Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00128@2002-02-27/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 103 indsættes:

§ 103 a. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, ansættes af kommunen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde,

2) at der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og

3) at kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.

Stk. 2. Personen ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 14.875 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.

Stk. 3. Personen kan ansættes i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Der kan kun ske ansættelse til pasning af den pågældende nærtstående én gang. Aftale om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres.

Stk. 4. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i én måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse. «

2. I § 129, stk. 3, indsættes efter nr. 13:

» 14) Løn til pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 103 a. «

Nr. 14-16 bliver herefter nr. 15-17.

3. Efter § 136, stk. 6, indsættes som nyt stykke:

» Stk. 7. Det beløb, der er nævnt i § 103 a, stk. 2, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2003. «

Loven træder i kraft den 1. oktober 2002.

1. Indledning

Forslaget er en opfølgning på beslutningsforslag B 187 (fremsat af Venstre og De Konservative), hvori det blev foreslået at indføre en orlovsret til personer, der passer nærtstående med handicap m.v. i hjemmet i en begrænset periode.

Det foreslås at indføre en bestemmelse om ansættelse til pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i op til 6 måneder. Dette forslag supplerer de eksisterende muligheder for pasning af børn og voksne med handicap eller alvorlig sygdom samt døende. Beskæftigelsesministeren fremsætter samtidig lovforslag om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i hjemmet.

Forslaget sammenholdt med forslag til lov om orlov til lønmodtagere har til formål at give bedre muligheder for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan varetage pasnings- og omsorgsopgaver over for nærtstående, samtidig med at de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1 Gældende ret

Der findes allerede flere bestemmelser i lov om social service, som giver hjemmel til at ansætte en person til varetagelse af praktiske og personlige opgaver over for en person med handicap m.v., fx §§ 71, stk. 3, 76, stk. 2, og 77 i lov om social service. Forudsætningen for at benytte disse bestemmelser er, at personen ved aftale med sin arbejdsgiver kan opnå orlov fra sit erhvervsarbejde. Endvidere er det personen med handicap, der som udgangspunkt har arbejdsgiveransvaret ved hjælp efter §§ 76 og 77.

Der har bl.a. fra handicaporganisationernes og politisk side været ønske om, at der blev indført en ret til orlov for personer, der i en periode passer en nærtstående med handicap m.v. i hjemmet. Endvidere har det været ønsket, at de arbejdsmarkedsrelaterede rettigheder bevares under orloven, bl.a. A-dagpengeret.

2.2 Lovforslagets indhold

Som opfølgning på beslutningsforslag B 187 fremsættes forslag om ansættelse og løn i op til 6 måneder i forbindelse med pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet.

Forslaget er et supplement til de øvrige muligheder for at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet.

Det foreslås, at en person med tilknytning til arbejdsmarkedet ansættes af kommunen med løn i op til 6 måneder i sammenhæng, når personen efter aftale med den nærtstående med handicap m.v. passer den pågældende i hjemmet i en periode, hvor det fx skal overvejes om ophold uden for hjemmet er det mest hensigtsmæssige, eller hvor der er behov for i en afgrænset periode at varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde samtidig.

Det er en betingelse, at kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er personen, der varetager pasningsopgaven. Det betyder, at kommunen som udgangspunkt bør godkende pasningsforholdet, hvis der er enighed mellem personen og den nærtstående, men der kan i visse tilfælde være særlige faglige hensyn, fx af sygeplejemæssig art, der taler imod etablering af pasningsforholdet.

Kommunens afgørelse kan indbringes for Det Sociale Nævn efter bestemmelserne i kap. 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Formålet kan fx være at passe den nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig sygdom i en periode, hvor det overvejes, om den pågældende skal have døgnophold uden for hjemmet, fx i døgninstitution, opholdssted eller familiepleje til børn eller plejebolig for voksne e.l., jf. §§ 92 og 140, stk. 1, i lov om social service. Formålet kan også være at varetage særlige omsorgsopgaver, fx deltagelse ved behandlinger på sygehus, praktiske og sociale støttefunktioner m.v.

Forslaget til § 103 a sammenholdt med lovforslaget om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, adskiller sig fra de nuværende ydelsesbestemmelser ved:

Der indføres en orlovsret for lønmodtagere (Beskæftigelsesministerens lovforslag).

Der indføres en pligt for kommunen til at ansætte personen i op til 6 måneder på almindelige vilkår.

Under pasningsforholdet oppebæres en egentlig lønindtægt .

Der er således tale om et egentligt lønarbejde, hvoraf der optjenes ret til A-dagpenge m.v. under ansættelsesforholdet.

Forslaget til § 103 a omfatter ligeledes arbejdsledige og selvstændige erhvervsdrivende.

Kommunen er forpligtet til at give rådgivning og vejledning samt tilbyde den nødvendige støtte i form af fx aflastning i pasningsperioden.

I pasningsperioden ansættes personen af kommunen. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunen. Ansættelsesforholdets længde kan være op til 6 måneder i sammenhæng. Kommunen har arbejdsgiveransvaret over for personen i ansættelsesperioden.

Der er ikke mulighed for, at andre personer efterfølgende kan ansættes til pasning af den pågældende nærtstående.

Det skønnes, at der vil være ca. 1.200 personer årligt, der i gennemsnitligt 3 måneder vil benytte sig af muligheden for pasning af nærtstående efter forslaget til § 103 a.

Mill. kr. i 2002 PL 2002 2003 2004 ff

Forslag om ansættelse til pasning af nærtstående 0,3 0,7 0,7

Forslaget skønnes at medføre nogle administrative merudgifter for kommunerne, fx i forbindelse med indgåelse af ansættelsesaftaler med de personer der ansættes til at passe nærtstående med nedsat funktionsevne i hjemmet.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke erhvervsmæssige konsekvenser.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget giver mænd og kvinder lige ret. De eksisterende ordninger, som giver mulighed for at passe nærtstående, benyttes imidlertid for langt den overvejende del af kvinder. Det må forventes, at det ligeledes fortrinsvis vil være kvinder, der vil benytte muligheden for at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter forslaget til § 103 a. Forslaget forventes derfor i praksis at have visse negative ligestillingsmæssige konsekvenser, som dog til dels opvejes af, at personen ansættes af kommunen og derved bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har sammen med forslag til lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, været sendt til høring hos:

Statsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Ligestillingsafdelingen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Den Sociale Ankestyrelse, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Socialchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, FOA, De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Epilepsiforening, Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Landsforeningen LEV, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Patient Foreningernes Samvirke, Kontaktudvalget for Små og Mindre Sygdoms- og handicapforeninger, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Børnerådet, Ældresagen, Ældremobiliseringen og Advokatsamfundet samt Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Forslaget skønnes at medføre merudgifter på 0,3 mill. kr. i 2002 og 0,7 mill. kr. i 2003 ff.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen For kommunerne skønnes der at være en administrativ merbelastning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser Ingen Forslaget om § 103 a giver lige ret for mænd og kvinder, men i praksis vil det formentlig overvejende være kvinder, der ansættes til pasning af nærtstående med nedsat funktionsevne.

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Lovforslaget omfattes af lovovervågning. Det er som led heri bl.a. hensigten efter en treårig periode at udarbejde en rapport, der vil blive sendt til høring hos de myndigheder og organisationer, der er hørt i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse. Rapporten og høringssvarene vil blive sendt til Folketingets Socialudvalg.

Til nr. 1

Ad stk. 1

Det foreslås, at erhvervsaktive personer med nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse kan ansættes af kommunen til pasning af den pågældende, hvis plejebehovet skønnes at svare til et fuldtidsarbejde, eller hvor alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, dvs. i døgninstitution, opholdssted eller familiepleje til børn eller plejebolig e.l. til voksne, jf. §§ 92 og 140, stk. 1, i lov om social service. Pasningsforholdet kan også omfatte varetagelse af særlige omsorgsopgaver, fx deltagelse i behandlinger på sygehus, praktiske og sociale støttefunktioner m.v.

Det forudsættes, at forslaget til § 103 bliver omfattet af bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, jf. bekendtgørelse nr. 108 af 17. februar 1998.

Som nærtstående anses fx ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med en så tæt tilknytning, at det er nærliggende, at pasningen og omsorgen varetages af den pågældende person. Det er ikke en betingelse, at der har været fælles bopæl forud for etablering af pasningsforholdet. Under pasningsforholdet forudsættes det, at der enten er bofællesskab, eller at parterne bor så tæt på hinanden, at formålet med bestemmelsen kan opfyldes.

Det foreslås, at personkredsen omfatter personer (børn, voksne og ældre), der har en varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, herunder demente, eller en langvarig men ikke uhelbredelig indgribende lidelse. Det forudsættes som udgangspunkt, at en langvarig lidelse forventes at vare et år eller mere.

Det er væsentligt, at parterne er enige om etablering af pasningsforholdet, og kommunen skal forud for pasningsforholdet vurdere, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod pasning af den nærtstående i hjemmet af den pågældende person.

Som udgangspunkt forudsættes det, at kommunen godkender pasningsforholdet, hvis personen og den nærtstående er enige om etablering af forholdet. Der kan imidlertid være situationer, hvor fx handicappet eller den indgribende lidelse medfører behov for en særlig faglighed hos den person, der passer den nærtstående, eller kommunen skønner, at pasnings- og omsorgsopgaverne er så fysisk eller psykisk belastende for personen, at det ikke vurderes at være til gavn for hverken personen eller den nærtstående at etablere pasningsforholdet.

Ad stk. 2

Personen ansættes af den kommune, hvor den nærtstående med nedsat funktionsevne bor, og kommunen har arbejdsgiveransvaret over for personen. Det foreslås, at lønnen udgør 14.875 kr. (PL 2002) om måneden. Af dette beløb skal der tilbageholdes A-skat, AM-bidrag, lønmodtagerens eget bidrag til ATP og arbejdsmarkedspension (4 pct.) samt SP-bidrag efter de almindelige regler herom. Derudover skal kommunen som arbejdsgiver betale sin andel af ATP og arbejdsmarkedspension (8 pct.) samt feriepenge efter ferielovens regler.

De samlede lønmodtagerudgifter udgør herefter ca. 18.075 kr. (PL 2002) månedligt.

Den foreslåede aflønning tager udgangspunkt i højeste sygedagpengebeløb, jf. § 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, med tillæg af bidrag til ATP, arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag og bidrag til arbejdsmarkedspensionsordninger. Dertil kommer udgifter til optjening af ferie efter ferielovens bestemmelser.

Det forudsættes, at bidraget til arbejdsmarkedspension indbetales af kommunen til personens egen pensionskasse, forsikringsselskab e.l., hvor det hidtidige pensionsbidrag er blevet indsat. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, opretter kommunen en pensionsopsparing, fx i Kommunernes Pensionsforsikring, efter aftale med den pågældende.

Ad stk. 3

Personen ansættes af kommunen til at passe den nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i op til 6 måneder i sammenhæng. Ansættelse til pasning af den pågældende nærtstående kan kun ske én gang, dvs. at der ikke er mulighed for, at andre personer efterfølgende ansættes til pasning af den pågældende.

Grunden til dette er, at der ved ordningen tilstræbes en midlertidig pasningsmulighed, så der er mulighed for i ro at overveje evt. varigt ophold uden for hjemmet, herunder de praktiske opgaver og følelsesmæssige belastninger forbundet hermed, eller varetage midlertidige pleje- og omsorgsopgaver ved alvorlig sygdom m.v. Sigtet med ordningen er ikke et langvarigt eller varigt pasningsforhold i hjemmet.

Aftale om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres. I de tilfælde, hvor personen vender tilbage til sin tidligere arbejdsplads tidligere end oprindelig aftalt, falder den del af de varslede, men ikke anvendte måneder bort, og kan ikke senere anvendes.

Ad stk. 4

Ansættelsesaftalen skal indeholde oplysninger om de forhold, der er nævnt i lov om arbejdsgivers pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994.

Hvis ansættelsesforholdet af forskellige årsager ophører inden den aftalte ansættelsesperiodes udløb, skal en lønmodtager, der har orlov fra sit arbejde, uden ugrundet ophold give sin tidligere arbejdsgiver meddelelse om, at arbejdet ønskes genoptaget, sammenhold med varslet i § 2 i forslag til lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.

Hvis ansættelsesforholdet på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i én måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse.

Som undskyldelige omstændigheder kan fx nævnes den nærtståendes død, egen sygdom eller andre personlige forhold, der gør det umuligt at udføre pasnings- og omsorgsopgaverne.

Kommunens afgørelser efter forslaget til § 103 a, stk. 1, kan indbringes for Det Sociale Nævn efter bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Eventuel uenighed mellem personen og kommunen om fortolkning af ansættelsesaftalen, spørgsmål om misligholdelse o.l. kan ikke indbringes for Det Sociale Nævn.

Til nr. 2

Det foreslås, at udgifterne til løn under ansættelse til pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse endeligt afholdes af den kommune, hvor den nærtstående bor.

Til nr. 3

Det foreslås, at lønnen reguleres hver den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Regulering foretages første gang med virkning for 2003.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 3. 1. Efter § 103 indsættes: » Kapitel 19 a Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom § 103 a . En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, ansættes af kommunen, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 2) at der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og 3) at kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. Rk. 4. Stk. 2 . Personen ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 14.875 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen. Rk. 5. Stk. 3 . Personen kan ansættes i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Der kan kun ske ansættelse til pasning af den pågældende nærtstående én gang. Aftale om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Rk. 6. Stk. 4 . Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i én måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse. « Rk. 7. § 129 2. I § 129, stk. 3, indsættes efter nr. 13: Rk. 8. Stk. 3. Kommunen afholder, medmindre foranstaltningerne m.v. er omfattet af grundtakster, jf. §§ 131 a og 131 c, endeligt udgifterne til følgende: 1) Foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte efter § 40, stk. 2, nr. 1-3, 6-10 og 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2, og stk. 3, nr. 2 og 3. 2) Personlig hjælp og pleje m.v. efter § 30 og ledsagelse efter § 31. 3) Almene tilbud efter § 65. » 14) Løn til pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 103 a. « Nr. 14-16 bliver herefter nr. 15-17. Rk. 9. 4) Udgifter til husly efter § 66. 5) Personlig hjælp efter §§ 71-73 a og 76. 6) Tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77. 7) Ledsageordning efter § 78. 8) Støtte- og kontaktperson efter §§ 79 og 80. 9) Kommunale tilbud efter § 86, § 87, stk. 4, § 88, stk. 3, og § 89. Rk. 10. 10) Ophold i boformer efter § 91. 11) Ophold for personer fyldt 67 år i amtskommunale tilbud efter §§ 92 og 93. 12) Hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af kommunen, jf. § 97, stk. 1, og § 98, stk. 1. 13) Støtte til individuel befordring efter § 103. 14) Hjælp i forbindelse med pasning af døende efter kapitel 20. 15) Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1. Rk. 11. § 136. Fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 82, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb. Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 83, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 99, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i § 28, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8. Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i § 97, stk. 5, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Stk. 6. De beløb, der er nævnt i §§ 131 a og 131 c, reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr. 1. januar 2002, med den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for det år, hvor beløbene skal gælde. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb. 3. Efter § 136, stk. 6 , indsættes som nyt stykke: » Stk. 7 . Det beløb, der er nævnt i § 103 a, stk. 2, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2003. «

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 103 indsættes: » Kapitel 19 a Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom § 103 a . En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, ansættes af kommunen, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 2) at der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og 3) at kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.

Stk. 2 . Personen ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 14.875 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.

Stk. 3 . Personen kan ansættes i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Der kan kun ske ansættelse til pasning af den pågældende nærtstående én gang. Aftale om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres.

Stk. 4 . Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i én måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse. «

§ 129 2. I § 129, stk. 3, indsættes efter nr. 13:

Stk. 3. Kommunen afholder, medmindre foranstaltningerne m.v. er omfattet af grundtakster, jf. §§ 131 a og 131 c, endeligt udgifterne til følgende: 1) Foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte efter § 40, stk. 2, nr. 1-3, 6-10 og 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2, og stk. 3, nr. 2 og 3. 2) Personlig hjælp og pleje m.v. efter § 30 og ledsagelse efter § 31. 3) Almene tilbud efter § 65. » 14) Løn til pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 103 a. « Nr. 14-16 bliver herefter nr. 15-17.

4) Udgifter til husly efter § 66. 5) Personlig hjælp efter §§ 71-73 a og 76. 6) Tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77. 7) Ledsageordning efter § 78. 8) Støtte- og kontaktperson efter §§ 79 og 80. 9) Kommunale tilbud efter § 86, § 87, stk. 4, § 88, stk. 3, og § 89.

10) Ophold i boformer efter § 91. 11) Ophold for personer fyldt 67 år i amtskommunale tilbud efter §§ 92 og 93. 12) Hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af kommunen, jf. § 97, stk. 1, og § 98, stk. 1. 13) Støtte til individuel befordring efter § 103. 14) Hjælp i forbindelse med pasning af døende efter kapitel 20. 15) Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1.

§ 136. Fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 82, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb. Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 83, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 99, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i § 28, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8. Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i § 97, stk. 5, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Stk. 6. De beløb, der er nævnt i §§ 131 a og 131 c, reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr. 1. januar 2002, med den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for det år, hvor beløbene skal gælde. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb. 3. Efter § 136, stk. 6 , indsættes som nyt stykke: » Stk. 7 . Det beløb, der er nævnt i § 103 a, stk. 2, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2003. «

Versioner

1. 2002-02-27