Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00081@2002-02-06/da

Indhold

1. Indledning

Lov nr. 1093 af 29. december 1999 om erhvervsservice ophæves.

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 30. juni 1998, som senest ændret ved lov nr. 449 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 6 a, stk. 1 , affattes således:

»En statsautoriseret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Revisor kan endvidere udøve lønadministration, herunder myndighedskontakt, finansbogholderi, herunder myndighedskontakt, samt andre rent administrative opgaver, som kundevirksomheden selv kunne have løst. Revisor må dog ikke udføre inkassovirksomhed, optræde som rettergangsfuldmægtig eller træffe ledelsesmæssige dispositioner, herunder disponere over klientmidler.«

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 502 af 30. juni 1998, som senest ændret ved lov nr. 449 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 4 a, stk. 1 , affattes således:

»En registreret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Revisor kan endvidere udøve lønadministration, herunder myndighedskontakt, finansbogholderi, herunder myndighedskontakt, samt andre rent administrative opgaver, som kundevirksomheden selv kunne have løst. Revisor må dog ikke udføre inkassovirksomhed, optræde som rettergangsfuldmægtig eller træffe ledelsesmæssige dispositioner, herunder disponere over klientmidler.«

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2002.

Stk. 2. Lov nr. 1093 af 29. december 1999 om erhvervsservice finder fortsat anvendelse for ansøgninger i henhold til § 2 i lov om erhvervsservice, der er modtaget senest på dagen for dette lovforslags fremsættelse.

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Lov om erhvervsservice blev vedtaget i december 1999 og trådte i kraft 1. januar 2000. Ved erhvervsservice forstås varetagelse af myndighedskontakt for en kundevirksomhed gennem bistand i forbindelse med udførelsen af kundevirksomhedens administrative arbejde. Idégrundlaget bag erhvervsservicekonceptet er, at den enkelte virksomhed skal kunne overlade samtlige indberetninger og indbetalinger til en privat erhvervsserviceleverandør, således at virksomheden kan koncentrere indsatsen om sine kerneområder.

Med erhvervsserviceloven blev der indført en tidsbegrænset (3-årig) offentlig tilskuds- og godkendelsesordning for erhvervsserviceleverandører for at sikre udviklingen af et marked for erhvervsservice. Erhvervsserviceleverandører vil typisk være revisorer, lønservicebureauer og landboforeninger.

Tilskudsordningen indebærer, at mindre virksomheder med mellem 1 og 10 fuldtidsansatte kan ansøge om at få medfinansieret op til 80 % af udgifterne til etablering eller opgradering af en administrativ IT-platform i forbindelse med overgangen til at modtage erhvervsservice - dog maksimalt 12.000 kr. faldende til 8.000 kr. i ordningens sidste 12 måneder.

Godkendelsesordningen skulle sikre, at kundevirksomhederne betjenes af seriøse erhvervsserviceleverandører. Med henblik herpå rummer godkendelsesbetingelserne to hovedelementer:

dels skal en række generelle forbrugerbeskyttende vilkår være opfyldt, såsom fast forretningssted og tegning af forsikring el. lign. til sikring af kundernes pengekrav i tilfælde af leverandørens misligholdelse,

dels skal erhvervsserviceleverandøren som minimum tilbyde at levere følgende ydelser: lønadministration inkl. myndighedskontakt og finansbogholderi, herunder myndighedskontakt.

Ved ophævelse af lov om erhvervsservice bortfalder de mindre virksomheders mulighed for at opnå medfinansiering (tilskudsordningen), og samtidig ophører den offentlige godkendelsesordning.

De ydelser, der indgår i erhvervsserviceordningen, er ikke forbeholdt godkendte erhvervsserviceleverandører, men kan udbydes af alle. Den lovmæssige ordning regulerer alene tilskuds- og godkendelsesordningen. Derfor kan erhvervsserviceydelser fortsat udbydes af alle - også efter ordningens nedlæggelse.

Erhvervsserviceordningen har alene været tænkt som en midlertidig ordning til fremme af markedet for erhvervsservice. Det har således ikke været hensigten, at muligheden for medfinansiering og offentlig godkendelse skulle fungere permanent.

Ordningen har fungeret i 2000 og 2001 det vil sige 2 af de påtænkte 3 år. I de 2 år er der i alt godkendt ca. 1.200 erhvervsserviceleverandører, og der er udbetalt i alt 96,5 mio. kr. til ca. 9.000 kundevirksomheder. Det vurderes derfor, at branchen for erhvervsservice er kommet godt fra start, samt at erhvervsservicekonceptet er indarbejdet tilfredsstillende. Der er da også det seneste år sket et fald i antallet af udbetalinger fra tilskudsordningen. I øvrigt har erfaringerne vist, at andre end godkendte erhvervsserviceleverandører udbyder forskellige former for erhvervsserviceydelser. Der skønnes således ikke længere at være behov for en regulering af erhvervet.

På denne baggrund foreslås det at nedlægge den lovregulerede erhvervsserviceordning.

2. Afviklingen af tilskudsordningen

Tilskudsordningen er finansieret inden for en beløbsramme, der afsættes på finansloven. Ansøgninger om medfinansiering, der er modtaget senest på dagen for lovforslagets fremsættelse, vil efter forslaget fortsat kunne behandles. Ansøgere, der har søgt om tilskud senest på dagen for lovforslagets fremsættelse, vil altså kunne få tilskud, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

På finansloven for 2001 er der afsat 38,3 mio. kr. som tilskudsmidler til erhvervsserviceordningen samt en overførsel fra 2000 på 7,7 mio. kr. Af den samlede bevilling på 46 mio. kr. er der i 2001 foretaget udbetalinger af tilskud for 19,4 mio. kr., ligesom der er givet tilsagn om tilskud for 3,5 mio. kr. Dernæst er der for 2001 116 ikke færdigbehandlede ansøgninger om tilskud. Disse ansøgninger beløber sig maksimalt til 1,2 mio. kr. Endelig forventes det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i perioden fra 1. januar 2002 og frem til lovforslagets fremsættelse vil modtage ca. 100 ansøgninger om tilskud, som maksimalt vil beløbe sig til 0,8 mio. kr.

Der vil således ved lovforslagets fremsættelse være en pulje af uforbrugte midler på 21,1 mio. kr. Forkortelsen af lovens gyldighedsperiode på ca. 1 år vil derfor betyde, at de uforbrugte midler for 2001 på 21,1 mio. kr. kan overføres til finansloven for 2002.

År FFL 2002 FFL 2003 FFL 2004 FFL 2005

Mer-/mindre udgifter i forhold til hidtidig ordning (mill. kr.) Stat Kommune 0

Kompenserende besparelser/ forbrug af reserver/merindtægter (mill. kr.) Stat Kommune 21,1

Ændret statsligt personale forbrug Forøgelse Kompenserende reduktioner 0

4. Høring

Lovforslaget er sendt i høring til følgende:

Advokatrådet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Foreningen af Erhvervsservice Leverandører, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Danske Andelskasser, De Danske Landboforeninger, Det Danske Handelskammer, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Håndværksrådet, Kommunernes Revisionsafdeling, Landbrugets Rådgivningscenter, Liberale Erhvervs Råd, REVIFORA Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisorkommissionen, Rigsrevisionen og Skatteministeriet.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Muligheden for tilskud til virksomheder, som ønsker at etablere en IT-platform til brug for erhvervsservice, bortfalder dog med forslaget.

Andre end godkendte erhvervsserviceleverandører udbyder i dag forskellige former for erhvervsserviceydelser, ligesom det må forventes, at de allerede etablerede erhvervsserviceleverandører fortsætter deres virksomhed. Derfor må det antages, at de rationaliseringsgevinster, mindre virksomheder kan opnå, ikke formindskes. Ophævelsen forventes derfor ikke at få større økonomisk betydning for de mindre virksomheder.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Bortfaldet af tilskuds- og godkendelsesordningen indebærer i sig selv ingen administrative byrder for erhvervslivet. Selv om erhvervsserviceordningen ophører, har virksomhederne fortsat mulighed for helt eller delvist at overlade deres indberetninger og indbetalinger til udbydere af erhvervsserviceydelser, såsom lønadministration og finansbogholderi, herunder myndighedskontakten. Samtidig tyder udviklingen i udbetalingen af tilskud på, at der ikke er det store behov hos virksomheder for økonomisk hjælp til IT-anskaffelser. Antallet af virksomheder, som har fået udbetalt tilskud, er faldet i løbet af 2001. I sidste halvår af 2001 har kun ca. 600 virksomheder fået udbetalt tilskud til IT-anskaffelser. Derfor skønnes det, at bortfaldet af tilskudsordningen i dennes sidste leveår næppe påfører virksomhederne væsentlige ulemper. Dette skal ikke mindst ses i lyset af de meget begrænsede beløb, der vil være til rådighed for den enkelte virksomhed, der måtte søge om tilskud.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at få miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Oversigt over konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ Mindre omkostninger Negative konsekvenser/ Meromkostninger

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Uforbrugte midler for 2001 på 21,1 mio. kr. kan overføres til finansloven for 2002. Ingen

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Ingen Minimale konsekvenser, jf. ovenfor.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser. Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ved denne bestemmelse ophæves lov nr. 1093 af 29. december 1999 om erhvervsservice.

Ved ændringen af revisorlovene i 1999 blev revisors virksomhedsområde udvidet til at omfatte aktiviteter under erhvervsserviceordningen. Udvidelsen fremgår af § 6 a, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov om statsautoriserede revisorer. Ophævelse af erhvervsserviceordningen vedrører imidlertid kun tilskuds- og godkendelsesordningen - og ikke de ydelser, der leveres som led i ordningen. Statsautoriserede revisorer vil derfor som hidtil kunne udbyde sådanne ydelser. På denne baggrund foreslås ydelserne nu indeholdt i § 6 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer som 2. og 3. punktum.

§ 4 a, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov om registrerede revisorer er enslydende med bestemmelsen i § 6 a, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov om statsautoriserede revisorer. Der henvises derfor i det hele til bemærkningerne til § 2.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2002. Da godkendelsesordningen herved nedlægges, bortfalder samtidig muligheden for at benytte betegnelsen »godkendt erhvervsserviceleverandør«.

I stk. 2 foreslås det, at ansøgninger om medfinansiering, der er modtaget senest på dagen for lovforslagets fremsættelse, fortsat vil kunne behandles efter lov om erhvervsservice.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 2002-02-06