Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00149@2002-02-28/da
Indhold
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 ændres »1-4 ansatte« til: »1-9 ansatte«.
2. I § 6, stk. 1, ændres »5 ansatte« til: »10 ansatte«.
3. I § 72 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side, med mindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen«.
4. § 74, stk. 4-6 ophæves.
5. I § 76, stk. 2, indsættes efter »private arbejdssteder«: », jf. dog stk. 3,«.
6. I § 76 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 1. § 1, nr. 1-3 og 5 og 6, træder i kraft den 1. juli 2002.
Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2003.
Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø er senest ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001.
1. Forslagets indhold
Lovforslaget består af følgende dele:
en ændring af grænsen for, hvornår en virksomhed har pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet formelt i virksomheden, (fra 5 til 10 ansatte),
en aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane,
en ophævelse af hjemlen til gennemførelse af gebyrbelagt tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher,
en begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser ved privat bolig m.v.
2. Virksomhedernes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
Indledning
Med lovforslaget ændres grænsen for, hvornår en virksomhed har pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet formelt i virksomheden, således at den nugældende grænse på 5 ansatte ændres til en grænse på 10 ansatte.
Gældende ret
Før 1998 var grænsen for krav om etablering af sikkerhedsorganisation på 10 ansatte. Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 blev grænsen sat ned fra 10 ansatte til 5 ansatte, idet der var et politisk ønske om en mere formel organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i de mindre virksomheder.
Forslagets indhold og overvejelser
Regeringen ønsker at lette små virksomheder administrativt og økonomisk ved at fjerne pligten til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet for virksomheder med under 10 ansatte.
Regeringen finder, at der på disse virksomheder ikke er et behov for en formel sikkerhedsorganisation under hensyn til, at der normalt er en personlig kontakt og et tæt samarbejde mellem de ansatte og ledelsen omkring arbejdsforhold m.v. på alle områder, herunder også arbejdet med arbejdsmiljø. Der er efter det tilkendegivne således ikke på samme måde som på større virksomheder behov for en formel ramme for samarbejdet med regler om valg af sikkerhedsrepræsentant, afholdelse af møder og uddannelse til sikkerhedsorganisationens medlemmer.
For så vidt angår virksomheder med op til 9 ansatte skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Dette følger af den generelle pligt i arbejdsmiljølovens § 19. Samarbejdet udføres på disse virksomheder ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte om alle sikkerheds- og sundhedsspørgsmål i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.
Beskæftigelsesministeren kan i henhold til arbejdsmiljølovens § 5, 2. punktum, dog fortsat give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet.
Denne bemyndigelse har siden 1970 erne været benyttet til at fastsætte særlige regler for organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved havnearbejde i form af arbejde med lastning og losning, hvor organisering skal ske, uanset antallet af ansatte, og ved arbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde, hvor organiseringen skal ske, når en arbejdsgiver har 5 eller flere beskæftigede på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode af en vis varighed.
Baggrunden for organiseringsreglerne vedrørende havnearbejde og arbejde på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde, skal søges i arbejdsmiljøforholdenes særlige karakter, herunder navnlig det forhold, at de ansatte på en virksomhed i kortere eller længere perioder arbejder uden for virksomhedens bedriftsområde . Reglerne forudsættes derfor opretholdt uanset de foreslåede ændringer.
Der findes således administrativ mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler for andre områder, hvor særlige arbejdsmiljømæssige forhold taler for det. Dette kan eventuelt ske efter forhandling med arbejdsmarkedets parter.
3. Aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane
Indledning
Lovforslaget har til formål at give beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke skal påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, hvis der foreligger en kollektiv overenskomst, som indeholder en tilsvarende forpligtelse.
Gældende ret
I henhold til § 72 i arbejdsmiljøloven påser Arbejdstilsynet, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes. Dette gælder ligeledes regulering om mobning, herunder seksuel chikane, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 866 af 4. oktober 2001, der er en ændring til bekendtgørelsen, at det ved arbejdets udførelse skal sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.
Forslagets indhold og overvejelser
Forslaget giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at afgrænse Arbejdstilsynets tilsynskompetence i forbindelse med sager om overholdelsen af reglerne om helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, og i stedet give arbejdsmarkedets parter mulighed for at aftale bestemmelser i en kollektiv overenskomst, hvorved arbejdsmarkedets parter får øget kompetence til selv at påse og behandle sager om mobning, herunder seksuel chikane.
Efter forslaget kan Arbejdstilsynets tilsynskompetence i sager om mobning, herunder seksuel chikane, begrænses, hvis der foreligger en kollektiv overenskomst herom, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.
En kollektiv overenskomst kan både være en del af de almindelige lønoverenskomster på det pågældende område og en særskilt kollektiv overenskomst om det her omhandlede spørgsmål. Det er ikke i strid med kravet om en overenskomst på landsdækkende niveau, hvis overenskomsten angiver rammerne for, hvad der skal gælde på området, men udfyldelsen af disse rammer i henhold til overenskomsten sker på lokalt niveau.
Baggrunden for forslaget skal søges i de drøftelser med arbejdsmarkedets parter, der blev iværksat i forbindelse med indføjelsen af en særskilt bestemmelse i bekendtgørelse om arbejdets udførelse om mobning, herunder seksuel chikane, hvor et flertal af Arbejdsmiljørådets medlemmer indstillede, at der etableres en model, hvorefter Arbejdstilsynet ikke skal påse overholdelsen af regler om mobning, herunder seksuel chikane, i det omfang der foreligger en kollektiv overenskomst, som indeholder en tilsvarende forpligtelse .
Forslaget er begrundet i et ønske om at styrke arbejdet med at undgå mobning, herunder seksuel chikane, og hermed sikre en højere grad af forebyggelse. Videre understøtter dette virksomhedernes ansvar efter arbejdsmiljølovens § 1.
Under hensyn til områdets særlige karakter åbner forslaget således mulighed for, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler om mobning, herunder seksuel chikane.
I forhold til de øvrige psykosociale risikofaktorer gør det sig særligt gældende for mobning, herunder seksuel chikane, at det er vanskeligt umiddelbart at relatere problemet til arbejdsfunktionen, arbejdets organisering, ledelsesfunktionen, interpersonelle relationer eller personlige forhold. De forskellige forhold optræder ofte samtidig i sager om mobning, herunder seksuel chikane, og fænomenerne fremtræder forskelligt i forskellige brancher, arbejdspladser og jobgrupper. I modsætning hertil kan der i forbindelse med øvrige psykosociale risikofaktorer i højere grad afdækkes årsagssammenhænge, herunder tilknytningen til arbejdsfunktionen.
Forslaget medfører, at hvis der indgås kollektive overenskomster, som implementerer regulering af mobning, herunder seksuel chikane, så vil Arbejdstilsynet henvise en eventuel klager til aftaleparten eller den faglige organisation, og tvister vil således skulle behandles i det fagretlige system og ikke i det almindelige administrative system eller ved de almindelige domstole. Dette medfører blandt andet, at konkrete overtrædelser vedrørende krænkelse af enkeltpersoner behandles og afsluttes i det fagretlige system, hvor enkeltpersoner repræsenteres af en faglig organisation.
Arbejdstilsynets mulighed for at påse overholdelsen af regler om mobning, herunder seksuel chikane, genindtræder imidlertid, såfremt en faglig organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling. Arbejdstilsynet vil behandle disse sager efter tilsynets almindelige retningslinier.
En uorganiseret lønmodtager i hvis løn- og ansættelsesvilkår der henvises til en kollektiv overenskomst, eller en lønmodtager, hvis løn- og ansættelsesvilkår ikke er reguleret af en kollektiv overenskomst, vil derimod fortsat skulle rejse en sag overfor Arbejdstilsynet.
Der forudsættes udstedt en ændring til bekendtgørelse om arbejdets udførelse, der udmønter bemyndigelsen. Bekendtgørelsen underkastes en revision, når ændringen har virket i en rimelig tid på 3-5 år efter lovændringens ikrafttræden, således at parterne har haft mulighed for at implementere regulering om mobning, herunder seksuel chikane, i overenskomster. Formålet med revisionen er at vurdere effekten af bekendtgørelsen, herunder om bestemmelsen om kollektive overenskomster på området for mobning, herunder seksuel chikane, har virket efter hensigten.
4. Ophævelse af hjemmel til gennemførelse af gebyrbelagt tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher
Indledning
Forslagets overordnede sigte er at ophæve det hjemmelsmæssige grundlag i arbejdsmiljølovens § 74, stk. 4-6, for gennemførelsen af det gebyrbelagte tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, der indgik som en del af en samlet incitamentspakke på arbejdsmiljøområdet som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2001 mellem den daværende regering og SF samt Enhedslisten.
Forslaget har til formål dels at ophæve bemyndigelsen til at fastsætte regler om gennemførelsen af det brancherettede tilsyn med virksomheder i de arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, herunder regler om udvælgelse af brancher, og dels ophæve bemyndigelsen til at fastsætte regler om gebyrer for tilsynsindsatsen.
Forslaget indebærer således, at hjemlen i § 74, stk. 4-6, til at fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet kan kræve gebyr for en intensiveret tilsynsindsats med virksomheder i en række nærmere udvalgte brancher, ophæves.
Gældende ret
Bemyndigelsen i § 74, stk. 4-6, til at fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets gennemførelse af et brancherettet tilsyn, herunder regler om gebyrer samt opkrævning og indbetaling af gebyrer blev indført ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om visse havanlæg, der trådte i kraft den 1. juli 2001.
Om rammerne og rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelserne bemærkes, at bemyndigelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets gennemførelse af et brancherettet tilsyn med alle virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher og regler om udvælgelse af brancher.
Det gebyrbelagte tilsyn skal efter bemyndigelsen bestå af et grundbesøg og et eventuelt opfølgningsbesøg. I samtlige virksomheder inden for de udvalgte brancher gennemføres et grundbesøg, hvor Arbejdstilsynet vurderer virksomhedernes egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og virksomhedens materielle arbejdsmiljø.
Udover grundbesøget skal der inden for 1-2 år gennemføres opfølgningsbesøg på de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet har afgivet påbud.
Endvidere fastsættes der efter bemyndigelsen nærmere regler for gebyrer, herunder opkrævning og indbetaling af gebyr i forbindelse med den brancherettede tilsynsindsats. Gebyret fastsættes som en fast timetakst pr. påbegyndt tilsynstime baseret på de langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet med gennemførelsen af det brancherettede tilsyn.
Bemyndigelsen i § 74, stk. 4-6, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 733 af 20. august 2001 om gebyr for tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, der trådte i kraft den 29. august 2001.
Bekendtgørelsen, der udgør det administrative grundlag for gebyrordningen i perioden 2001-2005, fastsætter, at virksomheder med ansatte i en række nærmere angivne brancher skal betale et gebyr for tilsyn, som foretages af Arbejdstilsynet ud fra nærmere angivne retningslinier for fastsættelse og beregning af gebyr.
Et element i ordningen med gebyrbelagt tilsyn har været, at virksomheder, der har opnået et certifikat og tilskud efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat, skulle fritages for gebyrbelagt tilsyn. Lov om arbejdsmiljøcertifikat og statstilskud kunne imidlertid ikke træde i kraft samtidig med ordningen med gebyrbelagt tilsyn, hvorfor nogle virksomheder modtog gebyrbelagt tilsyn uden at have haft muligheden for fritagelse via opnåelse af et arbejdsmiljøcertifikat og statstilskud. Derfor tilkendegav den tidligere regering, at man fandt, at der burde fastsættes nærmere regler om, at virksomheder, der inden udgangen af 2002 havde modtaget et gebyrbelagt tilsyn og som inden udgangen af 2002 opnåede et certifikat og statstilskud efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat, burde kunne få refunderet gebyret.
Det skal for god ordens skyld understreges, at den nuværende regering ligeledes finder, at de virksomheder, der omfattes af gebyrbelagt tilsyn inden udgangen af 2002, men som inden udgangen af 2002 erhverver sig et arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat, bør kunne få gebyrudgiften refunderet (jf. tekstanmærkning nr. 125 ad 17.21.24 i Forslag til finanslov for 2002).
Forslagets indhold og overvejelser
Regeringen ønsker gennem ophævelse af § 74, stk. 4-6, at standse ordningen med en gebyrfinansieret tilsynsindsats i udvalgte brancher under hensyn til, at virksomhederne allerede via den almindelig skattebetaling har betalt for tilsynsvirksomheden, hvorfor det ikke er rimeligt også at opkræve gebyr.
Det er regeringens vurdering, at selvom ordningen er rettet mod arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, så omfatter ordningen også mange virksomheder, som har et godt arbejdsmiljø. Samtidig kan der være arbejdsmiljømæssigt belastede virksomheder i andre brancher, der ikke omfattes af ordningen.
Endelig er det regeringens holdning, at ordningen forekommer urimelig for helt små virksomheder, der via ordningen kan tilskyndes til at skille sig af med medarbejdere, da ordningen kun omfatter virksomheder med ansatte.
Det er på den baggrund, at regeringen ønsker at ophæve § 74, stk. 4-6, i lov om arbejdsmiljø.
Det er foreslået, at lovændringen på dette punkt træder i kraft 1. januar 2003. Ikrafttrædelsesdatoen er foreslået ud fra overvejelser om, hvorledes ordningen kan afvikles på en rimelig måde. Herudover finder regeringen det meget væsentligt, at alle virksomheder indenfor en given branche behandles ens for ikke at skabe konkurrenceforvridning. Det betyder, at ordningen ikke vil være ophævet, før man er færdige med at gennemgå de brancher, man allerede har påbegyndt gennemgangen af.
Ved lovforslagets ikrafttræden falder den tilsynsplan, der er fastlagt for gennemførelsen af det gebyrbelagte tilsyn, bort. Det betyder, at den tilsynsaktivitet, der var planlagt i forbindelse med ordningen med gebyrbelagt tilsyn, falder bort, og at de brancher, der ifølge tilsynsplanen skulle have modtaget et gebyrbelagt tilsyn efter 1. januar 2003, ikke vil modtage besøg - og altså heller ikke vil skulle betale gebyr - som led i ordningen med gebyrbelagt tilsyn. Dette udelukker dog ikke, at virksomheder inden for de nævnte brancher, vil kunne blive besøgt som led i Arbejdstilsynets almindelige tilsynsvirksomhed. Bortfaldet af gebyrbelagte tilsynsbesøg efter 1. januar 2003 omfatter både de grundbesøg og de opfølgningsbesøg, der efter tilsynsplanen var planlagt til efter denne dato. Vedrørende opfølgningsbesøg, jf. dog nedenfor.
Når ordningen ophæves vil følgende brancher have modtaget et gebyrbelagt grundbesøg:
Sten, ler og glas
Metal-, stålværker og støberier
Skibsværfter
Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker
Fremstilling af transportmidler
Busdrift
Træ- og møbelindustri
Det anslås, at der vil blive gennemført grundbesøg på ca. 3.100 virksomheder i disse brancher.
Forslaget indebærer, at følgende brancher, der skulle have været omfattet af gebyrbelagt tilsyn, ikke omfattes:
Almindelig rengøring
Svine- og kreaturslagterier
Konserves og drikkevarer
Jord, beton og belægning
Brandvæsen og redningskorps
Det anslås, at der ville skulle være gennemført grundbesøg i ca. 5.000 virksomheder i disse brancher.
Som følge af lovforslaget vil følgende brancher, ikke skulle betale gebyr i forbindelse med opfølgningsbesøg, selvom brancherne har betalt gebyr i forbindelse med grundbesøg:
Sten, ler og glas
Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker
Fremstilling af transportmidler
Busdrift
Træ- og møbelindustri
Opfølgningsbesøgene i de nævnte brancher vil blive indprioriteret i almindelige tilsyn.
For at Arbejdstilsynet kunne løfte opgaven vedrørende det gebyrbelagte tilsyn, var det forudsat, at Arbejdstilsynet i perioden 2001-2004 skulle udvide sin medarbejderstab med 45 årsværk finansieret af de opkrævede gebyrer. Med forslaget om at nedlægge det gebyrbelagte tilsyn vil Arbejdstilsynet skulle tilpasse organisationen til et niveau svarende til før indførelsen af det gebyrbelagte tilsyn.
5. Begrænsning i Arbejdstilsynets beføjelser ved privat bolig m.v.
Indledning
Med ændringsforslaget sker der en ophævelse af Arbejdstilsynets ret til adgang til private boliger m.v., i de tilfælde hvor der alene foregår arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter (gør-det-selv arbejde/fritidsbeskæftigelse) på eller i boligen, fritidsboligen, grund i tilknytning hertil, køretøj og fritidsfartøj og andre løsøregenstande tilhørende husstanden.
Gældende ret
Arbejdstilsynets pligter og opgaver fremgår af arbejdsmiljølovens kapitel 13.
Af lovens § 72, nr. 6, fremgår, at Arbejdstilsynet har pligt til at påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.
I § 76, stk. 2-3, er det fastsat, at Arbejdstilsynets medarbejdere uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de kan udføre deres hverv, om fornødent med politiets bistand.
Arbejdstilsynet er således forpligtet til at påse lovens overholdelse, og det er i princippet uden betydning, hvorvidt arbejdsstedet er en privat bolig.
Arbejdstilsynet har dog prioriteret tilsynsarbejdet således, at det hovedsagelig tager sigte på kontrol af arbejde for en arbejdsgiver. Tilsyn med arbejde i private boliger sker kun meget begrænset.
Arbejdstilsynet har igennem de senere år kun foretaget ganske få tilsynsbesøg for at kontrollere arbejde udført i eller på en privat bolig. I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet har udført kontrolbesøg i private boliger, er det sket med respekt af boligens ukrænkelighed. Således sker tilsynet med arbejde udført af ansatte (erhvervsmæssigt arbejde) i deres eget hjem normalt ved henvendelse til virksomheden og med inddragelse af sikkerhedsrepræsentanten, og tilsynet vil normalt ikke ske på den enkelte arbejdsplads.
Tilsyn med ikke-erhvervsmæssigt arbejde i en privat bolig er ydermere meget sjældent forekommende.
Forslagets indhold og overvejelser
Ændringen har til formål at sikre, at private også ved udførelsen af aktiviteter på/i egen bolig m.v. skal have en privatsfære, der er uden for Arbejdstilsynets kontrol. Med dette formål for øje ønsker regeringen Arbejdstilsynets kontrolbeføjelser begrænset i forhold til ikke-erhvervsmæssigt arbejde.
Arbejdsmiljøloven finder dog efter forslaget stadig anvendelse for det ikke-erhvervsmæssige arbejde udført i eller på privatboligen m.v., og lovens sikkerheds- og sundhedsmæssige krav vil derfor være gældende som hidtil.
Det vil gælde ved alle typer arbejde, der udføres, herunder arbejde i højden (fx tagarbejde), arbejde med maskiner (fx rundsave og brændekløvere) og arbejde med stoffer og materialer (fx asbestholdigt materiale).
Såfremt Arbejdstilsynet får mistanke om, at reglerne i arbejdsmiljøloven konkret ikke bliver overholdt, kan Arbejdstilsynet om fornødent indgive anmeldelse til politiet. Herefter må politiet efter reglerne i kapitel 73 i retsplejeloven tage stilling til, om der er grundlag for en ransagning.
Forslaget betyder, at området for, hvor Arbejdstilsynets medarbejdere har adgang uden retskendelse, indskrænkes, således at kontrol med ikke-erhvervsmæssigt arbejde (gør-det-selv arbejde/fritidsbeskæftigelse) udført af en privatperson på eller i dennes privatbolig eller fritidsbolig, tilhørende grund, eller på husstandens bil, motorcykel og fritidsfartøj ikke kan ske ved, at Arbejdstilsynet foretager kontrol i eller på privatboligen m.v. uden retskendelse. Der henvises dog her til ovennævnte bemærkning om muligheden for indgivelse af politianmeldelse.
Efter forslaget kan beskæftigelsesministeren dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat uden retskendelse kan føre tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr, installeret i boligen m.v. Forslaget er her begrundet i farligheden af det pågældende tekniske udstyr, samt i at der på området findes EU-retlige krav, der finder anvendelse uafhængigt af opstillingsstedet.
Forslaget vil indebære en ophævelse af Arbejdstilsynets adgang til private boliger uden retskendelse med henblik på at undersøge arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, der er opstået i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt arbejde, udført af en person i eller på dennes private bolig m.v. Politiet vil dog kunne tilkalde Arbejdstilsynet i forbindelse med undersøgelser af ulykker.
Forslaget får ikke betydning for Arbejdstilsynets kontrol med erhvervsmæssigt arbejde udført enten af beboeren selv eller af fremmede erhvervsdrivende i privatboligen.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Virksomhedernes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
Besparelser for den kommunale sektor ved ændring i grænsen for etablering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet fra 5 til 10 ansatte forventes at blive ca. 2,7 mio. kr. regnet fra 2002 og frem. Denne besparelse opnås i kraft af, at der ikke længere er pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation på disse virksomheder, hvilket også medfører, at pligten til at sende sikkerhedsgruppemedlemmer på arbejdsmiljøuddannelse ophører.
Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for staten, idet forslaget alene berører virksomheder med mellem 5-9 ansatte.
De økonomiske konsekvenser vedrørende organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet hænger endvidere tæt sammen med udgifterne til arbejdsmiljøuddannelsen, som forventes ændret. De økonomiske konsekvenser for det offentlige ved denne forventelige ændring kan således først vurderes, når det står klart, hvordan den fremtidige uddannelse kommer til at se ud.
Forslaget forventes at medføre administrative lettelser for det offentlige, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke skal organiseres formelt i virksomheder med mellem 5-9 ansatte.
Aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane
Forslaget medfører ikke direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige som arbejdsgiver, idet det er uvist om indgåelse af kollektive aftaler vil indeholde forpligtelser for den enkelte arbejdsplads. Det vil i givet fald ikke være en direkte konsekvens af lovforslaget.
I det omfang aftaleparterne på det offentlige område indgår kollektive overenskomster, som indeholder bestemmelser om overholdelsen af reglerne omkring mobning, herunder seksuel chikane, vil det kunne medføre en ubetydelig begrænsning i Arbejdstilsynets tilsynsopgaver.
Gebyrbelagt tilsyn
Det bemærkes indledningsvist, at der for tiden pågår forhandlinger med de kommunale parter om forslagets kommunaløkonomiske konsekvenser.
Konsekvenserne for det offentlige vedrører Arbejdstilsynet og det offentlige som arbejdsgiver, i det omfang der er offentlige arbejdsgivere i de 5 brancher, der efter forslaget slipper for at blive omfattet af ordningen med gebyrbelagt tilsyn.
De administrative konsekvenser for Arbejdstilsynet består i, at den administration af gebyropkrævning, registrering og kontrol m.v., der er knyttet til ordningen med gebyrbelagt tilsyn falder bort, for så vidt angår de 5 brancher, der efter forslaget ikke omfattes af gebyrbelagt tilsyn.
Lovforslaget betyder, at Arbejdstilsynet ikke skal udsende faktura til ca. 5.000 virksomheder i forbindelse med gebyrbelagt grundbesøg og til ca. 7.900 virksomheder i forbindelse med gebyrbelagt opfølgningsbesøg.
De økonomiske konsekvenser for det offentlige udgøres af den gebyrudgift, som det offentlige ville have haft ved gebyrbelagt tilsyn i de 5 brancher, der efter forslaget ikke skal omfattes af gebyrbelagt tilsyn. Denne sparede gebyrudgift vurderes til ca. 3,3 mio. kr., heraf ca. 2,8 mio. kr. for amter og kommuner og 0,5 mio. kr. for staten.
Begrænsning i Arbejdstilsynets beføjelser ved privat bolig m.v.
Der vil ikke være nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser ved forslaget, der er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets nuværende tilsynsprioritering.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Virksomhedernes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
Forslaget forventes at ville medføre en økonomisk lettelse for de små virksomheder, hvor der er mellem 5 og 9 ansatte, idet disse ikke længere er pligtige til at oprette en sikkerhedsorganisation, og den dermed følgende pligt til at sende sikkerhedsgruppemedlemmer på arbejdsmiljøuddannelse, ophører.
Besparelser for den private sektor ved ændring i grænsen for etablering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet fra 5 til 10 ansatte forventes at blive ca. 26 mio. kr. i 2002 og ca. 38 mio. kr. p.a. regnet fra 2003.
De økonomiske konsekvenser vedrørende organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet hænger endvidere tæt sammen med udgifterne til arbejdsmiljøuddannelsen, som forventes ændret. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved denne forventelige ændring kan således først vurderes, når det står klart, hvordan den fremtidige uddannelse kommer til at se ud.
Forslaget forventes at medføre administrative lettelser for erhvervslivet, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke skal organiseres formelt i virksomheder med mellem 5-9 ansatte.
Aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane
Selve forslaget om afgrænsningen af Arbejdstilsynets kompetence i forbindelse med sager om mobning, herunder seksuel chikane, forventes ikke i sig selv at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget medfører ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for de enkelte arbejdspladser. Det er uvist om indgåelse af kollektive aftaler kan indeholde forpligtelser for den enkelte arbejdsplads, men det vil i givet fald ikke være en direkte konsekvens af lovændringen.
Gebyrbelagt tilsyn
Konsekvenserne for erhvervslivet omfatter de 5 brancher, der efter dette lovforslag slipper for gebyrbelagt tilsyn.
De administrative konsekvenser vedrører de administrative byrder, som ordningen medførte for virksomhederne i form af administration i forbindelse med betaling af faktura for henholdsvis grundbesøg og opfølgningsbesøg, samt eventuelle rykkerskrivelser.
Efter forslaget gennemføres der ikke som planlagt gebyrbelagt tilsyn i 5 brancher, hvilket indebærer, at erhvervslivet får en besparelse på ca. 49 mio. kr.
Begrænsning i Arbejdstilsynets beføjelser ved privat bolig m.v.
Forslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse:
Alle ministerier
(herunder et fokuspanel nedsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)
Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmiljøklagenævnet
De kommunale parter (om de kommunaløkonomiske konsekvenser)
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige Sparede udgifter på 6,0 mio. kr. Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige Gebyrbelagt tilsyn: Mindsket administration i forbindelse med udsendelse af faktura m.v. Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet: Administrative lettelser for virksomheder med mellem 5-9 ansatte, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke skal organiseres formelt. Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Gebyrbelagt tilsyn: Sparede udgifter på 87 mio. kr. Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet: 26 mio. kr. i 2002 og 38 mio. kr. p.a. regnet fra 2003. Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Gebyrbelagt tilsyn: Mindsket administration i forbindelse med betaling af faktura m.v. Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet: Administrative lettelser for virksomheder med mellem 5-9 ansatte, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke skal organiseres formelt. Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen
Til nr. 1
I virksomheder med 1-9 ansatte skal der ikke ske en formel organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Dette medfører, at hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte på virksomheden.
Med en ændring af § 5 i lov om arbejdsmiljø ændres således grænsen for, hvornår en virksomhed skal etablere en formel sikkerhedsorganisation.
Til nr. 2
I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde med sikkerhed og sundhed organiseres efter reglerne herom.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Bestemmelsen medfører, at ministeren kan fastsætte regler, hvorefter Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, såfremt forholdet, herunder en eventuel tvist, er omfattet af en kollektiv overenskomst, som implementerer regulering af mobning, herunder seksuel chikane.
I forbindelse med lovforslaget forudsættes udstedt en ændring af bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse med senere ændringer med en tilføjelse til § 9 a, hvorefter Arbejdstilsynet ikke påser overholdelsen af reguleringen af mobning, herunder seksuel chikane, jf. § 9 a, når der foreligger en kollektiv overenskomst, som implementerer regulering af mobning, herunder seksuel chikane, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side. Arbejdstilsynets almindelige kompetence til at føre tilsyn genindtræder imidlertid, såfremt en faglig organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling.
Endvidere forudsættes der ved ændringen af bekendtgørelsen indsat en bestemmelse om revision, der vil give mulighed for at vurdere om hensynet til arbejdstagerne varetages i samme omfang, som hvis Arbejdstilsynet havde kompetence til at påse overholdelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Med den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelserne i § 74, stk. 4-6, bortfalder hjemlen og dermed det retslige grundlag for Arbejdstilsynets administrative beføjelser til at kunne opkræve gebyr for tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 og 6
Bestemmelsen medfører, at der ikke kan ske kontrolbesøg uden retskendelse med ikke-erhvervsmæssigt arbejde (gør-det-selv arbejde/fritidsbeskæftigelse) udført af en privatperson på eller i dennes privatbolig eller fritidsbolig, tilhørende grund, eller på husstandens køretøj (bil, motorcykel m.v.) fritidsfartøj og andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Der henvises dog til den i de almindelige bemærkninger nævnte modifikation vedrørende anmeldelse til politiet.
Endvidere bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte, at det såkaldt lovpligtige eftersyn af elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr, fortsat kan finde sted uden retskendelse.
Arbejdstilsynets kontrol med henholdsvis arbejde for en arbejdsgiver (herunder udefrakommende) i en privatbolig, erhvervsmæssigt arbejde udført af selvstændige erhvervsdrivende (enten beboeren eller udefrakommende) i en privatbolig ændres ikke med forslaget.
Der henvises generelt til de almindelige bemærkninger.
Til § 2, stk. 1
Forslagets § 1, nr. 1-3 og 5 og 6, træder i kraft den 1. juli 2002.
Til § 2, stk. 2 (gebyrbelagt tilsyn)
Forslagets § 1, nr. 4, træder i kraft 1. januar 2003 for at sikre, at Arbejdstilsynet kan nå at færdiggøre tilsynet med de brancher, der allerede er påbegyndt, således at konkurrenceforvridning undgås. Herudover er ikrafttrædelsesdatoen fastsat ud fra et ønske om at afvikle ordningen på en rimelig måde.
Bilag 1
Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. Lov om arbejdsmiljø Rk. 3. § 5. I virksomheder med 1-4 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8. § 5. I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige ansatte. Beskæftigelsesministeren kan dog give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8. Rk. 4. § 6. I virksomheder med 5 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres. § 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres. Rk. 5. § 72. - - - § 72. - - - Rk. 6. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side, med mindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen. Rk. 7. § 74. - - - § 74. - - - Rk. 8. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets gennemførelse af et brancherettet tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, herunder regler for udvælgelse af brancher. Stk. 4-6, ophæves. Rk. 9. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer til at dække Arbejdstilsynets omkostninger ved et brancherettet tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher. Gebyrerne tillægges udpantningsret. Rk. 10. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og indbetaling af gebyrer, herunder frist for indbetalingen. Betales gebyret ikke rettidigt, forrentes gebyret med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Rk. 11. § 76. - - - § 76. - - - Rk. 12. Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med justitsministeren. Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog stk. 3, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren. Rk. 13. Stk. 3. Stk. 2. finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.
Gældende formulering Lovforslaget
Lov om arbejdsmiljø
§ 5. I virksomheder med 1-4 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8. § 5. I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige ansatte. Beskæftigelsesministeren kan dog give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8.
§ 6. I virksomheder med 5 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres. § 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
§ 72. - - - § 72. - - -
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side, med mindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen.
§ 74. - - - § 74. - - -
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets gennemførelse af et brancherettet tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, herunder regler for udvælgelse af brancher. Stk. 4-6, ophæves.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer til at dække Arbejdstilsynets omkostninger ved et brancherettet tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher. Gebyrerne tillægges udpantningsret.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og indbetaling af gebyrer, herunder frist for indbetalingen. Betales gebyret ikke rettidigt, forrentes gebyret med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag.
§ 76. - - - § 76. - - -
Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med justitsministeren. Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog stk. 3, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 3. Stk. 2. finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.