Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00044@2002-01-10/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 som ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 39 a, stk. 7, ændres » stk. 5 « til: » stk. 6 « .

2. I § 44 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3 . Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler, som handler eller formidler handler med affald over grænserne, for egen regning skal etablere et miljøstyringssystem certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan eller verificeret af en akkrediteret miljøverifikator. Alternativt kan de lade sig inspicere af et akkrediteret inspektionsorgan.«.

3. I § 83 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter » påbud, der « : » er « .

4. § 110, stk. 1, affattes således:

» Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 19, stk. 1 eller stk. 2, § 20, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 4, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 og 2, og § 72 a,

2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold eller pålæg efter § 26 a,

3) undlader at efterkomme krav fastsat i medfør af § 9 h og § 10, stk. 4,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven,

5) undlader at sløjfe eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf. § 21 a,

6) anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 33,

7) undlader at meddele oplysninger efter § 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter § 72 eller at give underretning som nævnt i §§ 21, 71 og 72 a,

8) undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7, stk. 1, herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller undlader at indgive ansøgning, jf. § 39,

9) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i strid med § 87,

10) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter loven,

11) overtræder bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2,

12) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter §§ 53 b, 55 b eller 56 a,

13) undlader at efterkomme godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere sikkerhedsstillelse efter § 39 a,

14) hindrer i strid med § 41 e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter § 34, stk. 2, eller § 41 kan efterkommes, eller

15) indtægtsfører pant, som ikke er indløst, uden at betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 9 c. «.

Loven træder i kraft den 1. juni 2002. Dog træder § 1, nr. 1, 3 og 4, i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

1. Baggrund, hovedindhold og formål med lovforslaget

Hovedformålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse, der kan styrke grundlaget for overholdelse af de nationale regler om import og eksport af affald over den danske grænse samt Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fælleskab, EF-tidende 1993, L 30, s.1-28 (transportforordningen).

Herudover indeholder lovforslaget rettelser af enkelte fejl af lovteknisk karakter i tidligere ændringer i loven.

De aktørgrupper, der er omfattet af lovforslagets nr. 2, er mæglere af affaldshandler over grænserne, indsamlingsvirksomheder, der handler med affald og foretager import og eksport af affald, samt formidlere af affaldshandler over grænserne. Disse aktører er omfattet af lovforslaget i det omfang de handler på vegne af affaldsproducenten i forbindelse med den grænseoverskridende transport.

Lovforslaget skal etablere hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse, der vil stille krav om at, disse aktører kun må operere på markedet for import og eksport af affald, hvis de lader sig certificere til ISO 14001 eller verificere iht. EMAS-forordningen.Alternativt kan det kræves, at aktører lader sig regelmæssigt inspicere af et akkrediteret inspektionsorgan.

Lovforslaget skal give hjemmel for både certificering, verificering og inspektion, fordi f.eks. størrelsen af virksomheden kan være afgørende for, om det er hensigtsmæssigt at lade sig certificere, verificere eller inspicere.

Spørgsmålet om, hvilken metode der konkret skal anvendes af de enkelte mæglervirksomheder, vil blive afklaret i samarbejde med Erhvervsfremmestyrelsen (DANAK) i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen.

Endvidere vil der i bekendtgørelsen blive fastsat supplerende konkrete myndighedskrav, som de certificerede, verificerede eller inspicerede virksomheder skal certificeres, verificeres eller inspiceres til.

Baggrunden for at vælge certificering, verificering eller inspektion af aktørerne i stedet for traditionel myndighedsgodkendelse er, at certificering m.v. anses for mere velegnet til at indføre de rutiner og procedurer hos mæglerne m.v., der kan sikre, at affaldet håndteres korrekt.

En affaldsmæglers rolle ved grænseoverskridende handel med affald er at skabe kontakt til behandlingsanlæg i udlandet, sikre korrekt håndtering af affaldet, sikre overholdelse af myndighedskrav i forhold til nødvendig dokumentation og sikre, at nationale behandlingskrav overholdes.

Reglerne om import og eksport af affald stiller store krav til de involverede aktører. For at sikre, at den nødvendige viden om reglerne er tilstede, og for at sikre reglernes overholdelse, er det mest hensigtsmæssigt at indføre et krav om certificering, verificering eller inspektion af mæglerne.

Ordningen om certificering af affaldsmæglere ændrer ikke på de eksisterende regler om ansvaret for en miljømæssig korrekt håndtering af affaldet. Ifølge transportforordningen kan en mægler være anmelder og dermed forestå papirarbejdet og udførelsen på affaldsproducentens vegne, mens producenten har ansvaret for at bortskaffelse og nyttiggørelse foregår på en sådan måde, at miljøkvaliteten i EU s direktiver sikres. På denne måde administreres affaldsreglerne allerede i dag.

I den bekendtgørelse, lovforslaget skal skabe hjemmel til, vil der blive fastsat en forpligtelse for affaldsproducenter, der ønsker bistand fra mæglere ved import og eksport, til at anvende mæglere, der er certificerede, verificerede eller inspicerede og registrerede hos Miljøstyrelsen.

1.1 Miljøstyringssystemer

1.1.1 Certificering efter ISO 14001

Certificering af miljøledelse er en uvildig tredjeparts konstatering og attestering, af at virksomhedens miljøledelsessystem opfylder kravene i ISO 14001.

Et miljøstyringssystem er en tilrettelæggelse af en virksomheds ledelsessystem, således at ansvarsplacering, rutine, procedurer, metoder og ressourcer tilrettelægges til gennemførelse af virksomhedens miljøpolitik.

Med hensyn til lovkrav betyder certificering, jf. punkt 4.3.2 i ISO 14001, at

» virksomheden skal udforme og vedligeholde en fremgangsmåde til at finde frem til og have adgang til lovbestemte krav og andre bestemmelser, som organisationen har tilsluttet sig, og som er relevante for miljøforhold knyttet til dens aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser. «

1.1.2 Verifikation efter EMAS-forordningen

Verifikation efter EMAS (Rådsforordning nr. 761 af 19. marts 2001 Om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og revision)

Miljøverifikation er en uvildig undersøgelse af en virksomheds miljøpolitik, -program, styring, -procedurer og -revision, samt af redegørelsen, som udarbejdes af virksomheden efter EMAS-forordningen.

Med hensyn til overholdelse af lovgivningen skal en deltagende organisation, jf. bilag 1 i EMAS-forordningen, kunne påvise,

- at den har kendskab til, og er klar over, betydningen af al relevant miljølovgivning for den pågældende organisation,

- at den forpligter sig til at overholde miljølovgivningen, og

- at den har indført procedurer til sikring af, at organisationen til stadighed kan opfylde disse krav.

1.2 Akkrediteret inspektion

Akkrediteret inspektion er en uvildig undersøgelse og konstatering af, om dokumentation og procedurer viser overensstemmelse med specifikke eller generelle krav til virksomheden.

1.3 Akkreditering af DANAK

Akkrediteringen skal sikre, at certificeringen, verificeringen eller inspektionen, foretages uvildigt og kompetent.

Akkrediteringen foretages i overensstemmelse med standarderne DS/EN 45004 (inspektion), DS/ISO/IEC Guide 66 (certificering) og Rådsforordning nr. 761 af 19. marts 2001 (verifikation) og foretages af DANAK.

De akkrediterede certificerings- og inspektionsorganer og miljøverifikatorer er underlagt DANAK s tilsyn efter bekendtgørelse nr. 643 af 7. juli 1994 om akkreditering til certificering af miljøstyringssystemer og til miljøverifikation, og bekendtgørelse nr. 478 af 4/6/1997 om akkreditering af virksomheder til certificering af personer, produkter og systemer, samt til inspektion.

1.4 Klagemuligheder for den certificerede mv. virksomhed

For en virksomhed, der er certificeret/verificeret af et akkrediteret organ, eksisterer der en række klage, indsigelses-, og prøvelsesmuligheder, der sikrer, at den certificerede m.v. virksomheds rettigheder og krav på korrekt prøvelse overholdes. Disse fastlægges i overensstemmelse med de internationale standarder nævnt i afsnittet ovenfor.

Klagemulighederne over certificering skal være i overensstemmelse med standarden DS/ISO/IEC Guide 66.

Dette betyder bl.a. at certificeringsorganet skal:

- registrere alle ankesager, klager og tvister og afhjælpende handlinger i forbindelse med certificering;

- iværksætte passende korrigerende og forebyggende handlinger;

- dokumentere de iværksatte handlinger og vurdere deres effektivitet i forhold til korrekt prøvelse af klagen.

Et certificeringsorgan har hjemmel til på eget initiativ at genbesøge en virksomhed. Årsagen til dette er, at den certificerede virksomhed er kontraktligt forbundet med certificeringsorganet og certificeringsorganet står inde for, at virksomheden fortsat lever op til kravene.

Udgifterne til behandling af klagesager afholdes som udgangspunkt af certificeringsorganet.

1.5 Klagemuligheder ved akkrediteret inspektion.

Klagemulighederne i forbindelse med akkrediteret inspektion skal være i overensstemmelse med DS/EN 45004 om akkrediteret inspektion.

Blandt andet stilles følgende krav,

- inspektionsorganet skal have dokumenterede procedurer for behandling af klager, modtaget fra rekvirenter eller andre parter om inspektionsorganets aktiviteter;

- inspektionsorganet skal have dokumenterede procedurer for behandling af beslutning vedrørende indsigelser mod resultaterne af dets inspektioner, hvor disse er ulovligt gennemført under lovligt delegeret myndighed;

- der skal opretholdes registrering af alle klager og indsigelser og af efterfølgende handlinger, der udføres af inspektionsorganet.

Akkrediteringsorganet kontrollerer, at ovenstående krav er opfyldt.

Vurderer akkrediteringsorganet, at reglerne ikke er opfyldt, vil akkrediteringen kunne trækkes tilbage.

Inspektionsorganerne har ikke hjemmel til på eget initiativ at genbesøge en virksomhed. En inspektion er et øjebliksbillede af virksomhedens evne til at leve op til kravene.

DANAK gennemfører årlige tilsynsbesøg hos inspektionsorganet og gennemgår i den forbindelse, at procedurer i forbindelse med klager er overholdt.

2. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser.

Formålet med lovforslaget er primært at forbedre indsamlingsvirksomheder, forhandlere og mægleres håndtering af affald, der importeres eller eksporteres.

Endvidere er formålet at styrke grundlaget for virksomhedernes overholdelse af de til enhver tid gældende regler for miljømæssig forsvarlig håndtering af affald. Etableringen af et miljøstyringssystem vil effektivisere (egen)kontrollen og dermed styrke regeloverholdelsen. En styrket regeloverholdelse vil betyde, at der opnås større sikkerhed for, at importeret og eksporteret affald bliver behandlet miljømæssigt korrekt. Ligeledes vil akkrediteret inspektion øge sikkerhed for overholdelse af myndighedskrav.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Omkostninger for erhvervslivet opstår, når bemyndigelsen i lovforslaget udnyttes til at udstede den bekendtgørelse, der konkret vil definere certificeringskravene til virksomhederne.

Erhvervslivets omkostninger vil hovedsagelig knytte sig til etablering af organisationsplaner, arbejdsbeskrivelser mv. Udgifterne vil være afhængig af virksomhedens størrelse.

En del virksomheder er i forvejen miljøcertificerede. Disse virksomheder vil forholdsvist enkelt kunne opnå registrering til at foretage eksport- og importvirksomhed. Det forventes, at omkring 15-25 yderligere virksomheder vil lade sig certificere for at kunne eksportere eller importere affald. Når den påtænkte bekendtgørelse bliver udmøntet, og certificerings, verificerings- og/eller inspektionsordningen er sat i kraft, forventes det at i alt 25 - 50 virksomheder vil være registrerede.

Prisen for en certificering forventes at udgøre ca. 20.000 - 50.000 kr. afhængigt af virksomhedens størrelse. Herefter forventes den årlige udgift at være 5.000 - 10.000 kr.

Inspektion vil indebære en engangsudgift på ca. 4.000 kr. og årlige udgifter til inspektion på ca. 7.000 kr. De årlige udgifter vil formodentlig over tid falde til 4.000 kr.

Da lovforslaget er en rammelovgivning vil kun bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af lovforslaget, blive testet af Økonomi- og erhvervsministeriets virksomhedspanel i forhold til administrative konsekvenser for erhvervslivet. Endvidere vil bekendtgørelsens økonomiske konsekvenser for erhvervslivet blive vurderet forinden udstedelse.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner.

Som nævnt under punkt 3 har lovforslaget ikke direkte økonomiske konsekvenser, da der er tale om rammelovgivning.

Bekendtgørelsen, der påtænkes udstedt med hjemmel i lovforslaget, vil medføre mindre administrative merudgifter for Miljøstyrelsen. Udgifterne er primært knyttet til administrationen af det register over certificerede virksomheder, som Miljøstyrelsen skal oprette.

Mange mæglere m.v. har aldrig affaldet i deres varetægt og er derfor typisk ikke genstand for miljøtilsyn (ud over kontrol med det kommende krav om certificering og registrering m.v.). I de tilfælde, hvor mæglervirksomheden foregår på en virksomhed, der i øvrigt er genstand for det kommunale miljøtilsyn, vil miljøtilsynet vedrøre overholdelse af forordningen og nationale regler og ikke selve mæglervirksomheden, herunder mæglerens papir- og arbejdsgange.

De akkrediterede certificerings- og inspektionsorganer samt miljøverifikatorernes kontrol med etablerede miljøstyringssystemer er en slags egenkontrol af mæglernes papir- og arbejdsgange og vil således være et supplement til og ikke en erstatning for det kommunale miljøtilsyn.

Tilsynsmyndighedernes ressourceindsats forventes ikke øget i relation til de virksomheder, for hvilke der vil blive stillet krav om registrering på basis af akkrediteret certificering, verifikation eller inspektion.

5. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget supplerer transportforordningens art. 2 g, ii, som forudsætter, at indsamlingsvirksomheder, forhandlere og mæglere af affald er godkendt af medlemsstaten. Forordningen foreskriver ikke en nærmere model herfor. En certificeringsordning opfylder godkendelseskravet og skønnes at være særdeles velegnet til at indføre de rutiner og procedurer hos mæglerne m.v., der kan sikre, at affaldet håndteres miljømæssigt korrekt. Det skønnes ikke, at den anvendte certificeringsmodel har konkurrenceforvridende konsekvenser.

Da rækkevidden af forordningens art. 2, g, ii er uklar, findes det hensigtsmæssigt at tilvejebringe en klar lovhjemmel til den danske ordning om certificerede indsamlingsvirksomheder, forhandlere og mæglere, fremfor at anvende § 89 a i lov om miljøbeskyttelse som hjemmel til indførelsen af certificeringskravet.

De nærmere krav til denne godkendelse og registrering udmøntes i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lovforslaget.

Lovforslaget opfylder endvidere en forudsætning i affaldsrammedirektivet, Rådets Direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 om ændring af direktiv 75/442/EF om affald, EF-tidende 1991, nr. L 78 side 32 - 37 om registrering og/eller godkendelse af mæglere/handlende/indsamlingsvirksomheder af affald.

Lovforslaget og den bekendtgørelse, der skal udstedes med hjemmel heri, giver ikke anledning til notifikation til Kommissionen efter direktiv 98/34 af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.

6. Hørte myndigheder, organisationer og virksomheder

Lovforslaget har været udsendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer og virksomheder:

Cecam, Miljøklagenævnet, Handelskammeret, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Forbrugerrådet, Kommunekemi, KL, Greenpeace, Genvindingsindustrien, Foreningen af Kommunale Tekniske Chefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forbrugerstyrelsen, Elektronikindustrien, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Naturklagenævnet, Plastindustrien, Erhvervsfremmestyrelsen, Danske Støberiers Brancheforening, Invest Miljø, Imoka, Sid, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Miljøkontrollen, Grafisk Arbejdsgiverforening, Forening af Danmarks Lak og Farveindustri, RenoSam, Søfartsstyrelsen, De danske Landboforeninger, Danske Vandværkers Forening, Danske Læskedrikfabrikanter, DTL, Brancheforeningen SPT, Grøn Information, Dansk Varefaktanævn, Dansk Center for Affald og Genanvendelse, DA, Verdensnaturfonden, Amtsrådsforeningen i Danmark, Frederiksberg Kommune, Advokatrådet, Affaldsteknisk Samarbejde, Arbejdstagerorganisationernes Branchesikkerhedsråd, Dakofa, DI, Foreningen af Affaldshåndtering og Deponering, Finansrådet, Foreningen af Akkrediterede Miljøcertifikatorer, Foreningen af Danske Kemiske Industrier, Genbrugssekretariatet af 1993, METAL, LO, SID, Transportrådet, Cheminova, Dansk Naturfredningsforening, Dansk Center for Affald og Genanvendelse, Dansk Standard, Danmarkskontoret, Dansk Forening for Kvalitetsstyring, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, T og S, Danmarks Statistik, Politiken, Landbrugsrådet, DR, Sjællandske Kraftværker, Procesindustriens Brancheforening, Advokatsamfundet, CO-industri, Konkurrencestyrelsen, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Grus og Stenindustrier, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, DHS, Danske Elværkers Forening, Danske Vognmænd, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Danmarks Miljøundersøgelser, Entrepenørforeningen, Bryggeriforeningen, NOAH, Ministerierne. Den Danske Repræsentation i EU, Dansk Rederiforening, Dansk Skibsmæglerforening, Københavns Kommune.

Positive konsekvenser (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser, da der er tale om rammelovgivning. Udgiften til kommunernes administration af dette område kan isoleret set muligvis falde ved den konkrete udmøntning af lovforslaget, grundet en mere korrekt sagsbehandling hos involverede aktører. Lovforslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser, da der er tale om rammelovgivning. Den konkrete udmøntning af lovforslaget vil betyde marginale merudgifter for Miljøstyrelsen i forbindelse med oprettelsen og driften af register over certificerede virksomheder.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget har ikke direkte administrative konsekvenser, da der er tale om rammelovgivning. Den konkrete udmøntning af lovforslaget vil betyde en nemmere administration for både kommuner og stat, grundet bedre kvalitet i anmeldelser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Bekendtgørelsens økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil blive vurderet ved udstedelsen. Lovforslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser, da der er tale om rammelovgivning. Den konkrete udmøntning af lovforslaget vil medføre en engangsudgift for aktørerne på området til etablering af certificeret arbejdsgang. Beløb anslås til 20.000 - 50.000 kr. alt efter virksomhedens størrelse. Derefter vil der være et årligt gebyr til certificeringsorgan. Beløb anslås til 5.000-10.000 kr. årligt. Inspektion vil indebære en engangsudgift på ca. 4.000 kr. og årlige udgifter til inspektion på ca. 7.000 kr. De årlige udgifter vil formodentlig over tid falde til 4.000 kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke direkte administrative konsekvenser, da der er tale om rammelovgivning. Ved den konkrete udmøntning af lovforslaget vil de certificerede virksomheder skulle have etableret en række administrative arbejdsgange. Bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af lovforslaget, vil blive testet af Økonomi- og erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke direkte miljømæssige konsekvenser, da der er tale om rammelovgivning. Den konkrete udmøntning af lovforslaget forventes at medføre et højere kvalitetsniveau i forbindelse med håndteringen af affald og en større sikkerhed for miljømæssigt korrekt behandling af affaldet. Dette giver en mere miljørigtig behandling af affaldet.

Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten Lovforslaget opfylder forudsætninger i både affaldsrammedirektivet og transportforordningen og på denne baggrund anses lovforslaget for at være i overensstemmelse med EU-retten.

Til nr. 1

Forslaget indeholder en manglende konsekvensrettelse i lov nr. 435 af 10. juni 1997, hvor der blev indsat et nyt stk. 2 i § 39 a, hvorved det daværende stk. 5 blev stk. 6.

Til nr. 2

Med forslaget skabes hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om, at enhver indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler, som handler eller formidler handler med affald over Danmarks grænser, for egen regning skal etablere et miljøstyringssystem certificeret eller verificeret af en akkrediteret virksomhed. Affald, der passerer en grænse i transit, er omfattet af begrebet grænseoverskridende handel. Alternativt kan kræves inspektion af et akkrediteret inspektionsorgan.

Ved miljøstyringssystem forstås i dette lovforslag den del af en virksomheds samlede ledelsessystem, der omfatter organisationsstruktur, ansvarsplacering, rutine, procedurer, metoder og ressourcer til fastlæggelse og gennemførelse af en virksomheds miljøpolitik. Som eksempler på standarder kan nævnes henholdsvis ISO 14001 og miljøverifikation efter EMAS.

Ved certificering eller verificering af miljøstyringssystemer forstås en konstatering og attestering af, at en virksomheds miljøstyringssystem, er i overensstemmelse med en angiven standard og specifikation.

Akkrediteret certificering, verificering eller inspektion betyder at certificeringen, verificeringen eller inspektionen er foretaget af en virksomhed akkrediteret af DANAK Erhvervsfremme Styrelsen (herefter DANAK), eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske sambejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA s, multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, og som er etableret i et EU/EØS-land.

Kravet om, at etableringen af miljøstyringssystemet skal være certificeret eller verificeret af en akkrediteret virksomhed, er en betingelse for opnåelse af registrering hos Miljøstyrelsen. Ligeledes skal den inspicerende virksomhed være akkrediteret.

Hjemmelsbestemmelsen er begrænset til at omfatte:

- enhver indsamlingsvirksomhed eller forhandler, der for egen regning, herunder som indehaver eller besidder af affaldet, handler med affald over den danske grænse og,

- enhver mægler eller formidler af handler med affald over den danske grænse. Disse personer er ikke selv ejere af det omhandlede affald

Disse aktører er karakteriseret ved at de handler på vegne af affaldsproducenten i forbindelse med den grænseoverskridende transport.

Undtaget fra kravet om certificering, verificering eller inspektion er således den affaldsproducent, der selv eksporterer sit affald. Undtaget er ligeledes affaldsmæglere, f.eks. skibsmæglere, hvis de kun formidler kontakter mellem købere og sælgere af skibe, men ikke handler på vegne af sælger (affaldsproducent) i forbindelse med anmeldelse af eksport m.v.

Kravet om certificering/verificering/inspektion vil således kunne stilles til de ovennævnte grupper af personer eller virksomheder, der enten direkte eller indirekte som ét led i en kæde af aktører medvirker til, at affaldet fra en affaldsproducent sælges videre, eller formidles til en modtager, i andre EU-lande eller tredjelande.

Derimod falder transportører uden for kravet om certificering, verificering eller inspektion. Baggrunden herfor er, at denne aktørgruppe i forvejen er underlagt en registreringsordning i henhold til bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

Omfattet af lovforslaget er, udover den "rene" indsamlingsvirksomhed, forhandlere og mæglere, også den affaldshandler/mægler der foretager en indsamling/bearbejdning af affaldet med henblik på eksport.

Hjemlen vil blive udnyttet i en kommende bekendtgørelse om certificering/verificering/inspektion af indsamlingsvirksomheder, forhandlere og mæglere.

Overordnet vil der i bekendtgørelsen fastsættes en ordning, som stiller krav om, at aktører, der erhvervsmæssigt er involverede i affaldshandel over grænserne, skal være certificerede/verificerede/inspicerede, dvs. godkendt af et akkrediteret certificeringsselskab for lovligt at kunne agere på markedet.

På baggrund af dokumentation af deres fag- og sagkundskab i form af kendskab til regelgrundlaget vedrørende transport af affald, kan de opnå et certifikat eller verificering. Når aktørerne har opnået et certifikat, en verificering eller en inspektionsrapport, der viser overensstemmelse med kravene, vil de blive opført i et offentligt og centralt register, som føres af Miljøstyrelsen. Certificeringsorganet kontrollerer, at de godkendte aktører til stadighed lever op til de krav, miljøstyringssystemet stiller, herunder de krav, der vil blive stillet i den bekendtgørelse, som lovforslaget vil indføre. Såfremt aktørerne begår ulovligheder eller ikke længere på tilfredsstillende vis kan dokumentere ved deres arbejdsprocedure, at de lever op til reglerne for transport af affald, kan de miste certifikatet og bliver dermed slettet fra det offentlige register.

De enkelte ansøgere vil selv skulle finansiere omkostninger i forbindelse med certificeringen/verificeringen/inspektionen.

Det bemærkes, at der i regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen, vil kunne fastsættes straf af bøde og under særlige omstændigheder fængsel i indtil 2 år, jf. lovens § 110, stk. 3.

Til nr. 3

Forslaget indsætter ordet »er«, som ved en fejl er udeladt i affattelsen af § 83 b i lov nr. 370 af 2. juni 1999.

Til nr. 4

Forslaget affatter strafbestemmelsen i lovens § 110, stk. 1, på ny efter vedtagelsen af lov nr. 475 og 479, begge af 6. juni 2001. I begge disse love indsattes en ny nr. 14 i § 110, stk. 1. Den eneste ændring af bestemmelsen består i, at det nye nummer, der indsattes ved lov nr. 475, ændres til nr. 15.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juni 2002. Dog foreslås det, at de ændringer, der udelukkende har karakter af fejlrettelser, træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 som ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 3. § 39 a. Listevirksomheder, der 1) udvinder metaller af kabler, 2) foretager skylning eller rengøring af tromler til opbevaring af kemikalier eller kemikalieaffald, 3) driver ophugningsanlæg, herunder bilophugning, 4) udtager hårde mekaniske genstande el.lign. af f.eks. apparater, maskiner, motorer m.v. med henblik på videresalg eller 5) foretager mekanisk fragmentering af metalaffald, skal etablere sikkerhedsstillelse over for godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til videretransport og destruktion eller deponering af affaldet ved en selvhjælpshandling, jf. §§ 69 og 70. Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan endvidere stille krav om etablering af sikkerhedsstillelse over for listevirksomheder, såfremt virksomhedens ejer eller ansvarlige ledelse er omfattet af § 40 a. Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er listevirksomheder, der behandler bygge- og anlægsaffald, samt listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede køleskabe fra private husstande. Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere vilkår om sikkerhedsstillelsen i forbindelse med godkendelse af listevirksomheden, jf. § 33. Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt grundlaget for beregningen af størrelsen ændres væsentligt. Rk. 4. Stk. 6. Miljø- og energiministeren godkender forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for virksomheder, eller kategorier af disse, som nævnt i stk. 1. Ministeren træffer samtidig afgørelse om ophævelse af vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat af godkendelsesmyndigheden. Rk. 5. Stk. 7. Ministerens afgørelser efter stk. 5 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 1. I § 39 a, stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«. Rk. 6. § 44. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om bortskaffelse af affald, herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald. Reglerne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter. Stk. 2. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem certificeret af en akkrediteret virksomhed. Rk. 7. 2. I § 44 indsættes som stk. 3 : »Stk. 3 . Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler, som handler eller formidler handler med affald over grænserne, for egen regning skal etablere et miljøstyringssystem certificeret af en akkrediteret virksomhed eller verificeret af en akkrediteret miljøverikator. Alternativt kan de lade sig inspicere af et akkrediteret inspektionsorgan.«. Rk. 8. § 83 b. Miljømyndigheden lader oplysninger om påbud, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der er meddelt eller forvarslet efter denne lov, og som angår undersøgelse, oprydning eller afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, tinglyse på ejendommen for påbudsadressatens regning. Dette gælder dog ikke oplysninger om påbud, der forvarslet eller meddelt efter § 83 a, stk. 2. 3. I § 83 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »påbud, der«: »er«. Rk. 9. 4. § 110, stk. 1, affattes således: Rk. 10. § 110. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der »Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der Rk. 11. 1) overtræder § 19, stk. 1 eller stk. 2, § 20, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 4, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 og 2, og § 72 a, 2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold eller pålæg efter § 26 a, 3) undlader at efterkomme krav fastsat i medfør af § 9 h og § 10, stk. 4, 1) overtræder § 19, stk. 1 eller stk. 2, § 20, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 4, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 og 2, og § 72 a, 2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold eller pålæg efter § 26 a, 3) undlader at efterkomme krav fastsat i medfør af § 9 h og § 10, stk. 4, Rk. 12. 4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven, 5) undlader at sløjfe eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf. § 21 a, 6) anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 33, 4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven, 5) undlader at sløjfe eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf. § 21 a, 6) anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 33, Rk. 13. 7) undlader at meddele oplysninger efter § 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter § 72 eller at give underretning som nævnt i §§ 21, 71 og 72 a, 8) undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7, stk. 1, herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller undlader at indgive ansøgning, jf. § 39, 7) undlader at meddele oplysninger efter § 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter § 72 eller at give underretning som nævnt i §§ 21, 71 og 72 a, 8) undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7, stk. 1, herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller undlader at indgive ansøgning, jf. § 39, Rk. 14. 9) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i strid med § 87, 10) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter loven, 9) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i strid med § 87, 10) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter loven, Rk. 15. 11) overtræder bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2, 12) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter §§ 53 b, 55 b eller 56 a, 11) overtræder bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2, 12) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter §§ 53 b, 55 b eller 56 a, Rk. 16. 13) undlader at efterkomme godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere sikkerhedsstillelse efter § 39 a eller 13) undlader at efterkomme godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere sikkerhedsstillelse efter § 39 a, Rk. 17. 14) hindrer i strid med § 41 e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter § 34, stk. 2, eller § 41 kan efterkommes. 14) hindrer i strid med § 41 e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter § 34, stk. 2, eller § 41 kan efterkommes, eller Rk. 18. 15) indtægtsfører pant, som ikke er indløst, uden at betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 9 c. 15) indtægtsfører pant, som ikke er indløst, uden at betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 9 c.«. Rk. 19. § 2 Loven træder i kraft den 1. juni 2002. Dog træder § 1, nr. 1, 3 og 4, i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 som ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 39 a. Listevirksomheder, der 1) udvinder metaller af kabler, 2) foretager skylning eller rengøring af tromler til opbevaring af kemikalier eller kemikalieaffald, 3) driver ophugningsanlæg, herunder bilophugning, 4) udtager hårde mekaniske genstande el.lign. af f.eks. apparater, maskiner, motorer m.v. med henblik på videresalg eller 5) foretager mekanisk fragmentering af metalaffald, skal etablere sikkerhedsstillelse over for godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til videretransport og destruktion eller deponering af affaldet ved en selvhjælpshandling, jf. §§ 69 og 70. Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan endvidere stille krav om etablering af sikkerhedsstillelse over for listevirksomheder, såfremt virksomhedens ejer eller ansvarlige ledelse er omfattet af § 40 a. Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er listevirksomheder, der behandler bygge- og anlægsaffald, samt listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede køleskabe fra private husstande. Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere vilkår om sikkerhedsstillelsen i forbindelse med godkendelse af listevirksomheden, jf. § 33. Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt grundlaget for beregningen af størrelsen ændres væsentligt.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren godkender forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for virksomheder, eller kategorier af disse, som nævnt i stk. 1. Ministeren træffer samtidig afgørelse om ophævelse af vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat af godkendelsesmyndigheden.

Stk. 7. Ministerens afgørelser efter stk. 5 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 1. I § 39 a, stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

§ 44. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om bortskaffelse af affald, herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald. Reglerne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter. Stk. 2. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem certificeret af en akkrediteret virksomhed.

2. I § 44 indsættes som stk. 3 : »Stk. 3 . Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler, som handler eller formidler handler med affald over grænserne, for egen regning skal etablere et miljøstyringssystem certificeret af en akkrediteret virksomhed eller verificeret af en akkrediteret miljøverikator. Alternativt kan de lade sig inspicere af et akkrediteret inspektionsorgan.«.

§ 83 b. Miljømyndigheden lader oplysninger om påbud, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der er meddelt eller forvarslet efter denne lov, og som angår undersøgelse, oprydning eller afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, tinglyse på ejendommen for påbudsadressatens regning. Dette gælder dog ikke oplysninger om påbud, der forvarslet eller meddelt efter § 83 a, stk. 2. 3. I § 83 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »påbud, der«: »er«.

4. § 110, stk. 1, affattes således:

§ 110. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der »Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 19, stk. 1 eller stk. 2, § 20, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 4, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 og 2, og § 72 a, 2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold eller pålæg efter § 26 a, 3) undlader at efterkomme krav fastsat i medfør af § 9 h og § 10, stk. 4, 1) overtræder § 19, stk. 1 eller stk. 2, § 20, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 4, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 og 2, og § 72 a, 2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold eller pålæg efter § 26 a, 3) undlader at efterkomme krav fastsat i medfør af § 9 h og § 10, stk. 4,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven, 5) undlader at sløjfe eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf. § 21 a, 6) anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 33, 4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven, 5) undlader at sløjfe eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf. § 21 a, 6) anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 33,

7) undlader at meddele oplysninger efter § 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter § 72 eller at give underretning som nævnt i §§ 21, 71 og 72 a, 8) undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7, stk. 1, herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller undlader at indgive ansøgning, jf. § 39, 7) undlader at meddele oplysninger efter § 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter § 72 eller at give underretning som nævnt i §§ 21, 71 og 72 a, 8) undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7, stk. 1, herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller undlader at indgive ansøgning, jf. § 39,

9) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i strid med § 87, 10) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter loven, 9) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i strid med § 87, 10) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter loven,

11) overtræder bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2, 12) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter §§ 53 b, 55 b eller 56 a, 11) overtræder bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2, 12) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter §§ 53 b, 55 b eller 56 a,

13) undlader at efterkomme godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere sikkerhedsstillelse efter § 39 a eller 13) undlader at efterkomme godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere sikkerhedsstillelse efter § 39 a,

14) hindrer i strid med § 41 e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter § 34, stk. 2, eller § 41 kan efterkommes. 14) hindrer i strid med § 41 e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter § 34, stk. 2, eller § 41 kan efterkommes, eller

15) indtægtsfører pant, som ikke er indløst, uden at betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 9 c. 15) indtægtsfører pant, som ikke er indløst, uden at betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 9 c.«.

§ 2 Loven træder i kraft den 1. juni 2002. Dog træder § 1, nr. 1, 3 og 4, i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Versioner

1. 2002-01-10