Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00142@2002-02-28/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »4 år« til: »3 år«.

2. I § 4 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »4 år.« til: »3 år, medmindre dagsinstitutionen alene er indrettet til børn under 3 år.«.

3. § 5, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen og i 1. 10. klasse. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Undervisningsministeren kan fravige § 5, stk. 1-4, § 7, § 8, § 16, stk. 1, og § 36, stk. 2, i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.«.

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 6. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 3, ændres »er etableret« til: »skal etableres«.

Stk. 1. § 1, nr. 3, og § 2 træder i kraft den 1. august 2002.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2003.

Der henvises til lov nr. 313 af 26. juni 1975 om folkeskolen (lovforslag nr. 79), Folketingstidende 1974-75 2. samling, Folketingets Forhandlinger spalte 352, 1085, 6043, 6413, Tillæg A spalte 1249, Tillæg B spalte 833, 1213, lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen (lovforslag nr. 270), Folketingstidende 1992-93, Folketingets Forhandlinger spalte 8590, 9038, 11184, 11475, Tillæg A spalte 8905, Tillæg B spalte 1955 og Tillæg C spalte 1547, lov nr. 413 af 22. maj 1996 om ændring af lov om folkeskolen (lovforslag nr. 147) Folketingstidende 1995-96, Folketingets Forhandlinger spalte 2385, 2895, 6165, 6366, Tillæg A spalte 3157, Tillæg B spalte 573, Tillæg C spalte 604 og lov nr. 486 af 1. juli 1998 om ændring af lov om folkeskolen (lovforslag nr. 162), Folketingstidende 1997-98, Folketingets Forhandlinger spalte 3986, Tillæg A spalte 3131, 3136.

Lovforslaget er et led i regeringens målsætning om, at alle børn får det maksimale faglige og sociale udbytte af undervisningen i folkeskolen. Gode danskkundskaber ved skolestart er en forudsætning for at opnå dette mål, og regeringen ønsker med dette lovforslag at flytte fokus fra modersmålsundervisning til en intensiveret sprogstimuleringsindsats i førskolealderen.

Ved at stille kommunalbestyrelserne så frit som muligt med hensyn til udbudet af modersmålsundervisningen sikres det, at kommunerne kan tilrettelægge en integrationsproces, der efter en lokal vurdering giver de bedste resultater. At give kommunerne større frihedsgrader på dette område skal også ses i forlængelse af målene i regeringsgrundlaget om forenkling og afbureaukratisering af den offentlige sektor.

Med forslaget vil regeringen skabe grundlag for at gøre det frivilligt for kommunalbestyrelsen, om den ønsker at tilbyde modersmålsundervisning, dog således at der bevares adgang til at pålægge kommunalbestyrelserne en nærmere afgrænset forpligtelse til at undervise tosprogede børn fra EU- og EØS-lande, navnlig for at sikre opfyldelsen af forpligtelsen til at fremme modersmålsundervisning af sådanne børn, jf. herved EF-direktiv 77/486/EØF samt fra Færøerne og Grønland. Direktivet omfatter ifølge selve ordlyden alene børn, der forsørges af vandrende arbejdstagere fra en anden medlemsstat, men stiller ingen krav til barnets egen nationalitet. Desuden anvendes det i henhold til aftalen af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde tilsvarende på børn, der forsørges af vandrende arbejdstagere fra EØS-landene, dvs. yderligere Island, Liechtenstein og Norge.

For at undgå, at en kommunalbestyrelse i det konkrete tilfælde skal undersøge, om et barn falder ind under direktivet eller eventuelle tilsvarende forpligtelser ifølge andre dele af EU- og EØS-retten, er det hensigten at formulere forpligtelsen, således at den omfatter alle sådanne børn af EU-statsborgere og EØS-statsborgere.

Regeringen ønsker med forslaget at stille kommunalbestyrelserne mere frit i deres arbejde med at fremme integrationen og giver samtidig kommunalbestyrelserne mulighed for at gå nye veje i forsøget på at hjælpe tosprogede børn til bedre danskfærdigheder. Mens kommunalbestyrelserne forpligtes til at tilbyde modersmålsundervisning til børn fra EU- og EØS-lande samt fra Færøerne og Grønland, er kommunerne frit stillet med hensyn til at tilbyde modersmålsundervisning til børn fra tredjelande som led i skolernes undervisning i fritiden, hvor der kan kræves betaling. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser § 1, nr. 3.

Når danske børn begynder i skole, har de fleste 5-6 års erfaring med dansk talesprog. Disse talesprogserfaringer er en forudsætning for læseindlæring på dansk, elevernes faglige udbytte og siden hen grundlaget for folkeskolens fremmedsprogsundervisning. For at forstærke indsatsen for de tosprogede børn, der har sproglige behov herfor, foreslås alderen, for hvornår der skal tilbydes sprogstimulering af tosprogede børn i førskolealderen, nedsat fra 4 år til 3 år. Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunerne allerede i dag kan optage børn fra 3-årsalderen i sprogstimuleringstilbud. Nedsættelsen af aldersgrænsen sker med det sigte, at alle tosprogede børn kan begynde skolen uden sprogmæssige problemer og dermed have muligheder for at få det fulde udbytte af undervisningen fra skolestarten. Hermed er det også målsætningen, at indskolingen for de tosprogede børn vil kunne lettes, således at der ikke vil være det samme behov for at henvise børnene til særlige modtagelsesklasser eller lign., når de begynder skolegangen.

Daginstitutionstilbud er typisk aldersopdelte, hvor det almindelige er, at børnene starter i børnehaven, når de fylder 3 år. Se nedenfor under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser § 1, nr. 2. Det vil derfor være naturligt at tilbyde tosprogede børn sprogstimulering allerede fra 3-års alderen, hvor barnet typisk starter i børnehaven. En tidligere sprogstimulering vil betyde, at der kan etableres et mere målrettet forældresamarbejde, således at forældrenes aktive rolle i udviklingen af deres børns sprog kan styrkes og udbygges. Et sådant samarbejde er af stor betydning for en positiv integrationsproces. En tidligere sprogstimulering vil yderligere have en positiv betydning for barnets samlede udvikling sprogligt, begrebsmæssigt, personligt og socialt.

De kommuner, der ønsker det, vil fortsat have mulighed for at tilbyde modersmålsundervisning til børn fra tredjelande efter reglerne om fritidsundervisning i folkeskolelovens § 3, stk. 3, hvilket blandt andet vil give adgang også for andre end folkeskolens elever og gøre det muligt at opkræve deltagerbetaling.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer, at kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning delvis ophæves, og at kommunernes pligt til at tilbyde sprogstimulerende aktiviteter for småbørn udvides til at omfatte de 3-årige.

Det er regeringens vurdering, at en øget dansksproglig indsats i førskolealderen vil indebære mindreudgifter til særlige dansksproglige støtteforanstaltninger senere i skoleforløbet. Der vil således være tale om en fremrykket indsats. Regeringen er ligeledes af den opfattelse, at en større satsning på tidlig sprogstimulering i stedet for modersmålsundervisning vil højne det dansksproglige niveau.

Nedsættelse af aldersgrænsen for småbørn omfattet af det dansksproglige tilbud efter folkeskolelovens § 4 a fra 4 til 3 år vil isoleret betyde merudgifter.

I 1997 og senere ved vedtagelsen af »integrationspakken« i 1999 blev der foretaget regulering af bloktilskuddet ved indførelsen af først tilbud om og derefter obligatorisk krav om, at kommunerne skulle tilbyde sprogstimulerende aktiviteter for børn i 4-6-årsalderen med mulighed for, at der også kunne tilbydes dansk til børn, der ikke er fyldt 4 år. Den aftalte regulering havde en ujævn udgiftsprofil, da der forventedes afledte besparelser senere i børnenes skoleforløb i form af færre timer til ekstra danskundervisning. Det varige reguleringsniveau for bestemmelserne om dansksproglig indsats i førskolealderen udgjorde ca. 18 mio. kr. med et maksimum i indfasningen på 63 mio. kr. Med de eksisterende muligheder for at tilbyde sprogstimulering også til de 3-årige svarede denne regulering til en aktivitet, der dækkede ca. 3½ årgang.

Merudgifterne ved at fremrykke denne indsats, så kommunernes forpligtelse også omfatter de 3-årige, kan på baggrund af disse reguleringer umiddelbart skønnes at svare til ½ årgangs meraktivitet, hvilket vil give et varigt merudgiftsniveau på ca. 3 mio. kr., svarende til ca. 1/7 af ovennævnte regulering og med samme udgiftsprofil, hvilket vil sige op til godt 9 mio. kr. under indfasningen. Forslaget vil kunne betyde merudgifter også til efteruddannelse, sprogscreening, oplysningskampagner, vidensdeling m.v., hvilket dog forudsættes indeholdt i det nævnte udgiftsskøn.

Undervisningsministeriet skønner, at kommunernes samlede udgifter til modersmålsundervisning hidtil har udgjort ca. 70 mio. kr. årligt. Besparelserne ved delvis ophævelse af forpligtelsen til at tilbyde modersmålsundervisning vil imidlertid ikke kunne udgøre dette beløb.

Dette skyldes, at kommunerne fortsat skal tilbyde tosprogede børn fra EU- og EØS-lande, jf. herved direktiv 77/486/EØF, samt børn fra Færøerne og Grønland modersmålsundervisning. Denne målgruppe skønnes at udgøre ca. 8 pct. af den samlede målgruppe, der modtager modersmålsundervisning. Det vil svare til udgifter på ca. 6 mio. kr. Den gældende bekendtgørelse om modersmålsundervisning forudsætter, at der kun skal gives tilbud, hvis der kan dannes hold med mindst 12 elever. Da det er hensigten at opretholde denne forudsætning i en kommende bekendtgørelse om den kommunale pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til børn af EU- og EØS-borgere samt børn fra Færøerne og Grønland, forventes omfanget af modersmålsundervisning at blive reduceret yderligere også for denne målgruppe. Herudover vil der være udgifter til den frivillige modersmålsundervisning for børn fra tredjelande, som de kommuner, der ønsker det, fortsat vil have mulighed for at tilbyde, jf. nedenfor.

De umiddelbare økonomiske følger af lovforslaget forventes herefter som udgangspunkt at indebære følgende regulering af det kommunale bloktilskud:

(mio. kr. 2002 pl) 2002 2003 2004 2005

Ophævelse af obligatorisk modersmålsundervisning -29,0 -70,0 -70,0 -70,0

Modersmålsundervisning for EU-borgere m.fl. 3,0 4,0 4,0 4,0

Nedsættelse af aldersgrænsen for sprogstimulering 0,0 9,0 6,0 3,0

Samlet regulering -26,0 -57,0 -60,0 -63,0

Der vil blive optaget forhandlinger med de kommunale organisationer med henblik på nærmere afklaring af bloktilskudsreguleringen, herunder eventuelt regulering for udgifter, som følge af kommunernes frivillige tilbud om modersmålsundervisning. Den nærmere afklaring af de økonomiske konsekvenser af den frivillige modersmålsundervisning for børn fra tredjelande vil ske i nært samarbejde med de kommunale organisationer.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Efter EU-retten, jf. herved navnlig Rådets Direktiv af 25. juli 1977 om skolegang for børn af migrantarbejdstagere (77/486/EØS), er Danmark forpligtet til at træffe egnede foranstaltninger til at fremme undervisningen i modersmålet og i hjemlandets kultur for visse børn fra EU- og EØS-lande. Bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 3, har til hensigt fortsat at give mulighed for at benytte folkeskolelovens § 5, stk. 7, til at sikre gennemførelsen af de EU-retlige forpligtelser.

Høring

Lovforslaget har ikke været sendt til forudgående høring, men er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt til høring hos de relevante høringsparter på området.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget medfører mindreudgifter for kommunerne for så vidt angår modersmålsundervisning Forslaget medfører merudgifter for kommunerne for så vidt angår sprogstimulering

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Opfyldelse af pligten efter Rådets Direktiv af 25. juli 1977 (77/486/EØS) berøres ikke af lovforslaget

Til nr. 1

Alderen, for hvornår børn i førskolealderen, der har behov herfor og ikke er optaget i en daginstitution, skal tilbydes sprogstimulering, foreslås nedsat fra 4 år til 3 år. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Ud over aldersnedsættelsen videreføres den gældende lovs § 4 a, stk. 3, uændret. Der henvises derfor til bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det foreslås at nedsætte alderen, for hvornår børn i førskolealderen, der har behov herfor og er optaget i en daginstitution, skal tilbydes sprogstimulering, fra 4 år til 3 år. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Serviceloven fastlægger ikke, hvilke aldersklasser de forskellige former for dagtilbud kan eller skal forbeholdes. Det er således den enkelte kommunalbestyrelse, der på baggrund af lokale behov og forhold fastlægger kommunens dagtilbudsstruktur. Daginstitutioner er typisk vuggestuer for børn i alderen ½ indtil det fyldte 3. år, børnehaver for 3-6 årige børn og aldersintegrerede institutioner for ½ - 6 årige børn.

Det indføjes som noget nyt i bestemmelsen, at tilbuddet kun skal omfatte børn, der er optaget i en daginstitution, der er indrettet for børn på 3 år og derover. Dette sker for at sikre, at kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor daginstitutionen er indrettet som nævnt ovenfor, ikke er forpligtet til at oprette sprogstimuleringstilbud i vuggestuer, uanset at et barn konkret forbliver længere i den pågældende daginstitution. Ud over ovennævnte videreføres den gældende lovs § 4 a, stk. 4, uændret. Der henvises derfor til bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Ændringerne er for så vidt angår undervisning i dansk som andetsprog alene af sproglig karakter.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, indebærer forslaget en delvis ophævelse af kommunernes forpligtelse til at tilbyde modersmålsundervisning, idet der alene vil blive bevaret en pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til børn af statsborgere fra EU- og EØS-lande samt børn fra Færøerne og Grønland.

Det er ikke på nuværende tidspunkt hensigten at ændre de gældende bestemmelser om elevtal, lærerkræfter og undervisningens omfang.

I medfør af folkeskolelovens § 3, stk. 3, kan folkeskolen tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. Bestemmelsen har primært sigte mod supplerende musik- og idrætsundervisning, men er ikke begrænset hertil. Det vil derfor være muligt at tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede børn fra andre lande end EU- og EØS-lande samt Færøerne og Grønland i medfør af § 3, stk. 3, hvis kommunalbestyrelsen ønsker det. § 3, stk. 3, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at opkræve betaling af elevernes forældre for at deltage i undervisningen. Der henvises til folkeskolelovens § 50, stk. 1, nr. 1. Efter § 3, stk. 3, vil der være mulighed for, efter kommunalbestyrelsens beslutning, også at lade andre elevgrupper være omfattet af tilbuddet, såsom elever fra private skoler.

Bestemmelsens hjemmel for at fravige enkelte af lovens bestemmelser opretholdes uændret.

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3. Det indebærer, at de frie grundskoler efter de regler, som bliver fastsat med hjemmel i folkeskoleloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil, alene kan henvise elever til modersmålsundervisning i folkeskolen i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde modersmålsundervisning.

Henvisningen vil kunne ske til forskellige kommuner afhængig af, hvor der findes et relevant tilbud. De kommuner, der yder modersmålsundervisningen, kan kræve udgiften godtgjort af elevens bopælskommune, jf. § 31 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Det foreslås, at loven for så vidt angår modersmålsundervisning for tosprogede børn træder i kraft den 1. august 2002. Bestemmelserne om sprogstimulering af førskolebørn træder i kraft den 1. januar 2003. Hermed får kommunalbestyrelserne mulighed for at indrette sig på aldersnedsættelsen for pligten til at tilbyde sprogstimulering.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, foretages følgende ændringer:

§ 4a. - - - Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 4 år. 1. I § 4 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »4 år« til: »3 år«.

§ 4a. - - - Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 4 år. Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår. 2. I § 4 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »4 år.« til: »3 år, medmindre dagsinstitutionen alene er indrettet til børn under 3 år.«.

§ 5. - - - 3. § 5, stk. 7, affattes således:

Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever i børnehaveklassen og i 1. 10. klasse. Undervisningsministeren kan desuden bestemme, at der skal tilbydes tosprogede elever undervisning i deres modersmål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisning af tosprogede børn og kan i den forbindelse fravige § 5, stk. 1 4, § 7, § 8, § 16, stk. 1, og § 36, stk. 2. » Stk. 7 . Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Undervisningsministeren kan fravige § 5, stk. 1-4, § 7, § 8, § 16, stk. 1, og § 36, stk. 2, i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisningen i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.«.

§ 2

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 6. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 3. - - - Stk. 3. Skolen henviser tosprogede til den undervisning i deres modersmål, som er etableret for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning. 1. I § 3, stk. 3, ændres »er etableret« til: »skal etableres«.

Versioner

1. 2002-02-28