Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00162@2002-03-13/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

§ 1. Formålet med loven er at styrke teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet.

Stk. 2. Loven tilsigter navnlig at fremme:

1) Samarbejde og formidling af viden mellem forskere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder.

2) Innovation, udvikling, spredning, udnyttelse og kommercialisering af forskningsresultater, ny teknologi, organisatorisk og markedsmæssig viden.

3) Tilgang og udvikling af viden- og teknologibaserede virksomheder.

4) Innovation og tilførsel af kapital og kompetence til viden- og teknologibaserede virksomheder.

5) Internationalt samarbejde om udnyttelsen af viden og teknologi.

Stk. 3. Inden for de rammer, der afsættes på de årlige finanslove, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til opfyldelse af lovens formål iværksætte initiativer, herunder medfinansiering af udviklingsaktiviteter, analyser, evalueringer mv., jf. stk. 2.

§ 2. Til opfyldelse af lovens formål kan anvendes et eller flere af følgende medfinansieringsinstrumenter:

1) Tilskud.

2) Kapitalindskud.

3) Lån.

4) Garantier.

5) Andre lignende finansieringsinstrumenter.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler for medfinansiering efter stk. 1 og tilbagebetaling af ydet medfinansiering.

§ 3. Til bistand ved gennemførelsen af lovens formål nedsætter ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Rådet for teknologi og innovation.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 8 medlemmer. Rådets formand og medlemmer udpeges af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Rådet sammensættes således, at der i rådet er repræsenteret kompetencer vedrørende teknologisk udvikling og innovation i erhvervslivet, tilførsel af kapital og kompetence til virksomhedsudvikling, formidling og kommercialisering af forskningsresultater, samarbejde mellem virksomheder og forskere, forskningsinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter mv. og internationalt samarbejde om teknologi og innovation og de særlige forhold for mindre virksomheder.

Stk. 3. Formanden og rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen. Genudpegning kan ske én gang.

Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

Stk. 5. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling godkender forretningsordenen efter indstilling fra rådet.

Stk. 6. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere bestemmelser for Rådet for teknologi og innovations virke.

§ 4. Rådet for teknologi og innovation har til opgave inden for rammerne af § 1, stk. 1 og 2, at rådgive ministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for at styrke den fremtidige vækst og innovationi erhvervslivet.

Stk. 2. Rådet kan udarbejde strategier, gennemføre analyser og evalueringer af udviklingen og konkrete initiativer inden for rådets arbejdsområde.

Stk. 3. Ministeren kan henlægge administrationen af initiativer iværksat efter § 1, stk. 3, til Rådet for teknologi og innovation eller en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 4. Rådet træffer afgørelse i sager vedrørende de initiativer, som af ministeren i medfør af stk. 3 er henlagt til rådet, og hvortil der ydes hel eller delvis medfinansiering. Rådet kan delegere sin beslutningskompetence i bevillingssager til sekretariatet. Rådet fastsætter i så tilfælde en sekretariatetsbemyndigelse.

Stk. 5. Rådet udøver de beføjelser i forhold til de godkendte teknologiske serviceinstitutter, der følger af § 5, og de beføjelser i forhold til innovationsmiljøerne, der følger af §§ 7 og 9.

Stk. 6. Rådet kan nedsætte ad hoc-udvalg til bistand ved gennemførelse af rådets arbejdsopgaver. Sådanne udvalg er alene rådgivende og kan ikke tillægges beslutningskompetence.

Stk. 7. Rådets afgørelser efter stk. 1-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter ansøgning og efter indstilling fra Rådet for teknologi og innovation godkende almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et økonomisk, fagligt og organisatorisk betryggende grundlag.

Stk. 3. Institutternes vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Rådet for teknologi og innovation.

Stk. 4. Godkendelse indebærer, at rådet skal have indseende med instituttets samlede virksomhed.

Stk. 5. Et godkendt teknologisk serviceinstitut skal meddele ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen.

Stk. 6. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år. Ministeren kan efter indstilling fra rådet tilbagekalde godkendelsen med eller uden varsel, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen, ikke længere er til stede, jf. stk. 2.

§ 6. Betegnelsen "teknologisk institut" eller "teknologisk serviceinstitut" eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

§ 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter ansøgning godkende innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige vidensystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og kapitalkilder.

Stk. 2. Et innovationsmiljø skal, for at blive godkendt, råde over faciliteter og kvalifikationer, der kan fremme nye innovative virksomheder med henblik på at udvikle og kommercialisere nye service- og produktideer. For at et innovationsmiljø kan godkendes skal stifterne endvidere opfylde følgende krav:

1) Såfremt stifterne har egne virksomheder, skal disse over en flerårig periode have udvist et tilfredsstillende resultat af den ordinære drift, ligesom virksomhederne skal have en soliditet og en egenkapital, der står i rimeligt forhold til virksomhedernes forretningsgrundlag.

2) Stifterne må ikke have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr.

Stk. 3. Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, hvis hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse.

Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove og efter indstilling fra Rådet for teknologi og innovation helt eller delvis medfinansiere etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer.

Stk. 5. Et godkendt innovationsmiljø skal meddele ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen af innovationsmiljøet.

Stk. 6. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan tilbagekalde godkendelsen af et innovationsmiljø, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen af innovationsmiljøet, ikke længere er til stede, eller i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere bestemmelser om kravene for godkendelse.

Stk. 8. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der udøves som godkendt innovationsmiljø.

§ 8. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for tilsynet med innovationsmiljøerne. Ministeren kan af innovationsmiljøerne kræve meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med innovationsmiljøernes virksomhed.

§ 9. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove og efter indstilling fra Rådet for teknologi og innovation tildele innovationsmiljøerne en ramme til at medfinansiere kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater.

Stk. 2. Det kan i kontrakterne med innovationsmiljøerne fastsættes at:

1) Innovationsmiljøerne tildeler medfinansiering på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

2) Medfinansieringen tildeles innovationsmiljøerne med henblik på anvendelse som medfinansiering i form af lån eller kapitalindskud til kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater i innovationsmiljøet.

Stk. 3 . Der kan i de tilfælde, hvor innovationsmiljøerne tildeler medfinansiering på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. nr. 1, fastsættes, at en andel af tilbagebetalingerne på projekter tilfalder innovationsmiljøet.

Stk. 4 . Der kan i de tilfælde, hvor medfinansieringen tildeles innovationsmiljøerne med henblik på anvendelse som medfinansiering i form af lån eller kapitalindskud, jf. nr. 2, fastsættes, at en andel af tilbagebetalingerne på projekter tilfalder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 5. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Stk. 6. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler vedrørende innovationsmiljøernes sagsbehandling og medfinansiering, herunder betingelser for innovationsmiljøernes tilbagebetaling af medfinansiering ydet i medfør af stk. 1 og 2.

§ 10. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling udsteder i nødvendigt omfang nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren iværksatte aktiviteter.

Stk. 2. For initiativer, der iværksættes efter denne lov, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler for administration, godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn samt regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.

Stk. 3. For initiativer, iværksat i henhold til denne lov, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller en styrelse under ministeriet, i nærmere bestemt omfang, når ministeriets eller styrelsens erfaring eller særlige forhold taler herfor, henlægge sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution.

§ 11. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fra personer og virksomheder, der ydes medfinansiering til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen mv.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter aftale med finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser efter nærmere regler i forbindelse med administrationen af midler, bevilget efter denne lov.

§ 12. Misligholdte tilgodehavender, som staten måtte få i forbindelse med finansiering af de i § 1, stk. 3, nævnte aktiviteter, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning og indeholdelse i løn efter reglerne i kildeskatteloven.

Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne eller andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1, herunder om klageadgang og klagefrist.

§ 13. Op til 20 pct. af ydet medfinansiering til aktiviteter efter § 1, stk. 3, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedernes eventuelle restancer til det offentlige.

§ 14. Henlægger ministeren for videnskab, teknologi og udvikling administrationen af initiativer iværksat efter § 1, stk. 3, til en styrelse, kan styrelsens afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov påklages til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bestemme, at afgørelser kan indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den endelige administrative afgørelse af sagen.

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilget medfinansiering:

1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber, mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. Overtrædelse af § 6 straffes med bøde.

§ 16. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 17. Loven træder i kraft 1. juli 2002.

Stk. 2. Ansøgninger i henhold til lov om teknologisk service eller lov om erhvervsfremme behandles efter de regler, der gælder på modtagelsestidspunktet. Administration, rapportering, regnskabsaflæggelse og evt. tilbagebetaling af medfinansiering givet i henhold til lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme sker ligeledes efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 3. Godkendelser udstedt i henhold til lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme behandles efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 4. De i henhold til lov om teknologisk service udstedte bekendtgørelser og forskrifter har fortsat gyldighed, indtil de ændres eller ophæves i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 5. De i henhold til lov om erhvervsfremme udstedte bekendtgørelser og forskrifter, vedr. innovationsmiljøerne, jf. stk. 8, nr. 2, har fortsat gyldighed, indtil de ændres eller ophæves i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 6. De i henhold til lov om teknologisk service meddelte tilladelser og bemyndigelser har fortsat gyldighed, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 7. De i henhold til lov om erhvervsfremme meddelte tilladelser og bemyndigelser, jf. stk. 8, nr. 2, har fortsat gyldighed, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 8. Ved lovens ikrafttræden ophæves:

1) Lov nr. 221 af 27. marts 1996 om teknologisk service.

2) §§ 9 a, 9 b og 9 c i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. november 2000.

§ 18. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse dele af riget, med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Ressortændringer i forbindelse med regeringsdannelsen

I forbindelse med regeringsdannelsen og ressortomlægningerne i november 2001 blev en række erhvervsfremmeopgaver overflyttet fra det tidligere Erhvervsministerium til det nuværende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det drejer sig om teknologisk service, ErhvervsPhD ere, erhvervsinnovatører, innovationsmiljøer, regionale vækstmiljøer, forskerparker, opfinderordningen mv.

Disse opgaver har hjemmel i enten lov om teknologisk service, jf. lov nr. 221 af 27. marts 1996 eller lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. november 2000. Disse to love stod over for at blive erstattet af lov om erhvervsudvikling, jf. lov nr. 451 af 7. juni 2001, som det før regeringsændringen var planlagt, at økonomi- og erhvervsministeren ville sætte i kraft pr. 1. januar 2002. Loven indeholder en bestemmelse, hvorefter ministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet.

Som konsekvens af ressortændringen er der behov for, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling får de erhvervsfremmeaktiviteter, som i dag er dækket af lov om erhvervsfremme, omfattet af anden lovgivning.

Økonomi- og Erhvervsministeriet vil også som konsekvens af ressortændringen udarbejde forslag til ændring af den gældende lov om erhvervsfremme, således at denne lov alene kommer til at omfatte de områder, der hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Samtidig vil økonomi- og erhvervsministeren foreslå, at lov om erhvervsudvikling ophæves.

For at få et samlet, enkelt og overskueligt lovgrundlag foreslås, at de områder, som ved regeringsdannelsen er overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samles i én lov. Områderne har hidtil haft hjemmel i lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme.

Nye opgaver vedr. teknologi og innovation i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Vækst, udvikling og indtjening i erhvervslivet er en afgørende forudsætning for den fremtidige fornyelse og udvikling af det danske velfærdssamfund. Evnen til innovation bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter.

Erhvervslivet er i hård konkurrence på det internationale marked, men også på hjemmemarkedet, fx har afskaffelsen af handelsrestriktioner, forbedringer af kommunikation og infrastruktur gjort det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark.

Konkurrencen stiller virksomhederne over for krav om stadig hurtigere innovation, fornyelser og udvikling af nye produkter, serviceydelser, arbejdsprocesser mv. Samtidig reducerer konkurrencen den periode, hvori virksomhederne kan opnå en tilfredsstillende indtjening på deres produkter og serviceydelser, medmindre de foretager en stadig udvikling af produkterne.

Den offentlige forskning har en væsentlig opgave som leverandør af ny viden og uddannelse af medarbejdere til de virksomheder, som selv udvikler nye produkter og serviceydelser. Det er en udfordring for den offentlige forskning at levere både forskning og uddannede kandidater på højt internationalt niveau.

Videninstitutionerne fungerer især som videreudviklere og formidlere af ny viden. Herved får virksomhederne og især de mindre virksomheder lettere adgang til ny viden og bedre muligheder for at udvikle deres innovationsevne. Det er en udfordring for videninstitutionerne at prioritere deres indsats i forhold til virksomhedernes aktuelle behov og i forhold til den viden, der set ud fra en bredere samfundsmæssig betragtning er ønskelig, at erhvervslivet har adgang til.

En meget afgørende forudsætning for den fremtidige vækst og udvikling af samfundet er, at der foregår innovation, videnudveksling og samspil mellem erhvervsliv, forskning og videninstitutioner, og at alle parter er åbne over for at bidrage hertil og indgå i nye konstellationer, således at samspillet kan blive optimalt i de konkrete situationer.

Formålet med denne lov er at bidrage til at fremme og udvikle dette samspil og brobygningen mellem aktørerne både på regionalt, nationalt og internationalt niveau.

Regeringen prioriterer disse aktiviteter meget højt. Det blev understreget ved at flytte opgaver vedr. teknologisk udvikling og innovation fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Dermed var de opgaver, som i bred forstand vedrører brobygning mellem forskning og erhvervsliv, placeret i samme ministerium.

Forudsætningen for, at udviklingen af samspillet mellem erhvervsliv, forskning og videninstitutioner set ud fra en samfundsmæssig synsvinkel kan optimeres, er, at aktiviteterne løbende kan tilpasses ændringer inden for forskning og ændringer i erhvervslivets behov. Her spiller den internationale udvikling også en meget stor rolle, idet dansk forskning og erhvervsliv både skal samarbejde og konkurrere på internationalt niveau, og derfor hele tiden skal følge og deltage i den internationale udvikling.

Lovforslaget er udformet som en rammelov. Derved vil det være muligt hurtigt at tilpasse initiativerne til ændringer i de udfordringer, erhvervslivet står overfor.

De godkendte teknologiske serviceinstitutter er i dag væsentlige aktører i det danske vidensystem. Institutterne fungerer som en bred teknologisk infrastruktur, hvor virksomhederne har adgang til de grundlæggende teknologiske kompetencer, som de ikke selv råder over eller kan finde andre steder. Det handler især om adgang til udstyr, prøvning, test og basale teknologiske ydelser. Udfordringen for institutterne de kommende år bliver at placere sig som endnu mere væsentlige medspillere og partnere i virksomhedernes teknologiske innovation og fornyelse af produkter, ydelser og forretningsprocesser, og som en væsentlig indgang til globale teknologiske muligheder og videnmiljøer af interesse for dansk erhvervsliv.

Ud over de godkendte teknologiske serviceinstitutter gennemføres der for tiden en række aktiviteter i ministeriet, fx ErhvervsPhD ere, erhvervsinnovatører, innovationsmiljøer, regionale vækstmiljøer, forskerparker, opfinderordninger mv. Udgangspunktet er, at aktiviteterne skal bidrage til, at flere forskningsresultater, opfindelser og nye ideer kan omsættes til konkret viden og innovation i erhvervslivet.

For alle aktiviteterne gælder, at de er dynamiske og fleksible i den forstand, at de kan tilpasses eller evt. nedlægges afhængig af i hvilket omfang, de kan bidrage til brobygningen mellem erhvervsliv og forskning eller i øvrigt bidrage til opfyldelse af lovens formål. Der tages hvert år på finansloven stilling til omfanget af den offentlige medfinansiering af aktiviteterne.

I lighed med den gældende lovgivning på erhvervsfremmeområdet foreslås, at loven udstikker de generelle rammer for denne type innovative aktiviteter. Den konkrete udformning af aktiviteterne sker i en åben dialog mellem minister, erhvervsliv, videninstitutioner, forskning mv.

Dialogen foreslås formaliseret i et råd for teknologi og innovation. Rådet skal bestå af personer med bred erfaring fra især erhvervsliv, forskning og nationalt og internationalt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.

Det foreslås, at rådet får til opgave at træffe afgørelser i konkrete bevillingssager. Begrundelsen for at lade rådet træffe afgørelse i konkrete bevillingssager er, at erfarne erhvervsfolk og andre eksterne parter har et godt grundlag for at foretage en faglig vurdering af ansøgningerne, og samtidig kan fungere som en ekstern kvalitetskontrol af ministeriets arbejde.

Rådet får tillige til opgave at rådgive ministeren om spørgsmål vedr. teknologi og innovation. Samtidig opretholdes ministerens adgang til på eget initiativ at igangsætte nye aktiviteter.

Straffe- og kontrolbestemmelserne er koordineret med Økonomi- og Erhvervsministeriet, således at bestemmelserne i økonomi- og erhvervsministerens kommende forslag til ændring af lov om erhvervsfremme i indholdet stort set svarer til bestemmelserne i dette lovforslag.

Lov om teknologisk service

Formålet med lov om teknologisk service er at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæsig viden, samt at fremme innovationsindsatsen i virksomhederne.

Loven er en rammelov, der på overordnet plan regulerer erhvervsfremmeaktiviteter inden for teknologisk service.

Hovedprincippet i loven er, at Rådet for Teknologisk Service inden for lovens område er ansvarlig for de midler, der afsættes på finansloven og for løbende udvikling af området. Endvidere kan ministeren på eget initiativ iværksætte initiativer inden for lovens område.

Rådet, der består af en formand og 8 medlemmer, udarbejder hvert tredje år en strategi for teknologisk service i Danmark.

Lov om erhvervsfremme

En række af de erhvervsfremmeaktiviteter, der nu er overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, har hidtil været reguleret i lov om erhvervsfremme.

Lov om erhvervsfremme er en rammelov, der på overordnet plan regulerer erhvervsfremmeaktiviteter.

Hovedprincippet i lov om erhvervsfremme er, at Erhvervsudviklingsrådet (21 medlemmer) rådgiver regeringen om forhold af væsentlig betydning for virksomhedernes produktionsvilkår og for erhvervsudviklingen i øvrigt. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil i forslag til lov om ophævelse af erhvervsudviklingsloven og ændring af erhvervsfremmeloven foreslå oprettelsen af Danmarks Erhvervsråd, og samtidig nedlægges Erhvervsudviklingsrådet. I det følgende refereres alene til Erhvervsudviklingsrådet. Ifølge loven er det Erhvervsudviklingsrådet, der har kompetencen til at igangsætte en række af de initiativer, som regeringen beslutter inden for lovens rammer. Endvidere kan rådet igangsætte analyser som grundlag for rådets overordnede erhvervspolitiske rådgivning. Konkrete afgørelser om medfinansiering af de initiativer, der igangsættes af Erhvervsudviklingsrådet, eller som rådet udstikker de generelle retningslinier for, træffes i medfør af loven af et særligt bevillingsudvalg.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget angiver de typer af aktiviteter, som loven især sigter mod at fremme. Det overordnede princip er, at aktiviteter inden for lovens område skal bidrage til at formidle, udvikle og styrke samarbejdet mellem forskning, videninstitutioner og erhvervsliv under hensyntagen til de skiftende nationale og internationale udfordringer, forskning og erhvervsliv står overfor.

Det foreslås, at der oprettes ét råd med en formand og 8 medlemmer, som får til opgave at rådgive ministeren, træffe afgørelser i bevillingssager og igangsætte analyser mv.

Antallet af medlemmer skal afvejes ud fra hensynet til, at rådet ikke skal være for stort til, at der kan foregå reelle diskussioner i rådet og hensynet til, at der bør være en bred repræsentation af kompetencer og erfaring, som har betydning for rådets arbejde.

Det foreslås, at medlemmerne udpeges i kraft af deres personlige kompetencer og erfaring. Det er vurderingen, at en sådan sammensætning vil kunne bidrage til åbne og fordomsfrie drøftelser i rådet.

Svarende til principperne i lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme foreslås, at ministeren på eget initiativ kan igangsætte aktiviteter inden for lovens område. Ministeren kan både igangsætte aktiviteter inden for de konkret angivne eksempler samt andre aktivitetstyper, som skønnes hensigtsmæssige for at fremme lovens formål.

For de godkendte teknologiske serviceinstitutter fastsættes, som i dag i lov om teknologisk service, nogle generelle principper for deres godkendelse. Disse generelle principper videreføres, idet kravet om, at institutterne skal være organiserede som selvejende institutioner, erstattes af et krav om, at de skal være organiserede enten som selvejende institutter eller som aktieselskaber.

For innovationsmiljøerne fastsættes - på samme måde som i lov om erhvervsfremme - nogle generelle principper for godkendelsen og for miljøernes aktiviteter. Der foretages enkelte ændringer, bl.a. vedr. adgangen til at fastsætte bestemmelser om innovationsmiljøernes tilbagebetaling af medfinansiering.

Lovforslaget giver som hidtil mulighed for, at rådet i rutinesager kan bemyndige Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling eller en styrelse under ministeriet til som sekretariat for rådet at træffe afgørelse.

Til gennemførelse af erhvervsfremmeinitiativer eller myndighedsopgaver skal ministeren fastsætte regler for administrationen. Dette vil ske i form af bekendtgørelser og cirkulærer mv.

På baggrund af koordinering med Økonomi- og Erhvervsministeriet foreslås bestemmelser om ministeren for videnskab, teknologi og udviklings adgang til at kontrollere overholdelse af betingelserne for meddelte godkendelser, bevilgede tilskud mv. Endvidere indeholder lovforslaget bestemmelser om adgang til ved lønindeholdelse at inddrive eventuelle tilgodehavender for staten, som måtte opstå i forbindelse med udbetaling af medfinansiering. Endelig foreslås, på samme måde ligeledes efter koordinering med Økonomi- og Erhvervsministeriet, bestemmelser om straf for afgivelse af urigtige oplysninger i forbindelse med medfinansiering.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

Finansielle konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget om kun at oprette ét råd i stedet for Rådet for Teknologisk Service og Rådet for Innovation vil betyde en reduktion af de statslige udgifter til honorarer til formand og medlemmer. Honorarerne fastsættes efter gældende regler.

Forslaget har herudover ingen økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommuner, idet der ikke kan igangsættes udgiftskrævende aktiviteter vedr. teknologisk udvikling og innovation alene med hjemmel i denne lov. Sådanne aktiviteter forudsætter også hjemmel i finanslov eller på aktstykke.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Formålet med lovforslaget er at styrke vækst og udvikling i dansk erhvervsliv gennem et forstærket samspil mellem erhvervslivet, forskning og videninstitutioner om teknologiudvikling og innovation. Etableringen af et råd for teknologi og innovation forventes at kunne bidrage aktivt til styrkelse af dette samspil. Ved at sammensætte rådet med relativt få og kompetente medlemmer vil det være muligt at få en konstruktiv dialog om aktuelle emner. Samtidig kan rådet sikre kvaliteten af behandlingen af konkrete ansøgninger om medfinansiering. Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen positive eller negative miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen konsekvenser i forhold til EU-retten, da den eventuelle statsstøtte, der ydes med hjemmel i loven, enten skal godkendes af Europa-Kommissionen for hvert enkelt initiativs vedkommende, eller ydes som de-minimisstøtte, som er støtte af et så begrænset omfang, at det ikke kræver Europa-Kommissionens godkendelse.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Udgifterne til honorarerne til medlemmerne af rådet vil blive reduceret. Herudover er der ingen økonomiske konsekvenser. Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forbedring af samspillet mellem forskning, videninstitutioner og erhvervsliv. Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen konsekvenser i forhold til EU-retten, da den eventuelle statsstøtte, der ydes med hjemmel i loven, enten skal godkendes af Europa-Kommissionen for hvert enkelt initiativs vedkommende, eller ydes som de-minimisstøtte, som er støtte af et så begrænset omfang, at det ikke kræver Europa-Kommissionens godkendelse.

Lovforslaget har været i høring hos følgende:

Akademikernes Centralorganisation (AC), Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Amtsrådsforeningen, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS), Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Civiløkonomerne, CO-Industri, Erhvervsankenævnet, Danish Venture Capital Association, Danmarks Forskningsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Opfinderforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Managementråd, Danske Erhvervschefers Fællesforening, Det Danske Handelskammer, DS Håndværk og Industri, Finansrådet, Foreningen af danske forskerparker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, HK, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Institutrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, LO, Rektorkollegiet, Rådet for Teknologisk Service, Samrådet for de regionale erhvervsråd, SID, TIC Danmark, Sektorforskningens Direktør Kollegium, VækstFonden, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og samtlige godkendte innovationsmiljøer i Danmark.

Til stk. 1

Bestemmelsen angiver formålet med loven.

Til stk. 2

For at få den optimale udnyttelse af de ressourcer, der er i samfundet, er det afgørende, at der er fleksibilitet, så de offentligt støttede initiativer vedr. teknologi og innovation kan tilpasses virksomhedernes og iværksætternes forskellige og skiftende behov. Bestemmelsen angiver de rammer inden for hvilke, der kan igangsættes initiativer.

I det følgende gives en kort oversigt over væsentlige initiativer, der for tiden er igangsat inden for en eller flere af de typer af aktiviteter, som loven især tilsigter at fremme:

1) De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter indsamler, opbygger og udvikler teknologiske kompetencer og formidler denne viden til dansk erhvervsliv. Institutterne er samtidig brobygger til videninstitutioner i ind- og udland.

2) Regionale vækstmiljøer er samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, teknologiske videnformidlere og andre relevante aktører. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i en eller flere erhvervsmæssige styrkepositioner inden for et sammenhængende geografisk område. Vækstmiljøet skal intensivere og udvikle samarbejdsrelationerne mellem de deltagende parter og derigennem bidrage til, at ny viden om fx IT, teknologi og markedsudvikling gøres anvendelsesorienteret og indgår i regionens erhvervsudvikling.

3) Innovationsmiljøer stiller viden og kapital til rådighed for iværksættere, forskere og forskningsinstitutioner med en videnbaseret ide med et kommercielt potentiale. Innovationsmiljøerne arbejder bl.a. tæt sammen med forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

4) Centerkontrakter er et samarbejde mellem flere virksomheder, et eller flere teknologiske serviceinstitutter og en eller flere forskningsinstitutioner. Centerkontrakterne skal løse et konkret udviklingsbehov hos de deltagende virksomheder.

5) ErhvervsPhD ere og erhvervsinnovatører giver virksomheder mulighed for at ansætte en Ph.d-studerende til at udføre et forsknings- og udviklingsprojekt. Den studerende arbejder fuldtidsansat i 3 år. Tiden fordeles med 50 pct. på virksomheden og 50 pct. på en højere læreanstalt.

6) Videnregnskaber er et projekt i løbet af hvilket, der i samarbejde med erhvervslivet udvikles en guideline for videnregnskaber. Det er endvidere et formål at formidle kendskabet til guidelinen til erhvervslivet.

Ud over de nævnte initiativer foretages der løbende analyser, evalueringer mv. inden for området teknologi og innovation.

Til stk. 3

Svarende til reglerne i lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme foreslås, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling får hjemmel til at iværksætte initiativer, herunder medfinansiering af udviklingsaktiviteter, analyser, evalueringer mv. inden for lovens område, herunder efter forslag fra Rådet for teknologi og innovation. Udviklingsaktiviteter omfatter både nyudvikling, videreudvikling og forbedringer. Endvidere kan det også omfatte drift i forbindelse med opstart og konsolidering af aktiviteter. Et eksempel herpå er innovationsmiljøerne, hvor der ydes medfinansiering af driften af miljøerne. Forudsætningen for, at der kan gennemføres nye initiativer, er bevillingsmæssig hjemmel enten på finansloven eller på aktstykke, der godkendes af Finansudvalget.

Ministerens brede bemyndigelse kan således alene bringes i anvendelse med Folketingets accept, i det omfang nye initiativer er udgiftskrævende. Lovforslaget giver således, ligesom lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme, mulighed for at iværksætte nye initiativer eller ændre eksisterende, uden at dette kræver ændring af denne lov hver gang.

Til stk. 1

Efter reglerne i lov om teknologisk service er der en generel adgang til inden for rammerne af de årlige bevillingslove at tilbyde økonomiske incitamenter og medfinansiering til opfyldelse af lovens formål. I lov om erhvervsfremme er det i § 3, stk. 2, specificeret, at medfinansiering kan ydes som tilskud, kapitalindskud, lån, udviklingskontrakter og projektgarantier.

Det foreslås, at der som i dag bliver en generel adgang til at anvende et eller flere lignende finansieringsinstrumenter. dvs. tilskud, kapitalindskud, lån og garantier. For lånene kan fastsættes varierende rente- og tilbagebetalingsvilkår, herunder fx at lånene er rentefrie og/eller tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes. Lån, der fx er rentefrie eller alene tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes, er ikke lån i traditionel forstand, men betegnes i denne sammenhæng som lån.

Det foreslås også, at der skal være mulighed for at kombinere et eller flere medfinansieringsinstrumenter, hvilket fx anvendes af innovationsmiljøerne i dag. For at sikre fleksibilitet i forhold til eventuelle nye initiativer eller ændringer af eksisterende initiativer foreslås, at der kan anvendes andre lignende finansieringsinstrumenter, hvis der opstår behov herfor i fremtiden. Det betyder, at muligheden for eventuelt at tilbyde andre lignende finansieringsinstrumenter ikke skal afvente ny lovgivning. Medfinansieringen kan helt eller delvis dække de omkostninger, der er forbundet med en aktivitet.

Til stk. 2

I lighed med gældende regler i lov om erhvervsfremme foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling af den statslige medfinansiering, fx i tilfælde, hvor det støttede projekt bliver en kommerciel succes.

Til stk. 1

Det foreslås, at der nedsættes ét råd for teknologi og innovation.

Ministeriet vil fortsat sideløbende drøfte aktuelle spørgsmål med repræsentanter for erhvervsliv, videninstitutioner og andre med erfaring og kompetence på de relevante områder.

Til stk. 2.

Det foreslås, at Rådet for teknologi og innovation skal sammensættes af medlemmer med bred erfaring og kompetence inden for de områder, der hører under loven. Medlemmerne skal udnævnes på baggrund af deres personlige kompetencer og ikke ud fra tilhørsforhold til interesseorganisationer. I den forbindelse vil ministeren rådføre sig med relevante organisationer mv.

De forskellige kompetencer kan bidrage til åbne og frugtbare drøftelser i rådet, samt give en høj faglig kvalitet i de konkrete afgørelser, rådet træffer. De forskellige kompetencer i rådet forventes også at kunne bidrage positivt til udviklingen af samspillet mellem den offentlige forskning, videninstitutionerne og erhvervslivet.

Rådet for Teknologisk Service, der nu nedlægges, består af en formand og 8 medlemmer. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling udpeger formanden, et medlem repræsenterer Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og de øvrige medlemmer indstilles af de teknologiske serviceinstitutter samt Erhvervsudviklingsrådet, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Rådet for Innovation skulle ifølge lov om erhvervsudvikling bestå af en formand og 11 medlemmer. Rådet er som nævnt ikke nedsat. Medlemmerne skulle være indstillet af Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Handelskammeret, Finansrådet, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, CO-Industri, LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og AC.

Til stk. 3

I lighed med bestemmelserne i lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme bestemmes, at medlemmerne af Rådet for teknologi og innovation udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan genudpeges én gang.

Til stk. 4

Sekretariat for rådet vil blive Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling eller en styrelse under ministeriet.

Til stk. 5

Tidligere har ministeren fastsat rådets forretningsorden. Det foreslås nu, at rådet selv får til opgave at udarbejde forretningsordenen, men at den skal godkendes af ministeren.

Til stk. 6

Bestemmelsen giver i lighed med de gældende bestemmelser ministeren adgang til at fastsætte nærmere bestemmelser for rådets virke.

Til stk. 1 og 2

Det foreslås, at Rådet for teknologi og innovation får til opgave at rådgive ministeren om spørgsmål, som har betydning for den teknologiske udvikling og innovation i samfundet. Rådet skal på baggrund af sine brede faglige kompetencer især have fokus på, hvordan ministeren kan forbedre og udvikle aktiviteterne på området, således at erhvervslivet får den størst mulige gavn af de midler, der afsættes til formålet.

Rådet har mulighed for at udarbejde analyser eller lade andre udarbejde analyser med henblik på at få en større baggrundsviden på relevante områder, fx om internationale forhold, om nye erhvervsmæssige udviklingsmuligheder, erfaringer med hidtidige initiativer mv.

Rådet har mulighed for at udarbejde strategier. Der er ikke som hidtil et krav herom. Det er op til rådet at vurdere, hvorvidt der er behov herfor.

Endvidere skal rådet fungere som et formaliseret forum for udveksling af synspunkter mellem ministeriet, erhvervsliv og forskning.

Rådet for Teknologisk Service, som nu nedlægges, har hidtil haft til opgave at planlægge og koordinere den samfundsmæssige indsats inden for teknologisk service og udvikling. Rådet skal endvidere følge og støtte udviklingen af den teknologiske service. Rådet kan udarbejde analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service. Endelig skal rådet efter de gældende regler hvert tredje år fremlægge en samlet strategi for udviklingen af den teknologiske service til økonomi- og erhvervsministerens godkendelse.

I henhold til lov om erhvervsudvikling var det hensigten at oprette et Råd for Innovation. Som følge af ressortændringer vil økonomi- og erhvervsministeren foreslå, at denne lov ophæves. Det betyder, at Rådet for Innovation ikke bliver oprettet. Rådet for Innovation skulle ifølge lov om erhvervsudvikling have haft følgende opgaver: Rådgivning af regeringen inden for rådets arbejdsområde, udarbejdelse af analyser, udarbejde en strategi for rådets arbejde, træffe afgørelser i bevillingsager mv.

Til stk. 3

Bestemmelsen giver ministeren adgang til at henlægge administrationen af initiativer iværksat med hjemmel i § 1, stk. 3, til Rådet for teknologi og innovation eller en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det er hensigten, at ministeren i vid udstrækning vil henlægge administrationen til Rådet for teknologi og innovation.

Til stk. 4

Bestemmelsen fastlægger, at rådet træffer afgørelser i sager vedr. administrationen af de initiativer, som af ministeren er henlagt til Rådet efter § 1, stk. 3. Rådet skal træffe beslutninger i bevillingssager, der forberedes af sekretariatet, som enten varetages af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling eller en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Rådet kommer dermed til at fungere som ekstern kvalitetskontrol af sekretariatets arbejde. Det vil af delegationsbeskrivelsen fremgå hvilke beføjelser, der henlægges til rådet. Såfremt rådet delegerer sin beslutningskompetence til sekretariatet, vil sekretariatets afgørelser kunne påklages til rådet. Det er rådet, der tager stilling til i hvilket omfang, afgørelser skal delegeres til sekretariatet.

Til stk. 5

I bestemmelsen fastsættes, at rådet udøver beføjelser i forhold til de godkendte teknologiske serviceinstitutter og innovationsmiljøer. Det er bl.a. i § 5 fastsat, at rådet indstiller institutter til ministerens godkendelse, og det er bl.a. i §§ 7 og 9 fastsat, at rådet indstiller medfinansiering af innovationsmiljøernes etablering, drift og anvendelse af midler til kommercialisering af forskningsresultater mv.

Til stk. 6

Bestemmelsen giver mulighed for, at rådet kan supplere sin egen kompetence ved at nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper med inddragelse af eksterne parter, fx organisationer og enkeltpersoner.

Til stk. 7

Efter de gældende regler, jf. § 4, stk. 3, i lov om teknologisk service, kan Rådet for Teknologisk Services afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for Erhvervsudviklingsrådet, jf. § 5, stk. 4, i lov om erhvervsfremme. I begge tilfælde kan Økonomi- og Erhvervsministeriets medlem af rådene dog begære en sag forelagt økonomi- og erhvervsministeren til endelig afgørelse.

Det foreslås, at rådets afgørelser i bevillingssager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I henhold til § 5, stk. 1, i lov om teknologisk service kan ministeren efter indstilling fra Rådet for Teknologisk Service godkende selvejende almennyttige institutioner, som godkendte teknologiske serviceinstitutter. Ministeren vil kunne fravige en indstilling.

Det afgørende for, om institutterne kan godkendes, er en vurdering af deres faglige kompetencer og deres evner til at levere de ydelser, som det offentlige ønsker stillet til rådighed for erhvervslivet. Kravet, om at institutterne skal være selvejende, ændres til, at institutterne skal være selvejende eller aktieselskaber. Det vil give institutterne bedre muligheder for at organisere sig på den måde, de selv finder mest hensigtsmæssig. Kravet om, at institutterne skal være almennyttige for at kunne opnå godkendelse som teknologisk serviceinstitut, opretholdes. Ved almennyttige institutter forstås, at institutterne ikke må have en eksklusiv kundekreds, dvs. udelukke nogle virksomheder fra institutternes serviceydelser, og at institutterne skal arbejde med formidling af viden og teknologi af bred interesse for dansk erhvervsliv.

Der er i dag 11 godkendte teknologiske serviceinstitutter. Antallet af institutter kan variere alt efter, hvor mange institutter Rådet for teknologi og innovation indstiller til ministerens godkendelse. Der kan ske sammenlægninger mellem eksisterende institutter, eller der kan opstå institutter inden for nye områder. Godkendelsen kan betragtes som et kvalitetstempel på det arbejde, institutterne udfører. Godkendelsen udløser ikke automatisk en offentlig medfinansiering. Rådet for teknologi og innovation tager hvert år særskilt stilling til bevillingen til institutterne.

De godkendte teknologiske serviceinstitutter modtager i dag en årlig medfinansiering af basisaktiviteter til vedligeholdelse og udvikling af den basale teknologiske infrastruktur. Herudover kan de søge om medfinansiering til konkrete aktiviteter, fx projekter.

Endvidere kan institutterne søge om medfinansiering til samarbejdsprojekter, hvor det offentlige medfinansierer strategiske samarbejdsprojekter mellem teknologiske institutter, forskningsinstitutioner, videninstitutioner mv. og en eller flere private virksomheder. Dette samarbejde benævnes for tiden som centerkontrakter.

Til stk. 2

Indholdet i bestemmelserne svarer til bestemmelserne i lov om teknologisk service (§ 5, stk. 2), hvoraf det fremgår, at de godkendte teknologiske serviceinstitutter skal arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt betryggende grundlag. Vedtægterne skal godkendes af Rådet for teknologi og innovation.

Der foreslås nu en mindre ændring af formuleringen således, at kravet om, at institutterne skal arbejde på et vedtægtsmæssigt betryggende grundlag, erstattes af et krav om, at de skal arbejde på et organisatorisk betryggende grundlag. Dette grundlag vurderes i forhold til de faglige og økonomiske krav, der stilles til institutterne.

Godkendelserne skal fortsat bero på en samlet vurdering af institutternes måde at arbejde på inden for de områder, hvor de søger om godkendelse. Institutternes vedtægter og ændringer heraf skal fortsat godkendes.

Til stk. 3

Rådet for teknologi og innovation godkender institutternes vedtægter og ændringer heri. Rådets afgørelser kan, jf. stk. 7, ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Til stk. 4

Bestemmelsen er enslydende med § 5, stk. 3, i lov om teknologisk service og § 9, stk. 6, i lov om erhvervsudvikling. Der foretages heller ingen ændring i praksis på området. Bestemmelsen giver hjemmel til, at der kan gennemføres et effektivt tilsyn med de godkendte institutter med henblik på at sikre, at de midler institutterne får til deres generelle infrastrukturaktiviteter, anvendes i overensstemmelse med gældende regler herfor. De godkendte teknologiske serviceinstitutter gennemfører bl.a. forskning, kompetenceudvikling og deltager i internationalt samarbejde på meget selvstændigt grundlag, nogle aktiviteter er baseret på egne indtægter, andre baseret på den offentlige medfinansiering. Det offentliges medfinansiering af disse forskellige aktiviteter stiller, ud fra et revisionshensyn, krav om et tilsyn med de godkendte institutters samlede virksomhed, således at det kan sikres, at den offentlige medfinansiering anvendes i overensstemmelse med betingelserne herfor.

Til stk. 5

Bestemmelsen fastslår, at de godkendte teknologiske serviceinstitutter skal give meddelelse såfremt, der sker ændringer i forhold, der lå til grund for godkendelsen. Det fremgår af den skriftlige godkendelse, hvilke forhold der ligger til grund for godkendelsen, og hvilke forhold der skal gives meddelelse om ændringer af. De forhold, der indgår i godkendelsen af et teknologiske institut er fx faglige kompetencer, organisatoriske og økonomiske forhold.

Til stk. 6

I henhold til § 5, stk. 4, i lov om teknologisk service kan institutterne godkendes for indtil 3 år, og godkendelsen kan af økonomi- og erhvervsministeren tilbagekaldes med et års varsel.

Der foreslås ingen ændring i den maksimale godkendelsesperiode på 3 år. Men det foreslås nu i lighed med reglerne i § 9, stk. 7, i den vedtagne, men ikke ikraftsatte lov om erhvervsudvikling, at tilbagekaldelse kan ske uden varsel. I forhold til de gældende regler er dog tilføjet, at forudsætningen for tilbagekaldelse af en godkendelse er, at de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen, ikke længere er til stede, jf. stk. 2. De forhold, der ligger til grund for godkendelsen, fremgår af en meddelelse, jf. stk. 5. Blandt de forhold, der indgår i godkendelsen er faglige kompetencer, organisatoriske og økonomiske forhold. Bestemmelsen er begrundet i, at praksis har vist, at det i nogle tilfælde af hensyn til opretholdelse af værdien af godkendelsen for systemet generelt ville have været ønskeligt med øjeblikkelig tilbagekaldelse. Tilbagekaldelse skal i overensstemmelse med forvaltningsretlige grundsætninger være sagligt begrundet, ligesom tilbagekaldelse skal ske med frist, hvis tilbagekaldelse uden frist ikke skønnes nødvendigt. Tilbagekaldelse uden frist vil således være undtagelsen i de i øvrigt få tilfælde, hvor godkendelse i det hele taget tilbagekaldes.

Bestemmelsen er en videreførsel af bestemmelsen i § 7 i lov om teknologisk service.

Når der henvises til gældende bestemmelser, henvises til bestemmelser i lov om erhvervsfremme, da lov om erhvervsudvikling, som nævnt ikke er sat i kraft. Der er kun foretaget få ændringer, der redegøres for nedenfor.

Administrationen og bevillingshåndteringen i innovationsmiljøerne foreslås fortsat lagt uden for ministerinstruktion. Det er derfor fortsat nødvendigt med en specifik lovhjemmel til gennemførelse af innovationsmiljøordningen.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 9 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme, hvorefter ministeren kan godkende innovationsmiljøerne for en nærmere angivet årrække. Der tages årligt stilling til medfinansiering af innovationsmiljøerne og deres aktiviteter, jf. stk. 4 og § 9, stk. 1. Godkendelsen tildeles efter en offentlig udbudsrunde, hvor miljøerne kan søge om godkendelse.

Til stk. 2

Innovationsmiljøerne arbejder med udvikling og kommercialisering af nye service- og produktideer i bred forstand. Således vil fx udvikling af nye produktionsprocesser også kunne ske inden for rammerne af innovationsmiljøordningen.

Kravet om, at stifterne af innovationsmiljøer skal have evne til at fremme udvikling af nye service- og produktideer samt start af nye virksomheder gennem rådgivning og formidling af uddannelse, viden og kapital, er erstattet af et krav om, at innovationsmiljøet skal have kompetencer vedr. kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater.

Den detaljerede opregning af de faciliteter og kvalifikationer, som stifterne af innovationsmiljøerne skal opfylde for at blive godkendte, herunder at få en godkendelse fornyet, er erstattet af en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte de nærmere bestemmelser for innovationsmiljøernes godkendelse.

I den gældende lov stilles der i § 9 a, stk. 3, krav om, at stifterne, 1) skal dokumentere kompetence til at fremme kommercialisering af nye ideer, opfindelser, og forskningsresultater og start af nye virksomheder, 2) skal råde over fysiske og administrative faciliteter i tilknytning til et videnmiljø og 3) skal have samarbejdsaftaler med relevante universiteter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder,

Der vil som udgangspunkt blive stillet tilsvarende krav til innovationsmiljøet. Kravene vil kunne ændres af ministeren, såfremt det er hensigtsmæssigt ud fra hensynet til det overordnede formål med innovationsmiljøordningen, jf. stk. 7.

Kravene til stifternes eventuelle drift af egen virksomhed og kravet om, at stifterne ikke må have ubetalt gæld over en vis størrelse er opretholdt som lovkrav, da de ikke umiddelbart falder ind under de generelle krav til innovationsmiljøets og stifternes faciliteter og kvalifikationer.

Til stk. 3

Ministerens adgang i lov om erhvervsfremme § 9 a, stk. 5, til at godkende innovationsmiljøer, som ikke er aktieselskaber, ophæves svarende til, at bestemmelsen også er ophævet i lov om erhvervsudvikling.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver ministeren adgang til, efter indstilling fra Rådet for teknologi og innovation, at medfinansiere drift og etablering af innovationsmiljøerne. Der kan som hidtil ydes medfinansiering af innovationsmiljøets udgifter til indledende undersøgelser af forskningsresultater, ideer mv. Der kan endvidere, som hidtil, ydes medfinansiering af omkostninger med tilknytning til innovationsmiljøets formål, herunder opsøgning af forskningsresultater, ideer mv., og rådgivning og formidling af viden.

Til stk. 5

Bestemmelsen fastslår, at innovationsmiljøerne skal give meddelelse såfremt, der sker ændringer i forhold, der lå til grund for godkendelsen. Det fremgår af den skriftlige godkendelse, hvilke forhold der ligger til grund for godkendelsen, og hvilke forhold der skal gives meddelelse om ændringer af. De forhold, der indgår i godkendelsen af et innovationsmiljø, er fx, innovationsmiljøets kompetencer til at fremme etablering af nye virksomheder, organisatoriske og økonomiske forhold, jf. stk. 2.

Til stk. 6

Godkendelsen af innovationsmiljøerne sker ud fra en vurdering af innovationsmiljøets forudsætninger for at drive et innovationsmiljø, jf. stk. 2. Blandt de væsentlige forhold, der indgår i godkendelsen, er stifternes kompetencer til at fremme etablering af nye virksomheder, økonomiske forhold og organisatoriske forhold. Ændres disse forudsætninger væsentligt, fx ved at de centrale deltagere træder ud af innovationsmiljøet, må aftalen tages op på ny eller tilbagekaldes. Godkendelsen vil endvidere kunne tilbagekaldes ved gentagen eller grov overtrædelse af reglerne for innovationsmiljøer, fx reglerne for sagsbehandlingen og anvendelse af midlerne til medfinansiering af miljøerne og midlerne til kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater.

Til stk. 7

Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser for godkendelse af innovationsmiljøerne. Der kan fastsættes bestemmelser vedr. stifterne og de generelle kompetencer, som skal være til stede i innovationsmiljøet, fx vedr. bistand til iværksættere i forbindelse med start af nye virksomheder, rådgivning, samarbejde med universiteter o. lign. og beliggenhed i tilknytning til et videnmiljø.

Til stk. 8

Der er tale om en videreførsel og præcisering af de gældende regler om forvaltningslovens anvendelse på den virksomhed, der udøves som innovationmiljø. Innovationsmiljøerne etableres som aktieselskaber, hvis hovedformål er at udøve virksomhed som innovationsmiljø, men som herudover også vil kunne beskæftige sig med andre aktiviteter. I den forbindelse bemærkes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke finder anvendelse på innovationsmiljøer. Folketingets og Rigsrevisionens indseende med innovationsmiljøerne er sikret gennem de krav, som ministeren stiller i henhold til § 8.

Til stk. 1

Bestemmelsen er en videreførsel af bestemmelserne i § 9 c, stk. 1 og 3, i lov om erhvervsfremme.

Til stk. 1, 2, 3 og 4

Ministeren fastsætter årligt efter indstilling fra Rådet for teknologi og innovation en ramme for innovationsmiljøernes medfinansiering. Ministeren vil kunne fravige indstillingen.

I henhold til § 9 b i lov om erhvervsfremme kan innovationsmiljøerne tildele medfinansiering. De midler, der kan anvendes, svarer til midlerne i erhvervsfremmeloven, fx tilskud, lån og egenkapitalindskud. Formuleringen "tildele" indebærer, at innovationsmiljøerne fungerer som administratorer af de afsatte midler.

I lov om erhvervsfremme betegnes den statslige medfinansiering som forprojektkapital. Her anvendes den generelle betegnelse medfinansiering.

En stor del af innovationsmiljøernes medfinansiering ydes i dag som lån og egenkapitalindskud. Når medfinansieringen foretages i form af egenkapitalindskud, har det hidtil været staten, som er den formelle ejer af aktierne og dermed også modtagere af evt. afkast. På samme måde er staten kreditor i forhold til lånene. Efter den gældende bekendtgørelse om administration af godkendte innovationsmiljøer, der bl.a. er udstedt i medfør af § 9 b, stk. 5, kan innovationsmiljøerne søge om at genanvende evt. tilbagebetalte beløb.

Udgangspunktet har hidtil været, at innovationsmiljøerne fungerer som administratorer af den statslige medfinansiering, samt at den tilbagebetaling, der kommer fra de enkelte projekter, fx i form af afdrag på lån eller i form af ejerskab på aktier, tilhører staten.

Ulempen ved denne måde at yde medfinansiering på er, at innovationsmiljøerne har en stor interesse i at yde medfinansiering til så mange projekter som muligt, men kun har et begrænset incitament til at følge projekterne videre frem mod kommerciel succes.

Denne mulighed opretholdes som en selvstændig mulighed. Det vil endvidere blive muligt at kombinere den med en model, hvor en andel af tilbagebetalingerne tilfalder innovationsmiljøet.

Som en ny mulighed foreslås, at medfinansieringen kan tildeles innovationsmiljøerne med henblik på anvendelse som medfinansiering i form af lån eller kapitalindskud. Dvs. innovationmiljøet vil typisk indtræde som långiver eller ejer i forhold til den iværksættervirksomhed eller det projekt, der medfinansieres. Samtidig vil staten have mulighed for at kræve en evt. andel af tilbagebetalingen på lånet eller kapitalindskuddet. Dette afkast kan fx være en andel af tilbagebetaling på et lån eller en andel af det årlige afkast af kapitalindskuddet og evt. afkast i forbindelse med realisering af et kapitalindskud.

Den foreslåede formulering vil, jf. bemærkningerne til stk. 4, gøre det muligt at fastsætte vilkår for innovationsmiljøernes medfinansiering, som i højere grad vil give miljøerne et økonomisk incitament til at arbejde for, at projekterne bliver en kommerciel succes.

Til stk. 5

Bestemmelserne svarer til de gældende bestemmelser i lov om erhvervsfremme, § 9 b, stk. 2. De afgørelser, innovationsmiljøerne træffer er især afgørelser om medfinansiering af konkrete udviklingsaktiviteter, samt stillingtagen til hvorvidt innovationsmiljøet vil anvende ressourcer til indledende undersøgelser, fx omkring patent, forretningsplan etc.

Til stk. 6

I henhold til § 9 b, stk. 5, i lov om erhvervsfremme fastsætter ministeren nærmere regler for anvendelsen af den statslige forprojektkapital og innovationsmiljøernes sagsbehandling.

For at give innovationsmiljøerne et større økonomisk incitament til at følge projekterne foreslås, at ministeren får adgang til at fastsætte nærmere bestemmelser om innovationsmiljøernes medfinansiering, herunder betingelser for innovationsmiljøernes tilbagebetaling af den statslige medfinansiering.

Det vil fx være muligt at fastsætte betingelser, hvorunder innovationsmiljøerne helt eller delvist kan overtage retten til evt. afkast fra succesfulde projekter.

Ministeren kan fx fastsætte nærmere regler om, at medfinansieringen ikke skal tilbagebetales, hvis miljøet medfinansierer et projekt sammen med private investorer, hvor de private investorers medfinansiering udgør en nærmere fastsat minimumprocentsats. Dette kan fx kombineres med, at staten skal have en andel af den eventuelle tilbagebetaling på lån og afkastet af investeringerne, herunder både det årlige afkast og evt. afkast i forbindelse med realisering af investeringen.

De forskellige modeller kan kombineres og varieres ud fra hensynet til, hvordan innovationsmiljøerne kan få et bedre økonomisk incitament til at arbejde for, at projekterne bliver kommercielle succeser, og at miljøernes økonomiske incitament i mindre grad er knyttet til, hvor mange projekter der kan medfinansieres.

Til stk. 1

Bestemmelserne svarer i substansen til bestemmelserne i § 21 i lov om erhvervsudvikling og er koordineret med Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelser i forbindelse med forslaget til ophævelse af erhvervsudviklingsloven og ændring af erhvervsfremmeloven.

Bestemmelsen giver ministeren adgang til i nødvendigt omfang at udstede bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter om gennemførelse af de initiativer, som iværksættes efter loven, fx regler om anvendelse af finansielle instrumenter og om den eventuelle modtagerkreds.

Til stk. 2

Bestemmelsen skal sikre, at der udstedes regler, der sikrer forsvarlig godkendelse af de teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer, forsvarlig forvaltningsmæssig administration, herunder for behandlingen af ansøgninger om medfinansiering til organisationer, institutter, virksomheder, enkeltpersoner mv., tilsyn og regnskabsaflæggelse i forbindelse med de efter loven iværksatte erhvervsaktiviteter, hvad enten de administreres af ministeren, Rådet for teknologi og innovation, en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling eller andre eksterne operatører. Samtidig sikres Rigsrevisionen og Folketinget adgang til indsigt i og kontrol med de gennemførte aktiviteter.

Forslaget om at give ministeren adgang til at fastsætte regler om behandling af ansøgninger om medfinansiering af de aktiviteter, der igangsættes efter lovens § 1, stk. 3, er begrundet i ønsket om en klarere forvaltningsmæssig kompetencedeling mellem regelgiver og administrator samtidig med, at det gøres forvaltningsretligt forsvarligt at tillægge rådets afgørelser endelighed. Dette er en ændring i forhold til lov om teknologisk service, idet rådet efter den gældende lov selv fastsætter retningslinjerne.

Til stk. 3

Bestemmelsen vedr. sagsforberedende administration svarer til bestemmelserne i § 3 a, stk. 3, i lov om erhvervsfremme. Bestemmelsen giver ministeren eller en styrelse under ministeriet adgang til at henlægge sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig institution eller privat institution. Baggrunden herfor er, at det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at overlade administrationen af et initiativ til en organisation, der ud over administrativ kompetence også har den særlige faglige indsigt, som bedst sikrer en optimal gennemførelse af initiativet. Ved konkrete udlægninger vil ministeriet drage omsorg for, at de sagsbehandlingsregler, der gælder i det offentlige bliver iagttaget i sagsbehandlingen.

Til stk. 1

Hensigten med bestemmelsen er at give ministeren mulighed for at sikre sig, at regler og forskrifter for modtagelse af medfinansiering er overholdt. Indholdet svarer til § 23 i lov om erhvervsudvikling, som er en opdatering af § 13 c i lov om erhvervsfremme.

Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger mv. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.

Den foreslåede formulering giver ministeren adgang til indkaldelse af de oplysninger, der skønnes fornødne for at kontrollere, om forudsætningerne for meddelt godkendelse mv. fortsat er til stede, og om betingelserne for bevilget medfinansiering er overholdt.

Til stk. 2

Det foreslås, at ministeren får adgang til efter aftale med finansministeren at bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler, bevilget i henhold til loven. I den forbindelse har Finansstyrelsen mulighed for at opkræve selvstændige gebyrer hos låntagere m.fl. i forbindelse med administrative opgaver efter denne bestemmelse. Finansstyrelsens hjemmel til at opkræve gebyrer fremgår af finansloven.

Med udgangspunkt i lov om erhvervsfremme § 13 a foreslås, at ministeren eller den vedkommende bemyndiger hertil, kan inddrive misligholdte fordringer, som staten får i forbindelse med medfinansiering af udviklingsaktiviteter efter denne lov, og aktiviteter som er medfinansieret med hjemmel i lov om erhvervsfremme, og som ved dannelsen af regeringen i november 2001 er overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. For tiden vil det være naturligt at bemyndige Finansstyrelsen til at varetage opgaverne.

I lov om erhvervsfremme er der i dag adgang til at indeholde op til 20 pct. af tilskud til modregning af eventuelle restancer til det offentlige. I lov om teknologisk service er der ingen adgang til at modregne eventuelle restancer.

For at få ensartede bestemmelser for hele det område, der dækkes af loven, foreslås, at der generelt bliver adgang til at modregne op til 20 pct. af medfinansiering i eventuelle restancer.

Svarende til reglerne i lov om erhvervsfremme foreslås, at ministeren vedrørende ministerinitiativer, hvor administrationen er henlagt til en styrelse under ministeriet, kan træffe beslutning om, at klager skal indgives til en særlig klageinstans. På erhvervsfremmeområdet har denne klageinstans hidtil været Erhvervsankenævnet.

I forhold til den gældende formulering i lov om erhvervsfremme, jf. § 3 a, stk. 2, er ministerens mulighed for at afskære klage over afgørelser henlagt til en styrelse under ministeriet ikke videreført. På de områder, der nu er overflyttet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som blev administreret af Erhvervsfremme Styrelsen, har muligheden ikke været benyttet, og der kan fremføres principielle betænkeligheder ved afskæring af rekurs.

Der er tale om en opdatering af straffebestemmelserne i § 8 i lov om teknologisk service og §§ 14 og 15 i lov om erhvervsfremme. Det klargøres, at der kan pålægges selskaber (juridiske personer) straffeansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Den gældende bestemmelse om, at der kan pålægges en kommune eller et kommunalt fællesskab som sådant bødeansvar er ikke medtaget. Ifølge straffelovens 5. kapitel kan kommuner straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private. Endvidere er der på samme måde som i lov om erhvervsfremme og lov om teknologisk service adgang for ministeren til at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i regler, der udstedes i medfør af loven.

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Til stk. 2

En række af de støtteordninger, der hidtil har haft hjemmel i lov om erhvervsfremme, er nu flyttet over til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. bemærkningerne til § 1, stk. 2. De ansøgninger, der modtages før denne lovs ikrafttræden, behandles efter reglerne i lov om erhvervsfremme. Det samme gælder for ansøgninger i henhold til lov om teknologisk service, som er overflyttet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i sin helhed.

Administration, rapportering og regnskabsaflæggelse og evt. tilbagebetaling sker ligeledes efter hidtil gældende regler.

Til stk. 3

Bestemmelsen skal sikre virksomhedernes retsstilling i forhold til de efter den gældende lov givne godkendelser. Sådanne godkendelser behandles efter de regler, der var gældende på godkendelsestidspunktet.

Til stk. 4 og 5

Bestemmelsen fastsætter, at tidligere udstedte bekendtgørelser og forskrifter fortsat danner grundlag for administrationen, indtil de ændres eller tilbagekaldes.

Til stk. 6 og 7

Bestemmelsen skal sikre virksomhedernes retsstilling i forhold til de efter den gældende lov givne bemyndigelser mv. Sådanne bemyndigelser mv. har fortsat gyldighed, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes.

Til stk. 8

Området vedr. teknologisk service er i sin helhed overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, hvorfor den gældende lov om teknologisk service ophæves, når denne lov træder i kraft.

For så vidt angår de initiativer, der har hjemmel i lov om erhvervsfremme, gælder det for hovedparten af ordningerne, fx erhvervsPhD ere, at de har hjemmel i lovens generelle bestemmelser om adgangen til at iværksætte erhvervsfremmeinitiativer. Disse initiativer vil umiddelbart kunne igangsættes med hjemmel i denne lov, uanset at bestemmelserne i lov om erhvervsfremme opretholdes..

For så vidt angår innovationsmiljøerne er der i §§ 9 a, 9 b og 9 c en række konkrete bestemmelser, som udelukkende vedrører innovationsmiljøerne. Disse bestemmelser ophæves ved denne lovs ikrafttræden og erstattes af bestemmelserne i denne lov, da det tidsmæssigt er nødvendigt med et sammenfald af ikrafttræden af de nye bestemmelser og ophævelse af de gældende bestemmelser.

Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke umiddelbart omfatter Grønland og Færøerne.

Bilag 1

Bilag 1

Lovbestemmelser der ophæves ved lovens ikrafttræden Lov nr. 221 af 27. marts 1996 Lov om teknologisk service VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Formål § 1. Formålet med loven er at styrke den teknologiske service i Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt at fremme innovationsindsatsen i virksomhederne. Stk. 2. Ved teknologisk service forstås forskning og udvikling, indsamling og bearbejdning af teknologisk og hermed sammenhørende viden, herunder viden vedrørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt. Rådet for Teknologisk Service § 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et Råd for Teknologisk Service. Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service. Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service. Stk. 4. Rådet skal hvert tredje år fremlægge en samlet strategi for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren. Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for rådets virke. § 3. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 8 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Rådet udpeger selv en næstformand. Rådet skal sammensættes, så teknologisk, samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret. Stk. 2. 5 af rådets medlemmer udpeges blandt brugerne af teknologisk service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter og 1 medlem repræsenterer Erhvervsministeriet. Stk. 3. Ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte teknologiske serviceinstitutter kan ikke udpeges som medlemmer af rådet. Stk. 4. Formanden og rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange. Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte en forretningsorden for rådet. § 4. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for Teknologisk Service. Stk. 2. Rådet kan nedsætte fagudvalg og andre rådgivende udvalg, herunder et samarbejdsudvalg for udbydere af teknologisk service. Sådanne nedsatte udvalg må kun tjene som rådgivende over for rådet.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, dog kan Erhvervsministeriets medlem af rådet begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning. § 5. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Rådet for Teknologisk Service godkende selvejende, almennyttige institutioner som godkendte teknologiske serviceinstitutter. Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af Erhvervsfremme Styrelsen. Stk. 3. Godkendelse indbærer, at rådet skal have indseende med instituttets samlede virksomhed. Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år. Godkendelse kan af erhvervsministeren tilbagekaldes med 1 års varsel efter indstilling fra rådet. Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om rådets tilsyn med godkendte teknologiske serviceinstitutters anvendelse af offentlige tilskudsmidler samt om rådets indseende med disse institutters samlede virksomhed. Medfinansiering af teknologisk service § 6. Der kan inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove til formålet, tilbydes økonomiske incitamenter og medfinansiering til opfyldelse af lovens formål. Stk. 2. Erhvervsministeren kan på egen foranledning iværksætte initiativer inden for området. Stk. 3. Rådet for Teknologisk Service træffer afgørelse vedrørende fordeling af tilskud til de godkendte teknologiske institutter. Rådet kan tilbyde økonomiske incitamenter til udvikling af nettet af godkendte teknologiske serviceinstitutter og andre almennyttige dele af den teknologiske service. Stk. 4. Tilskud ydes til medfinansiering af kompetenceopbygning, udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde og generelle formidlingsaktiviteter m.v. Stk. 5. Tilskud til basisaktiviteter fastsættes normalt på grundlag af 3-årige strategi- og handlingsplaner for et instituts samlede virksomhed. Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere retningslinjer for institutternes udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner. Stk. 7. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af de midler, der afsættes til udvikling af den teknologiske service. § 7. Betegnelsen »teknologisk institut« eller »teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme Styrelsen. Straf, ikrafttrædelse, m.v. § 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i forbindelse med afgivelse af oplysning om forhold, der omfattes af loven, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse. Overtrædelse af § 7 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar. § 9. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 4. september 1995 foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 1, nr. 7, ophæves. Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9. 2. § 5, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.« § 10. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. § 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 27. marts 1996 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Mimi Jakobsen Bestemmelser i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. november 2000 som ophæves ved lovens ikrafttræden § 9 a. Erhvervsministeren kan godkende en række innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige videnssystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og kapitalkilder. Stk. 2. Erhvervsministeren kan inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, helt eller delvis finansiere etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer. Stk. 3. Et innovationsmiljø skal for at blive godkendt råde over faciliteter, kompetencer og kvalifikationer, der kan fremme nye innovative virksomheder med henblik på at udvikle og kommercialisere nye service- og produktideer. For at et innovationsmiljø kan godkendes, skal stifterne opfylde følgende krav: 1) Stifterne skal have evne til og erfaring med at fremme udvikling af nye service- og produktideer samt start af nye virksomheder gennem rådgivning og formidling af uddannelse, viden og kapital. 2) Stifterne skal råde over fysiske og administrative faciliteter i tilknytning til et vidensmiljø. 3) Stifterne skal have samarbejdsaftaler med relevante højere læreanstalter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder.

4) Stifternes egen virksomhed skal over en flerårig periode have udvist et tilfredsstillende resultat af den ordinære drift, ligesom virksomheden skal have en soliditet og en egenkapital, der står i rimeligt forhold til virksomhedens forretningsgrundlag. 5) Stifterne må ikke have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr. Stk. 4. Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, hvis hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse. Stk. 5. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde godkende innovationsmiljøer, der ikke er oprettet som aktieselskaber. Stk. 6. Et godkendt innovationsmiljø skal meddele erhvervsministeren ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen af innovationsmiljøet. Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for etableringen og videreførelsen af godkendte innovationsmiljøer. § 9 b. Innovationsmiljøerne kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, tildele forprojektkapital til personer og virksomheder, der har service- og produktideer med nyhedsværdi og kommercielt perspektiv. Stk. 2. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for en administrativ myndighed. Stk. 3. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der udøves af godkendte innovationsmiljøer i forbindelse med afgørelser om tildeling af forprojektkapital. Stk. 4. Innovationsmiljøet er ansvarligt for, at forprojektkapitalen og anden offentlig medfinansiering anvendes i overensstemmelse med reglerne, jf. stk. 5. Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende anvendelsen af den statslige forprojektkapital og innovationsmiljøernes sagsbehandling. § 9 c. Erhvervsministeren kan af innovationsmiljøerne kræve meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med innovationsmiljøernes virksomhed i henhold til §§ 9 a og 9 b. Stk. 2. Erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af et innovationsmiljø, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen af innovationsmiljøet, ikke længere er til stede, eller i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne om anvendelse af de offentlige midler eller sagsbehandling. Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for tilsynet med innovationsmiljøerne.

Versioner

1. 2002-03-13