Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00157@2002-03-13/da

Indhold

1. Indledning

I lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 25. august 1999, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1363 af 20. december 2000, bekendtgørelse nr. 186 af 16. marts 2001 og lov nr. 337 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 2 a ophæves.

2. § 11 a, stk. 4, ophæves.

3. § 11 b, stk. 1 , affattes således:

» § 11 b. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud eller undlader at give oplysninger efter § 11 a, stk. 1. «

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

1. Formålet med lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at ophæve bestemmelserne om pligtmæssig etablering af solvarmeanlæg i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. Bestemmelserne er indsat ved lov nr. 337 af 16. maj 2001 om ændring af lov om vedvarende energikilder m.v. (Solvarmepligt i nybyggeri uden for fjernvarmeområder m.v.), der er sat i kraft ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 90 af 19. februar 2002.

2. Baggrund for lovforslaget

Folketinget vedtog den 3. maj 2001 lovforslag L 154 om ændring af lov om vedvarende energikilder m.v. (Solvarmepligt i nybyggeri uden for fjernvarmeområderne m.v.). Vedrørende Folketingets behandling af lovforslaget henvises til FT. 2000-2001, A 3914, A 3925, B 838, C 659 samt FF 4429, FF 6994 og FF 7332.

Loven blev fremsat som opfølgning på den plan for solvarmeområdet, som den tidligere miljø- og energiminister i samarbejde med den tidligere by- og boligminister udarbejdede i efteråret 2001. Til grund for arbejdet med solvarmeplanen lå en beretning, som Folketingets Energipolitiske Udvalg afgav den 21. juni 2000 over et forslag til Folketingsbeslutning om solvarme i nybyggeri uden for eksisterende fjernvarmeområder (B 33), jf. FT. 1999-2000, A 2486, A 2489, FF 4797, B 1429.

Det fremgår af lov nr. 337 af 16. maj 2001, at ministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Af bemærkningerne til lovforslaget (L 154), fremgår det, at det var hensigten, at loven skulle sættes i kraft den 1. oktober 2001, men at ikrafttrædelsesbestemmelsen giver en fleksibilitet med hensyn til ikraftrædelsestidspunktet, hvis forholdene taler herfor. Loven blev ikke sat i kraft den 1. oktober 2001, da det var planen, at dette skulle gøres i sammenhæng med udstedelsen af den bekendtgørelse, der udmønter lovens regler om solvarmepligt.

Et udkast til en bekendtgørelse om solvarmepligt udarbejdet i henhold til lovens bemyndigelse er af den tidligere miljø- og energiminister notificeret for Europa-Kommissionen i henhold til informationsproceduredirektivet (Direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved direktiv 98/48/EF). Den notificerede bekendtgørelse kan udstedes, efter at fristen for indsigelser fra Europa-Kommissionen eller andre medlemslande udløb den 4. januar 2002. Energistyrelsen fik den 28. januar 2002 endeligt bekræftet at Europa-Kommissionen ikke havde yderligere indsigelser i forhold til notifikationen.

Økonomi- og erhvervsministeren har i sin orientering af Folketingets Energipolitiske Udvalg af den 8. februar 2002 og af den 20. februar 2002 (Alm. del bilag 148 og Alm. del bilag 172) tilkendegivet, at regeringen agter at fremsætte et lovforslag, hvori lovbestemmelserne om solvarmepligt foreslås ophævet. For at undgå, at der opstår tvivl om fremgangsmåden, har ministeren forinden sat loven i kraft ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 90 af 19. februar 2002.

3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det, at de bestemmelser om solvarmepligt, der blev vedtaget med lov nr. 337 af 16. maj 2001 ophæves.

Med lov nr. 337 af 16. maj 2001 blev der skabt hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om pligtmæssig etablering af solvarmeanlæg ved nybyggeri i kommunale og selvejende institutioner, erhvervsbygninger og visse større sommerhuse beliggende uden for fjernvarmeområderne. Pligten til at installere solvarmeanlæg kan kun foreligge i de tilfælde, hvor anlægget er brugerøkonomisk fordelagtigt, hvilket betyder, at værdien af energibesparelser som følge af anlægget skal være mindst lige så store som de gennemsnitlige omkostninger til finansiering og vedligeholdelse over en 20-årig periode. I øvrigt kan der henvises til vedtagelsen af L 154, jf. henvisningerne under pkt. 2.

Regler om pligtmæssig etablering af solvarmeanlæg er ikke en del af regeringens politik. Som det fremgår af økonomi- og erhvervsministerens bemærkninger ved Folketingets førstebehandling af lovforslag L 27, (Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte, jf. FT 2000-2001, FF 682), er regeringen af den opfattelse, at regler om solvarmepligt udgør et væsentligt indgreb i bygningsejernes ret til frit at indrette deres ejendomme på den mest hensigtsmæssige måde. Regeringen ser positivt på etableringen af solvarmeanlæg, men det bør dog være den enkelte bygningsejer, der frit træffer beslutning om etablering af solvarmeanlæg. Regeringen har således tiltro til, at den enkelte bygningsejer selv vil iværksætte installation af solvarmeanlæg, hvis økonomien taler herfor.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af solvarmepligt ville hovedsageligt vedrøre det almene, støttede byggeri. I bemærkningerne til lovforslaget om solvarmepligt (L 154) blev de kommunale merudgifter til kapitalstøtte som følge af solvarmeanlæg opgjort til 1,7 mio. kr. i 2002. Tilsvarende blev de statslige merudgifter opgjort til 3,5 mio. kr. Endeligt blev det vurderet, at kommunernes merudgifter til byggesagsbehandling ville udgøre ca. 200.000 kr. pr. år. Med ophævelsen af solvarmepligten bortfalder disse konsekvenser.

5. Miljømæssige konsekvenser

De miljømæssige konsekvenser af solvarmepligten opgjordes i bemærkningerne til lovforslaget (L 154) til en CO 2 -besparelse på ca. 800 tons for en årlig tilvækst på 1200 nye solvarmeanlæg. Akkumuleret over de kommende 20 år for nye anlæg, der ville blive etableret i denne periode, ville besparelsen blive ca. 160.000 tons CO 2 . Tilsvarende blev reduktionen i NO x -belastningen skønnet til ca. 1,2 tons årligt akkumuleret over de kommende 20 år i alt ca. 240 tons. Endeligt blev reduktionen i SO 2 -belastningen vurderet til ca. 0,7 tons årligt, akkumuleret over de kommende 20 år i alt ca. 140 tons. Med ophævelsen af solvarmepligten bortfalder disse miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ophævelsen af solvarmepligten forventes primært at berøre solvarmefabrikanter og solvarmeinstallatører, som ikke umiddelbart vil få den forventede meromsætning på 1200 nye solvarmeanlæg om året. Som opfølgning på vedtagelsen af lov nr. 337 af 16. maj 2001 har Energistyrelsen imidlertid ladet udarbejde et simpelt beregningsprogram til bestemmelse af brugerøkonomien i solvarmeanlæg. Regnearket (Exsolar) er offentligt tilgængeligt, og kan hjælpe solvarmebranchen til markedsføring af økonomisk fordelagtige solvarmeanlæg på frivillig basis.

I bemærkningerne til L 154 er det desuden anført, at solvarmepligten vil påføre erhvervslivet en ubetydelig administrativ byrde i forbindelse med byggesager. I samråd med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Administrative Lettelser er det vurderet, at at det vil være unødvendigt byrdefuldt for virksomhederne at deltage i en panelundersøgelse med henblik på at vurdere omfanget af den administrative lettelse, som følger af ophævelsen af bestemmelserne om solvarmepligt. Dette følger dels af, at lovforslaget vedrører et stærkt begrænset antal virksomheder, dels af at den administrative lettelse i sig selv er beskeden.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter. Et udkast til en bekendtgørelse om solvarmepligt udarbejdet i henhold til lovens bemyndigelse er af den tidligere miljø- og energiminister notificeret for Europa-Kommissionen i henhold til informationsproceduredirketivet (Direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved direktiv 98/48/EF).

8. Høring

Lovforslaget er den 21. februar 2002 sendt i høring til følgende: Affaldsteknisk Samarbejde, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, CO Industri, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Energi, Dansk Smedemesterforening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, De danske Landboforeninger, DEG, DONG Naturgas A/S, ELFOR, Elkraft Transmission, Elkraft System, Elsam A/S, Elsparefonden, Eltra, Energi E2 A/S, Energiklagenævnet, Energimiljørådet, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsvarets Bygningstjeneste, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Frederiksberg Kommune, Greenpeace Danmark, Handelskammeret, Hovedstadens Udviklingsråd, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening, Energitilsynet, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Lejernes Landsorganisation, LO, Miljøministeriet, Fødevareministeriet, NESA A/S, Organisationen for Vedvarende Energi, Renosam, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SID, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Solfangerfabrikantforeningen, Solenergicenteret, Statsministeriet, Tekniq, Udenrigsministeriet, Vindmølleindustrien og WHF.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser / mindreudgifter Negative konsekvenser / merudgifter

Økonomiske Konsekvenser for stat, kommuner og amter Merudgifter for statslige og kommunale myndigheder som følge af en solvarmepligt, vurderet til henholdsvis 3,5 og 1,7 mio. kr. årligt, bortfalder. -

Administrative konsekvenser for Stat, amter og kommuner Merudgifter for kommuner ved behandling af sager om solvarmeanlæg, vurderet til ca. 200.000 kr. årligt bortfalder. -

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet - Med ophævelsen af solvarmepligten forventes solvarmefabrikanter og solvarmeinstallatører ikke umiddelbart at få den forventede meromsætning på 1200 nye solvarmeanlæg om året.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Et ubetydelige merforbrug af ressourcer i byggesager, som ville følge af solvarmepligten, bortfalder. -

Miljømæssige konsekvenser - På baggrund af en forventning om en årlig tilvækst på 1200 nye solvarmeanlæg blev det vurderet at solvarmepligten ville mindske udledningen af CO 2 , NO x og SO 2 med henholdsvis 800, 1,2 og 0,7 tons årligt. Disse konsekvenser bortfalder med forslaget.

Administrative konsekvenser for borgerne - -

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1

Bestemmelsen ophæver kapitel 2 a (Installation af solvarmeanlæg). Kapitel 2 a, der indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om solvarmepligt, er indsat i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. ved lov nr. 337 af 16. maj 2001. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen ophæver § 11 a, stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen og Energiklagenævnet kan pålægge installatører at meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige til behandling af sager om installation af solvarmeanlæg. Ophævelsen er en konsekvens af nr. 1.

Til nr. 3

§ 11 b, stk. 1, affattes således, at den ikke indeholder regler om straf for forhold vedrørende pligtmæssig etablering af solvarmeanlæg. Ændringen er en konsekvens af nr. 1.

Bestemmelserne om solvarmepligt foreslås ophævet snarest muligt.

Gældende formulering Ændringsforslaget

(Ændringer i medfør af Lov nr. 337 af 16. maj 2001, som ikke er trådt i kraft, er markeret med fed)

I lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 25. august 1999, som ændret ved bekendtgørelse nr. 186 af 16. marts 2001 og lov nr. 337 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:

»Kapitel 2 a Installation af solvarmeanlæg § 10 f . Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at ejere af de i stk. 2 nævnte bygninger skal installere solvarmeanlæg til forsyning med varmt brugsvand ved opførelse af nye bygninger, tilbygning til bygninger, væsentlige ombygninger af bygninger eller væsentlige ændringer af varmeinstallationerne i bygninger, forudsat at installationen og driften af solvarmeanlægget må anses for brugerøkonomisk fordelagtig. 1. Kapitel 2 a ophæves

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder for følgende bygninger beliggende i områder uden fjernvarmeforsyning:

1) Bygninger til brug for den kommunale forvaltning eller de i stk. 4 nævnte selskaber, institutioner, foreninger m.v., 2) bygninger til erhvervsmæssig brug og 3) sommerhuse med væsentligt samlet etageareal eller væsentlige energiforbrugende installationer.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen og administrationen af bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder regler om,

1) hvilke kategorier af bygninger der omfattes af bestemmelserne, 2) solvarmeanlæggenes konstruktion, installation og kapacitet og 3) beregning af brugerøkonomiske forhold.

Stk. 4. Med selskaber m.v. som nævnt i stk. 2, nr. 1, menes i denne lov selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens eller en kommunes vegne.

§ 10 g . Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af bestemmelserne i § 10 f og regler, der er fastsat i henhold til denne bestemmelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give påbud til den til enhver tid værende ejer af en ejendom om at berigtige et ulovligt forhold. Kommunalbestyrelsen kan tinglyse påbudet for ejerens regning. Når forholdet er berigtiget, skal kommunalbestyrelsen på ejerens anmodning lade påbudet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administration af bestemmelserne i § 10 f og regler udstedt i henhold til denne bestemmelse, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at give dispensation fra bestemmelserne, når nærmere angivne hensyn taler herfor.

§ 10 h . Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter denne lov og regler udstedt i henhold til loven. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 3. Energiklagenævnets formand kan efter aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, som nævnet behandler efter denne lov og regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om,

1) at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, 2) betaling af gebyr til dækning af omkostningerne ved behandling af en klage for Energiklagenævnet og 3) Energiklagenævnets sammensætning ved behandlingen af afgørelser efter denne lov og regler udstedt i henhold til loven.«

§ 11 a. Enhver, der modtager tilskud efter denne lov, er forpligtet til efter anmodning fra miljø- og energiministeren at afgive enhver oplysning, der har betydning for ydelse af tilsagn og udbetaling af tilskud og for miljø- og energiministerens kontrol med, at de fastsatte vilkår overholdes.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren eller personer, der af ministeren bemyndiges hertil, har til enhver tid mod legitimation og uden retskendelse adgang til besigtigelse af de støttede aktiviteter, til gennemsyn af regnskabsmateriale samt til konstatering af aktivers tilstedeværelse og aktiviteternes gennemførelse.

Stk. 3. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2.

» Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen og Energiklagenævnet kan pålægge bygningsejere og installatører at meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige til behandling af sager efter § 10 f og regler udstedt i henhold til denne bestemmelse.« 2 . § 11a, Stk. 4, ophæves

3 . § 11 b, stk. 1 , affattes således:

§ 11 b Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der » § 11 b. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud eller undlader at give oplysninger efter § 11 a, stk. 1. «

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn om tilskud eller om udbetaling af tilskud eller undlader at give oplysninger efter § 11 a, stk. 1,

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til kommunalbestyrelsen eller Energiklagenævnet eller undlader at give oplysninger som nævnt i § 11 a, stk. 4, eller

tilsidesætter kommunalbestyrelsens påbud efter § 10 g, stk. 2, om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne eller påbud i henhold til love.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Versioner

1. 2002-03-13