Forslag til Lov om ændring af adoptionsloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00086@2002-02-06/da
Indhold
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 16. december 1999, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 461 af 6. juli 2001, foretages følgende ændring:
1. § 29 b ophæves.
Loven træder i kraft den 1. april 2002.
1. Forslagets baggrund og formål.
Baggrunden for forslaget er regeringens beslutning om at gennemføre en gennemgribende sanering af offentlige råd, nævn, udvalg og centre. Formålet med saneringen er bl.a. at opnå en bedre prioritering af de offentlige midler og at skabe en mere gennemsigtig statslig administration ved at nedlægge eller sammenlægge råd og nævn m.v., der enten er overflødige eller har overlappende opgaver. Et af de råd, som foreslås nedlagt, er Adoptionsrådet, hvilket sker ved dette lovforslag.
2. Forslagets indhold.
2.a. Gældende ret.
Ifølge adoptionslovens § 29 b skal Justitsministeren nedsætte et adoptionsråd, som har til opgave at følge udviklingen på adoptionsområdet og herunder medvirke til at skabe debat om generelle og principielle adoptionsspørgsmål.
Ifølge § 29 b, stk. 2, består rådet af en formand og indtil 14 andre medlemmer, herunder repræsentanter for Adoptionsnævnet, de adoptionsformidlende organisationer, amtskommunerne, statsamterne og Landsforeningen Adoption og Samfund.
§ 29 b blev indsat i adoptionsloven ved lov nr. 358 af 2. juni 1999 om ændring af adoptionsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2000. Der henvises til Folketingstidende 1998-99, Tillæg A, spalte 762-764, Tillæg B, spalte 1157-1158, og Forhandlingerne spalte 236-244, 7048 og 7369.
Rådet består i dag af en formand, som er Civilretsdirektoratets direktør, og 13 andre medlemmer. Udover medlemmer fra de myndigheder og organisationer, der er nævnt i loven, sidder der i rådet repræsentanter for børneorganisationer, forskere med særlig indsigt i adoptionsspørgsmål og repræsentanter fra Socialministeriet og Udenrigsministeriet.
2. b. Justitsministeriets overvejelser.
Som anført oven for under pkt. 1 er rådets opgave at følge udviklingen på adoptionsområdet og herunder at skabe debat om generelle og principielle adoptionsspørgsmål.
Adoptionsrådet har siden sin oprettelse beskæftiget sig med at drøfte de overordnede mål for sit virke, ligesom rådet har drøftet temaerne " adoption ctr. fertilitetsbehandling" og "behovet for adoptionsforskning". Rådet har i tilknytning hertil udarbejdet et udkast til en informationspjece, ligesom rådet har afholdt et seminar om adoptionsforskning. Mødedeltagelsen ved rådets møder har generelt set været relativt beskeden. Der har været flere tilfælde, hvor rådet ikke har været beslutningsdygtigt, idet der ikke har været de fornødne 8 medlemmer til stede.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil rådets opgaver i det væsentlige kunne varetages af de øvrige aktører på adoptionsområdet, herunder navnlig af Adoptionsnævnet og Civilretsdirektoratet.
Adoptionsnævnet er klageinstans for adoptionssamrådenes afgørelser om godkendelse som adoptant. Adoptionsnævnet har endvidere til opgave at føre tilsyn med adoptionssamrådene samt at føre tilsyn med dele af de adoptionsformidlende organisationers virksomhed. Endelig har Adoptionsnævnet til opgave at indsamle, bearbejde og videreformidle viden på adoptionsområdet. Ifølge adoptionslovens § 25 b, stk. 6, kan nævnet - i forbindelse med behandlingen af andre sager end klagesager - indkalde personer, som må antages at have en særlig indsigt eller interesse i de spørgsmål, der behandles af nævnet. Dette vil navnlig kunne være aktuelt i forbindelse med nævnets opgave som vidensindsamler m.v. Offentlig kendskab til nævnets praksis og virksomhed som tilsynsmyndighed, vidensindsamler m.v. sikres i øvrigt gennem afgivelse af årsberetning, udarbejdelse af statistikker, redegørelser m.v.
Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet har som ressortmyndigheder det overordnede ansvar for adoptionsområdet, og Civilretsdirektoratet har herunder en overordnet tilsynspligt samt adgang til at fastsætte generelle administrative regler m.v. under sædvanligt politisk ansvar. Herudover har Civilretsdirektoratet det umiddelbare tilsyn med de formidlende organisationernes administrative og økonomiske forhold.
Civilretsdirektoratet vil også fremover lægge stor vægt på at inddrage de relevante myndigheder og organisationer i forbindelse med varetagelsen af direktoratets funktioner på adoptionsområdet. Samtidig vil kredsen af myndigheder og organisationer m.v., der inddrages, kunne tilpasses i forhold til det aktuelle emne.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.
Lovforslaget har som nævnt til formål at nedlægge Adoptionsrådet.
3.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
En nedlæggelse af Adoptionsrådet vil medføre visse besparelser for de statsmyndigheder, der er repræsenteret i rådet.
De opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Adoptionsrådet, vil fremover kunne løses af Adoptionsnævnet og Civilretsdirektoratet. Dette skønnes ikke at ville medføre merudgifter af betydning.
3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4. Miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
5. Forholdet til EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
6. Hørte myndigheder og organisationer.
Forslaget sendes samtidig med fremsættelsen til høring hos Adoption Center, DanAdopt, Landsforeningen Adoption og Samfund, Adoptionsnævnet, Amtsrådsforeningen, Dansk Ungdoms Fællesråd, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Københavns Universitet, Red Barnet og Socialforskningsinstituttet.
Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for a) stat og b) kommuner og amtskommuner Visse mindre besparelser for staten Ingen af betydning
Administative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen udover selve nedlæggelsen af Adoptionsrådet Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen EU-retlige aspekter
Ophævelsen af § 29 b indebærer, at Adoptionsrådet nedlægges.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2002.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende formulering Lovforslaget § 29 b. Justitsministeren nedsætter et adoptionsråd. 1. § 29 b ophæves. Stk. 2. Rådet består af en formand og indtil 14 andre medlemmer, herunder repræsentanter for Adoptionsnævnet, de formidlende organisationer, amtskommunerne, statsamterne og Landsforeningen Adoption og Samfund. Medlemmerne udpeges af justitsministeren for fire år. Stk. 3. Rådets opgave er at følge udviklingen på adoptionsområdet og herunder medvirke til at skabe debat om generelle og principielle adoptionsspørgsmål. Rådet kan afgive henstillinger og anbefalinger m.v. til de relevante myndigheder og organisationer. Rådet kan til brug for sin virksomhed anmode myndigheder og organisationer om at stille oplysninger til rådighed. Stk. 4. Justitsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet. Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.