Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00168@2002-03-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 33, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Er der udbetalt pension for tiden efter at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 7. Kravet om tilbagebetaling rettes mod pensionistens dødsbo. «

2. § 33, stk. 7, affattes således:

» Stk. 7. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, og umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med en ægtefælle eller med en samlever, der er indsat som arving efter afdøde, skal der ikke ske tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør. Tilsvarende gælder, selvom samlivet med ægtefællen eller samleveren var ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer m.v. efter §§ 92- 94 eller § 140 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger. «

3. I § 33 indsættes som stk. 8 :

» Stk. 8. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, og var samlevende med en ægtefælle, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 3, i opgørelsen af efterlevelsespension, jf. § 48. «

4. § 39, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende samlever, der er indsat som arving efter afdøde, omregnes pensionen dog først med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, hvis afdøde modtog forudbetalt pension. For en efterlevende ægtefælle, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48. «

5. Efter § 47 indsættes:

» § 48. Dør den ene af to samlevende ægtefæller, der begge modtager pension, har den længstlevende ret til ægtefællernes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. «

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, som ændret ved § 7 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 85 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt. :

» Hjælpen kan ikke ydes til efterlevende ægtefæller, der modtager efterlevelsespension efter § 48 i lov om social pension. «

Loven træder i kraft den 1. juni 2002 og har virkning for de tilfælde, hvor dødsfaldet indtræder den 1. juni 2002 eller senere.

Regeringen søger med dette lovforslag Folketingets tilslutning til at genindføre efterlevelsespensionen, således at den længstlevende af to samlevende ægtefæller, der begge modtager social pension, berettiges til at modtage ægtefællernes sammenlagte pensioner i 3 måneder, jf. aftaleteksten i aftalen med Dansk Folkeparti om Finansloven for 2002.

Efterlevelsespension

Efterlevelsespensionen blev ophævet i forbindelse med indførelsen af efterlevelseshjælp og ændringen af reglerne om udbetaling af social pension i forbindelse med dødsfald (jf. lov nr. 1115 og 1116 af 29. december 1999).

Genindførelsen af efterlevelsespension sker efter dette forslag uden at ophæve retten til efterlevelseshjælp, der blev indført med de tidligere lovændringer. Det vil sige, at der vil fortsat kunne udbetales efterlevelseshjælp til de personer, der ikke får ret til efterlevelsespension.

Efterlevelsespensionen udbetales efter forslaget, uanset om den afdøde pensionist eller den efterlevende pensionist har modtaget forud- eller bagudbetalt pension. For at skabe ligestilling mellem forud- og bagudbetalte pensionister i forhold til efterlevelsespensionen, foreslås det, at retten for den længstlevende til ægtefællernes sammenlagte pensioner gælder for en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet.

For efterlevende ægtefæller efter forudbetalte pensionister vil pensionen for måneden med dødsfaldet være udbetalt på tidspunktet for dødsfaldet. Retten til efterlevelsespension sikrer efter forslaget den længstlevende ægtefællernes sammenlagte pensioner i tre måneder fra dagen efter dødsfaldet, hvilket indbefatter den pension, der er udbetalt for perioden efter dødsfaldet. For at sikre den efterlevende ægtefælles ret hertil, fastholdes bestemmelsen om, at ægtefællen har krav på fra dødsboet at få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i måneden med dødsfaldet. Ægtefællens fortrinsstilling i dødsboet er derfor opretholdt i dødsboskiftelovens § 71.

Udbetaling af pension ved dødsfald

Der har været fremført en del kritik af de gældende regler om udbetaling af pension i forbindelse med dødsfald, idet der i disse situationer kan opstå et tilbagebetalingskrav, som rettes mod en efterlevende ægtefælle og i realiteten mod en arveberettiget samlever. Det er derfor en del af dette lovforslag, at de gældende regler søges ændret, således at tilbagebetalingskravet undgås i visse tilfælde.

Efter de gældende regler for pensionsudbetaling i forbindelse med dødsfald ophører udbetalingen af pension med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald. For pensionister, som er forudbetalte, betyder det, at der opstår et krav om tilbagebetaling svarende til den periode, der ligger efter dødsfaldet. For de bagudbetalte pensionister vil det på udbetalingstidspunktet være muligt at beregne, hvor meget pension, der skulle have været udbetalt indtil tidspunktet for dødsfaldet. Derfor opstår der i disse situationer ikke et tilbagebetalingskrav, men udbetalingen reduceres.

Pensionister, som har fået tilkendt social pension før den 1. februar 1999, er forudbetalte, mens pensionister, der har fået tilkendt social pension den 1. februar 1999 eller senere, er bagudbetalte. Med tiden vil alle pensionister derfor være bagudbetalte, hvor tilbagebetalingskrav ikke opstår. Indtil videre er de fleste pensionister stadig forudbetalte. Der vil således i de fleste tilfælde kunne opstå krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension.

For de forudbetalte pensionister gælder det, at hvis pensionisten er enlig eller samlevende, vil tilbagebetalingskravet skulle rettes mod dødsboet. I tilfælde, hvor den afdøde pensionist har indsat samleveren som arving, kan konsekvensen dog være, at samleveren stilles overfor et tilbagebetalingskrav, der i realiteten svarer til den situation, der gælder for ægtefæller. Hvis pensionisten var gift og samlevende med sin ægtefælle, rettes tilbagebetalingskravet mod den efterlevende ægtefælle. Dette gælder dog ikke, hvis den efterlevende ægtefælle også er pensionist og samlevede med afdøde på dødsfaldstidspunktet, idet disse er undtaget fra tilbagebetalingskravet. Er ægtefællen lønmodtager, efterlønsmodtager m.v. vil der opstå et krav om tilbagebetaling.

Regeringen er enig i, at de gældende regler har haft nogle urimelige konsekvenser for de efterlevende ægtefæller og de samlevere, der er arveberettigede efter afdøde. Det indgår derfor som en del af dette lovforslag, at der indføres en generel undtagelse fra kravet om tilbagebetaling i de situationer, hvor der er en efterlevende ægtefælle eller en arveberettiget samlever til en forudbetalt pensionist. Dermed sikres det, at der ikke rejses krav direkte eller indirekte via dødsboet - om tilbagebetaling i forhold til personer, der har haft fælles økonomi med afdøde. I alle andre situationer opretholdes tilbagebetalingskravet, der skal rettes mod dødsboet. Derfor fastholdes kommunens fortrinsstilling i forhold til krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension efter dødsboskiftelovens § 71.

Lovforslaget indebærer også, at en efterlevende ægtefælle eller arveberettiget samlever ikke skal betale for meget udbetalt pension tilbage i forbindelse med dødsfald, selvom pågældende tidligere er blevet adskilt fra afdøde på grund af, at den ene har fået ophold i boformer efter §§ 92 94 eller § 140 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre administrative lettelser for kommunerne, idet der i færre situationer skal rejses krav om tilbagebetaling.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige er i 2002 en merudgift på 65,5 mill. kr. I BO-årene er de samlede offentlige merudgifter hhv. 111,7 mill. kr. i 2003, 111,2 mill. kr. i 2004 og 110,6 mill. kr. i 2005.

1) Efterlevelsespension

Lovforslaget skønnes at medføre en samlet offentlig merudgift på 59,5 mill. kr. i 2002. I BO årene vil merudgiften være på 102 mill. kr. Udgiften fordeler sig med en merudgift på 69,7 mill. kr. til staten og en mindreudgift til kommunerne på 10,1 mill. kr. i 2002. I BO årene fordeler udgifterne sig med en merudgift på 119,5 mill. kr. til staten og en mindreudgift til kommunerne på 17,5 mill. kr.

I nedenstående tabel er vist fordelingen af merudgifter mellem stat og kommune.

Mill. kr. 2002 2003 2004 2005

Efterlevelsespension 82,8 142 142 142

Stat 81,4 139,5 139,5 139,5

Kommune 1,5 2,5 2,5 2,5

Efterlevelseshjælp -23,3 -40 -40 -40

Stat -11,7 -20 -20 -20

Kommune -11,7 -20 -20 -20

I alt 59,5 102 102 102

Stat 69,7 119,5 119,5 119,5

Kommune -10,1 -17,5 -17,5 -17,5

2) Pensionsudbetaling ved dødsfald

Lovforslaget skønnes at medføre en samlet offentlig merudgift på 6 mill. kr. i 2002. For BO årene skønnes den samlede offentlig merudgift til 9,7 mill. kr. i 2003, 9,2 mill. kr. i 2004 og 8,6 mill. kr. i 2005. Udgifterne fordeler sig med 5,8 mill. kr. i merudgift for staten i 2002, 9,5 mill. kr. i 2003, 9,0 mill. kr. i 2004 og 8,4 mill. kr. i 2005. Kommunerne vil i 2002 få en merudgift på 0,1 mill. kr. og en merudgift i BO årene på 0,2 mill. kr.

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

I samråd med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Administrative Lettelser er det vurderet, at det vil være unødigt byrdefuldt for virksomhederne at deltage i en panelundersøgelse. Dette skyldes, at loven ikke skønnes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, da forslaget vedrører genindførelse af efterlevelsespension, hvilket omfatter pensionister og den kommunale administration.

Lovforslaget forventes desuden ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Flere kvinder end mænd vil få glæde af efterlevelsespensionen, da kvinder i gennemsnit lever længere end mænd.

Forholdet til EU-retten

Efterlevelsespension er som en del af den sociale pension omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som kodificeret ved Rådets forordning nr. 118/97 (EF-Tidende 1997, nr. L 28, s. 1).

Efterlevelsespensionen, der blev ophævet i 1999, genindføres ved forslaget, og de tidligere gældende regler om denne pensions-arts udbetaling til personer, der bor i et andet EU/EØS-land, etc., træder ved forslagets vedtagelse på ny i kraft.

Derudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring til Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Ældresagen, Ældremobiliseringen, De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale Handicapråd.

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Forslaget om genindførsel af efterlevelsespension og ændring af reglerne for pensionsudbetaling ved dødsfald skønnes at give en samlet offentlig merudgift på 65,5 mill. kr. i 2002. I 2003 skønnes den samlede merudgift at være 111,7 mill. kr., i 2004 111,2 mill. kr. og i 2005 110,6 mill. kr. Statens merudgifter skønnes til 75,7 mill. kr. i 2002, 129,2 i 2003, 128,7 i 2004 og 128,1 i 2005. Kommunernes mindreudgifter skønnes til 10 mill. kr. i 2002 og 17,3 mill. kr. i BO årene.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative lettelser for kommunerne Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Der henvises til afsnittet ovenfor om forholdet til EU-retten.

Til nr. 1

Efter forslaget er udgangspunktet fortsat, at pension, der er udbetalt for tiden efter, at retten til pension er ophørt, skal tilbagebetales. Retten til pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald jf. bestemmelsen i lovens § 33, stk. 3.

I forslaget henvises der til lovens § 33, stk. 7, som indeholder en generel undtagelse for kravet om tilbagebetaling for bestemte persongrupper.

Kravet om tilbagebetaling skal efter forslaget rettes mod pensionistens dødsbo.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at der i de situationer, hvor der er en ægtefælle eller en arveberettiget samlever efter en forudbetalt pensionist, der dør, ikke skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalt pension. I alle andre tilfælde skal dødsboet betale for meget udbetalt pension tilbage.

Pensionister, der har opnået ret til pension før den 1. februar 1999, er forudbetalte, og pensionister, der har opnået retten til pension den 1. februar 1999 eller senere, er bagudbetalte.

I de tilfælde, hvor pensionen er bagudbetalt, vil pensionen typisk ikke være udbetalt på dødstidspunktet, og der opstår derfor ikke noget tilbagebetalingskrav. Dødsboet eller den efterlevende ægtefælle vil ved månedens udgang få udbetalt den del af pensionen, der vedrører tiden fra den 1. i måneden og indtil dødsfaldet. Er pensionisten død i slutningen af en måned, kan det forekomme, at pensionsudbetalingen ikke når at blive standset. I disse situationer kan det for meget udbetalte kræves tilbage fra dødsboet.

Hidtil har efterlevende pensionistægtefæller været undtaget for et tilbagebetalingskrav under forudsætning af, at ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for dødsfaldet. I tilfælde, hvor ægtefællerne var adskilt som følge af, at den ene havde fået ophold i plejehjem, plejeboliger eller lignende, bliver pensionisterne efter reglerne i pensionsloven betragtet som enlige. Men da der fortsat er tale om ægtefæller, var konsekvensen, at den længstlevende ægtefælle direkte eller indirekte via dødsboet kunne blive stillet overfor et tilbagebetalingskrav.

Forslaget sikrer, at der fremover ikke opstår et krav om tilbagebetaling i de situationer, hvor en ægtefælle eller en arveberettiget samlever tidligere er blevet adskilt fra afdøde som følge af, at den ene har fået ophold i boformer efter §§ 92 94 eller § 140 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger.

Til nr. 3

Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 5 foreslås det, at der indføres efterlevelsespension, som kan udbetales til en efterlevende pensionist, forudsat at vedkommende var gift og samlevede med en pensionist på tidspunktet for dennes dødsfald. Efterlevelsespension udbetales for en periode svarende til tre måneder fra dagen efter dødsfaldet.

For en efterlevende ægtefælle til en forudbetalt pensionist vil hele pensionen til den afdøde for måneden med dødsfaldet være blevet udbetalt på tidspunktet for dødsfaldet. Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 2 skal dødsboet (den efterlevende ægtefælle) ikke tilbagebetale for meget udbetalt pension. Samtidig har den efterlevende ægtefælle efter den gældende bestemmelse i lovens § 33, stk. 5, ret til fra dødsboet at få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension i den måned, hvor dødsfaldet fandt sted og senere. Således har ægtefællen allerede fået udbetalt pension fra dødsboet for en del af den periode, hvor der skal betales efterlevelsespension. Den for meget udbetalte pension skal derfor efter forslaget til affattelse af § 33, stk. 8, indgå ved opgørelsen af de tre måneders efterlevelsespension.

Dermed vil efterlevende ægtefæller efter såvel bagudbetalte som forudbetalte pensionister modtage efterlevelsespension for en periode, der svarer til tre måneder efter dødsfaldet.

Til nr. 4

Efter de gældende regler omregnes pensionen for en efterlevende pensionist efter reglerne for enlige med virkning fra dagen efter ægtefællens eller samleverens dødsfald. Hvis der var tale om to pensionister gift med hinanden, hvor afdøde modtog forudbetalt pension, omregnes pensionen for den efterlevende dog først fra den første i måneden efter dødsfaldet. Dette hænger sammen med, at denne gruppe efter gældende regler er undtaget fra et krav om tilbagebetaling. Når den efterlevende ægtefælle ikke skal tilbagebetale for meget udbetalt pension, er der som udgangspunkt ikke tale om en ændring af indkomstgrundlaget i den pågældende måned, og det er derfor naturligt, at pensionen først omregnes efter reglerne for enlige med virkning fra den efterfølgende måned.

Efter dette lovforslag, hvor der foreslås en undtagelse for kravet om tilbagebetaling i de situationer, hvor der er en efterlevende ægtefælle eller en arveberettiget samlever til en forudbetalt pensionist, og med forslaget om indførelse af efterlevelsespension, bør der foretages ændringer af de eksisterende omregningsregler.

Forslaget til affattelse af § 39, stk. 3, indebærer, at omregning til reglerne for enlige for en efterlevende pensionist, som var samlevende med og arveberettiget efter en forudbetalt pensionist, sker med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet. Dette er en konsekvens af, at der i disse situationer ikke stilles krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension via dødsboet og dermed i realiteten den arveberettigede samlever.

Efterlevende pensionister, som var gift eller samlevede med en ikke-pensionist, samlevende med en bagudbetalt pensionist eller samlevende med - men ikke arveberettiget efter - en forudbetalt pensionist, vil fortsat blive omregnet efter reglerne for enlige med virkning fra dagen efter dødsfaldet.

Omregning efter reglerne for enlige for den længstlevende ægtefælle, der har modtaget efterlevelsespension, sker med virkning fra dagen efter ophøret af udbetalingen af efterlevelsespensionen.

Til nr. 5

Efter forslaget genindføres efterlevelsespensionen med den virkning, at den længstlevende af to samlevende ægtefæller, der begge modtager social pension, er berettiget til at modtage ægtefællernes sammenlagte pensioner i 3 måneder.

Efterlevelsespensionen udbetales, uanset om den afdøde pensionist eller den efterlevende pensionist har modtaget forud- eller bagudbetalt pension. For at skabe ligestilling mellem forud- og bagudbetalte pensionister i forhold til efterlevelsespensionen, foreslås det, at retten for den længstlevende til ægtefællernes sammenlagte pensioner gælder for en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet.

Som nævnt under bemærkningerne til nr. 3 har en efterlevende ægtefælle efter en forudbetalt pensionist en udtagelsesret i forhold til dødsboet og har således ret til at få udbetalt pension fra dødsboet for en del af den periode, hvor der skal betales efterlevelsespension. Den for meget udbetalte pension, jf. lovens § 33, stk. 3, indgår derfor efter forslaget til affattelse af § 33, stk. 8, ved opgørelsen af de tre måneders efterlevelsespension.

Dermed vil efterlevende ægtefæller efter såvel bagudbetalte som forudbetalte pensionister modtage efterlevelsespension for en periode, der svarer til tre måneder efter dødsfaldet.

Til nr. 1

Med forslaget præciseres det, at efterlevelseshjælp ikke kan ydes til efterlevende ægtefæller, der modtager efterlevelsespension.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2002 og har virkning for de tilfælde, hvor dødsfaldet indtræder den 1. juni 2002 eller senere.

I de tilfælde, hvor dødsfaldet indtræder før den 1. juni 2002, gælder de hidtil gældende regler fortsat.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lovgivning Lovforslaget

§ 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 33. Stk. 6. Er der udbetalt pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales af pensionistens ægtefælle, jf. dog stk. 7. Samlevede pensionisten ved sin død ikke med sin ægtefælle, skal det for meget udbetalte tilbagebetales af pensionistens dødsbo eller fra den ægtefælle, til hvem boet er udleveret til uskiftet bo eller udlagt uden skiftebehandling, medmindre udlægget er sket i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer. 1. § 33, stk. 6, affattes således: » Stk. 6. Er der udbetalt pension for tiden efter at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 7. Kravet om tilbagebetaling rettes mod pensionistens dødsbo. «

Stk. 7. Hvis den pensionist, der dør, havde opnået ret til pension før den 1. februar 1999 og dermed fik udbetalt sin pension forud og pensionistens ægtefælle, med hvem afdøde pensionist samlevede umiddelbart før dødsfaldet , ligeledes modtager social pension, skal det for meget udbetalte for den måned, hvori pensionisten er død, ikke tilbagebetales. 2. § 33, stk. 7, affattes således: » Stk. 7. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, og umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med en ægtefælle eller med en samlever, der er indsat som arving efter afdøde, skal der ikke ske tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør. Tilsvarende gælder, selvom samlivet med ægtefællen eller samleveren var ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer m.v. efter §§ 92- 94 eller § 140 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger. «

3. I § 33 indsættes som stk. 8 : » Stk. 8. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, og var samlevende med en ægtefælle, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 3, i opgørelsen af efterlevelsespension, jf. § 48. «

§ 39. Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. Hvis den ægtefælle, der dør, var pensionist og havde opnået ret til pension før den 1. februar 1999 og dermed fik pensionen udbetalt forud, omregnes den efterlevende ægtefælles pension først med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet. 4. § 39, stk. 3 , affattes således: » Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende samlever, der er indsat som arving efter afdøde, omregnes pensionen dog først med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, hvis afdøde modtog forudbetalt pension. For en efterlevende ægtefælle, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48. «

§ 48. (Ophævet med virkning fra 1. april 2000 ved lov nr. 1115 af 29. december 1999). 5. Efter § 47 indsættes: » § 48. Dør den ene af to samlevende ægtefæller, der begge modtager pension, har den længstlevende ret til ægtefællernes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. «

§ 2 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, som ændret ved § 7 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 85 a. Stk. 2. Hjælpen er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Stk. 3. ... 1. I § 85 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt. : » Hjælpen kan ikke ydes til efterlevende ægtefæller, der modtager efterlevelsespension efter § 48 i lov om social pension. «

Versioner

1. 2002-03-20