Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om produktionsskoler, lov om gymnasiet m.v., lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.\n(Forenkling af tilskudsregler m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00112@2002-02-21/da
Indhold
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 6. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1. § 11, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges på grundlag af skolens geografiske beliggenhed og skolens størrelse målt ved antal elever samt elevernes aldersfordeling opgjort pr. 5. september året før finansåret.«.
2. I § 11, stk. 5, indsættes efter »fastsættes«: »en regionaliseringsfaktor, en elevvægtsfaktor og«.
3. I § 11, stk. 6, indsættes efter »fordelingsforhold«: »og de faktorer,«.
4. § 18, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.«.
5. I § 19, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »forudgående år«: », jf. dog stk. 2«, og i 2. pkt. indsættes efter »1. - 7. klassetrin«: », jf. dog stk. 2«.
6. § 19, stk. 1, 5. pkt., affattes således:
»Skoler, der hidtil har kunnet få dispensation fra elevtalskravene, skal ikke overholde elevtalskravene i 1. og 2. pkt., men det elevtalskrav, som den enkelte skoles dispensation har givet mulighed for.«.
7. § 19, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »undervisningen«: »og mindst udgøre 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev«.
2. § 10, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.«.
3. § 11, stk. 2, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner.«.
4. § 11, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 3. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling, jf. dog stk. 4 6.
Stk. 4. For følgende elever skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling:
1) Elever på folkehøjskoler.
2) Elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke modtager kommunal elevstøtte, jf. § 34.
3) Elever på efterskoler, der ikke modtager statslig og kommunal elevstøtte.
Stk. 5. For elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der modtager kommunal elevstøtte, jf. § 34, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den kommunale elevstøtte i den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling.
Stk. 6. For elever på efterskoler, der modtager statslig og kommunal elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte og den kommunale elevstøtte i den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling.«.
5. § 16, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kursustilrettelæggelsen og kan fastsætte regler om antallet af lærere på skolerne set i forhold til elevtal.«.
6. § 20, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1.«.
7. § 21, stk. 2, 6. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Ministeren kan fastsætte regler om, at skoletilskuddet nedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særligt store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov. Procentdel og grænsebeløb fastsættes på de årlige finanslove.«.
8. § 21, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra skolens årselevtal, og tilskuddet reguleres med halvdelen af takst 1 gange forskellen i årselevtal mellem det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret, og det reguleres med hele takst 1 gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i finansåret. Ministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen.
Stk. 4. Indtil den 1. januar 2004 kan taxametertilskud til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, tillige fordeles ud fra skolens lærerlønfaktor i dette skoleår, og til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, kan taxametertilskuddet tillige fordeles ud fra den gennemsnitlige lærerlønfaktor.
Stk. 5. Indtil den 1. januar 2006 kan taxametertilskud til folkehøjskoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, tillige fordeles ud fra skolens lærerlønfaktor i dette skoleår, og til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, kan taxametertilskuddet tillige fordeles ud fra den gennemsnitlige lærerlønfaktor.
Stk. 6. Til efterskoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, kan taxametertilskuddet tillige fordeles ud fra skolens lærerlønfaktor i dette skoleår, og til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, kan taxametertilskuddet tillige fordeles fra den gennemsnitlige lærerlønfaktor.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om lærerlønfaktorens opgørelse og vægt efter stk. 4-6, og kan fastsætte regler om mindste antal faste lærere pr. årselev.«.
9. I § 24, stk. 2, indsættes som 2. pkt .:
» I en overgangsperiode, hvis længde fastsættes af undervisningsministeren, ydes bygningstilskud, jf. stk. 1, enten med et bygningstaxametertilskud eller med et fast tilskud, der er fastsat pr. 1. oktober 1995, herunder med et grundtilskud til efterskoler.«.
10. § 37, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Elevens egenbetaling skal opfylde kravet i § 11, stk. 2-6, om mindste elevbetaling og mindste egenbetaling.«.
I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 22. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»Bidragssatserne, gradueringsprocenten og det bidragssatsændrende aktivitetsgrundlag fastsættes på de årlige finanslove.«.
2. § 16 affattes således:
» § 16 . Produktionsskoler kan udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed.«.
I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000, som ændret ved § 7 i lov nr. 246 af 6. april 2001, § 3 i lov nr. 248 af 6. april 2001 og § 10 i lov nr. 286 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:
1. § 18 h, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.«.
I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000, som ændret ved § 8 i lov nr. 246 af 6. april 2001, § 4 i lov nr. 248 af 6. april 2001 og § 11 i lov nr. 286 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:
1. § 30 i, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. For kurser, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.«.
Stk. 1. Lovens §§ 1-3 træder i kraft den 1. august 2002. § 1, nr. 1-3, træder dog først i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2. Lovens § 4 og § 5 træder i kraft den 1. april 2002.
Der henvises til vedlagte bilag 1 med henvisninger til relevante numre af Folketingstidende m.v.
Baggrunden for lovforslaget
Lovforslagets overordnede formål er at forenkle en række bestemmelser om tilskud til frie grundskoler, frie kostskoler og produktionsskoler, således at tilskudsreglerne fremover bliver mere gennemsigtige for brugerne, og administrationen af dem mindre ressourcekrævende for Undervisningsministeriet.
Der er tale om afskaffelse eller forenkling af bestemmelser om tilskud og beløbsgrænser for beregning af tilskud. Endvidere er det hensigten at indføre hjemmel til at fastsætte tilskudstakster på de årlige finanslove, hvor en sådan hjemmel ikke allerede findes.
Forslaget er således i overensstemmelse med regeringsgrundlagets afsnit om forenkling og afbureaukratisering.
Behovet for forenkling skal ses på baggrund af, at tilskudssystemerne inden for Undervisningsministeriets område er udviklet og implementeret over lang tid, og at de på flere områder er særdeles komplicerede. En af årsagerne til dette er et ønske fra ministeriets side om at sikre, at de enkelte skoler ikke i forbindelse med overgang til nye tilskudssystemer skulle opleve store ændringer i tilskudsudmålingen. Kompleksiteten i bestemmelserne gør det vanskeligt og ressourcekrævende for institutionerne og for Undervisningsministeriet at administrere dem og kan også medføre utilsigtede fordelingsmæssige konsekvenser.
Herudover findes der på nogle institutionsområder særbestemmelser, der er indført for at tilgodese særlige ønsker og behov, der ikke længere er aktuelle.
Forenklingen af tilskudsbestemmelserne hænger også sammen med implementeringen af nye lønsystemer på institutionerne, som til en vis grad overflødiggør nogle af tilskudsbestemmelserne.
På de frie kostskolers område skal bestemmelserne ses i lyset af, at der på disse skolers område ikke findes andet regelgrundlag end loven om frie kostskoler samt en tilskudsbekendtgørelse. Der er ikke som på andre institutionsområder uddannelseslove og uddannelsesbekendtgørelser, der regulerer indholdet af kurser mv. Tilskudsbestemmelserne anvendes derfor i en vis udstrækning også til indirekte at påvirke den indholdsmæssige del af kurserne.
Der er således gode grunde til, at tilskudsbestemmelserne er meget detaljerede, men de skal også vurderes på grundlag af de ulemper og de konsekvenser, som et meget detaljeret og kompliceret regelsæt har for brugerne og for ministeriet.
Det er blevet vanskeligt for de frie kostskoler at gennemskue tilskudsbestemmelserne, og dette gør det også vanskeligt for revisorerne at bistå skolerne med at administrere bestemmelserne. For ministeriet betyder de komplicerede tilskudsbestemmelser en ekstra administrativ belastning, og det har ved nærmere eftersyn vist sig, at flere tilskudsbestemmelser har utilsigtede og uønskede fordelingsmæssige konsekvenser.
Forslaget om afskaffelse af lærerlønfaktoren, jf. nedenfor under pkt. B, 2), er et resultat af det taksteftersyn, som Undervisningsministeriet gennemførte i 1999, og der er opnået enighed om forenklingen med skoleformernes foreninger. Det er ligeledes hensigten, at lærerlønfaktoren skal kunne bortfalde for efterskoler.
På produktionsskoleområdet har der længe været et ønske fra skoleforeningerne om, at der sker en forenkling af årselevberegningen, der er meget kompliceret og detaljeret, hvilket hænger sammen med den fleksibilitet, som skoleformen har behov for. Forenklingen af årselevberegningen sker på bekendtgørelsesniveau og vil påvirke det samlede aktivitetsloft på 5.178 årselever i forhold til forhøjelserne af det kommunale bidrag. For at gennemføre en forenkling af årselevberegningen, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der indebærer en ændring i forhold til bemærkningerne til lovens § 13, efter hvilken bidragssatserne fastsættes med udgangspunkt i årselevbegrebet, der er fastsat til en elev i 42 uger. Det er hensigten, at årselevbegrebet fremover skal fastsættes med udgangspunkt i 40 uger.
Forenklingen af årselevberegningen på produktionsskoler medfører endvidere, at gradueringsprocenten skal ændres i forhold til det kommunale bidrag for at opretholde det nuværende forhold mellem stigningen i antallet af årselever og forhøjelse af det kommunale bidrag. Ændringen af produktionsskoleloven er delvist af teknisk karakter og skal sikre, at der kan foretages en reel forenkling af årselevberegningen på området.
På gymnasie- og hf-området drejer forslagene til ændringer sig alene om at fastsætte hjemmel til, at de maksimale udgifter til bygninger og arealer kan fastsættes på de årlige finanslove.
Lovforslagets indhold
A. På de frie grundskolers område er den væsentligste forenkling afskaffelse af lærerlønfaktoren, der alt andet lige betyder, at skoler med et gennemsnitligt højt anciennitetsniveau i lærergruppen får større tilskud pr. årselev end skoler med et gennemsnitligt lavt anciennitetsniveau i lærergruppen. Herudover foreslås 2 dispensationsmuligheder afskaffet, idet der ikke længere er behov for dem. Det drejer sig om dispensation fra elevtalskravet og fra kravet om, at tilskud til nye skoler kun kan gives med virkning fra begyndelsen af et skoleår.
B. På de frie kostskolers område foreslås blandt andet følgende:
1) Fastsættelse af overgangsordninger om bygningstilskud .
Det er ministeriets opfattelse, at overgangsordningen for bygningstilskuddet ikke virker efter hensigten. Den eksisterende overgangsordning udløber i 2005, men som følge af aktivitetsudviklingen på folkehøjskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler tyder meget på, at et flertal af skolerne ikke vil få taxametertilskud i 2005, således som det oprindeligt var hensigten. Udviklingen viser tværtimod, at flere og flere skoler får fast tilskud. Overgangsordning udløber som nævnt i 2005, og det er derfor hensigtsmæssigt allerede nu at ændre på ordningen.
Bevillingen til bygningstilskud udmåles på baggrund af aktiviteten, og der er der tale om et nulsumsspil, hvor skoler, der får taxametertilskud, betaler for de øvrige skolers høje, faste tilskud. Skoler, der ikke kan få fast tilskud, er henvist til et taxametertilskud, der udhules af den stigende anvendelse af de faste tilskud. Det faldende taxametertilskud til bygninger medfører samtidig en reel begrænsning i den fri etableringsret, da nye skoler ikke kan få fast tilskud og derfor er henvist til taxametertilskud.
2) En regulering af tilskuddet i forhold til de fastsatte normer for antal faste lærere pr. årselev (skyggelærere).
Skyggelærerelementet i lærerlønfaktoren har den effekt, at skoler, der har flere lærere end et fastsat normtal, kompenseres for udgifterne hertil ved, at lærerlønfaktoren og derigennem driftstilskuddet forhøjes. Skoler, der har færre lærere end det fastsatte normtal, betaler for skoler, der har flere lærere, ved at driftstilskuddet nedsættes tilsvarende. Skyggelærerelementet har en lønudgiftsdrivende effekt, idet marginalomkostningerne ved den sidste lærer mindskes af skyggelærerelementet. Som det er tilfældet for bygningstaxameteret, er der tale om et nulsumsspil, hvor skoler med færre lærere end det fastsatte normtal betaler til skoler, der har flere lærere end det fastsatte normtal. Skyggelærerelementet betyder herved, at den enkelte skoles indflydelse på egne forhold mindskes, idet den enkelte skoles driftstilskud er afhængigt ikke kun af skolens eget lærertal i forhold til normtallet men også af de øvrige skolers lærertal i forhold til normtallet. Hensynet til skoler med aktivitetsudsving, der har problemer med at tilpasse lærerstaben til et ændret aktivitetsniveau, tages på bekostning af skoler, der formår at tilpasse lærerstaben til ændret aktivitet. Ordningen er endvidere administrativt besværlig og uigennemsigtig.
C. Herudover foreslås for begge skoleformer (frie grundskoler og frie kostskoler), at bestemmelser om særtilskud og beløbsgrænser for beregning af tilskud afskaffes eller forenkles, samt at beløbsgrænser - f. eks. mindste elevbetaling (frie kostskoler) - fastsættes på finansloven og ikke gennem ændringer i tilskudsbekendtgørelsen.
Lovforslaget vil medføre en ændret fordeling af tilskudsmidler til de frie grundskolers og de frie kostskolers område. Samlet set vil forslaget medføre omfordelinger mellem skolerne, der betyder, at der ikke vil være så stor forskel mellem dem. Skoler, der tidligere har haft meget gunstige vilkår som følge af overgangsordningen for bygningstilskuddet (frie kostskoler) og lærerlønfaktoren, herunder skyggelærerelementet, vil ved forenklingen i højere grad blive ligestillede med de øvrige skoler. Ligeledes vil de skoler, der har haft forringede vilkår som følge af overgangsordningen for bygningstilskuddet og lærerlønfaktoren, herunder skyggelærerelementet, få bedre vilkår.
D. På produktionsskoleområdet foreslås det, at bidragssatserne, gradueringsprocenten og det bidragssatsændrende aktivitetsgrundlag fastsættes på de årlige finanslove. Lovforslaget medfører endvidere, at det fremover vil være muligt at tilpasse bidragssatserne, gradueringsprocenten og det bidragssatsændrende aktivitetsgrundlag til aktivitetsniveauet på produktionsskoleområdet. Herudover foreslås det, at undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indtægtsdækket virksomhed ophæves.
E. På gymnasie- og hf-området foreslås det, at det maksimale tilskud pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vil føre til en forenkling af administrationen af tilskud i Undervisningsministeriet samtidig med, at tilskudsbetingelserne vil blive mere enkle og gennemsigtige. På sigt må det derfor forventes, at administrationen af tilskudsreglerne bliver mindre ressourcekrævende i overensstemmelse med regeringens målsætning om at effektivisere den offentlige sektor.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
De nuværende tilskudsregler er besværlige og uigennemsigtige for institutionerne, da den enkelte institutions tilskud i høj grad afhænger af de øvrige institutioners forhold. Forenklingsforslaget vil skabe et mere gennemsigtigt tilskudssystem, hvorved den enkelte institution i vid udstrækning vil få kendte økonomiske rammer og dermed lettere ved at disponere økonomisk.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, men tydeliggør elevstøttereglerne for alle udenlandske statsborgere på de frie kostskoler.
Høring
Følgende myndigheder og organisationer m.fl. er blevet hørt over lovudkastet (uden ændring af lærerlønfaktor og skyggelærerordning på folkehøjskoler) den 26.oktober 2001:
Rigsrevisionen, SU-styrelsen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Dansk Magisterforening, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Efterskolernes Lærerforening, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen, Danmarks Lærerforening, Foreningen for produktionsskoler og produktionshøjskoler, Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, Forstanderkredsen for Produktionsskolerne, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Kommunernes Revisionsafdeling.
Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner På sigt en mindre ressourcekrævende tilskudsadministration Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forenkling af tilskudsadministrationen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Økonomisk omfordeling mellem institutionerne Større grad af kendte økonomiske rammer og dermed bedre mulighed for økonomisk disponering Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Til nr. 1-3.
Det grundlæggende udgangspunkt for fordelingen af tilskud mellem skoler er antallet af årselever ved de enkelte skoler, men herudover indgår elevernes alderstrin, skolestørrelse og lærernes gennemsnitlige lønanciennitet i fordelingsmodellen. Der er opnået enighed mellem Undervisningsministeriet og skoleformens foreninger om at foreslå, at lærerlønnen, jf. gældende lovs § 11, stk. 4, ikke længere skal indgå i beregningen af den enkelte skoles tilskud pr. elev, og at der i stedet indføres en regionaliseringsfaktor (skolens geografiske beliggenhed), der sammen med elevvægtsfaktoren (elevernes alderstrin) og fordelingsforholdet mellem store og små skoler for tilskuddet pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.
Til nr. 4.
Bestemmelsen i gældende lovs § 18, stk. 5, som er indføjet i loven i 1996, giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer for skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996. Ministeren har udnyttet denne bemyndigelse ved at fastsætte grænsebeløb, der vedrører udgiften pr. årselev til leje af bygninger og arealer for frie grundskoler med kostafdeling, der ikke fik tilskud 1996, og for frie grundskoler, der ikke fik tilskud til kostafdelingen i 1996.
Det foreslås, at § 18, stk. 5, omformuleres, således at bestemmelsen i 1. pkt. generelt omhandler udgifter til bygninger og arealer, og at der som 2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove. Med forslaget vil den årlige regulering af grænsebeløbet ske samtidig med fastsættelse af tilskud til området i øvrigt og fremgå direkte af finanslovens anmærkninger. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer vil blive offentliggjort på Undervisningsministeriets Internet hjemmeside.
Til nr. 5-6.
Forslaget indebærer, at der ikke længere vil kunne dispenseres fra mindsteelevtalskravene. Frie grundskoler, der hidtil har kunnet få dispensation fra elevtalskravet, skal ikke længere søge om dispensation, men får en permanent godkendelse af det elevtal, som dispensationen har givet mulighed for.
De skoler, der har kunnet få dispensation, er skoler, der i henhold til tidligere lovgivning har fået godkendelse til at omfatte 1. 6. klassetrin og 1. 5. klassetrin, og skoler, der udelukkende henvender sig til nationale mindretal, samt skoler, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, og som er eller efter 1967 har været beliggende i landzone eller et hertil svarende område.
De tyske mindretalsskoler har en stående elevtalsdispensation, hvorimod de øvrige skoler har søgt om dispensation fra elevtalskravet i de år, hvor de ikke har kunnet opfylde mindsteelevtalskravene. For skoler, der alene omfatter 1. 6. klassetrin og 1. 5. klassetrin, er mindsteelevtalskravet henholdsvis 24 og 20 elever. Skoler beliggende i landzone og oprettet før 1946 skal have mindst 10 elever på 1. 7. klassetrin, skoler, der er oprettet mellem 1946 og 1971 skal have mindst 15 elever på 1. 7. klassetrin, og skoler der er oprettet mellem 1971 og 1976/77 skal have mindst 20 elever på 1. til 7. klassetrin.
Herudover har hjemlen til at fravige elevtalskravet kun været anvendt en gang. Der var tale om en dispensation for en skoles 2. år.
Forslaget vil medføre en administrativ forenkling for Undervisningsministeriet og de pågældende skoler.
Til nr. 7.
Bestemmelsen foreslås ophævet, idet der ikke længere er behov for den.
Til nr. 1.
Det fremgår af den gældende lovs formålsbestemmelse i § 1, stk. 4, at husholdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombination heraf skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Bestemmelsen er blevet administreret således, at disse fag skulle udgøre ca. 1/3 af undervisningstiden. I overensstemmelse med denne praksis og for at styrke den faglige del af undervisningen i disse fag foreslås, at det fremgår direkte af formålsbestemmelsen, at fagene mindst skal udgøre 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. Ved overtrædelse af bestemmelsen kan undervisningsministeren tage tilskudsmæssige sanktioner i anvendelse, jf. lovens § 46.
Til nr. 2.
Bestemmelsen i gældende lovs § 10, stk. 3, som er indføjet i loven i 1996, giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer for skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996. Der er hidtil i bekendtgørelse nr. 1230 af 18. december 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1060 af 14. december 2001 om tilskud m.v. til frie kostskoler (tilskudsbekendtgørelsen) blevet fastsat et grænsebeløb (et maksimalt bygningsloft) for skolernes udgifter til bygninger og arealer pr. årselev. Dette maksimale bygningsloft reguleres årligt som byggeindekset og har dermed medført en årlig ændring af tilskudsbekendtgørelsen.
Det foreslås, at § 10, stk. 3, omformuleres, så at bestemmelsen i 1. pkt. generelt omhandler udgifter til bygninger og arealer, og at der som 2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer vil blive offentliggjort på Undervisningsministeriets Internet hjemmeside. Med forslaget vil den årlige regulering af grænsebeløbet ske samtidig med fastsættelse af tilskud til området i øvrigt og fremgå direkte af finanslovens anmærkninger.
Til nr. 3.
Det foreslås at samle bestemmelserne i lovens § 11, stk. 2, og tilskudsbekendtgørelsens § 8 om elevbetaling i én bestemmelse. Bemyndigelsen til at udstede nærmere regler bliver overflødig, herunder den årlige regulering i tilskudsbekendtgørelsen af den mindste ugentlige elevbetaling, ved at beløbet foreslås fastsat på de årlige finanslove.
Til nr. 4.
Der foreslås en præcisering af bestemmelsen i lovens § 11, stk. 3, om nedsættelse af elevers egenbetaling, idet forslaget præciserer, hvorledes den mindste egenbetaling beregnes. I praksis kan egenbetalingen nedsættes, dels ved at skolen i konkrete tilfælde kan bestemme, at den af skolen fastsatte elevbetaling nedsættes, dels ved hjælp af individuel elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, for elevstøtteberettigede efterskoleelever, og § 37, stk. 1, for elever på folkehøjskoler, herunder ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, og dels eventuelt også som en kombination af puljestøtte og nedsættelse af den af skolen fastsatte elevbetaling. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4-6, indeholder minimumsgrænser for elevernes egenbetaling.
Bestemmelsen i det foreslåede § 11, stk. 4, nr. 1 og 2, gælder for elever på folkehøjskoler, samt for de elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse. Det vil sige, at bestemmelsen også gælder for alle udenlandske statsborgere på folkehøjskoler samt for de udenlandske statsborgere på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke opfylder betingelserne for at modtage kommunal elevstøtte. Som nr. 3 foreslås indført en bestemmelse om elever på efterskoler. Den omfatter udenlandske statsborgere på efterskoler, der ikke er berettiget til elevstøtte. For disse elevers vedkommende kan skolen bestemme, at den fastsatte elevbetaling nedsættes.
Bestemmelsen i det foreslåede § 11, stk. 5, gælder for elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, og som i henhold til § 34, stk. 2, er berettiget til kommunal elevstøtte, og bestemmelsen i det foreslåede § 11, stk. 6, gælder for efterskoleelever, der i henhold til § 34, stk. 1, er berettiget til statslig og kommunal elevstøtte.
Til nr. 5.
Bestemmelsen giver som i den gældende bestemmelse ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kursustilrettelæggelsen. Denne bestemmelse foreslås suppleret med en bestemmelse om, at ministeren tillige får bemyndigelse til at fastsætte regler om antallet af lærere på skolerne. Bemyndigelsen agtes udnyttet, hvis der viser sig at være behov for det, f. eks. for at sikre skolemiljøet eller for, at hver skole råder over en vis bestanddel af fastansatte lærere. Ved en eventuel fastsættelse af en regel vil der blive tale om en betingelse, som vil blive knyttet til kursusvirksomheden, og ved overtrædelse kan undervisningsministeren tage tilskudsmæssige sanktioner i anvendelse, jf. lovens § 46.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der er enighed mellem Undervisningsministeriet og skoleformernes foreninger om samtidig hermed at foreslå, at reglerne om beregning af tilskud i forhold til mindste antal faste lærere pr. årselev, jf. lovens § 21, stk. 3, bortfalder for efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler fra og med finansåret 2004 og fra og med finansåret 2006 på folkehøjskoler.
Til nr. 6.
I medfør af lovens § 20, stk. 1, kan der afsættes et særligt tilskud til skolerne som kompensation for forstanderes, viceforstanderes og læreres fravær, og i stk. 2 gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fordele det særlige tilskud, fastsætte nærmere regler om fordelingen og - efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at tilskuddet fordeles af en vikarkasse.
Undervisningsministeren har blandt andet i tilskudsbekendtgørelsens § 36 udnyttet bemyndigelsen i stk. 2 til at fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud af den særlige pulje til kompensation for lønudgifter til vikar på grund af længerevarende sygdom.
Fra den 1. januar 2000 har skolerne i medfør af lov om dagpenge ved sygdom og fødsel kunnet få refusion af sygedagpenge ved sygdom ud over 14 dage. Der er derfor ikke længere behov for at anvende midler fra den særlige pulje til refusion af vikarudgifter ved sygdom.
Da det kan forudses, at der vil blive behov for andre ændringer af de formål, der kan ydes tilskud til af den særlige pulje, foreslås det, at der i § 20, stk. 2, gives ministeren en generel bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1.
Til nr. 7.
Den gældende lovs bestemmelse giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af skoletilskuddet for skoler med særligt store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og til at fastsætte bestemmelser om nedsættelse af tilskuddet for elever, der ikke bor på skolen.
Det foreslås, at grænsebeløbet og procentdelen for nedsættelse af skoletilskuddet, fremover kommer til at fremgå af de årlige finanslove. Dette vil indebære en administrativ forenkling, idet der ikke længere vil skulle ske en årlig ændring af reguleringsfaktorerne i tilskudsbekendtgørelsen. Reglerne i bekendtgørelsen, som afgrænser den virksomhed, der indgår i udgiftsopgørelsen, forudsættes ikke ændret. Det planlægges at hæve grænsebeløbet på finansloven for 2002 til 2 mio. kr., mens procentdelen forbliver uændret på 4 pct. Grænsebeløbet og procentdelen offentliggøres på Undervisningsministeriets Internet hjemmeside.
Muligheden for at nedsætte skoletilskuddet til elever, der ikke bor på skolen, foreslås afskaffet, da det administrative arbejde i forbindelse med nedsættelsen er uforholdsmæssigt belastende i forhold til effekten. Dagelever udløser i forvejen et reduceret driftstilskud.
Til nr. 8.
Efter den gældende § 21, stk. 3, fordeles taxametertilskuddet blandt andet på grundlag af skolens lærerlønfaktor og for nyoprettede skoler på grundlag af den gennemsnitlige lærerlønfaktor for skoleformen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om lærerlønfaktorens opgørelse og vægt samt om mindste antal faste lærere pr. årselev (skyggelærerordningen), og ministeren har udnyttet bemyndigelsen i tilskudsbekendtgørelsens § 28 og § 30.
Bestemmelserne om lærerlønfaktoren er teknisk komplicerede og har i nogen grad haft en uhensigtsmæssig effekt blandt andet på fordelingen af driftstilskud. Afskaffelse af lærerlønfaktoren og skyggelærerordningen har derfor været drøftet med skoleformernes foreninger. Der er herefter opnået enighed om, at skyggelærerordningen aftrappes og bortfalder helt for efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler med udløbet af finansåret 2003.
Det foreslås tillige, at lærerlønfaktoren, herunder den gennemsnitlige lærerlønfaktor bortfalder for husholdnings- og håndarbejdsskoler med udløbet af finansåret 2003.
For folkehøjskoler bortfalder lærerlønfaktoren med udløbet af finansåret 2005, og dermed bortfalder også skyggelærerordningen.
For efterskoler foreslås der ikke en aftrapningsordning af lærerlønfaktoren.
Bestemmelserne i stk. 4-6 er indsat for at sikre, at undervisningsministeren får hjemmel til at gennemføre aftalen med skoleforeningerne. Bestemmelserne er dog udformet således, at ministeren administrativt kan lade lærerlønfaktoren bortfalde før henholdsvis 1. januar 2004 og 1. januar 2006, og ministeren kan også administrativt lade lærerlønfaktoren bortfalde for efterskolerne, såfremt der måtte være behov og mulighed herfor. Dette vil i givet fald ske efter drøftelse med de relevante skoleforeninger.
Til nr. 9.
I medfør af den gældende lovs § 24, stk. 2, har undervisningsministeren fastsat regler om, at skolernes bygningstilskud i en overgangsperiode, der tidligst kan udløbe i 2005, enten kan få et fast bygningstilskud beregnet på grundlag af skolens udgifter til husleje og prioritetsrenter i 1995 (samt et grundtilskud til efterskoler) eller et bygningstilskud baseret dels på en faldende andel af det faste tilskud og dels på en stigende andel af bygningstaxameter, der beregnes ud fra antallet af årselever og en takst pr. årselev. Bygningstaxameterandelen vil udgøre 100 pct. i 2004.
Ordningen med fast tilskud har specielt på højskoleområdet haft den virkning, at nyetablerede skoler opnår yderst beskedne tilskud sammenlignet med skoler, der er etableret i 1995 og tidligere.
Det er hensigten, at de faste tilskud skal nedsættes fra og med 2006 til og med 2010 og bortfalde helt fra og med 2011. Herefter overgår alle frie kostskoler til bygningstaxameter. På efterskoler reduceres grundtilskuddet fra 2002 og bortfalder fra og med 2004.
Til nr. 10.
Ændringsforslaget skal ses som en præcisering af gældende lovs § 11, stk. 2-3. Der henvises til bemærkninger under nr. 3 og nr. 4.
Til nr. 1.
Bestemmelserne om årselevberegningen, der er fastsat i medfør af gældende lovs § 11, stk. 4, vil blive forenklet, jf. gældende lovs § 1, stk. 4, da årselevbegrebet vil blive fastsat på grundlag af undervisning i 40 uger og ikke som tidligere i 42 uger, jf. bemærkningerne til gældende lovs § 13.
Forenklingen af årselevberegningen vil påvirke aktivitetsloftet på 5.178 årselever og 5 pct.-reglen om forhøjelse af kommunale bidrag, der fastsættes på grundlag af den samlede aktivitet på produktionsskolerne, jf. gældende lovs § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt bemærkningerne til lovens § 13. Der henvises tillige til Uddannelsesudvalgets betænkning til lovforslag nr. 101, december 1999, bemærkninger til nr. 2. Bidragssatsen, gradueringsprocenten og det bidragssatsændrende aktivitetsgrundlag, der fastsættes på de årlige finanslove, offentliggøres på Undervisningsministeriets Internet hjemmeside.
Til nr. 2.
Da det ikke er hensigten at fastsætte regler for den indtægtsdækkede virksomhed, som afviger fra reglerne om indtægtsdækket virksomhed i Finansministeriets Budgetvejledning, foreslås undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den indtægtsdækkede virksomhed ophævet. Det forudsættes, at den indtægtsdækkede virksomhed gennemføres efter reglerne i Budgetvejledningen
Bekendtgørelse nr. 1005 af 15. november 2000 om indtægtsdækket virksomhed ved produktionsskoler vil blive ophævet som konsekvens af forslaget.
Til nr. 1.
Bestemmelsen i gældende lovs § 18 h, stk. 5, giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer for skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996. Der har ikke hidtil i bekendtgørelse om tilskud m.v. til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen m.v. og refusion af tilskud for aktiverede deltagere (tilskudsbekendtgørelsen) været fastsat et grænsebeløb pr. årselev (et maksimalt bygningsloft) for skolernes udgifter til bygninger og arealer.
Det foreslås, at § 18 h, stk. 5, omformuleres, således at bestemmelsens 1. pkt. generelt omhandler udgifter til bygninger og arealer, og at der som 2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer offentliggøres på Undervisningsministeriets Internet hjemmeside.
Til nr. 1.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Det findes mest hensigtsmæssigt, at bestemmelserne i §§ 1, 2, og 3 træder i kraft samtidig med skoleårets start. Det foreslås dog, at bestemmelserne i § 1, nr. 1-3, om det fordelingsforhold og de fordelingskriterier og fordelingsfaktorer, der foreslås som grundlag for fordelingen af driftstilskud til de frie grundskoler, først træder i kraft den 1. januar 2003. Bestemmelserne i § 4 og § 5 træder i kraft den 1. april 2002.
Bilag 1
Bilag 1 Henvisninger til relevante numre af Folketingstidende m.v. 1) Lov om friskoler og private grundskoler m.v.: Folketingstidende 2000-01 (L 248), Folketingets Forhandlinger, spalte 4525, 5696, 5853. Tillæg A, spalte 3806, Tillæg B, spalte 739 og Tillæg C, spalte 451. Folketingstidende 1997-98 (L 413), Folketingets Forhandlinger, spalte 372, 1741, 2092. Tillæg A, spalte 619, Tillæg B, spalte 190. Folketingstidende 1996-97 (L 111) Folketingets Forhandlinger, spalte 2374, 2653, 2963. Tillæg A, spalte 2669, Tillæg B, spalte 230, 244 og Tillæg C, spalte 242. 2) Lov om frie kostskoler (folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler): Folketingstidende 1999-00 (L 160), Folketingets Forhandlinger, spalte 3019, 7652, 7982. Tillæg A, spalte 4501, 4454, Tillæg B, spalte 604 og Tillæg C, spalte 671. 3) Lov om produktionsskoler: Folketingstidende 1999-2000 (L 101), Tillæg A, spalte 2810, Folketingets Forhandlinger, spalte 1916, Tillæg B, spalte 237, Folketingets Forhandlinger, spalte 2537, 2782 og Tillæg C, spalte 265. Lov om private gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.: Folketingstidende 1997-98 2. samling (L25), Folketingets Forhandlinger, spalte 372, 1741, 2092. Tillæg A, spalte 619, 633, Tillæg B, spalte 190, Tillæg C, spalte 350. Folketingstidende 2000-2001 (L 142) Folketingets Forhandlinger, spalte 3639, 5695, 5853, Tillæg A, spalte 3502, 3463, Tillæg B, spalte 728, Tillæg C, spalte 441. Folketingstidende 2000-2001 (L 157) Folketingets Forhandlinger, spalte 4545, 5696, 5853, Tillæg A, spalte 3829, 3806, Tillæg B, spalte 739, Tillæg C, spalte 451.
Bilag 2
Bilag 2 Lovforslaget om forenkling af tilskudsregler m.v. sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.m., jf. lovbekendtgørelse nr 529 af 6. juni 2001, foretages følgende ændringer:
§ 11. - - - 1. § 11, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges ud fra skolens størrelse målt ved antal elever, elevernes aldersfordeling samt lærernes fordeling på skalaløntrin og basisløntrin opgjort pr. 5. september året før finansåret. Ved opgørelsen af lærernes fordeling på skalaløntrin og basisløntrin kan tillægges gennemsnitlige undervisningstillæg. » Stk. 4. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges på grundlag af skolens geografiske beliggenhed og skolens størrelse målt ved antal elever samt elevernes aldersfordeling opgjort pr. 5. september året før finansåret.«.
Stk. 5. På de årlige finanslove fastsættes et fordelingsforhold for tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse. 2. I § 11, stk. 5, indsættes efter »fastsættes«: »en regionaliseringsfaktor, en elevvægtsfaktor og«
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskud til skolerne ud fra kriterierne i stk. 4 og ud fra det fordelingsforhold, der er fastsat på finansloven. 3. I § 11, stk. 6, indsættes efter »fordelingsforhold«: »og de faktorer,«.
§ 18. - - - 4. § 18, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf. » Stk. 5. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.«.
§ 19. - - - Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som har mindst 28 elever i alt på 1. 7. klassetrin beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr. 5. september året før finansåret og de to forudgående år. Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3 og 4, og § 11, stk. 7, hvis antallet af elever pr. 5. september er mindst 28 i alt på 1.-7. klassetrin. 5. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forudgående år«: », jf. dog stk. 2« og i 2. pkt. indsættes efter »1. 7. klassetrin«: », jf. dog stk. 2«.
Stk. 1, 5. pkt. Undervisningsministeren kan fravige elevtalskravene i særlige tilfælde. 6. § 19, stk. 1, 5. pkt ., affattes således: »Skoler, der hidtil har kunnet få dispensation fra elevtalskravene, skal ikke overholde elevtalskravene i 1. og 2. pkt., men det elevtalskrav, som den enkelte skoles dispensation har givet mulighed for.«.
Stk. 2, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav. 7. § 19 stk. 2 , 2. pkt ., ophæves.
§ 2
I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, foretages følgende ændringer:
§ 1. - - - Stk. 4, 2. pkt. Husholdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombination heraf skal have en fremtrædende plads i undervisningen. 1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »undervisningen«: »og mindst udgøre 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev«.
§ 10. - - - 2. § 10, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. For skoler, der påbegynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf. » Stk. 3. For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.«.
§ 11. - - - 3. § 11, stk. 2, 3. pkt ., ophæves og i stedet indsættes:
Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Undervisningsministeren fastsætter regler om mindste elevbetaling. »Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner.«.
4. § 11, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 3. Skolen kan efter en individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling. For elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke modtager kommunal elevstøtte, jf. § 34, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling. For elever på ungdomshøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der modtager kommunal elevstøtte, jf. § 34, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling med fradrag af den maksimale statslige og kommunale elevstøtte. » Stk. 3. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling, jf. dog stk. 4 6. Stk. 4. For følgende elever skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling: 1) Elever på folkehøjskoler. 2) Elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke modtager kommunal elevstøtte, jf. § 34. 3) Elever på efterskoler, der ikke modtager statslig og kommunal elevstøtte. Stk. 5. For elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der modtager kommunal elevstøtte, jf. § 34, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den kommunale elevstøtte i den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling.
Stk. 6 . For elever på efterskoler der modtager statslig og kommunal elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte og den kommunale elevstøtte i den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling.«.
§ 16. - - - 5. § 16, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kursustilrettelæggelsen. » Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kursustilrettelæggelsen og kan fastsætte regler om antallet af lærere på skolerne set i forhold til elevtal.«.
§ 20. - - - 6. § 20, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Undervisningsministeren fordeler tilskud omfattet af stk. 1 til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at tilskuddet, jf. stk. 1, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af ministeren. » Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk.1.«.
§ 21. - - - Stk. 2, 6. pkt. Ministeren kan fastsætte regler om, at skoletilskuddet nedsættes eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov, samt om nedsættelse for elever, der ikke bor på skolen, jf. § 4. 7. § 21, stk. 2, 6. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Ministeren kan fastsætte regler om, at skoletilskuddet nedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særligt store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov. Procentdel og grænsebeløb fastsættes på de årlige finanslove.«.
8. § 21, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra skolens årselevtal og lærerlønfaktor i dette skoleår, og tilskuddet reguleres med halvdelen af takst 1 gange forskellen i årselevtal mellem det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret og den gennemsnitlige lærerlønfaktor for skoleformen, og det reguleres med hele takst 1 gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i finansåret. Ministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder om lærerlønfaktorens opgørelse og vægt, og kan fastsætte regler om mindste antal faste lærere pr. årselev. »Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra skolens årselevtal, og tilskuddet reguleres med halvdelen af takst 1 gange forskellen i årselevtal mellem det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret, og det reguleres med hele takst 1 gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i finansåret. Ministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen. Stk. 4. Indtil den 1. januar 2004 kan taxametertilskud til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, tillige fordeles ud fra skolens lærerlønfaktor i dette skoleår, og til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, kan taxametertilskuddet tillige fordeles ud fra den gennemsnitlige lærerlønfaktor. Stk. 5. Indtil den 1. januar 2006 kan taxametertilskud til folkehøjskoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, tillige fordeles ud fra skolens lærerlønfaktor i dette skoleår, og til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, kan taxametertilskuddet tillige fordeles ud fra den gennemsnitlige lærerlønfaktor. Stk. 6. Til efterskoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, kan taxametertilskuddet tillige fordeles ud fra skolens lærerlønfaktor i dette skoleår, og for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, kan taxametertilskuddet tillige fordeles ud fra den gennemsnitlige lærerlønfaktor.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om lærerlønfaktorens opgørelse og vægt efter stk. 4-6, og kan fastsætte regler om mindste antal faste lærere pr. årselev.«.
§ 24. - - - 9. I § 24, stk. 2 , indsættes som 2. pkt .:
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af bevillingen til bygningstilskud. »I en overgangsperiode, hvis længde fastsættes af undervisningsministeren, ydes bygningstilskud, jf. stk. 1, enten med et bygningstaxametertilskud eller med et fast tilskud, der er fastsat pr. 1. oktober 1995, herunder med et grundtilskud til efterskoler.«.
§ 37. - - - 10. § 37, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
Stk. 1, 3. pkt. Elevens egenbetaling skal dog udgøre mindst halvdelen af den i § 11, stk. 2, nævnte mindsteelevbetaling. »Elevens egenbetaling skal opfylde kravet i § 11, stk. 2-6, om mindste elevbetaling og mindste egenbetaling.«.
§ 3
I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 22. juni 2001, foretages følgende ændringer:
§ 13. - - - 1. § 13, stk. 1, 4. pkt ., affattes således:
Stk. 1, 4. pkt. Bidragssatserne fastsættes på de årlige finanslove. »Bidragssatserne, gradueringsprocenten og det bidragssatsændrende aktivitetsgrundlag fastsættes på de årlige finanslove.«.
2. § 16 affattes således:
§ 16. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan produktionsskoler udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed. » § 16. Produktionsskoler kan udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed.«.
§ 4
I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000 som ændret ved § 7 i lov nr. 246 af 6. april 2001, § 3 i lov nr. 248 af 6. april 2001 og § 10 i lov nr. 286 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:
§ 18 h. - - - Stk. 5. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf. 1. § 18 h, stk. 5 , affattes således:
» Stk. 5. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.«.
§ 5
I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000 som ændret ved § 8 lov nr. 246 af 6. april 2001, § 4 i lov nr. 248 af 6. april 2001 og § 11 i lov nr. 286 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:
§ 30 i. Stk. 5. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf. 1. § 30, stk. 5 , affattes således: » Stk. 5. For kurser, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.«.