Forslag til Lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.\n(Nedsættelse af sagsbehandlingstiden, udvidelse af den sikrede personkreds og udvidet adgang til at betale behandlingsudgifter m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00146@2002-02-28/da
Indhold
I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, affattes 3. pkt . således:
»Arbejdsgiverens ægtefælle er sikret efter stk. 2.«.
2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke.:
»Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der udfører arbejde her i landet, er omfattet af loven, når de er sikret efter § 5, stk. 2.«
Stk. 2 4 bliver herefter stk. 3 5.
3. I § 4, stk. 1 og stk. 2 , § 18, stk. 1 og 2 , § 19, stk. 1 , § 43, stk. 2, § 46, stk. 3, § 53 A, stk. 1, § 55, stk. 9, § 58, stk. 1 og stk. 3, § 62, stk. 2 , og § 73 ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
4. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2, 3, 5 og 6« til: »stk. 3, 4, 6 og 7«.
5. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke.:
»Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person efter loven, jf. dog stk. 3 og 7.«
Stk. 2 6 bliver herefter stk. 3 7.
6. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 3« til: »stk. 1, 3 og 4«.
7. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nyt pkt.:
»Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, jf. stk. 2, sikrer egen person ved at tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 50.«
8. I § 6, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 6« til: »§ 5, stk. 3 og 7«.
9. § 9a, stk. 2, ophæves.
10. § 10, stk. 3, ophæves.
11. § 12, stk. 2, ophæves.
12. I § 14 ændres »§ 5, stk. 2, 2. pkt. eller efter § 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 3, 2. pkt. eller efter § 5, stk. 4«.
13. I § 16, stk. 3, § 47, stk. 4, § 49, stk. 2, § 52, stk. 4, § 53 B, stk. 1, § 55, stk. 2, og § 56 ændres »§ 5, stk. 6« til: »§ 5, stk. 7«.
14. I § 16, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 2 og 4«.
15. I § 17, stk. 2, nr. 1 ) ændres »§ 5, stk. 4« til: »§ 5, stk. 5«, og i nr. 2 ) ændres »§ 5, stk. 5 og 6« til: »§ 5, stk. 6 og 7«.
16. I § 21, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 2« til: »§ 5, stk. 3«.
17. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
18. § 23 affattes således:
» § 23. Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er omfattet af loven, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse herom. For sager, der behandles efter § 9, nr. 1 2, om ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, skal afgørelsen træffes senest 3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen. For sager, der behandles efter § 9, nr. 3 4, om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, er fristen 6 måneder.
Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3. Kan afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden for fristerne, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.«
19. § 24, stk. 1 og 2 , affattes således:
» § 24. Efter anmodning fra skadelidte eller de efterladte kan afgørelser efter § 23 genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen.
Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, over erhvervssygdomme, kan sagen genoptages inden for 5 år, fra sygdommen er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.«
20. § 27 ophæves.
21. § 30, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden fastsættes til et engangsbeløb. Er der tale om permanente udgifter, udgør beløbet den forventede gennemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er fastsat efter § 43, stk. 2, for tab af erhvervsevne.«
22. § 30, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang udgifter efter stk. 1 5 kan betales, herunder om muligheden for at betale behandlingsudgifter, inden der træffes afgørelse om erstatning m.v.«
23. § 31, stk. 1, 2. og 3. pkt ., affattes således:
»Afgørelsen træffes inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. Kan afgørelse ikke træffes inden 1 år, skal Arbejdsskadestyrelsen underrette sagens parter om grunden hertil og om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.«
24. I § 31 indsættes som nyt stk. 5:
»Stk. 5. Midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter stk. 4 udgør 25 pct. Erstatningen beregnes efter § 32, stk. 5, og udbetales i den periode, hvor skadelidtes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret.«
25. § 36, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen.«
26. I § 41 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke.:
»Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der er sikret efter § 5, stk. 2.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
27. I § 41, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »§ 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 4«.
28. I § 42, stk. 1, ændres »§ 41, stk. 3-5« til: »§ 41, stk. 3, 5 og 6«, og i stk. 2 ændres »§ 41, stk. 6« til: »§ 41, stk. 7«.
29. I § 45 indsættes som nyt pkt.:
»Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 5, stk. 2.«
30. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)« til: »Finansstyrelsen«.
31. I § 46, stk. 2, 2. pkt. og i stk. 4 ændres »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«.
32. I § 50, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 5, stk. 2.«
33. I § 53, stk. 1, indsættes efter »arbejdsgivere«: »eller selvstændige erhvervsdrivende«.
34. I § 53, stk. 2, indsættes efter »arbejdsgiver«: »eller selvstændige erhvervsdrivende«.
35. I § 53 A, stk. 1 (2 steder) og stk. 2 ændres »§ 5, stk. 5« til: »§ 5, stk. 6«.
36. § 55, stk. 1, nr. 4 ) affattes således:
»4) arbejdsgiveren for så vidt angår afgørelser om, hvorvidt en anmeldt skade er omfattet af loven.«
37. § 55, stk. 10, ophæves.
38. I § 55 A, stk. 1, § 57 A, stk. 6, § 57 F, stk. 6, § 57 K, § 57 N, § 62, stk. 1, og § 66, stk. 2 , ændres »socialministeren« til: »beskæftigelsesministeren«.
39. Efter § 55 A indsættes som ny paragraf:
» § 55 B. En administrativ afgørelse truffet af Arbejdsskadestyrelsen efter § 54 kan indbringes for byretten. En administrativ afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse efter § 55 kan indbringes for landsret.
Stk. 2. Fristen for at indbringe sager for byret eller landsret efter stk. 1 er 6 måneder, der regnes fra meddelelsen om afgørelsen til sagens parter.«
40. § 57 affattes således:
» § 57. Finansstyrelsens afgørelser efter § 46, stk. 2-4, og § 47, stk. 6, kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen, der afgør spørgsmålene på Skatteministeriets vegne.«
41. I § 57 D, stk. 2 og stk. 4 , ændres »Socialministeriet« til: »Beskæftigelsesministeriet«.
42. § 58, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.«
43. I § 63, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 4« og »§ 41, stk. 5« til: »§ 41, stk. 6«.
44. § 65 affattes således:
» § 65. Ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«
45. § 69 affattes således:
» § 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter en gang årligt.«
46. I § 74 ændres »§ 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 4«.
I lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. lov nr. 80 af 8. marts 1978, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 488 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 og § 9, stk. 7 , ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
2. § 7, nr. 5, affattes således:
»5) frister for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af, at en anmeldt skade ikke er omfattet af loven.«
Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3 5.
Stk. 2. Loven anvendes på
1) arbejdsulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader, der indtræder på ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og
2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere. Er der tale om personer omfattet af § 1, nr. 2, skal sygdommen være påvist på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Stk. 3. § 1, nr. 9, 10, 24, 39 og 42, træder i kraft den 1. juli 2002.
Stk. 4. Den 1. juli 2002 overtager Arbejdsskadestyrelsen de opgaver, der efter § 9 a, stk. 2, og § 10, stk. 3, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade er henlagt til Erhvervssygdomsudvalget.
Stk. 5. Lovens § 1, nr. 24, finder anvendelse på alle afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden.
1. Indledning
Lov nr. 390 af 20. maj 1992 om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. forarbejderne hertil (L 168 Folketingstidende 1991-92 tillæg A 3723, FF 5057, tillæg B 2177, FF 10412, FF 10422, tillæg C 1297).
Lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. forarbejderne hertil (L 48 Folketingstidende 1977-78, FF 498, tillæg A 959, FF 800, tillæg B 315, FF 6740, tillæg B 483, FF 7073, tillæg C 219).
Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der trådte i kraft den 1. januar 1993, byggede i det væsentligste på de principper, der var indført med arbejdsskadeforsikringsloven i 1978, med de justeringer, der blev fundet grundlag for på baggrund af erfaringerne ved administrationen af loven siden 1978. Loven er siden 1993 blevet ændret enkelte gange, blandt andet bør nævnes, at de pludselige løfteskader blev indført med lov nr. 343 af 6. maj 1996, og at der ved lov nr. 278 af 13. maj 1998 blev indført en ny finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader med virkning fra 1. januar 1999.
Regeringen ønsker med dette lovforslag at nedbringe de lange sagsbehandlingstider, der er påvist i en række enkeltsager, og at udvide den sikrede personkreds med selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. Forslaget skal ses som første del af en arbejdsskadereform. Herudover er der behov for at forenkle og udvide skadebegreberne. Det er imidlertid vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter i det fortsatte arbejde med en arbejdsskadereform som følge af de hermed forbundne udgifter. Der vil derfor blive nedsat et arbejdsskadeudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.
Lovforslaget medfører en ændring af lovens regler om sagsbehandling på en række områder, som erfaringen har vist forlænger sagsbehandlingstiden. Herudover giver forslaget adgang for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller til at vælge at blive omfattet af den sikrede personkreds.
Som følge af forslagene, der nedsætter den samlede sagsbehandlingstid, foreslås det at udvide muligheden for at betale for behandlingsudgifter, således at det bliver muligt at betale for fremtidige behandlingsudgifter. Det sker ved at fjerne den nuværende begrænsning, hvorefter det alene er muligt at betale disse udgifter under sagens behandling.
Endelig foreslås midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne fastsat til 25 pct. erhvervsevnetab.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3 og til lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Ændringerne har konsekvenser for lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Disse ændringer indgår også i lovforslaget.
2. Gældende ret i hovedtræk
Loven sikrer enhver, der lønnet eller ulønnet antages af en arbejdsgiver til varigt, midlertidigt eller forbigående arbejde her i landet, og loven gælder for alt arbejde, der foretages for arbejdsgiveren. Medlemmer af arbejdsgiverens familie er også sikret, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde kan sidestilles med andre arbejdere. Arbejdsgiverens ægtefælle er dog kun sikret, hvis der er indgået en lønaftale, der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste lønudbetaling forud for arbejdsskaden.
Efter lov om sikring mod følger af arbejdsskader (arbejdsskadesikringsloven) hæfter arbejdsgiveren på objektivt grundlag for ansattes arbejdsskader. Ved arbejdsskader forstås
ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår,
skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår,
pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme.
Arbejdsgiveren har efter loven pligt til at sikre sine medarbejdere mod arbejdsskader. Denne pligt opfyldes ved at
tegne forsikring for så vidt angår risikoen for ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og
tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for så vidt angår risikoen for erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.
Når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om en arbejdsskade, tager styrelsen først stilling til, om den anmeldte skade er omfattet af loven (anerkender eller afviser skaden som arbejdsskade). Når det er muligt at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelser om godtgørelse og erstatning.
Pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der ikke er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan kun anerkendes efter behandling i Erhvervssygdomsudvalget.
Erhvervssygdomsudvalget er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen er udnævnt til formand for Erhvervssygdomsudvalget.
Ved arbejdsskader har skadelidte mulighed for følgende ydelser:
1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. (behandlingsudgifter),
2) erstatning for tab af erhvervsevne og
3) godtgørelse for varigt mén.
Ved dødsfald har skadelidtes samlevende ægtefælle eller samlever under visse forudsætninger mulighed for følgende ydelser:
1) overgangsbeløb ved dødsfald og
2) erstatning for tab af forsørger.
Også efterladte børn, som skadelidte havde forsørgerpligt over for, har krav på erstatning for tab af forsørger.
Erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger udbetales som udgangspunkt som en løbende erstatning, der i nogle tilfælde skal og i andre tilfælde kan udbetales som en kapitalerstatning (engangsbeløb).
Arbejdsskadesikringsloven administreres af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med en række forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om anerkendelse af konkrete skader og om erstatning og godtgørelse efter loven. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, der træffer den endelige administrative afgørelse. Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses afgørelse kan indbringes for domstolene.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedbringelse af sagsbehandlingstiden
Der har i enkeltsager været rejst kritik af længden af den samlede sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager, hvor det samlede tidsforløb efter anke, genoptagelse og anlæggelse af retssag har været meget langvarigt. Kritikken har givet anledning til at overveje, hvilke faktorer der i særlig grad forlænger sagsbehandlingen, og om det vil være muligt at nedbringe sagsbehandlingstiden gennem en smidigere sagsbehandling.
De almindelige forvaltningsretlige retsgarantier sætter de ydre rammer for sagsbehandlingen i arbejdsskadesager og sikrer, at en sag bliver forsvarligt oplyst, før der træffes afgørelse.
Reglerne om adgang til anke og genoptagelse styrker retssikkerheden ved, at sagens parter kan få en afgørelse efterprøvet, eller få vurderet, om ændringer i situationen kan føre til ændrede erstatningsafgørelser. Reglerne medfører dog samtidig, at det samlede sagsbehandlingsforløb kan blive forlænget, hvilket kan opleves som belastende.
Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen fremover træffer en samlet afgørelse om erstatning , som indeholder de nuværende afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, godtgørelse for varigt mén og, om muligt, erstatning for tab af erhvervsevne. En samlet afgørelse vil betyde, at skadelidte som hidtil får en afgørelse, hvis skaden afvises som arbejdsskade. Hvis skaden anerkendes som arbejdsskade, træffes der ikke en selvstændig afgørelse herom. Derimod træffes der samlet afgørelse om anerkendelse, godtgørelse for varigt mén og, om muligt, erstatning for tab af erhvervsevne, når godtgørelses- og erstatningsspørgsmålet kan gøres op. Vurderes det, at spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne vil trække afgørelsen om godtgørelse for varigt mén unødigt i langdrag, kan Arbejdsskadestyrelsen træffe selvstændig delafgørelse om anerkendelse og godtgørelse for varigt mén. Sagen vil i disse tilfældet blive behandlet videre med henblik på en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.
Formålet med forslaget om en samlet afgørelse er at reducere den samlede sagsbehandlingstid i sager vedrørende skader, der er omfattet af loven. Efter de gældende regler bruges der sædvanligvis 14 dage på partshøring inden selvstændig afgørelse om anerkendelse. Når afgørelse om anerkendelse er truffet, må afgørelse om ydelser efter loven afvente ankefristen på 4 uger. Med forslaget spares disse sagsskridt, hvilket kan reducere sagsbehandlingstiden i alle anerkendte sager i op til 1-1½ måned. Herudover vil fokusering på en samlet afgørelse i højere grad end i dag, hvor der samlet træffes 3-4 afgørelser med ankemulighed, lægge op til, at sagsbehandlingen tilrettelægges med henblik på at træffe en hurtig samlet afgørelse.
Kravet om samlet afgørelse medfører, at den hidtidige afslutningsform, hvor arbejdsskaden anerkendes uden formel afgørelse om erstatningsfølger, ikke længere kan anvendes. Dette medfører i disse sager, hvor der fremover skal træffes afgørelse om erstatning, en mindre forlængelse af sagsbehandlingstiden, idet der blandt andet skal foretages partshøring inden erstatningsafgørelsen.
En samlet afgørelse vil gøre sagsbehandlingen mere overskuelig og forståelig for skadelidte og efterladte. Det undgås samtidig, at skadelidte efter en meddelelse om anerkendelse af arbejdsskaden opbygger en forventning om erstatning, inden de egentlige erstatningsafgørelser om mén og erhvervsevnetab træffes.
Endelig vil det samlede ankesagsforløb i en arbejdsskadesag blive reduceret i forhold til i dag, idet klagesagsbehandlingen vil omhandle en samlet afgørelse frem for flere ankesagsbehandlinger på forskellige tidspunkter i sagsforløbet.
Anker forsikringsselskabet eller arbejdsgiveren Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, har anken som hidtil opsættende virkning. Det indebærer, at erstatningen ikke udbetales, før Den Sociale Ankestyrelse har truffet afgørelse. Der ændres ikke ved disse regler.
Ankefristen er 4 uger. Det indebærer, at arbejdsgiveren og forsikringsselskabet inden for denne frist skal afklare, om afgørelsen eller dele heraf skal indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Hvis arbejdsgiveren uden at underrette forsikringsselskabet anker Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for så vidt angår anerkendelsen, udbetaler forsikringsselskabet godtgørelse og erstatning. Arbejdsgiveren bør derfor som hidtil underrette sit forsikringsselskab, hvis denne udnytter sin ret til at anke.
Det foreslås, at der fortsat skal være frister for afgørelser om afvisning af den anmeldte skade som arbejdsskade og for den samlede sagsbehandlingstid, indtil der træffes afgørelse om erstatning. Det foreslås, at den nuværende frist på 3 måneder for sager, der behandles efter reglerne om ulykker, bevares. Samtidig foreslås fristen for sager, der behandles efter reglerne om erhvervssygdomme, nedsat til 6 måneder. Fristen for den samlede afgørelse i sagen foreslås nedsat fra 2 år til 1 år. Idet den selvstændige afgørelse om anerkendelse bortfalder, vil Arbejdsskadestyrelsen løbende sende kopi af alle udgående breve til skadelidte eller de efterladte. Herved sikres, at skadelidte løbende er orienteret om sagens aktuelle status.
Det foreslås, at Erhvervssygdomsudvalgets kompetence og opgaver ændres til at have et mere generelt indhold.
Udvalget skal fortsat have en generel rådgivende funktion ved vurderingen af sygdomme, der skal optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Derimod skal Erhvervssygdomsudvalgets nuværende opgave med vurdering af anerkendelsesspørgsmålet i konkrete sager om sygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme og pludselige løfteskader administreres i Arbejdsskadestyrelsen. Herved frigøres der resurser i Erhvervssygdomsudvalget, der kan anvendes til en mere generel stillingtagen til og drøftelse af sammenhængen mellem bestemte påvirkninger på arbejdet og udviklingen af sygdomme.
Det foreslås derfor, at Arbejdsskadestyrelsen også behandler konkrete sager om anerkendelse af pludselige løfteskader og sygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme. Herved vil sagsbehandlingstiden i disse sager blive nedsat med ½ - 1 år.
Det foreslås at stramme op på adgangen til at genoptage sager om anerkendelse af sager, der er afvist som erhvervssygdomme med begrundelsen, at de ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Praksis vil blive strammet op med hensyn til adgangen til at dispensere fra fristen for genoptagelse af erstatningsspørgsmål, således at der kræves væsentlig større dokumentation for sammenhængen mellem en skade og senere ændrede forhold, der først manifesterer sig mere end 5 år efter, at erstatningsspørgsmålet er afgjort.
Ligeledes foreslås en søgsmålsfrist på 6 måneder for at anlægge retssag i arbejdsskadesager.
Indførelse af en søgsmålsfrist vil medføre, at skadelidte og forsikringsselskabet hurtigere skal tage stilling til, om man ønsker at anlægge retssag, og at sagen dermed hurtigere får sin endelige afgørelse, som sagens parter vil kunne indrette sig på.
Som led i bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiden vil Arbejdsskadestyrelsen styrke udviklingen af digital forvaltning på arbejdsskadeområdet. Det indebærer, at udviklingen af den digitale forvaltning på arbejdsskadeområdet styrkes gennem etablering af bedre IT-kommunikation og IT-baserede servicefællesskaber. Merudgifterne forudsættes finansieret via en forhøjelse af Arbejdsskadestyrelsens administrationsbidrag. Indførelsen af nye IT-redskaber skønnes på længere sigt at ville give administrative besparelser i Arbejdsskadestyrelsen.
3.2. Udvidelse af den sikrede personkreds
Det foreslås, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller nu får mulighed for at blive sikret efter loven. Det foreslås, at det bliver lovens almindelige regler, der som udgangspunkt kommer til at gælde for de pågældende, der vælger at sikre sig efter loven.
Dette er i overensstemmelse med beslutningsforslag B 131/2001 fra Venstre og Konservative.
Det fremgår af beslutningsforslaget, at formålet er at give de pågældende personer et sikkerhedsnet og at ligestille alle personer på arbejdsmarkedet ved arbejdsskade.
Nogle selvstændige erhvervsdrivende har været i en vildfarelse med hensyn til sikringens omfang, når de har sikret de ansatte, idet de er gået ud fra, at de også selv var sikret efter loven.
Den tidligere frivillige sikring af selvstændige erhvervsdrivende blev opgivet i 1978, især på grund af, at årslønnen, der blev brugt til at beregne invaliditetserstatningen, var maksimeret på et niveau, der ikke svarede til niveauet for ansatte.
Forslaget indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan vælge at blive omfattet af loven. De får hermed en ret til at sikre egen person. Udnytter de denne ret, bliver de berettiget til erstatning og godtgørelse m.v. i tilfælde af skade, på lige fod med ansatte. De selvstændige erhvervsdrivende får også ret til at efterprøve Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i Den Sociale Ankestyrelse.
Selvstændige erhvervsdrivende havde efter tidligere lovgivning (indtil 1978) mulighed for at tegne frivillige forsikringer for egen person og for en medhjælpende ægtefælle. Der gjaldt imidlertid en række særregler (især med hensyn til fastsættelse af den årsløn, der lå til grund for beregningen af invaliditetserstatningen og reguleringen heraf) for forsikringerne, der indebar, at de ikke var attraktive for de selvstændige erhvervsdrivende, der i stedet valgte at tegne private ulykkesforsikringer m.v. Adgangen til at tegne frivillige forsikringer for den personkreds bortfaldt derfor i 1978.
Det foreslås at genindføre denne ordning, men at forenkle ordningen og tage udgangspunkt i lovens almindelige regler ved behandlingen af skadesager vedrørende selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.
3.3. Udvidet adgang til at betale behandlingsudgifter
Som det fremgår af afsnit 2 under de almindelige bemærkninger til lovforslaget, kan der normalt kun betales for behandlingsudgifter »under sagens behandling«. For at undgå, at skadelidtes ret til at få betalt behandlingsudgifter bliver forringet som følge af de dele af lovforslaget, der indebærer, at sagsbehandlingstiden nedbringes, foreslås det at udvide adgangen til at få betalt behandlingsudgifter, svarende til reglerne i erstatningsansvarsloven.
Forslaget indebærer, at skadelidte fortsat kan få betalt behandlingsudgifter løbende efter regninger »under sagens behandling«. Som det nye indebærer forslaget, at Arbejdsskadestyrelsen når der træffes en samlet afgørelse om erstatning (om anerkendelse, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne) også skal tage stilling til skadelidtes fremtidige behandlingsbehov og træffe afgørelse herom.
Det foreslås, at principperne i § 1a i erstatningsansvarsloven der træder i kraft den 1. juli 2002 finder anvendelse med de tilpasninger, som forskellene mellem erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven i øvrigt indebærer.
Det vil sige, at fremtidige behandlingsudgifter skal betales med et engangsbeløb på grundlag af et skøn over skadelidtes fremtidige behandlingsbehov. Er der tale om permanente udgifter, udgør engangsbeløbet den årlige udgift ganget med kapitaliseringsfaktoren for erstatning for tab af erhvervsevne.
Det foreslås, at det bliver muligt at træffe selvstændig afgørelse om behandlingsudgifter »under sagens behandling« , inden den samlede afgørelse om erstatning m.v. træffes. Reglerne herom vil indgå i de retningslinier, chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter § 30, stk. 5.
3.4. Øvrige ændringer
Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 24, en justering af § 31 om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, der er nødvendiggjort på grund af den uklarhed, der er skabt blandt andet ved enkelte domsafgørelser.
Endelig indeholder lovforslaget i § 1, nr. 41, en præcisering af bestemmelsen om, at de ansatte i Arbejdsskadestyrelsen ikke må være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget
4.1. Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af at udvide adgangen til dækningen af behandlingsudgifter skønnes at medføre en stigning i udgifterne på 13,0 millioner kr. Udgiften finansieres af forsikringsbidrag, heraf vedrører 9,0 millioner kr. private arbejdsgivere, 3,0 millioner kr. den kommunale sektor og 1,0 millioner kr. de statslige arbejdsgivere.
Hertil kommer merudgifter til erstatninger til selvstændige, der vælger at blive omfattet af ordningen. Udgifterne finansieres af bidrag fra de selvstændige. Hvis alle selvstændige og medhjælpende ægtefæller tilslutter sig ordningen, anslås de årlige udgifter at udgøre ca. 160 millioner kr. Da ordningen er frivillig, anslås de faktiske udgifter imidlertid at udgøre højst ca. 80 millioner kr., og ordningen vil delvist træde i stedet for eksisterende private ulykkesforsikringsordninger.
Nedbringelse af sagsbehandlingstiden vil ikke medføre en stigning i erstatningsudgifterne. En reduktion af sagsbehandlingstiden indebærer derimod øgede administrative udgifter på 12,0 millioner kr. og en oprustning af den digitale forvaltning, der anslås til i alt ca. 25,0 millioner kr. over en 5-årig periode. Merudgifterne til administration forudsættes indregnet i betalingen for Arbejdsskadestyrelsens administration. Merudgifterne fordeler sig med ca. 8 millioner kr. til private arbejdsgivere og ca. 4 millioner kr. for offentlige arbejdsgivere. Hertil kommer yderligere ca. 3 millioner kr. for private og ca. 2 millioner kr. for offentlige arbejdsgivere i de første 5 år i forbindelse med IT-udbygningen. Der er søgt særskilt prisforhøjelse vedrørende oprustningen af den digitale forvaltning i forbindelse med ændringsforslagene til finanslovsforlaget for 2002.
De samlede merudgifter kan på grundlag af ovenstående opgøres til ca. 30 millioner kr. årligt de første 5 år og derefter 25 millioner kr. årligt. Udgifterne fordeler sig de første 5 år med ca. 20 millioner kr. for private arbejdsgivere, ca. 8 millioner kr. for den kommunale sektor og ca. 2 millioner kr. for staten. De følgende år fordeler udgiften sig med ca. 17 millioner kr. for private arbejdsgivere, ca. 7 millioner kr. for den kommunale sektor og ca. 1 million kr. for den statslige sektor.
Afklaringen af bestemmelsen om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne vil være økonomisk neutral i forhold til praksis indtil efteråret 2001.
Hertil kommer en merudgift til erstatninger til selvstændige erhvervsdrivende m.fl., der modsvares af øgede præmie- og bidragsbetalinger for selvstændige m.fl.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
4.2. Administrative bemærkninger
Forslaget vil generelt indebære en forenklet sagsbehandling og en betydelig nedsættelse af sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen. Også i forhold til forsikringsselskaber m.fl. samt AES vil forslaget generelt indebære en forenklet sagsbehandling.
Forslagene om nedsættelse af sagsbehandlingstiden og stramning af fristerne i loven vil, i kombination med de øvrige ændringer i reformen, medføre behov for 20 25 ekstra årsværk i Arbejdsskadestyrelsen. Merudgiften anslås at udgøre ca. 12,0 millioner kr. årligt (der fordeles med 10 millioner kr. til nye medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen og 2 millioner kr. i øgede portoudgifter i forbindelse med den øgede pligt til at underrette sagens parter). Merudgiften forudsættes indregnet i betalingen for Arbejdsskadestyrelsens administration.
Hertil kommer en merudgift til styrkelse af den digitale forvaltning, der skønnes at udgøre i alt 25,0 millioner kr. over en 5-årig periode.
4.3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den udvidede adgang til dækning af behandlingsudgifter, så udgifterne kan dækkes også efter sagens afslutning, anslås at medføre merudgifter for private arbejdsgivere på 9 millioner kr. årligt.
En udvidelse af personkredsen til også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller vil ikke indebære nogen erhvervsbelastning, fordi ordningen er frivillig.
4.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4.5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.
4.6. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
4.7. Konsekvenser for det frivillige foreningsliv
Forslaget medfører ikke konsekvenser for det frivillige foreningsliv.
4.8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Nedbringelse af sagsbehandlingstiden: 4 millioner kr. + 2 millioner kr. årligt de første 5 år. Selvstændige erhvervsdrivende: ingen. Udvidet adgang til at betale behandlingsudgifter: 4 millioner kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Nedbringelse af sagsbehandlingstiden: 8 millioner kr. + 3 millioner kr. årligt i de første 5 år. Selvstændige erhvervsdrivende: Ingen. Udvidet adgang til at betale behandlingsudgifter: 9 millioner kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
5. Høring
Til nr. 1
Efter gældende regler er arbejdsgiverens ægtefælle kun omfattet af den sikrede personkreds efter loven, hvis der er indgået en lønaftale, der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved den sidste lønudbetaling forud for arbejdsskaden. Medarbejdende ægtefæller uden lønaftaler er ikke omfattet af loven.
Lovforslaget indebærer, at den sikrede personkreds udvides med selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter loven.
Det foreslås i lyset heraf, at den nuværende pligt for arbejdsgiverne til at sikre ægtefæller med lønaftaler ophæves. I stedet får arbejdsgiverne samme mulighed for at sikre alle ægtefæller med eller uden lønaftaler.
Til nr. 2
Bestemmelsen er ny og indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller bliver omfattet af den sikrede personkreds efter loven, hvis de vælger at sikre egen person efter lovens § 5.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsskadeområdet er flyttet fra socialministerens ressortområde til beskæftigelsesministerens ressortområde.
Til nr. 4
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 5
Bestemmelsen er ny og indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person. Der henvises til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 7
Bestemmelsen er ny og angiver, hvorledes selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person ved henholdsvis at tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Til nr. 8
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 9 og 10
Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at Erhvervssygdomsudvalget skal behandle konkrete sager om anerkendelse af pludselige løfteskader.
Forslaget er et led i bestræbelserne på at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager. Der henvises til punkt 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det foreslås at ophæve § 12, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal Arbejdsskadestyrelsen meddele skadelidte, at der ved anerkendelsen af sagen er taget forbehold i de sager, hvor den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade. Da den selvstændige afgørelse om anerkendelse bortfalder ved forslaget, bortfalder behovet for denne ordensforskrift.
Til nr. 12
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 13
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 14
Forslaget er en konsekvens af, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller bliver omfattet af den sikrede personkreds efter loven, når de vælger at sikre egen person. Forslaget indebærer, at skader skal anmeldes af de pågældende selv eller når skaden har medført dødsfald af de efterladte.
Til nr. 15
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 16
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 17
Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere skal træffes selvstændig afgørelse om anerkendelse af arbejdsskader. Det foreslås derfor at omformulere overskriften til lovens kapitel 4, således at det præciseres, at kapitlet indeholder bestemmelser om frister og genoptagelse af anerkendelsesspørgsmålet.
Til nr. 18
Det foreslås som led i bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiden, at den selvstændige afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden bortfalder, således at der fremover træffes samlet afgørelse om anerkendelse, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.
Der skal fortsat træffes selvstændig afgørelse om, at en skade ikke er omfattet af loven, når det efter sagsoplysning viser sig, at en anmeldt skade ikke kan anerkendes.
Det foreslås, at den nuværende frist på 3 måneder for sager, der behandles efter reglerne om ulykker, bevares. Fristen for sager, der behandles efter reglerne om erhvervssygdomme, foreslås nedsat til 6 måneder.
Idet skader omfattet af loven ikke længere skal anerkendes selvstændigt, er der behov for, at skadelidte eller de efterladte underrettes om sagens aktuelle status og det videre sagsforløb. Det vil ske ved, at Arbejdsskadestyrelsen fremover sender kopi af alle udgående breve i sagen til skadelidte eller de efterladte. Herved sikres, at skadelidte eller de efterladte er orienteret om sagens aktuelle status og det videre sagsforløb.
Til nr. 19
Det foreslås at præcisere betingelserne for, at skadelidte kan få genoptaget en afvist sag.
Bestemmelsen i stk. 1 træder i stedet for gældende lovs stk. 1 og svarer indholdsmæssigt til lovens § 34, hvorefter erstatningsspørgsmålene efter loven kan genoptages, hvis der kommer nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, og til bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 11 efter ændringen ved lov nr. 463 af 7. juni 2001, der træder i kraft den 1. juli 2002.
Med udtrykket »sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen« tilsigtes en retstilstand, der svarer til de almindelige processuelle regler om dommes bindende virkning (materiel retskraft). Det indebærer, at kunne og burde et anbringende have været gjort gældende under behandlingen af en retssag, kan sagen ikke senere genoptages af den grund. Nye beviser medfører normalt ikke i sig selv, at en sag genoptages. Ændringer i lovgivning eller praksis kan heller ikke i sig selv begrunde, at sagen genoptages.
Der foretages en konkret vurdering af oplysningerne vedrørende den enkelte sag, men af generelle pejlingsmærker kan nævnes, at med væsentlighed forstås, at der skal være tale om oplysninger, der medfører godtgørelse eller erstatning eller en øget godtgørelse eller erstatning. I sammenhæng med genoptagelse af tidligere afviste sager vil det derfor være af betydning, om sagen på de nu foreliggende oplysninger umiddelbart ser ud til at kunne anerkendes og samtidig medføre ydelser efter loven.
Vurdering af sandsynlig årsagssammenhæng indgår også som delelement i vurderingen af den enkelte oplysnings væsentlighed. Tidsfaktoren spiller ind på den måde, at jo længere tid der går fra afgørelsen til anmodning om genoptagelse, jo strengere krav stilles der, for at den nu foreliggende oplysning får betydning for vurderingen.
Modtager Arbejdsskadestyrelsen en anmeldelse om en mulig erhvervssygdom fra en læge, der har anført diagnose og belastning, der ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, afviser Arbejdsskadestyrelsen sagen, hvis sagen ej heller kan anerkendes efter reglerne om anerkendelse af sygdomme uden for fortegnelsen.
Efterfølgende viser det sig (for eksempel ved speciallægeundersøgelse), at diagnosen var forkert. I stedet anføres en ny diagnose, som bedre svarer til belastningerne. De tidligere oplysninger i sagen modsiger ikke denne nye diagnose. Der foreligger således nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, og sagen kan genoptages.
Forslaget til stk. 2 afløser gældende lovs § 24, stk. 2. Det foreslås, at sager om anmeldte sygdomme, der er afvist af Arbejdsskadestyrelsen med begrundelsen, at sygdommen ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan genoptages inden for en frist på 5 år, hvis sygdommen senere optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det foreslås, at fristen regnes, fra sygdommen optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det er som i dag inden for rammerne af den almindelige 20-årige forældelsesfrist uden betydning, hvor lang tid der går fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og til sygdommen optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Forslaget til stk. 3 svarer til gældende lovs § 24, stk. 3. Bestemmelsen er sprogligt omformuleret, uden at der er tilsigtet realitetsændringer. Bestemmelsen indebærer, at skadelidtes eller efterladtes krav efter loven bortfalder 5 år efter arbejdsskadens indtræden, hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan behandle sagen på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller de efterladte. Der vil typisk være tale om, at skadelidte eller de efterladte ikke medvirker ved sagens oplysning. I disse situationer vil der blive truffet afgørelse på grundlag af de oplysninger, der er modtaget, hvilket kan være anmeldelsen alene.
Til nr. 20
Det foreslås at ophæve gældende lovs § 27.
Forslaget er en konsekvens af, at den selvstændige afgørelse om anerkendelse bortfalder. § 27 er en genoptagelsesregel for den særlige afslutningsform, hvor Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en skade og samtidig tilkendegivet, at der ikke umiddelbart synes at være erstatningsberettigende følger. Denne type afslutning indeholder en formel afgørelse om anerkendelse. Derimod er der ikke tale om en afgørelse om erstatning eller godtgørelse, men alene om en tilkendegivelse vedrørende disse spørgsmål.
Med forslaget om en samlet afgørelse om anerkendelse, godtgørelse for mén og erstatning for tab af erhvervsevne vil det ikke længere være muligt at afslutte en sag med en formel afgørelse om anerkendelse ledsaget af en tilkendegivelse (der ikke er en afgørelse) om godtgørelses- og erstatningsspørgsmålet, idet der fremover vil blive truffet en egentlig afgørelse om spørgsmålene. Gældende lovs § 27 vil derfor ikke have nogen selvstændig betydning, idet sagen nu skal genoptages efter de almindelige genoptagelsesregler i gældende lovs § 34.
Til nr. 21
Det foreslås at udvide adgangen til at betale for behandlingsudgifter, således at der også kan betales for fremtidige udgifter til behandling m.v.
Der henvises til afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Forslaget er en konsekvens af, at der indføres en almindelig adgang til at betale for fremtidige behandlingsudgifter. Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen om, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte regler om, at behandlingsudgifter under særlige omstændigheder kan betales, selv om sagen ikke længere er under behandling. I stedet foreslås, at reglerne, der skal fastsættes, beskriver, hvorledes udgifter til behandling kan betales, inden der træffes en samlet afgørelse om erstatning m.v.
Til nr. 23
Forslaget er et led i bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen. Der henvises til punkt 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at den samlede afgørelse om erstatning m.v. skal træffes inden 1 år. Efter gældende regler skal afgørelsen så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse.
I nogle sager vil det ikke være muligt at træffe en afgørelse om erstatning inden 1 år, idet skadelidtes helbredstilstand og erhvervsmuligheder er uafklarede. Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen i disse sager sender sagens parter en underretning om grunden til, at der ikke kan træffes afgørelse, og om, hvornår styrelsen forventer at kunne træffe afgørelse i sagen.
Da denne underretning ikke har karakter af en afgørelse, kan den ikke indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. I dag træffer Arbejdsskadestyrelsen i disse sager en egentlig afgørelse om, at der på det foreliggende grundlag ikke er ret til erstatning, men at styrelsen straks har genoptaget sagen med henblik på afklaring af erstatningsspørgsmålet. Denne afgørelsespraksis, der anvendes for at overholde den gældende 2-års-frist, giver anledning til anker til Den Sociale Ankestyrelse på det foreløbige afgørelsesgrundlag. Dette indebærer en unødig forlængelse af den samlede sagsbehandlingstid.
Det forudsættes, at Arbejdsskadestyrelsen ved vurderingen af, om der skal sendes en underretning til sagens parter, overvejer lovens øvrige muligheder. Det kan indgå i overvejelserne, om der kan træffes en foreløbig afgørelse på det foreliggende grundlag, der genoptages til fornyet overvejelse efter § 34, eller en delafgørelse om anerkendelse og godtgørelse for varigt mén.
Til nr. 24
Det foreslås i loven at fastsætte størrelsen af den midlertidige erstatning for tab af erhvervsevne.
Ved lov nr. 493 af 12. juni 1996 blev der indført en hjemmel til, at der kunne træffes en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, når skadelidtes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret.
Der er ved administrationen af denne bestemmelse opstået en række spørgsmål, der har skabt en uklarhed med hensyn til bestemmelsens rækkevidde og grundlaget for den afgørelse, der skal træffes. Denne uklarhed har medført enkelte retsafgørelser. Senest har Højesteret i dom af 10. januar 2002 præciseret retsstillingen i et vist omfang.
Det foreslås, at den midlertidige erstatning for tab af erhvervsevne fastsættes til 25 pct.
Det svarer til den praksis, som Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse fulgte indtil efteråret 2001. Efter denne praksis blev der tilkendt en løbende erstatning, der som udgangspunkt udgjorde 25 pct. Når særlige omstændigheder gjorde sig gældende, blev der fastsat en højere eller lavere erstatning. I lyset af domme fra Østre Landsret blev praksis justeret i efteråret 2001. Herefter har styrelserne fulgt en praksis, hvorefter der træffes en individuel afgørelse om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne baseret på en prognose over det varige, fremtidige erhvervsevnetab. Højesteret har i dom af 10. januar 2002 fastslået, at der ved vurderingen af den midlertidige erstatning for tab af erhvervsevne skal tages udgangspunkt i det aktuelle indtægtstab.
Det foreslås, at erstatningen som hidtil ydes i den periode, hvor skadelidtes erhvervsmæssige situation er uafklaret. Det betyder, at erstatningen kan udbetales, fra skaden er anmeldt. Når skadelidtes erhvervsmæssige situation er afklaret, ophører den midlertidige erstatning og kan eventuelt afløses af den endelige erstatning efter § 32.
Den foreslåede løsning vil give en enkel administration og en klar retsstilling for sagens parter.
Til nr. 25
Det foreslås at præcisere betingelserne for, at en efterladt ægtefælle eller samlever kan få genoptaget en sag om erstatning for tab af forsørger.
Forslaget svarer til forslaget til § 24, stk. 1, om genoptagelse af afviste sager, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.
Til nr. 26
Bestemmelsen er ny og er en konsekvens af, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller får adgang til at sikre egen person efter loven.
Der henvises til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om opgørelsen af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. Der kan opstå særlige spørgsmål ved opgørelsen af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende, som ikke opstår ved behandlingen af skadesager for ansatte.
Til nr. 27
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 28
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 29
Bestemmelsen er ny og er en følge af, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller får adgang til at blive omfattet af den sikrede personkreds. Bestemmelsen præciserer, at de pågældende på lige fod med arbejdsgivere skal afgive risikoen for ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger efter loven til et forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring. Der er tale om en frivillig ordning. Det indebærer, at der ikke er pligt til at tegne forsikringen. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller tegner andre ulykkesforsikringer.
Til nr. 30 og 31
Ændringerne er konsekvenser af, at Finansstyrelsen har overtaget Hypotekbankens opgaver.
Til nr. 32
Bestemmelsen er ny og er en følge af, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller får adgang til at blive omfattet af den sikrede personkreds. Bestemmelsen præciserer, at de pågældende på lige fod med arbejdsgivere skal afgive risikoen for pludselige løfteskader og erhvervssygdomme efter loven til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Der er tale om en frivillig ordning. Det indebærer, at der ikke er pligt til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller tegner andre forsikringer mod sygdom.
Til nr. 33 og 34
Bestemmelserne er en konsekvens af, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller får adgang til at blive omfattet af loven.
Til nr. 35
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 36
Bestemmelsen afløser gældende lovs § 55, stk. 1, nr. 4), der fastsætter, at arbejdsgiveren efter gældende regler kan indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader efter § 23 for Den Sociale Ankestyrelse. Med forslaget bortfalder den selvstændige afgørelse om anerkendelse af arbejdsskader. Det er ikke hensigten med lovforslaget at begrænse arbejdsgiverens adgang til at få efterprøvet Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om anerkendelse eller afvisning af anmeldte skader i Den Sociale Ankestyrelse.
Det foreslås derfor, at arbejdsgiveren får ret til at indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om, hvorvidt en anmeldt skade er omfattet af loven, for Den Sociale Ankestyrelse.
Det indebærer, at arbejdsgiveren kan anke delafgørelsen om, at skaden er omfattet af loven, til Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren vil fortsat alene få en afgørelse om, at skaden er anerkendt, og vil ikke få underretning om, hvorvidt skadelidte samtidig har fået en erstatning m.v.
Arbejdsgiveren kan også indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at skaden ikke er omfattet af loven, til Den Sociale Ankestyrelse.
Til nr. 37
Ændringen er en konsekvens af, at den selvstændige afgørelse om anerkendelse bortfalder og erstattes af en samlet afgørelse om erstatning m.v. Herved bortfalder grundlaget for, at Arbejdsskadestyrelsen skal afvente ankefristens udløb, inden der kan træffes afgørelse om erstatning.
Til nr. 38
Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsskadeområdet er flyttet fra socialministerens ressortområde til beskæftigelsesministerens ressortområde.
Til nr. 39
Bestemmelsen er ny. Det foreslås som led i bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiden at indføre en frist for domstolsprøvelse for så vidt angår afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse efter loven.
Efter de gældende regler i lov om sikring mod følger af arbejdsskade er der ikke nogen tidsmæssige begrænsninger for, hvor lang tid efter afgørelsen sagen kan indbringes for domstolene.
Der er imidlertid behov for, at sagens parter, inden for en relativt kort periode, kan indrette sig på, at sagen er afsluttet. Forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har et særligt behov for at fastsætte omkostninger, præmier og bidrag. Indførelsen af fristen medfører kun en tidsmæssig begrænsning og indskrænker ikke i øvrigt retten til at få prøvet den administrative afgørelse ved domstolene. Skadelidte eller deres efterladte skal orienteres om fristen ved den administrative afgørelse.
Søgsmålsfristens formål er tillige at sikre, at det fortsat er muligt at tilvejebringe beviser til brug for retssagen.
Det foreslås, at fristen er 6 måneder og løber fra tidspunktet for meddelelsen af afgørelsen. Har Arbejdsskadestyrelsen eksempelvis afvist at anerkende en arbejdsskade ved afgørelse meddelt den 10. januar 2003, kan afgørelsen indbringes for landsretten frem til den 10. juli 2003. Fristen giver skadelidte rimelig tid til at overveje et søgsmål og at undersøge sine muligheder for at få fri proces. I patientforsikringslovens § 16, stk. 2 findes en tilsvarende søgsmålsfrist.
Når søgsmålsfristen er udløbet, kan sagen ikke genoptages i Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, medmindre betingelsen for genoptagelse er opfyldt. Den vil typisk være opfyldt, når sagens faktiske forhold har ændret sig. Har sagens faktiske forhold ikke ændret sig, vil der ikke være mulighed for genoptagelse.
Domstolsprøvelse forudsætter ikke, at de administrative klagemuligheder er udtømte.
Retssag mod Den Sociale Ankestyrelse skal efter reglerne i retsplejeloven anlægges ved landsret. Arbejdsskadestyrelsen er i modsætning til Den Sociale Ankestyrelse ikke »en central statslig klageinstans« i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i retsplejelovens § 225, der er den centrale bestemmelse til regulering af, om en forvaltningssag skal behandles ved byret eller landsret.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at retssag mod Arbejdsskadestyrelsen anlægges ved byretten, og at retssag mod Den Sociale Ankestyrelse som hidtil anlægges ved landsret.
Anlægges en sag mod Arbejdsskadestyrelsen ved byretten, ændrer forslaget ikke ved princippet i retsplejelovens § 226 om, at byretterne efter anmodning fra sagens parter kan henvise sagen til landsretten.
Til nr. 40
Ændringen er en konsekvens af, at Finansstyrelsen har overtaget Hypotekbankens opgaver, og af, at Skatteministeriet har overtaget Finansministeriets opgaver som ankemyndighed. Skatteministeriets opgaver varetages af Told- og Skattestyrelsen efter bekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2002.
Til nr. 41
Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsskadeområdet er flyttet fra socialministerens ressortområde til beskæftigelsesministerens ressortområde.
Til nr. 42
Forslaget er en konsekvens af, at det som led i bestræbelserne på at nedbringe sagsbehandlingstiden i arbejdsskadesagerne foreslås at lade Arbejdsskadestyrelsen behandle sager om anerkendelse af pludselige løfteskader og af erhvervssygdomme uden for fortegnelsen, uden at disse sager skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
Det er herefter ikke længere påkrævet at opretholde muligheden for at lade et mindre udvalg under Erhvervssygdomsudvalget behandle visse sager.
Til nr. 43
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 44
Det præciseres, at personalet i Arbejdsskadestyrelsen ikke må være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Bestemmelsen udvides, idet den gældende regel er begrænset til arbejdsulykkesforsikringsselskaber.
Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsens personale ej heller må være ansat i andre forsikringsselskaber. Herved undgås eventuelle habilitetsspørgsmål, også i de sager, som Arbejdsskadestyrelsen behandler efter reglerne i lovens § 66 og erstatningsansvarslovens § 10.
Til nr. 45
Ændringen er en konsekvens af, at Erhvervssygdomsudvalget ikke længere skal behandle konkrete skadesager.
Til nr. 46
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsskadeområdet er flyttet fra socialministerens ressortområde til beskæftigelsesministerens ressortområde.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af, at den selvstændige afgørelse om anerkendelse af anmeldte skader bortfalder ved forslag til lovforslagets § 1 om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.
Det foreslås, at de nye regler træder i kraft den 1. januar 2003 og i overensstemmelse med de almindelige principper finder anvendelse på skader, der indtræder eller anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.
Det indebærer, at gældende lov fortsat finder anvendelse på sager, der er indtrådt eller anmeldt før ikrafttrædelsesdagen.
For at sikre optimal effekt af de enkelte tiltag for at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid forudsættes det, at Arbejdsskadestyrelsen allerede i efteråret 2002 ansætter de ekstra medarbejdere, der er behov for, således at disse har gennemgået en oplæringsproces, inden loven træder i kraft.
For så vidt angår erhvervssygdomme vedrørende selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller foreslås det, at de nye regler alene anvendes, når sygdommen er påvist efter ikrafttrædelsesdagen.
Det foreslås i stk. 3, at dele af lovforslaget træder i kraft allerede den 1. juli 2002. Det drejer sig om Erhvervssygdomsudvalgets opgaver, der justeres, og bestemmelsen om fastsættelse af midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne.
I tilknytning hertil foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen overtager Erhvervssygdomsudvalgets opgaver vedrørende anerkendelse af pludselige løfteskader og sygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme allerede den 1. juli 2002. Det indebærer, at Erhvervssygdomsudvalgets opgaver med hensyn til at behandle enkeltsager ophører den 30. juni 2002, og at verserende sager (anmeldt før 1. juli 2002) kan behandles i Arbejdsskadestyrelsen uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Endelig foreslås det i stk. 4, at bestemmelsen om fastsættelse af midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne får virkning for afgørelser, der træffes den 1. juli 2002 eller senere. Formålet er en hurtig stabilisering i disse afgørelser, der i de seneste år har været omgivet af stor uklarhed.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 Rk. 3. I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 4. § 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er sikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov, jf. § 9. Sikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere. Arbejdsgiverens ægtefælle er kun sikret, hvis der er indgået lønaftale, der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste lønudbetaling forud for arbejdsskaden. 1. I § 1, stk. 1, affattes 3. pkt. således: »Arbejdsgiverens ægtefælle er sikret efter stk. 2.« Rk. 5. 2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke.: Rk. 6. Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af arbejde her i landet, er søfarende, der gør tjeneste på dansk skib. »Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der udfører arbejde her i landet, er omfattet af loven, når de er sikret efter § 5, stk. 2.« Rk. 7. Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er sikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov. Stk. 2 4 bliver herefter stk. 3 5. Rk. 8. Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med § 10. Rk. 9. § 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit II og III i lov om social service. 3. I § 4, stk. 1 og stk. 2, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1, § 43, stk. 2, § 46, stk. 3, § 53 A, stk. 1, § 55, stk. 9, § 58, stk. 1 og stk. 3, § 62, stk. 2 , og § 73 ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«. Rk. 10. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb. Rk. 11. § 18. Socialministeren fastsætter regler om, at læger skal anmelde såvel klare som formodede pludselige løfteskader, jf. § 9 a, som de igennem deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Rk. 12. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Rk. 13. § 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte. Rk. 14. § 43. - - - Rk. 15. Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb. Rk. 16. § 46. - - - Rk. 17. Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Rk. 18. § 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf. Rk. 19. § 55. - - - Rk. 20. Stk. 9. Socialministeren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v. Rk. 21. § 58. Socialministeren nedsætter et udvalg, med hvilket Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage forhandling med henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på den i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte fortegnelse. Rk. 22. Stk. 2. - - - Rk. 23. Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, et medlem efter indstilling fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, et medlem efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, to medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Rk. 24. § 62. - - - Rk. 25. Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v. Rk. 26. § 73. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov der forbliver i kraft efter den 1. januar 1993. Rk. 27. § 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 1, har sikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog stk. 2, 3, 5 og 6. 4. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2, 3, 5 og 6« til: »stk. 3, 4, 6 og 7«. Rk. 28. 5. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke.: Rk. 29. Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har sikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift. Sikringspligten omfatter også personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads. »Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person efter loven, jf. dog stk. 3 og 7.« Rk. 30. Stk. 3. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal, i det omfang erhvervet drives for egen regning, sikre sin egen person. Stk. 2 6 bliver herefter stk. 3 7. Rk. 31. Stk. 4. Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1-3 opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 50. 6. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, 3 og 4«. Rk. 32. Stk. 5. Staten og kommunerne har ikke pligt til at tegne forsikring for følger af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45. Det samme gælder civillisten. 7. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nyt pkt.: Rk. 33. Stk. 6. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling. Udgifter ved pludselige løfteskader eller erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche. »Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, jf. stk. 2, sikrer egen person ved at tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 50.« Rk. 34. § 6. - - - 8. I § 6, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 6« til: »§ 5, stk. 3 og 7«. Rk. 35. Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 5, stk. 2 og 6. Rk. 36. § 9 a. - - - 9. § 9 a, stk. 2, ophæves. Rk. 37. Stk. 2. Pludselige løfteskader skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs. Rk. 38. § 10. - - - 10. § 10, stk. 3, ophæves. Rk. 39. Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs. Rk. 40. § 12. - - - 11. § 12, stk. 2, ophæves. Rk. 41. Stk. 2. Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. § 23. Rk. 42. § 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, samt personer, der er sikret efter § 5, stk. 2, 2. pkt., eller efter § 5, stk. 3. 12. I § 14 ændres »§ 5, stk. 2, 2. pkt. eller efter § 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 3, 2. pkt. eller efter § 5, stk. 4«. Rk. 43. § 16. - - - 13. I § 16, stk. 3, § 47, stk. 4, § 49, stk. 2, § 52, stk. 4, § 53 B, stk. 1, § 55, stk. 2, og § 56 ændres »§ 5, stk. 6« til: »§ 5, stk. 7«. Rk. 44. Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 5, stk. 6, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren. Rk. 45. § 47. - - - Rk. 46. Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. Rk. 47. § 49. - - - Rk. 48. Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler. Rk. 49. § 52. - - - Rk. 50. Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 5, stk. 6, 4.-6. pkt. Rk. 51. § 53 B. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 6, og § 47, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 52, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen. Rk. 52. § 55. - - - Rk. 53. Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om branchetilhørsforhold, jf. § 5, stk. 6, og § 6, stk. 1 og 5, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Rk. 54. § 56. Rådet for Dansk Forsikring og Pension har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager om ulykkestilfælde, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under § 5, stk. 6, og § 47. Rk. 55. § 16. - - - 14. I § 16, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 2 og 4«. Rk. 56. Stk. 4. For personer, som har sikret sin egen person efter § 5, stk. 3, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de pågældende eller deres efterladte. Rk. 57. § 17. - - - 15. I § 17, stk. 2, nr. 1 ) ændres »§ 5, stk. 4« til: »§ 5, stk. 5«, og i nr. 2 ) ændres »§ 5, stk. 5 og 6« til: »§ 5, stk. 6 og 7«. Rk. 58. Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen, når Rk. 59. 1) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt, jf. § 5, stk. 4, eller Rk. 60. 2) arbejdsgiveren ikke har sikringspligt, jf. § 5, stk. 5 og 6. Rk. 61. § 21. - - - Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed. 16. I § 21, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 2« til: »§ 5, stk. 3«. Rk. 62. Kapitel 4 17. Overskriften til kapitel 4 affattes således: Rk. 63. Arbejdsskadens anerkendelse »Frister og genoptagelse« Rk. 64. 18. § 23 affattes således: Rk. 65. § 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3 måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, er fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 2, samt pludselige løfteskader, jf. § 9 a gælder alene den i § 31, stk. 1, angivne frist. » § 23. Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er omfattet af loven, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse herom. For sager, der behandles efter § 9, nr. 1 2, om ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkning af højst 5 dages varighed, skal afgørelsen træffes senest 3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen. For sager, der behandles efter § 9, nr. 3 4 om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, er fristen 6 måneder. Rk. 66. Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen. Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen. Rk. 67. Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom. Stk. 3. Kan afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden for fristerne, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.« Rk. 68. 19. § 24, stk. 1 og 2 , affattes således: Rk. 69. § 24. Har skadelidte eller de efterladte fået meddelelse om, at skadetilfældet eller dødsfaldet ikke er omfattet af loven, kan sagen genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato. »§ 24. Efter anmodning fra skadelidte eller de efterladte kan afgørelser efter § 23 genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen. Rk. 70. Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, over erhvervssygdomme, kan sagen genoptages inden for 5 år fra sygdommen er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.« Rk. 71. § 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende følger, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato, medmindre styrelsen skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor. 20. § 27 ophæves. Rk. 72. § 30. - - - 21. § 30, stk. 3, affattes således: Rk. 73. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige mén. »Stk. 3. Erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden fastsættes til et engangsbeløb. Er der tale om permanente udgifter, udgør beløbet den forventede gennemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er fastsat efter § 43, stk. 2, for tab af erhvervsevne.« Rk. 74. Stk. 4. - - - Rk. 75. 22. § 30, stk. 5, affattes således: Rk. 76. Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1 4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under behandling. »Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang udgifter efter stk. 1 5 kan betales, herunder om muligheden for at betale behandlingsudgifter, inden der træffes afgørelse om erstatning m.v.« Rk. 77. 23. § 31, stk. 1, 2. og 3. pkt . affattes således: Rk. 78. § 31. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommer skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse. »Afgørelsen træffes inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. Kan afgørelse ikke træffes inden 1 år, skal Arbejdsskadestyrelsen underrette sagens parter om grunden hertil og om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.« Rk. 79. 24. I § 31 indsættes som nyt stk. 5: Rk. 80. »Stk. 5. Midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter stk. 4 udgør 25 pct. Erstatningen beregnes efter § 32, stk. 5, og udbetales i den periode, hvor skadelidtes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret.« Rk. 81. § 36. - - - 25. § 36, stk. 6, affattes således: Rk. 82. Stk. 6. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse. »Stk. 6. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen.« Rk. 83. § 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse. 26. I § 41 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke.: »Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der er sikret efter § 5, stk. 2.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. Rk. 84. Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren. Rk. 85. Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet reguleres efter § 42. Rk. 86. Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 104.500 kr. reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad. Rk. 87. Stk. 5. For personer, der er sikret efter § 5, stk. 3, beregnes erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42. 27. I § 41, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »§ 5, stk. 3«, til: »§ 5, stk. 4«. Rk. 88. Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 293.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf. Rk. 89. § 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb. 28. I § 42, stk. 1, ændres »§ 41, stk. 3-5« til: »§ 41, stk. 3, 5 og 6«, og i stk. 2 ændres »§ 41, stk. 6« til: § 41, stk. 7«. Rk. 90. Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk. 1. Rk. 91. Stk. 3. - - - Rk. 92. § 45. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal overføre deres risiko for ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger til et forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter denne lov. 29. I § 45 indsættes som nyt pkt.: »Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 5, stk. 2.« Rk. 93. § 46. - - - 30. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)« til: »Finansstyrelsen«. Rk. 94. Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. 31. I § 46, stk. 2, 2. pkt. og i stk. 4 ændres »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«. Rk. 95. Stk. 3. Rk. 96. Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Rk. 97. 32. I § 50, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: Rk. 98. § 50. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A. »Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 5, stk. 2.« Rk. 99. Stk. 2. - - - Rk. 100. § 53. De sikringspligtige arbejdsgivere dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. 33. I § 53, stk. 1, indsættes efter »arbejdsgivere«: »eller selvstændige erhvervsdrivende«. Rk. 101. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af bidragene ud fra arbejdsgiverens tilhørsforhold til en branche, arbejdsgiverens beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver. 34. I § 53, stk. 2, indsættes efter »arbejdsgiver«: »eller selvstændige erhvervsdrivende«. Rk. 102. Stk. 3. - - - Rk. 103. § 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf. 35. I § 53 A, stk. 1 (2 steder) og stk. 2 ændres »§ 5, stk. 5« til: »§ 5, stk. 6«. Rk. 104. Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner. Rk. 105. Stk. 3. - - - Rk. 106. § 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af 36. § 55, stk. 1, nr. 4 ) affattes således: Rk. 107. 1) skadelidte eller dennes efterladte, 2) forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige påvirkninger, »4) arbejdsgiveren for så vidt angår afgørelser om, hvorvidt en anmeldt skade er omfattet af loven.« Rk. 108. 3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme og Rk. 109. 4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, jf. § 23. Rk. 110. - - - Rk. 111. Stk. 10. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om ydelser efter loven før udløbet af ankefristen for afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet, jf. § 23, medmindre ganske særlige omstændigheder taler derfor. 37. § 55, stk. 10, ophæves. Rk. 112. § 55 A. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand, der beskikkes af socialministeren og skal have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, og følgende udpegede medlemmer: 38. I § 55 A, stk. 1, § 57 A, stk. 6, § 57 F, stk. 6, § 57 K, § 57 N, § 62, stk. 1, og § 66, stk. 2 , ændres »socialministeren« til: »beskæftigelsesministeren«. Rk. 113. 1) Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark. Rk. 114. 2) Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab. Rk. 115. 3) Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening. Rk. 116. 4) Et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab. Rk. 117. Stk. 2. - - - Rk. 118. § 57 A. - - - Rk. 119. Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan socialministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer. Rk. 120. § 57 F. - - - Rk. 121. Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan socialministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. Rk. 122. § 57 K. Finder Finanstilsynet på baggrund af en aktuarmæssig opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indberetning herom til socialministeren. Rk. 123. § 57 N. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til socialministeren. Rk. 124. § 62. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres i loven. Rk. 125. Stk. 2. - - - Rk. 126. § 66. - - - Rk. 127. Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af socialministeren. Rk. 128. 39. Efter § 55 A indsættes som ny paragraf: Rk. 129. » § 55 B. En administrativ afgørelse truffet af Arbejdsskadestyrelsen efter § 54 kan indbringes for byretten. En administrativ afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse efter § 55 kan indbringes for Østre Landsret. Rk. 130. Stk. 2. Fristen for at indbringe sager for byret eller landsret efter stk. 1 er 6 måneder, der regnes fra meddelelsen om afgørelsen til sagens parter.« Rk. 131. 40. § 57 affattes således: Rk. 132. § 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 46, stk. 2-4, og § 47, stk. 6, kan indbringes for finansministeren. » § 57. Finansstyrelsens afgørelser efter § 46, stk. 2-4 og § 47, stk. 6, kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen, der afgør spørgsmålene på Skatteministeriets vegne.« Rk. 133. § 57 D. - - - 41. I § 57 D, stk. 2 og stk. 4 , ændres »Socialministeriet« til: »Beskæftigelsesministeriet«. Rk. 134. Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre Socialministeriet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning. Rk. 135. Stk. 3. - - - Rk. 136. Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Socialministeriet og Finanstilsynet. Rk. 137. Stk. 5. - - - Rk. 138. § 58. - - - 42. § 58, stk. 4, affattes således: Rk. 139. Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden, herunder regler for, hvilke sager der kan behandles i et mindre udvalg, hvis sammensætning fastsættes af Erhvervssygdomsudvalget. »Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.« Rk. 140. § 63. - - - 43. I § 63, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 4«, og »§ 41, stk. 5« til: »§ 41, stk. 6«. Rk. 141. Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende samtidig er sikret efter § 5, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af § 41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn. Rk. 142. 44. § 65 affattes således: Rk. 143. § 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som tegner arbejdsulykkesforsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. » § 65. Ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.« Rk. 144. 45. § 69 affattes således: Rk. 145. § 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter een gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde. » § 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter en gang årligt.« Rk. 146. § 74. De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15, stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 48, stk. 4, og 51, stk. 2, foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet. 46. I § 74 ændres »§ 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 4«. Rk. 147. § 2 Rk. 148. I lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. lov nr. 80 af 8. marts 1978, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 488 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 149. § 4. Socialministeren fastsætter efter forhandling med forsvarsministeren og indenrigsministeren regler for, hvorledes anmeldelse skal ske, og hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde. 1. I § 4 og § 9, stk. 7 , ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«. Rk. 150. § 9. - - - Rk. 151. Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v. Rk. 152. § 7. I sager efter loven anvendes reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade tilsvarende for så vidt angår: 2. § 7, nr. 5, affattes således: »5) frister for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af, at en anmeldt skade ikke er omfattet af loven.« Rk. 153. 1) skadelidtes medvirken til skadens indtræden, Rk. 154. 2) betaling af lægeattester m.v., Rk. 155. 3) de midler, Arbejdsskadestyrelsen kan anvende for at få sagen oplyst, Rk. 156. 4) Arbejdsskadestyrelsens ret til at stille visse krav til skadelidte eller de efterladte efter skadens indtræden, Rk. 157. 5) frister for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af, om ulykkestilfælde, kortvarige skadelige påvirkninger eller sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme er omfattet af loven, Rk. 158. 6) fastsættelse, kapitalisering, regulering og udbetaling af lovens ydelser, Rk. 159. 7) fastsættelse af årsløn, jf. dog § 8, Rk. 160. 8) regres mod skadevolderen, Rk. 161. 9) overdragelse af og retsforfølgning mod skadelidtes krav.
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:
§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er sikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov, jf. § 9. Sikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere. Arbejdsgiverens ægtefælle er kun sikret, hvis der er indgået lønaftale, der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste lønudbetaling forud for arbejdsskaden. 1. I § 1, stk. 1, affattes 3. pkt. således: »Arbejdsgiverens ægtefælle er sikret efter stk. 2.«
2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke.:
Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af arbejde her i landet, er søfarende, der gør tjeneste på dansk skib. »Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der udfører arbejde her i landet, er omfattet af loven, når de er sikret efter § 5, stk. 2.«
Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er sikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov. Stk. 2 4 bliver herefter stk. 3 5.
Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med § 10.
§ 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit II og III i lov om social service. 3. I § 4, stk. 1 og stk. 2, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1, § 43, stk. 2, § 46, stk. 3, § 53 A, stk. 1, § 55, stk. 9, § 58, stk. 1 og stk. 3, § 62, stk. 2 , og § 73 ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb.
§ 18. Socialministeren fastsætter regler om, at læger skal anmelde såvel klare som formodede pludselige løfteskader, jf. § 9 a, som de igennem deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet.
§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.
§ 43. - - -
Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.
§ 46. - - -
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf.
§ 55. - - -
Stk. 9. Socialministeren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v.
§ 58. Socialministeren nedsætter et udvalg, med hvilket Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage forhandling med henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på den i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte fortegnelse.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, et medlem efter indstilling fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, et medlem efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, to medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
§ 62. - - -
Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.
§ 73. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov der forbliver i kraft efter den 1. januar 1993.
§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 1, har sikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog stk. 2, 3, 5 og 6. 4. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2, 3, 5 og 6« til: »stk. 3, 4, 6 og 7«.
5. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke.:
Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har sikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift. Sikringspligten omfatter også personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads. »Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person efter loven, jf. dog stk. 3 og 7.«
Stk. 3. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal, i det omfang erhvervet drives for egen regning, sikre sin egen person. Stk. 2 6 bliver herefter stk. 3 7.
Stk. 4. Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1-3 opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 50. 6. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, 3 og 4«.
Stk. 5. Staten og kommunerne har ikke pligt til at tegne forsikring for følger af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45. Det samme gælder civillisten. 7. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nyt pkt.:
Stk. 6. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling. Udgifter ved pludselige løfteskader eller erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche. »Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, jf. stk. 2, sikrer egen person ved at tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 50.«
§ 6. - - - 8. I § 6, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 6« til: »§ 5, stk. 3 og 7«.
Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 5, stk. 2 og 6.
§ 9 a. - - - 9. § 9 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Pludselige løfteskader skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.
§ 10. - - - 10. § 10, stk. 3, ophæves.
Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.
§ 12. - - - 11. § 12, stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. § 23.
§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, samt personer, der er sikret efter § 5, stk. 2, 2. pkt., eller efter § 5, stk. 3. 12. I § 14 ændres »§ 5, stk. 2, 2. pkt. eller efter § 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 3, 2. pkt. eller efter § 5, stk. 4«.
§ 16. - - - 13. I § 16, stk. 3, § 47, stk. 4, § 49, stk. 2, § 52, stk. 4, § 53 B, stk. 1, § 55, stk. 2, og § 56 ændres »§ 5, stk. 6« til: »§ 5, stk. 7«.
Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 5, stk. 6, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.
§ 47. - - -
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring.
§ 49. - - -
Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.
§ 52. - - -
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 5, stk. 6, 4.-6. pkt.
§ 53 B. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 6, og § 47, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 52, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.
§ 55. - - -
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om branchetilhørsforhold, jf. § 5, stk. 6, og § 6, stk. 1 og 5, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
§ 56. Rådet for Dansk Forsikring og Pension har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager om ulykkestilfælde, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under § 5, stk. 6, og § 47.
§ 16. - - - 14. I § 16, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 2 og 4«.
Stk. 4. For personer, som har sikret sin egen person efter § 5, stk. 3, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de pågældende eller deres efterladte.
§ 17. - - - 15. I § 17, stk. 2, nr. 1 ) ændres »§ 5, stk. 4« til: »§ 5, stk. 5«, og i nr. 2 ) ændres »§ 5, stk. 5 og 6« til: »§ 5, stk. 6 og 7«.
Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen, når
1) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt, jf. § 5, stk. 4, eller
2) arbejdsgiveren ikke har sikringspligt, jf. § 5, stk. 5 og 6.
§ 21. - - - Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed. 16. I § 21, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 2« til: »§ 5, stk. 3«.
Kapitel 4 17. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
Arbejdsskadens anerkendelse »Frister og genoptagelse«
18. § 23 affattes således:
§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3 måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, er fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 2, samt pludselige løfteskader, jf. § 9 a gælder alene den i § 31, stk. 1, angivne frist. » § 23. Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er omfattet af loven, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse herom. For sager, der behandles efter § 9, nr. 1 2, om ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkning af højst 5 dages varighed, skal afgørelsen træffes senest 3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen. For sager, der behandles efter § 9, nr. 3 4 om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, er fristen 6 måneder.
Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen. Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom. Stk. 3. Kan afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden for fristerne, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.«
19. § 24, stk. 1 og 2 , affattes således:
§ 24. Har skadelidte eller de efterladte fået meddelelse om, at skadetilfældet eller dødsfaldet ikke er omfattet af loven, kan sagen genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato. »§ 24. Efter anmodning fra skadelidte eller de efterladte kan afgørelser efter § 23 genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen.
Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, over erhvervssygdomme, kan sagen genoptages inden for 5 år fra sygdommen er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.«
§ 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende følger, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato, medmindre styrelsen skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor. 20. § 27 ophæves.
§ 30. - - - 21. § 30, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige mén. »Stk. 3. Erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden fastsættes til et engangsbeløb. Er der tale om permanente udgifter, udgør beløbet den forventede gennemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er fastsat efter § 43, stk. 2, for tab af erhvervsevne.«
Stk. 4. - - -
22. § 30, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1 4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under behandling. »Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang udgifter efter stk. 1 5 kan betales, herunder om muligheden for at betale behandlingsudgifter, inden der træffes afgørelse om erstatning m.v.«
23. § 31, stk. 1, 2. og 3. pkt . affattes således:
§ 31. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommer skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse. »Afgørelsen træffes inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. Kan afgørelse ikke træffes inden 1 år, skal Arbejdsskadestyrelsen underrette sagens parter om grunden hertil og om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.«
24. I § 31 indsættes som nyt stk. 5:
»Stk. 5. Midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter stk. 4 udgør 25 pct. Erstatningen beregnes efter § 32, stk. 5, og udbetales i den periode, hvor skadelidtes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret.«
§ 36. - - - 25. § 36, stk. 6, affattes således:
Stk. 6. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse. »Stk. 6. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved afgørelsen.«
§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse. 26. I § 41 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke.: »Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der er sikret efter § 5, stk. 2.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.
Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet reguleres efter § 42.
Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 104.500 kr. reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.
Stk. 5. For personer, der er sikret efter § 5, stk. 3, beregnes erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42. 27. I § 41, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »§ 5, stk. 3«, til: »§ 5, stk. 4«.
Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 293.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.
§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb. 28. I § 42, stk. 1, ændres »§ 41, stk. 3-5« til: »§ 41, stk. 3, 5 og 6«, og i stk. 2 ændres »§ 41, stk. 6« til: § 41, stk. 7«.
Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. - - -
§ 45. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal overføre deres risiko for ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger til et forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter denne lov. 29. I § 45 indsættes som nyt pkt.: »Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 5, stk. 2.«
§ 46. - - - 30. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)« til: »Finansstyrelsen«.
Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. 31. I § 46, stk. 2, 2. pkt. og i stk. 4 ændres »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«.
Stk. 3.
Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
32. I § 50, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
§ 50. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A. »Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 5, stk. 2.«
Stk. 2. - - -
§ 53. De sikringspligtige arbejdsgivere dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. 33. I § 53, stk. 1, indsættes efter »arbejdsgivere«: »eller selvstændige erhvervsdrivende«.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af bidragene ud fra arbejdsgiverens tilhørsforhold til en branche, arbejdsgiverens beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver. 34. I § 53, stk. 2, indsættes efter »arbejdsgiver«: »eller selvstændige erhvervsdrivende«.
Stk. 3. - - -
§ 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf. 35. I § 53 A, stk. 1 (2 steder) og stk. 2 ændres »§ 5, stk. 5« til: »§ 5, stk. 6«.
Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.
Stk. 3. - - -
§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af 36. § 55, stk. 1, nr. 4 ) affattes således:
1) skadelidte eller dennes efterladte, 2) forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige påvirkninger, »4) arbejdsgiveren for så vidt angår afgørelser om, hvorvidt en anmeldt skade er omfattet af loven.«
3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme og
4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, jf. § 23.
- - -
Stk. 10. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om ydelser efter loven før udløbet af ankefristen for afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet, jf. § 23, medmindre ganske særlige omstændigheder taler derfor. 37. § 55, stk. 10, ophæves.
§ 55 A. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand, der beskikkes af socialministeren og skal have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, og følgende udpegede medlemmer: 38. I § 55 A, stk. 1, § 57 A, stk. 6, § 57 F, stk. 6, § 57 K, § 57 N, § 62, stk. 1, og § 66, stk. 2 , ændres »socialministeren« til: »beskæftigelsesministeren«.
1) Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.
2) Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab.
3) Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.
Stk. 2. - - -
§ 57 A. - - -
Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan socialministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.
§ 57 F. - - -
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan socialministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 57 K. Finder Finanstilsynet på baggrund af en aktuarmæssig opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indberetning herom til socialministeren.
§ 57 N. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til socialministeren.
§ 62. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres i loven.
Stk. 2. - - -
§ 66. - - -
Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af socialministeren.
39. Efter § 55 A indsættes som ny paragraf:
» § 55 B. En administrativ afgørelse truffet af Arbejdsskadestyrelsen efter § 54 kan indbringes for byretten. En administrativ afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse efter § 55 kan indbringes for Østre Landsret.
Stk. 2. Fristen for at indbringe sager for byret eller landsret efter stk. 1 er 6 måneder, der regnes fra meddelelsen om afgørelsen til sagens parter.«
40. § 57 affattes således:
§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 46, stk. 2-4, og § 47, stk. 6, kan indbringes for finansministeren. » § 57. Finansstyrelsens afgørelser efter § 46, stk. 2-4 og § 47, stk. 6, kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen, der afgør spørgsmålene på Skatteministeriets vegne.«
§ 57 D. - - - 41. I § 57 D, stk. 2 og stk. 4 , ændres »Socialministeriet« til: »Beskæftigelsesministeriet«.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre Socialministeriet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Socialministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. - - -
§ 58. - - - 42. § 58, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden, herunder regler for, hvilke sager der kan behandles i et mindre udvalg, hvis sammensætning fastsættes af Erhvervssygdomsudvalget. »Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.«
§ 63. - - - 43. I § 63, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 4«, og »§ 41, stk. 5« til: »§ 41, stk. 6«.
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende samtidig er sikret efter § 5, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af § 41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.
44. § 65 affattes således:
§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som tegner arbejdsulykkesforsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. » § 65. Ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«
45. § 69 affattes således:
§ 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter een gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde. » § 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter en gang årligt.«
§ 74. De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15, stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 48, stk. 4, og 51, stk. 2, foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet. 46. I § 74 ændres »§ 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 4«.
§ 2
I lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. lov nr. 80 af 8. marts 1978, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 488 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:
§ 4. Socialministeren fastsætter efter forhandling med forsvarsministeren og indenrigsministeren regler for, hvorledes anmeldelse skal ske, og hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde. 1. I § 4 og § 9, stk. 7 , ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
§ 9. - - -
Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v.
§ 7. I sager efter loven anvendes reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade tilsvarende for så vidt angår: 2. § 7, nr. 5, affattes således: »5) frister for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af, at en anmeldt skade ikke er omfattet af loven.«
1) skadelidtes medvirken til skadens indtræden,
2) betaling af lægeattester m.v.,
3) de midler, Arbejdsskadestyrelsen kan anvende for at få sagen oplyst,
4) Arbejdsskadestyrelsens ret til at stille visse krav til skadelidte eller de efterladte efter skadens indtræden,
5) frister for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af, om ulykkestilfælde, kortvarige skadelige påvirkninger eller sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme er omfattet af loven,
6) fastsættelse, kapitalisering, regulering og udbetaling af lovens ydelser,
7) fastsættelse af årsløn, jf. dog § 8,
8) regres mod skadevolderen,
9) overdragelse af og retsforfølgning mod skadelidtes krav.