Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v.

GældendeVersion 2002-02-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00084@2002-02-06/da

Indhold
  1. Indledning

I lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 19. august 1997, foretages følgende ændring:

I § 14 ændres »2001-02« til: »2002-03«.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

1. Baggrunden for lovforslaget

Forslaget fremsættes for at udskyde lovens bestemmelse i § 14 om, at loven skal revideres i folketingsåret 2001-02.

2. Forslaget

Forslaget indebærer, at revisionen udskydes til folketingsåret 2002-03. Baggrunden herfor er, at regeringen ønsker at komme med et samlet udspil for forskningsområdet som opfølgning på Forskningskommissionens betænkning. En sådan revision vil ikke forsvarligt kunne nås i løbet af Folketingets forårssamling.

Forskningskommissionen blev nedsat i efteråret 2000 som led i principaftalen for forskning af 24. maj 2000, som blev indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000. Et af elementerne i aftalen var at nedsætte en kommission, som fik til opgave under ét at vurdere behovet for fornyelse og sammenhæng mellem de fire hovedlove på forskningsområdet: universitetsloven, sektorforskningsloven, loven om forskningsrådgivning m.v. og loven om Danmarks Grundforskningsfond. Forskningskommissionen har blandt andet anbefalet at føre de eksisterende 6 statslige forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Forskeruddannelsesrådet, og en ny Innovations- og Strategifond sammen i én organisationsstruktur.

Lov om Danmarks Grundforskningsfond indeholder en bestemmelse om, at denne lov skal revideres i folketingsåret 2002-03. Det er hensigtsmæssigt, at forslaget også ses i sammenhæng med revisionen af denne lov, da begge love indeholder en fondsfunktion til fordel for forskningen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring, da der alene er tale om en udsættelse af revisionen af loven.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Versioner

  1. 2002-02-06