Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00043@2002-01-09/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som ændret ved lov nr. 285 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres » By- og boligministeren « til: » Socialministeren « og » by- og boligministeren « til: » socialministeren « .

2. I § 75 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Erhverver kommunen en bolig med henblik på udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten 100 pct. af kommunens løbende udgifter vedrørende boligen fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker. Det beløb, der refunderes, kan dog ikke overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, jf. § 11, stk. 1. Ejer en kommune en bolig, og træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, at boligen skal anvendes til udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten tilsvarende kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning og indtil udlejning sker. «

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. I § 75, stk. 4 , der bliver stk. 5, ophæves 2. og 3. punktum.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for statsrefusion vedrørende udgifter fra og med budgetåret 2002.

Lovforslagets baggrund

Forslaget er en udmøntning af aftalen af 15. juni 2002 om kommunernes økonomi 2002.

Nogle kommuner har en udbygningsgrad eller en boligsammensætning, der med de gældende regler kan gøre det vanskeligt at skaffe et tilstrækkeligt antal egnede boliger til flygtninge på det lokale lejemarked. For disse kommuner kan køb af boliger med henblik på udlejning til flygtninge være en mulighed.

Som led i kommuneaftalen for 2002 blev det derfor aftalt, at der som for lejede boliger skal skabes mulighed for refusion af eventuelt lejetab i forbindelse med udlejning af kommunalt ejede boliger til flygtninge. Der skal samtidig tilskyndes til, at den enkelte kommune begrænser tabet mest muligt.

Den forrige regering fremsatte forslag herom den 24. oktober 2001 (som et led i L 46, Folketinget 2001-02, 1. samling), som imidlertid bortfaldt i forbindelse med folketingsvalgets udskrivelse.

Med dette lovforslag foreslås aftalen om kommunernes økonomi for 2002 derfor gennemført for så vidt angår den aftalte statsrefusion for kommunernes eventuelle lejetab.

På baggrund af overførslen af boligstøtteområdet fra det tidligere By- og Boligministerium til Socialministeriet foreslås herudover enkelte teknisk/administrative ændringer.

Lovforslagets indhold

Efter den gældende boligstøttelovs § 75, jf. § 71, refunderer staten kommunernes udgifter til betaling af leje for en bolig, der stilles til rådighed for kommunen til brug for flygtninge. Refusion ydes med 100 pct. af den betalte leje i perioden fra boligen er til rådighed og indtil udlejning sker.

Ved nærværende lovforslag foreslås en tilsvarende ordning for boliger, som kommunen ejer eller erhverver med henblik på udlejning til flygtninge. Det foreslås således, at staten refunderer kommunens løbende udgifter vedrørende boligen, hvis en kommune køber en bolig med henblik på udlejning til flygtninge, eller hvis kommunen træffer beslutning om, at en bolig, der ejes af kommunen, fremover skal udlejes til flygtninge. Refusion gives til kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker. For at tilskynde til at den enkelte kommune begrænser tabet mest muligt foreslås, at beløb, der refunderes, ikke kan overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse.

Finansstyrelsens administration af udbetaling af refusion for lejetab og istandsættelsesgaranti ved udlejning til flygtninge har hidtil været lovfæstet i modsætning til udbetaling af refusion efter boligstøtteloven i øvrigt. Ved nærværende lov forslag foreslås bestemmelsen herom ophævet, således at udbetaling af refusion på dette område administreres som på lovens øvrige områder.

Konsekvenser af lovforslaget

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det er forudsat at refusion for lejetab i kommunalt ejede boliger gives i samme omfang og efter de samme principper, som gælder for boliger lejet af kommunen. Det er tillige forudsat, at den leje, der refunderes, ikke overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse.

På baggrund af oplysninger om antallet af opholdstilladelser samt Indenrigsministeriets evaluering af integrationsloven er det skønnet, at der årligt vil blive anvist omkring 500 flygtninge til kommunalt ejede boliger. Svarer det fremtidige lejetab i disse boliger til det lejetab, som staten allerede refunderer i private og almene boliger, skønnes det, at lovforslaget samlet set ikke medfører offentlige merudgifter. Staten får merudgifter på 0,5 mio. kr. årligt. Kommunerne får tilsvarende mindreudgifter på 0,5 mio. kr., der reguleres over bloktilskuddet.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Skønnet over de erhvervsadministrative konsekvenser er baseret på en ekspertvurdering. Ekspertvurderingen er anvendt, fordi denne metode er hensigtsmæssig, når et lovforslags erhvervsadministrative konsekvenser vurderes at være begrænsede.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

Forslaget har som et led i det tidligere fremsatte lovforslag, L 46, været sendt i høring hos følgende parter: Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Lejernes Landsorganisation, Administratorforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Danmarks Lejerforening, Jydske Grundejerforening, Advokatrådet, KommuneKredit, Realkreditrådet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Kontaktudvalget for Offentlig Revision, Landsforeningen Ældresagen, Ældremobiliseringen, Ældreboligrådet, Omsorgsorganisationernes Samråd, Ungdomsboligrådet, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Det Danske Center for Menneskerettigheder, det daværende Miljø- og Energiministerium, Økonomiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet. Lovforslaget har endvidere været sendt til høring i Integrationsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1

Ændringen er en redaktionel konsekvensændring som følge af, at boligstøtteområdet er overført fra det tidligere By- og Boligministerium til Socialministeriet.

Til nr. 2

I § 71 i boligstøtteloven er fastsat, at såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til brug for flygtninge som nævnt i lovens § 65, og tilbudet accepteres, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker. Efter lovens § 75, stk. 1, nr. 4 refunderer staten kommunens udgifter hertil med 100 pct.

Efter § 13 i integrationsloven kan en kommunalbestyrelse erhverve ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt plan og lokalt i kommunen.

Ved forslagets § 1, nr. 2 foreslås, at køber kommunen en bolig med henblik på udlejning til flygtninge som nævnt i boligstøttelovens § 65, eller træffer kommunen beslutning om, at en bolig, som kommunen ejer, skal anvendes til dette formål, refunderer staten tilsvarende kommunens løbende udgifter vedrørende boligen fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker.

For at tilskynde til at den enkelte kommune begrænser tabet mest muligt foreslås, at beløb, der refunderes, ikke kan overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Kommunen har tillige en egen interesse i, at de boliger, der erhverves, kan udlejes til en leje, der kan betales af de flygtninge, der anvises. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af integrationslovens § 12, stk. 2, 2. pkt., at lejen for den anviste bolig ikke må overstige halvdelen af husstandsindkomsten.

Til nr. 3

For langt hovedparten af boligstøttelovens områder er regler for udbetaling af statsrefusion med hjemmel i boligstøttelovens § 75, (1. punktum i stk. 4, der bliver nr. 5) fastsat i bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, anvisning af stats refusion og revision af kommunernes boligstøtteregnskab. Efter den gældende bekendtgørelse nr. 816 af 3. november 1999 foretages udbetaling af statsrefusion af Finansstyrelsen.

For så vidt angår et enkelt område - udbetaling af refusion for lejetab og istandsættelsesgaranti ved udlejning til flygtninge - har Finansstyrelsens administration af området hidtil været lovfæstet. Det foreslås at bestemmelsen herom ophæves, således at også udbetaling af refusion på dette område administreres som lovens øvrige områder.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at statsrefusion efter forslagets § 1, nr. 2, ydes med virkning for lejetab fra 1. januar 2002.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som ændret ved lov nr. 285 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 3. 1. Overalt i loven ændres » By- og boligministeren « til: » Socialministeren « og » by- og boligministeren « til: » socialministeren « . Rk. 4. § 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter med følgende satser: 1) boligsikring, 50 pct., 2) boligydelse, 75 pct., 3) sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør af § 27, 50 pct., 4) udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct., og 5) udgifter til huslejetilskud efter § 29 b, 50 pct. Stk. 2. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af sådanne lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligsikringslån, jf. § 24 g, stk. 2, § 31, stk. 2, og § 32, stk. 3, stilles 50 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten 50 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene. Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 60 a, 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udgifter til lån og garanti efter § 68 stilles dog til rådighed med halvdelen og efter §§ 56, 56 a, 57 og 64 b med 2/3. 2. I § 75 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Stk. 4. Erhverver kommunen en bolig med henblik på udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten 100 pct. af kommunens løbende udgifter vedrørende boligen fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker. Det beløb, der refunderes, kan dog ikke overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, jf. § 11, stk. 1. Ejer en kommune en bolig, og træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, at boligen skal anvendes til udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten tilsvarende kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning og indtil udlejning sker. « Stk. 4 bliver herefter stk. 5. Rk. 5. Stk. 4. By- og boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision og tilsyn. Refusion af kommunens udgifter efter §§ 70 og 71 udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. 3. I § 75, stk. 4 , der bliver stk. 5, ophæves 2. og 3. punktum.

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som ændret ved lov nr. 285 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres » By- og boligministeren « til: » Socialministeren « og » by- og boligministeren « til: » socialministeren « .

§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter med følgende satser: 1) boligsikring, 50 pct., 2) boligydelse, 75 pct., 3) sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør af § 27, 50 pct., 4) udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct., og 5) udgifter til huslejetilskud efter § 29 b, 50 pct. Stk. 2. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af sådanne lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligsikringslån, jf. § 24 g, stk. 2, § 31, stk. 2, og § 32, stk. 3, stilles 50 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten 50 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene. Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 60 a, 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udgifter til lån og garanti efter § 68 stilles dog til rådighed med halvdelen og efter §§ 56, 56 a, 57 og 64 b med 2/3. 2. I § 75 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Stk. 4. Erhverver kommunen en bolig med henblik på udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten 100 pct. af kommunens løbende udgifter vedrørende boligen fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker. Det beløb, der refunderes, kan dog ikke overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, jf. § 11, stk. 1. Ejer en kommune en bolig, og træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, at boligen skal anvendes til udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten tilsvarende kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning og indtil udlejning sker. « Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Stk. 4. By- og boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision og tilsyn. Refusion af kommunens udgifter efter §§ 70 og 71 udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. 3. I § 75, stk. 4 , der bliver stk. 5, ophæves 2. og 3. punktum.

Bilag 2

Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte Rk. 1. Folketingsåret 1990-91 : (L 147) FF 1932, 2877, 6775, 7233. Till. A 3453, till. B 989. Loven stadfæstet 6. juni 1991. (Lovtidende nr. 376) Folketingsåret 1996-97 : (L 26) FF 653, 1809, 2102. Till. A 1084, 1054, till. B 61, till. C 53. Loven stadfæstet 11. december 1996. (Lovtidende nr. 1048) Rk. 2. Folketingsåret 1991-92 : (L 146) FF 3541, 3630, 4291, 4808. Loven stadfæstet 27. december 1991. (Lovtidende nr. 935) Folketingsåret 1996-97 : (L 186) FF 5285, 6868, 7450. Till. A 3949, 3915, till. B 891, till. C 463. Loven stadfæstet 10. juni 1997. (Lovtidende nr. 380) Rk. 3. Folketingsåret 1991-92 : (L 275) FF 9307, 9623, 10046, 10304. Till. A 6633, till. B 1495. Loven stadfæstet 20. maj 1992. (Lovtidende nr. 380) Folketingsåret 1996-97 : (L 198) FF 5291, 7992, 8293. Till. A 4323, 4294, till. B 1341, till. C 702. Loven stadfæstet 10. juni 1997. (Lovtidende nr. 382) Rk. 4. Folketingsåret 1991-92 : (L 264) FF 8724, 9802, 10619, 11140. Till. A 6395, till. B 1527. Loven stadfæstet 24. juni 1992. (Lovtidende nr. 476) Folketingsåret 1997-98 : (L 48B) FF 2228. Till. B 106, till. C 74. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende 970) Rk. 5. Folketingsåret 1992-93 : (L 91) FF 1960, 2728, 3813, 4151. Loven stadfæstet 23. december 1992. (Lovtidende nr. 1044) Folketingsåret 1997-98 : (L 49) FF 1142, 2017, 2236. Till. A 1244, 1199, till. B 43, 73, till. C 82. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 980) Rk. 6. Folketingsåret 1992-93 : (L 320) FF 9182. Till. A 10137, 9759, till. B 2103, 11198, 11228. Loven stadfæstet 30. juni 1993. (Lovtidende nr. 441) Folketingsåret 1997-98 : (L 60) FF 977, 2420, 2586. Till. A 1720, 1650, till. B 628, till. C 511. Loven stadfæstet 1. juli 1998. (Lovtidende nr. 474) Rk. 7. Folketingsåret 1992-93 : (L 327) Sp. 9358. Till. A 10327, 10259, till. B 3121, 11528, 3357, 12024. Loven stadfæstet 30. juni 1993. (Lovtidende nr. 449) Folketingsåret 1998-99 : (L 47) Sp. 734, 2442, 2637. Till. A 1416, 1351, till. B 326, till. C 210. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1002) Rk. 8. Folketingsåret 1999-2000 : (L 222) FF 6073, 7097, 7217. Till. A 5469, 5461, till. B 1032, till. C 751. Loven stadfæstet 2. juni 1999. (Lovtidende nr. 394) Folketingsåret 1999-2000 : (L 208) FF 5126, 8003, 8201. Till. A 5808, Till. B 754, till. C 741. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 424) Rk. 9. Folketingsåret 1999-2000 : (L 211) FF 5105, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 404) Folketingsåret 2000-2001 : (L 37) FF 384, 2270, 2458. Till. A 1020, 949, till. B 173, till. C 217. Loven stadfæstet 20. december 2000. (Lovtidende nr. 1286) Rk. 10. Folketingsåret 1999-2000 : (L 226) FF 6053, 8478, 8730. Till. A 6335, 6248, till. B 1349, 1398, till. C 946. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 406) Folketingsåret 2000-2001 : (L 137) FF 3736, 5695, 6073. Till. A 3122, 3192, till. C 457. Loven stadfæstet 24. april 2001. (Lovtidende nr. 285)

Folketingsåret 1990-91 : (L 147) FF 1932, 2877, 6775, 7233. Till. A 3453, till. B 989. Loven stadfæstet 6. juni 1991. (Lovtidende nr. 376) Folketingsåret 1996-97 : (L 26) FF 653, 1809, 2102. Till. A 1084, 1054, till. B 61, till. C 53. Loven stadfæstet 11. december 1996. (Lovtidende nr. 1048)

Folketingsåret 1991-92 : (L 146) FF 3541, 3630, 4291, 4808. Loven stadfæstet 27. december 1991. (Lovtidende nr. 935) Folketingsåret 1996-97 : (L 186) FF 5285, 6868, 7450. Till. A 3949, 3915, till. B 891, till. C 463. Loven stadfæstet 10. juni 1997. (Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1991-92 : (L 275) FF 9307, 9623, 10046, 10304. Till. A 6633, till. B 1495. Loven stadfæstet 20. maj 1992. (Lovtidende nr. 380) Folketingsåret 1996-97 : (L 198) FF 5291, 7992, 8293. Till. A 4323, 4294, till. B 1341, till. C 702. Loven stadfæstet 10. juni 1997. (Lovtidende nr. 382)

Folketingsåret 1991-92 : (L 264) FF 8724, 9802, 10619, 11140. Till. A 6395, till. B 1527. Loven stadfæstet 24. juni 1992. (Lovtidende nr. 476) Folketingsåret 1997-98 : (L 48B) FF 2228. Till. B 106, till. C 74. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende 970)

Folketingsåret 1992-93 : (L 91) FF 1960, 2728, 3813, 4151. Loven stadfæstet 23. december 1992. (Lovtidende nr. 1044) Folketingsåret 1997-98 : (L 49) FF 1142, 2017, 2236. Till. A 1244, 1199, till. B 43, 73, till. C 82. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 980)

Folketingsåret 1992-93 : (L 320) FF 9182. Till. A 10137, 9759, till. B 2103, 11198, 11228. Loven stadfæstet 30. juni 1993. (Lovtidende nr. 441) Folketingsåret 1997-98 : (L 60) FF 977, 2420, 2586. Till. A 1720, 1650, till. B 628, till. C 511. Loven stadfæstet 1. juli 1998. (Lovtidende nr. 474)

Folketingsåret 1992-93 : (L 327) Sp. 9358. Till. A 10327, 10259, till. B 3121, 11528, 3357, 12024. Loven stadfæstet 30. juni 1993. (Lovtidende nr. 449) Folketingsåret 1998-99 : (L 47) Sp. 734, 2442, 2637. Till. A 1416, 1351, till. B 326, till. C 210. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1002)

Folketingsåret 1999-2000 : (L 222) FF 6073, 7097, 7217. Till. A 5469, 5461, till. B 1032, till. C 751. Loven stadfæstet 2. juni 1999. (Lovtidende nr. 394) Folketingsåret 1999-2000 : (L 208) FF 5126, 8003, 8201. Till. A 5808, Till. B 754, till. C 741. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 424)

Folketingsåret 1999-2000 : (L 211) FF 5105, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 404) Folketingsåret 2000-2001 : (L 37) FF 384, 2270, 2458. Till. A 1020, 949, till. B 173, till. C 217. Loven stadfæstet 20. december 2000. (Lovtidende nr. 1286)

Folketingsåret 1999-2000 : (L 226) FF 6053, 8478, 8730. Till. A 6335, 6248, till. B 1349, 1398, till. C 946. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 406) Folketingsåret 2000-2001 : (L 137) FF 3736, 5695, 6073. Till. A 3122, 3192, till. C 457. Loven stadfæstet 24. april 2001. (Lovtidende nr. 285)

Versioner

1. 2002-01-09