Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner\n(Indførelse af efterregulering af udligningen vedr. tidligere år)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00090@2002-02-06/da
Indhold
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 13. juli 2001, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 33 indsættes:
»§ 33 a. I året tre år efter tilskudsåret foretages der en efterregulering af tilskud og tilsvar efter §§ 2, 10, 11, 12, 17 og 18, tilsvar efter §§ 20 og 21 samt foreløbige bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond.
Stk. 2. Efterreguleringen i henhold til stk. 1 omfatter forskellen mellem:
1) de beregnede tilskud og tilsvar på grundlag af kommunens eller amtskommunens beskatningsgrundlag opgjort pr. 1. maj i året to år efter tilskudsåret og
2) de beregnede tilskud og tilsvar på grundlag af kommunens eller amtskommunens beskatningsgrundlag opgjort pr. 1. maj i året to år efter tilskudsåret korrigeret for de afregninger i henhold § 16 b, stk. 2-5, i lov om kommunal indkomstskat, der foretages i året tre år efter tilskudsåret vedrørende de selvangivne indkomster for indkomstår fra og med 2000.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning fra og med tilskudsåret 2003.
1. Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslaget er en udmøntning af regeringens aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen af 15. juni 2001. Af aftalen med Kommunernes Landsforening fremgår således følgende:
På baggrund af det fælles arbejde herom er der enighed om, at der indføres en årlig efterregulering af udligningen, hvori indgår summen af de relevante skattebeløb, som afregnes i det pågældende år, og som tidligere har været undergivet udligning. Ordningen indføres som en gradvis indfasning af efterreguleringen af udligningen på grundlag af de samlede efterreguleringer af skat fra og med indkomståret 2000. Regeringen vil søge tilslutning hertil.«
Forslaget indebærer, at der indføres en efterregulering af den kommunale udligning, hvor eventuelle reguleringer af kommunernes skat vedrørende tidligere indkomstår inddrages i udligningen. Formålet med denne ordning er at skabe større parallelitet mellem skat og udligning for kommuner og amtskommuner således, at når et skattebeløb én gang har været undergivet udligning, vil efterfølgende reguleringer af dette skattebeløb ligeledes blive undergivet udligning.
2. Gældende regler
I henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner er der en række beløb, der afregnes med kommuner og amtskommuner i forhold til deres beskatningsgrundlag. Det drejer sig om bloktilskuddet (§§ 10 og 17), udligning af beskatningsgrundlag (§§ 2 og 12), overudligningsbeløb (§ 11), tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag (§ 18), samt bidrag til finansiering af tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder (§ 20, stk. 1), bidrag til finansiering af boligstøtteudligningen for kommunerne i hovedstadsområdet (§ 20, stk. 2) samt bidrag til finansiering af udligningsordningerne for udgifter til indvandrere og flygtninge (§ 21). Hertil kommer bidrag til den særlige momsudligningsordning, jf. lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond.
For de kommuner og amtskommuner, der vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, sker der en endelig afregning af disse beløb i tilskudsåret. Tilsvarende sker der samtidig en endelig afregning af indkomstskat af de selvangivne indkomster til disse kommuner og amtskommuner, jf. lov om kommunal indkomstskat.
For de kommuner og amtskommuner, der vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, sker der i tilskudsåret en foreløbig afregning af de nævnte tilskuds- og udligningsbeløb. I året to år efter tilskudsåret sker der en endelig afregning af de nævnte tilskuds- og udligningsbeløb på grundlag af en opgørelse af det kommunale udskrivningsgrundlag for tilskudsåret, opgjort pr. 1. maj i året to år efter tilskudsåret. Herefter sker der efter de gældende regler ikke yderligere efterreguleringer af tilskuds- og udligningsbeløb.
Denne endelige opgørelse af de tilskuds- og udligningsbeløb, der afhænger af det kommunale beskatningsgrundlag, følger opgørelsen af den såkaldte slutskat for et kalenderår, som i henhold til §§ 16 og 16 a i lov om kommunal indkomstskat opgøres pr. 1. maj i året to år efter kalenderåret.
Herefter foretages der for alle kommuner i henhold til § 16 b i lov om kommunal indkomstskat hvert år en afregning af reguleringer af de kommunale indkomstskatter vedrørende beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang siden 1. maj året før. Hertil kommer, at kommuner og amtskommuner i det tredje år efter indkomståret skal afregne ikke inddrevne restancer med staten. I det omfang restancer efterfølgende inddrives, afregnes den kommunale del heraf med kommuner og amtskommuner. Disse efterreguleringer foretages hvert år indtil det år, der ligger 13 år efter indkomståret.
Der foretages således her en yderligere efterregulering af de skattebeløb, der har ligget til grund for afregning af de kommunale tilskuds- og udligningsbeløb, uden at det fører til yderligere regulering af tilskuds- og udligningsbeløbene.
Når der i det gældende system ikke foretages gentagne efterreguleringer af den kommunale udligning, skyldes det dels hensynet til enkelhed i udligningen og dels, at det har været vurderet, at efterreguleringerne af skat har været af beløbsmæssig mindre omfang og ikke systematisk falder i bestemte kommuner.
Omvendt må det dog tages i betragtning, at der i enkelte tilfælde kan være tale om beløb af en vis størrelse. Specielt når der er tale om negative reguleringer, har der været en vis kritik fra kommunal side af, at den enkelte kommune skal tilbagebetale et skattebeløb, som tidligere har været gjort til genstand for udligning.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indebærer, at der indføres en årlig efterregulering af udligningen, hvori indgår summen at de relevante skattebeløb, som afregnes i det pågældende år, og som tidligere har været undergivet udligning.
De relevante skattebeløb er i denne sammenhæng skat af de selvangivne indkomster, idet det beskatningsgrundlag, der anvendes i tilskuds- og udligningssystemet, bygger på det kommunale udskrivningsgrundlag vedrørende de selvangivne indkomster.
Lovforslaget indebærer således, at der etableres et system, hvor der bliver større parallelitet mellem skat og udligning. Når et skattebeløb én gang har været gjort til genstand for udligning, vil efterfølgende reguleringer af det pågældende skattebeløb ligeledes blive gjort til genstand for udligning.
Ordningen foreslås i overensstemmelse med regeringens aftaler med de kommunale parter af 15. juni 2001 indført som en gradvis indfasning af efterreguleringen af tilskuds- og udligningssystemet på grundlag af de samlede efterreguleringer af skat fra og med indkomståret 2000.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
Den foreslåede årlige efterregulering af tilskuds- og udligningssystemet indebærer en vis omfordeling mellem kommunerne henholdsvis amtskommunerne.
For hovedparten af kommunerne og amtskommunerne vurderes det, at der vil være tale om forholdsvis små reguleringer. Men i enkelte tilfælde vil der forekomme større reguleringer af skat for den enkelte kommune. Lovforslaget indebærer, at disse reguleringer undergives udligning, hvorved effekten for den enkelte kommune eller amtskommune vil blive mindre. Når der er tale om større negative reguleringer, vil de foreslåede regler således afbøde virkningen for den pågældende kommune eller amtskommune.
Lovforslaget indebærer, at Told- og Skattestyrelsen skal etablere et system, som kan håndtere sondringen mellem selvangiven og lignet indkomst for så vidt angår de relevante reguleringer af kommunal og amtskommunal skat. Told- og Skattestyrelsen har vurderet, at der i den forbindelse vil være etableringsomkostninger på ca. 300.000 kr.
Herudover indebærer forslaget en vis administrativ belastning i Told- og Skattestyrelsen og i Indenrigsministeriet ved administration af systemet.
5. Miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Høring
Lovforslaget har været i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner En mindre omfordeling mellem kommunerne og amtskommunene. Etableringsomkostninger I Told- og Skattestyrelsen på ca. 300.000 kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner - En vis administrativ merbelastning i Told- og Skattestyrelsen og i Indenrigsministeriet
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet - -
Administrative konsekvenser for erhvervslivet - -
Miljømæssige konsekvenser - -
Administrative konsekvenser for borgere - -
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Til stk. 1 under nr. 1
Forslaget indebærer, at der i året tre år efter tilskudsåret skal foretages en efterregulering af de dele at tilskuds- og udligningssystemet, der afhænger af det kommunale beskatningsgrundlag. I stk. 1 er nævnt de dele af systemet, der afhænger af beskatningsgrundlaget. Det drejer sig om bloktilskuddet (§§ 10 og 17), udligning af beskatningsgrundlag (§§ 2 og 12), overudligningsbeløb (§ 11), tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag (§ 18), samt bidrag til finansiering af tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder (§ 20, stk. 1), bidrag til finansiering af boligstøtteudligningen for kommunerne i hovedstadsområdet (§ 20, stk. 2) samt bidrag til finansiering af udligningsordningerne for udgifter til indvandrere og flygtninge (§ 21). Hertil kommer bidrag til den særlige momsudligningsordning, jf. lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond.
Til stk. 2 under nr. 1
Det gældende tilskuds- og udligningssystem indebærer, at der i året to år efter tilskudsåret foretages en endelig beregning af tilskud og udligning for tilskudsåret. Denne beregning er baseret på en såkaldt endelig opgørelse af skatten af de selvangivne indkomster for tilskudsåret, opgjort pr. 1. maj i året to år efter tilskudsåret.
For de kommuner og amtskommuner, der har valgt selvbudgettering for tilskudsåret, afregnes de endeligt opgjorte tilskuds- og udligningsbeløb med kommunen henholdsvis amtskommunen i året to år efter tilskudsåret.
For de kommuner og amtskommuner, der har valgt statsgaranti for tilskudsåret, foretages der ikke afregning af de endelig opgjorte tilskuds- og udligningsbeløb med de pågældende kommuner og amtskommuner. Det vil i stedet være staten, der afholder udgifterne eller oppebærer indtægterne i forbindelse med afregningen for disse kommuner og amtskommuner.
Herefter foretages der efter de gældende regler ikke yderligere reguleringer af tilskud og udligning til kommuner og amtskommuner for det pågældende år.
Men i henhold til § 16 b i lov om kommunal indkomstskat foretages der for alle kommuner og amtskommuner hvert år en afregning af reguleringer af skattebeløb vedrørende tidligere år. Reguleringerne omfatter år, der ligger 3-13 år før det pågældende indkomstår.
Der kan således her blive tale om reguleringer af skattebeløb, der oprindelig har været undergivet udligning. Reguleringerne bliver i det gældende system ikke undergivet udligning uanset at de oprindelige skattebeløb blev udlignet. Der er således her ikke parallelitet mellem skat og udligning.
Tilskuds- og udligningssystemet reguleres i forhold til udskrivningsgrundlaget for de selvangivne indkomster. Lovforslaget indebærer, at der etableres én samlet årlig efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløb vedrørende reguleringer af de relevante skattebeløb. Heri indgår summen af de reguleringer vedrørende skat af de selvangivne indkomster, der afregnes i det pågældende år.
Summen af de reguleringer, der afregnes i det pågældende år, omfatter som nævnt indkomstår, der ligger 3-13 år før det pågældende år. Forslaget indebærer således ikke en meget detaljeret efterregulering af tilskud og udligning for hvert enkelt tilskudsår. Det ville indebære, at der hvert år skulle foretages en fornyet tilskuds- og udligningsberegning for samtlige kommuner og amtskommuner for hvert enkelt at de tilskudsår, der ligger 3-13 år før det pågældende år, hvilket ville være administrativt meget belastende.
Forslaget indebærer i stedet en mere summarisk efterregulering, hvor der hvert år foretages en samlet efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløb, hvori indgår summen af de reguleringer af skattebeløb, der afregnes i det pågældende år. Der er således tale om en administrativt forholdsvis enkel model, som vurderes at leve op til formålet med ordningen.
Modellen indebærer, at der som hidtil i året to år efter tilskudsåret foretages en endelig beregning af tilskud og udligning for tilskudsåret, baseret på en opgørelse af skat af de selvangivne indkomster for tilskudsåret opgjort pr. 1. maj i året to år efter tilskudsåret.
Forslaget indebærer, at der i det følgende år, dvs. i året tre år efter tilskudsåret, beregnes en efterregulering af tilskuds- og udligningsberegningen. Efterreguleringen baseres på den opgørelse af de selvangivne indkomster for tilskudsåret, der indgik i den oprindelige beregning, korrigeret for de afregninger af skat af de selvangivne indkomster vedrørende tidligere år, der afregnes i det pågældende år.
Ordningen indføres som en gradvis indfasning af efterreguleringen af udligningen på grundlag af de samlede efterreguleringer af skat af de selvangivne indkomster fra og med indkomståret 2000. Den første opgørelse og afregning af efterreguleringen vil således finde sted i 2003 og omfatte efterreguleringer af skattebeløb for indkomståret 2000. Den næste vil finde sted i 2004 og omfatte efterreguleringer af skattebeløb for indkomstårene 2000 og 2001. Herefter vil der hvert år komme endnu et indkomstår med i ordningen, indtil den er fuldt indfaset.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning fra og med tilskudsåret 2003. Den første opgørelse af efterregulering af tilskud og udligningsbeløb til kommuner og amtskommuner i henhold til denne lov vil finde sted i foråret 2003 på grundlag af en opgørelse reguleringer af skattebeløb for indkomståret 2000 opgjort pr. 1. maj 2003. Efterreguleringsbeløbene vil blive afregnet med kommuner og amtskommuner i de sidste tre måneder af året.