Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område

GældendeVersion 2002-02-07

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00087@2002-02-07/da

Indhold

Indledning
Bilag 1

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, foretages følgende ændring:

1. Kapitel 1 a ophæves.

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 11 ændres »Folkeskoleråd« til: »Grundskoleråd«.

2. I § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »folkeskoleråd« til: »grundskoleråd«.

3. I § 57, stk. 1, 2. pkt., ændres »Folkeskolerådet« til: »Rådet «, og to steder indsættes efter »folkeskolen«: »og ungdomsskolen«.

4. § 57, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Rådet består af en formand og 19 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden og 2 medlemmer med faglig og pædagogisk sagkundskab. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde, jf. dog stk. 3:

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening.

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund.

3) 2 medlemmer efter indstilling fra Folkeskoleelevernes Landsorganisation, Danmarks Elevorganisation og ungdomsskoleelevernes organisationer i forening.

4) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Skolelederforening.

5) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen for Ungdomsskoleledere.

6) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Lærerforening.

7) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere.

8) 1 medlem efter indstilling fra Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund.

9) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.

10) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.

11) 1 medlem efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

12) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.

13) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de grundlæggende Social og Sundhedsuddannelser.

14) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd i forening.

Stk. 3. Hvis der af hensyn til rådets rådgivningsvirksomhed opstår behov for at udvide rådets sammensætning, kan undervisningsministeren udpege yderligere 1 2 medlemmer fra organisationer, som ikke har indstillingsret efter stk. 2.

Stk. 3 - 7 bliver herefter stk. 4 - 8.

5. I § 57, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt. ændres »stk. 2, nr. 4« til: »stk. 2, nr. 3«.

6. I § 57, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2 - 4« til: »stk. 2, 4 og 5«.

7. I § 57, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Folkeskolerådet« til: »Grundskolerådet«

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 16. marts 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, ændres »Erhvervsuddannelsesrådet eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16 18« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

2. I § 9, stk. 1, ændres »begge udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

3. I § 9, stk. 2, og i § 11 ændres »udvalget for uddannelsen« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

4. I § 12, stk. 2, ændres »Erhvervsuddannelsesrådet« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

5. I § 5, stk. 3, og i § 13, stk. 2 ændres »udvalget for hver uddannelse« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

6. I § 13, stk. 2 , udgår », jf. § 18.«.

7 . §§ 16, 17 og 18 ophæves.

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000, som ændret ved § 8 i lov nr. 246 af 6. april 2001, § 4 i lov nr. 248 af 6. april 2001 og § 11 i lov nr. 286 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

1 . Kapitel 7 a ophæves.

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000, som ændret ved § 7 i lov nr. 246 af 6. april 2001, § 3 i lov nr. 248 af 6. april 2001 og § 10 i lov nr. 286 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 5 a ændres »Gymnasieråd« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

2. I § 27 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »gymnasieråd« til: »råd for de gymnasiale uddannelser«.

3 .I § 27 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »Gymnasierådet« til: »Rådet«, og »gymnasieskolen« til: »de gymnasiale uddannelser«.

4. § 27 c, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2 . Rådet består af en formand og 17 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde, jf. dog stk. 3:

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening.

2) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler.

3) 1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes forstander- og inspektørforening.

4) 1 medlem efter indstilling fra Rektorforeningens bestyrelse.

5) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningens bestyrelse.

6) 3 medlemmer efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.

7) 1 medlem efter indstilling fra Statstjenestemændenes Centralorganisation II.

8) 2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervsskolernes Elevorganisation, Sammenslutningen af Handelsskoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasieelevernes Landsorganisation og Landssammenslutningen af Kursusstuderende i forening.

9) 1 medlem efter indstilling fra Grundskolerådet.

10) 2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

11) 2 medlemmer efter indstilling fra de centrale råd for de videregående uddannelser i forening.

Stk. 3 - 7 bliver herefter stk. 4 - 8.

5. I § 27 c, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2, nr. 3«: »stk. 2, nr. 8«.

6. I § 27 c, stk. 5, der bliver til stk. 6, ændres »stk. 2 - 4« til: »stk. 2, 4 og 5«.

7. I § 27 c, stk. 6, der bliver til stk. 7, ændres »Gymnasierådet« til: »Rådet«.

I lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, foretages følgende ændring:

1 . Kapitel 4 ophæves.

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, foretages følgende ændring:

1 . Kapitel 4 ophæves.

Loven træder i kraft den 1. september 2002.

1. Baggrunden for forslaget

Det er regeringens målsætning gennem en styrkelse af kvaliteten og fagligheden samt ved udvidet åbenhed og gennemsigtighed at sikre et fleksibelt og effektivt uddannelsessystem. En af forudsætninger herfor er, at der etableres en samlet og enkel rådsstruktur, der kendetegnes ved gennemskuelighed og tæt samspil mellem uddannelsesniveauer, således at uddannelser kan tænkes ind i horisontale og vertikale uddannelsessammenhænge og på tværs af det formelle uddannelsessystem.

På Undervisningsministeriets område er der i dag uddannelsesråd for hvert enkelt uddannelsesområde, som uden klare forbindelseslinjer mellem uddannelsesniveauerne og mellem de enkelte uddannelsesordninger rådgiver undervisningsministeren inden for et snævert uddannelsesområde.

Regeringen agter derfor at gennemføre en revision af den samlede rådsstruktur på Undervisningsministeriets område.

Med dette lovforslag, der vedrører grundskolen, de gymnasiale uddannelser og enkelte områder inden for de mellemlange videregående uddannelser, iværksættes første del af en samlet revision af Undervisningsministeriets uddannelsesråd, der har til formål at samle og forenkle rådsstukturen. I efteråret vil også rådsstrukturen på området for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og voksenuddannelserne samt de videregående uddannelser blive inddraget i den samlede revision.

2. Forslagets indhold

Grundskoleråd

Lovforslaget indebærer, at Ungdomsskolerådet, der er rådgivende for undervisningsministeren i alle spørgsmål om ungdomsskolen, nedlægges. Rådets rådgivningsopgaver overføres til Folkeskolerådet, der med forslaget ændrer sammensætning og navn til Grundskolerådet. Folkeskolerådets rådgivningsforpligtelse i alle spørgsmål om folkeskolen, herunder indstilling til ministeren om iværksættelse af udviklingsarbejder og forskningsprojekter, overføres uændret til Grundskolerådet.

Folkeskolerådets sammensætning videreføres i vidt omfang til Grundskolerådet. Repræsentanter fra Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening , Skole og Samfund, Danmarks Skolelederforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, og Idrættens Fællesråd viderefører uændret sin repræsentation til Grundskolerådet. Danmarks Lærerforening og Erhvervsuddannelsesrådet, der hver er repræsenteret med 2 medlemmer i Folkeskolerådet, foreslås repræsenteret hver med 1 medlem i Grundskolerådet.

Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere der er repræsenteret med 2 medlemmer og Landsorganisationen af Ungdomsskoleledere der er repræsenteret med 1 medlem i Ungdomsskolerådet, repræsenteres hver med 1 medlem i Grundskolerådet. Ungdomsringen der er repræsenteret med 1 medlem og Ungdomsskolens Udviklingscenter, der er repræsenteret med 2 medlemmer i Ungdomsskolerådet foreslås ikke repræsenteret i det nye Grundskoleråd.

Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, der rådgiver undervisningsministeren i alle spørgsmål om social- og sundhedshjælperuddannelser, social- og sundhedsassistentuddannelser og den pædagogiske grunduddannelse, repræsenteres med 1 medlem. Dermed skabes der også forbindelseslinjer mellem folkeskolen og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i overensstemmelse med den reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som Folketinget vedtog i maj 2001. Reformen havde til hensigt at styrke overgangen fra folkeskolen til disse uddannelser og dermed give uddannelserne en tydeligere ungdomsuddannelsesprofil.

Dansk Folkeoplysnings Samråd, hvis formål blandt andet er at støtte det frie folkeoplysende arbejde og varetage folkeoplysningens fællesinteresser over for myndighederne er repræsenteret i Folkeskolerådet, men får efter forslaget ikke sæde i Grundskolerådet. Det skyldes, at folkeskolens samarbejde med folkeoplysningslivet (aftensskole) alene er et lokalt anliggende og derfor ikke egnet som genstand for Grundskolerådets virksomhed.

Undervisningsministeren bemyndiges i øvrigt til at udpege yderligere 1 2 medlemmer til rådet.

2.2 Ungdomsskolerådet og Folkeskolerådet

Ungdomsskolerådet blev sammen med en række andre uddannelsesråd, herunder Gymnasierådet og Hf-rådet oprettet ved lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet), som Folketinget vedtog april 2000, Folketingstidende 1999-2000 (L 98), FF sp. 1907, 2751, 5983, 6146 , Till. A sp. 2706, Till. B sp. 465, Till. C sp. 496. Lovforslaget byggede på undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i folketingssamlingen 1997-98 om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet (R 5), Folketingstidende FF sp. 1259, 1453, 2727, der havde til hensigt at styrke elever, studerende og kursisters demokratiske indflydelsesmuligheder såvel i overordnede rådgivende organer som på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Loven, der trådte i kraft den 1. januar 2001, gav derfor eleverne repræsentation i det nyoprettede Ungdomsskoleråd.

Folkeskolerådet blev oprettet ved lov i 1993, Folketingstidende1992-93 (L 270), FF 8590, 9038, 11184, 11475, Till. A sp. 8905, Till. B sp. 1955, Till. C sp. 1547. Rådet afløste Folkeskolens Udviklingsråd, som blev nedsat i forbindelse med et af Folketinget vedtaget udviklingsprogram for folkeskolen og skolen som lokalt kulturcenter. Udviklingsrådet havde da afløst Folkeskolens forsøgsråd. Folkeskolens Udviklingsråd, der var et uafhængigt råd, bestod af repræsentanter fra Statens Pædagogiske Forsøgscenter, Danmarks Pædagogiske Institut, Skole og Samfund, Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, De Samvirkende Invalideorganisationer og Skoledirektørforeningen. Dertil kom repræsentanter fra de kommunale organisationer, Idrættens Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Frie Grundskolers Fællesråd, og endelig var elevorganisationerne sammen med ministerudpegede personer repræsenteret. Denne sammensætning blev stort set videreført ved Folkeskolerådets oprettelse. Efterfølgende er Folkeskolerådet i henhold til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område som Folketinget vedtog april 2000, Folketingstidende 1999-2000 (L 98), FF sp. 1907, 2751, 5983, 6146 , Till. A sp. 2706, Till. B 465 sp, Till. C sp.496, udvidet med repræsentanter fra Erhvervsuddannelsesrådet, det almene gymnasium og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund. Loven byggede på undervisningsministerens redegørelse til Folketinget om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet, Folketingssamlingen 1997-98, FF sp. 1259, 1453, 2727.

2.3 Rådet for de Gymnasiale Uddannelser

Med lovforslaget sammenlægges endvidere Gymnasierådet, Hf-rådet, Udvalget for uddannelsen til højere handelseksamen (Hhx-udvalget) og Udvalget for uddannelsen til højere teknisk eksamen (Htx-udvalget) til Rådet for de Gymnasiale Uddannelser. Rådet skal være rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål om alle de gymnasiale uddannelser, dvs. det almene gymnasium, erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) samt højere forberedelseseksamen (hf) og studieforberedende enkeltfagsundervisning.

Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner, Rektorforeningens bestyrelse, Forstanderforeningens bestyrelse samt Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler og Handelsskolernes forstander- og inspektørforening viderefører deres repræsentation uændret fra henholdsvis Gymnasierådet, Hf-rådet, Htx- og Hhx-udvalgene. Erhvervsskolernes Elevorganisation, Sammenslutningen af Handelsskoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasieelevernes Landsorganisation og Landssammenslutningen af Kursusstuderende får i forening indstillingsret til 2 medlemmer.

Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening og Dansk Teknisk Lærerforening har tidligere været selvstændigt repræsenteret i henholdsvis Gymnasierådet, Hf-rådet, Hhx-udvalget og Htx-udvalget. Lærere inden for de gymnasiale uddannelser er imidlertid hovedsagelig organiseret i Akademikernes Centralorganisation (AC), der blandt andet omfatter Gymnasieskolernes Lærerforening, Dansk Jurist og Økonomforbund og Ingeniørforeningen i Danmark, og for en mindre lærergruppes vedkommende i Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II). CO II omfatter blandt andet Handelsskolernes Lærerforening og Dansk Teknisk Lærerforening. AC er derfor tildelt 3 medlemmer og CO II 1 medlem i rådet.

For at sikre vertikale forbindelseslinjer til folkeskolen, de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og til de videregående uddannelser bliver Grundskolerådet repræsenteret med 1 medlem og Erhvervsuddannelsesrådet og de centrale råd for de videregående uddannelser repræsenteret med hver 2 medlemmer.

Bestemmelsen i den gældende § 27 c, stk. 2 i gymnasieloven, hvorefter ministeren udpeger 2 medlemmer med erfaring som forældrerepræsentanter i en skolebestyrelse for et gymnasium, foreslås af hensyn til ønsket om en ligelig repræsentation af de forskellige gymnasiale uddannelsesordninger ikke videreført.

Undervisningsministeren bemyndiges til at udpege yderligere 1 2 medlemmer til rådet.

2.4 Gymnasierådet og Hf-rådet

Gymnasierådet og Hf-rådet blev etableret ved lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet), som Folketinget vedtog april 2000, Folketingstidende 1999-2000 (L 98), FF sp. 1907, 2751, 5983, 6146, Till. A sp. 2706, Till. B sp. 465, Till. C sp. 496. Lovforslaget byggede på undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i Folketingssamlingen 1997-98 om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet (R 5), der havde til hensigt at styrke elever, studerende og kursisters demokratiske indflydelsesmuligheder såvel i overordnede rådgivende organer som på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Loven, der trådte i kraft den 1. januar 2001, gav derfor eleverne repræsentation i det nyoprettede Gymnasieråd og Hf-råd.

2.5 De erhvervsgymnasiale udvalg (Hhx-udvalget og Htx-udvalget)

Hhx-udvalget og Htx-udvalget blev etableret ved lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, Folketingstidende1989-90 (L 202), FF sp. 7188, 7915, 9412, 9762, Till. A sp. 5157, Till. B sp. 1161, Till. C sp. 661. Udvalgene er nedsat under Erhvervsuddannelsesrådet med det formål at rådgive såvel Erhvervsuddannelsesrådet som undervisningsministeren i spørgsmål om de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser. Udvalgene er sammensat af repræsentanter for lærernes, ledernes og elevernes organisationer.

2.6 Rådene for de mellemlange videregående uddannelser

Med forslaget overføres seminarierådenes rådgivningskompetence til Rådet for de mellemlange videregående uddannelser, der i forvejen rådgiver undervisningsministeren i alle spørgsmål vedrørende de mellemlange videregående uddannelsers udvikling, herunder uddannelsernes sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem. Rådet for de mellemlange videregående uddannelser er nedsat i henhold til § 8 i lov nr. 481 af 31 maj 2000 om mellemlange uddannelser, Folketingstingstidende 1999-2000 (L 186), FF sp. 4501, sp. 8400, sp. 8731, Till. A sp. 5041, Till. B sp. 1026, Till. C, sp. 900. Lovforslaget indgik i en samlet plan til styrkelse af de videregående uddannelser. Rådet fik til opgave at rådgive undervisningsministeren på tværs af de mellemlange videregående uddannelser.

2.7 Seminarierådet for uddannelsen til lærere i folkeskolen og Seminarierådet for pædagoguddannelsen.

Seminarierådene foreslås nedlagt. Rådene rådgiver undervisningsministeren inden for de respektive uddannelsesområder. Seminarierådet for pædagoguddannelsen blev institueret ved lov nr. 370 af 6. juni 1991 om uddannelse af pædagoger, Folketingssamlingen 1990-91 (L 155) , FF sp. 2622, 3245, 6643, 6699, Till. A, sp. 3821, Till. B sp. 921, Till. C sp. 667. Rådet består af repræsentanter for seminariernes bestyrelser, rektorer, lærere og studerende samt repræsentanter fra arbejdsmarkedets organisationer og fra interesseorganisationer med relation til det pædagogiske arbejdsområde. Rådet kom til under forhandlingerne efter ønske fra den daværende opposition, med henvisning til, at der ved de pædagoguddannelser, der med lovforslaget blev foreslået sammenlagt, var ministerrådgivende organer, henholdsvis Uddannelsesrådet vedrørende Børnehave- og Fritidspædagogseminarierne og Uddannelsesrådet for de Socialpædagogiske Seminarier.

Seminarierådet for uddannelsen til lærere i folkeskolen blev etableret med den nuværende sammensætning ved lov om uddannelse til lærere til folkeskolen i 1991, Folketingstidende 1990-91 (L98), FF sp. 1113, 1813, 6731, 7492, Till. A sp. 2247, Till. B sp.1197, Till. C sp. 953. Loven byggede på Læreruddannelsesudvalgets betænkning nr. 1199 om en ny læreruddannelse. Siden da har rådet ved flere lejligheder skiftet sammensætning, senest i 1997 ved lov nr. 473 af 10. juni 1997, Folketingssamlingen 1996-97 (L 162), FF sp. 4118, 7859, 8248 Till. A sp. 3455, 3467, Till. B sp. 1123, 1389, Till. C, sp. 576.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

I konsekvens af lovforslaget er der indbudgetteret en besparelse på Forslag til Finanslov for finansåret 2002 med 0,1 mio. kr. i 2002 stigende til 0,3 mio. kr. i 2003 og efterfølgende år.

Hertil kommer en mindre administrativ besparelse i Undervisningsministeriets departement, der er indbudgetteret på Forslag til Finanslov for finansåret 2002, hvorved lovforslaget indebærer en mindre ressourcekrævende administration i overensstemmelse med regeringens målsætning om at effektivisere den offentlige sektor.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for amter og kommuner.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Høring

Lovforslaget har ikke været i offentlig høring.

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Konsekvensbesparelse på 0,1 mio. kr. i 2002 stigende til 0,3 mio. kr. i 2003 Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrativ forenkling for staten Ingen

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Med bestemmelsen nedlægges Ungdomsskolerådet. Rådets kompetence til at rådgive ministeren i alle spørgsmål om ungdomsskolen overføres til det foreslåede Grundskoleråd . For sammensætningen af Grundskolerådet henvises til § 2 med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 1

Folkeskolerådet ændrer med bestemmelsen navn til Grundskolerådet. Navneændringen er foranlediget af udvidelsen af det eksisterende Folkeskoleråds rådgivnings- og arbejdsopgaver til også at omfatte ungdomsskoleområdet og den deraf ændrede sammensætning. Samtidig vil navnet fortsat være dækkende, såfremt rådet senere i medfør at ændringen i § 2, nr. 4 måtte blive udvidet med repræsentanter fra eksempelvis andre skoleformer med grundskoleundervisning.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede navneændring.

Til nr. 3

Bestemmelsen indebærer, at Folkeskolerådet, der efter forslaget nedlægges og etableres som Grundskolerådet, også får til opgave at rådgive undervisningsministeren i alle spørgsmål om ungdomsskolen, herunder indstille om eventuelle udviklingsarbejder og forskningsprojekter inden for ungdomsskolens område.

Til nr. 4

Folkeskolerådets nuværende medlemsantal på 19 medlemmer fastholdes. Som konsekvens af, at rådgivningen om ungdomsskolen fremover varetages af Grundskolerådet, foreslås rådet suppleret med medlemmer fra ungdomsskoleområdet. Her indgår Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere og Landsorganisationen af Ungdomsskoleledere. Ungdomsskolernes Udviklingscenter og Ungdomsringen foreslås ikke repræsenteret i rådet.

Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Skole og Samfund, Børne- og Kulturchefforeningen, Amtsrådsforeningen i Danmark, Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund, Danmarks Skolelederforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, og Idrættens Fællesråd bevarer sin repræsentation fra Folkeskolerådet uændret. Danmarks Lærerforening der er repræsenteret med 2 medlemmer i Folkeskolerådet repræsenteres med 1 medlem i Grundskolerådet. Elevorganisationerne fra henholdsvis folkeskoleområdet og ungdomsskoleområdet repræsenteres med 2 medlemmer i forening. Erhvervsuddannelsesrådets repræsentation reduceres til 1 medlem og Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasieskolernes Lærerforening, der er repræsenteret i Folkeskolerådet, repræsenteres ikke i Grundskolerådet. I stedet varetages det gymnasiale område af Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, der repræsenteres med 1 medlem.

Undervisningsministeren kan med den foreslåede bemyndigelse udpege yderligere 1 - 2 medlemmer til Grundskolerådet. Såfremt bemyndigelsen anvendes, forudsættes det, at udvidelsen kommer til at fremgå af rådets forretningsorden, jf. lovens § 57, stk. 6 (der med forslaget bliver § 57, stk. 7), og at forretningsordenen offentliggøres i Retsinformations regeldatabase. En lignende bemyndigelse foreslås i relation til Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, jf. forslagets § 5, nr. 4 med tilhørende bemærkninger.

Grundskolerådet forudsætter efter de foreslåede ændringer nybeskikkelse, når loven er trådt i kraft

Til nr. 5

Bestemmelsen indebærer, at repræsentanterne for eleverne vælges for et år ad gangen. Bestemmelsen viderefører den gældende ordning.

Til nr. 6

Bestemmelsen er en konsekvensændring, der viderefører den gældende ordning for Folkeskolerådet, hvorefter ministeren kan beslutte, at rådet kan fungere, hvis de indstillingsberettigede ikke indstiller medlemmer i henhold til lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Til nr. 7

Bestemmelsen er en konsekvensændring.

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af, at de erhvervsgymnasiale udvalg (Htx-udvalget og Hhx-udvalget) efter lovforslaget nedlægges. Udvalgenes, henholdsvis Erhvervsuddannelsesrådets, indstillings- og rådgivningskompetence inden for de erhvervsgymnasiale uddannelser overføres til Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, som med forslaget nedsættes i henhold til lov om gymnasiet m.v. Regler om de erhvervsgymnasiale uddannelser fastsættes herefter efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen godkendes den erhvervsgymnasiale fagrække efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser. Ændringen er en konsekvens af, at de erhvervsgymnasiale udvalg (Htx-udvalget og Hhx-udvalget) nedlægges, og udvalgenes indstillings- og rådgivningskompetence overføres til Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, som foreslås nedsat i henhold til lov om gymnasiet m.v.

Til nr. 3

Med bestemmelsen fastsættes de erhvervsgymnasiale fag, regler om skolernes udbud af valgfag, om elevernes sammensætning af valgfag og om, at visse kombinationer af valgfag giver ret til særlige betegnelser på eksamensbeviset efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser. Ændringerne er en konsekvens af, at de erhvervsgymnasiale udvalg nedlægges, og udvalgenes indstillings- og rådgivningskompetence overføres til Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, som foreslås nedsat i henhold til lov om gymnasiet m.v.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af, at Erhvervsuddannelsesrådets indstillings- og rådgivningskompetence inden for det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde med forslaget overføres til Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, som foreslås nedsat i henhold til lov om gymnasiet m.v.

Til nr. 5

Ændringerne er en konsekvens af, at de erhvervsgymnasiale udvalgs indstillings- og rådgivningskompetence inden for det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde med forslaget overføres til Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, som foreslås nedsat i henhold til lov om gymnasiet m.v.

Til nr. 6

Bestemmelsen er en konsekvensændring.

Til nr. 7

Erhvervsuddannelsesrådets kompetence som rådgivende organ for ministeren i spørgsmål om de erhvervsgymnasiale uddannelser i almindelighed, herunder rådgivning om uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne og om koordinering af de erhvervsgymnasiale uddannelser, ophæves. Samtidig nedlægges Hhx-udvalget og Htx-udvalget som selvstændige, rådgivende udvalg for ministeren. Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgenes rådgivningsvirksomhed på det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde foreslås i stedet varetaget af Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, der skal dække alle de gymnasiale uddannelser og højere forberedelseseksamen (hf), jf. nærmere bemærkningerne til § 5, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Hf-rådet nedlægges. Rådets kompetence til at rådgive ministeren i alle spørgsmål om højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning overføres i stedet til det foreslåede råd for de gymnasiale Uddannelser. De indstillingsberettigede organisationer og foreninger til Hf-rådet får indstillingsret til Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 1

Gymnasierådet foreslås nedlagt og erstattet af Rådet for de Gymnasiale Uddannelser. Navneændringen er foranlediget af forslaget om udvidelse af det eksisterende Gymnasieråds rådgivningsfunktion til også at dække de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx) og højere forberedelseseksamen (hf).

Til nr. 2 og 3

Bestemmelserne er konsekvensændringer.

Til nr. 4

Med den foreslåede bestemmelse nedsætter undervisningsministeren et Råd for de Gymnasiale Uddannelser. Rådet får til opgave at rådgive ministeren i alle spørgsmål om de gymnasiale uddannelser. Heri indgår det almene gymnasium, de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) og højere forberedelseseksamen (hf), herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning. Rådet er i vidt omfang sammensat med den repræsentation, som har sæde i henholdsvis Gymnasierådet, Hf-rådet, Htx- og Hhx-udvalgene.

Undervisningsministeren kan med den foreslåede bemyndigelse udpege yderligere 1 - 2 medlemmer til Rådet for de Gymnasiale Uddannelser. Såfremt bemyndigelsen anvendes, forudsættes det, at udvidelsen kommer til at fremgå af rådets forretningsorden, jf. lovens § 27 c, stk. 6, og at forretningsordenen offentliggøres i Retsinformations regeldatabase. En lignende bestemmelse foreslås i relation til oprettelse af Grundskolerådet, jf. forslagets § 2, nr. 4 med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 5

Bestemmelsen er en konsekvensændring, der viderefører den gældende ordning, hvorefter elevrepræsentanterne vælges for en periode på 1 år.

Til nr. 6

Bestemmelsen viderefører den gældende ordning, hvorefter ministeren kan beslutte, at rådet kan fungere, hvis de indstillingsberettigede ikke indstiller medlemmer i henhold til lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Til nr. 7

Bestemmelsen er en konsekvensændring.

Med de foreslåede bestemmelser ophæves Seminarierådet for uddannelsen til folkeskolelærer og Seminarierådet for pædagoguddannelsen. Rådene er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om uddannelsen til lærere i folkeskolen, henholdsvis pædagoguddannelsen. Rådets kompetence overføres til Rådet for de mellemlange videregående uddannelser, der i forvejen har til opgave at rådgive ministeren om de mellemlange videregående uddannelser, herunder læreruddannelsen og pædagoguddannelsen.

Seminarierådene er repræsenteret i bestyrelsen for Danmarks Pædagogiske Universitet og bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut. Ændringerne i bestyrelsessammensætningerne, som følge af nedlæggelsen af seminarierådene kræver ikke ændringer i lovgivningen om Danmarks Pædagogiske Universitet og Danmarks Evalueringsinstitut.

Loven træder i kraft den 1. september 2002. Dermed gives der tid til overdragelse af igangværende rådsopgaver fra de ophørende råd og udvalg til Grundskolerådet, henholdsvis Rådet for de Gymnasiale Uddannelser og Rådet for de mellemlange videregående uddannelser. Samtidig sikres den nødvendige tid til indstillinger og beskikkelser.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, foretages følgende ændring:

Kapitel 1 a Ungdomsskoleråd 1. Kapitel 1 a ophæves.

§ 11 a. Undervisningsministeren nedsætter et ungdomsskoleråd. Ungdomsskolerådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om ungdomsskolen.

Stk. 2 . Rådet består af en formand og 10 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde:

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Ungdomsskolernes Udviklingscenter,

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere,

3) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

4) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening,

5) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen af Ungdomsskoleledere og

6) 1 medlem efter indstilling fra Ungdomsringen.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. De efter stk. 2, nr. 6, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5 . Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i henhold til stk. 2-4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6 . Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7 . Undervisningsministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion.

§ 2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, foretages følgende ændringer:

Kapitel 11 Folkeskoleråd 1. I overskriften til kapitel 11 ændres »Folkeskoleråd« til: »Grundskoleråd«.

§ 57. Undervisningsministeren nedsætter et folkeskoleråd. Folkeskolerådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om folkeskolen og kan herunder indstille til ministeren om iværksættelse af udviklingsarbejder og forskningsprojekter vedrørende folkeskolen. 2. I § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »folkeskoleråd« til: »grundskoleråd«. 3. I § 57, stk. 1, 2. pkt., ændres »Folkeskolerådet« til: »Rådet «, og to steder indsættes efter »folkeskolen«: »og ungdomsskolen«.

§ 57. ---- 4 . § 57, stk. 2, ophæves , og i stedet indsættes:

Stk. 2. Rådet består af en formand og 19 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden og 2 medlemmer med faglig og pædagogisk sagkundskab. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde: » Stk. 2. Rådet består af en formand og 19 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden og 2 medlemmer med faglig og pædagogisk sagkundskab. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde, jf. dog stk. 3:

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening, 1) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening.

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Danmarks Lærerforening, 2) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund.

3) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund, 3) 2 medlemmer efter indstilling fra Folkeskoleelevernes Landsorganisation, Danmarks Elevorganisation og ungdomsskoleelevernes organisationer i forening.

4) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening, 4) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Skolelederforening.

5) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Skolelederforening, 5) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen for Ungdomsskoleledere.

6) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen, 6) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Lærerforening.

7) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, 7) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere.

8) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd i forening, 8) 1 medlem efter indstilling fra Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund.

9) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark, 9) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.

10) 1 medlem efter indstilling fra Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund, 10) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.

11) 2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet og 11) 1 medlem efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

12) 1 medlem efter indstilling fra Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasieskolernes Lærerforening i forening. 12) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.

13) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de grundlæggende Social og Sundhedsuddannelser.

14) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd i forening.

Stk. 3 . Hvis der af hensyn til rådets rådgivningsvirksomhed opstår behov for at udvide rådets sammensætning, kan undervisningsministeren udpege yderligere 1 2 medlemmer fra organisationer, som ikke har indstillingsret efter stk. 2.

Stk. 3 - 7 bliver herefter stk. 4 - 8.

§ 57. --- Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en periode på indtil 3 år. De efter stk. 2, nr. 4, udpegede medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges. 5 . I § 57, stk. 3, 2. pkt ., der bliver stk. 4, 2. pkt. ændres »stk. 2, nr. 4« til: »stk. 2, nr. 3«.

§ 57. --- Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i henhold til stk. 2-4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer. 6 . I § 57, stk. 5 , der bliver stk. 6, ændres »stk. 2 - 4« til: »stk. 2, 4 og 5«.

Stk. 6. Folkeskolerådet fastsætter selv sin forretningsorden. 7 . I § 57, stk. 6 , der bliver stk. 7, ændres »Folkeskolerådet« til: »Grundskolerådet«

§ 3

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 16. marts 2001, foretages følgende ændringer:

§ 1. --- Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om de erhvervsgymnasiale uddannelser efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16-18. 1 . I § 1, stk. 3, ændres »Erhvervsuddannelsesrådet eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16 18« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

§ 9. De erhvervsgymnasiale uddannelser indeholder fag fra en erhvervsgymnasial fagrække, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra begge udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser, fag fra erhvervsuddannelserne og eventuelt fag fra andre ungdomsuddannelser. 2 . I § 9, stk. 1, ændres »begge udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

Stk. 2. Uddannelsernes gymnasiale fag fastsættes efter udtalelse fra udvalget for uddannelsen. Den indledende del af den erhvervsgymnasiale uddannelse tilrettelægges af skolen inden for de rammer, der fastsættes i reglerne for den erhvervsgymnasiale uddannelse, jf. § 1, stk. 3. 3 . I § 9, stk. 2, og i § 11 ændres »udvalget for uddannelsen« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

§ 11. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra udvalget for uddannelsen regler om skolernes udbud af valgfag, om elevernes sammensætning af valgfag og om, at visse kombinationer af valgfag giver ret til særlige betegnelser på eksamensbeviset.

§ 12. --- Stk. 2. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. 4 . I § 12, stk. 2, ændres »Erhvervsuddannelsesrådet« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

§ 13. --- Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, herunder om prøver, eksamensopgaver, censorer, karakterer, eksamensbeviser m.v., jf. § 18. 5 . I § 13, stk. 2, ændres »udvalget for hver uddannelse« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

§ 16. Erhvervsuddannelsesrådet, der er nedsat efter lov om erhvervsuddannelser, er rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål om de erhvervsgymnasiale uddannelser i almindelighed, herunder om uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne og om koordinering af de erhvervsgymnasiale uddannelser. 6 . §§ 16, 17 og 18 ophæves.

§ 17. Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter et udvalg for uddannelsen til højere handelseksamen og et udvalg for uddannelsen til højere teknisk eksamen.

Stk. 2. Udvalgene sammensættes med repræsentation for arbejdsmarkedet, for de videregående uddannelser, for de institutioner, der gennemfører uddannelserne, herunder for lærernes og elevernes organisationer inden for de erhvervsgymnasiale områder, og for undervisningsministeren.

Stk. 3. I hvert udvalgs forretningsorden fastsættes antallet af medlemmer og tilforordnede, samt hvem der udpeger medlemmerne og de tilforordnede. Udvalgenes forretningsorden godkendes af undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Stk. 4. Udvalgenes sekretariatsfunktion varetages af Undervisningsministeriet.

§ 18. Udvalget for hver uddannelse afgiver udtalelse til undervisningsministeren om uddannelsens formål, struktur, adgangskrav, optagelsesforhold, sammensætning, fagmål og eksamensforhold.

Stk. 2. Udvalgene bistår Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål, der vedrører uddannelserne.

§ 4

Kapitel 17 a Hf-råd 1 . Kapitel 17 a ophæves.

§ 36 b. Undervisningsministeren nedsætter et hf-råd. Hf-rådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 8 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde:

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Gymnasieskolernes Lærerforening,

3) 1 medlem efter indstilling fra kursisternes organisationer i forening,

4) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningens bestyrelse,

5) 1 medlem efter indstilling fra Rektorforeningens bestyrelse og

6) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesrådene for de videregående uddannelser.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. Det efter stk. 2, nr. 3, udpegede medlem udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2-4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6. Hf-rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.

§ 5

Kapitel 5 a Gymnasieråd 1 . I overskriften til kapitel 5 a ændres »Gymnasieråd« til: »Rådet for de Gymnasiale Uddannelser«.

§ 27 c. Undervisningsministeren nedsætter et gymnasieråd. Gymnasierådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om gymnasieskolen. 2 . I § 27 c, stk. 1, 1. pkt ., ændres »gymnasieråd« til: »råd for de gymnasiale uddannelser«. 3 .I § 27 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »Gymnasierådet« til: »Rådet«, og »gymnasieskolen« til: »de gymnasiale uddannelser«.

§ 27 c. --- 4 . § 27 c, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 2. Rådet består af en formand og 10 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden og 2 medlemmer med erfaring som forældrerepræsentanter i en skolebestyrelse for et gymnasium. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde: » Stk. 2 . Rådet består af en formand og 17 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde, jf. dog stk. 3:

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening, 1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening.

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Gymnasieskolernes Lærerforening, 2) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler.

3) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening, 3) 1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes forstander- og inspektørforening.

4) 1 medlem efter indstilling fra Rektorforeningens bestyrelse og 4) 1 medlem efter indstilling fra Rektorforeningens bestyrelse.

5) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesrådene for de videregående uddannelser. 5) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningens bestyrelse.

6) 3 medlemmer efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.

7) 1 medlem efter indstilling fra Statstjenestemændenes Centralorganisation II.

9) 1 medlem efter indstilling fra Grundskolerådet.

10) 2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

11) 2 medlemmer efter indstilling fra de centrale råd for de videregående uddannelser i forening.

Stk. 3 . Hvis der af hensyn til rådets rådgivningsvirksomhed opstår behov for at udvide rådets sammensætning, kan undervisningsministeren udpege yderligere 1 2 medlemmer fra organisationer, som ikke har indstillingsret efter stk. 2.«.

Stk. 3 - 7 bliver herefter stk. 4 - 8.

§ 27 c. --- Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. De efter stk. 2, nr. 3, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges. 5. I § 27 c, stk. 3, 2. pkt ., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2, nr. 3«: »stk. 2, nr. 8«.

§ 27 c. --- Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2-4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer. 6 . I § 27 c, stk. 5 , der bliver til stk. 6, ændres »stk. 2 - 4« til: »stk. 2, 4 og 5«.

Stk. 6. Gymnasierådet fastsætter selv sin forretningsorden. 7 . I § 27 c, stk. 6 , der bliver til stk. 7, ændres »Gymnasierådet« til: »Rådet«.

§ 6

I lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, foretages følgende ændring:

Kapitel 4 Seminarierådet 1 . Kapitel 4 ophæves.

§ 17. Undervisningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område, uanset om uddannelsesaktiviteterne foregår på CVU er eller seminarier.

Stk. 2. Seminarierådet består af en formand, der udpeges af ministeren, samt af 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af Lærerseminariernes Bestyrelsesforening 1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling 1 af Dansk Magisterforening 1 af Lærerstuderendes Landskreds 1 af Kommunernes Landsforening 1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab 1 af Landsforeningen Skole og Samfund 1 af Frie Grundskolers Fællesråd 1 af Skoledirektørforeningen 1 af Danmarks Skolelederforening 1 af Danmarks Lærerforening 1 af Frie Grundskolers Lærerforening og 1 af Danmarks Pædagogiske Universitet.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst en gang om året og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

§ 7

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, foretages følgende ændring:

Kapitel 4 Seminarierådet 1 . Kapitel 4 ophæves.

§ 22. Undervisningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område, uanset om uddannelsesaktiviteterne foregår på CVU er eller seminarier.

Stk. 2. Seminarierådet består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, samt 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening 1 af Pædagogseminariernes Rektorforsamling 1 af Dansk Magisterforening 1 af Pædagogstuderendes Landssammenslutning 1 af Amtsrådsforeningen i Danmark 1 af Kommunernes Landsforening 1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab 1 af Børnesagens Fællesråd 1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation 1 af De Samvirkende Invalideorganisationer 2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab 1 af Danmarks Pædagogiske Universitet.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst en gang om året.

Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.

§ 8

Loven træder i kraft den 1. september 2002.

Versioner

2002-02-07