Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond\n(Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse)

GældendeVersion 2002-01-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00078@2002-01-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

I lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår: »og om efteruddannelsesudvalg«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Loven skal fremme opfyldelse af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske mål til vedligeholdelse, udbygning og forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer og fremme en samordnet indsats på området.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er efter bestemmelserne i denne lov rådgivende for undervisningsministeren om behov, aktivitet og finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau m.m. til voksne beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og til ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik.«.

3. Overskriften til § 2 : »Styring« udgår.

4. § 2 ophæves.

5. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »lov om arbejdsmarkedsuddannelser«: », dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)«.

6. § 3, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.

7. I § 3, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 8, udgår: »inden for Undervisningsministeriets område«.

8. § 3, stk. 2, 3, 6 og 7 , ophæves, og i stk. 4 , der bliver stk. 2, udgår: »-3«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

9. § 4 affattes således:

»§ 4. Staten yder følgende tilskud til finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse:

1) Hel eller delvis dækning efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om arbejdsmarkedsuddannelser af udgifter til uddannelser omfattet af denne lovs § 3.

2) Hel eller delvis dækning efter bestemmelserne i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse af udgifter til godtgørelse m.m. til deltagelse i uddannelser omfattet af denne lovs § 3.

3) Tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning.

Stk. 2. Den samlede tilskudsramme, jf. stk. 1, for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse fremgår af finansloven.«.

10. § 5 ophæves.

11. I overskriften til kapitel 2 udgår: »Rådgivende organer«.

12. § 6 affattes således:

»§ 6. Undervisningsministeren nedsætter en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Undervisningsministeren udpeger bestyrelsens formand og efter indstilling fra de i bestyrelsen repræsenterede organisationer bestyrelsens medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Stk. 2. Undervisningsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i bestyrelsen repræsenterede organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Til bestyrelsen udpeger undervisningsministeren og beskæftigelsesministeren henholdsvis 2 og 1 tilforordnede uden stemmeret.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne, suppleanterne og repræsentanterne uden stemmeret udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne. Bestyrelsen kan udarbejde en forretningsorden for bestyrelsen og for forretningsudvalget.

Stk. 6. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionen for bestyrelsen og forretningsudvalget.«.

13. § 7 affattes således:

»§ 7. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er rådgivende for undervisningsministeren om:

1) Det samlede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

2) Deltagerbetaling på enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser omfattet af § 3.

3) Reduktion af godtgørelse under deltagelse i enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser omfattet af § 3.

4) Rammer for, hvor stort et tilskud der kan ydes til uddannelserne omfattet af § 3.

5) Aktivitetsloft på enkelte uddannelser omfattet af § 3.

6) Tilskud til uddannelsesplanlægning.

Stk. 2. Bestyrelsen kan i øvrigt på eget initiativ drøfte og rådgive ministeren om spørgsmål, der efter bestyrelsens opfattelse har generel eller principiel betydning for finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse.«.

14. §§ 8-16 ophæves.

15. Overskriften til § 17 : »Puljer« udgår.

16. § 17 ophæves.

17. Overskriften til §§ 18-25 : »Efteruddannelsesudvalg« udgår.

18. §§ 18-25 ophæves.

19. Overskriften til § 26 : »Uddannelsesstederne« udgår.

20. § 26 ophæves.

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »og om efteruddannelsesudvalg«.

3. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet, 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet og 1 repræsentant for Økonomi- og Erhvervsministeriet uden stemmeret.«.

4. § 28, stk. 3, ophæves.

5. I § 33, stk. 1, ændres »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering« til: »undervisningsministeren«.

6. § 33, stk. 2, ophæves.

7. I § 34, stk. 1, ændres »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering« til: »undervisningsministeren«.

8. § 36 ophæves.

9. I § 39 udgår: »via Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering«.

10. § 42 ophæves.

11. I § 43 ændres »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering« til: »undervisningsministeren«.

12. I § 45 ændres »36-44« til: »37-41, 43 og 44«.

13. § 46, stk. 1, affattes således:

»Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 47-48.«.

14. I § 46 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1 og kan herunder fastsætte særlige regler om tilskud til uddannelser med lille elevtilgang.«.

15. § 47 affattes således:

»§ 47. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af de direkte undervisningsudgifter samt delvis dækning af udgifter til administration og bygningsdrift m.v. efter § 51, stk. 1 og 2, samt at der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen.«.

16. § 48 affattes således:

»§ 48. Undervisningsministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser.«.

17. § 50, stk. 1, affattes således:

» Der er frit optag på uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 3.«.

18. § 50, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte uddannelser efter § 3, nr. 1-3.«.

19. I § 56 udgår i 1. pkt. : »46, 47, 50,«, og 2. pkt. ophæves.

20. § 57 affattes således:

»§ 57. Undervisningsministeren kan fastsætte et afmeldegebyr på uddannelserne, herunder på uddannelser for faglærere, og kan fastsætte nærmere regler herom.«.

21. § 62 affattes således:

»§ 62. Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren bestemme, at beregningen og udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. stk. 4, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.

Stk. 3. Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. stk. 4, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 4, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 6. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost eller logi med urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 7. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 8. Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 6 og 7.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen efter stk. 6 og 7. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales refusion, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.«.

22. § 63 ophæves.

23. I § 64 udgår efter »Arbejdsmarkedets Ankenævn«: »direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen,«.

24. § 65, stk. 1, nr. 1 og 2 , ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 1-3.

25. I § 65, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 3, ændres »§ 63, stk. 1« til: »§ 62, stk. 4«.

26. I § 65, stk. 2, ændres »§ 63, stk. 4 og 5« til: »§ 62, stk. 6 og 7«.

27. Efter § 66 indsættes i kapitel 9:

»§ 66 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions eller en privat udbyders afgørelser efter denne lov indbringes for ministeren, jf. dog §§ 65-66.«.

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000, som ændret ved lov nr. 1326 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller for enkelte uddannelsesaktiviteter efter denne lov, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.«.

2. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 4, stk. 6 og« til: »stk. 5, 6 og 8 samt«.

3. § 6, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

4. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Ministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Stk. 6. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelsesaktiviteter efter denne lov.«.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 7-8.

5. § 6, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, ydes tilskud til dækning af udgifter omfattet af stk. 1 og stk. 7, nr. 1, jf. dog § 8, stk. 3.«.

6. § 8, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter omfattet af § 6, stk. 8, til uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen.«.

I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b , udgår: »stk. 1,«.

2. I § 3, stk. 1, udgår: »og om efteruddannelsesudvalg«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »lov om arbejdsmarkedsuddannelser«: », dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)«.

4. I § 3, stk. 1, nr. 8, udgår: »inden for Undervisningsministeriets område«.

5. § 3, stk. 2-5, ophæves.

6. I § 4, stk. 1, ændres »giver formel kompetence, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, og § 3, stk. 3« til: »er omfattet af § 3«.

7. § 5 affattes således:

»§ 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at godtgørelsen til enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser reduceres således, at der ved beregningen tages udgangspunkt i et mindre beløb end dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

8. §§ 6-8 ophæves.

9. I § 9, 1. og 2. pkt. , og i § 10, stk. 1, 2 og 7 , ændres »4-8« til: »4 og 5«.

10. I § 16, stk. 1, ændres »Arbejdsministeren kan« til: »Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

11. I § 16, stk. 2, ændres »Arbejdsministeren fastsætter« til: »Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

12. § 18 ophæves.

13. I § 20, stk. 1, nr. 1, ændres »4-7« til: »4 og 5«.

14. I § 20, stk. 1, nr. 2, udgår: », jf. dog stk. 2, nr. 1«.

15. § 20, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-3 bliver herefter nr. 1-2.

16. I § 24, stk. 2, ændres »Arbejdsministeren kan« til: »Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, som senest ændret ved lov nr. 284 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 1, litra b , affattes således:

»b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser, dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser for så vidt angår voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat på finansloven.«.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2002.

Stk. 2. § 5 har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelsen af bidragssatsen for 2003 og senere år.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1359 af 20. december 2000 om forretningsorden for bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, som ændret ved bekendtgørelse nr. 322 af 4. maj 2001, ophæves.

Stk. 4. Efteruddannelsesudvalg, der er oprettet i medfør af den ved denne lov ophævede § 18 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, fortsætter med at varetage deres opgaver i henhold til §§ 28, stk. 1, nr. 3, 37, 38, stk. 1, 40, 41, 43 og 44 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5. Regler om certifikatbetaling fastsat med hjemmel i den ved denne lov ophævede § 57, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 6. Regler om godtgørelse til uddannelser inden for andre ministerområder fastsat med hjemmel i den ved denne lov ophævede § 3, stk. 5, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret 2002 fastsætte reducerede takster for uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, i det omfang ministeren træffer beslutning om, at der opkræves betaling for deltagelse i de pågældende aktiviteter.

I. Lovforslagets formål

Generelt

I den gældende lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg (AUF-loven) er det fastsat, at staten fra 2001 årligt indskyder et beløb på 2,898 mia. kr. - svarende til de i 2000 budgetterede udgifter til drift og godtgørelse - til det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde til og med erhvervsuddannelsesniveauet. Statens tilskud reguleres i den gældende lov ikke for pris- og lønudvikling. Efter loven kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF-bestyrelsen) indstille til undervisningsministeren, at der opkræves et arbejdsgiverbidrag, hvis uddannelsesbehovene på området ikke kan imødekommes inden for det faste tilskud fra staten på 2,898 mia. kr. årligt.

Den forventede aktivitet i 2002 og de budgetforbedringer, der er forudsat på finanslovforslaget for 2002, vil, hvis der ikke gennemføres ændringer, føre til, at der må vælges mellem enten væsentlige aktivitetsbeskæringer eller opkrævning af arbejdsgiverbidrag.

En beslutning om at opkræve arbejdsgiverbidrag vil være i modstrid med regeringens beslutning om at indføre skattestop. Udskrivning af et kollektivt arbejdsgiverbidrag vil således medføre, at alle virksomheder - private som offentlige skal betale bidrag, uanset om og i hvilket omfang de anvender de uddannelsestilbud, som loven omfatter. Lovforslaget fremsættes derfor dels for at ophæve AUF-bestyrelsens mulighed for at indstille om opkrævning af et arbejdsgiverbidrag på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde, dels for som erstatning for muligheden for finansiering via arbejdsgiverbidrag at øge muligheden for at anvende andre styringsredskaber.

Samtidig udgår det faste statslige tilskud af AUF-loven, og bevillingsrammen til området vil i stedet blive fastsat på de årlige finanslove. Dermed kan bevillingen på linie med andre statslige rammebevillinger være omfattet af besparelser, herunder de generelle procentbesparelser som følge af effektiviseringstiltag.

Endelig ændres i forbindelse hermed og som et led i regeringens bestræbelser på at forenkle rådgivningsstrukturen AUF-bestyrelsens og efteruddannelsesudvalgenes opgaver.

Styringsredskaber

Når der ikke er mulighed for at opkræve arbejdsgiverbidrag, forstærkes behovet for at anvende andre styringsredskaber for at sikre overholdelsen af bevillingsrammen. Det er ikke nødvendigt at opfinde helt nye styringsredskaber. De findes allerede på voksen- og efteruddannelsesområdet, hvor der er tradition for at styre ved hjælp af aktivitetslofter, tilskudslofter, deltagerbetaling og godtgørelse. Der foreslås en bredere anvendelse af disse redskaber, når bortfaldet af muligheden med arbejdsgiverbidrag øger nødvendigheden af aktivitets- og udgiftsstyring.

Opdelingen af uddannelserne i ramme 1 med frit optag og ramme 2 med rammestyring på uddannelser, der giver anerkendt kompetence, foreslås ophævet.

Styringsredskaberne - deltagerbetaling til undervisning og reduceret godtgørelse udvides fra kun at omfatte uddannelser i ramme 2 til principielt at omfatte alle uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning. Desuden indføres mulighed generelt for at fastsætte tilskudslofter omfattende enkeltinstitutioner.

På åben uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau samt på visse deltidsuddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau er der allerede i dag deltagerbetaling. Der var deltagerbetaling på al åben uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, før AUF-konstruktionen blev etableret. En årsag til budgetoverskridelserne på enkeltfag på åben uddannelsesområdet i 2001 var, at deltagerbetalingen blev afskaffet. Med deltagerbetaling vil aktiviteten i højere grad kunne blive afstemt med det reelle behov, og anvendelse af andre og mindre fleksible styringsredskaber mindskes.

På finanslovforslaget for 2002 er der på den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse indlagt samlede besparelser på 55 mio. kr. i 2002 stigende til 160 mio. kr. i 2005.

Det er hensigten, at AUF-bestyrelsen af undervisningsministeren vil blive anmodet om rådgivning om behovet for og anvendelse af de enkelte styringsredskaber samt fastsættelse af nærmere regler.

For erhvervslivet vil lovforslaget primært indebære, at der ikke vil kunne udskrives et generelt arbejdsgiverbidrag til alle uanset forbrug af uddannelse. Selvom der kan blive tale om en vis medfinansiering i form af deltagerbetaling eller ved reduktion af godtgørelsen efter rådgivning fra arbejdsmarkedets parter i AUF-bestyrelsen, vil der fortsat være betydelige statslige nettotilskud til voksen- og efteruddannelsesindsatsen på arbejdsmarkedet.

Voksenerhvervsuddannelse (VEUD) har hidtil været omfattet af AUF-finansieringen, men vil ikke skulle styres på samme måde som det øvrige erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde på grund af uddannelsernes karakter af grunduddannelse.

Rådgivning

Samlet indebærer ændringerne, at AUF-bestyrelsens rådgivning af undervisningsministeren fastsættes således, at den omfatter:

Det samlede uddannelsesbehov i forhold til bevillingsrammen.

Deltagerbetaling.

Tilskudslofter, som forudsættes anvendt på områder, hvor budgetusikkerheden er stor, eller hvor der er stort efterspørgselspres.

Aktivitetslofter, som forudsættes anvendt på enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter som hidtil.

Reduceret godtgørelse.

Efteruddannelsesudvalgene på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) vil ikke længere have opgaver i forhold til AUF-bestyrelsen, men alene opgaver indtil videre efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-loven). Lovforslaget er således også et led i regeringens bestræbelser på at forenkle rådgivningsstrukturen.

Regeringens mål

Regeringens samlede mål for en mere sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse er:

Fleksible, relevante og fagligt stærke uddannelser, der kan imødekomme langsigtede uddannelsesbehov såvel som aktuelle behov for målrettet, praksisnær kompetenceudvikling, og som spiller sammen med deltagerens allerede erhvervede erfaringer og kompetencer.

Fagligt og økonomisk bæredygtige og regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner.

Øget overskuelighed og effektivitet i voksenuddannelsessystemet.

Et geografisk koordineret og fagligt forsvarligt udbud.

Optimal udnyttelse af kapaciteten.

Administrative besparelser.

Lovforslaget og den omlægning af finansieringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveauet, som forslaget lægger grunden til, er første fase til opfyldelse af regeringens mål inden for området.

Anden fase i regeringens arbejde med at nå de samlede mål vil være at etablere en enstrenget institutionsstruktur for erhvervsskoler og AMU-centre. Formålet er et fælles regelgrundlag på AMU-centerområdet og erhvervsskoleområdet i form af én samlet institutionslov med et fælles tilskudssystem, der vil kunne danne grundlag for at skabe en mere hensigtsmæssig institutionsstruktur. Regeringen vil i løbet af foråret 2002 fremsætte lovforslag herom.

Tredje fase skal sikre en bedre sammenhæng i den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Der skal sikres overskuelighed og fleksibilitet, hvor uddannelsestilbuddene målrettes, så de kan imødekomme såvel den enkelte deltagers som virksomhedernes behov. Der skal sikres et optimalt samspil mellem praksis i arbejdssituationerne og i uddannelsessystemet. Der skal endvidere udvikles redskaber, der fremmer anerkendelse og merit for tidligere - såvel formel som uformel - læring.

Der skal samtidig ske en forenkling af den samlede rådgivningsstruktur inden for voksen- og efteruddannelsesområdet og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Forenklingen skal både omfatte det centrale og det lokale niveau og sikre et effektivt samspil, der befordrer en effektiv ressourceudnyttelse og behovsdækning. I fase 3 vil endelig indgå overvejelser om godtgørelse, befordring, kost og logi i forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og administrationen heraf.

Lovforslag herom forventes fremsat i efteråret 2002.

II. Lovforslagets indhold i hovedtræk

Samlet indebærer lovforslaget, at:

Adgangen for AUF-bestyrelsen til at indstille om arbejdsgiverbidrag ophæves.

Bestemmelsen om det faste tilskud fra staten på 2,898 mia. kr. ophæves.

Styringsredskaberne deltagerbetaling til undervisning og reduceret godtgørelse udvides fra kun at omfatte uddannelserne i ramme 2 til at omfatte alle uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning.

Ramme 1 og 2 omfattende henholdsvis formel og anerkendt uddannelse bortfalder.

Udmelding af ramme 2 til efteruddannelsesudvalgene bortfalder.

Godtgørelsesaftrapningsordningen på visse uddannelser bortfalder.

Justering af AUF-bestyrelsens opgaver

AUF-bestyrelsens opgaver justeres og tilpasses vilkårene med bevillingsramme på finansloven. Bestyrelsens ændrede opgaver med hovedvægten på rådgivning om prioritering af aktivitet og rammer, herunder deltagerbetaling, inden for finanslovsbevillingerne vil herefter være rådgivning om:

Det samlede behov.

Deltagerbetaling.

Tilskudslofter.

Aktivitetslofter.

Reduceret godtgørelse.

Det vil især være af betydning, at bestyrelsen inddrages i anvendelse af de nye styringsredskaber, herunder deltagerbetaling. AUF-bestyrelsen vil blive anmodet om at vurdere behovet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i det kommende år og på baggrund af et forelagt budget blive bedt om at prioritere de forskellige uddannelsesområder og om at vurdere anvendelsen af styringsredskaberne.

Den fremtidige rådgivningsstruktur på hele området vil blive taget op i fase 3 af tilpasningerne på voksen- og efteruddannelsesområdet.

III. Styringsredskaber i forhold til udbud af AMU og åben uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveauet

De forudsatte besparelser og bortfaldet af adgang til at udskrive arbejdsgiverbidrag stiller øgede krav til reguleringsmekanismer og medfinansieringsmuligheder i forhold til udbud af AMU og åben uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveauet. Tilskud til åben uddannelse og AMU gives som finanslovbundne tilskud, hvilket betyder, at uddannelsesaktiviteter udløser tilskud efter takster fastsat på finansloven og på grundlag af den faktiske aktivitet.

Der er brug for reguleringsmekanismer, der kan regulere aktiviteten og/eller sætte loft for bevillingerne, hvis der skal styres inden for fastsatte rammer. Som led heri udvides de kendte styringsredskaber til principielt at omfatte alle uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning: Deltagerbetaling, tilskudslofter, aktivitetslofter og reduceret godtgørelse.

Deltagerbetaling

Der foreslås en udvidet adgang til at indføre deltagerbetaling på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse med hjemmel i AMU-loven og lov om åben uddannelse (ÅU-loven). Undervisningsministeren bemyndiges derfor til for enkelte eller for grupper af uddannelser at fastsætte, at der kun ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til undervisningen og til fællesudgifter, således at der suppleres med deltagerbetaling.

Derudover får ministeren efter forslaget bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om deltagerbetaling, herunder størrelsen af deltagerbetaling.

Den foreslåede hjemmel i AMU-loven og ÅU-loven betyder, at det for enkelte uddannelser, for grupper af uddannelser eller for alle uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning, vil kunne fastsættes, at:

Uddannelserne udbydes med fuldt tilskud uden deltagerbetaling som hidtil for uddannelser under AUF-ramme 1.

Uddannelserne udbydes med delvist tilskud, men med adgang til at institutionerne selv fastsætter deltagerbetalingen som vilkårene på visse deltidsuddannelser på erhvervsuddannelsesniveau under åben uddannelse.

Uddannelserne udbydes med delvist tilskud, men samtidig fastsættes en mindste og/eller en største deltagerbetaling som f.eks. forskellen op til det hele tilskud som på uddannelser, der giver anerkendt kompetence under AUF-ramme 2 eller der fastsættes andre regler for deltagerbetalingen.

Fordelen ved deltagerbetaling er, at aktiviteten i højere grad kan afstemmes med de reelle behov for uddannelse. Før AUF-loven blev vedtaget, var der deltagerbetaling på enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD-enkeltfag). Den medfinansiering, der skabes ved indførelse af deltagerbetaling, kan som nævnt medvirke til at mindske anvendelsen af andre styringsredskaber som aktivitetslofter og tilskudslofter. Sådanne andre styringsredskaber vil ofte bryde ind i både deltagernes, erhvervslivets og institutionernes planlægning på uforudsigelig og dermed uhensigtsmæssig måde.

Det forudsættes, at deltagerbetalingen vil kunne variere mellem uddannelsesområderne og dermed kunne tilpasses de enkelte områders særlige forhold. Deltagerbetalingen kan f.eks. fastlægges som forskellen mellem det delvise tilskud og en fastsat fuld takst og sætte loft for, hvor stor en deltagerbetaling den enkelte institution vil kunne opkræve. Det er centralt ved fastsættelse af tilskud, at sammenlignelige uddannelsesudbud har samme vilkår i forhold til deltagerbetaling. Denne type deltagerbetaling kan anvendes ved uddannelser, der af uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske grunde ønskes styret, så deltagerbetalingen har et niveau, som den enkelte deltager med rimelighed kan afholde selv. Certifikatgebyret på AMU er fastholdt indtil videre.

På uddannelsesområder, hvor der kan forudses en meget varierende søgning, kan det overvejes at give institutionerne adgang til selv at fastsætte deltagerbetalingens størrelse, så uddannelsen kan afvikles også ved begrænsede holdstørrelser. Herved kan institutionerne kompensere for, at taxametrene giver forskellig dækningsgrad i forhold til udgifterne forbundet med undervisning.

AUF-bestyrelsens rådgivning bliver central i forbindelse med fastsættelsen af disse vilkår.

Undervisningsministeren kan i 2002 i forbindelse med beslutning om deltagerbetaling for uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning, i løbet af året fastsætte reducerede takster for de nævnte uddannelser, jf. lovforslagets § 6, stk. 7. Fremover vil de reducerede takster blive fastsat på finansloven.

Tilskudslofter

Der foreslås adgang til at bruge tilskudslofter for alle uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning. Tilskudslofter kan fastsættes for enkelte uddannelser, for grupper af uddannelser og for hele uddannelsesområder. Tilskudslofter kan anvendes som generel reguleringsform på uddannelser/uddannelsesområder, hvor budgetusikkerheden er stor, eller hvor der er stort efterspørgselspres. Eksempler herpå kunne være EUD-enkeltfag og IT-administrator.

Tilskudslofter fastsættes som en bevillingsramme, inden for hvilken der ydes tilskud til uddannelser efter de gældende taxametre. Tilskudslofter er absolutte, men er ikke knyttet til et aktivitetsomfang, da aktivitetsomfanget i form af årselever afhænger af de underliggende taxametre. Der kan dog maksimalt udbetales tilskud til den gennemførte aktivitet.

Tilskudslofter for de omfattede uddannelsesaktiviteter udmeldes fordelt på enkeltinstitutioner, f.eks. på baggrund af omfanget af efteruddannelsesaktivitet på institutionen i de seneste år. En institutions samlede udbud af uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning, kan være reguleret gennem fastsættelse af et eller flere tilskudslofter.

Detailstyringen af uddannelsesområder med mange uddannelsesforløb som f.eks. AMU og EUD-enkeltfag vil kunne ske inden for tilskudslofter decentralt på institutionerne, som udbyder uddannelserne efter behovene på de regionale arbejdsmarkeder, da institutionerne selv disponerer udbuddet af uddannelser under et tilskudsloft.

Tilskudslofter kan også bruges i forhold til uddannelser, hvor udbuddet ønskes sikret ved en eller flere institutioner.

Det er hensigten, at samlede tilskudslofter skal fastsættes i forbindelse med finansloven . Muligheden for at fastsætte tilskudslofter i løbet af finansåret er primært tænkt benyttet som »bremse« på linie med aktivitetslofter.

Aktivitetslofter

Muligheden for at anvende aktivitetslofter som styringsredskab på uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning, fastholdes og præciseres.

Aktivitetslofter fastsættes som maksimalt optagelsestal. Loftet er absolut. Der er ikke mulighed for at optage flere deltagere.

Aktivitetslofter skal af hensyn til institutionernes planlægning ikke være et generelt styringsredskab for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesaktivitet. Aktivitetslofter tænkes anvendt som »bremse«, hvis aktiviteten stiger ud over et niveau, der skønnes arbejdsmarkedspolitisk eller uddannelsespolitisk nødvendigt, og i tilfælde, hvor en uddannelsesaktivitet vil medføre et uhensigtsmæssigt bevillingstræk. Derfor kan aktivitetslofter anvendes i løbet af finansåret.

Reduceret godtgørelse

Den eksisterende hjemmel i AUF-loven, som giver mulighed for reduceret godtgørelse til AMU, som giver anerkendt kompetence, udvides til at omfatte alle uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning.

IV. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt til høring hos berørte myndigheder, organisationer m.fl. Forslaget er sendt til høring hos Rigsrevisionen, bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, Erhvervsuddannelsesrådet, Landbrugsuddannelsesrådet, Rådet for social- og sundhedsuddannelserne, Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, Voksenuddannelsesrådet, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Foreningen af Forstandere ved AMU-centre, Sammenslutningen af ledere for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening, Teknisk Skoleforening, AMU-Sammenslutningen, Foreningen for Danske Landbrugsskoler, Forstanderforeningen for VUC og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Forslaget er desuden ad elektronisk vej sendt til offentlig høring på www.uvm.dk.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ophævelse af den lovfæstede ramme giver mulighed for besparelse på statens udgift til voksen- og efteruddannelse. Der er på forslag til finanslov for 2002 indbudgetteret samlede besparelser på 55 mio. kr. på uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning. Besparelserne stiger til 160 mio. kr. i 2005. I stedet for den lovfæstede ramme foreslås indført en bevillingsramme på finansloven, inden for hvilken samtlige driftsudgifter til uddannelserne og udgifter til godtgørelse afholdes. Da mulighed for at opkræve arbejdsgiverbidrag falder bort, indføres en række styringsredskaber til at fastholde aktivitet og udgifter inden for den givne ramme.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget vil have administrative konsekvenser i forbindelse med styringen af bevillingsrammen, som skal sikre den bedste udnyttelse af de afsatte ressourcer. Styringsredskaberne aktivitetslofter, tilskudslofter samt opkrævning af deltagerbetaling vil betyde ny administration på institutioner og i Undervisningsministeriet.

Ophævelse af sondringen mellem uddannelser, som er formelt kompetencegivende, placeret i ramme 1 og uddannelser, som giver anerkendt kompetence, placeret i ramme 2 vil derimod lette de administrative byrder for efteruddannelsesudvalg og institutioner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har som konsekvens, at der ikke fremover vil kunne ske kollektiv opkrævning af et arbejdsgiverbidrag som følge af stigning i de uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af AUF-loven. I stedet giver forslaget mulighed for at indføre deltagerbetaling og reduceret godtgørelse, så den enkelte bruger af voksen- og efteruddannelse vil være med til at betale voksen- og efteruddannelse i det omfang, der gøres brug heraf. Da prioriteringen af styringsredskaberne endnu ikke er kendt, og da reglerne for deltagerbetaling fastsættes senere, er det endnu ikke muligt i øvrigt at vurdere de præcise økonomiske konsekvenser af lovforslaget for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen konsekvenser for miljøet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslagets forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Besparelse på 55 mio. kr. i 2002, der stiger til 160 mio. kr. i 2005 Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Bortfald af administration i forbindelse med ramme 2 på AMU Ny administration som følge af indførelse af nye styringsredskaber

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Erhvervslivet vil fremover ikke kunne opkræves arbejdsgiverbidrag Ved eventuel indførelse af deltagerbetaling betales efter forbrug Udgifter ved eventuel nedsættelse af godtgørelse

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Når ordene »arbejdsministeren«/»Arbejdsministeriet« i de love, som lovforslaget foretager ændringer i, ikke ved lovforslaget udtrykkeligt foreslås ændret til »undervisningsministeren«/»Undervisningsministeriet« eller til »beskæftigelsesministeren«/»Beskæftigelsesministeriet«, skal ordene i overensstemmelse med den kongelige anordning af 27. november 2001, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3-4, forstås som »undervisningsministeren«/»Undervisningsministeriet«. Ordene vil blive ændret ved førstkommende bekendtgørelser af de pågældende love.

Beskæftigelsesministeren vil i denne samling fremsætte forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om dagpenge ved sygdom og fødsel (Opkrævning af finansieringsbidrag for private arbejdsgivere) samt forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets tillægspension, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (Tværfaglige arbejdsløshedskasser). Disse forslag indeholder ændringer af kapitel 5 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (godtgørelsesloven).

Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg (AUF-loven)

Til nr. 1

AUF-lovens titel foreslås ændret som konsekvens af, at efteruddannelsesudvalgene ikke længere skal varetage opgaver i relation til rådgivning om og styring af finansiering af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) efter AUF-loven, men alene rådgivningsopgaver, der følger af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-loven). Alle bestemmelser om udvalgene ophæves i AUF-loven. Det gælder også bestemmelsen om udvalgenes konstitution (oprettelse, nedlæggelse m.v.), hvorfor det i lovforslagets § 6, stk. 4, præciseres, at de eksisterende 12 udvalg fortsætter med henblik på varetagelse af de resterende opgaver indtil videre. Udvalgenes fremtid vil indgå i overvejelserne i fase 3 om den fremtidige rådgivningsstruktur inden for voksen- og efteruddannelsesområdet og den erhvervsrettede ungdomsuddannelse, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

AUF-lovens formålsparagraf er konsekvensrettet som følge af omlægningen af den finansieringsmæssige styring på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde.

Til nr. 3-4

Bestemmelsen i AUF-lovens § 2 har mistet sin betydning primært som følge af ressortomlægningen ved kongelig anordning af 27. november 2001, hvorefter sager vedrørende AMU-loven, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centerloven), AUF-loven, lov om uddannelses- og erhvervsvejledning (R.U.E.) samt godtgørelsesloven blev overført fra Arbejdsministeriet til Undervisningsministeriet. Styringen af uddannelsesområderne er underlagt almindelige forvaltningsretlige principper om delegation.

Til nr. 5

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) har ikke været omfattet af AUF-rammen, og rådgivningen på området varetages af Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Da den hidtidige beskrivelse af AMU, som ikke omfattede TAMU, er udgået af AUF-loven som følge af bortfald af sondringen mellem uddannelser med formel og anerkendt kompetence, er det præciseret i lovens § 3, stk. 1, nr. 1, at AMU efter bestemmelsen ikke omfatter Træningsskolens uddannelser.

Til nr. 6

Voksenerhvervsuddannelse (VEUD) har hidtil været finansieret under AUF-rammen. Med lovforslaget ændres finansieringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats til bevillingsramme på finansloven med en række styringsredskaber, herunder deltagerbetaling. Da VEUD på grund af uddannelsernes formål og sammenhæng med erhvervsuddannelserne bør styres som disse, foreslås det, at de udgår af AUF-loven.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af ressortomlægningen mellem Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet.

Til nr. 8

Med ændringen af den finansieringsmæssige styring på den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse ophæves ramme 1 og ramme 2, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. Derfor er der ikke længere for behov for at bevare AUF-lovens opdeling i uddannelser, der giver henholdsvis formel og anerkendt kompetence, jf. den gældende § 3, stk. 2 og 3.

Med ophævelse af det lovfastsatte statslige tilskud på 2,898 mia. kr. om året og finansiering af behov herudover ved arbejdsgiverbidrag vil muligheden for inddragelse af nye uddannelser under åben uddannelse, andre ministeriers uddannelser og uddannelser udbudt af offentlige instanser under finansieringsrammen ikke længere være aktuel, og bestemmelserne herom i den gældende § 3, stk. 6 og 7, foreslås ophævet.

Til nr. 9

Bestemmelsen nyaffattes som konsekvens af forslaget om styringsomlægningen på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde, som indebærer, at det lovfastsatte statstilskud og adgangen til at udskrive arbejdsgiverbidrag ophæves, ligesom der principielt åbnes mulighed for at indføre deltagerbetaling og reducere godtgørelsesbeløbet på alle uddannelser, der er omfattet af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansierings (AUF-bestyrelsens) rådgivning, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Styringsomlægningen omfatter de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, herunder især AMU og enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD-enkeltfag), som udgør det væsentligste grundlag i ordningen med grunduddannelse for voksne (GVU). Ved udarbejdelse af en uddannelsesplan om GVU kan disse uddannelser føre frem til erhvervsuddannelse. Det er ikke med lovforslaget forudsat, at udarbejdelse af en sådan uddannelsesplan skal påvirke de betingelser, som i øvrigt gælder for uddannelserne.

Den hidtidige beskrivelse af AMU i AUF-lovens § 3, stk. 2, omfattede forsøgsuddannelser. § 3, stk. 2, er udgået af loven som følge af bortfald af sondringen mellem uddannelser med formel og anerkendt kompetence. Der er i det foreslåede stk. 1, nr. 1, foretaget en sproglig præcisering, der indebærer, at forsøgsuddannelser fortsat er omfattet.

Bestemmelsen fra den gældende § 4, stk. 1, nr. 3, i AUF-loven om individuel kompetenceafklaring på AMU og kompetenceafklarende forløb m.v. i forbindelse med grunduddannelse for voksne er ikke gentaget, idet disse forløb er omfattet af den almindelige bestemmelse om hel eller delvis dækning af udgifterne, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1. Det er ikke regeringens intention at indføre deltagerbetaling på disse uddannelsesaktiviteter.

Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til tilskud til uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af Den Europæiske Socialfond. Statens tilskud omfatter medfinansiering på forløbene ved udbetaling af godtgørelse til deltagerne, og den materielle hjemmel hertil er indeholdt i godtgørelsesloven.

Af det foreslåede stk. 1, nr. 3, fremgår, at staten fortsat kan yde tilskud til uddannelsesplanlægning. Tilsvarende kan AUF-bestyrelsen fortsat anbefale, at der afsættes særskilte midler til uddannelsesplanlægningsformål, jf. forslagets § 1, nr. 13. Med bortfaldet af den lovfastsatte ramme vil der skulle ske finansiering til afsættelse af eventuelle midler til dette formål på finansloven ud over de bevillinger, der i øvrigt er afsat til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Bestemmelsen om delvis dækning af udgifter til efteruddannelsesudvalgene fra den gældende § 4, stk. 1, nr. 6, i AUF-loven ophæves. Det er hensigten, at de 12 udvalg, der er nedsat, fortsætter indtil videre med opgaver efter AMU-loven og derfor fortsat vil få administrationstilskud i forhold til opgaverne, jf. lovforslagets § 6, stk. 4.

Til nr. 10

Bestemmelsen foreslås ophævet som overflødig, idet spørgsmålet om frit optag og aktivitetslofter (optagelsestal) reguleres i henholdsvis AMU-loven og lov om åben uddannelse (ÅU-loven), jf. herved lovforslagets § 2, nr. 17-18, og § 3, nr. 1.

Til nr. 11

Ændringen er redaktionel, idet kapitel 2 nu alene omhandler en beskrivelse af ét organ - AUF-bestyrelsen - med opgaver.

Til nr. 12

Nyaffattelsen af § 6 i AUF-loven er en konsekvens af ressortomlægningen mellem Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet. Bestemmelsen er i det væsentlige en gentagelse af den gældende § 6.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får mulighed for at udpege en tilforordnet til AUF-bestyrelsen med henblik på at tilgodese den arbejdsmarkedspolitiske sammenhæng, jf. det foreslåede stk. 3.

AUF-bestyrelsen er senest udpeget oktober 2001 frem til 31. maj 2005.

Det foreslås, at AUF-bestyrelsen fremover kan udarbejde sin egen forretningsorden samt forretningsordenen for et eventuelt forretningsudvalg, jf. det foreslåede stk. 5. Den gældende bekendtgørelse om forretningsordenen foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, stk. 3.

Endelig foreslås bemyndigelsen i det gældende stk. 6 for undervisningsministeren til efter forhandling med AUF-bestyrelsen at fastsætte nærmere regler om bestyrelsens virksomhed ophævet, således at det gældende stk. 7 om sekretariatsfunktionen for bestyrelsen og forretningsudvalget herefter bliver stk. 6.

Til nr. 13-14

Der henvises til de almindelige bemærkninger om de fremtidige styringsredskaber på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde.

Med omlægningen af den finansieringsmæssige styring ændres AUF-bestyrelsens rolle. Med forslagets ophævelse af ramme 1 og 2 ophører bestyrelsens opgaver i forhold til efteruddannelsesudvalgene, da der ikke længere skal fordeles midler fra ramme 2 til de 5-10 pct. AMU, der giver anerkendt kompetence.

Den hidtidige adgang til at indstille om en økonomisk reserve til justering i forhold til udviklingen i aktivitet og behov bortfalder tilsvarende som følge af styringsomlægningen.

Det fremgår af forslaget, at AUF-bestyrelsen kan rådgive undervisningsministeren på en række punkter, som ikke er bindende for ministeren. Initiativet til rådgivningen kan i alle tilfælde tages af såvel ministeren som af bestyrelsen. Den detaljerede beskrivelse af rådgivningen er derfor nu erstattet med en bredere beskrivelse, og på en række punkter er rådgivningen ændret i forhold til i dag. Rådgivningen kan enten ske i forbindelse med finansloven eller løbende på ethvert tidspunkt af året.

Udgifter til godtgørelse, kost og logi, befordring og skolehjem er udgifter knyttet til uddannelsesindsatsen, og rådgivning herom er ikke længere relevant uden den lovfastsatte ramme. Bestyrelsens rådgivning vil derimod koncentrere sig om:

Aktivitetsbehov på uddannelserne.

Tilskudslofter til uddannelserne under ét, grupper af uddannelser og evt. i særlige tilfælde enkeltuddannelser.

Deltagerbetaling.

Aktivitetslofter (optagelsestal) på enkeltuddannelser.

Muligheden for at reducere godtgørelsen.

I AUF-bestyrelsens overvejelser kan indgå behov for at tilgodese små faglige områder.

Takstgrupper for undervisningstaxametre, fællesudgiftstaxametre og bygningstaxametre er ikke omfattet af den rådgivning, som AUF-bestyrelsen efter forslaget skal give, idet rådgivningen er koncentreret om styring inden for bevillingsrammen.

På AMU vil der indtil den samlede institutionsstruktur er på plads, jf. de almindelige bemærkninger om fase 2, fortsat blive ydet rammetilskud til bygninger og større udstyrsanskaffelser, men rådgivningen herom udgår på tilsvarende måde af AUF-bestyrelsens rådgivning.

Endelig er rådgivningen om de særlige rammer knyttet til AMU til udvikling, læreruddannelse og forsøgs- og udviklingsaktiviteter ændret, således at Uddannelsesrådet skal rådgive ministeren i stedet for til AUF-bestyrelsen.

Det er samtidig i forslaget undladt at fastsætte bestemmelser om fast tilbagevendende inddragelse af Uddannelsesrådet i forbindelse med AUF-bestyrelsens rådgivning, men bestyrelsen kan i givet fald efter behov inddrage Uddannelsesrådet, ligesom det forudsættes, at der kan trækkes på efteruddannelsesudvalgenes rådgivning om behov (behovsredegørelser).

Til nr. 15-16

Som nævnt i bemærkningerne til nr. 9 vil eventuelle midler til uddannelsesplanlægning med bortfaldet af den lovfastsatte ramme for statens finansiering af udgifter til den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skulle findes på finansloven ud over de bevillinger, der i øvrigt er afsat til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Sådanne midler vil kunne udmøntes som en særlig pulje på finansloven, således som det er sket i 2001, men udmøntningen vil også kunne ske på andre måder. Det foreslås på denne baggrund, at den beføjelse, der i den gældende § 17 i AUF-loven er givet AUF-bestyrelsen til at fastlægge retningslinjer for anvendelsen af en eventuel pulje til uddannelsesplanlægning, bortfalder.

Det er ikke forudsat, at der afsættes midler til en pulje til godtgørelse ved brancheskift, og derfor heller ikke, at der rådgives herom. Der har ikke hidtil været afgivet indstilling om en pulje til godtgørelse ved brancheskift.

Til nr. 17-18

Omlægningen af den finansieringsmæssige styring på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde, herunder ophævelsen af ramme 2, indebærer bl.a., at efteruddannelsesudvalgene ikke længere skal afgive udtalelse til AUF-bestyrelsen om:

Uddannelsesbehov.

Forslag til reduceret statstilskud og/eller godtgørelse til grupper af AMU, der giver anerkendt kompetence.

Forslag til aktivitetslofter.

Udvalgene vil heller ikke længere skulle varetage opgaver i relation til de enkelte uddannelsessteder:

Udmelding af aktivitetslofter.

Fordeling af bevillingsrammer.

Fordeling af reserve.

Orientering om bevillings- og aktivitetsforudsætninger vedr. de formelt kompetencegivende AMU og individuel kompetenceafklaring på AMU.

Efteruddannelsesudvalgene vil fortsat have en væsentlig rolle i forhold til rådgivning om udvikling, udformning og gennemførelse af disse uddannelser, jf. kapitel 5 i AMU-loven. Efteruddannelsesudvalgenes rolle vil indgå i overvejelserne i fase 3 om en bedre sammenhæng i den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse og rådgivningen knyttet hertil.

Til nr. 19-20

I forbindelse med den foreslåede omlægning ophæves bestemmelsen om de enkelte uddannelsessteders rettigheder i forhold til den finansieringsmæssige styring af ramme 2, dvs. adgangen til at omfordele en del af den udmeldte bevillingsramme.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-loven)

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3-4.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af ressortomlægningen mellem Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet. Det foreslås, at der udpeges en repræsentant for Beskæftigelsesministeriet til Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne med henblik på at tilgodese den arbejdsmarkedspolitiske sammenhæng. De ministerielle repræsentanter i rådet har ikke stemmeret.

Til nr. 4

Uddannelsesrådet har i henhold til den gældende AMU-lovs § 28, stk. 1, bl.a. til opgave at indstille til ministeren om godkendelse af uddannelsesplaner og om udbud af AMU. Det foreslås, at den gældende bestemmelse om, at rådet kan delegere denne opgave til efteruddannelsesudvalgene, ophæves. Adgangen til at delegere til udvalgene har ikke været anvendt.

Til nr. 5

Det foreslås, at Uddannelsesrådets rådgivning om behovet for udvikling af konkrete AMU, herunder på tværs af fag- og brancheområder, på baggrund af behovsredegørelser fra efteruddannelsesudvalgene fremover foregår direkte over for undervisningsministeren frem for via AUF-bestyrelsen. AUF-bestyrelsen forudsættes herefter alene at foretage rådgivning om behov og finansiering på det generelle plan.

Til nr. 6

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13, hvori der er udeladt bestemmelser om fast tilbagevendende inddragelse af Uddannelsesrådet i forbindelse med AUF-bestyrelsens rådgivning.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af, at opgaven med at rådgive om forslag til rammer på AMU til udvikling, læreruddannelse, forsøgs- og udviklingsaktiviteter og analyse- og kvalitetsmålinger overføres fra AUF-bestyrelsen til Uddannelsesrådet.

Til nr. 8

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14, om ophævelse af bl.a. AUF-lovens § 18, jf. også § 1, nr. 1. De eksisterende 12 efteruddannelsesudvalg skal varetage opgaver efter AMU-loven indtil videre. Udvalgenes fremtid vil indgå i overvejelserne i fase 3 om den fremtidige rådgivningsstruktur inden for voksen- og efteruddannelsesområdet og den erhvervsrettede ungdomsuddannelse, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Forslaget er en konsekvens af omlægningen af den finansieringsmæssige styring.

Til nr. 10

Ændringen hænger sammen med ændringen i nr. 4.

Til nr. 11

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 5.

Til nr. 12

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 13

Der henvises til de almindelige bemærkninger om deltagerbetaling.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen i nr. 15. Det fremgår af forslaget, at det lovtekniske udgangspunkt er, at der til alle AMU gives statstilskud til dækning af udgifter til undervisningen og fællesudgifter, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Tilsvarende gælder den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse under åben uddannelse, jf. lovforslagets § 3, nr. 5 og 6. Ministeren kan, jf. den foreslåede § 47 til AMU-loven, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning, og at der derfor kan opkræves deltagerbetaling derudover.

Til nr. 14

Ændringen er redaktionel og skal ses i sammenhæng med ændringen i nr. 19.

Til nr. 15

Der henvises til bemærkningerne til nr. 13.

Til nr. 16

Der henvises til de almindelige bemærkninger om tilskudslofter.

Den foreslåede § 48 til AMU-loven giver undervisningsministeren adgang til at fastsætte tilskudslofter udmeldt på institutionsniveau.

Stk. 1 giver mulighed for at fastsætte tilskudslofter, der går på tværs af de uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning i henhold til § 3 i AUF-loven, og sådanne lofter kan i princippet omfatte samtlige disse uddannelser eller blot nærmere angivne grupper af uddannelserne.

Stk. 2 giver mulighed for at fastsætte tilskudslofter på de enkelte konkrete AMU. Tilskudslofter på enkeltuddannelser adskiller sig kun fra aktivitetslofter, i det omfang der er adgang til at opkræve deltagerbetaling og fri adgang til at fastsætte deltagerbetalingens størrelse på den pågældende uddannelse. I førstnævnte tilfælde vil institutionen kunne kompensere et meroptag i forhold til den aktivitetsforudsætning, som loftet bygger på, med en forhøjet deltagerbetaling.

Til nr. 17-18

Der henvises til de almindelige bemærkninger om aktivitetslofter.

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt bliver frit optag også på AMU, der giver anerkendt kompetence, jf. ophævelsen af ramme 1 og 2. Tilsvarende udvides undervisningsministerens adgang til på enkeltuddannelser at fastsætte aktivitetslofter til også at omfatte disse uddannelser. Herudover er der ikke tilsigtet nogen realitetsændring med den nye affattelse af § 50, stk. 3.

Til nr. 19

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 20

Det foreslås, at adgangen til at fastsætte certifikatgebyr bortfalder, idet den ikke er nødvendig, når undervisningsministeren får mulighed for at indføre deltagerbetaling på voksen- og efteruddannelsesområdet og dermed de pågældende AMU. Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 5.

Samtidig foreslås det, at adgangen til at fastsætte afmeldegebyr opretholdes. Spørgsmålet herom vil også indgå i overvejelserne om fastsættelse af en eventuel deltagerbetaling. Det vil afhænge af udformningen heraf, om denne gebyrtype fortsat er relevant.

Til nr. 21-22

Tilskud til befordringsudgifter ved deltagelse i AMU samt tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbindelse hermed efter AMU-lovens §§ 59-60 administreres i dag af deltagernes arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen og uddannelsesstederne efter regler fastsat af arbejdsministeren. Det drejer sig nærmere om beregning og udbetaling af de nævnte tilskud samt eventuelle tilbagebetalingskrav som følge af beløb, der uberettiget er modtaget.

AMU-lovens overførelse til Undervisningsministeriet indebærer, at undervisningsministeren er ansvarlig for lovgivningen og de bevillinger, der er afsat til de pågældende ydelser på finansloven.

Det er derfor foreslået, at undervisningsministeren i fremtiden efter forhandling med beskæftigelsesministeren kan bestemme, at administrationen af befordringstilskud varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens administration m.v. efter forhandling med beskæftigelsesministeren.

Tilskud til kost og logi udbetales af uddannelsesstederne efter regler fastsat af undervisningsministeren.

Det er hensigten at fortsætte den hidtidige administration på de nævnte tilskudsområder, dog således at ansvaret for regeludstedelse samt tilsyn og kontrol med arbejdsløshedskassers og arbejdsformidlingens administration på dette område i fremtiden ligger i Undervisningsministeriet. Tilskud til befordring, kost og logi og administrationen heraf vil blive inddraget i overvejelserne i fase 3, jf. de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 62 er en sammenskrivning af de gældende §§ 62-63 i AMU-loven i lyset af ovennævnte.

Til nr. 23

Ændringen er en konsekvens af ressortomlægningen mellem Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet.

Til nr. 24-27

I dag er der adgang til at klage over en række afgørelser i henhold til AMU-loven til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Det drejer sig om afgørelser om afslag på optagelse på AMU, om befordringstilskud og om tilskud til kost og logi samt om tilbagebetaling af sådanne tilskud (individer) samt afgørelser om udbud af AMU (offentlige uddannelsesinstitutioner/private).

Det foreslås på linie med ændringerne i nr. 21-22, at klage over afgørelser vedr. de nævnte tilskudsordninger fortsat behandles af Arbejdsmarkedets Ankenævn. De nærmere retningslinier for den praktiske fremgangsmåde i forbindelse med indgivelse af klage vil blive fastsat efter aftale med beskæftigelsesministeren, hvorunder Ankenævnet hører.

Det foreslås samtidig, at ankenævnet ikke længere skal være klageinstans for de ikke-tilskudsrelaterede afgørelsestyper. Konsekvensen af ændringen bliver bl.a., at der ikke længere kan klages over undervisningsministerens afgørelser om udbud af AMU i henhold til AMU-lovens §§ 17 og 22. Det samlede udbud på voksen- og efteruddannelsesområdet indgår i overvejelserne om institutionsstrukturen i fase 2, og i den forbindelse vil spørgsmålet om klageadgang indgå.

Derudover foreslås der indsat en ny bestemmelse i AMU-loven - § 66 a - om klage over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller en privat udbyder af AMU. Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, i hvilket omfang afgørelser efter loven, der træffes af en uddannelsesinstitution eller en privat udbyder, kan indbringes for ministeren. Det vil bl.a. kunne dreje sig om afgørelser om optagelse.

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (ÅU-loven)

Til nr. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger om aktivitetslofter.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i ÅU-loven om adgangen til at fastsætte aktivitetslofter (optagelsestal) udvides til at omfatte alle aktiviteter under åben uddannelse (ÅU), der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning i henhold til § 3 i AUF-loven. Herved vil det ikke længere være nødvendigt med en særlig tekstanmærkning på finansloven som nr. 143 på finansloven for 2001.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af ændringerne i nr. 3 og 4.

Til nr. 3

Ændringen er redaktionel. Det punktum, som udgår, affattes på ny ved nr. 4.

Til nr. 4

Der henvises til de almindelige bemærkninger om tilskudslofter.

Forslaget ændrer bestemmelsen om tilskudslofter i ÅU-loven, således at den svarer til den bestemmelse, der er foreslået til AMU-loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 16. Det foreslåede stk. 5 giver mulighed for at fastsætte tilskudslofter, der går på tværs af de uddannelser, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning i henhold til § 3 i AUF-loven, mens stk. 6 giver mulighed for at fastsætte tilskudslofter på de enkelte konkrete aktiviteter på hele ÅU-området.

Til nr. 5-6

Der henvises til de almindelige bemærkninger om deltagerbetaling.

Det fremgår af forslaget, at det lovtekniske udgangspunkt er, at der til alle ÅU-aktiviteter, der er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning i henhold til § 3 i AUF-loven, gives statstilskud til dækning af udgifter til undervisningen og fællesudgifter, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Tilsvarende gælder den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats under AMU, jf. lovforslagets § 2, nr. 13 og 15.

Ministeren kan, jf. den foreslåede § 8, stk. 3 og 4, til ÅU-loven, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning, og at der derfor kan opkræves deltagerbetaling derudover.

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (godtgørelsesloven)

Til nr. 1

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 5, jf. bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af ressortomlægningen mellem Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 8, jf. bemærkningerne hertil. Bekendtgørelse nr. 1378 af 21. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for andre ministerområder end arbejdsministerens og undervisningsministerens, der er udstedt med hjemmel i godtgørelseslovens § 3, stk. 5, forbliver foreløbig i kraft, jf. lovforslagets § 6, stk. 6. Bekendtgørelsen giver ret til godtgørelse for deltagere i klubpædagoguddannelsen under Socialministeriet og for deltagere i taxi-kurser i henhold til Færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000.

Til nr. 6-8

Ad den ændrede § 4, den nyaffattede § 5 og den ophævede § 7

Ændringerne er en konsekvens af omlægningen af den finansieringsmæssige styring, herunder ophævelsen af ramme 1 og ramme 2 på AMU, og der foreslås en generel og ensartet adgang til at reducere godtgørelsesbeløbet på alle uddannelser, der er omfattet af godtgørelseslovens § 3.

Ad den ophævede § 6

Ifølge godtgørelseslovens § 6 aftrappes godtgørelsen til en række uddannelser, der ligger over erhvervsuddannelsesniveau, der er stærkt specialiserede, eller der ikke har en tilstrækkelig bredde, med en tredjedel i hvert af årene 2002 og 2003 sådan, at der ikke længere kan opnås godtgørelse til disse uddannelser i 2004 og fremover. Aftrapningsordningen spiller ikke nogen selvstændig rolle med gennemførelsen af den foreslåede styringsomlægning, hvorfor denne bestemmelse foreslås ophævet. Der forventes ikke noget nævneværdigt provenutab ved bortfaldet af denne ordning, der kun forventedes at ville omfatte meget få deltagere.

Ad den ophævede § 8

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 15-16, jf. bemærkningerne hertil.

Til nr. 9

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 10-11

Der henvises til de tilsvarende bemærkninger på kost, logi og befordringsområdet på AMU, jf. lovforslagets § 2, nr. 21-22.

Forslaget indebærer, at undervisningsministeren som ansvarlig for lovgivning og bevillingerne i fremtiden efter forhandling med beskæftigelsesministeren kan bestemme, at administrationen af godtgørelsen varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens administration m.v. efter forhandling med beskæftigelsesministeren.

Det er hensigten at fortsætte den hidtidige administration på området dog således, at ansvaret for regeludstedelse samt tilsyn og kontrol med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens administration på dette område for fremtiden ligger i Undervisningsministeriet. Tilskud til godtgørelse og administrationen heraf vil blive inddraget i overvejelserne i fase 3, jf. de almindelige bemærkninger.

Det foreslås på linie med ændringerne i lovforslagets § 2, nr. 24-27, jf. bemærkningerne hertil, at klage over afgørelser vedr. godtgørelse fortsat behandles af Arbejdsmarkedets Ankenævn. De nærmere retningslinier for den praktiske fremgangsmåde i forbindelse med indgivelse af klage vil blive fastsat efter aftale med beskæftigelsesministeren, hvorunder Ankenævnet hører.

Til nr. 12

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3-4.

Til nr. 13-15

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 16

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringerne i nr. 10-11.

Lov om en arbejdsmarkedsfond

Forslaget om ophævelse af det lovfastsatte statstilskud på 2,898 mia. kr. nødvendiggør, at der foretages konsekvensændringer i lov om en arbejdsmarkedsfond.

Arbejdsmarkedsfonden finansierer efter gældende regler bl.a. en række nærmere specificerede statslige udgifter til uddannelser, som berøres af ændringsforslaget. De udgifter, der hidtil har været finansieret af arbejdsmarkedsfonden, vil med ændringen fortsat være finansieret heraf med undtagelse af administrationstilskuddet til efteruddannelsesudvalgene, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2002. Forslaget til finanslov for 2002 tager udgangspunkt i det gældende lovgrundlag.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringerne af arbejdsmarkedsfondslovens § 1 vedrørende Arbejdsmarkedsfondens udgifter har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelsen af bidragssatsen for 2003 og senere år.

Til stk. 3

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

Til stk. 4

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, om ophævelsen af bestemmelsen om konstitution af efteruddannelsesudvalg i AUF-lovens § 18.

Til stk. 5

Reglerne om certifikatgebyr i bekendtgørelse om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 10, opretholdes indtil videre i sin nuværende form, indtil der er taget samlet stilling til mulig indførelse af deltagerbetaling og certifikatgebyrernes sammenhæng hermed, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 20.

Til stk. 6

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 5.

Til stk. 7

Fra lovens ikrafttræden bliver de nye styringsredskaber, der indføres i AMU-loven og ÅU-loven, anvendelige. Det er hensigten, at undervisningsministeren i 2002 på baggrund af AUF-bestyrelsens rådgivning vil indplacere uddannelser til reducerede takster samt udstede bekendtgørelse om deltagerbetaling. Der vil i bekendtgørelsen blive fastsat overgangsregler, der sikrer, at personer, der har påbegyndt en uddannelsesaktivitet uden deltagerbetaling, også kan færdiggøre denne uden deltagerbetaling. Tilsvarende vil blive tilfældet for personer, der modtager godtgørelse, hvis undervisningsministeren skulle fastsætte regler om reduceret godtgørelse. Fremover vil de reducerede takster blive fastsat på finansloven.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

Undervisningsministeriet

§ 1

I lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår: »og om efteruddannelsesudvalg«.

Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Formål

2. § 1 affattes således:

§ 1. Loven har til formål at skabe rammer for finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Til det formål fastlægges arbejdsmarkedets parters kompetence i en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og for efteruddannelsesudvalg. »§ 1. Loven skal fremme opfyldelse af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske mål til vedligeholdelse, udbygning og forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer og fremme en samordnet indsats på området.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets parters kompetence vedrører den statslige finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau m.m. til voksne beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og til ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er efter bestemmelserne i denne lov rådgivende for undervisningsministeren om behov, aktivitet og finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau m.m. til voksne beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og til ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik.«.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets parters kompetence vedrører endvidere den statslige finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse.

Stk. 4. Loven har endvidere til formål at fastlægge arbejdsmarkedets parters kompetence ved indstilling om finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse ud over det statslige tilskud. Finansiering ud over det statslige tilskud sker ved arbejdsgiverbidrag fastsat ved særskilt lov.

Stk. 5. Loven skal fremme opfyldelse af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske mål til vedligeholdelse, udbygning og forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer og fremme en samordnet indsats på området.

Styring 3. Overskriften til § 2 : »Styring« udgår.

§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne. 4. § 2 ophæves.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren er øverste administrative myndighed for erhvervsuddannelse for voksne, deltidsuddannelse og enkeltfag efter lov om åben uddannelse samt grunduddannelse for voksne.

Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering rådgiver arbejds- og undervisningsministrene om finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, som sker ved tilskud fra staten og ved arbejdsgiverbidrag.

Stk. 5. Efteruddannelsesudvalg, jf. § 18 rådgiver bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Stk. 6. Uddannelsesrådet kan inddrages i rådgivningen efter beslutning fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. § 9, stk. 3.

§ 3. De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, der er omfattet af loven er: 5. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »lov om arbejdsmarkedsuddannelser«: », dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)«.

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

2) Erhvervsuddannelser for voksne (VEUD) efter lov om erhvervsuddannelser.

3) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om åben uddannelse.

6. § 3, stk. 1, nr. 2, ophæves.

4) Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelser på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra. Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.

5) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse.

6) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse.

7) Enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse og enkeltfag herfra.

8) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU- merituddannelsen) efter lov om åben uddannelse.

9) Individuel kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. inden for Undervisningsministeriets område som led i grunduddannelse for voksne. 7. I § 3, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 8, udgår: »inden for Undervisningsministeriets område«.

10) Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne er: 8. § 3, stk. 2, 3, 6 og 7 , ophæves, og i stk. 4 , der bliver stk. 2, udgår: »-3«.

1) Uddannelser, der giver formel kompetence, enten når uddannelserne af de faglige udvalg under Undervisningsministeriets område er godkendt til at give merit til erhvervsuddannelserne eller uddannelser i øvrigt, der giver merit. Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

2) Uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

3) Individuel kompetenceafklaring.

4) Forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

Stk. 3. Uddannelserne under Undervisningsministeriets område efter stk. 1, nr. 2-8, er formelt kompetencegivende uddannelser. Kompetenceafklarende forløb m.v. inden for Undervisningsministeriets område kan indgå som led i grunduddannelse for voksne.

Stk. 4. Uddannelserne efter stk. 1- 3 er:

1) Uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau.

2) Uddannelser, der kan sidestilles hermed.

3) Arbejdsmarkedsuddannelser til laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler.

4) Arbejdsmarkedsuddannelser til videregående teknikere herunder personer med en erhvervsakademiuddannelse, der efter arbejdsministerens afgørelse kan sidestilles med den hidtidige målgruppe af videregående teknikere.

Stk. 5. Tilskudsberettigede uddannelser, indholdet af uddannelserne, tilrettelæggelse af uddannelserne, adgang til de enkelte uddannelser, udbud m.m. fastlægges i lovgivningerne om de enkelte uddannelser.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering beslutte at medtage andre uddannelser under lov om Åben Uddannelse under finansieringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren og efter forhandling med den pågældende minister beslutte, at andre ministeriers erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser op til og med erhvervsuddannelsesniveau kan omfattes af loven. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren beslutte, at uddannelser udbudt af offentlige instanser kan omfattes af loven. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering indstiller til arbejds- og undervisningsministrene om finansiering af uddannelser efter 1. og 2. pkt.

Finansiering 9. § 4 affattes således:

§ 4. Staten yder tilskud til finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse gennem: »§ 4. Staten yder følgende tilskud til finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse:

1) Dækning af udgifter ved gennemførelse af uddannelser, der er formelt kompetencegivende, jf. § 3 stk. 1, nr. 2, 3, 5, 7 og 8 og § 3, stk. 2, nr. 1. Til uddannelser efter § 3, stk. 1, nr. 4 og 6, yder staten delvis dækning. 1) Hel eller delvis dækning efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om arbejdsmarkedsuddannelser af udgifter til uddannelser omfattet af denne lovs § 3.

2) Hel eller delvis dækning af udgifter ved gennemførelse af uddannelse, der giver anerkendt kompetence, jf. § 3, stk. 2, nr. 2 og 4. 2) Hel eller delvis dækning efter bestemmelserne i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse af udgifter til godtgørelse m.m. til deltagelse i uddannelser omfattet af denne lovs § 3.

3) Dækning af udgifter ved gennemførsel af individuel kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, og kompetenceafklarende forløb m.v. i forbindelse med grunduddannelse for voksne, jf. § 3, stk.1, nr. 9. 3) Tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning.

4) Hel eller delvis dækning af udgifter til godtgørelse m.m. til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk. 2. Den samlede tilskudsramme, jf. stk. 1, for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse fremgår af finansloven.«.

5) Dækning af udgifter til uddannelsesplanlægning.

6) Delvis dækning af udgifter til Efteruddannelsesudvalgene, jf. § 19.

Stk. 2. Staten indskyder årligt 2.854.000.000 kr. med tillæg af 15 mill. kr. og med tillæg af 29 mill. kr. til finansiering af udgifter til de i stk.1 nævnte formål.

Stk. 3. Den samlede tilskudsramme, jf. stk. 1, inklusive eventuelt. over- eller underskud fra tidligere år, for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse fremgår af anmærkningerne til finansloven.

Stk. 4. Forskellen mellem den samlede tilskudsramme, jf. stk. 3, og statens indskud efter stk. 2 dækkes ved opkrævning af bidrag hos arbejdsgiverne i henhold til særskilt lov.

Stk. 5. Hvis de faktisk afholdte udgifter overstiger den i stk. 3 nævnte tilskudsramme, dækkes underskuddet midlertidigt af staten.

Stk. 6. Statens udlæg efter stk. 5 forrentes årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Stk. 7. I år 2001 indskyder staten ekstraordinært 50 mill. kr. til uddannelsesplanlægning ud over beløbet efter stk. 2.

§ 5. Der er frit optag på uddannelser, der er formelt kompetencegivende, jf. dog stk. 2, og på individuel kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere indenfor målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder kvalificerede til at gennemføre uddannelserne. Uddannelsesstederne kan ikke optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer på arbejdsmarkedsuddannelserne, samt bekendtgørelser herom på Undervisningsministeriets område. 10. § 5 ophæves.

Stk. 2. Arbejds- og undervisningsministrene kan i særlige tilfælde fastsætte aktivitetslofter på enkeltuddannelser, der er formelt kompetencegivende, dog bortset fra på uddannelser efter § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde fastsætte aktivitetsloft på enkeltuddannelser, der giver anerkendt kompetence.

Kapitel 2 Rådgivende organer Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering 11. I overskriften til kapitel 2 udgår: »Rådgivende organer«.

12. § 6 affattes således:

§ 6. Arbejdsministeren nedsætter en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Arbejdsministeren udpeger efter forhandling med undervisningsministeren bestyrelsens formand og efter indstilling fra de i bestyrelsen repræsenterede organisationer bestyrelsens medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. »§ 6. Undervisningsministeren nedsætter en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Undervisningsministeren udpeger bestyrelsens formand og efter indstilling fra de i bestyrelsen repræsenterede organisationer bestyrelsens medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i bestyrelsen repræsenterede organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 2. Undervisningsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i bestyrelsen repræsenterede organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Til bestyrelsen udpeger arbejdsministeren og undervisningsministeren hver 2 tilforordnede uden stemmeret . Stk. 3. Til bestyrelsen udpeger undervisningsministeren og beskæftigelsesministeren henholdsvis 2 og 1 tilforordnede uden stemmeret.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne, suppleanterne og repræsentanterne uden stemmeret udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder første gang sted 1. september 2000 med udløb den 31. maj 2002. Herefter vil udpegningen finde sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 4. Formanden, medlemmerne, suppleanterne og repræsentanterne uden stemmeret udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne. Arbejdsministeren udarbejder efter forhandling med undervisningsministeren en forretningsorden for bestyrelsen og for forretningsudvalget . Stk. 5. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne. Bestyrelsen kan udarbejde en forretningsorden for bestyrelsen og for forretningsudvalget.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren og bestyrelsen fastsætte nærmere regler om bestyrelsens virksomhed. Stk. 6. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionen for bestyrelsen og forretningsudvalget.«.

Stk. 7. Arbejdsministeriet varetager sekretariatsfunktionen for bestyrelsen og forretningsudvalget.

13. § 7 affattes således:

§ 7. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering indstiller til arbejds- og undervisningsministrene i spørgsmål om finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser herom. Ministrene indhenter i øvrigt bestyrelsens udtalelse i spørgsmål af principiel betydning på området. »§ 7. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er rådgivende for undervisningsministeren om:

Stk. 2. Bestyrelsen kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til ministrene om spørgsmål, der efter bestyrelsens opfattelse har generel eller principiel betydning for finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. 1) Det samlede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

2) Deltagerbetaling på enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser omfattet af § 3.

3) Reduktion af godtgørelse under deltagelse i enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser omfattet af § 3.

4) Rammer for, hvor stort et tilskud der kan ydes til uddannelserne omfattet af § 3.

5) Aktivitetsloft på enkelte uddannelser omfattet af § 3.

6) Tilskud til uddannelsesplanlægning.

Stk. 2. Bestyrelsen kan i øvrigt på eget initiativ drøfte og rådgive ministeren om spørgsmål, der efter bestyrelsens opfattelse har generel eller principiel betydning for finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse.«.

§ 8. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan til brug for efteruddannelsesudvalgenes indstilling, jf. § 20, om det kommende års aktivitetsbehov vælge at udmelde den samlede forventede ramme for tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser til fordeling på Efteruddannelsesudvalgenes områder. 14. §§ 8-16 ophæves.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen vælger at melde rammer ud efter stk. 1, skal bestyrelsen samtidig orientere Undervisningsministeriet om udmeldingen med henblik på ministeriets vurdering af behovet til brug for bestyrelsens indstilling efter § 9.

§ 9. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering afgiver 1 gang årligt en indstilling til arbejdsministeren og undervisningsministeren om følgende:

1) Det samlede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder en vurdering af uddannelsesbehovet for henholdsvis formelt kompetencegivende uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse, der giver anerkendt kompetence, individuel kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. på Undervisningsministeriets område i forbindelse med grunduddannelse for voksne.

2) De samlede drifts- og godtgørelsesudgifter, herunder udgifter til kost og logi, befordring og skolehjem, og vurdering af udgifterne til henholdsvis formelt kompetencegivende uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse, der giver anerkendt kompetence, Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. på Undervisningsministeriets område i forbindelse med grunduddannelse for voksne.

3) Aktivitetsloft på de formelt kompetencegivende uddannelser i særlige tilfælde.

4) Aktivitetsloft i særlige tilfælde på uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

5) Størrelse af en økonomisk reserve.

6) Takstgrupper for uddannelserne, såvel fællesudgiftstakster som undervisningstakster og voksentillægstaxameter på voksen erhvervsuddannelse.

7) Forslag til størrelse af et eventuelt arbejdsgiverbidrag fra alle arbejdsgivere til opkrævning efter særskilt lov herom.

Stk. 2. Statstilskuddet samt et eventuelt arbejdsgiverbidrag på området skal som minimum svare til de udgifter til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inklusive et eventuelt over- eller underskud fra tidligere finansår, som bestyrelsen indstiller efter stk. 1.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan vælge at indhente en udtalelse fra Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne om uddannelsesbehovet på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder individuel kompetenceafklaring til brug for deres årlige indstilling.

§ 10. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering afgiver herudover 1 gang årligt en indstilling til undervisningsministeren om bygningstakster på institutioner under Undervisningsministeriet, der udbyder Undervisningsministeriets uddannelser efter § 3, stk. 3.

§ 11. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering afgiver endvidere 1 gang årligt en indstilling til arbejdsministeren om:

1) Hvilke grupper af arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence, der skal have reducerede statstilskud samt størrelsen heraf.

2) Hvilke grupper af arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence, der skal have reduceret godtgørelse samt størrelsen heraf.

3) Rammer for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse, læreruddannelse og forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

4) Rammer for analyser og kvalitetsmålinger.

5) Ramme for større udstyrsanskaffelser.

6) Ramme til AMU-centrenes bygningsudgifter, herunder udgifter til større vedligeholdelsesarbejder og mindre bygningsmæssige ændringer.

7) Vurdering af behovet for at tilpasse AMU-centrenes fysiske rammer til aktivitetsomfanget.

8) Eventuelt forslag til muligheder for uddannelsesstederne til at etablere en variabel virksomhedsbetaling på arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence .

§ 12. Efter finanslovsforslagets fremsættelse foretager bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering følgende:

1) En foreløbig udmelding af et eventuelt aktivitetsloft på arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, til efteruddannelsesudvalgene.

2) En foreløbig fordeling af bevillingsrammer til efteruddannelsesudvalgene med angivelse af størrelse af bevillingsrammen og tilhørende aktivitetsforudsætninger til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence.

3) En foreløbig orientering af efteruddannelsesudvalgene om de på finanslovsforslaget opførte bevillings- og aktivitetsforudsætninger, for så vidt angår de arbejdsmarkedsuddannelser, der er formelt kompetencegivende, og en foreløbig orientering om individuel kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne.

§ 13. Efter finanslovens vedtagelse foretager bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering følgende:

1) Udmelder et eventuelt aktivitetsloft på arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, til efteruddannelsesudvalgene.

2) Varetager fordelingen af bevillingsrammer til efteruddannelsesudvalgene med angivelse af størrelse af bevillingsrammen og tilhørende aktivitetsforudsætninger til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence.

3) Orienterer efteruddannelsesudvalgene om de på finansloven opførte bevillings- og aktivitetsforudsætninger for så vidt angår de arbejdsmarkedsuddannelser, der er formelt kompetencegivende, og orienterer om individuel kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Udmeldte bevillingsrammer til efteruddannelsesudvalgene efter stk. 1, nr. 2, kan ikke ændres i løbet af et finansår.

Stk. 3. Undervisningsministeren varetager udmeldingen af et eventuelt aktivitetsloft, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 til uddannelser efter § 3, stk. 1, nr. 3 8, til uddannelsesstederne

§ 14. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering træffer beslutning om anvendelse af den afsatte reserve. Bestyrelsen kan vælge at udmelde reserven helt eller delvist sammen med udmeldingen efter § 13, stk. 1, nr. 2, til efteruddannelsesudvalgene.

Stk. 2. Den af bestyrelsen foretagne udmelding af reserven til efteruddannelsesudvalgene kan ikke ændres i løbet af et finansår.

§ 15. Arbejdsministeren kan til brug for vurdering af udviklingen på området anmode bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om at få oplyst fordelingen af rammerne til efteruddannelsesudvalgene til uddannelse, der giver anerkendt kompetence.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan henstille, at bestemte uddannelses- områder tilgodeses ved fordeling af reserven efter § 14.

§ 16. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan ud over den årlige indstilling efter § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, løbende indstille om aktivitetsloft på uddannelserne i særlige tilfælde.

Stk. 2. Bestyrelsen kan indstille til arbejdsministeren og undervisningsministeren om indskrænkning eller udvidelse i adgangen til kost, logi, befordring og ophold på skolehjem.

Stk. 3. Bestyrelsen kan i forbindelse med den årlige indstilling efter § 9 indstille til arbejdsministeren og undervisningsministeren, at der afsættes en pulje på finansloven til uddannelsesplanlægning.

Stk. 4. Bestyrelsen kan i forbindelse med den årlige indstilling efter § 9 indstille til arbejdsministeren og undervisningsministeren, at der afsættes en pulje på finansloven til godtgørelse i forbindelse med brancheskift.

Stk. 5. Bestyrelsen kan indstille til undervisningsministeren, at andre uddannelser under lov om åben uddannelse, jf. § 3, stk. 6, kan medtages under finansieringen.

Stk. 6. Bestyrelsen kan indstille til arbejdsministeren om inddragelse af voksen- og efteruddannelse under andre ministerier end Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet samt uddannelser udbudt af offentlige instanser under finansieringen, jf. § 3, stk. 7.

Stk. 7. Bestyrelsen kan indstille til undervisningsministeren, at deltagerbetaling på uddannelser efter § 3, stk.1, nr. 4 og 6, bortfalder.

Puljer 15. Overskriften til § 17: »Puljer« udgår.

§ 17. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering fastlægger retningslinier for anvendelsen af: 16. § 17 ophæves.

1) en eventuel pulje til uddannelsesplanlægning, som i år 2001 skal anvendes til mindre virksomheder og

2) en eventuel pulje til godtgørelse ved brancheskift.

Stk. 2. Arbejdsministeren træffer afgørelse om ansøgninger til puljerne. Arbejdsministerens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efteruddannelsesudvalg 17. Overskriften til §§ 18-25 : »Efteruddannelsesudvalg« udgår.

§ 18. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for større faglige brancher opretter efteruddannelsesudvalg, dog maksimalt 15 udvalg. Et udvalg kan normalt have maksimalt 20 medlemmer og skal have et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for brancheområderne. Udvalgene vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. 18. §§ 18-25 ophæves.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan nedsætte underudvalg med repræsentation fra de brancher og faglige områder, der er repræsenteret i udvalget. Underudvalgene refererer til efteruddannelsesudvalgene.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse og nedlæggelse godkendes af Uddannelsesrådet. Medlemmerne udpeges for en periode af 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den indtil periodens udløb. Uddannelsesrådet kan nedlægge et efteruddannelsesudvalg.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan henstille til Uddannelsesrådet, at der godkendes oprettelse eller nedlæggelse af efteruddannelsesudvalg.

§ 19. Udgifterne til efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde tilskud til efteruddannelsesudvalgenes arbejde.

§ 20. Efteruddannelsesudvalgene afgiver 1 gang årligt, bl.a. på baggrund af oplysninger fra uddannelsesstederne, en udtalelse til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering til brug for bestyrelsens årlige indstilling til ministrene om følgende:

1) Uddannelsesbehov inden for arbejdsmarkedsuddannelserne i form af behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for udvalgenes områder.

2) Forslag til grupper af arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence med reducerede statstilskud.

3) Forslag til grupper af arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence med reduceret godtgørelse.

4) Forslag til aktivitetslofter i særlige tilfælde, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan løbende indstille til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om aktivitetslofter i særlige tilfælde.

§ 21. Efteruddannelsesudvalgene afgiver endvidere en årlig udtalelse til Uddannelsesrådet om forslag til rammer for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, til læreruddannelse og til forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

§ 22. Efter finanslovsforslagets fremsættelse foretager Efteruddannelsesudvalgene følgende:

1) En foreløbig udmelding af et eventuelt aktivitetsloft på arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, til uddannelsesstederne.

2) En foreløbig fordeling af bevillingsrammer til uddannelsesstederne med angivelse af størrelse af bevillingsrammen og tilhørende aktivitetsforudsætninger til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence.

3) En foreløbig orientering af uddannelsesstederne om de på finanslovsforslaget opførte bevillings- og aktivitetsforudsætninger for så vidt angår de arbejdsmarkedsuddannelser, der er formelt kompetencegivende og en foreløbig orientering om individuel kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne.

§ 23. Efter finanslovens vedtagelse foretager Efteruddannelsesudvalgene følgende:

1) Udmelder et eventuelt aktivitetsloft på arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, til uddannelsesstederne.

2) Varetager fordelingen af bevillingsrammer til uddannelsesstederne med angivelse af størrelse af bevillingsrammen og tilhørende aktivitetsforudsætninger til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence.

3) Varetager fordelingen til uddannelsesstederne af den af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering udmeldte reserve. Reserven skal være udmeldt til uddannelsesstederne senest 1. juni i et givet finansår.

4) Orienterer uddannelsesstederne om de på finansloven opførte bevillings- og aktivitetsforudsætninger, for så vidt angår de arbejdsmarkedsuddannelser, der er formelt kompetencegivende, og orienterer om individuel kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Udmeldte bevillingsrammer efter stk. 1, nr. 2, kan ikke ændres i løbet af et finansår, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene kan vælge i løbet af finansåret at anmode uddannelsesstederne om at oplyse om et forventet mindreforbrug i forhold til udmeldingen efter stk. 1, nr. 2, med henblik på at foretage omfordeling heraf til andre uddannelsessteder.

§ 24. Arbejdsministeren kan til brug for vurdering af udviklingen på området anmode efteruddannelsesudvalgene om at få oplyst fordelingen af rammerne til uddannelsesstederne til uddannelse, der giver anerkendt kompetence.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan henstille, at bestemte uddannelser eller uddannelsessteder tilgodeses ved fordeling af reserven efter § 14.

§ 25. Efteruddannelsesudvalgene afgiver indstilling til arbejdsministeren om forslag til indplacering af uddannelsesplaner under en takstgruppe, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Uddannelsesstederne 19. Overskriften til § 26 : »Uddannelsesstederne« udgår.

§ 26. Uddannelsesstederne kan omfordele op til 15 procent af den af et efteruddannelsesudvalg udmeldte bevillingsramme, jf. § 23, stk. 1, nr. 2, til uddannelsesaktiviteter indenfor andre efteruddannelsesudvalg. Uddannelsesstedet skal efterfølgende orientere det berørte efteruddannelsesudvalg herom. Uddannelsesstedet kan under forudsætning af efteruddannelsesudvalgets accept heraf foretage en yderligere omfordeling af de udmeldte bevillingsrammer. 20. § 26 ophæves.

Stk. 2. Uddannelsesstederne skal oplyse om uddannelsesaktivitet og tilhørende forbrug på bevillingsrammerne til efteruddannelsesudvalgene ved forespørgsel herfra.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for uddannelsesstedernes indberetning og forbrugsopgørelse.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 2. - - - 1. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet fremgår af denne lov.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 25, og efteruddannelsesudvalgene nedsat i henhold til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg medvirker i arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og fastlæggelse af indhold i og udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. 2. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »og om efteruddannelsesudvalg«.

§ 25. - - - 3. § 25, stk. 3, affattes således:

Stk. 3. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet og 1 repræsentant for Erhvervsministeriet uden stemmeret. »Stk. 3. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet, 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet og 1 repræsentant for Økonomi- og Erhvervsministeriet uden stemmeret.«.

§ 28. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om:

- - -

Stk. 3. Uddannelsesrådets indstilling om godkendelse af planer og godkendelse til udbud kan delegeres til efteruddannelsesudvalgene. 4. § 28, stk. 3, ophæves.

§ 33. Uddannelsesrådet udtaler sig en gang årligt til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om behov for udvikling af konkrete uddannelser inden for efteruddannelsesudvalgenes områder og om behov for udvikling af uddannelser på tværs af fag- og brancheområder på baggrund af efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for de respektive faglige områder. 5. I § 33, stk. 1, ændres »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering« til: »undervisningsministeren«.

Stk. 2. Uddannelsesrådet afgiver efter anmodning fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering en udtalelse til brug for bestyrelsens udtalelse til arbejdsministeren om det samlede uddannelsesbehov inden for arbejdsmarkedsuddannelserne og behov for individuel kompetenceafklaring. 6. § 33, stk. 2, ophæves.

§ 34. Uddannelsesrådet afgiver en gang årligt en udtalelse til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om forslag til rammer for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 55, stk. 1, nr. 1, til læreruddannelse, jf. § 55, stk. 1, nr. 2, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, jf. § 55, stk. 1, nr. 3, og til analyser og kvalitetsmåling, jf. § 55, stk. 1, nr. 4. 7. I § 34, stk. 1, ændres »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering« til: »undervisningsministeren«.

§ 36. Efteruddannelsesudvalgene nedsættes efter lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg og varetager efter denne lov opgaver i relation til rådgivning om og styring af finansiering af arbejdsmarkedsuddannelserne. Efteruddannelsesudvalgene varetager herudover udviklingsopgaver på arbejdsmarkedsuddannelserne. 8. § 36 ophæves.

§ 39. Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene i henhold til § 37, og som finansieres helt eller delvis af staten via Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, tilhører Arbejdsministeriet. 9. I § 39 udgår: »via Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering«.

§ 42. Efter bemyndigelse fra Uddannelsesrådet indstiller efteruddannelsesudvalgene på Uddannelsesrådets vegne til arbejdsministeren om: 10. § 42 ophæves.

1) Godkendelse af uddannelsesplaner.

2) Godkendelse af AMU-centre, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbyderes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 17 og § 22, stk. 3.

§ 43. Efteruddannelsesudvalgene afgiver indstilling til Uddannelsesrådet om behov for konkrete og tværgående uddannelser i form af behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for Uddannelsesrådets årlige indstilling efter § 33, stk. 1, til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. 11. I § 43 ændres »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering« til: »undervisningsministeren«.

§ 45. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for efteruddannelsesudvalgenes virksomhed efter §§ 36-44. 12. I § 45 ændres »36-44« til: »37-41, 43 og 44«.

§ 46. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til hel eller delvis dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af uddannelser efter § 3, nr. 1-3. 13. § 46, stk. 1, affattes således:

Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal gennemførte elevuger og de takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven. »Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 47-48.«.

14. I § 46 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1 og kan herunder fastsætte særlige regler om tilskud til uddannelser med lille elevtilgang.«.

15. § 47 affattes således:

§ 47. Arbejdsministeren kan træffe afgørelse om reduceret statstilskud inden for grupper af uddannelser, der giver anerkendt kompetence, jf. § 3, nr. 1 og 2. Ved afgørelse efter 1. pkt. tages bl.a. udgangspunkt i følgende kriterier: »§ 47. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af de direkte undervisningsudgifter samt delvis dækning af udgifter til administration og bygningsdrift m.v. efter § 51, stk. 1 og 2, samt at der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen.

1) Uddannelsens målgruppe. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen.«.

2) Uddannelsens bredde.

3) Strukturen, i hvilken uddannelsen indgår.

4) Brancheforhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om reducerede tilskud inden for grupper af uddannelser, der giver anerkendt kompetence, jf. § 3, nr. 1 og 2.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for finansiering af restbetalingen for uddannelser med reduceret statstilskud.

16. § 48 affattes således:

§ 48. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for uddannelsesstedernes mulighed for etablering af variabel virksomhedsbetaling på uddannelser, der giver anerkendt kompetence. »§ 48. Undervisningsministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser.«.

17. § 50, stk. 1, affattes således:

§ 50. Der er frit optag på uddannelser, der er formelt kompetencegivende og på individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, jf. dog stk. 3. » Der er frit optag på uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 3.«.

Stk. 2. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder kvalificerede til at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesstederne kan ikke optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer.

18. § 50, stk. 3, affattes således:

Stk. 3. Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde fastsætte aktivitetslofter på enkeltuddannelser, der er formelt kompetencegivende, eller som giver anerkendt kompetence. »Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte uddannelser efter § 3, nr. 1-3.«.

§ 56. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter §§ 46, 47, 50, 51, 52, 54 og 55. Arbejdsministeren kan herunder fastsætte særlige regler om tilskud for uddannelser med lille elevtilgang. 19. I § 56 udgår i 1. pkt. : »46, 47, 50,«, og 2. pkt. ophæves.

20. § 57 affattes således:

§ 57. Arbejdsministeren fastsætter et certifikatgebyr for uddannelse til opfyldelse af myndighedskrav. Certifikatgebyret omfatter beskæftigede og betales af arbejdsgiveren. »§ 57. Undervisningsministeren kan fastsætte et afmeldegebyr på uddannelserne, herunder på uddannelser for faglærere, og kan fastsætte nærmere regler herom.«.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr på uddannelserne, herunder på uddannelser for faglærere.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om certifikat- og afmeldegebyrer.

21. § 62 affattes således:

§ 62. Arbejdsministeren kan bestemme, at beregningen og udbetalingen af befordringstilskud og tilskud til kost eller logi varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet. »§ 62. Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren bestemme, at beregningen og udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. stk. 4, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes, arbejdsformidlingens og uddannelsesstedernes udbetaling. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.

Stk. 3. Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. stk. 4, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 4, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 6. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost eller logi med urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 7. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 8. Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 6 og 7.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen efter stk. 6 og 7. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales refusion, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.«.

§ 63. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. 22. § 63 ophæves.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at krav om tilbagebetaling varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost eller logi med urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 5. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller et uddannelsessted, kan arbejdsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for arbejdsministerens afgørelse efter stk. 4 og 5.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales refusion, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

§ 64. Offentlige myndigheder skal på begæring give arbejdsministeren, Arbejdsmarkedets Ankenævn, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel. 23. I § 64 udgår efter »Arbejdsmarkedets Ankenævn«: »direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen,«.

24. § 65, stk. 1, nr. 1 og 2 , ophæves.

§ 65. Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn: Nr. 3-5 bliver herefter nr. 1-3.

1) Afgørelser om afslag på optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse efter §§ 5 og 6.

2) Afgørelser om udbud af arbejdsmarkedsuddannelser efter §§ 17 og 22. AMU-centre og erhvervsskoler kan ikke indbringe klager for Ankenævnet.

3) Afgørelser om befordringstilskud efter § 59.

4) Afgørelser om tilskud til kost og logi efter § 60.

5) Afgørelser om tilbagebetaling efter § 63, stk. 1. 25. I § 65, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 3, ændres »§ 63, stk. 1« til: »§ 62, stk. 4«.

Stk. 2. Afgørelser om refusion efter § 63, stk. 4 og 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 26. I § 65, stk. 2, ændres »§ 63, stk. 4 og 5« til: »§ 62, stk. 6 og 7«.

27. Efter § 66 indsættes i kapitel 9:

»§ 66 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions eller en privat udbyders afgørelser efter denne lov indbringes for ministeren, jf. dog §§ 65-66.«.

§ 3

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000, som ændret ved lov nr. 1326 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for en eller flere deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1. »Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller for enkelte uddannelsesaktiviteter efter denne lov, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.«.

§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf. dog stk. 4, stk. 6 og § 4 om indtægtsdækket virksomhed. 2. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 4, stk. 6 og« til: »stk. 5, 6 og 8 samt«.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddet og om opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende, herunder kriterierne for opgørelsen. Ministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der sættes en ramme for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelsesaktiviteter ved de enkelte uddannelsesinstitutioner. 3. § 6, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

4. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Ministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Stk. 6. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelsesaktiviteter efter denne lov.«.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 7-8.

5. § 6, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:

Stk. 6. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, 5, 7, 8 og 9, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, ydes tilskud til dækning af udgifter omfattet af stk. 1 og stk. 5, nr. 1. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4 og 6, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, kan undervisningsministeren bestemme, at der ydes tilskud til dækning af udgifter omfattet af stk. 1 og stk. 5, nr. 1. »Stk. 8. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, ydes tilskud til dækning af udgifter omfattet af stk. 1 og stk. 7, nr. 1, jf. dog § 8, stk. 3.«.

6. § 8, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 3. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, 5, 7, 8 og 9, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, opkræves der ikke deltagerbetaling. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4 og 6, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, kan undervisningsministeren bestemme, at der ikke opkræves deltagerbetaling. »Stk. 3. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter omfattet af § 6, stk. 8, til uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen.«.

§ 4

I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter: 1. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b , udgår: »stk. 1,«.

- - -

3) ledige, der er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1, og

a) som efter eget valg deltager i de uddannelser, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger, eller

b) som efter eget valg deltager i konkrete uddannelser fastsat af arbejdsministeren inden for de uddannelser, som er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, dog højst i en periode på 8 uger, og

- - -

§ 3. Ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, jf. også lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, kan der opnås ydelser efter § 1: 2. I § 3, stk. 1, udgår: »og om efteruddannelsesudvalg«.

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. 3. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »lov om arbejdsmarkedsuddannelser«: », dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)«.

2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om åben uddannelse.

3) Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelse (EUD) og enkeltfag herfra.

4) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse.

5) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse.

6) Enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelse ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse, og enkeltfag herfra.

7) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merit-uddannelsen) under lov om åben uddannelse.

8) Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb inden for Undervisningsministeriets område som led i grunduddannelse for voksne. 4. I § 3, stk. 1, nr. 8, udgår: »inden for Undervisningsministeriets område«.

9) Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne efter stk.1, nr. 1, er: 5. § 3, stk. 2-5, ophæves.

1) uddannelser, der giver formel kompetence, når uddannelserne er godkendt til at give merit til erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og landbrugsuddannelserne,

2) uddannelser, der giver anerkendt kompetence,

3) Individuel Kompetenceafklaring og

4) forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

Stk. 3. Uddannelserne under Undervisningsministeriets område efter stk. 1, nr. 2-7, er formelt kompetencegivende uddannelser.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering nærmere regler om, i hvilket omfang der kan opnås ydelser efter § 1 til andre uddannelser end de i stk. 1 nævnte, herunder uddannelser udbudt af offentlige instanser.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og pågældende minister og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering nærmere regler om, i hvilket omfang der kan opnås ydelser efter § 1 til uddannelser inden for andre minister- områder.

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der giver formel kompetence, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, og § 3, stk. 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2. 6. I § 4, stk. 1, ændres »giver formel kompetence, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, og § 3, stk. 3« til: »er omfattet af § 3«.

7. § 5 affattes således:

§ 5. Under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, der giver anerkendt kompetence, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse efter reglerne i § 4. »§ 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at godtgørelsen til enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser reduceres således, at der ved beregningen tages udgangspunkt i et mindre beløb end dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan, jf. lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, indstille til arbejdsministeren, at godtgørelsen til grupper af uddannelser reduceres således, at der ved beregningen tages udgangspunkt i et mindre beløb end dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan med udgangspunkt i den i stk. 2 nævnte indstilling fastsætte nærmere regler om reduceret godtgørelse.

8. §§ 6-8 ophæves.

§ 6. Under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, der giver anerkendt kompetence i henhold til § 3, stk. 2, nr. 2, men som enten ligger over erhvervsuddannelsesniveau, som er stærkt specialiseret, eller som ikke har en tilstrækkelig bredde, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse efter reglerne i § 4. Godtgørelsen aftrappes dog således:

1) I kalenderåret 2001 tages der ved beregningen af godtgørelsen udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) I kalenderåret 2002 tages der ved beregningen af godtgørelsen udgangspunkt i 2/3 af højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3) I kalenderåret 2003 tages der ved beregningen af godtgørelsen udgangspunkt i 1/3 af højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4) Fra den 1. januar 2004 og fremover ydes ingen godtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser, der er omfattet af stk. 1.

§ 7. Under deltagelse i Individuel Kompetenceafklaring, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, og kompetenceafklaringsforløb, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Under deltagelse i forsøgsuddannelser, jf. § 3, stk. 2, nr. 4, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse efter reglerne i § 5.

§ 8. Afsættes der en pulje på finansloven til godtgørelse i forbindelse med brancheskift, jf. lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, kan der efter de retningslinier, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering fastsætter, ydes godtgørelse efter reglerne i §§ 4 og 5.

Stk. 2. Arbejdsministeren træffer afgørelse om ydelse af godtgørelse efter stk.1.

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4-8 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4-8. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse. 9. I § 9, 1. og 2. pkt. , og i § 10, stk. 1, 2 og 7 , ændres »4-8« til: »4 og 5«.

§ 10. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der deltager i uddannelse efter § 3, og som er fyldt 25 år, kan opnå godtgørelse, jf. §§ 4-8, uden varighedsbegrænsning.

Stk. 2. Ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der er fyldt 25 år, kan opnå godtgørelse, jf. §§ 4-8, så længe en periode med selvvalgt uddannelse ikke er opbrugt, og hver gang der opnås ret til en ny periode med selvvalgt uddannelse, jf. § 15, stk. 4.

- - -

Stk. 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, som endnu ikke er fyldt 20 år, og som har fået dispensation fra alderskravet i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, således at de kan deltage i arbejdsmarkedsuddannelser, kan opnå godtgørelse, jf. §§ 4 - 8, under de samme betingelser, som er nævnt i stk. 3, 5 og 6.

§ 16. Arbejdsministeren kan bestemme, at beregningen og udbetalingen af godtgørelse m.m. efter denne lov varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller af arbejdsformidlingen. 10. I § 16, stk. 1, ændres »Arbejdsministeren kan« til: »Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling af godtgørelse. 11. I § 16, stk. 2, ændres »Arbejdsministeren fastsætter« til: »Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

Stk. 3. I tilfælde, hvor der er udbetalt godtgørelse med urette, kan arbejdsministeren bestemme, at arbejdsløshedskassen eller arbejdsformidlingen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, med mindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 4. Skyldes fejlagtig udbetaling af godtgørelse m.m. urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen, kan arbejdsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen og arbejdsformidlingen skal på begæring afgive alle nødvendige oplysninger til brug for arbejdsministerens afgørelse efter stk. 3 og 4.

12. § 18 ophæves.

§ 18. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der ved denne lov er tillagt ministeren.

§ 20. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører: 13. I § 20, stk. 1, nr. 1, ændres »4-7« til: »4 og 5«.

1) Afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder efter §§ 4-7.

2) Afgørelser om godtgørelse udbetalt til arbejdsgiveren efter § 9, jf. dog stk. 2, nr. 1. 14. I § 20, stk. 1, nr. 2, udgår: », jf. dog stk. 2, nr. 1«.

- - -

Stk. 2. Følgende afgørelser kan ikke indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn: 15. § 20, stk. 2, nr. 1, ophæves.

1) Afgørelser om godtgørelse efter § 8, stk. 2. Nr. 2-3 bliver herefter nr. 1-2.

§ 24. - - - 16. I § 24, stk. 2, ændres »Arbejdsministeren kan« til: »Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at krav om tilbagebetaling varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Skatteministeriet

§ 5

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, som senest ændret ved lov nr. 284 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

§ 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens udgifter: - - - 1. § 1, stk. 1, litra b , affattes således:

b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., i det omfang udgifterne ikke finansieres efter lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg samt lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), »b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser, dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser for så vidt angår voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat på finansloven.«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2002.

Stk. 2. § 5 har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelsen af bidragssatsen for 2003 og senere år.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1359 af 20. december 2000 om forretningsorden for bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, som ændret ved bekendtgørelse nr. 322 af 4. maj 2001, ophæves.

Stk. 4. Efteruddannelsesudvalg, der er oprettet i medfør af den ved denne lov ophævede § 18 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, fortsætter med at varetage deres opgaver i henhold til §§ 28, stk. 1, nr. 3, 37, 38, stk. 1, 40, 41, 43 og 44 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5. Regler om certifikatbetaling fastsat med hjemmel i den ved denne lov ophævede § 57, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 6. Regler om godtgørelse til uddannelser inden for andre ministerområder fastsat med hjemmel i den ved denne lov ophævede § 3, stk. 5, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret 2002 fastsætte reducerede takster for uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, i det omfang ministeren træffer beslutning om, at der opkræves betaling for deltagelse i de pågældende aktiviteter.

Versioner

  1. 2002-01-30