Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v., lov om lægemidler og lov om offentlig sygesikring\n(nedlæggelse af visse råd og nævn på det sundhedsmæssige område)

GældendeVersion 2002-02-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00111@2002-02-20/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

I lov nr. 465 af 10. juni 1997 om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v., som ændret ved lov nr. 471 af 31. maj 2000 og lov nr. 494 af 7. juni 2001, ophæves § 5, stk. 2, og § 8 .

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 28. juli 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 1228 af 27. december 1996, lov nr. 1043 af 23. december 1998 og § 1 i lov nr. 493 af 7. juni 2001, ophæves § 41 og § 42 .

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret senest ved lov nr. 495 af 7. juni 2001, ophæves § 24, stk. 3 .

Stk. 4 7 bliver herefter til stk. 3 6.

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

1. Forslagets baggrund og formål

Med dette lovforslag foreslås Blodproduktudvalget, Apotekervarenævnet, Reklamenævnet og Sygesikringsnævnet for Søfarende nedlagt.

Baggrunden for forslaget er regeringens beslutning om at gennemføre en gennemgribende sanering af offentlige råd, nævn, udvalg og centre. Formålet med saneringen er bl.a. at opnå en bedre prioritering af de offentlige midler og at skabe en mere gennemsigtig statslig administration ved at nedlægge overflødige råd og nævn.

2. Forslagets indhold

a) Blodproduktudvalget

Forslaget om at ophæve blodforsyningslovens § 8 indebærer, at Lægemiddelstyrelsens rådgivende udvalg på blodområdet nedlægges.

Lægemiddelstyrelsens rådgivende udvalg har til opgave at følge og vurdere udviklingen på blodområdet samt rådgive Lægemiddelstyrelsen i sager om fremskaffelse af blod, blodkomponenter og blodderivater. Udvalget rådgiver herunder styrelsen i sager om priser og betingelser for Statens Serum Instituts levering af blodderivater til de offentlige sygehuse.

Udvalget har 13 medlemmer. Lægemiddelstyrelsen udpeger udvalgets formand. 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra Amtsrådsforeningen. Følgende indstiller hver ét medlem: H:S, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, landets hæmofilicentre i forening, Bloddonorerne i Danmark, Danmarks Bløderforening, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af Lægemiddelstyrelsen.

Udvalget blev i sin tid oprettet med henblik på at sikre, at amtskommunerne leverede den nødvendige mængde blodplasma til brug for fremstillingen af lægemidler til behandling af blødere i Danmark. Amtskommunernes pligt til denne leverance af plasma er i dag lovfæstet, og der er derfor efter regeringens opfattelse ikke grund til at opretholde udvalget.

Lægemiddelstyrelsen vil fortsat skulle varetage sine opgaver i henhold til blodforsyningsloven, herunder fastsætte priser på blodprodukter og godkende eksport af sådanne produkter. Det forventes ikke, at nedlæggelsen af udvalget vil medføre nye opgaver for styrelsen.

b) Apotekervarenævnet

Forslaget om at ophæve lægemiddellovens § 41 indebærer, at Apotekervarenævnet nedlægges.

Efter lægemiddellovens § 41 kan Lægemiddelstyrelsen rådføre sig med Apotekervarenævnet om styrelsens indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren om, hvilke lægemidler der helt eller delvis skal kunne forhandles uden for apotekerne.

Apotekervarenævnet har 10 medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger formanden og næstformanden. Af de øvrige medlemmer beskikkes 7 efter indstilling fra henholdsvis Dansk Handel & Service, Danmarks Apotekerforening, Forbrugerrådet, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Lægemiddelindustriforeningen og Statens Husholdningsråd samt 1 efter indstilling fra De samvirkende danske Landboforeninger, Landbrugsrådet og Danske Husmandsforeninger i forening. Nævnet bistås af et sekretariat, der stilles til rådighed af Lægemiddelstyrelsen.

Apotekervarenævnet har ikke holdt møder i år 2000, og det er regeringens opfattelse, at der ikke er behov for et særligt nævn til at varetage den omhandlede rådgivningsopgave. Lægemiddelstyrelsen vil i stedet i det omfang styrelsen måtte finde behov herfor i de pågældende sager kunne anvende almindelig høring af de relevante organisationer m.v. på området.

c) Reklamenævnet

Forslaget om at ophæve lægemiddellovens § 42 indebærer, at Reklamenævnet nedlægges.

Reklamenævnet, der har 9 medlemmer, rådgiver i dag Lægemiddelstyrelsen i sager om reklame for lægemidler. Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger formanden og næstformanden. De øvrige 7 medlemmer beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Danske Reklamebureauers Brancheforening, Den almindelige danske Lægeforening, Den Danske Dyrlægeforening, Forbrugerrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Helsebranchens Leverandørforening og Veterinærmedicinsk Industriforening. Nævnet bistås af et sekretariat, der stilles til rådighed af Lægemiddelstyrelsen.

Regeringen finder ikke, at der er grund til at opretholde det omhandlede nævn. Lægemiddelstyrelsen vil i stedet, i det omfang styrelsen måtte finde behov herfor, i sager af principiel karakter om reklame for lægemidler kunne gøre brug af høring af lægemiddelområdets interessenter og andre sagkyndige.

d) Sygesikringsnævnet for Søfarende

Forslaget om ophævelse af sygesikringslovens § 24, stk. 3, indebærer, at Sygesikringsnævnet for Søfarende nedlægges.

Med lov om offentlig sygesikring af 9. juni 1971 blev Sygesikringsnævnet for Søfarende etableret. Det fremgår af den nuværende sygesikringslovs § 24, stk. 3, at nævnet skal bestå af mindst 5 medlemmer, som udnævnes af sundhedsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren), der tillige bestemmer, hvilket af medlemmerne der skal være formand for nævnet. Af medlemmerne skal 1 repræsentere rederne og 1 de søfarendes organisationer.

Før gennemførelsen af sygesikringsloven blev det overvejet at oprette en udlandssygekasse, der skulle varetage søfarendes sygeforsikring. Ledelsen af en sådan udlandssygekasse, der imidlertid aldrig blev oprettet, forudsattes at repræsentere bl.a. redere og søfarende. På baggrund af disse overvejelser blev Sygesikringsnævnet for Søfarende oprettet med henblik på at varetage søfarendes sygesikring. Søfarendes sygesikring varetages i dag af Søfartsstyrelsen, og nævnet varetager ikke andre opgaver.

Nævnet har ikke holdt møde i en årrække og foreslås derfor nedlagt.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

3.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

a) Blodproduktudvalget

Lægemiddelstyrelsens udgifter til Blodproduktudvalget beløb sig i år 2000 til ca. 0,1 mio. kr., hvoraf hovedandelen vedrørte Lægemiddelstyrelsens sekretariatsbistand til udvalget. Nedlæggelsen af udvalget forventes på den baggrund samlet at indebære en statslig besparelse i underkanten af 0,1 mio. kr. på helårsbasis.

Forslaget om at nedlægge Blodproduktudvalget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for amtskommunerne eller kommunerne.

b) Apotekervarenævnet

Lægemiddelstyrelsens udgifter til Apotekervarenævnet er meget begrænsede. Nedlæggelsen af nævnet vil derfor kun have ubetydelige om end positive økonomiske og administrative konsekvenser.

Forslaget om at nedlægge Apotekervarenævnet har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for amtskommunerne eller kommunerne.

c) Reklamenævnet

Lægemiddelstyrelsens udgifter til Reklamenævnet beløb sig i år 2000 til ca. 65.000 kr., fordelt med ca. halvdelen til vederlag til formanden og den anden halvdel til dækning af Lægemiddelstyrelsens direkte møderelaterede sekretariatsbistand. Forslaget forventes på den baggrund at indebære en offentlig besparelse af samme størrelsesorden på helårsbasis.

Forslaget om at nedlægge Reklamenævnet har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for amtskommunerne eller kommunerne.

d) Sygesikringsnævnet for Søfarende

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, amtskommunerne eller kommunerne.

3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne.

4. Miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser, ligesom det ikke indeholder EU-retlige aspekter.

5. Hørte myndigheder og organisationer.

Forslaget har ikke været sendt i høring.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner Visse mindre besparelser for staten Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner Ingen udover selve nedlæggelsen af Blodproduktudvalget, Apotekervarenævnet, Reklamenævnet og Sygesikringsnævnet for Søfarende Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Med forslaget om at ophæve blodforsyningslovens § 8 nedlægges Lægemiddelstyrelsens rådgivende udvalg om blodområdet. Som følge heraf ophæves samtidig Lægemiddelstyrelsens pligt til at rådføre sig med udvalget, jf. ophævelsen af § 5, stk. 2.

Med forslaget om at ophæve lægemiddellovens § 41 nedlægges Apotekervarenævnet.

Med forslaget om ophæve lægemiddellovens § 42 nedlægges Reklamenævnet.

Med forslaget om at ophæve sygesikringslovens § 24, stk. 3, nedlægges Sygesikringsnævnet for Søfarende.

Loven træder i kraft den 1. juli 2002. Det forudsættes, at igangværende høringer m.v. ved de udvalg og nævn, der er omfattet af dette lovforslag, bortfalder, såfremt de ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden.

Bilag 1

Bilag 1 I dette bilag citeres i venstre spalte indholdet af de bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslaget om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelse eller ændring af visse råd og nævn. I højre spalte anføres de foreslåede ændringer Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 Rk. 3. I lov nr. 465 af 10. juni 1997 om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v., som ændret ved lov nr. 471 af 31. maj 2000 og lov nr. 494 af 7. juni 2001, ophæves § 5, stk. 2, og § 8 . Rk. 4. § 5. Lægemiddelstyrelsen fastsætter priser og betingelser for Statens Serum Instituts levering af blodprodukter. Blodbankerne stiller blod eller dele deraf vederlagsfrit til rådighed for Statens Serum Institut. Rk. 5. Stk. 2. Det i § 8 nævnte udvalg rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager, der er omfattet af stk. 1. Rk. 6. § 8. Lægemiddelstyrelsen nedsætter et rådgivende udvalg, der har til opgave at følge og vurdere udviklingen på blodområdet samt at rådgive Lægemiddelstyrelsen i spørgsmål om fremskaffelse og anvendelse af blod, dele af blod og blodprodukter. Rk. 7. Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen rådfører sig med det rådgivende udvalg om alle spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning inden for de områder, der er nævnt i stk. 1. Rk. 8. Stk. 3. Det udvalg, der er nævnt i stk. 1, består af 13 medlemmer, som udpeges af direktøren for Lægemiddelstyrelsen. Direktøren for Lægemiddelstyrelsen udpeger udvalgets formand. Tre medlemmer udpeges efter indstilling fra Amtsrådsforeningen. Af de øvrige medlemmer udpeges et medlem efter indstilling fra henholdsvis Hovedstadens Sygehusfællesskab, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, landets hæmofilicentre i forening, Bloddonorerne i Danmark, Danmarks Bløderforening, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet. Rk. 9. Stk. 4. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte en forretningsorden for det udvalg, der er nævnt i stk. 1. Rk. 10. § 2 Rk. 11. I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 28. juli 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 1228 af 27. december 1996, lov nr. 1043 af 23. december 1998 og § 1 i lov nr. 493 af 7. juni 2001, ophæves § 41 og § 42 . Rk. 12. § 41. Apotekervarenævnet rådgiver Sundhedsstyrelsen om dennes indstilling til sundhedsministeren om, hvilke lægemidler der helt eller delvis skal kunne forhandles uden for apotekerne, jf. § 5. Rk. 13. Stk. 2. Apotekervarenævnet består af 10 medlemmer, som beskikkes for 4 år ad gangen af sundhedsministeren. Ministeren udpeger formanden og næstformanden. Af de øvrige medlemmer beskikkes 7 efter indstilling fra henholdsvis Dansk Handel & Service, Danmarks Apotekerforening, Forbrugerrådet, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Foreningen af danske Medicinfabrikker og Statens Husholdningsråd samt 1 efter indstilling fra De samvirkende danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Danske Husmandsforeninger i forening. Rk. 14. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte forretningsorden for nævnet. Rk. 15. § 42. I sager om reklame for lægemidler kan Sundhedsstyrelsen rådføre sig med Reklamenævnet. Rk. 16. Stk. 2. Reklamenævnet består af 9 medlemmer, som beskikkes for 4 år ad gangen af sundhedsministeren. Ministeren udpeger formanden og næstformanden. De øvrige 7 medlemmer beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Danske Reklamebureauers Brancheforening, Den almindelige danske Lægeforening, Den Danske Dyrlægeforening, Forbrugerrådet, Foreningen af danske Medicinfabrikker, Helsebranchens Leverandørforening og Medicinimportørforeningen. Rk. 17. Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte forretningsorden for nævnet. Rk. 18. Stk. 4. Sundhedsstyrelsen offentliggør en årlig beretning om nævnets virksomhed. Rk. 19. § 3 Rk. 20. I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret senest ved lov nr. 495 af 7. juni 2001, ophæves § 24, stk. 3 . Stk. 4 7 bliver herefter stk. 3 6. Rk. 21. § 24. Sundhedsministeren bistår amtskommuner og kommuner med administrationen af denne lov og er dem behjælpelig med fornøden oplysning og vejledning. Sundhedsministeren kan bemyndige Sundhedsstyrelsen til at fastsætte bestemmelser, som ifølge § 8, stk. 2, § 8 a og § 9, stk. 6, udfærdiges af ministeren. Rk. 22. Stk. 2. Varetagelsen af de i § 14, § 20, stk. 2, og § 21, stk. 3, nævnte opgaver samt af sundhedsministerens øvrige opgaver efter denne lov kan af ministeren henlægges til en anden central statsmyndighed, herunder efter forhandling med socialministeren til Socialstyrelsen. Sundhedsministeren kan pålægge amtskommuner og kommuner at bistå ved administrationen af disse opgaver. Rk. 23. Stk. 3. Der nedsættes et sygesikringsnævn for søfarende på mindst 5 medlemmer, som udnævnes af sundhedsministeren, der tillige bestemmer, hvilket af medlemmerne der skal være formand for nævnet. Af medlemmerne skal 1 repræsentere rederne og 1 de søfarendes organisationer. Rk. 24. Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn. Kommunalbestyrelsens afgørelser om de i § 13 omhandlede ydelser kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Rk. 25. Stk. 5. Afgørelser truffet af amtsrådet vedrørende retten til ydelser efter lovens kapitel 2 og afgørelser efter § 19 samt afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen på amtskommunens vegne efter § 23, stk. 1, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Rk. 26. Stk. 6. Afgørelser truffet af de i stk. 2 nævnte myndigheder, jf. §§ 14, 20, stk. 2, og 21, stk. 3, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Rk. 27. Stk. 7. Klage til det sociale nævn og Ankestyrelsen indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af formanden for det sociale nævn eller chefen for Ankestyrelsen.

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 465 af 10. juni 1997 om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v., som ændret ved lov nr. 471 af 31. maj 2000 og lov nr. 494 af 7. juni 2001, ophæves § 5, stk. 2, og § 8 .

§ 5. Lægemiddelstyrelsen fastsætter priser og betingelser for Statens Serum Instituts levering af blodprodukter. Blodbankerne stiller blod eller dele deraf vederlagsfrit til rådighed for Statens Serum Institut.

Stk. 2. Det i § 8 nævnte udvalg rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager, der er omfattet af stk. 1.

§ 8. Lægemiddelstyrelsen nedsætter et rådgivende udvalg, der har til opgave at følge og vurdere udviklingen på blodområdet samt at rådgive Lægemiddelstyrelsen i spørgsmål om fremskaffelse og anvendelse af blod, dele af blod og blodprodukter.

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen rådfører sig med det rådgivende udvalg om alle spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning inden for de områder, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Det udvalg, der er nævnt i stk. 1, består af 13 medlemmer, som udpeges af direktøren for Lægemiddelstyrelsen. Direktøren for Lægemiddelstyrelsen udpeger udvalgets formand. Tre medlemmer udpeges efter indstilling fra Amtsrådsforeningen. Af de øvrige medlemmer udpeges et medlem efter indstilling fra henholdsvis Hovedstadens Sygehusfællesskab, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, landets hæmofilicentre i forening, Bloddonorerne i Danmark, Danmarks Bløderforening, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet.

Stk. 4. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte en forretningsorden for det udvalg, der er nævnt i stk. 1.

§ 2

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 28. juli 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 1228 af 27. december 1996, lov nr. 1043 af 23. december 1998 og § 1 i lov nr. 493 af 7. juni 2001, ophæves § 41 og § 42 .

§ 41. Apotekervarenævnet rådgiver Sundhedsstyrelsen om dennes indstilling til sundhedsministeren om, hvilke lægemidler der helt eller delvis skal kunne forhandles uden for apotekerne, jf. § 5.

Stk. 2. Apotekervarenævnet består af 10 medlemmer, som beskikkes for 4 år ad gangen af sundhedsministeren. Ministeren udpeger formanden og næstformanden. Af de øvrige medlemmer beskikkes 7 efter indstilling fra henholdsvis Dansk Handel & Service, Danmarks Apotekerforening, Forbrugerrådet, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Foreningen af danske Medicinfabrikker og Statens Husholdningsråd samt 1 efter indstilling fra De samvirkende danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Danske Husmandsforeninger i forening.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte forretningsorden for nævnet.

§ 42. I sager om reklame for lægemidler kan Sundhedsstyrelsen rådføre sig med Reklamenævnet.

Stk. 2. Reklamenævnet består af 9 medlemmer, som beskikkes for 4 år ad gangen af sundhedsministeren. Ministeren udpeger formanden og næstformanden. De øvrige 7 medlemmer beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Danske Reklamebureauers Brancheforening, Den almindelige danske Lægeforening, Den Danske Dyrlægeforening, Forbrugerrådet, Foreningen af danske Medicinfabrikker, Helsebranchens Leverandørforening og Medicinimportørforeningen.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte forretningsorden for nævnet.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen offentliggør en årlig beretning om nævnets virksomhed.

§ 3

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret senest ved lov nr. 495 af 7. juni 2001, ophæves § 24, stk. 3 . Stk. 4 7 bliver herefter stk. 3 6.

§ 24. Sundhedsministeren bistår amtskommuner og kommuner med administrationen af denne lov og er dem behjælpelig med fornøden oplysning og vejledning. Sundhedsministeren kan bemyndige Sundhedsstyrelsen til at fastsætte bestemmelser, som ifølge § 8, stk. 2, § 8 a og § 9, stk. 6, udfærdiges af ministeren.

Stk. 2. Varetagelsen af de i § 14, § 20, stk. 2, og § 21, stk. 3, nævnte opgaver samt af sundhedsministerens øvrige opgaver efter denne lov kan af ministeren henlægges til en anden central statsmyndighed, herunder efter forhandling med socialministeren til Socialstyrelsen. Sundhedsministeren kan pålægge amtskommuner og kommuner at bistå ved administrationen af disse opgaver.

Stk. 3. Der nedsættes et sygesikringsnævn for søfarende på mindst 5 medlemmer, som udnævnes af sundhedsministeren, der tillige bestemmer, hvilket af medlemmerne der skal være formand for nævnet. Af medlemmerne skal 1 repræsentere rederne og 1 de søfarendes organisationer.

Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn. Kommunalbestyrelsens afgørelser om de i § 13 omhandlede ydelser kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Afgørelser truffet af amtsrådet vedrørende retten til ydelser efter lovens kapitel 2 og afgørelser efter § 19 samt afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen på amtskommunens vegne efter § 23, stk. 1, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 6. Afgørelser truffet af de i stk. 2 nævnte myndigheder, jf. §§ 14, 20, stk. 2, og 21, stk. 3, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 7. Klage til det sociale nævn og Ankestyrelsen indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af formanden for det sociale nævn eller chefen for Ankestyrelsen.

Versioner

  1. 2002-02-20