Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00161@2002-03-13/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og i § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »der får hjælp« til: »der har ansøgt om eller får hjælp«.

2. I § 13, stk. 3, 1. pkt., og i stk. 4 , ændres »Modtager ansøgeren« til: »Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren«.

3. I § 13 a, 1. pkt., ændres »modtager hjælp« til: »har ansøgt om eller modtager hjælp«.

4. Efter § 13 a indsættes:

» § 13 b. En person, der ønsker at modtage kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. «.

5. Efter § 25 indsættes:

» § 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.

Stk. 3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr. «.

6. I § 26, stk. 1, ændres »efter § 25 eller § 28« til: »efter §§ 25, 25 a, 27 eller 28«.

7. I § 34, stk. 3, nr. 3, ændres »efter § 27 og § 28« til: »efter §§ 25 a, 27 og 28«.

8. Efter § 36 indsættes:

» § 36 a. Personer, der har ret til at få udbetalt beskæftigelsestillæg, skal have udbetalt dette uafhængig af retten til kontanthjælp. « .

9. I § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt ., ændres »modtager hjælp« til: »har ansøgt om eller modtager hjælp«.

10. § 39, stk. 2, sidste pkt. ophæves.

11. I § 41, stk. 1, ændres »modtageren« til: »ansøgeren«.

12. I § 74 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2 . Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

2) i perioder med sygdom eller barsel,

3) ved afholdelse af ferie eller

4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.«.

13. Efter § 74 indsættes:

14. I § 74 a, stk. 1, nr. 2, ændres »sygedagpenge eller« til: »sygedagpenge«.

15. I § 74 a, stk. 1, nr. 3, ændres »efter en erhvervsplan« til: »efter en erhvervsplan eller«.

16. I § 74 a, stk. 1, indsættes som nyt nummer:

»4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.«.

17. I § 74 b, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.:

»Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.«.

18. Overskrifterne før § 74 f og § 74 g ophæves.

19. § 74 f og § 74 g ophæves.

20 . Efter § 74 e indsættes:

§ 74 f. Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed, der indtræder inden for 78 uger efter en ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelsen har været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen udbetales i op til 52 uger, dog kun indtil personen har optjent ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat i fleksjob efter § 71 eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 3. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4. Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom og barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.

§ 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse:

1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,

2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og

3) at personen tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2. Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 3.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.

Stk. 5. Personer, der er fyldt 60 år, kan højest modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 h. Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

§ 74 i. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3. § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

§ 74 j. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2 / 3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.«.

21. I § 89, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

» Udbetalingen sker bagud for 1 måned. «.

22. I § 89, stk. 2, ændres to steder »hjælpen« til: »engangshjælpen«.

23. I § 93, stk. 3, og § 94, stk. 2 , indsættes efter »aktivering efter kapitel 4«: »og engangsbeløb efter § 25 a«.

24. I § 104, stk. 1, nr. 2, ændres »§74 g« til: »§74 j«.

25. I § 104, stk. 2, ændres »§ 74 d, stk. 2« til: »§ 74 d, stk. 2, og § 74 f« og »§ 74 e« ændres til: »§ 74 e og § 74 h«.

26. I § 104, stk.3, ændres »§ 74 f« til: »§ 74 i«.

27. I § 109, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 25, 26 og 28« til: »§§ 25, 25 a, 26 og 28«.

28. § 118 affattes således:

» § 118. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland får ophold i Danmark.

Stk. 3. På samme måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller Grønland.

Stk. 4. Hvis der opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtigelser efter disse regler, kan sagen indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.«.

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 1, 1. pkt . indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: », og udlændingen har ansøgt om introduktionsydelse«.

2. I § 27 indsættes som nyt stk. 1:

» § 27. En udlænding, der ønsker at modtage introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan kun ydes introduktionsydelse for den periode i måneden, hvori den pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. § 25.«.

Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.

3. Efter § 27 b indsættes:

» § 27 c. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har ansøgt om introduktionsydelse.

Stk. 2. Den særlige introduktionsydelse kan højst udgøre de beløb, der fremgår af § 25 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige introduktionsydelse kan på ansøgningstidspunktet i måneden for ansøgningen ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den resterende del af den pågældende måned forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af måneden for ansøgningstidspunktet kan der for den følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det antal dage, som udlændingen i måneden for ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 25. Den forholdsmæssige beregning efter 2. og 3. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned.

Stk. 3. Udlændinge, der modtager særlig introduktionsydelse efter stk. 1, er omfattet af reglerne om rådighed i § 25. § 28, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.«.

4. I § 28, stk. 1, ændres »efter reglerne i §§ 27, 27 a og 28 a« til: »efter reglerne i §§ 27, 27 a, 27 c og 28 a«.

5. I § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter §§ 27, 27 a og 28« til: »efter §§ 27, 27 a, 27 c og 28«.

6. I § 30, stk. 1, udgår »med indtil 30 pct.«.

7. I § 48, stk. 1, ændres »§ 27, stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, § 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9, og § 59, stk. 3 og 4,« til: »§ 27, stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, § 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3 og § 45, stk. 5-9,«.

8. I § 48, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»De beløb, der er anført i § 27 c, stk. 2, er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«.

I lov nr. 283 af 25. april 2001 om fleksydelse foretages følgende ændringer:

1. § 5, 2. pkt., ophæves.

2. § 17 affattes således:

» § 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som den visiterede person har

1) haft som lønindtægt i fleksjob,

2) haft i selvstændig erhvervsindtægt efter § 74 j i lov om aktiv socialpolitik,

3) modtaget i dagpenge efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

4) modtaget i ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik,

5) modtaget i kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, eller

6) modtaget i særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Fleksydelsen beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og 3-6, i de forudgående 12 måneder. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 74 j i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4 . Fleksydelsen efter stk. 3 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5. Det beløb, der følger af stk. 3, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 7. Der foretages en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning på baggrund af de oplysninger, beskæftigelsesministeren modtager efter § 34.«.

3. § 34, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger, der er nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse, fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder regler om udveksling af oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

4. I § 34 indsættes efter stk. 3, som bliver stk. 5, som nyt stykke:

» Stk. 6. Den Sociale Ankestyrelse kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1-4.«.

5. § 40, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som har været fritaget for betaling af efterlønsbidrag efter § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23. december 1998, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 til den 1. juli 2001 med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«.

6. I § 40 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af § 77, stk. 5, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

7. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2 . Beskæftigelsesministeren kan dispensere fra tilmeldingsfristen, jf. stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. I § 42 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4 :

» Stk. 3 . Fleksydelsen efter stk. 2 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Det beløb, der følger af stk. 3, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«.

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 31. maj 2000, § 2 ved lov nr. 284 af 25. april 2001 og lov nr. 490 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 24, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger.«.

2. I § 29, stk. 1, indsættes efter »styrelse«: », jf. dog stk. 3.«.

3. I § 29 indsættes efter stk. 2 som stk. 3:

» Stk. 3 . Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 24, stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.«.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændring:

1. § 80 affattes således:

» § 80. Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.«.

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 7 D, stk. 1, indsættes efter »kontanthjælp«: »og introduktionsydelse m.v.«, og efter »lov om aktiv socialpolitik« indsættes: »eller kapitel 7 i integrationsloven«.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1 11, nr. 21 - 23, og nr. 27 samt § 2, 5 og 6 træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 3. § 3, nr. 7, træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 4. § 17, stk. 4, som affattet ved § 3, nr. 2, samt § 3, nr. 8, og § 4 træder i kraft den 1. juli 2002 og har virkning fra 1. januar 2002.

Stk. 5. Personer, der modtager kontanthjælp den 1. januar 2003, overgår til bagudbetalt kontanthjælp med virkning fra denne dato, således at december måned 2002 regnes for venteperiode i forhold til den kontanthjælp, der udbetales til dækning af leveomkostningerne for januar 2003.

Stk. 6. Personer, der modtager kontanthjælp den 1. januar 2003, skal tilbagebetale hjælpen for den måned, der ligger op til første udbetaling, hvis de inden 1. januar 2004 overgår til bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse.

Lovforslaget indeholder forskellige ændringer i lov om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). De enkelte forslag beror på henholdsvis satspuljeforlig, regeringens aftale med kommunerne for 2001 og aftale mellem de grønlandske, færøske og danske myndigheder.

Der henvises til forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven ( Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.) (L 126), idet reglerne om bagudbetaling af kontanthjælpen, som beskrevet i afsnit 1.1., forudsættes anvendt tilsvarende i forhold til starthjælpen og introduktionsydelsen.

Det nævnte lovforslag har i øvrigt ikke sammenhæng med dette lovforslag.

1.Oversigt over lovændringerne

1.1. Lov om aktiv social politik (aktivloven)

Lov nr. 455 af 10 . juni 1997 om aktiv socialpolitik, jf. forarbejderne hertil (L 230 1996-1997, Folketingstidende 1996-97: 6072, 7861, 8297; till. A 5009; till. B 1242, 1432; till. C 279.) Seneste lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001.

Ændringerne handler om bagudbetaling af kontanthjælp og en midlertidig ledighedsydelse til personer, der tidligere har været i fleksjob, men som er overgået til ustøttet beskæftigelse.

1.2. Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark, jf. forarbejderne hertil (L 60 1997-1998, Folketingstidende 1997-98: 977, 2420, 2586; till. A 1650; till. B 628, 763; till. C 511.) Seneste lovbekendtgørelse nr. 643 af 13. juni 2001.

Ændringerne handler om bagudbetaling af introduktionsydelse.

1.3. Lov om fleksydelse (fleksydelsesloven)

Lov nr. 283 af 25. april 2001 om fleksydelse, jf. forarbejderne hertil (L 135 2000 2001, Folketingstidende 2000-2001: 3736, 5694, 6072; till. A 3081, 3064; till. B 783; till. C 457).

Ændringerne indebærer indførelse af en dispensationsordning, administrativ forenkling og fremtidssikring for selvstændige erhvervsdrivende.

1.4. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven)

Lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forarbejderne hertil (L 228 1996-1997, Folketingstidende 1996-97: 6072, 7861, 8297; till. A 4855; till. B 1176, 1426; till. C 833). Seneste lovbekendtgørelse nr. 267 af 4. december 2000.

Ændringen handler om honorering af repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation med henblik på at styrke arbejdet i koordinationsudvalgene som led i et mere rummeligt arbejdsmarked.

2. Beskrivelse af ændringerne i de enkelte love

2.1. Lov om aktiv socialpolitik

Bagudbetaling af kontanthjælp og introduktionsydelse

Kontanthjælp

I forlængelse af Kommuneaftalen fremsættes forslag til indførelse af bagudbetalt kontanthjælp, som skal erstatte det nuværende princip, hvor kontanthjælpen udbetales forud.

Det findes hensigtsmæssigt at indføre bagudbetaling af kontanthjælp ud fra såvel praktiske hensyn som hensynet til den enkelte. Disse er i punktform

øget retssikkerhed, idet det vil være lettere at gennemskue og forstå den udbetalte ydelse

direkte sammenhæng mellem fx deltagelse i aktivering og udbetalt ydelse og dermed øget incitament

skærpet fokus på rådighed blandt ikke-forsikrede ledige

administrativ forenkling

større overensstemmelse med løn og øvrige overførselsindkomster.

En stor del af brugerne kommer fra bagudbetalte ordninger. Derfor vil det være mere hensigtsmæssigt, hvis kontanthjælpssystemet indrettes, så det passer ind i det system, der i reglen fungerer på arbejdsmarkedet.

På den måde kommer systemet til at svare til eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge. En person, der mister sit arbejde, skal umiddelbart i forlængelse heraf melde sig ledig hos A-kassen og tilmeldes AF. I den første tid vil pågældende have penge fra sidste lønudbetaling at leve af, og der optjener pågældende ret til at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge ved periodens udgang, så pågældende har et forsørgelsesgrundlag den efterfølgende periode. Retten til dagpenge indtræder altså principielt fra det øjeblik, den ledige melder sig ledig, men udbetales først, når den ledige har været arbejdsløs en periode, fx en måned. Det er dette princip, som regeringen har fundet hensigtsmæssigt også at anvende i kontanthjælpssystemet, dog uden at der bliver tale om, at kontanthjælpen får en anden karakter, end den har i dag. Kontanthjælp vil således heller ikke med dette forslag komme til udbetaling, hvis ansøgeren på anden vis kan forsørge sig selv.

Et væsentligt argument for, at kontanthjælpen hidtil har været forudbetalt, har været, at retten til kontanthjælp først indtrådte, når pengene fra seneste udbetaling (bagud) af løn, dagpenge eller lignende var opbrugt.

Med bagudbetaling af kontanthjælp skal en person, der får brug for kontanthjælp, i almindelighed henvende sig til kommunen 1 måned før hjælpen kan udbetales. En sædvanlig situation vil være, at en person er blevet afskediget fra en lønnet beskæftigelse. Den løn, der udbetales, vil ideelt set skulle vare den efterfølgende måned ud. Efter de foreslåede regler vil pågældende skulle stille sig til rådighed tilmelde sig kommunen og AF som ledig og vil kunne aktiveres typisk lige efter sidste arbejdsdag, hvis pågældende ikke har formue. Herefter vil pågældende efter 1 måneds rådighed være berettiget til bagudbetalt kontanthjælp.

Med den mere direkte sammenhæng mellem rådighed, aktivering og udbetaling af kontanthjælp, finder regeringen, at der ikke længere er behov for bestemmelsen om begrænsning af nedsættelsen af den månedlige hjælp med 30 pct. ved udeblivelse fra aktivering eller anden beskæftigelsesmæssig foranstaltning.

Personer, der ikke melder sig i rette tid eller kommer fra forudbetalte ydelser, fx SU, vil typisk ikke have noget forsørgelsesgrundlag den første måned. Til disse kan der udbetales en midlertidig forsørgelsesydelse såkaldt engangshjælp. Denne kan maksimalt udgøre 4.231 kr. pr. måned (2002 PL). Beløbet er skattepligtigt. Der udbetales ikke supplerende hjælp efter § 34. Der foreslås - som i dag - en lavere maksimal sats for hjemmeboende.

Det foreslåede beløb svarer til SU-satsen og er som udgangspunkt uden tilbagebetalingspligt, selv om der i princippet er tale om dobbeltforsørgelse, idet hjælpen dækker den samme periode, for hvilken der efterfølgende ydes bagudbetalt kontanthjælp, idet pågældende har stået til rådighed i nævnte periode. Det er væsentligt, at engangshjælpen har et niveau, der dels sikrer pågældendes forsørgelsesgrundlag, dels sikrer at principperne for den bagudbetalte kontanthjælp slår fuldt ud igennem. Således skal ydelsen være på et niveau, der sikrer en hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med en social begivenhed.

Det foreslåede beløb er et maksimum, som kommunen skønsmæssigt kan nedsætte, hvis det skønnes, at ordningen anvendes uhensigtsmæssigt. Desuden vil den kunne udbetales i mindre rater, jf. § 89, stk. 2.

Kommunen kan nøjes med at udbetale, hvad der svarer til »akut hjælp« efter de sædvanlige skønsmæssige - principper herfor. I ganske særlige tilfælde kan ydelsen gøres tilbagebetalingspligtig fx ved svig.

Engangshjælpen vil understrege rådighedspligten den første måned, idet man efter denne venteperiode normalt har ret til en højere ydelse, nemlig kontanthjælp. Hjælpen vil understrege den opståede situations særlige karakter.

Udgangspunktet må i øvrigt være, at en person, der har brug for engangshjælp eller kontanthjælp og fx er i individuel jobtræning og herefter fortsætter på en forudbetalt ydelse, fx SU, vil have ret til at få udbetalt det beskæftigelsestillæg, som jobtræningen udløser, men ikke kontanthjælpen. Således gælder princippet om, at kontanthjælpen ikke kan udbetales, hvis pågældende modtager en ydelse, der skal dække forsørgelsen i samme tidsrum, som kontanthjælpen er beregnet til at skulle dække, eller i øvrigt kan forsørge sig selv stadigvæk.

De personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager kontanthjælp, overgår alle til at modtage bagudbetalt kontanthjælp, men med tilbagebetalingspligt for den forudbetalte hjælp, der er udbetalt i måneden op til første udbetaling, hvis pågældende modtager bagudbetalt løn eller overførselsindkomst inden for 1 år efter lovens ikrafttræden. Herefter er den forudbetalte hjælp, der er udbetalt i overgangsmåneden, uden tilbagebetalingspligt.

Introduktionsydelse

Integrationslovens regler om udbetaling af introduktionsydelse svarer til reglerne om udbetaling af kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik, hvorfor der i integrationsloven gennemføres ændringer svarende til de principper om bagudbetaling af kontanthjælp som foreslås indført i lov om aktiv socialpolitik.

Af lovforslaget fremgår, at en udlænding, der ønsker at modtage introduktionsydelse, tidligst kan modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der er ansøgt om introduktionsydelse. Der ydes introduktionsydelse for den periode, hvor udlændingen har udnyttet sine arbejdsmuligheder/stået til rådighed. Såfremt udlændingen ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, vil der kunne blive trukket i den ydelse, der udbetales ved månedsskiftet.

For så vidt angår udlændinge, der ikke har et forsørgelsesgrundlag i den første måned efter ansøgningstidspunktet, kan der udbetales en særlig introduktionsydelse. Den særlige introduktionsydelse kan ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den resterende del af måneden forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Den følgende måned udbetales særlig introduktionsydelse for det antal dage, som udlændingen i måneden for ansøgningstidspunktet ikke har kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ledighedsydelse

I forbindelse med Folketingets behandling af L 216 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om børnepasningsorlov og lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl. (Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden, børnepasningsorlov til modtagere af ledighedsydelse m.v.) gav den daværende regering tilsagn om at overveje en forbedring af mulighederne for at overgå fra fleksjob til ustøttet beskæftigelse.

Førtidspensionsreformens forligspartier, regeringen (Venstre og Konservative), Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Centrum Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, har herefter godkendt, at det i tilknytning til førtidspensionsreformen sikres, at personer, der overgår fra fleksjob til ustøttet arbejde, bevarer retten til ledighedsydelse ved uforskyldt ledighed, indtil de har haft mulighed for at optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Personer, der overgår fra fleksjob til ustøttet arbejde, vil have ret til at blive optaget i en anerkendt arbejdsløshedskasse. Retten til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Det er endvidere en betingelse, at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Deltidsforsikrede medlemmer skal have haft beskæftigelse som lønmodtagere i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

For at sikre, at personer, der overgår fra fleksjob til ustøttet beskæftigelse, fortsat vil være sikret i tilfælde af ledighed, indtil de gennem forsikring i en anerkendt arbejdsløshedskasse kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås, at personerne bevarer retten til ledighedsydelse, indtil de har haft mulighed for at optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Forslaget skal medvirke til, at personer, der er berettiget til fleksjob, ikke afholder sig fra at søge ustøttet beskæftigelse, fordi de i en overgangsperiode ikke er sikret i tilfælde af ledighed.

Forslaget omfatter personer, der overgår fra fleksjob til ustøttet beskæftigelse. Hvis personen endnu ikke har optjent ret til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, fortsætter optjeningen af retten til ledighedsydelse efter overgang til ustøttet beskæftigelse. Forslaget omfatter tillige personer, der går fra ledighedsydelse til ustøttet beskæftigelse. Personer, der overgår fra særlig ydelse til ustøttet beskæftigelse, omfattes ikke af forslaget. Personer, der modtager særlig ydelse, har normalt en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer, der modtager ledighedsydelse. Der er derfor ikke samme hensyn at tage til, at denne gruppe i en midlertidig periode skal bevare retten til den særlige ydelse, som i forvejen er en midlertidig ydelse, der udbetales, indtil personen har optjent ret til ledighedsydelse. Personer, der modtager kontanthjælp, omfattes af de samme regler, som gælder for øvrige kontanthjælpsmodtagere, der kommer i ustøttet beskæftigelse, dvs. de vil være berettiget til kontanthjælp i tilfælde af ledighed, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

For at modvirke, at ledighedsydelsen bliver en varig pensionslignende ydelse, foreslås, at der indføres en varighedsbegrænsning. Det foreslås, at retten til ydelsen gælder i 52 uger inden for 78 uger efter ansættelsen i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan kun udbetales, indtil der er opnået ret til arbejdsløshedsdagpenge. Personen skal stå til rådighed, efter de regler der gælder for kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed.

Det foreslås, at ledighedsydelse udbetales efter samme regler, som gælder for personer, der er visiteret til fleksjob, dvs. ydelsen vil også kunne udbetales under sygdom eller barsel. Ledighedsydelsen vil også kunne udbetales under ferie i både første og andet ferieår efter overgang til ustøttet beskæftigelse, således at der herefter normalt vil være opnået ret til løn eller feriegodtgørelse under ferie på baggrund af den ustøttede beskæftigelse. Retten til ledighedsydelse under barsel kan ydes ud over de 52 uger, hvor der kan udbetales ledighedsydelse.

Det foreslås, at der skal ske opfølgning af udbetaling af ledighedsydelsen efter de regler, der gælder for udbetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob. Den første opfølgning skal ske senest 6 måneder efter, at ledighedsydelsen er udbetalt første gang. Her skal kommunen bl.a. vurdere, om personen kan visiteres til fleksjob igen.

Bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v.

Lovforslaget skal give beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte retningslinier i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden særforsorgens udlægning for personer fra Færøerne og Grønland, der får ophold i Danmark i døgninstitution, pleje eller revalidering på foranledning af de sociale myndigheder. Desuden indeholder forslaget tilsvarende nye regler for personer fra Danmark, der får ophold på Færøerne eller i Grønland, samt en regel om anke i tilfælde af uenighed om betalingsforhold m.v.

Ifølge den nuværende praksis udlægger den danske opholdskommune udgifterne til alle kommunale ydelser og foranstaltninger i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Udgiften til kontanthjælp m.v. bliver anmeldt til refusion fra staten efter de almindelige regler. Den kommunale andel afkræves af vedkommende kommune direkte fra de grønlandske myndigheder på samme måde, som betaling afregnes mellem danske kommuner. Administrationsudgifter afholdes af den danske opholdskommune uden refusion fra staten eller de grønlandske myndigheder. For kommunale ydelser eller foranstaltninger, hvor staten ikke er medfinansierende, betaler Grønland den fulde udgift.

Lovforslaget er aftalt med de færøske og grønlandske myndigheder.

Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den gældende retstilstand for de personer, som er omfattet af de særlige regler, der gælder for særforsorgsområdet (modtagepligten på institutioner i Vestsjællands og Storstrøms amter).

2.2. Lov om fleksydelse

Lov om fleksydelse trådte i kraft den 1. juli 2001, og der har vist sig et behov for tekniske præciseringer og justeringer. Hertil kommer behovet for en dispensationsordning.

For personer, der var visiteret til fleksjob før den 1. juli 2001, som skulle anvende overgangsbestemmelsen i lovens § 41, stk. 1, var fristen for tilmelding den 1. oktober 2001. Ca. 300 personer, der var visiteret før den 1. juli 2001, har først tilmeldt sig fleksydelsesordningen efter den 1. oktober. For en række af disse personer skyldes den sene tilmelding forhold, der ikke med rimelighed kan henføres til de pågældende personer. Som eksempel kan nævnes forhold hos kommuner og arbejdsløshedskasser, der har været årsag til den sene tilmelding. Der er således behov for, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra fristen i lovens § 41, stk. 1.

Udover en dispensationsbestemmelse indeholder lovforslaget en ændring af udmeldingsproceduren. Ændringen vedrører personer, som ikke ønsker at være tilmeldt fleksydelse, men som automatisk bliver tilmeldt af kommunen. Ifølge det nuværende regelsæt kan disse personer på grund af kommunernes ekspeditionstid risikere at skulle betale fleksydelsesbidrag. Ændringen indebærer, at disse personer fremover undgår at betale bidrag, som de efterfølgende alligevel vil kræve tilbagebetalt. Det kan fastsættes administrativt, at udmeldelse af ordningen kan få virkning fra tidspunktet for tilmeldingen, således, at pågældende ikke skal betale bidrag.

Herudover gøres opregningen af indtægter m.v., der kan danne grundlag for beregning af fleksydelse fuldstændig, idet det foreslås, at også kontanthjælp vil kunne danne grundlag for beregning af fleksydelse.

Desuden fremtidssikres loven i forhold til personer, der har selvstændig virksomhed. Efter de nuværende regler kan fleksydelse maksimalt udgøre gennemsnittet af den visiterede persons indtægt de forudgående 12 måneder før overgangen til fleksydelse. For selvstændige kan reglen have den konsekvens, at de får beregnet en meget lav fleksydelse eller en fleksydelse på 0 kr. Disse situationer opstår, hvor der er et ringe eller negativt afkast i regnskabsåret forud for overgangen til fleksydelse. Ændringen indebærer, at der administrativt kan fastsættes særlige regler for beregning af fleksydelse for personer, der driver selvstændig virksomhed. Ændringen kan indebære, at beregningsperioden forlænges.

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter til brug for behandlingen af sager om fleksydelse. Det foreslås videre, at direktøren kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et af kassens medlemmer er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen. Endvidere foreslås, at direktøren får adgang til at fastsætte regler om udveksling af disse oplysninger mellem Arbejdsdirektoratet og arbejdsløshedskasserne, herunder i elektronisk form. Reglerne kommer hermed til at svare til reglerne om indhentelse og videregivelse af oplysninger i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endelig indeholder forslaget præciseringer i forhold til afrunding og satsregulering af de forskellige ydelser.

2.3. Retssikkerhedsloven

Lægernes rolle og honorering i koordinationsudvalg

Som et resultat af forhandlingerne om satsreguleringspuljen for 2001 blev der afsat 1,7 mio. kr. i 2001 og de følgende år til honorering af repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation, P.L.O., med henblik på at styrke arbejdet i koordinationsudvalgene som led i et mere rummeligt arbejdsmarked.

Efter de gældende regler i retssikkerhedsloven kan kommunalbestyrelsen beslutte, at medlemmer af koordinationsudvalgene får diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. Det er imidlertid ikke alle kommuner, der benytter sig af denne mulighed. P.L.O. har i denne sammenhæng henledt opmærksomheden på, at lægerne for denne type af arbejde normalt honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation. Af i alt 147 koordinationsudvalg i 2000 var der kun 80 udvalg, der havde et medlem fra P.L.O.

En arbejdsgruppe om lægernes rolle og honorering i de lokale koordinationsudvalg, som blev nedsat af Det Sociale Råd, fik til opgave at overveje og præcisere lægernes rolle i koordinationsudvalg med henblik på en styrkelse af udvalget.

Arbejdsgruppen stillede bl.a. forslag om, at P.L.O.-repræsentanten - med udgangspunkt i en generel aftale med P.L.O. om lægens særlige rolle, der udmøntes lokalt honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.

Der er herefter indgået en aftale mellem P.L.O. og Beskæftigelsesministeriet, der præciserer, at P.L.O.-repræsentanten som repræsentant for erhvervet praktiserende læger har en særlig rolle i koordinationsudvalget.

Af aftalen fremgår således, at P.L.O.-repræsentanten har en lægefaglig viden og indsigt i de sundhedsmæssige faktorer, der kan mindske udstødelsen og støtte bestræbelserne for at sikre ledige personer med behov for en særlig indsats en plads på arbejdsmarkedet, og at P.L.O.-repræsentanten i relation til arbejdet i udvalget bl.a. kan bidrage med:

· forslag til iværksættelse af lokale sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende initiativer på særligt arbejdsmiljøbelastende virksomheder/arbejdspladser.

· belysning af faktorer i forbindelse med sygefravær, der kan tilskrives det psykiske arbejdsmiljø som fx stress, konflikter, samarbejde, arbejdets organisering og arbejdsindhold.

· lægefaglig viden og ekspertise i spørgsmål om udredning og effektivisering af det socialt lægelige samarbejde i lokalområdet med henblik på at fremskynde og sikre en kvalificeret afklaring af sygdomme, undersøgelser, behandling samt genoptræning og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

· overvejelser om arbejdsgange, der kan fremme samarbejdet mellem de kommunale sagsbehandlere og de praktiserende læger m.v. i relation til vurdering af borgernes arbejdsevne.

· viden, der kan fremme indsatsen for særligt udsatte og truede grupper som fx misbrugere.

Aftalen understreger, at P.L.O.-repræsentantens opgave er at sikre, at koordinationsudvalgets øvrige medlemmer får en bedre forståelse for de lægelige synsvinkler, der bør inddrages i indsatsen og at medvirke til, at de øvrige læger i lokalområdet i dialog med og med praktisk bistand fra kommunen eller sekretariatet for koordinationsudvalget får information om og indsigt i koordinationsudvalgets initiativer og i visionen om et rummeligt arbejdsmarked.

Af aftalen fremgår endelig, at P.L.O.-repræsentantens rolle nærmere skal fastlægges ud fra lokale ønsker og behov.

Forslagene indebærer en præcisering af, at P.L.O.-medlemmet er repræsenteret i koordinationsudvalget i egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger. Samtidig foreslås, at P.L.O.-medlemmet honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.

Hvis det ikke er muligt at udpege en repræsentant for de praktiserende læger til koordinationsudvalget og dermed anvende de midler, der tildeles kommunerne til honorering af P.L.O.-medlemmet efter taksten for socialmedicinsk samarbejde, vil kommunerne efter drøftelse med koordinationsudvalget i stedet kunne vælge enten at aflønne andre læger fx en læge fra bedriftssundhedstjenesten eller at anvende midlerne ad hoc på konsulentbasis til at fremme det sociallægelige aspekt i koordinationsudvalgets arbejde.

3. Forslagets konsekvenser

3.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Bagudbetaling af kontanthjælp og integrationsydelse

Forslaget om bagudbetaling skønnes samlet set ikke at have konsekvenser for de samlede offentlige udgifter.

Personer, der ikke har haft nogle indtægter, umiddelbart før de henvender sig for at modtage kontanthjælp, vil få engangshjælp, der er mindre, end den de får efter gældende regler. Det vil umiddelbart give en offentlig besparelse, idet antallet af udbetalinger vil være ens, mens det samlede beløb vil være mindre på grund af engangshjælpen.

Personer, der umiddelbart inden de anmoder om kontanthjælp, har fået udbetalt en løn eller forsørgelsesydelse, som de ville kunne leve af den første måned, skal ligeledes have udbetalt engangshjælp, såfremt de først melder sig hos kommunen, når pengene er brugt.

Samtidig vil der være en modgående merudgift til kontanthjælp, idet den sidst udbetalte kontanthjælp med forslaget ikke længere skal ydes med tilbagebetalingspligt i den måned, hvor kontanthjælpsmodtageren har fået et arbejde med bagudbetalt løn eller overgår til anden offentlig forsørgelse, der er bagudbetalt.

Hvorvidt besparelsen er større eller mindre end merudgiften afhænger af de specifikke antagelser, der gøres. Der foreligger ikke oplysninger, der gør det muligt at beregne disse udgifter.

Som en overgangsordning skal kontanthjælpen dog fortsat være tilbagebetalingspligtig for de personer, der var på kontanthjælp på ikrafttrædelsestidspunktet, og får bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse inden for 1 år efter dette tidspunkt. Det antages, at det er en beskeden andel af kontanthjælpsmodtagerne, der har tilbagebetalingspligtige beløb under de nuværende regler, samt at størstedelen heraf vil være omfattet af overgangsordningen. Med forslaget bliver der derfor tale om en begrænset merudgift som følge af, at overgangsordningen kun er et år.

Samlet set skønnes de modgående bevægelser at gå i 0. Der skønnes ikke at blive meraktivering som følge af forslaget. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter og er omfattet af budgetgarantien.

Ledighedsydelse

Forslaget om ledighedsydelse til personer, der overgår fra fleksjob eller ledighedsydelse til ustøttet beskæftigelse og uforskyldt bliver ledige, skønnes at medføre en samlet offentlig merudgift på 1,0 mill. kr. i 2002, 1,6 mill. kr. i 2003, 1,9 mill. kr. i 2004 og 2,1 mill. kr. i 2005.

I skønnet indgår en offentlig merudgift til ledighedsydelse i forbindelse med ledighed på 0,5 mill. kr. i 2002, 1,1 mill. kr. i 2003, 1,3 mill. kr. i 2004 og 1,4 mill. kr. i 2005. Desuden indgår en offentlig merudgift til ledighedsydelse i forbindelse med ferie på 0,5 mill. kr. i 2002, 0,5 mill. kr. i 2003, 0,6 mill. kr. i 2004 og 0,7 mill. kr. i 2005.

Den samlede merudgift fordeler sig mellem staten og kommunerne med en merudgift til staten på 0,5 mill. kr. i 2002, 1,0 mill. kr. i 2003, 1,1 mill. kr. i 2004 og 1,3 mill. kr. i 2005, samt en merudgift til kommunerne på 0,5 mill. kr. i 2002, 0,6 mill. kr. i 2003, 0,8 mill. kr. i 2004 og 2005.

Regeringen søger tilslutning til, at forslaget finansieres via satspuljen.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget skønnes at have helt ubetydelige administrative konsekvenser, da det forventes, at et meget begrænset antal har mulighed for at benytte sig af ordningen.

Fleksydelse

Der er ikke økonomiske eller administrative konsekvenser ved forslaget, der omfatter ca. 200 personer som følge af dispensationsordningen, fordi de hele tiden har været omfattet af den berettigede personkreds.

Forslaget om fleksydelse til selvstændige erhvervsdrivende har heller ikke økonomiske eller administrative konsekvenser. Den nugældende § 74 g om tilskud til selvstændig erhvervsdrivende i egen virksomhed i lov om aktiv socialpolitik er ikke trådt i kraft sammen med de øvrige ændringer i reglerne om fleksjob m.v. den 1. juli 2001. Bestemmelsen sættes særskilt i kraft i en bekendtgørelse. Der er således allerede taget stilling til de økonomiske og administrative konsekvenser.

Lægernes rolle og honorering i koordinationsudvalg

Ved udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2001 blev der afsat 1,7 mill. kr. til honorering af P.L.O.´s repræsentanter i koordinationsudvalgene. Forslaget skønnes at medføre en udgift for kommunerne i 2002 og årene derefter på 1,8 mill. kr. (PL-2002) til lægernes honorering efter taksterne for det socialmedicinske arbejde inklusiv tidsforbrugstillæg. De administrative konsekvenser for kommunerne skønnes at være begrænset.

Kommunerne kompenseres for merudgiften gennem regulering af bloktilskuddet, jf. det udvidede totalbalanceprincip, således at omlægningen er udgiftsneutral for kommunerne under et.

De økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

3.3. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

3.4. Forhold til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

Positive konsekvenser / Mindreudgifter Negative konsekvenser / Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget skønnes at give en samlet merudgift på 2,8 mill. kr. i 2002, 3,4 mill. kr. i 2003, 3,7 mill. kr. i 2004 og 3,9 mill. kr. i 2005. Forslaget skønnes at give staten en merudgift på 0,5 mill. kr. i 2002, 1,0 mill. kr. i 2003, 1,1 mill. kr. i 2004 og 1,2 mill. kr. i 2005. Merudgiften for kommunerne skønnes til 2,2 mill. kr. i 2002, 2,5 mill. kr. i 2003, 2,6 mill. kr. i 2004 og 2005.

Administrative konsekvenser for stat, kommune og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgere Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1 - 3

Som en konsekvens af, at udbetalingsprincippet vedrørende kontanthjælp foreslås ændret fra forudbetaling til bagudbetaling, så den i højere grad svarer til dagpenge, bør personer, der ønsker at få udbetalt hjælp, udnytte sine arbejdsmuligheder i den venteperiode, hvor de fleste normalt vil have bagudbetalt løn, arbejdsløshedsdagpenge og lignende til rådighed. Herefter vil der kunne udbetales kontanthjælp, som pågældende måtte være berettiget til i kraft af, at pågældende har stået til rådighed i en periode.

Derfor foreslås tidspunktet for, hvornår en ansøger skal tilmeldes arbejdsformidlingen, ændret, således at det i givet fald skal ske, når pågældende henvender sig til kommunen og ansøger om kontanthjælp.

De gældende bestemmelser om rådighed går ud på, at kun personer, der får hjælp, skal stå til rådighed. Med det foreslåede princip om bagudbetaling af kontanthjælp indtræder rådighedsforpligtelsen tidligere, i almindelighed en måned før der kan udbetales kontanthjælp, hvorfor § 13 og § 13 a ændres som konsekvens heraf.

Til nr. 4

Arbejdsløshedsdagpenge, de fleste lønformer, og syge- og barselsdagpenge m.v. er bagudbetalte. Det betyder, at de udbetales på baggrund af en forudgående periodes arbejdsløshed, arbejde osv. og skal dække de leveomkostninger, der vil være i den kommende periode. Forslaget om ændring af udbetalingen af kontanthjælpen fra at være en forudbetalt til at være bagudbetalt ydelse vil betyde, at princippet i kontanthjælpssystemet kommer til at ligne disse ordninger. Det vil betyde, at en person, der fx mister sit arbejde eller ikke længere er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, vil skulle melde sig ledig hos kommunen straks ved ledighedens indtræden, eller senest hvor pågældende i begyndelsen af måneden kan se, at berettigelsen til arbejdsløshedsdagpengene vil være slut ved månedens udgang. Imidlertid gælder de sædvanlige betingelser for at få kontanthjælp fortsat, hvorfor berettigelsen til at modtage kontanthjælp fortsat fx er afhængig af, at pågældende ikke forsørges af andre (typisk en ægtefælle), og at ansøgeren og ægtefællen ikke har en formue, der kan dække det økonomiske behov.

Derfor foreslås det, at en person, der ønsker at modtage hjælp efter § 11, i almindelighed skal henvende sig til kommunen 1 måned før, hjælpen ønskes udbetalt. Det skyldes, at kommunen herved kan påse, at pågældende er berettiget til at modtage kontanthjælp ved at stå til rådighed udnytte sine arbejdsmuligheder - i den måned, der dækkes af sidste bagudbetalte (måneds)løn, således at der er grundlag for at udbetale en ny månedsløn i form af kontanthjælp ved månedens slutning. Det er således en betingelse, at ansøgeren opfylder rådighedsbetingelserne en hel måned for at være berettiget til en måneds kontanthjælp.

Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, betingelserne i stk. 1. er opfyldt. Har ansøgeren kun opfyldt rådighedsbetingelserne i en del af perioden, vil der kun kunne udbetales kontanthjælp i den efterfølgende måned i forhold til den periode, pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder. For aktiverede og andre i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger med et nærmere fastsat timetal nedsættes hjælpen med det antal timer, som den pågældende er udeblevet, sat i forhold til det faktiske antal timer, som den pågældende i den pågældende periode skulle have deltaget i tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Udbetalingsperioden følger ikke nødvendigvis opgørelsesperioden. Princippet svarer således til principperne i den nugældende § 39.

For ikke-aktiverede nedsættes hjælpen med det antal dage, hvor den pågældende ikke har stået til rådighed i forhold til det samlede antal dage, der rent faktisk er i den pågældende periode i reglen 1 måned. Udeblivelse fra en samtale hos AF eller kommunen vil således som udgangspunkt medføre, at pågældende ikke kan anses for at stå til rådighed den pågældende dag og de efterfølgende dage, indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der regnes som udgangspunkt med 5 rådighedsdage pr. uge.

Til nr. 5

Nogle ansøgere vil have behov for hjælp fra det tidspunkt, de henvender sig til kommunen, enten fordi de ikke har overholdt deres forpligtelser i henhold til den foreslåede § 13 b, eller fordi den ændring, der gør, at pågældende ikke længere kan forsørge sig selv, er opstået på en måde, så det ikke har været muligt at overholde pligten i § 13 b. Pågældende har således ikke haft mulighed for at stå til rådighed en periode, og ansøgeren vil således mangle penge indtil det tidspunkt, hvor pågældende vil være berettiget til kontanthjælp.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at forudbetale engangshjælp i sammenlagt en måned, hvorved pågældende - under forudsætning af fuld rådighed - efterfølgende vil have ret til en måneds kontanthjælp. Hvis en ansøger, der har mistet sit arbejde og ikke er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, først henvender sig til kommunen efter ½ måneds ledighed, vil pågældende være stillet som i arbejdsløshedsforsikringssystemet og ikke have ret til kontanthjælp for den periode, hvor pågældende ikke udnyttede sine arbejdsmuligheder (stod til rådighed). Hvis pågældende herefter udnytter sine arbejdsmuligheder, vil pågældende have ret til ½ måneds kontanthjælp, som eventuelt vil kunne suppleres med engangshjælp afhængig af pågældendes forhold.

I de tilfælde, hvor ansøgeren henvender sig ved et månedsskifte, og hvor pågældende er berettiget til engangshjælp, udbetales engangshjælpen for den første måned, og den bagudbetalte kontanthjælp udbetales fra næste månedsskifte.

I de tilfælde, hvor borgeren eksempelvis henvender sig i midten af en måned, udbetales der engangshjælp til kalendermånedens udgang. Ved indgangen til den efterfølgende kalendermåned udbetales der bagudbetalt kontanthjælp svarende til den venteperiode i måneden forinden, hvor borgeren har stået til rådighed. Sammen med denne kontanthjælp udbetales der engangshjælp til at dække ansøgerens behov for hjælp i den del af den efterfølgende kalendermåned, hvor ansøgeren er uden forsørgelsesgrundlag. Herved bliver den samlede varighed af engangshjælpen ligeledes en måned.

Selv om den forudbetalte engangshjælp og den bagudbetalte kontanthjælp i princippet dækker den samme periode, og ydelsen efter de sædvanlige principper skulle være tilbagebetalingspligtige, foreslås det, at hjælpen normalt ikke er tilbagebetalingspligtig, men at den kan gøres tilbagebetalingspligtig i gentagelsestilfælde.

Engangshjælpen er en bruttoydelse, der skal betales skat af.

Efter de nugældende regler vil der i ganske særlige tilfælde efter kommunens skøn alternativt kunne blive udbetalt »akut hjælp« til personer, der ikke er berettiget til kontanthjælp. »Akut hjælp« er ikke et lovmæssigt begreb, men er udsprunget af praksis, og udbetales i henhold til § 81, hjælp i særlige tilfælde, enkeltudgifter.

Udbetaling af engangshjælp baserer sig på forventet rådighed, hvilket medfører, at hjælpen kan udbetales for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtagerne vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som hjælpen er beregnet til at dække, jf. § 89, stk. 2.

Spørgsmålet om tilbagebetalingspligt ved svig kan også opstå i forbindelse med udbetaling af engangshjælpen. Hvis en person i gentagelsestilfælde og uden at være berettiget til kontanthjælp den efterfølgende måned - modtager engangshjælp, vil hjælpen kunne kræves tilbagebetalt.

Til nr. 6 og 7

Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 25, 25 a, 27 og 28. Den foreslåede ændring er dels en præcisering, dels en videreførelse af de hidtidige principper, der betyder, at to ægtefæller, der begge er på kontanthjælp, ikke samlet kan modtage mere, end de hver især tilsammen er berettiget til.

Til nr. 8

På kontanthjælpsområdet gælder det - efter den foreslåede overgang til bagudbetaling - fortsat, at der ikke kan udbetales kontanthjælp, hvis en person modtager en anden ydelse, der dækker samme tidsrum og samme formål. Ved overgang fra kontanthjælp til en forudbetalt ydelse, fx stipendier efter lov om statens uddannelsesstøtte, vil der således ikke kunne udbetales kontanthjælp, selv om pågældende har stået til rådighed måneden før første udbetaling af den forudbetalte ydelse.

Hvis pågældende imidlertid har været i individuel jobtræning, ses der bort fra dette princip, hvad angår beskæftigelsestillægget. Det beskæftigelsestillæg, som pågældende har ret til ved modtagelse af den forudbetalte ydelse, udbetales uanset retten til kontanthjælp. På dette punkt brydes der med de hidtil gældende principper for udbetaling af beskæftigelsestillæg.

Til nr. 9

Bestemmelsen er en konsekvens af, at rådighedspligten som udgangspunkt indtræder en måned før, der kan udbetales kontanthjælp.

Til nr. 10

Med den mere direkte sammenhæng mellem rådighed, aktivering og udbetaling af kontanthjælp, finder regeringen, at der ikke længere er brug for at begrænse nedsættelsen af den månedlige hjælp med 30 pct.

En person, der uberettiget udebliver fra aktivering eller anden beskæftigelsesmæssig foranstaltning herunder danskundervisning - en dag pr. uge vil få reduceret sin hjælp med 20 pct. såvel efter de nuværende regler som efter de fremtidige. Men 2 uberettigede fraværsdage om ugen vil med de foreslåede regler ikke medføre reduceret sanktion som i dag, men betyde en reduktion af ydelsen på 40 pct. mod i dag 30 pct.

Der er ikke et konkret mål for, hvornår modtagerens udeblivelser har et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbudet, men som retningsgivende vil et fravær på over 50 pct. i en periode kunne begrunde, at sanktionen i form af standsning af kontanthjælpen tages i brug. Det vil sige, at 3 uberettigede fraværsdage pr. uge medfører bortfald af hjælpen.

De ufravigelige sanktionsregler omfatter den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed. Efter regeringens opfattelse er der ikke saglige grunde til at have andre sanktionsregler over for disse ledige end over for forsikrede ledige, der modtager dagpenge. I modsætning hertil er det fortsat op til kommunen at afgøre, om der i tilfælde af udeblivelser skal sættes ind med sanktioner over for de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed.

Som hidtil gælder reglerne såvel den situation, hvor en person udebliver i nogle timer eller hele dage, som hvor den pågældende møder op, men forsømmer aktiv medvirken i aktiveringen i et sådant omfang, at det må sidestilles med udeblivelse.

Til nr. 11

Bestemmelsen er en konsekvens af, at rådighedspligten som udgangspunkt indtræder en måned før, der kan udbetales kontanthjælp.

Til nr. 12

Det foreslås, at kommunerne også udbetaler ledighedsydelse til personer, der ikke mere er berettiget til fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Der er tale om en ydelse, der kan udbetales i en midlertidig periode, indtil personen fuldt ud kan blive omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring. Ydelsen kan udbetales i samme situationer, som gælder for personer, der er visiteret til fleksjob. Der henvises til kapitel 4 om ledighedsydelse i vejledning nr. 114 af 13. juni 2001 om fleksjob og ledighedsydelse m.v. Ydelsen kan ikke udbetales, hvis man ophører i et fleksjob og herefter overgår fra ledighedsydelse til ledighed i forhold til ustøttet beskæftigelse.

Til nr. 13 - 15

Bestemmelserne er af redaktionel karakter, fordi der i § 74 a, stk. 1, indsættes en ny nr. 4.

Til nr. 16

Det foreslås, at personer, der modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, ved fornyet visitation til fleksjob bevarer retten til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob.

Til nr. 17

Forslaget er en præcisering af, at ledighedsydelse kan udbetales, selv om kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension, og personen derfor ikke skønnes at stå til rådighed for et fleksjob.

Til nr. 18.

Overskrifterne foreslås ophævet, men foreslås samtidig indsat i forslaget igen efter § 74 h.

Til nr. 19.

Bestemmelserne foreslås ophævet, men foreslås samtidig indsat igen efter § 74 h.

Til nr. 20.

Det foreslås, at der fastsættes regler om ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob. Retten gælder for personer, der tidligere har været visiteret til fleksjob, men som er overgået til ustøttet beskæftigelse.

Ledighedsydelsen kan udbetales i op til 52 uger inden for 78 uger, indtil personen har optjent ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Det er en betingelse for udbetaling af ledighedsydelsen, at personen er berettiget til ledighedsydelse, enten fordi retten allerede var opnået ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller fordi retten til ydelsen efterfølgende er optjent. Retten til ledighedsydelsen bevares ved sygdom eller barsel. Perioder med barsel indgår ikke i de 18 måneder.

Personen skal stå til rådighed efter samme regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere. Der tages dog ikke hensyn til en eventuel ægtefælles forhold, da ledighedsydelsen udbetales alene på baggrund af den lediges egne forhold.

Kommunen kan afprøve ledigheden efter samme regler, som gælder for øvrige på ledighedsydelse. Afslag på et tilbud medfører, at man mister retten til ydelsen, som herefter helt bortfalder.

I lighed med hvad der gælder for personer visiteret til fleksjob, kan ydelsen højest udbetales i sammenlagt 6 måneder til personer, der er fyldt 60 år.

Ledighedsydelsen udbetales efter samme regler, som gælder for personer, der er visiteret til fleksjob. Bestemmelserne om særlig ydelse og selvstændigt erhvervsdrivende foreslås uændrede, jf. bemærkningerne til nr. 18 og 19.

Til nr. 21

Det foreslås nu præciseret i reglerne, at kontanthjælpen er bagudbetalt.

Til nr. 22

Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at kontanthjælpen nu er bagudbetalt. Der er således alene hvad angår engangshjælpen behov for at udbetale hjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren af engangshjælp vil opfylde betingelserne i hele den periode, som hjælpen er beregnet til at dække.

Til nr. 23

Engangsbeløbet efter § 25 a udbetales til personer, der står uden midler til deres forsørgelse, men som ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp på det tidspunkt, pågældende henvender sig til kommunen. Engangsbeløbet er således en midlertidig forsørgelsesydelse, der dækker samme tidsrum, som den senere bagudbetalte kontanthjælp. Engangsbeløbet ville derfor være tilbagebetalingspligtigt efter § 94, stk. 1, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person senere får udbetalt et underholdsbeløb e. lign., der dækker samme formål og samme tidsrum. Da engangsbeløbet efter forslaget ikke skal betales tilbage, er det nødvendigt at ændre bestemmelserne i § 93, stk. 3, og § 94, stk. 2.

Hvis modtageren af engangsbeløbet har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og har modtaget beløbet med urette efter § 91, skal kommunen kræve beløbet tilbage. Således gælder i tilfælde af svig de samme tilbagebetalingsregler, som gælder for den hjælp, som en person modtager under aktivering efter kapitel 4.

Til nr. 24

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 25

Der foreslås samme refusionsprocent for ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob som til personer, der er visiteret til fleksjob.

Til nr. 26

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 27

Engangshjælpen satsreguleres på samme måde som kontanthjælp.

Til nr. 28

Der er i lov om social pension, retssikkerhedsloven og lov om social service regler, der giver ministeren hjemmel til efter aftale med Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre at fastsætte regler om visitation, betaling m.v. for personer fra Færøerne og Grønland, der får ophold i Danmark i døgninstitution, pleje eller revalidering på foranledning af de sociale myndigheder.

Der er i Danmark et vist antal bosiddende personer, der er visiteret af henholdsvis grønlandske og færøske myndigheder, der er under revalidering. Ud fra en helhedsbetragtning er det derfor hensigtsmæssigt, at der i lov om aktiv socialpolitik indsættes en hjemmelsbestemmelse tilsvarende bestemmelserne i lov om social pension, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service.

Bestemmelsen om, at uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtigelser efter lov om aktiv socialpolitik kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse, er noget nyt i forhold til gældende praksis på området.

Til nr. 1

Efter § 4, stk. 2, i integrationsloven overgår ansvaret for flygtninge til kommunen ved udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Der gælder særlige regler for kvoteflygtninge og indvandrere, der normalt kommer direkte fra udlandet, og hvor ansvaret derfor overgår til kommunen på det tidspunkt, hvor personen registreres som tilflyttet kommunen.

Med henblik på at fastsætte det tidspunkt, hvorefter udlændingen kan blive berettiget til hjælp og dermed har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, foreslås det, at det er en forudsætning for udbetaling af hjælp, at udlændingen ansøger om at modtage introduktionsydelse.

Til nr. 2, 3 og 4

Den foreslåede § 27, stk. 1, og § 27 c svarer til de principper, der følger af de foreslåede nye § 13 b og § 25 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.

Som følge af den foreslåede ændring af udbetalingsprincippet for introduktionsydelse fra forudbetaling til bagudbetaling foreslås der indført en særlig introduktionsydelse for udlændinge, som ikke har noget forsørgelsesgrundlag den første måned efter indgivelse af ansøgning om introduktionsydelse.

Hvis eksempelvis en udlænding har fået opholdstilladelse den 18. januar, overgår ansvaret for udlændingen til kommunen den 1. marts.

I perioden fra den 18. januar til den 1. marts vil udlændingen som udgangspunkt opholde sig på et asylcenter og modtager her lommepenge og kostpenge efter de generelle bestemmelser for asylansøgere. Udlændingen vil i denne periode ikke kunne søge om introduktionsydelse og kan ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da vedkommende først har opholdstilladelse fra den 1. marts.

Når udlændingen overgår til kommunen den 1. marts, vil udlændingen alene være berettiget til den særlige introduktionsydelse. Den efterfølgende måned (1. april) vil pågældende være berettiget til en normal introduktionsydelse, forudsat at vedkommende ikke har haft ulovligt fravær fra et tilbudt introduktionsprogram.

En kvoteflygtning kan ansøge om introduktionsydelse på det tidspunkt, hvor pågældende registreres i cpr-registret som tilflyttet kommunen. Hvis pågældende eksempelvis registreres den 15. februar og udnytter sine arbejdsmuligheder/står til rådighed, vil pågældende i perioden fra den 15. februar til den 1. marts modtage en særlig introduktionsydelse. Pr. 1. marts vil pågældende modtage en halv introduktionsydelse svarende til den periode, hvor pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. § 25, samt særlig introduktionsydelse for den resterende periode, hvor pågældende ikke har kunnet udnytte sine arbejdsmuligheder. Hvis flygtningen uden rimelig grund er udeblevet fra dele af et påbegyndt introduktionsprogram, vil ydelsen blive nedsat i forhold til udeblivelsen.

De almindelige betingelser for at modtage introduktionsydelse skal fortsat være opfyldt. Det vil eksempelvis sige, at udlændingen kun kan modtage den særlige introduktionsydelse, hvis den pågældende ikke forsørges af andre og ikke har formue.

Det foreslås i § 27 c, stk. 2, at § 28, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Samtidig indsættes i § 28, stk. 1, en henvisning til § 27 c.

Baggrunden herfor er, at en udlænding efter de nuværende regler ikke kan modtage introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes eventuelle ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter reglerne i integrationslovens § 27, § 27 a og § 28 a.

Den foreslåede ændring er således en videreførelse af de hidtidige principper, der betyder, at udlændingen ikke kan modtage den særlige introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter integrationslovens § 27, § 27 a, § 27 c og § 28 a.

Udlændinge, der modtager den særlige introduktionsydelse, skal tilbydes aktivering efter § 23 i overensstemmelse med deres individuelle handlingsplan efter § 19. En udlænding, der i optjeningsperioden i forbindelse med aktivering er i virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, vil udover den særlige introduktionsydelse have ret til beskæftigelsestillæg. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Udlændinge, der modtager den særlige introduktionsydelse skal endvidere stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er således en betingelse for at kunne være berettiget til den fulde introduktionsydelse, at udlændingen i den måned, hvor den pågældende modtager den særlige introduktionsydelse, har opfyldt rådighedsbetingelserne. Der vil kun kunne udbetales introduktionsydelse i forhold til den periode, hvor udlændingen har stået til rådighed.

For udlændinge, der i overensstemmelse med deres handlingsplan skal deltage i aktivering eller andre dele af introduktionsprogrammet, vil udeblivelse fra eller afvisning af deltagelse heri i optjeningsperioden, hvor den pågældende modtager den særlige introduktionsydelse, betyde, at der vil ske fradrag i eller ophør af den fulde introduktionsydelse efter reglerne i §§ 30 og 31.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Til nr. 7

Henvisningen til § 59, stk. 3 og 4, foreslås udeladt, idet § 59 er en overgangsbestemmelse, som ikke længere har relevans.

Til nr. 8

Den særlige introduktionsydelse foreslås reguleret på samme måde som de øvrige ydelser efter integrationsloven.

Den foreslåede ændring er en følge af, at lovens øvrige satser er fastsat i 2001-niveau med regulering fra og med den 1. januar 2002.

Til nr. 1

Ændringen har til formål at lette sagsbehandlingen til fordel for den enkelte borger. Beskæftigelsesministeren kan med ændringen i henhold til § 6 fastsætte regler for det tidspunkt, som udmeldelsen får virkning fra. Derved kan det administrativt fastsættes, at udmeldelsestidspunktet kan være det tidspunkt, hvor tilmeldingen til fleksydelsesordningen har virkning fra. Det skal gælde for de personer, som umiddelbart efter den automatiske tilmelding ønsker at melde sig ud af ordningen, men som ikke har mulighed for det, før en ny måned er påbegyndt. Ændringen betyder, at de pågældende ikke bliver medlem af fleksydelsesordningen, og dermed undgår at skulle betale fleksydelsesbidrag for den måned, hvor de formelt set vil være tilmeldt.

Til nr. 2

Fleksydelsen efter § 17, stk. 1, afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.

Fleksydelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som den visiterede person har haft i lønindtægt i fleksjob, selvstændig erhvervsindtægt efter den nugældende § 74 g i lov om aktiv socialpolitik, ledighedsydelse eller særlig ydelse, dagpenge ved sygdom efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Fleksydelsen beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten i de forudgående 12 måneder. Der medregnes alene indtægter for den periode, hvor den pågældende har været visiteret til et fleksjob.

Indtægt af selvstændig erhvervsvirksomhed skal indgå i indtægtsgrundlaget, jf. muligheden for at give tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed efter den nugældende § 74 g i lov om aktiv socialpolitik, som forventes at træde i kraft med en bekendtgørelse i 2002.

Indtægtsforhold for personer, der driver selvstændig virksomhed som fleksjob, kan adskille sig fra indtægtsforholdene for visiterede med anden baggrund, idet selvstændige erhvervsdrivendes indtægt kan variere betydeligt fra år til år. Det forslås derfor, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for beregning af den gennemsnitlige indtægt for selvstændigt erhvervsdrivende i fleksjob, herunder om at fastsætte en længere beregningsperiode for den gennemsnitlige selvstændige erhvervsindtægt end 12 måneder.

Det præciseres, at fleksydelsesbeløbet efter § 17, stk. 2, afrundes til nærmeste kronebeløb. Det præciseres endvidere, at fleksydelsesbeløbet efter § 17, stk. 2, afrundet til nærmeste hele kronebeløb reguleres en gang årligt den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Til nr. 3 og 4

Lov om fleksydelse er overført fra Socialministeriets til Beskæftigelsesministeriets ressort og administreres nu af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Ifølge gældende § 34, stk. 2, i lov om fleksydelse kan beskæftigelsesministeren forlange, at myndigheder, arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og Arbejdsmarkedets Tillægspension giver oplysninger, der er eller må anses for at være nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse, til Arbejdsdirektoratet.

I forbindelse med administrationen af lov om fleksydelse er bestemmelsen praktiseret således, at en kommune skriftligt inden 2 uger efter visitationen af en borger til et fleksjob skal give Arbejdsdirektoratets fleksydelseskontor meddelelse herom via en blanket på Fleksydelseskontorets hjemmeside. Herefter fremsender Fleksydelseskontoret en blanket til pågældende, som selv skal bede sin arbejdsløshedskasse om at udfylde og attestere blanketten. Blanketten fremsendes herefter til fleksydelseskontoret.

Der er ikke efter de gældende regler hjemmel til, at Fleksydelseskontoret selv kan videregive oplysninger om fleksydelsesanciennitet til arbejdsløshedskasserne. Hvis en fleksjobperson vender tilbage til det ordinære arbejdsmarked og ønsker at indbetale efterlønsbidrag, har arbejdsløshedskassen behov for at få oplysninger om, i hvilke perioder den pågældende har betalt fleksydelsesbidrag med henblik på en vurdering af, om pågældende vil kunne opnå ret til efterløn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 5, nr. 5. Arbejdsløshedskasserne er efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forpligtede til elektronisk at registrere oplysninger med henblik på efterlønsbidragsregistrering m.v., herunder om perioder, hvor et medlem har betalt fleksydelsesbidrag.

Med henblik på at smidiggøre administrationen af såvel fleksydelsesordningen som efterlønsordningen foreslås, at reglerne om indhentelse og videregivelse af oplysninger kommer til at svare til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter forslaget vil direktøren for Arbejdsdirektoratet få adgang til at indhente oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter til brug for behandlingen af sager om fleksydelse. Det foreslås videre, at direktøren kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen. Endvidere foreslås, at direktøren får adgang til at fastsætte regler om udveksling af disse oplysninger, herunder i elektronisk form.

Indhentelse af oplysninger om efterlønsanciennitet m.v. fra arbejdsløshedskassen til Arbejdsdirektoratet uden medlemmets medvirken vil lette sagsgangen for medlemmet ved, at medlemmet ikke selv skal indhente oplysningerne om efterlønsanciennitet m.v. Det bidrager samtidig til en hurtigere sagsbehandling.

Videregivelse af oplysninger til arbejdsløshedskasserne om tilmelding til fleksydelsesordningen sikrer i videst muligt omfang, at der ikke opkræves efterlønsbidrag efter et medlems tilmelding til fleksydelsesordningen. Videregivelse til arbejdsløshedskasserne af oplysninger om et medlems anciennitet i fleksydelsesordningen vil lette sagsgangen for de medlemmer, som vender tilbage til det ordinære arbejdsmarked, og som ønsker at indbetale efterlønsbidrag.

Endvidere foreslås det, at Den Sociale Ankestyrelse i lighed med Arbejdsmarkedets Ankenævn i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. - selv kan indhente oplysninger til brug for behandlingen af klagesager.

Til nr. 5

Efter den dagældende § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skulle personer, der var fyldt 50 år og som var visiteret til fleksjob, ikke betale efterlønsbidrag efter visitationen til fleksjob. Med forslaget præciseres det, at der ikke stilles krav om, at personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2001 og som var omfattet af den dagældende § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring, skal have betalt efterlønsbidrag efter visitationen til fleksjob for at få ret til fleksydelse.

Til nr. 6

Det følger af § 77, stk. 5, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, ikke skal indbetale efterlønsbidrag. Med forslaget præciseres, at medlemskab af en arbejdsløshedskasse for denne persongruppe sidestilles med betaling af efterlønsbidrag ved opgørelsen af anciennitet i fleksydelsesordningen.

Til nr. 7

Beskæftigelsesministeren kan dispensere fra tilmeldingsfristen i lovens § 41, stk. 1. Fristen er fastsat i loven for, at de personer, der var visiteret til fleksjob før den 1. juli 2001, kunne sidestille visitationsperioden med medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag, og dermed får mulighed for at komme med i fleksydelsesordningen, hvis de søgte herom senest den 1. oktober 2001.

Administrationen af ordningen har vist, at en antal personer ikke har haft mulighed for at tilmelde sig inden fristens udløb.

Det har haft flere årsager, fx har kommunernes lister over visiterede personer været ufuldstændige, således at Beskæftigelsesministeriet ikke har haft mulighed for at sende tilmeldingsskema til de enkelte visiterede, som forudsat ved lovens vedtagelse. Arbejdsløshedskasserne har i flere tilfælde udfyldt og indsendt tilmeldingsmateriale efter fristens udløb. Endelig er der situationer, hvor der på grund af uforudsete omstændigheder hos den visiterede ikke har været mulighed for at tilmelde sig rettidigt.

Dispensationsbestemmelsen skal således alene anvendes i situationer, hvor den pågældende på grund af særlige omstændigheder ikke med rimelighed kan pålægges et ansvar for, at tilmeldingen ikke er sket rettidig.

Til nr. 8

Det præciseres, at fleksydelsesbeløbet efter § 40, stk. 2, afrundes til nærmeste kronebeløb. Det præciseres endvidere, at fleksydelsesbeløbet efter § 40, stk. 2, afrundet til nærmeste hele kronebeløb reguleres en gang årligt den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Til nr. 1-3

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Ved lovforslaget foreslås indført to nye offentlige ydelser. Det drejer sig om engangshjælpen efter lov om aktiv socialpolitik og særlig introduktionsydelse efter integrationsloven. Begge ydelser vil, som kontanthjælpen og introduktionsydelsen, være skattepligtige for modtageren, og kan efter de forslåede regler tillige gøres tilbagebetalingspligtige.

Skattepligtig kontanthjælp, der skal betales tilbage efter reglerne i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik, kan efter § 80 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Baggrunden for bestemmelsen var, at der efter de tidligere gældende regler skulle ske regulering af kontanthjælpsmodtagerens indkomstopgørelse for udbetalingsåret. Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp tilbagebetales normalt over en årrække, hvilket medførte, at der som hovedregel skulle foretages et stort antal korrektioner af gamle årsopgørelser, hvilket var besværligt og krævede en betydelig meradministration i kommunerne.

Bestemmelsen i § 80 gælder alene for tilbagebetaling af kontanthjælp. Det foreslås at udvide bestemmelsen således, at bestemmelsen tillige finder anvendelse ved tilbagebetaling af skattepligtig introduktionsydelse, særlig introduktionsydelse og engangshjælp efter reglerne i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven. Herved opnås en enklere og mindre krævende ordning.

Efter forslaget skal kommunerne tillige foretage årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder af de tilbagebetalinger af engangshjælp, særlig introduktionsydelse og introduktionsydelse, som kommunerne modtager efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 7 i integrationsloven.

Indberetningsordningen muliggør, at tilbagebetalingerne kan fortrykkes på tilbagebetalerens selvangivelsesblanket. Endvidere er indberetningsordningen medvirkende til at sikre, at den enkelte betaler får netop det fradrag, den pågældende er berettiget til.

Efter forslaget kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, fastsætte nærmere regler for indberetningsordningen, herunder forskrifter for den praktiske gennemførelse af ordningen.

Kommunen skal efter forslaget som andre indberetningspligtige senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den enkelte tilbagebetalingspligtige om de oplysninger vedrørende dennes tilbagebetalinger, som kommunen har indberettet til de statslige skattemyndigheder. Herved styrkes den pågældendes mulighed for at berigtige eventuelle fejl ved indberetningen.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Af hensyn til kommunernes administration af kontanthjælpen foreslås det, at bagudbetalt kontanthjælp først træder i kraft den 1. januar 2003. Personer, der modtager kontanthjælp den 1. januar 2003, overgår til bagudbetalt kontanthjælp med virkning fra denne dato, således at december måned 2002 regnes for venteperiode i forhold til den kontanthjælp, der udbetales til dækning af leveomkostningerne for december 2002. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder et arbejde med bagudbetalt løn i løbet af december 2002 og ikke har et forsørgelsesgrundlag i december efter de gældende regler får en eventuel hjælp udbetalt med tilbagebetalingspligt. De personer, der den 1. januar 2003 modtager kontanthjælp, overgår alle til at modtage bagudbetalt kontanthjælp, men med tilbagebetalingspligt for den kontanthjælp, der er udbetalt i måneden op til første udbetaling af bagudbetalt løn eller overførselsindkomst inden for 1 år efter lovens ikrafttræden. Herefter er den forudbetalte hjælp, der er udbetalt i overgangsmåneden, uden tilbagebetalingspligt.

Kravet om tilbagebetaling inden for et år har baggrund i, at de pågældende kommer fra det forudbetalte system, hvor påbegyndelsen af et arbejde normalt ville resultere i krav om tilbagebetaling af den hjælp, der i givet fald blev udbetalt op til første lønudbetaling. Af administrative årsager og af hensyn til at de fleste på kortvarig kontanthjælp antages at komme i arbejde inden for 1 år, afgrænses tilbagebetalingsperioden til 1 år.

Kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder et arbejde med bagudbetalt løn i løbet af januar 2003, vil have ret til kontanthjælp med tilbagebetalingspligt på baggrund af december måneds venteperiode. Hvis de pågældende får løn fx midt i måneden, vil der udløses hjælp indtil denne lønudbetaling.

Under hensyn til lægernes honorering for deres arbejde i koordinationsudvalgene og ønsket om at udnytte satspuljemidlerne hertil under hensyn til satspuljeforliget, foreslås det, at muligheden for at yde honorar følger regnskabsåret.

For så vidt angår regulering af fleksydelse foreslås det, at bestemmelserne træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2002. Ellers vil personer, der er omfattet af de nævnte bestemmelser, først kunne få reguleret ydelsen fra den 1. januar 2003.

For så vidt angår dispensationsbestemmelsen i fleksydelsesforslaget forslås det, at bestemmelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Forslag til det fremrykkede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes hensynet til, at de borgere, der var visiteret til fleksjob inden den 1. juli 2001, og som har tilmeldt sig fleksydelsesordningen efter den 1. oktober 2001, hurtigst muligt kan få ekspederet deres tilmelding. Det vil også have den konsekvens, at den periode, hvor borgeren skal efterbetale fleksydelsesbidrag, ikke bliver længere end højst nødvendig.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 8 a . Kommunen sørger for, at personer, der får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører. 1. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og i § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres » der får hjælp « til: » der har ansøgt om eller får hjælp « .

§ 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Hvis en person, der får hjælp efter § 11, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2 . Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).

Stk. 3 . Modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 2, hvis 2. I § 13, stk. 3, 1. pkt. og i stk.4, ændres » Modtager ansøgeren « til: » Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren « .

1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende aftjener værnepligt,

8) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

9) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 4 . Modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

. . .

§ 13 a. For en person, der modtager hjælp efter § 11 alene på grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. 3. I § 13 a, 1. pkt. , ændres » modtager hjælp « til: »har ansøgt om eller modtager hjælp « .

4. Efter § 13 a indsættes: » § 13 b. En person, der ønsker at modtage kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, betingelserne i stk. 1 er opfyldt. «.

§ 25. - - - 5. Efter § 25 indsættes:

» § 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.

Stk. 3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr. «

§ 26. Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25 eller § 28. 6. I § 26, stk. 1, ændres » efter § 25 eller § 28 « til: » efter §§ 25, 25 a, 27 eller 28 « .

§ 34. - - - Stk. 3 . Følgende personer kan ikke få særlig støtte:

1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 6.

2) Personer under 25 år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

3) Personer, der får hjælp efter § 27 og § 28. 7. I § 34, stk. 3, nr. 3, ændres » efter § 27 og § 28 « til: » efter §§ 25 a, 27 og 28 « .

4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

. . .

§ 36. Til personer i individuel jobtræning udbetaler kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25. Hjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr. aktiveringstime.

Stk. 2. Kommunen yder ud over hjælpen efter stk. 1 et beskæftigelsestillæg pr. aktiveringstime. Tillægget er på 10,24 kr.

8. Efter § 36 indsættes: » § 36 a. Personer, der har ret til at få udbetalt beskæftigelsestillæg, skal have udbetalt denne uafhængig af retten til kontanthjælp. «.

§ 39. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter § 25. Kommunen kan beslutte at nedsætte hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, uden rimelig grund udebliver fra tilbudet. Nedsættelsen skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet. 9. I § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres » modtager hjælp « til: »har ansøgt om eller modtager hjælp«.

Stk. 2. Hjælpen efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den månedlige hjælp efter § 25 kan højst nedsættes med 30 pct. 10. I § 39, stk. 2, ophæves sidste pkt.

§ 41. Hjælpen ophører, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. 11. I § 41, stk. 1, ændres » modtageren « til: »ansøgeren«.

§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales

1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

12. I § 74 indsættes som stk. 2 : » Stk. 2 . Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

2) i perioder med sygdom eller barsel,

3) ved afholdelse af ferie, eller

4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.«.

13. Efter § 74 indsættes:

»Ledighedsydelse til personer der er visiteret til fleksjob«

§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2) modtager sygedagpenge eller 14. I § 74 a, stk. 1, nr. 2, ændres »sygedagpenge eller« til: »sygedagpenge«.

3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan. . . . 15. I § 74 a, stk. 1, nr. 3, ændres »efter en erhvervsplan« til: »efter en erhvervsplan eller«.

16. I § 74 a, stk. 1, indsættes som nyt nummer: »4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.«.

§ 74 b. - - - Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. 17. I § 74 b, stk. 3, indsættes efter 3. pkt. : »Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.«.

18. Overskrifterne før § 74 f og § 74 g ophæves.

19. § 74 f og § 74 g ophæves.

20. Efter § 74 e og før overskriften til § 74 f indsættes:

»Ledighedsydelse til personer der ikke er visiteret til fleksjob

§ 74 f. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4. § 74 f. Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed, der indtræder inden for 78 uger efter en ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelsen har været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen udbetales i op til 52 uger, dog kun indtil personen har optjent ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4. Stk. 2. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat i fleksjob efter § 71 eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 3. § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse. Stk. 3. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk.1 og stk. 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse. Stk. 4 . Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk.1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom og barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 74 g. 3) Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2 / 3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder. Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. § 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse: 1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13, 2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og 3) at personen tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde. Stk. 2. Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 3. Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve dennes rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.

Stk. 5. Personer, der er fyldt 60 år, kan højest modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 h. Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Særlig ydelse

§ 74 i. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3. § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 74 j. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2 / 3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.«.

§ 89. Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Stk. 2. Kommunen kan udbetale hjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som hjælpen er beregnet til at dække. 21. I § 89, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Udbetalingen sker bagud for 1 måned.«. 22. § 89, stk. 2 , ændres to steder »hjælpen« til: »engangshjælpen«.

23. I § 93, stk. 3, og § 94, stk. 2, indsættes efter »aktivering efter kapitel 4«: »og engangsbeløb efter § 25 a«.

§ 104. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til 1) tilskud til fleksjob efter § 72 og 2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g. 24. I § 104, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 74 g« til: » §74 j«.

Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e. 25. I § 104, stk. 2, ændres »§ 74 d, stk. 2« til: »§ 74 d, stk. 2, og § 74 f« og »§ 74 e« ændres til: »§ 74 e og § 74 h«.

Stk. 3. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 f. 26. I § 104, stk. 3, ændres »§ 74 f« til: »§ 74 i«.

§ 109. Én gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:

1) § § 25, 26 og 28 om hjælp til forsørgelse og særlig hjælp til visse persongrupper. 27. I § 109, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 25, 26 og 28 « til: »§§ 25, 25 a, 26 og 28«.

2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 2.

4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

5) §36 om beskæftigelsestillæg og et timebeløb under aktivering

6) §52, stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.

7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

8) (ophævet).

9) § 100, stk. 2, om rådighedsbeløb.

10) (Ophævet).

11) § 85 a om efterlevelseshjælp

§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 28. § 118 affattes således: » § 118 . Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland får ophold i Danmark.

Stk. 3. På samme måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller Grønland«.

Stk. 4. Hvis der opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtigelser efter disse regler, kan sagen indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.«.

§ 2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2-9 . - - - 1. I § 25, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »kommunalbetyrelsen«: », og udlændingen har ansøgt om introduktionsydelse«.

2. I § 27 indsættes som nyt stk. 1:

§ 27. Den månedlige introduktionsydelse udgør for enlige personer højst 7.711 kr. pr. person og for personer, der har forsørgelsespligt over for mindreårige børn, højst 10.245 kr. pr. person. Stk. 2-5 . - - - » § 27. En udlænding, der ansøger om introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan for den første måned kun ydes introduktionsydelse for den periode i måneden, hvori den pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. § 25.«. Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.

3. Efter § 27 b indsættes: » § 27 c. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har ansøgt om introduktionsydelse.

Stk. 2. Den særlige introduktionsydelse kan højst udgøre de beløb, der fremgår af § 25 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige introduktionsydelse kan på ansøgningstidspunktet i måneden for ansøgningen ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den resterende del af den pågældende måned forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af måneden for ansøgningstidspunktet kan der for den følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det antal dage, som udlændingen i måneden for ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 25. Den forholdsmæssige beregning efter 2. og 3. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned.

Stk. 3. Udlændinge, der modtager særlig introduktionsydelse efter stk. 1, er omfattet af reglerne om rådighed i § 25. § 28, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter reglerne i §§ 27, 27 a og 28 a, kan der ikke udbetales introduktionsydelse. Stk. 2 . - - - 4. I § 28, stk. 1 , ændres »efter reglerne i §§ 27, 27 a og 28 a« til: »efter reglerne i §§ 27, 27 a, 27 c og 28 a«.

§ 29. - - - Stk. 2. En udlænding, der aktiveres i virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, modtager en introduktionsydelse, der beregnes efter §§ 27, 27 a og 28. Ydelsen skal dog mindst udgøre 33,57 kr. pr. aktiveringstime. Ud over introduktionsydelsen modtager udlændingen et beskæftigelsestillæg på 11,20 kr. pr. aktiveringstime. Stk. 3 . - - - 5. I § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter §§ 27, 27 a og 28« til: »efter §§ 27, 27 a, 27 c og 28«.

§ 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen med indtil 30 pct. i forhold til den i henhold til §§ 27, 27 a, 28 og § 29, stk. 2, beregnede ydelse, hvis en udlænding, der alene har ledighed som problem, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Udebliver en udlænding, der har problemer ud over ledighed, uden rimelig grund fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte ydelsen med indtil 30 pct. Stk. 2 . - - - 6. I § 30, stk. 1, udgår »med indtil 30 pct.«.

§ 48. De beløb, der er anført i § 27, stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, § 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9, og § 59, stk. 3 og 4, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og med 2002 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 2. - - - 7. I § 48, stk. 1, ændres »§ 27, stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, § 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9, og § 59, stk. 3 og 4, « til: » § 27, stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, § 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3 og § 45, stk. 5-9,«. 8. I § 48, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »De beløb, der er anført i § 27 c, stk. 3 og 4, er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 3

I lov nr. 283 af 25. april 2001 om fleksydelse foretages følgende ændringer:

Lov om fleksydelse

§ 5. Borgeren skal skriftligt meddele Socialministeriet, hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke ønsker tilmelding. Udmeldelsen har virkning fra den 1. i måneden efter, at Socialministeriet har modtaget den skriftlige meddelelse. 1 . I § 5, 2 pkt. ophæves

2 . § 17 affattes således:

§ 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. » § 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik i de forudgående 12 måneder Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som den visiterede person har

1) haft som lønindtægt i fleksjob, 2) haft i selvstændig erhvervsindtægt efter § 74 j i lov om aktiv social politik,

3) modtaget i dagpenge efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

4) modtaget i ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv social politik,

5) modtaget i kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv social politik eller

6) modtaget i særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv social politik.

Stk. 3. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20. Stk. 3. Fleksydelsen beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og 3-6, i de forudgående 12 måneder. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 74 j i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Der foretages en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning på baggrund af de oplysninger, Socialministeriet modtager efter § 34. Stk. 4. Fleksydelsen efter stk. 3 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5. Det beløb, der følger af stk. 3, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 7. Der foretages en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning på baggrund af de oplysninger, beskæftigelsesministeren modtager efter § 34.«.

3. § 34, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger, der er nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.

Stk. 4 . Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder regler om udveksling af oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

4. I § 34 indsættes efter stk. 3, som bliver stk. 5, som nyt stykke: » Stk. 6. Den Sociale Ankestyrelse kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1-4.«

§ 40. Stk. 4 . For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af arbejdsløshedsforsikringlovens § 77, stk. 5, nr. 4, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedsforsikringen fra 1. aoril 1999 til denne lovs ikrafttræden med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1 3. Stk. 5. Socialministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk.1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode. § 41. Personer, som er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved opgørelsen af optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 40, medregnet de perioder, som den pågældende har været visiteret til fleksjob i, herunder perioder med beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger. Medregningen er betinget af, at den pågældende betaler et beløb til fleksydelsesordningen, der svarer til summen af bidragene til efterlønsordningen frem til 1. juli 2001 og til fleksydelsesordningen for perioden derefter. Der modregnes for de bidrag, som den pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen i perioden. 5. I § 40, stk. 4, affattes således: » Stk. 4 . For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som har været fritaget for betaling af efterlønsbidrag efter § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23. december 1998, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 til den 1. juli 2001 med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«. 6. I § 40 indsættes efter stk. 4 som nyt stk.: » Stk. 5. For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af § 77, stk. 5, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.« Stk. 5, bliver herefter stk. 6.

Stk. 2. Personer, som er overgået til fleksjob før det fyldte 50. år, og som har fået tilbagebetalt bidrag til efterlønsordningen for en periode forud for overgang til fleksjob, kan mod efterbetaling af disse bidrag til fleksydelsesordningen få medregnet denne periode ved opgørelse af anciennitet i fleksydelsesordningen. 7. I § 41 indsættes efter stk. 1 et nyt stykke: » Stk. 2 . Beskæftigelsesministeren kan dispensere fra tilmeldingsfristen, jf. stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 42. Stk. 2. Ved overgangen fra seniorydelsesordningen til fleksydelsesordningen kan fleksydelsen på overgangstidspunktet ikke udgøre et mindre beløb, end hvad den pågældende umiddelbart før overgangstidspunktet var berettiget til efter reglerne i lov om seniorydelse.

8 . I § 42 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: » Stk. 3 . Fleksydelsen efter stk. 2 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4 . Det beløb, der følger af stk. 3, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«

§ 4

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 31. maj 2000, § 2 ved lov nr. 284 af 25. april 2001 og lov nr. 490 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 24. Koordinationsudvalget består af mindst 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, og følgende organisationer udpeger hver mindst 1 medlem: 1. § 24, stk. 1, nr. 5, affattes således: »5) Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger.«.

1) De Samvirkende Invalideorganisationer.

2) Landsorganisationen i Danmark.

3) Dansk Arbejdsgiverforening.

4) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

5) Praktiserende Lægers Organisation.

6) Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2 .

§ 29. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af koordinationsudvalget får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. 2. I § 29, stk. 1, indsættes efter »styrelse«: », jf. dog stk. 3.«.

Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af udvalget, dog kan medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage diæter. Endvidere kan kommunalt eller statsligt ansatte ikke modtage diæter, når deres arbejde i udvalget er et led i pågældendes almindelige arbejde.

3. I § 29 indsættes efter stk. 2 som stk. 3.: » Stk. 3 . Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 24, stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.«.

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændring:

§ 8 O. Skattepligtig kontanthjælp, der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales. 1. § 80 affattes således: » § 80. Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.«.

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, foretages følgende ændring:

§ 7 D. Kommunerne skal til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik, herunder oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler. 1. I § 7 D, stk. 1, indsættes efter »kontanthjælp«: »og introduktionsydelse m.v.«, og efter »lov om aktiv socialpolitik« indsættes: »eller kapitel 7 i integrationsloven«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2 - 4.

Stk. 2. § 1, nr. 1 11, nr. 22 24, og nr. 27 samt §§ 2, 5 og 6, træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 3. § 3, nr. 7, træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 4. § 17, stk. 4, som affattet ved § 3, nr. 2, samt § 3, nr. 8, og § 4 træder i kraft den 1. juli 2002 og har virkning fra 1. januar 2002.

Stk. 5. Personer, der modtager kontanthjælp den 1. januar 2003, overgår til bagudbetalt kontanthjælp med virkning fra denne dato, således at december måned 2002 regnes for venteperiode i forhold til den kontanthjælp, der udbetales til dækning af leveomkostningerne for januar 2003.

Stk. 6 . Personer, der modtager kontanthjælp den 1. januar 2003, skal tilbagebetale hjælpen for den måned, der ligger op til første udbetaling, hvis de inden 1. januar 2004 overgår til bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse.

Versioner

1. 2002-03-13