Forslag til Lov om ændring af lov om social service\n(Revision og udvidelse af ledsageordningen, udvidelse af adgangen for fysisk og psykisk handicappede til selv at vælge hjemmehjælper)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00167@2002-03-20/da
Indhold
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001, foretages følgende ændringer:
1. § 58 a affattes således:
» § 58 a. Kommunen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt som led i tilbud til børn og unge efter afsnit II at tilbyde at udarbejde en handleplan, jf. dog stk. 2 og 3. Vurderingen skal ske ud fra barnets, den unges eller forældrenes ønske og karakteren og omfanget af det pågældende tilbud.
Stk. 2. Inden der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og § 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en handleplan.
Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.
Stk. 4. Kommunen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet.
Stk. 5. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. stk. 2, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. «
2. I § 76, stk. 2, udgår » under 67 år«.
3. § 78, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf. stk. 1, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. § 148 ophæves.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning for personer, der efter den 30. juni 1998 ved det fyldte 67. år er eller var visiteret til 15 timers ledsageordning om måneden.
Indledende bemærkninger
Lovforslaget indeholder 2 delelementer: 1. Ledsageordningen , jf. servicelovens § 78 om videreførelse af ordningen efter det 67. år og ophævelse af revisionsbestemmelsen i servicelovens § 148, og 2. Fysisk og psykisk handicappedes ret til selv at vælge hjemmehjælper . Forslaget vedrører ophævelse af aldersgrænsen på 67 år i servicelovens § 76, stk. 2.
Derudover indeholder lovforslaget en ren redaktionel ændring af servicelovens § 58a.
Ad 1. Ledsageordningen
Forslaget er et led i udmøntningen af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Baggrunden for gennemførelsen af ledsageordningen var, at kommuner og handicaporganisationer gennem en årrække havde peget på, at der manglede en mulighed for at dække behov for ledsagelse af personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke var i stand til at færdes på egen hånd uden for hjemmet. En ledsageordning ville komplettere den række af foranstaltninger, som det offentlige stiller til rådighed for at sikre normalisering og ligebehandling af personer med nedsat funktionsevne.
På baggrund af forsøg med ledsagelse gennemført i 4 kommuner og efter anbefaling fra Udvalget om hjælpemidler og andre handicapkompenserende ydelser, blev der i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service, der trådte i kraft 1. juli 1998, indført mulighed for ledsagelse i 15 timer om måneden.
På baggrund af anbefaling fra Udvalget om hjælpemidler og andre handicapkompenserende ydelser, blev det i forbindelse med vedtagelse af serviceloven bestemt, at ledsageordningen skulle revideres senest i folketingsåret 2001-2002, med henblik på at vurdere ledsageordningens effekt.
Indholdet af den nuværende ordning
Fra 1. juli 1998 har personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ret til 15 timers ledsagelse om måneden uanset boform, jf. servicelovens § 78.
For unge mellem 16 og 18 år gælder, at kommunen efter en konkret vurdering kan tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene, jf. servicelovens § 31.
Den berettigede personkreds efter §§ 31 og 78 kan fx være kørestolsbrugere og andre med svære bevægelseshandicap, blinde og stærkt svagtsynede, personer med udviklingshæmning og andre, der af den ene eller den anden grund ikke kan færdes på egne hånd. Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Dette skyldes, at arbejdet med disse persongrupper stiller nogle særlige krav med hensyn til indsigt og træning, som ligger ud over de kvalifikationer, som kommunens ledsagekorps forudsættes at skulle have.
Ledsagelse ydes af kommunen som en naturalydelse af kommunalt ansatte ledsagere. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de med denne direkte forbundne funktioner som fx at hjælpe med at tage overtøj af og på samt hjælpe med kørestole og andre ganghjælpemidler. Ledsageordningen skal supplere de øvrige serviceydelser, men ikke erstatte dem og ordningen omfatter således fx ikke praktisk hjælp i hjemmet.
For fysisk handicappede kan ledsagelse fx bruges til at støtte brugeren, når denne skal udendørs. Ledsagelse kan endvidere bruges til, at brugeren får hjælp med kørestolen ved besværlige passager, hjælp til at komme på toilettet, køre bil, ledsagelse i biografen eller lignende. For personer fx spastikere eller andre, der har svært ved at gøre sig forståelig over for fremmede, kan ledsageren hjælpe til med kommunikationen.
Personer, der opfylder betingelserne for at få ledsagelse, har ret til 15 timer pr. måned og skal ledsages til fritidsaktiviteter efter eget valg. Ledsagelse omfatter ikke socialpædagogisk bistand, det vil sige støtteforanstaltninger som fx vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøremål m.v., eller mere omsorgsbetonede og intensive støtteforanstaltninger, hvor fx den personlige omsorg og pleje kan være et mål i sig selv. Der er heller ikke tale om, at ledsageren skal fungere som støtte- og kontaktperson eller besøgsven, da formålet alene omfatter konkrete ledsageopgaver ud af brugerens hjem til aktiviteter efter brugerens ønske.
Ledsagelse efter servicelovens § 78 gives til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
For servicelovens § 31 gælder, at ordningen også omfatter unge mellem 16 og 18 år, hvis forældrenes accept foreligger.
I modsætning til ledsageordningen for voksne, der retter sig mod alle, der opfylder betingelserne for ledsagelse uanset boform, er ledsageordningen for unge rettet mod unge hjemmeboende.
Det er kommunalbestyrelsen, der efter en konkret vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt den unge opfylder betingelserne for at få ledsagelse, og denne afgørelse er uafhængig af, hvad ledsagelsen ønskes brugt til.
Erfaringer med den gældende ledsageordning
For at få et overblik over, hvordan kommuner og amter havde grebet den nye opgave an, anmodede Socialministeriet i oktober 1998 Den Sociale Ankestyrelse om at indhente oplysninger om, hvordan de enkelte kommuner havde implementeret ordningen. Rapporten kom i november 1998.
Undersøgelsen, der var baseret på svar fra 258 kommuner, viste at:
59% (163 kommuner) havde budgetteret eller afsat penge til ordningen
39% (108 kommuner) havde besluttet retningslinier for at yde ledsagelse
51% (141 kommuner) havde informeret om ledsageordningen
17% (48 kommuner) havde ikke initiativer i forhold til budgettering, fastsættelse af retningslinier eller information over for borgere.
På baggrund af undersøgelsen udsendte socialministeren i december 1998 et brev til samtlige kommuner og amter, hvori det blev indskærpet, at ledsageordningen gælder for alle berettigede fra 1. juli 1998, og at en ansøgning om ledsagelse ikke kan afslås med den begrundelse, at der ikke er afsat midler til ordningen. Det blev samtidigt understreget, at det er kommunernes opgave, at kommunens rammer for ledsagelse bekendtgøres på en sådan måde, at ordningen kan blive til gavn for de persongrupper, den er tiltænkt.
En analyse foretaget i Det Sociale Danmarkskort på grundlag af kommunernes indberetninger til den sociale database viste, at både amter og kommuner forventede en stigning i antallet af personer, der fik tilbudt ledsagelse i perioden 2000-2003. Samtidig forventede kommuner og amter en stigning i det totale antal af ledsagelsestimer. Det er opgjort, at ca. 4.500 personer i 2001 fik hjælp af ordningen.
I forbindelse med de økonomiske forhandlinger ved indførelsen af lov om social service, blev kommuner og amter kompenseret med ca. 180 mill. kr. årligt (pl-2002), som følge af forventede meromkostninger til §§ 78 og 31.
Selve ledsageordningen er nu implementeret og virker efter hensigten. Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen i § 148 ophæves.
Forslag om videreførelse af ledsageordningen efter at den handicappede er fyldt 67 år
Siden ledsageordningen blev gennemført, har der været kritik af aldersgrænsekriteriet på 67 år. Aldersgrænsen på 67 år blev fastsat, fordi ordningen ikke var tænkt som en generel foranstaltning for ældre. Aldersgrænsen er endvidere fastsat af økonomiske årsager. Beregninger viser, at en total ophævelse af aldersgrænsen i ledsageordningen med en fuld udnyttelse vil medføre en merudgift på ca. 1,4 mia. kr.
Med lovforslaget vil man gøre det muligt for personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden, inden de fylder 67 år at beholde retten til ledsagelse efter det fyldte 67. år. Forslaget indebærer således en delvis ophævelse af aldersgrænsen.
Forslaget giver samtidig personer, der er eller har været visiteret til ledsageordningen ved det 67. år, men mister eller har mistet ordningen inden lovens ikrafttræden på grund af alderskriteriet, fortsat ret til 15 timers ledsagelse om måneden.
Forslaget om en delvis ophævelse af aldersgrænsen er en del af regeringens finanslovsaftale for 2002 med Dansk Folkeparti. Det findes ikke rimeligt, at mange stærkt fysisk eller psykisk handicappede i alderen 18-67 år fra den dag, de fylder 67 år, ikke længere har mulighed for at deltage i aktiviteter efter eget ønske uden for hjemmet. Handicappet formindskes eller forsvinder ikke med alderen, og gruppen, der er tale om, er meget afhængig af hjælp fra andre.
Ad 2. Fysisk og psykisk handicappedes ret til selv at vælge hjemmehjælper
Baggrund
Ved forslag til folketingsbeslutning B3, foreslog Kristeligt Folkeparti, at Folketinget skulle pålægge regeringen inden den 1. juli 2002 at fremsætte lovforslag om, at den øvre aldersgrænse på 67 år i servicelovens § 76, stk. 2, ophæves, så personer over 67 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med et visiteret behov for hjemmehjælp på over 20 timer om ugen kan få udbetalt et kontant tilskud efter lov om social service § 76, stk. 2, uanset om behovet er opstået før eller efter overgangen til folkepension.
Regeringen tilsluttede sig forslaget.
Indholdet af den nuværende ordning
Efter § 76, stk. 2, kan en person under 67 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig, vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. En handicappet person under 67 år har således allerede i dag mulighed for selv at vælge sin egen hjælper.
Bestemmelsen blev indført i forbindelse med vedtagelsen af serviceloven, der trådte i kraft den 1. juli 1998. Bestemmelsen blev blandt andet indført for at sikre, at personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får et så normalt liv som muligt.
Forslag om ophævelse af aldersgrænsen på 67 år
Forslaget indgår som en del af regeringens bestræbelser på at sikre en bedre omsorg og pleje af de ældre, der har brug for hjælp, og der er derfor også i regeringsgrundlaget "Vækst, velfærd fornyelse", lagt op til en lang række initiativer på ældreområdet, som blandt andet giver de ældre flere valgmuligheder samt en større grad af fleksibilitet og indflydelse på den hjælp, der udføres. Forslaget skal således ses som et supplement til regeringens øvrige lovforslag på ældreområdet (frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.).
Med forslaget ønsker regeringen at ophæve den forskelsbehandling, der har været på grund af alder i muligheden for selv at vælge hjemmehjælper for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Efter forslaget vil også personer over 67 år, der har et omfattende behov for hjælp (mere end 20 timer ugentlig) få mulighed for selv at beslutte hvem, der skal være med til hjælpe dem med den personlige pleje og med løsningen af praktiske opgaver i hjemmet.
Ifølge den sociale ressourceopgørelse for 2001 er der ca. 400 personer under 67 år, der får hjælp efter § 76, stk. 2. Dette skal sammenholdes med, at ca. 1600 personer under 67 år får hjemmehjælp i mere end 20 timer om ugen.
Ifølge den sociale ressourceopgørelse for 2001 er der ca. 12.000 personer over 67 år, der får mere end 20 timers hjemmehjælp om ugen. Da det er en betingelse, at den pågældende selv skal være i stand til at administrere ordningen, antages det, at en væsentlig mindre andel, end personer under 67 år, vil gøre brug af muligheden for selv at antage hjælp.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, FOA-Forbundet af Offentligt Ansatte, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforeningen for Socialpædagoger, Børnerådet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kontaktudvalget for Mindre Sygdoms- og Handicapforeninger, Center for Små Handicapgrupper, Formidlingscenter Øst, Center for Ligebehandling af Handicappede, Ældresagen, Ældremobiliseringen, Videncenter for Bevægelseshandicap, Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriets Fokus- eller testpanel, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Miljøministeriet, Ligestillingsafdelingen i Socialministeriet.
Lovforslagets konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske merudgifter ved forslaget om delvis ophævelse af aldersgrænsen i ledsageordningen forventes at blive ca. 17 mill. kr. årligt, når ordningen er fuldt indfaset. Merudgifterne har en stigende profil og den fulde indfasning nås efter ca. 10 år. Lovforslaget forventes finansieret via en ramme til særlige tiltag på social- og sundhedsområdet, som er afsat på finanslovsaftalen for 2002. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
Vedrørende forslaget om fysisk og psykisk handicappedes ret til selv at vælge hjemmehjælper er det økonomiske udgangspunkt, at den kontante hjælp skal være lig med den udgift, som kommunen ville have haft, hvis den skulle have tilbudt hjemmehjælp. Følgelig er der ikke offentlige merudgifter forbundet med lovforslaget. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
Konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Der er ingen miljømæssige konsekvenser forbundet med lovforslaget.
EU-retlige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.
Positive konsekvenser/- mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen 17 mill. kr. ved fuld indfasning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Til nr. 1
På grund af en redaktionel fejl indeholder § 58 a to stk. 2. Denne redaktionelle fejl foreslås hermed rettet.
Den første af de to stk. 2, indeholder et supplement til stk. 3 og bliver derfor stk. 4, og det nuværende stk. 4 bliver dermed stk. 5.
Fejlen opstod ved, at § 58 a samtidig blev ændret af to love. Det første af de to stk. 2 blev indsat ved lov nr. 469 af 7. juni 2001 (Ungdomskriminalitet), der trådte i kraft den 1. juli 2001. Det andet af de to stk. 2 blev sammen med en ny formulering af hele paragraffen indsat ved lov nr. 489 af 7. juni 2001 (Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering), der træder i kraft 1. januar 2002.
Til nr. 2
Det foreslås, aldersgrænsen i § 76, stk. 2 ophæves, således at også personer over 67 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere en 20 timer ugentlig, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Med forslaget vil aldersgrænsen på 67 år blive ophævet, således at alle de her omhandlede personer vil have mulighed for selv at vælge sin hjælper.
Til nr. 3
Det foreslås, at personer, der er visiteret til 15 times ledsagelse om måneden, inden de fylder 67 år, jf. stk. 1, får ret til 15 timers ledsagelse om måneden, efter at de fylder 67 år.
Med forslaget sker der en delvis ophævelse af aldersgrænsen i ledsageordningen. Forslaget er en del af finanslovsaftalen med Dansk Folkeparti. Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Ved indførelsen af ledsageordningen, jf. §§ 78 og 31 i lov om social service, blev det fastsat, at ordningen skulle revideres senest i folketingsåret 2001-2002, med henblik på at vurdere ordningens effekt, jf. § 148 i lov om social service.
Selve ordningen er nu implementeret og virker efter hensigten. Det foreslås derfor, at ledsageordningen ikke tages op til revision igen og § 148 i lov om social service foreslås derfor ophævet.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Det foreslås samtidig i forhold til ophævelsen af aldersgrænsen i ledsageordningen, at personer, der inden lovens ikrafttræden mister eller har mistet retten til ledsagelse på grund af alderskriteriet på 67 år, får ret til 15 timers ledsagelse om måneden
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 58 a. Kommunen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt som led i tilbud til børn og unge efter afsnit II at tilbyde at udarbejde en handleplan, jf. dog stk. 2 og 3. Vurderingen skal ske ud fra barnets, den unges eller forældrenes ønske og karakteren og omfanget af det pågældende tilbud. Stk. 2 . Kommunen skal udarbejde en foreløbig plan senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Stk. 2. Inden der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og § 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en handleplan. Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Stk. 4. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. stk. 2, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. § 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001, foretages følgende ændringer: 1. § 58 a affattes således: » § 58 a. Kommunen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt som led i tilbud til børn og unge efter afsnit II at tilbyde at udarbejde en handleplan, jf. dog stk. 2 og 3. Vurderingen skal ske ud fra barnets, den unges eller forældrenes ønske og karakteren og omfanget af det pågældende tilbud. Stk. 2. Inden der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og § 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en handleplan. Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Stk. 4. Kommunen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Stk. 5. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. stk. 2, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. « Rk. 3. § 76. Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person under 67 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk.3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som passer den pågældende. Stk.4. Kommunen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på grundlag af anslåede udgifter. 2. I § 76, stk. 2, udgår » under 67 år«. Rk. 4. § 78. Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunen fastsætter retningslinier herfor. Stk 3. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælpeordning efter § 77. Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen. 3. § 78, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf. stk. 1, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. Rk. 5. § 148. Forslag om revision af §§ 31 og 78 fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2001-02. 4. § 148 ophæves. Rk. 6. § 2 Stk 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002. Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for personer, der efter den 30. juni 1998 ved det fyldte 67. år er eller var visiteret til 15 timers ledsageordning om måneden.
Gældende formulering Lovforslaget
§ 58 a. Kommunen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt som led i tilbud til børn og unge efter afsnit II at tilbyde at udarbejde en handleplan, jf. dog stk. 2 og 3. Vurderingen skal ske ud fra barnets, den unges eller forældrenes ønske og karakteren og omfanget af det pågældende tilbud. Stk. 2 . Kommunen skal udarbejde en foreløbig plan senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Stk. 2. Inden der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og § 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en handleplan. Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Stk. 4. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. stk. 2, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. § 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001, foretages følgende ændringer: 1. § 58 a affattes således: » § 58 a. Kommunen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt som led i tilbud til børn og unge efter afsnit II at tilbyde at udarbejde en handleplan, jf. dog stk. 2 og 3. Vurderingen skal ske ud fra barnets, den unges eller forældrenes ønske og karakteren og omfanget af det pågældende tilbud. Stk. 2. Inden der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og § 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en handleplan. Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Stk. 4. Kommunen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Stk. 5. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. stk. 2, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. «
§ 76. Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person under 67 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk.3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som passer den pågældende. Stk.4. Kommunen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på grundlag af anslåede udgifter. 2. I § 76, stk. 2, udgår » under 67 år«.
§ 78. Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunen fastsætter retningslinier herfor. Stk 3. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælpeordning efter § 77. Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen. 3. § 78, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf. stk. 1, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 148. Forslag om revision af §§ 31 og 78 fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2001-02. 4. § 148 ophæves.
§ 2 Stk 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002. Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for personer, der efter den 30. juni 1998 ved det fyldte 67. år er eller var visiteret til 15 timers ledsageordning om måneden.