Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00116@2002-02-27/da

Indhold

1. Indledning

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000, som ændret ved lov nr. 1270 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ophæves stk. 2, 2. pkt., og i 3. pkt., der bliver 2. pkt., udgår: »og 2.«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, opkræves den kommunale grundskyld med 12 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have. I Københavns og Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der, jf. § 5, er fastsat for amtskommunal grundskyld for de pågældende typer ejendomme til den maksimumsgrænse, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Statskassen yder for skatteåret 2003 et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3, nedsættes for det pågældende skatteår. Hvis en kommune forhøjer grundskyldpromillen fra 2002 til 2003, ydes der dog for 2003 kun et tilskud, der svarer til den nedsættelse, der skulle være sket, såfremt kommunens grundskyldpromille for 2003 havde været den samme som for 2002.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4.«.

3. § 7, stk. 1, litra f, og stk. 3-4, ophæves.

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 3-6.

4. § 8 A ophæves.

5. I § 23, stk. 3, ændres »§ 7, stk. 2« til: »§ 7, stk. 3«.

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1, 3 og 5, træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 2.

1. Lovforslagets indhold

Lovforslaget går ud på at gøre det nugældende midlertidige loft over den primærkommunale grundskyld på produktionsjord på 12 promille permanent.

Loftet over den primærkommunale grundskyld for produktionsjord er et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget vækst, velfærd - fornyelse. Forslaget har til formål at reducere jordbrugserhvervenes omkostninger til betaling af ejendomsskatter.

For produktionsjord var der for årene 1999 og 2000 fastsat et loft på 8 promille for den primærkommunale grundskyld (lov nr. 211 af 9. april 1999), og for årene 2001 og 2002 er der fastsat et loft på 12 promille (lov nr. 1270 af 20. december 2000). Ordningerne har baggrund i finanslovsaftalerne for henholdsvis 1999 og 2001.

For ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage og planteskole, har der herudover for årene 1994-1996 og 1997 været fastsat et loft på 15 promille for den primærkommunale grundskyld (lov nr. 460 af 30. juni 1993 og lov nr. 409 af 10. juni 1997). For 1998 opkrævedes den primærkommunale grundskyld af disse ejendomme med vedkommende kommunes almindelige grundskyldpromille.

De nævnte lofter for årene 1994-1996 og 1997 omfattede ikke skovbrugsejendomme, som imidlertid i overensstemmelse med ordlyden i finanslovsaftalerne for henholdsvis 1999 og 2001 er medtaget i de 2 sidste ordninger.

Forslaget indebærer, at det nuværende midlertidige loft for den primærkommunale grundskyldpromille for produktionsjord på 12 promille gøres permanent. Hermed vil den primærkommunale grundskyldspromille fra og med 2003 for produktionsjord højst kunne udgøre 12 promille (mod normalt højst 24 promille). Det er ejendomme, der ved vurderingen er anset for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug, der omfattes af 12 promille loftet. Den foreslåede permanente ordning omfatter dermed i overensstemmelse med regeringsgrundlaget også skovbrugsejendomme.

Den foreslåede nedsættelse vedrører alene den primærkommunale grundskyld. Der sker således ingen ændring i de gældende regler om den amtskommunale grundskyldspromille. Denne er for landbrugsejendomme og lignende ejendomme ifølge den kommunale ejendomsskattelovs § 5, stk. 2, fastsat til 5,7 promille for alle amtskommuner. Den amtskommunale grundskyld af skovbrugsejendomme opkræves med den almindelige amtskommunale grundskyldpromille på 10.

Herudover indeholder lovforslaget nogle ændringer af redaktionel og teknisk karakter (lovforslagets § 1, nr. 1 og 3-5).

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget om promilleloftet for produktionsjord indebærer en omkostningslettelse for jordbrugserhvervene og et tilsvarende direkte provenutab for kommunerne. Provenutabet er med udgangspunkt i tal for 2002 skønnet til godt 141 mill. kr. for så vidt angår landbrug, gartnerier, frugtplantager og planteskoler. Hertil kommet et mindre provenutab vedrørende skovbruget. Der foreligger ikke statistisk materiale vedrørende skovværdiernes fordeling på de enkelte kommuner i elektronisk form, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at oplyse den præcise størrelse af lempelsen for skovene. Værdien af lempelsen for skove kan dog med nogen usikkerhed skønnes til godt 5 pct. af værdien af lempelsen for landbrug m.v., hvilket svarer til godt 7 mill. kr. Det samlede direkte provenutab skønnes således til knapt 150 mill. kr. pr. år.

Regeringen vil inddrage de provenumæssige konsekvenser af promilleloftet i vurderingerne af udviklingen i den kommunale økonomi. Da promilleloftet imidlertid vil berøre nogle kommuner mere end andre og dermed have byrdefordelingsmæssige konsekvenser, vil regeringen herudover lade virkningerne af promilleloftets indførelse indgå i arbejdet med en reform af det kommunale udligningssystem. Denne planlægges gennemført fra 1. januar 2004.

For at undgå utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger i perioden indtil udligningsreformen træder i kraft foreslår regeringen, at statskassen i 2003 yder de berørte kommuner fuld kompensation for provenutabet. Dette svarer til den kompensation, der er ydet kommunerne ved de midlertidige ordninger.

Den statslige udgift hertil vil blive indarbejdet i finansloven for 2003.

Der vil blive tale om en vis statslig administration i 2003 i forbindelse med udbetalinger til kommunerne til dækning af provenutabet som følge af grundskyldsnedsættelsen.

Lovforslagets øvrige punkter har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser.

3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget indebærer en lempelse af landbrugets og skovbrugets samlede udgifter til ejendomsskatter, der med udgangspunkt i tal for 2002 med nogen usikkerhed er skønnet til knapt 150 mill. kr.

Da ejendomsskatterne af produktionsjorden er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, vil nedsættelsen af ejendomsskatterne dog samtidig føre til en stigning i de skattepligtige indkomster.

4. Regionale konsekvenser

Forslaget om at indføre et loft over den primærkommunale grundskyldpromille for produktionsjord vil berøre ejendomme med produktionsjord i alle kommuner, der har en grundskyldpromille på over 12. For sådanne ejendomme vil forslaget betyde en omkostningslettelse til gavn for jordbrugserhvervene og dermed også for den generelle økonomiske udvikling i de berørte kommuner. Forslaget har dermed en positiv indkomsteffekt i de berørte regioner. Herudover kan forslaget isoleret set have afledte konsekvenser i form af en påvirkning af prisen på produktionsjord.

Indførelsen af promilleloftet vil påvirke kommunerne i forskellig grad. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn, at det navnlig er et mindre antal udkantskommuner, der berøres mærkbart af forslaget. Disse kommuner er beliggende i flere forskellige regioner. Den største koncentration af berørte kommuner findes i Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter. For de berørte kommuner vil der efter 2003 være et direkte kommunalt provenutab som følge af nedsættelsen. Dette er baggrunden for, at regeringen ønsker at lade virkningerne af promilleloftets indførelse indgå i arbejdet med en reform af det kommunale udligningssystem.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af EU-rettens statsstøtteregler.

Den vedtagne lov kan derfor for så vidt angår forslaget om et promilleloft på 12 for produktionsjord først sættes i kraft efter at være blevet godkendt af Europa-Kommissionen.

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Et kommunale provenutab på knapt 150 mill. kr. pr. år. I 2003 dækkes provenutabet ved et tilskud fra statskassen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen En vis statslig meradministration som følge af det særlige tilskud til kommunerne i 2003

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Årlig nedsættelse af landbrugets og skovbrugets ejendomsskatter med ca. 150 mio. kr. (2002 niveau) Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget skal i henhold til EU-rettens statsstøtteregler notificeres for Europa-Kommissionen

7. Udtalelser over lovforslaget

Lovforslaget har været sendt i høring hos Skatteministeriet, Fødevareministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til nr. 1

Ved lov nr. 406 af 1997 blev der i forbindelse med ophævelse af lov nr. 91 af 31. marts 1938 om bidrag til udgifterne ved brandvæsenet i København givet mulighed for, at grundskyldpromillen i Københavns Kommune kunne udgøre højst 28 for skatteåret 1998 og 26 for skatteåret 1999. Ordningen havde kun virkning for skatteårene 1998 og 1999, og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2

Ifølge den foreslåede § 2, stk. 3, indføres der fra og med 2003 et loft på 12 over den primærkommunale grundskyldpromille for produktionsjord. Dette indebærer, at der for produktionsjord skal ske en nedsættelse af den primærkommunale grundskyldpromille til 12 i de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet en primærkommunal grundskyldpromille, der er højere end 12. Den primærkommunale grundskyldpromille kan højst udgøre 24.

I Københavns og Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld, til maksimumsgrænsen.

Den gruppe ejendomme, som nedsættelsesreglen skal gælde for, er ejendomme, der ved vurderingen er anset for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug.

I den foreslåede § 2, stk. 3, 3. pkt., er det præciseret, at de 12 promille, der er afgørende for nedsættelsen for så vidt angår Københavns og Frederiksberg Kommuner skal forhøjes med den generelle amtskommunale grundskyldspromille på 10, d.v.s. at den afgørende promille som udgangspunkt er 22 i disse to kommuner. For eventuelle ejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, skal der imidlertid kun tillægges den amtskommunale grundskyldpromille på 5,7 promille, der, jf. § 5, stk. 2, er gældende for disse typer ejendomme i resten af landet. Det er således alene eventuelle skovbrugsejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner, der tillægges den amtskommunale grundskyldpromille på 10, der, jf. § 5, stk. 1, opkræves af skovbrugsejendomme i resten af landet. Forslaget betyder hermed en ligestilling af ejendomme med produktionsjord i Københavns og Frederiksberg Kommuner med tilsvarende ejendomme i resten af landet. Efter de gældende regler er der således ikke ved fastsættelsen af minimums- og maksimumssatserne for grundskyld i Københavns og Frederiksberg Kommuner blevet taget hensyn til, at den amtskommunale grundskyldpromille for produktionsjord, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, er fastsat til 5,7.

Grundskyldpromillen på højst 12 promille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme opgøres ud fra den afgiftspligtige grundværdi, bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have, d.v.s. ud fra grundværdien for produktionsjorden.

Grundskyld af stuehusværdien opkræves således med kommunens almindelige grundskyldpromille.

For skovbrugsejendomme er der ikke fastsat en tilsvarende stuehusgrundværdi. Nedsættelsen for disse ejendomme opgøres derfor af ejendommenes samlede grundværdi.

Forslaget indebærer et direkte provenutab for kommunerne som følge af nedsættelsen af den primærkommunale grundskyldpromille for produktionsjord, der med udgangspunkt i tal for 2002 med nogen usikkerhed er skønnet til knapt 150 mill. kr.

Det foreslås, at der for 2003 ydes de berørte kommuner fuld kompensation for deres provenutab efter den samme model, som gælder for kompensation efter den nugældende midlertidige ordning. Efter denne ordning indberetter de enkelte berørte kommuner størrelsen af den samlede nedsættelse i kommunen for det pågældende skatteår til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som herefter udbetaler kompensationsbeløbet i to rater. De kommuner, der modtager tilskud skal efter tilskudsårets udløb indsende en af kommunens revision attesteret endelig opgørelse over den samlede nedsættelse som følge af promilleloftet. Herefter foretages en eventuel efterregulering af de udbetalte tilskud. Der foretages herefter ikke yderligere efterregulering.

Hvis en kommune forhøjer den primærkommunale grundskyldpromille fra 2002 til 2003, ydes der dog for 2003 kun et tilskud, der svarer til den nedsættelse, der skulle være sket, såfremt kommunen ikke havde forhøjet grundskyldpromillen. Herved sikres det, at udbetalingen af kompensation for promilleloftet ikke indeholder et incitament til at hæve den primærkommunale grundskyldpromille.

Indenrigs- og Sundhedsministeren bemyndiges i forbindelse med kompensationsordningen til at fastsætte de nærmere regler for udbetaling af særlige tilskud i 2003.

Til nr. 3

Ordningen med fritagelse af ejendomme i erhvervszoner blev indført ved lov nr. 481 af 24. juni 1992 og ændret ved lov nr. 1084 af 22. december 1993. Ordningen havde kun virkning til og med skatteåret 1999. Bestemmelserne foreslås derfor ophævet.

Til nr. 4

Bestemmelsen vedrører det midlertidige loft på 12 promille over den primærkommunale grundskyld for produktionsjord og er kun gældende i 2001 og 2002. Bestemmelsen foreslås således ophævet den 1. januar 2003.

Til nr. 5

Ændringen skyldes, at § 7, stk. 2, ved en lovændring i 1995 blev § 7, stk. 3, som følge af indsættelse af et nyt stk. 2 i § 7, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 1077 af 20. december 1995. Der blev imidlertid ved den lejlighed ikke foretaget konsekvensændring af den henvisning til § 7, stk. 2, der findes i § 23, stk. 3.

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 5, træder i kraft den 1. juli 2002. Lovforslagets § 1, nr. 4, træder dog først i kraft den 1. januar 2003, fra hvilket tidspunkt lovens § 8 A, som lovforslaget ophæver, ikke længere er aktuel. Lovforslagets § 1, nr. 2, skal notificeres for Europa-Kommissionen, og da denne del af den vedtagne lov først kan sættes i kraft efter at være blevet godkendt af Europa-Kommissionen, foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil dog tidligst blive sat i kraft fra den 1. januar 2003, hvor den hidtidige § 8 A s gyldighedsperiode udløber.

Bilag

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000, som ændret ved lov nr. 1270 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og højst 24. I Københavns Kommune kan grundskyldpromillen dog udgøre højst 28 for skatteåret 1998 og højst 26 for skatteåret 1999. I Københavns og Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. og 2. pkt. 1. I § 2 ophæves stk. 2, 2. pkt., og i 3. pkt., der bliver 2. pkt., udgår: »og 2.«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, opkræves den kommunale grundskyld med 12 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have. I Københavns og Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der, jf. § 5, er fastsat for amtskommunal grundskyld for de pågældende typer ejendomme til den maksimumsgrænse, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Statskassen yder for skatteåret 2003 et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3, nedsættes for det pågældende skatteår. Hvis en kommune forhøjer grundskyldpromillen fra 2002 til 2003, ydes der dog for 2003 kun et tilskud, der svarer til den nedsættelse, der skulle være sket, såfremt kommunens grundskyldpromille for 2003 havde været den samme som for 2002.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4.«

f) Ejendomme, der ligger i områder, der efter § 3 i lov om planlægning er udpeget som særlige erhvervszoner. Det er en betingelse for fritagelsen, at ejendommen tilhører en virksomhed, der har erhvervet ejendommen, jf. § 29, stk. 1, efter erhvervszonens oprettelse og før den 1. januar 1995. Såfremt kun en del af en ejendom ligger i en erhvervszone, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del. 3. § 7, stk. 1, litra f, og stk. 3-4, ophæves. Stk. 5-8 bliver herefter til stk. 3-6.

Stk. 3 . Fritagelsen efter stk. 1, litra f, omfatter ikke ejendomme, der hører til bedrifter i landbruget, eller ejendomme inden for forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over de EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de forordninger, der er nævnt i 1. pkt. Fritagelsen efter stk. 1, litra f, gælder ikke for ejendomme, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt. Stk. 3. De Danmarks Nationalbank ved § 21 i lov nr. 116 af 7. april 1936 tilståede skattebegunstigelser berøres ikke af denne lov.

Stk. 4. Fritagelsen efter stk. 1, litra f, omfatter heller ikke ejendomme, der anvendes til formål inden for følgende industri- og erhvervsgrene: Stk. 4. Er der inden denne lovs ikrafttræden i medfør af bestemmelsen i § 16, stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter meddelt fritagelse for kommunal grundskyld af udtørrede ferskvandsarealer, kan indenrigsministeren forlænge denne fritagelse inden for det i nævnte bestemmelse angivne tidsrum.

1) Skibsbygningsindustrien. 2) Kunstfiberindustrien. 3) Motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr. 4) Kul- og stålindustrien.

Stk. 5. De Danmarks Nationalbank ved § 21 i lov nr. 116 af 7. april 1936 tilståede skattebegunstigelser berøres ikke af denne lov. Stk. 5. Er der inden denne lovs ikrafttræden ved kgl. bevilling til inddæmning og udtørring af dele af havet indrømmet bevillingshaverne skattefrihed i et begrænset åremål, skal den ved bestemmelsen i § 16, stk. 4, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter hjemlede frihed for kommunal grundskyld af det inddæmmede og udtørrede areal også - inden for det pågældende åremål - omfatte grundskyld i henhold til nærværende lov.

Stk. 6. Er der inden denne lovs ikrafttræden i medfør af bestemmelsen i § 16, stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter meddelt fritagelse for kommunal grundskyld af udtørrede ferskvandsarealer, kan indenrigsministeren forlænge denne fritagelse inden for det i nævnte bestemmelse angivne tidsrum. Stk. 6. Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare kommunal grundskyld efter nærværende paragraf, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt.

Stk. 7. Er der inden denne lovs ikrafttræden ved kgl. bevilling til inddæmning og udtørring af dele af havet indrømmet bevillingshaverne skattefrihed i et begrænset åremål, skal den ved bestemmelsen i § 16, stk. 4, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter hjemlede frihed for kommunal grundskyld af det inddæmmede og udtørrede areal også - inden for det pågældende åremål - omfatte grundskyld i henhold til nærværende lov.

Stk. 8. Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare kommunal grundskyld efter nærværende paragraf, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt.

§ 8 A. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret 2001 er fastsat til mere end 12, nedsættes den kommunale grundskyld af ejendomme, som ved den vurdering, der er lagt til grund for skatteberegningen, er anset for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. 4. § 8 A ophæves.

Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 for den enkelte ejendom opgøres som forskellen mellem den kommunale grundskyld, der er pålignet ejendommens afgiftspligtige grundværdi for skatteåret 2001, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet den pågældende del af ejendommens afgiftspligtige grundværdi med en promille på 12. For ejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner anvendes dog en promille på 22 i stedet for de 12 promille, der nævnt i 1. pkt. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

Stk. 3. Den nedsættelse, der er opgjort for den enkelte ejendom efter stk. 2, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskatter for 2001, der forfalder til betaling den 1. juli 2001 eller senere. Hvis der er tale om mere end én rate, fordeles nedsættelsen ligeligt på alle raterne. Hvis nedsættelsen ikke fuldt ud kan ske ved afkortning, udbetales den overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober 2001 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1.

Stk. 4. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret 2002 er fastsat til mere end 12, opkræves den kommunale grundskyld for dette skatteår med 12 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Ved anvendelsen af bestemmelsen i 1. pkt. i Københavns og Frederiksberg Kommuner anvendes dog en promille på 22 i stedet for de 12 promille, der er nævnt i 1. pkt. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

Stk. 5. Statskassen yder for skatteårene 2001 og 2002 et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af reglerne i stk. 1-4. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 1-4, er nedsat for det pågældende skatteår. Hvis en kommune forhøjer grundskyldpromillen fra 2001 til 2002, ydes der dog for 2002 kun et tilskud, der svarer til den nedsættelse, der skulle være sket, såfremt kommunens grundskyldpromille for 2002 havde været den samme som for 2001.

Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige tilskud efter stk. 5.

Stk. 3. Bliver en ejendom fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 2, svares dækningsafgiften efter nærværende paragraf fra tidspunktet for fritagelsens indtræden. Ophører fritagelsen for kommunal grundskyld, bortfalder dækningsafgiftspligten samtidig hermed. 5. I § 23, stk. 3, ændres »7, stk. 2« til »§ 7, stk. 3«.

Versioner

1. 2002-02-27