Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice

GældendeVersion 2002-02-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00082@2002-02-06/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 1. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»Bidrag kan ydes til forbrugeres køb af hjemmeservice, som en virksomhed, jf. § 4, udfører for en husstand på eller i direkte tilknytning til husstandens bopæl eller anden bolig, som hustanden jævnligt benytter. Bidrag kan alene ydes til husstandens køb af hjemmeservice i form af rengøring til privatforbrug.

Stk. 2. Følgende former for rengøring er ikke omfattet:

1) Rengøring, som en virksomhed udfører for virksomhedens ejere og for husstande, der er nærtstående i forhold til virksomhedens ejere.

2) Rengøring i forbindelse med anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde.

3) Rengøring i forbindelse med udlejning af sommerhuse.«

2. § 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

3. § 2, stk. 6, der bliver stk. 5 , affattes således:

» Stk. 5 . Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der nærmere definerer det arbejde, som er omfattet af begrebet rengøring i stk. 1 og stk. 2.«

4. § 3, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, udgør bidraget 40 pct. Bidraget beregnes af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren.«

Loven træder i kraft den 1. marts 2002 og finder anvendelse på ydelser udført fra denne dato.

1. Indledning

Formålet med dette lovforslag er at reducere statens udgifter til hjemmeserviceordningen. Statens udgifter til hjemmeservice udgjorde 466 mio. kr. i 2001. Udgifterne var fordelt med 344 mio. kr. til forbrugeres køb af rengøringsarbejde, 105 mio. kr. til køb af havearbejde og 17 mio. kr. til køb af øvrige hjemmeserviceydelser.

Efter det foreliggende forslag ændres lov om hjemmeservice således, at hovedydelsen rengøring bibeholdes, men bidraget reduceres fra 50 pct. til 40 pct. Alle øvrige ydelsestyper bortfalder. Det anslås, at statens udgifter til hjemmeservice derved reduceres med 227 mio. kr. i 2002 og herefter med 282 mio. kr. årligt.

Den nugældende lov om hjemmeservice trådte i kraft den 1. januar 1997. Loven er senest blevet revideret i januar 2000, hvor omfanget af bidragsberettigede ydelser blev ændret, samtidig med at bidragsprocenten til de forskellige ydelser blev differentieret.

Formålet med hjemmeserviceordningen er at:

· Skabe øget velfærd for børnefamilier under tidspres og for ældre

· Reducere omfanget af gør-det-selv-arbejde og sort arbejde

· Forbedre beskæftigelsesmulighederne for ufaglærte og kortuddannede

Gennem et bidrag til forbrugernes køb af ydelser fra hjemmeservicevirksomheder søges formålet realiseret. Bidraget tilsigter at nedsætte forbrugerbetalingen til et niveau, som kan konkurrere med gør-det-selv-arbejde og sort arbejde. Gennem køb af hjemmeservice får forbrugerne mulighed for at købe sig til mere fritid, samtidig med at der skabes arbejdspladser for ringe uddannede i professionelt drevne servicevirksomheder.

2. Gældende ret

Lov om hjemmeservice yder i dag et bidrag på 50 pct. til følgende ydelser:

· Indkøb af dagligvarer,

· rengøring,

· madlavning og opvask,

· vask og strygning,

· andet almindeligt forekommende husholdningsarbejde og

· afhentning af børn i daginstitutioner, når husstanden i tidsmæssig sammenhæng hermed aftager én eller flere andre hjemmeserviceydelser hos samme hjemmeservicevirksomhed.

Der ydes et bidrag på 35 pct. til følgende ydelser:

· almindeligt forekommende havearbejde, snerydning, fejning og rensning af tagrender.

Bidraget ydes til husstandens køb af hjemmeservice, mens det udbetales til den virksomhed, som har udført arbejdet. Samtidig er det et krav, at virksomheden, der udfører arbejdet, er optaget under hjemmeserviceordningen.

Det fremgår af loven, at økonomi- og erhvervsministeren kan ændre bidragsstørrelserne til de enkelte ydelser og fastsætte et loft over, hvor meget en husstand kan modtage i bidrag til hjemmeservice fordelt på ydelser og i samlet bidrag.

3. Lovforslagets indhold

Statens udgifter til hjemmeservice udgjorde i 2001 466 mio. kr. Som led i finansloven for 2002 foreslås det at nedsætte bidraget til forbrugeres køb af hjemmeservice, hvormed statens udgifter reduceres.

Lovforslaget indebærer, at bidraget til rengøring reduceres fra 50 pct. til 40 pct., og at bidraget til alle øvrige ydelser bortfalder. Begrundelsen for at fastholde bidraget til rengøringsarbejde er, at det giver en større samfundsøkonomisk effekt end bidrag til havearbejde.

Når bidrag til rengøringsarbejde giver en større samfundsøkonomisk effekt end bidrag til havearbejde skyldes det, at hjemmeservicerengøring i højere grad end hjemmeservicehavearbejde beskæftiger personer, der har en høj risiko for at miste grebet på arbejdsmarkedet: Nydanskere, kvinder, der har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i længere perioder samt personer med ringe uddannelse.

Endelig er der tale om, at de virksomheder, som udfører havearbejde, ofte er erhvervsgartnere, som har anden beskæftigelse end hjemmeservice, og dermed har de en mindre risiko for at lukke end virksomheder, der yder rengøringsarbejde.

Der er i dag ca. 4100 virksomheder optaget under hjemmeserviceordningen. Ændringen af loven vil medføre, at de ca. 900 virksomheder, der kun udfører havearbejde, udmeldes af ordningen. Samtidig forventes det, at reduktionen i bidragsprocenten til rengøringsarbejde vil medføre, at yderligere ca. 1000-1500 virksomheder på sigt vil forlade ordningen.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har siden hjemmeserviceordningens ikrafttræden fulgt udviklingen i priser, lønninger og avancer inden for hjemmeserviceerhvervet tæt og sammenlignet niveauet med sammenlignelige erhverv. Analyserne viser, at avancerne inden for hjemmeservicerengøring ligger under avancerne inden for sammenlignelige brancher. For år 2000 viste analysen, at avancestigningen inden for hjemmeservicerengøring kun var halvt så stor som avancestigningen i sammenlignelige brancher. Det anses derfor ikke for sandsynligt, at virksomhederne vil kunne reducere deres avancer og bære bidragsreduktionen selv. Det må derfor forventes, at virksomhederne vil være nødsaget til at overføre bidragsreduktionen til forbrugerne, hvorfor efterspørgslen efter rengøringsarbejde må forventes at falde.

Økonomi- og Erhvervsministeriets kommende analyser forventes på den baggrund at vise en stigning i priserne inden for hjemmeserviceerhvervet, uden at avancerne tilsvarende stiger. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil fremover årligt følge udviklingen i avancerne inden for hjemmeserviceerhvervet.

Reduktionen af hjemmeserviceordningen forventes delvist opvejet af de samme virksomheders øgede mulighed for at medvirke til at udføre kommunal hjemmehjælp. Regeringen ønsker frit valg for borgerne, blandt andet mellem privat og kommunal hjemmehjælp. Frit valgs modellen forventes at medføre nye indtjeningsmuligheder for de virksomheder, som i dag yder hjemmeservice. På den baggrund nedlægges den arbejdsgruppe, der blev nedsat i 1996, og som blandt andet havde som opgave at følge udviklingen i kommunernes hjemmehjælpsaktiviteter.

4. Høring

Lovforslaget er sendt til høring hos:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Danske Hjemmeservicevirksomheders Brancheforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Finansrådet, Forbundet for Offentligt Ansatte, Forbrugerrådet, Frederiksberg Kommune, Fællesforeningen for Hjemmeservice, Hjemmeserviceforeningen Danmark, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen af Danske Anlægsgartnermestre, Kvindeligt Arbejderforbund, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Parcelhusejernes Landsforening, Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Servicebranchens Arbejdsgiverforening, Specialarbejderforbundet i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Skatteministeriet og Socialministeriet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Lovforslaget forventes umiddelbart at reducere statens udgifter til bidrag til hjemmeservice med 227 mio. kr. i 2002. De kommende finansår vurderes det, at besparelsen for staten vil være 282 mio. kr. årligt.

6. Konsekvenser for erhvervslivet

For erhvervslivet medfører lovforslaget en ændring i forhold til ordningens hidtidige udformning. Ved en reduktion i bidraget til hjemmeservice forventes en stigning i den pris, forbrugeren skal betale for hjemmeservice. Efterspørgslen efter hjemmeservice forventes derfor at falde, således at hjemmeservicebranchen vil opleve en reduktion i omsætningen på ca. 420 mio. kr. i 2002 og ca. 562 mio. kr. i hvert af de efterfølgende finansår. Branchens samlede omsætning er i dag ca. en mia. kr.

For virksomhederne vil konsekvenserne af lovforslaget være forskellige. Bidraget til havearbejde bortfalder, hvormed de ca. 900 virksomheder, som kun udfører havearbejde, må forlade ordningen. Yderligere forventes reduktionen i bidraget til rengøringsarbejde fra 50 pct. til 40 pct. at medføre, at yderligere ca. 1000-1500 virksomheder på sigt vil forlade ordningen. Beskæftigelsen inden for hjemmeserviceerhvervet forventes at blive reduceret med ca. 1500 fuldtidsbeskæftigede, hvad der svarer til et større antal deltidsbeskæftigede.

Regeringen ønsker frit valg for borgerne, blandt andet mellem privat og kommunal hjemmehjælp. Frit valgs modellen forventes at medføre nye indtjeningsmuligheder for de virksomheder, som i dag yder hjemmeservice. Reduktionen af hjemmeserviceordningen forventes derfor delvist opvejet af de samme virksomheders øgede mulighed for at medvirke til at udføre kommunal hjemmehjælp.

Lovforslaget skønnes kun at få mindre administrative konsekvenser for virksomhederne.

Ændringen i bidragssatserne vil medføre, at de virksomheder, der benytter edb i deres bogføring og fakturering, skal ændre bidragssatserne i virksomhedens edb-programmer. De virksomheder, der benytter sig af manuel bogføring, skal blot anvende en anden bidragssats end tidligere. Samlet skønnes der at være tale om en beskeden engangsbyrde.

De virksomheder, som vil fortsætte under ordningen, og som tidligere har udført både 50 pct. og 35 pct. ydelser, vil opleve en administrativ lettelse. Det skyldes, at virksomhederne tidligere har skullet anvende forskellige fakturaer og girokort til at administrere henholdsvis 50 pct. og 35 pct. ydelser, og de har skullet bogføre de to ydelsesarter hver for sig. Dette har været gældende for ca. 1 pct. af alle betalinger. Den løbende administrative lettelse for virksomhederne forventes at blive beskeden.

På denne baggrund skønnes de samlede administrative konsekvenser at være af en størrelsesorden, hvor det ikke vil være rimeligt at ulejlige virksomhederne for at få foretaget en vurdering via Økonomi- og Erhvervsministeriets test- og fokuspaneler. Center for Administrative Lettelser i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som administrerer panelerne, er blevet forelagt sagen, og er enige i denne vurdering.

7. Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget forventes ikke at få konsekvenser for miljøet.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Henvisning til Folketingstidende vedrørende den oprindelige lov om hjemmeservice og senere ændringslove

Lov nr. 463 af 12. juni 1996: FT 1995-96:6081, 6196, 7163, 7369; A 5182; B 1048.

Lov nr. 980 af 17. december 1997: FT 1997-98: 1142, 2017; 2236; A 1199; B 43, 73.

Lov nr. 1091 af 29. december 1999: FT 1999-2000: 1295, 2513, 2655; A 1573

Positive konsekvenser/ mindre omkostninger Negative konsekvenser/ meromkostninger

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget vil reducere statens udgifter til hjemmeservice med 227 mio. kr. i 2002 og 282 mio. kr. årligt de kommende finansår. Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Hjemmeservicebranchen forventes at opleve en reduktion i omsætningen på ca. 420 mio. kr. i 2002 og ca. 562 mio. kr. i de kommende finansår.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Begrænset Begrænset

Miljømæssige konsekvenser Nej Nej

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1

Bestemmelsen angiver, hvilken type arbejde der kan ydes bidrag til. I forhold til den gældende bestemmelse ydes der således ikke længere bidrag til følgende ydelser: indkøb af dagligvarer, madlavning og opvask, vask og strygning, almindeligt forekommende havearbejde, snerydning, fejning og rensning af tagrender, andet almindeligt forekommende husholdningsarbejde og afhentning af børn i daginstitutioner. Der kan stadig ydes bidrag til rengøring.

Som en konsekvens af at hjemmeservice fremover kun omfatter rengøring, foreslås det at forenkle bestemmelsen i stk. 2. Lovforslaget indeholder således kun forhold, der er relevante for afgrænsningen af bidragsberettiget rengøring.

Rengøring i forbindelse med anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder ydes der ikke bidrag til. Dette er i overensstemmelse med den hidtil gældende praksis, hvor rengøring i forbindelse med anlægs- reparations- og vedligeholdelsesarbejde anses for en del af det pågældende arbejde, og derfor ikke er bidragsberettiget, jf. nugældende § 2, stk. 3, nr. 1.

Med henblik på at sikre, at der ikke ydes bidrag til rengøring udført som led i udlejning af sommerhuse, indføres i stk. 2, nr. 3, en bestemmelse om, at denne form for rengøring ikke er bidragsberettiget. I overensstemmelse med den hidtidige praksis vedrørende den gældende lovs § 2, stk. 3, nr. 7, om klargøring, opsyn m.v. i forbindelse med udlejning af sommerhuse, anses en husstands køb af rengøring dog ikke for at ske i forbindelse med udlejning, hvis rengøringen fx udføres i umiddelbar tilknytning til husstandens egen benyttelse af sommerhuset.

De ydelser, der er undladt i forhold til stk. 2 i den gældende lov, er pasning og pleje samt madlavning og servering ved enkeltstående lejligheder. Disse ydelser vil heller ikke være bidragsberettigede i medfør af det foreliggende lovforslag.

Til nr. 2

På baggrund af de foreslåede ændringer af § 2, stk. 1 og 2, og for at forenkle loven, således at der alene medtages forhold, som er relevante for afgrænsningen af bidragsberettiget rengøringsarbejde, ophæves bestemmelsen i stk. 3 vedrørende ydelser, der ikke er husholdningsarbejde.

De ydelser, som er nævnt i stk. 3 i den gældende lov, er følgende: anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, skorstensfejning, skadedyrsbekæmpelse, frisørarbejde, terapeutarbejde, fodpleje m.v., rådgivningsvirksomhed, herunder rådgivning om juridiske, tekniske, økonomiske eller regnskabsmæssige forhold, undervisning, klargøring, opsyn m.v. af sommerhuse i forbindelse med udlejning og flytning. Disse ydelser vil heller ikke være bidragsberettigede i medfør af det foreliggende lovforslag.

Til nr. 3

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at loven fremover kun nævner rengøring som hjemmeserviceydelse.

Til nr. 4

Bestemmelsen angiver hvilken bidragsprocent, der ydes til hjemmeservice i form af rengøring. I forhold til den gældende lov nedsættes bidragsprocenten fra 50 pct. til 40 pct.

Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. marts 2002 og finder anvendelse på ydelser udført fra denne dato. Bidragsberettiget arbejde, der er udført forud for 1. marts 2002, vil derimod modtage bidrag efter de gældende regler i den nuværende lov om hjemmeservice.

Som følge af at lov om hjemmeservice er en bevillingsstyret lov, har den kun virkning inden for den pågældende finanslovsbevilling. Eventuelle privatretlige aftaler, der rækker ud over finanslovbevillingen medfører derfor ikke krav på bidrag fra staten.

Med bestemmelsen undgås også, at der i perioden inden lovens ikrafttræden kan indgås aftaler om hjemmeserviceydelser, der skal udføres efter lovens ikrafttræden, men som skal honoreres efter de nugældende bidragsregler.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 Rk. 3. I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 1. marts 2000, foretages følgende ændringer: Rk. 4. § 2. Bidrag kan ydes til forbrugeres køb af hjemmeservice, som en virksomhed, jf. § 4, udfører for en husstand på eller i direkte tilknytning til husstandens bopæl eller anden bolig, som husstanden jævnlig benytter. Bidrag kan alene ydes til husstandens køb af hjemmeservice til privatforbrug. Ved hjemmeservice forstås følgende ydelser: 1) Indkøb af dagligvarer, 2) rengøring, 3) madlavning og opvask, 4) vask og strygning, 5) almindeligt forekommende havearbejde, snerydning, fejning og rensning af tagrender, 6) andet almindelig forekommende husholdningsarbejde og 7) afhentning af børn i daginstitutioner, når husstanden i tidsmæssig sammenhæng hermed aftager én eller flere andre hjemmeserviceydelser hos samme hjemmeservicevirksomhed. 1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således: Bidrag kan ydes til forbrugeres køb af hjemmeservice, som en virksomhed, jf. § 4, udfører for en husstand på eller i direkte tilknytning til husstandens bopæl eller anden bolig, som hustanden jævnligt benytter. Bidrag kan alene ydes til husstandens køb af hjemmeservice i form af rengøring til privatforbrug. Stk. 2. Følgende former for rengøring er ikke omfattet: 1) Rengøring, som en virksomhed udfører for virksomhedens ejere og for husstande, der er nærtstående i forhold til virksomhedens ejere. 2) Rengøring i forbindelse med anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde. 3) Rengøring i forbindelse med udlejning af sommerhuse. Rk. 5. Stk. 2. Følgende former for husholdningsarbejde er ikke omfattet: Rk. 6. 1) Arbejde, som en virksomhed udfører for virksomhedens ejere og for husstande, der er nærtstående i forhold til virksomhedens ejere. Rk. 7. 2) Pasning og pleje. Rk. 8. 3) Madlavning og servering ved enkeltstående lejligheder. Rk. 9. Stk. 3. Følgende ydelser anses ikke for husholdningsarbejde: 2. § 2, stk. 3 , ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5. Rk. 10. 1) Anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Rk. 11. 2) Skorstensfejning. Rk. 12. 3) Skadedyrsbekæmpelse. Rk. 13. 4) Frisørarbejde, terapeutarbejde, fodpleje m.v. Rk. 14. 5) Rådgivningsvirksomhed, herunder rådgivning om juridiske, tekniske, økonomiske eller regnskabsmæssige forhold. Rk. 15. 6) Undervisning. Rk. 16. 7) Klargøring, opsyn m.v. af sommerhuse i forbindelse med udlejning. Rk. 17. 8) Flytning. Rk. 18. Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der nærmere definerer det arbejde, som er omfattet af ydelserne i stk. 1. 3. § 2, stk. 6 , der bliver stk. 5 , affattes således: Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der nærmere definerer det arbejde, som er omfattet af begrebet rengøring i stk. 1 og stk. 2. Rk. 19. Stk. 2. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, udgør bidraget 50 pct. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5, udgør bidraget 35 pct. Bidraget beregnes af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren. 4. § 3, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, udgør bidraget 40 pct. Bidraget beregnes af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren. Rk. 20. § 2 Rk. 21. Loven træder i kraft den 1. marts 2002 og finder anvendelse på ydelser udført fra denne dato.

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 1. marts 2000, foretages følgende ændringer:

§ 2. Bidrag kan ydes til forbrugeres køb af hjemmeservice, som en virksomhed, jf. § 4, udfører for en husstand på eller i direkte tilknytning til husstandens bopæl eller anden bolig, som husstanden jævnlig benytter. Bidrag kan alene ydes til husstandens køb af hjemmeservice til privatforbrug. Ved hjemmeservice forstås følgende ydelser: 1) Indkøb af dagligvarer, 2) rengøring, 3) madlavning og opvask, 4) vask og strygning, 5) almindeligt forekommende havearbejde, snerydning, fejning og rensning af tagrender, 6) andet almindelig forekommende husholdningsarbejde og 7) afhentning af børn i daginstitutioner, når husstanden i tidsmæssig sammenhæng hermed aftager én eller flere andre hjemmeserviceydelser hos samme hjemmeservicevirksomhed. 1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således: Bidrag kan ydes til forbrugeres køb af hjemmeservice, som en virksomhed, jf. § 4, udfører for en husstand på eller i direkte tilknytning til husstandens bopæl eller anden bolig, som hustanden jævnligt benytter. Bidrag kan alene ydes til husstandens køb af hjemmeservice i form af rengøring til privatforbrug. Stk. 2. Følgende former for rengøring er ikke omfattet: 1) Rengøring, som en virksomhed udfører for virksomhedens ejere og for husstande, der er nærtstående i forhold til virksomhedens ejere. 2) Rengøring i forbindelse med anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde. 3) Rengøring i forbindelse med udlejning af sommerhuse.

Stk. 2. Følgende former for husholdningsarbejde er ikke omfattet:

1) Arbejde, som en virksomhed udfører for virksomhedens ejere og for husstande, der er nærtstående i forhold til virksomhedens ejere.

2) Pasning og pleje.

3) Madlavning og servering ved enkeltstående lejligheder.

Stk. 3. Følgende ydelser anses ikke for husholdningsarbejde: 2. § 2, stk. 3 , ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

1) Anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder.

2) Skorstensfejning.

3) Skadedyrsbekæmpelse.

4) Frisørarbejde, terapeutarbejde, fodpleje m.v.

5) Rådgivningsvirksomhed, herunder rådgivning om juridiske, tekniske, økonomiske eller regnskabsmæssige forhold.

6) Undervisning.

7) Klargøring, opsyn m.v. af sommerhuse i forbindelse med udlejning.

8) Flytning.

Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der nærmere definerer det arbejde, som er omfattet af ydelserne i stk. 1. 3. § 2, stk. 6 , der bliver stk. 5 , affattes således: Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der nærmere definerer det arbejde, som er omfattet af begrebet rengøring i stk. 1 og stk. 2.

Stk. 2. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, udgør bidraget 50 pct. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5, udgør bidraget 35 pct. Bidraget beregnes af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren. 4. § 3, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, udgør bidraget 40 pct. Bidraget beregnes af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2002 og finder anvendelse på ydelser udført fra denne dato.

Versioner

  1. 2002-02-06