Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og lov om Erhvervsankenævnet

GældendeVersion 2002-03-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00172@2002-03-21/da

Indhold

Indledning
Bilag 1

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. marts 2001, som ændret ved § 89 i lov nr. 501 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter høring af Fondsrådet nærmere regler om god værdipapirhandelsskik. Ved Fondsrådets behandling af

1) sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik samt

2) sager om god værdipapirhandelsskik, jf. stk. 1, af principiel karakter og/eller af vidtgående betydning,

indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i de under nr. 1 nævnte sager samme beføjelser som rådets medlemmer. Forbrugerombudsmanden er i forbindelse med deltagelse i Fondsrådets møder underlagt tavshedspligt efter § 84 a, stk. 1.«.

2. I § 12, stk. 6 og 7, § 13, stk. 1-3, § 15, stk. 1, § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 101, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og § 102, stk. 3 og stk. 4, 2. pkt ., ændres »§ 7, nr. 1, 5 og 6,« til: »§ 7, stk. 1, nr. 1, 5 og 6,«.

3. § 20, stk. 1, affattes således:

»Finansielle virksomheder omfattet af lov om banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven, herunder virksomheder hjemmehørende i Den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, samt Danmarks Nationalbank kan blive medlemmer af en fondsbørs (fondsbørsmedlemmer).«.

4. I § 20, stk. 5, ændres »i medfør af stk. 3« til: »i medfør af stk. 4«.

5. Kapitel 6 affattes således:

§ 21. Efter bestemmelserne i §§ 22-24 kan en fondsbørs optage værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12, til notering, medmindre de i medfør af § 2, stk. 2, er undtaget fra loven.

Stk. 2. Endvidere kan en fondsbørs optage værdipapirer, der er optaget til notering på en anden fondsbørs, til handel efter regler fastsat af Fondsrådet.

Stk. 2. En fondsbørs kan stille enhver særlig betingelse for et værdipapirs optagelse til notering, der anses for nødvendig for at beskytte investorerne og værdipapirmarkedet.

Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler om betingelser for optagelse af værdipapirer til notering på en fondsbørs.

§ 23. Ved ansøgning om værdipapirers optagelse til notering på en fondsbørs skal der med henblik på offentliggørelse foreligge et prospekt med de oplysninger, der anses for fornødne for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt over de rettigheder, der er knyttet til disse værdipapirer.

Stk. 3. Fondsrådet træffer beslutning om prospektets godkendelse.

Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler for prospekters indhold og om prospekters godkendelse i de tilfælde, hvor værdipapirer ønskes optaget til notering på flere fondsbørser. Fondsrådet kan endvidere fastsætte regler om fritagelse for pligten til at udarbejde et prospekt.

§ 24. Offentligt udbud til tegning eller salg af værdipapirer, hvorom der er indgivet ansøgning om optagelse til notering på en fondsbørs, må ikke ske, førend et prospekt er godkendt og offentliggjort i overensstemmelse med de fastsatte regler herom.

Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om udbudsmateriale og prospekters offentliggørelse.

§ 25. En fondsbørs kan bestemme, at et værdipapir skal slettes fra noteringen på den pågældende fondsbørs, såfremt denne finder, at noteringen ikke længere er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 2. Mister en udsteder rådigheden over sit bo, slettes dennes værdipapirer fra noteringen.

Stk. 3. Fremsætter en udsteder, hvis værdipapirer er noteret på en fondsbørs, anmodning om sletning fra noteringen, skal anmodningen tages til følge, medmindre fondsbørsen finder, at sletningen ikke er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4. En udsteder har ret til at få et værdipapir slettet fra noteringen på en fondsbørs, såfremt værdipapiret i forbindelse hermed optages eller er optaget til notering på en anden fondsbørs.

Stk. 5. Fondsrådet fastsætter regler om sletning og suspension af værdipapirer fra noteringen.

§ 26. Fondsrådet kan bestemme, at rådets beføjelser efter § 23, stk. 3, og i regler udstedt i medfør af § 22, stk. 4, § 23, stk. 4, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 5, kan udøves på rådets vegne af en fondsbørs på nærmere fastsatte vilkår.

§ 26 a. De beføjelser, der er tillagt en fondsbørs efter bestemmelserne i §§ 21, 22 og 25 udøves af Fondsrådet, når en dansk eller udenlandsk fondsbørs ansøger om optagelse til notering af sine værdipapirer på en fondsbørs. Tilsvarende gælder når en dansk eller udenlandsk autoriseret markedsplads ansøger om optagelse til notering af sine værdipapirer på en fondsbørs.«.

6. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Fondsrådet påser, at udstedere og enhver, der besidder aktier i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, overholder bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 2. Fondsrådet kan bestemme, at rådets beføjelser efter stk. 1 og i regler udstedt i medfør af § 29, stk. 3, og § 30 kan udøves på rådets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.«.

7. I § 31, stk. 3, og § 32, stk. 1, 2. pkt ., ændres »Den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads« til: »Fondsrådet«.

8. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Fondsrådet kan bestemme, at rådets beføjelser efter § 31, stk. 2 og 3, og § 32, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 32, stk. 3, kan udøves på rådets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.«.

9. Efter § 33 indsættes:

»§ 33 a. Fondsrådet påser overholdelsen af bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 2. Fondsrådet kan bestemme, at beføjelsen efter stk. 1 og i regler udstedt i medfør af § 33, stk. 4, 1. pkt., kan udøves af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.«.

10. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

11. § 34, stk. 1, 1. led , affattes således:

»Reglerne i dette kapitel omfatter misbrug af intern viden, kursmanipulation samt meddelelsespligt ved visse besiddelser vedrørende:«.

12. I § 34, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »handles på en autoriseret markedsplads«: »samt andele i investeringsforeninger og specialforeninger samt tilsvarende udenlandske investeringsinstitutter«.

13. I § 34 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Følgende personer anses for i kraft af deres tilknytning til et udstedende selskab at have adgang til intern viden, jf. stk. 2:

1) medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et udstedende selskab eller dettes moderselskab,

2) andre direktører og ledende medarbejdere med direkte reference til bestyrelsen eller direktionen i et udstedende selskab eller dettes moderselskab, interne revisions- og vicerevisionschefer i et udstedende selskab eller dettes moderselskab, valgte revisorer og revisorsuppleanter i et udstedende selskab eller dettes moderselskab, såfremt stillingen må forventes at medføre adgang til intern viden,

3) øvrige medarbejdere i et udstedende selskab eller dettes moderselskab, såfremt stillingen må forventes at medføre adgang til intern viden, og

4) personer som nævnt under nr. 1 og 2 i et udstedende selskabs datterselskab, såfremt stillingen må forventes at medføre adgang til intern viden vedrørende det udstedende selskab.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

14. § 37 affattes således:

» § 37. En udsteder af aktier, der er optaget til notering på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler for de i § 34, stk. 4, nævnte personers adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte aktier, jf. første led, og dertil knyttede finansielle instrumenter. En udsteder skal føre en ajourført fortegnelse over de personer, der er omfattet af § 34, stk. 4. De omfattede personer skal straks orienteres herom.

Stk. 2. En person omfattet af § 34, stk. 4, skal hurtigst muligt give den pågældende udsteder meddelelse om vedkommendes besiddelse af aktier i selskabet og ændringer heri samt videregive oplysninger modtaget efter stk. 4.

Stk. 3. Med besiddelse omfattet af stk. 2 sidestilles aktier, der ejes af følgende fysiske personer og selskaber med relation til den i § 34, stk. 4, nævnte personkreds:

1) ægtefælle eller samlever,

2) mindreårige børn, hvor den i § 34, stk. 4, nævnte person er indehaver af forældremyndigheden,

3) selskaber, i hvilke personer omfattet af § 34, stk. 4, eller personer omfattet af nr. 1 og 2 alene eller tilsammen udøver en indflydelse som nævnt i § 31, stk. 1, nr. 1-5.

Stk. 4. En person omfattet af stk. 3 skal hurtigst muligt give den person i § 34, stk. 4, som vedkommende har relation til, meddelelse om vedkommendes besiddelse af aktier i selskabet samt ændringer heri.

Stk. 5. En udsteder skal for hver enkelt handelsdag foretage en nettoopgørelse af de efter stk. 2 meddelte erhvervelser og/eller afhændelser. Hver erhvervelse henholdsvis afhændelse indgår med den kursværdi, handelen er foretaget til. Den samlede erhvervelse eller afhændelse, jf. dog stk. 6-7, skal af udstederen indberettes senest den efterfølgende handelsdag til den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads. Fondsbørsen henholdsvis den autoriserede markedsplads offentliggør straks disse oplysninger.

Stk. 6. Medfører en opgørelse efter stk. 5 en ændring med en kursværdi under 50.000 kr., kan udstederen undlade at indberette ændringen til den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads.

Stk. 7. Meddelelse efter stk. 2 og 4 samt indberetning efter stk. 5 skal indeholde oplysning om fondskode, handelsdato, antallet af handlede aktier og kursværdien heraf samt den samlede besiddelse og kursværdien heraf. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om registrering og anmeldelse.

Stk. 8. En udsteder skal hvert kvartal indberette en opgørelse over

1) den samlede bestyrelses aktiebesiddelse i selskabet samt kursværdien heraf,

2) den samlede direktions aktiebesiddelse i selskabet samt kursværdien heraf og

3) den samlede aktiebesiddelse for personer omfattet af stk. 3 og § 34, stk. 4, samt kursværdien heraf,

til den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads, som straks offentliggør opgørelsen. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herfor.«.

15. Efter § 37 indsættes:

» § 37 a. Offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, der i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden, skal udarbejde interne regler som foreskrevet i § 37, stk. 1, 1. pkt. Er de i 1. pkt. nævnte virksomheder organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber eller lignende, skal de interne regler tillige omfatte ejerne.

Stk. 2. Interne regler udstedt efter stk. 1, § 36, stk. 2, og § 37, stk. 1, samt fortegnelser udarbejdet efter § 37, stk. 1, skal på forlangende udleveres til den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads og Finanstilsynet.«.

16. Efter § 42 indsættes:

»§ 42 a. De beføjelser, der er tillagt en autoriseret markedsplads efter bestemmelserne i § 40, stk. 2, og § 42, udøves af Fondsrådet, når en dansk eller udenlandsk autoriseret markedsplads ansøger om optagelse til handel af sine værdipapirer på en autoriseret markedsplads.«.

17. I § 55, stk. 1, indsættes efter »værdipapirhandler«: »eller betalinger«.

18. § 55, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Er en aftale som nævnt i stk. 1, 2 eller 3 registreret i en værdipapircentral, og ydes der lån til brug for afvikling, kan der i tilknytning til afviklingen anmeldes panteret i de pågældende fondsaktiver, jf. stk. 1-3, over for værdipapircentralen med henblik på registrering. Alene ved en sådan registrering opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.«.

19. I § 64, stk. 1, indsættes efter »lov om banker og sparekasser«: »m.v.«, og »fondsaktier« ændres til: »fondsaktiver«.

20. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »11« til: »12«.

21. I § 83, stk. 3, indsættes efter 6. pkt .:

»Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening indstiller ét medlem i fællesskab.«.

22. § 83, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Fondsrådet træffer afgørelse ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.«.

23. Efter § 83 indsættes:

» § 83 a. Fondsrådet kan, hvor dette er udtrykkeligt anført, bestemme, at visse beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven, kan udøves af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.

Stk. 2. En fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan kræve betaling for varetagelse af opgaver, der følger af disse beføjelser.

Stk. 3. En fondsbørs eller autoriseret markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, skal opfylde forvaltningslovens kapitel 3-7 samt lov om offentlighed i forvaltningen, når den træffer afgørelse inden for de delegerede områder, jf. stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 84 a, stk. 1 og 2, og § 84 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.

Stk. 5. Fondsrådet træffer ved bekendtgørelse beslutning om delegation efter stk. 1.«.

24. I § 84, stk. 3, indsættes efter 2. pkt . som nyt pkt.:

»2. pkt. gælder dog ikke ved Fondsrådets behandling af sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik, jf. § 3, stk. 1.«.

25. I § 84 indsættes som stk. 5 :

» Stk. 5. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.«.

26. § 84 a, stk. 5, nr. 15, affattes således:

»15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet af denne lov, jf. dog stk. 10 og 11.«.

27. I § 84 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads, der har fået tilladelse efter § 8, når det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10.«.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

28. I § 84 a, stk. 6, der bliver stk. 7 , ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-6«.

29. I § 84 a indsættes efter stk. 8 , der bliver stk. 9 , som nye stykker:

» Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 15, kan alene ske

1) på baggrund af international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 11. Videregivelse efter stk. 5, nr. 15, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og såfremt oplysningerne udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.«.

30. § 84 b, stk. 2, nr. 7, affattes således:

»7) Den, mod hvem Fondsrådet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser eller den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af kapitel 10.«.

31. I § 84 b, stk. 2, nr. 8, ændres »§ 88, stk. 2« til: »§ 88, stk. 3«.

32. I § 84 b, stk. 2, nr. 10, ændres »§ 37, stk. 1 og 2« til: »§ 37, stk. 1, og § 37 a, stk. 1«.

33. I § 84 b, stk. 4, 1. pkt., ændres »Fondsrådet« to steder til: »Finanstilsynet«.

34. § 88 affattes således:

»§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet i henhold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87.

Stk. 2. Stk. 1 finder tillige anvendelse på afgørelser truffet af virksomheder, der udøver beføjelser på Fondsrådets vegne.

Stk. 3. Fondsbørsers, autoriserede markedspladsers, clearingscentralers eller værdipapircentralers afgørelser i sager af vidtrækkende eller principiel betydning truffet i henhold til egne regelsæt kan indbringes for Fondsrådet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringelsen kan tillægges opsættende virkning.

Stk. 4. Erhvervsankenævnets afgørelser og afgørelser, Fondsrådet træffer efter stk. 3, kan ved et sagsanlæg senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for domstolene.

Stk. 5. Afgørelser vedrørende registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral truffet af en værdipapircentral og afgørelser truffet af Klagenævnet for Værdipapircentraler er ikke omfattet af stk. 1-4.«.

35. I § 93, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 37« til: »§ 37, stk. 1, 2, 5, 7, 1. pkt., og 8, § 37 a«.

36. I § 98, stk. 4, 2. pkt., ændres »Bestyrelsen« til: »Aktionærerne«.

I lov nr. 858 af 23. december 1987 om Erhvervsankenævnet, som ændret ved lov nr. 315 af 14. maj 1997 og lov nr. 1052 af 23. december 1998, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere er ankenævnet klageinstans for afgørelser truffet af Rejsegarantifonden i det omfang, det er fastsat ved lov om en rejsegarantifond, samt for afgørelser truffet af virksomheder, der udøver beføjelser på Fondsrådets vegne, i det omfang, det er fastsat i lov om værdipapirhandel m.v.«.

Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 10, 11, 13-15, 32 og 35, træder i kraft den 1. oktober 2002. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 5-9, 16, 23, 27, 28, 30, 31 og 34, samt § 2.

Status over de samlede besiddelser i selskaber, som personer omfattet af § 34, stk. 4, og § 37, stk. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 13 og 14, er i besiddelse af, skal meddeles til den pågældende udsteder samt indberettes af sidstnævnte til den pågældende fondsbørs henholdsvis den autoriserede markedsplads, hvor selskabets aktier er optaget til notering eller handel, senest den 1. januar 2003.

Stk. 2. Fondsrådets bekendtgørelse nr. 429 af 28. maj 2001 om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer skal dog fortsat have gyldighed, indtil økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler på området.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Indledning

De finansielle virksomheder reguleres i dag af såvel de finansielle love som af markedsføringslovens regler om god værdipapirhandelsskik.

Det har især på værdipapirområdet vist sig, at Fondsrådet og Forbrugerombudsmandens overlappende kompetence vedrørende god værdipapirhandelsskik skaber problemer og usikkerhed for både virksomheder og forbrugere. Det foreslås derfor, at der sker en afklaring af kompetencefordelingen vedrørende regler om god værdipapirhandelsskik. Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren får kompetence til at udstede regler om god værdipapirhandelsskik. Dette indebærer, at Forbrugerombudsmandens kompetence til at fastsætte regler om god værdipapirhandelsskik overføres til økonomi- og erhvervsministeren.

Økonomi- og erhvervsministerens regeludstedelse sker på basis af et oplæg udarbejdet af Finanstilsynet i samarbejde med Forbrugerstyrelsen, og efter at Finanstilsynet har forelagt disse oplæg for Fondsrådet og Forbrugerombudsmanden. Når oplægget har været behandlet i Fondsrådet, afgiver medlemmerne af rådet samt Forbrugerombudsmanden samlet deres bemærkninger til oplægget. Justerede oplæg samt eventuelle forskelle i holdninger til udkastet fremsendes til økonomi- og erhvervsministeren, der efter en bred høring blandt myndigheder og organisationer udsteder reglerne.

Samtidig får Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening mulighed for i fællesskab at indstille en forbrugerrepræsentant til Fondsrådet, der herefter består af 12 personer.

Herudover foreslås det at indføre et insiderregister, hvor personer, der i kraft af deres stilling må formodes at være i besiddelse af intern viden om selskabet, skal offentliggøre deres besiddelser af aktier, som de har erhvervet i selskabet. Ændringer i besiddelser skal ligeledes offentliggøres. Registret vil skabe større gennemsigtighed på værdipapirmarkedet og må forventes at have en vis forebyggende effekt i forbindelse med misbrug af intern viden.

Endvidere foreslås det at udvide forbuddet mod insiderhandel til også at omfatte handel med investeringsbeviser i unoterede investeringsforeninger.

Desuden sker der en præcisering af kompetencen på værdipapirområdet, så det bliver mere klart, hvilke kompetencer, der varetages af Finanstilsynet, Fondsrådet henholdsvis markedsvirksomhederne. I den forbindelse præciseres det, at Erhvervsankenævnet også har kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af markedsvirksomheder efter delegation fra Fondsrådet.

Endelig foretages en ændring i relation til afvikling af værdipapirhandeler, nærmere bestemt pantsætning af værdipapirer under den såkaldte sikkerhedsret, dvs. en metode hvorefter der kan etableres sikkerhed for kortvarige lån.

De finansielle virksomheder reguleres i dag af såvel de finansielle love som af markedsføringslovens regler om god værdipapirhandelsskik.

Finanstilsynet har endnu ikke anvendt sin beføjelse til - efter forelæggelse for det Finansielle Virksomhedsråd at fastsætte regler for god skik i den finansielle sektor, men hvis det sker, vil der også på dette område kunne opstå retsusikkerhed for virksomhederne.

Entydige regler på det finansielle område baseret på en klar, formel kompetencefordeling mellem myndighederne forudsætter derfor en ændring af regelgrundlaget.

Med henblik på at skabe en mere klar retstilstand og dermed øget retssikkerhed på området foreslås det, at der sker en afklaring af kompetencefordelingen vedrørende regler om god værdipapirhandelsskik. Reglerne skal på den ene side sikre, at forbrugerne får en rimelig behandling. På den anden side skal reglerne sikre et fortsat velfungerende finansielt marked.

Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren får kompetence til at udstede regler om god værdipapirhandelsskik.

Dette indebærer, at Forbrugerombudsmandens kompetence til at fastsætte regler om god værdipapirhandelsskik overføres til økonomi- og erhvervsministeren. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed med flere love, der indeholder en ændring af markedsføringsloven, hvor det er blevet præciseret, at reglerne om god markedsføringsskik, vildledning af kunder m.m. samt adgangen for Forbrugerombudsmanden til at fastsætte retningslinier ikke finder anvendelse i det omfang, økonomi- og erhvervsministeren har fastsat regler om god værdipapirhandelsskik. Forbrugerombudsmandens tilsyn i forhold til finansielle virksomheder indskrænkes tilsvarende, idet tilsynet med de bindende regler tillægges Finanstilsynet. I forbindelse med ministerens udstedelse af disse regler tages der højde for varetagelsen af det tilsyn, som Danmark er forpligtet til efter kreditaftaledirektivet (87/102/EØF), direktivet om vildledende reklame (84/450/EØF) og direktivet om urimelige kontraktsvilkår i forbrugeraftaler (93/13/EØF) på det finansielle område.

I lovforslaget er det foreslået, at Forbrugerombudsmanden deltager i møder i Fondsrådet, når rådet drøfter regler om god værdipapirhandelsskik. Det er samtidig foreslået, at medlemmerne af rådet samt Forbrugerombudsmanden ikke vil være underlagt tavshedspligt, når Fondsrådet behandler sådanne regelsæt. Herved sikres, at offentligheden kan få kendskab til den meningsudveksling, der har fundet sted i Fondsrådet til gavn for forbrugerbeskyttelsen.

Når oplægget har været behandlet i Fondsrådet, afgiver medlemmerne af rådet samt Forbrugerombudsmanden samlet deres bemærkninger til oplægget. Justerede oplæg samt eventuelle forskelle i holdninger til udkastet fremsendes til økonomi- og erhvervsministeren, der efter en bred høring blandt myndigheder og organisationer udsteder reglerne. Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejder en handlingsplan for udstedelsen af bindende regler om god skik generelt. Det vil af denne handlingsplan bl.a. fremgå, at der skal være udstedt regler om god værdipapirhandelsskik senest den 31. december 2002.

Som konsekvens af, at økonomi- og erhvervsministeren tillægges den regeludstedende kompetence på god værdipapirhandelsskikområdet, er det i lovforslaget foreslået, at adgangen til at fastsætte regler om god værdipapirhandelsskik overføres fra Fondsrådet til ministeren.

Samtidig får Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening mulighed for i fællesskab at indstille en forbrugerrepræsentant til Fondsrådet, der herefter består af 12 personer.

I lovforslaget er der fastsat en overgangsregel, hvorefter Fondsrådets regler om god værdipapirhandelsskik forbliver i kraft, indtil økonomi- og erhvervsministeren har fremsat nye regler på området.

Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af regler om god værdipapirhandelsskik udstedt af økonomi- og erhvervsministeren. Tilsynet er ikke forpligtet til at behandle alle klager, som tilsynet får forelagt, men kan på basis af en klage, af egen drift eller efter anmodning herom fra Fondsrådet eller Forbrugerombudsmanden behandle spørgsmål om god værdipapirhandelsskik.

Finanstilsynets tilsyn omfatter tillige det offentligretlige tilsyn med overholdelsen af kreditaftaledirektivet og direktivet om urimelige kontraktsvilkår i forbrugeraftaler i det omfang regler om god skik omfatter forhold, der er dækket af disse direktiver. Finanstilsynet vil samtidig blive udpeget som søgsmålskompetent efter lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser til at anlægge forbudssager i andre medlemsstater for at stoppe en ulovlig grænseoverskridende markedsføring på det finansielle område.

Såfremt en sag om god værdipapirhandelsskik har vidtrækkende eller principiel betydning, skal Finanstilsynet forelægge sagen for Fondsrådet, der rådgiver Finanstilsynet om sagen, før Finanstilsynet træffer afgørelse. Forbrugerombudsmanden deltager i møder i Fondsrådet, når rådet drøfter disse konkrete sager. Når sådanne sager behandles, er medlemmerne af Fondsrådet samt Forbrugerombudsmanden bundet af de særlige tavshedspligtsregler, der er fastlagt i lovgivningen.

Hvis en virksomhed handler i strid med regler om god værdipapirhandelsskik, kan Finanstilsynet i overensstemmelse med reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. udstede påbud om ændring af forholdet. Hvis virksomheden ikke berigtiger forholdet, straffes denne med bøde. Det er i lov om værdipapirhandel m.v. forudsat, at påbud kan gives til såvel enkelte virksomheder som til en sammenslutning af virksomheder. Muligheden for at give påbud til en sammenslutning af virksomheder har primært relevans i forbindelse med overholdelse af EU-retlige forpligtelser, herunder direktivet om urimelig kontraktsvilkår. Det forudsættes endvidere, at enhver med retlig interesse vil kunne påberåbe sig reglerne om god værdipapirhandelsskik ved et civilt søgsmål på samme måde, som hvis området havde været reguleret efter markedsføringsloven.

Sager, hvor privatpersoner ønsker en afgørelse af en konkret formueretlig tvist, dvs. angående et spørgsmål af økonomisk betydning, skal som hidtil behandles af de private finansielle ankenævn. Der er på værdipapirområdet tale om Pengeinstitutankenævnet og Realkreditankenævnet. Erhvervsdrivende kan som i dag indbringe sådanne sager for domstolene. Finanstilsynets afgørelser kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet. I det omfang ankenævnet giver Finanstilsynet medhold i sin afgørelse, vil afgørelser kunne håndhæves efter straffebestemmelserne i de finansielle love.

Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse.

Der henvises i det hele til det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed med flere love.

Det foreslås, at der indføres regler, der skaber gennemsigtighed omkring de såkaldte insideres private handel med aktier i deres respektive selskaber, når disse er børsnoterede eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads. Et insiderregister kendes også fra bl.a. Sverige.

Oplysninger om insideres handel med og beholdning af egne aktier i deres respektive selskaber vil styrke markedsgennemsigtigheden og vil kunne virke forebyggende mod ulovlig insiderhandel. Endvidere er der lagt vægt på, at det er hensigtsmæssigt med mere ensartede regler i Norden vedrørende oplysninger om insidere. Insidere omfattet af registret er personer, som i kraft af deres stilling formodes at være i besiddelse af intern viden om selskabet. Derimod ligger der ikke i begrebet, at disse har misbrugt denne viden i strid med forbuddet mod insiderhandel i lov om værdipapirhandel m.v.

Handel med investeringsbeviser i unoterede investeringsforeninger eller investeringsbeviser der handles på autoriserede markedspladser er ikke i dag omfattet af værdipapirhandelslovens forbud mod insiderhandel.

Handel med investeringsbeviser i unoterede investeringsforeninger eller investeringsbeviser der handles på autoriserede markedspladser har imidlertid mange ligheder med handel med investeringsbeviser, der er børsnoterede. Dette skyldes bl.a., at denne type værdipapirer over for investorerne fremstår, som om de var børsnoterede. Det foreslås derfor, at reglerne justeres, således at det sikres, at alle investeringsbeviser er omfattet af værdipapirhandelslovens regler om insiderhandel.

I den gældende lov om værdipapirhandel m.v. udøves tilsynet med værdipapirmarkedet af henholdsvis Finanstilsynet, Fondsrådet og i et vist omfang værdipapirmarkedsvirksomhederne, herunder fondsbørser.

Kompetencen er dog delt således, at markedstilsynet med værdipapirmarkedet udøves af Fondsrådet, der udsteder regler vedrørende værdipapirmarkedet. Dette markedstilsyn skal ses i modsætning til solvens- og virksomhedstilsynet, der udøves af Finanstilsynet. Forbindelsen mellem Finanstilsynet og Fondsrådet er blevet etableret ved, at Finanstilsynet fungerer som sekretariat for Fondsrådet.

En del af markedstilsynet og regelfastsættelsen er samtidig blevet varetaget af markedsvirksomhederne men med mulighed for, at Fondsrådet på overordnede områder har kunnet kræve ændringer i de fastsatte regler m.v.

Udviklingen på det internationale værdipapirmarked, herunder det faktum, at flere og flere fondsbørser privatiseres og lader deres aktier børsnotere, bevirker, at det overordnede ansvar for flere af de tilsynsområder, der hidtil har været varetaget af fondsbørser, ligesom det almindelige tilsyn (virksomhedstilsynet), bør ligge i offentlig regi.

Hidtil har det været den pågældende fondsbørs, der både tog beslutning om optagelse til notering af et værdipapir og godkendte det prospekt, der skulle vedlægges ansøgningen. Dette foreslås ændret, så det fremover er Fondsrådet, der får beføjelsen til at godkende prospekter.

Det præciseres samtidig, at Erhvervsankenævnet også har kompetencen ved afgørelser truffet af markedsvirksomheder efter delegation fra Fondsrådet.

Med vedtagelsen af lov om værdipapirhandel m.v. i 1995 gennemførtes børsreformen. I forbindelse hermed indførtes der i lovens § 55, stk. 1, en adgang til at etablere den såkaldte sikkerhedsret for Danmarks Nationalbank, clearingcentraler og deltagere i sådanne centraler i forbindelse med afvikling af værdipapirhandeler.

Sikkerhedsret er en metode til at etablere sikkerhed for kortvarige lån, hvis størrelse kan variere meget fra dag til dag. Den gør det muligt for en låntager at stille sikkerhed i (pantsætte) værdien af sine værdipapirer på et depot i en værdipapircentral for et lån, hvis størrelse ikke er kendt på tidspunktet for sikkerhedsretsaftalens indgåelse og uden at binde bestemte værdipapirer i depotet. Udveksling af langt de fleste kundebetalinger og værdipapirhandeler i Danmark sker på basis af sådanne kortvarige lån.

Med vedtagelsen af lov nr. 1327 af 20. december 2000 har der siden 1. april 2001 været adgang til at anvende sikkerhedsret i forbindelse med afvikling af betalinger i registrerede betalingssystemer.

Pengeinstitutterne, Danmarks Nationalbank og Værdipapircentralen A/S har siden da drøftet, hvordan sikkerhedsret mest hensigtsmæssigt kan anvendes i Danmark. Der har i den forbindelse vist sig behov for at kunne pantsætte værdipapirer under sikkerhedsretten tidligere end i dag. Forslaget til ændring af § 55 imødekommer dette behov.

Forslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.

Lovforslaget vurderes at have visse administrative konsekvenser for erhvervslivet. Etablering af et insiderregister betyder, at mange flere personer bliver omfattet af en pligt til at anmelde deres besiddelse af aktier, idet der indføres pligt for en nærmere kreds af insidere til løbende at indberette handler med »egne« aktier til selskabet/udstederen, der derefter indberetter den samlede besiddelse til den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads. Der er dog indsat en bagatelgrænse for selskabernes indberetning, hvorefter kun ændringer med en kursværdi over 50.000 kr. skal indberettes. Bestyrelsesmedlemmer og direktion har endvidere allerede en forpligtelse til at indberette oplysningerne til selskabet, jf. aktieselskabslovens § 53.

Selskaberne har allerede i dag muligheder for teknisk overførsel af meddelelser til markedsvirksomhederne, som kan benyttes til indberetning af insideroplysninger. Mulighederne for at gøre det lettere for selskaberne/udstederne at indberette til markedsvirksomhederne vil blive undersøgt sammen med disse.

Forslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det drejer sig om øgede edb-udgifter for markedsvirksomhederne.

Lovforslaget vil blive vurderet af et testpanel.

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget er omfattet af regeringens lovovervågning.

På Økonomi- og Erhvervsministeriets ressortområde vil lovovervågning ske i tæt samarbejde med den finansielle sektor. De foreslåede ændringer af loven skal ses som en del af denne lovovervågning, idet Fondsrådet bliver bedre rustet til at medvirke til at virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, forbrugerhensynet bliver mere integreret, og insiderreglerne skærpes. Endvidere vil Finanstilsynet på baggrund af indhøstede erfaringer med administration af lovgivningen foretage en evaluering af, i hvilket omfang forudsatte mål og effekter af vedtagne lovforslag rent faktisk realiseres.

Loven indeholder bestemmelser, der delvist gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000, EF-Tidende L 290, s. 27, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF og 93/22/EØF med hensyn til udveksling af oplysninger med tredjelande.

For så vidt angår forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber er direktivet allerede implementeret ved lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed.

Implementeringsfristen er den 17. november 2002.

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsdirektoratet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansstyrelsen, Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Handelskammeret, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Socialministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen A/S.

Lovforslaget har endvidere været i separat høring hos Erhvervsankenævnet.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Nogle i form af indberetning til insiderregisteret samt administration heraf

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Nogle i form af indberetning til insiderregisteret

Forholdet til EU-retten Loven indeholder bestemmelser, der delvist gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000, EF-Tidende L 290, s. 27, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF og 93/22/EØF med hensyn til udveksling af oplysninger med tredjelande.

Til nr. 1 og 24

Det foreslås, at kompetencen til at fastsætte regler om god værdipapirhandelsskik flyttes til økonomi- og erhvervsministeren. Fastsættelse af regler vil i praksis skulle ske på baggrund af et oplæg udarbejdet af Finanstilsynet i samarbejde med Forbrugerstyrelsen. Indholdet kan forinden - efter sædvanlig praksis ved regeludstedelse - være drøftet med relevante brancheorganisationer.

Forinden udkast til bekendtgørelse sendes i høring, skal dette forelægges Fondsrådet med deltagelse af Forbrugerombudsmanden. Efter Fondsrådets behandling af sagen afgiver deltagerne samlet deres bemærkninger til udkastet til regler om god værdipapirhandelsskik. Eventuelle forskellige holdninger til udkastet afspejles i de samlede bemærkninger. Denne fremgangsmåde indføjes i rådets forretningsorden. På baggrund af bemærkningerne udarbejdes et revideret forslag, som økonomi- og erhvervsministeren sender i høring.

Hvis der efter høringen er behov herfor, forelægges et revideret udkast påny for Fondsrådet med deltagelse af Forbrugerombudsmanden. På baggrund af forelæggelsen udarbejder rådet en beskrivelse af problemstillingen og de synspunkter, som er fremført af høringsparterne, herunder en mulig løsning. De relevante parter indkaldes til møde i Økonomi- og Erhvervsministeriet med henblik på en drøftelse af sagen. Herefter udsteder ministeren de endelige regler.

Samme procedure følges ved ændring af allerede udstedte bekendtgørelser.

Det foreslås samtidig, at den almindelige tavshedspligt ikke finder anvendelse i sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik. Baggrunden for at fravige tavshedspligten i disse sager er, at der skal være mulighed for, at de enkelte medlemmer og Forbrugerombudsmanden forud for møderne i fortrolighed kan drøfte spørgsmålene i en videre kreds og efterfølgende kan udtale sig offentligt om deres holdning, når Fondsrådet har udtalt sig om sagen. Hvis rådets inddragelse i forhold til de hørte organisationer skal have en selvstændig betydning, er det imidlertid nødvendigt, at der i rådet kan ske en reel debat. Det præciseres i rådets forretningsorden, som udstedes af økonomi- og erhvervsministeren, i hvilket omfang tavshedspligten kan fraviges.

Forbrugerombudsmandens kompetence til at fastsætte regler om god værdipapirhandelsskik overføres med forslaget til økonomi- og erhvervsministeren. Reglerne om god værdipapirhandelsskik kan således vedrøre forhold, der ellers ville være omfattet af markedsføringslovens §§ 1 og 2.

Økonomi- og erhvervsministeren tager ved udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik højde for varetagelsen af det offentligretlige tilsyn, som Danmark er forpligtet til efter kreditaftaledirektivet, direktivet om vildledende reklame og direktivet om urimelige kontraktsvilkår i forbrugeraftaler på det finansielle område. Forbrugerombudsmandens kompetence til at træffe generelle foranstaltninger efter markedsføringsloven, der ikke specifikt vedrører den finansielle sektor, består uændret. Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed samt de almindelige bemærkninger.

I forbindelse med, at kompetencen til at udstede regler om god værdipapirhandelsskik overføres til økonomi- og erhvervsministeren, foreslås det samtidig, at Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af reglerne om god værdipapirhandelsskik udstedt af ministeren. Det foreslås, at Finanstilsynet i sager af vidtrækkende eller principiel betydning først træffer afgørelse, når sagen har været forelagt for Fondsrådet med deltagelse af Forbrugerombudsmanden. Fondsrådet og Forbrugerombudsmanden rådgiver Finanstilsynet, inden tilsynet træffer afgørelse. Når sådanne sager behandles, er medlemmerne af Fondsrådet samt Forbrugerombudsmanden bundet af de særlige tavshedspligtsregler, der er fastlagt i lovgivningen.

Finanstilsynet kan på basis af en klage, af egen drift eller efter anmodning herom fra Fondsrådet eller Forbrugerombudsmanden behandle spørgsmål af principiel karakter. Finanstilsynet er i lighed med Forbrugerombudsmanden ikke forpligtet til at behandle sager, som tilsynet får forelagt. Sager, hvor privatpersoner ønsker en afgørelse af en konkret formueretlig tvist, dvs. angående et spørgsmål af økonomisk betydning, skal som hidtil afgøres af de private finansielle ankenævn. Der er på værdipapirområdet tale om Pengeinstitutankenævnet og Realkreditankenævnet. Erhvervsdrivende kan som i dag indbringe sådanne sager for domstolene. Finanstilsynets afgørelser kan af den, som afgørelsen retter sig imod, indbringes for Erhvervsankenævnet. I det omfang ankenævnet giver Finanstilsynet medhold i sin afgørelse, vil afgørelsen kunne håndhæves efter straffebestemmelserne i de finansielle love.

I sager om udstedelse af bindende regler efter lovens § 3, stk. 2, foreslås det, at Forbrugerombudsmanden får samme beføjelser, dvs. rettigheder, pligter og ansvar, som rådets medlemmer. Ved behandling af konkrete sager om god værdipapirhandelsskik vil Forbrugerombudsmanden have en rådgivende funktion.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring, idet der i henvisningen mangler »stk. 1«. Der sker således ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 4

Der er tale om en redaktionel ændring, idet der nu henvises korrekt til stk. 4 i stedet for stk. 3. Der sker således ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 5

Forslaget til en ny affattelse af kapitel 6 følger den nuværende struktur i kapitlet. Bestemmelsen i den gældende § 24 er dog blevet ændret og indsat i § 23, stk. 3 og 4. Denne deling er en konsekvens af, at Fondsrådet fremover får kompetencen til at godkende prospekter, mens det fortsat er en fondsbørs, der efter ansøgning træffer beslutning om et værdipapirs optagelse til notering.

Baggrunden for at ændre den gældende kompetence er, at den internationale udvikling på værdipapirmarkedet tilsiger, at det overordnede ansvar for flere af de tilsynsområder, der hidtil har været varetaget af fondsbørser, ligesom det almindelige tilsyn, virksomhedstilsynet, bør ligge i offentlig regi, dog således at der er mulighed for delegation.

Et led i den internationale udvikling er også, at flere fondsbørser lader deres aktier optage til notering. I tilfælde af, at f.eks. Københavns Fondsbørs A/S måtte ønske sine aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs A/S, må det sikres, at det er en anden instans end Fondsbørsen selv, der træffer beslutning om optagelsen under iagttagelse af bestemmelserne i kapitel 6. Det foreslås derfor i en ny § 26 a , at Fondsrådet tillægges denne kompetence, da bestemmelserne i kapitel 6 i forvejen hører under Fondsrådets kompetenceområde. Som en konsekvens heraf vil Fondsrådet også blive tillagt beføjelsen i den foreslåede § 25 til at suspendere eller slette et værdipapir fra notering, når udstederen er en fondsbørs. Tilsvarende gælder såfremt en dansk eller udenlandsk autoriseret markedsplads ansøger om optagelse til notering af sine værdipapirer på en dansk fondsbørs.

På samme vis foreslås Fondsrådet i en ny § 42 a tillagt kompetencen i relation til en dansk eller udenlandsk autoriseret markedsplads, der ansøger om optagelse til handel af sine værdipapirer på en dansk autoriseret markedsplads.

Kompetencen for Fondsrådet er ikke begrænset til danske fondsbørsers ansøgninger. Fondsrådet træffer også beslutning om optagelse til notering og om suspension og sletning i tilfælde, hvor udenlandske fondsbørser som udstedere ønsker deres værdipapirer optaget til notering på en dansk fondsbørs.

En konsekvens af bestemmelsen er, at de beføjelser, som fondsbørsen har over for udstederne, vil blive udøvet af Fondsrådet, når udstederen er en fondsbørs. Fondsrådet kan således ikke delegere sin beføjelse i sådanne tilfælde.

Om delegationsbestemmelsen i § 26 henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

Det er blevet præciseret i det foreslåede § 23, stk. 4, at Fondsrådet generelt kan fastsætte regler om fritagelse for pligten til at udfærdige prospekt fremfor i konkrete tilfælde. Denne præcisering er i tråd med den oprindelige baggrund for bestemmelsen, hvorefter bemyndigelsen skulle udnyttes i forbindelse med bl.a. emission af statspapirer og realkreditobligationer.

Herudover foreslås en række redaktionelle ændringer.

Til nr. 6

På de områder, hvor Fondsrådet udøver markedstilsyn, men hvor der i den gældende lov også har været tillagt markedsvirksomhederne kompetence til at udøve et tilsyn med udstederne samt til at påse overholdelsen af visse bestemmelser i loven, foreslås det at tillægge Fondsrådet hele kompetencen til at udøve tilsynet. Den foreslåede ændring skal ses som en konsekvens af, at udviklingen peger på en større privatisering af markedsvirksomhederne, hvorfor der bør ske en ændring i kompetenceudøvelsen for at sikre, at de offentligretlige interesser, der til en vis grad har været varetaget af markedsvirksomhederne, fortsat varetages. Det foreslås derfor at flytte kompetencen på de offentligretlige områder, der hidtil har været varetaget af fondsbørser og autoriserede markedspladser, fra disse virksomheder til Fondsrådet. Det forventes dog, at Fondsrådet uddelegerer en række opgaver, således at der i relation til den praktiske udførelse af opgaverne ikke vil være nævneværdig forskel i forhold til, hvordan det er sket hidtil.

Kompetencen foreslås flyttet for så vidt angår beføjelsen til at godkende prospekter, jf. forslagets § 1, nr. 5, til at påse, om reglerne for overtagelsestilbud i § 31 er overholdt, og om indholdet af et tilbudsdokument opfylder kravene hertil, jf. lovens § 32, stk. 1. Samtidig foreslås det præciseret, hvem der har kompetencen med hensyn til at påse overholdelsen af bestemmelserne om oplysningsforpligtelser, jf. forslagets § 1, nr. 6, og reglerne for indberetning af værdipapirer, jf. forslagets § 1, nr. 9. Ændringerne i forslagets § 1, nr. 6 og 9, er en præcisering af den beføjelse, Fondsrådet har i henhold til lovens § 84.

De foreslåede ændringer indeholder samtidig en mulighed for Fondsrådet til at uddelegere sin kompetence til en fondsbørs og en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 26 a, 29 a, stk. 2, 32 a og 33 a, stk. 2.

Det er fundet hensigtsmæssigt at give Fondsrådet en hjemmel til at kunne uddelegere en række opgaver, da markedsvirksomhederne fortsat skal kunne agere over for markedsdeltagerne, herunder udøve de beføjelser, de hidtil har været tillagt i loven. Denne mulighed skal være til stede for at kunne opretholde et effektivt og velfungerende værdipapirmarked. Forslaget skal sikre, at de offentligretlige interesser fortsat varetages, hvilket forudsættes at kunne ske ved i lovens bestemmelser at præcisere, hvem der er tillagt kompetence, og ved at sikre, at udøvelsen af de delegerede beføjelser sker på i forvejen fastsatte vilkår.

De nærmere vilkår vil skulle fremgå af en aftale, der indgås mellem Fondsrådet og den enkelte fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads.

De enkelte aftaler forudsættes at indeholde rammerne for, hvorledes markedsvirksomheden skal udføre opgaverne, herunder i hvilke situationer Fondsrådet skal involveres, før der træffes afgørelse. Der kan f.eks. være tale om sager, der indebærer principiel lovfortolkning, samt sager hvor en afgørelse kan være af meget indgribende karakter.

Det vil fremgå af aftalen, hvorledes markedsvirksomheden er underlagt de forvaltningsretlige principper, herunder om begrundelse af afgørelser og afgivelse af klagevejledning, når virksomheden handler og træffer afgørelse i henhold til aftalen. Der henvises i øvrigt til forslagets § 1, nr. 23 (§ 83 a).

Samtidig skal det fremgå, hvornår virksomheden optræder på vegne af Fondsrådet. De nærmere retningslinier for, hvornår virksomheden handler på vegne af Fondsrådet, vil skulle fremgå af aftalen.

Herudover vil aftalen indeholde bestemmelse om, at markedsvirksomheden kan opkræve betaling for de opgaver, den udfører i henhold til aftalen, eksempelvis for godkendelse af prospekter.

Endvidere vil aftalen skulle indeholde bestemmelser om opsigelse, idet det forudsættes, at der gives begge parter et passende opsigelsesvarsel.

Det forventes, at Fondsrådet vil benytte adgangen til delegation.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at kompetencen flyttes fra en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads til Fondsrådet.

Til nr. 8 og 9

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

Det bemærkes, at i det omfang muligheden for at delegere kompetencen i henhold til § 32, stk. 1, er udnyttet, vil den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads samtidig være den myndighed, der påser reglerne om frivillige tilbud, jf. § 32, stk. 2.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel ændring, idet der i kapitlet indsættes regler om et insiderregister.

Til nr. 11

Der er tale om en redaktionel ændring, jf. bemærkningerne til nr. 10.

Til nr. 12

Ændringen skal sikre, at også insiderhandel med hensyn til ikke-børsnoterede andele i investeringsforeninger, specialforeninger og tilsvarende udenlandske investeringsinstitutter samt investeringsbeviser der handles på autoriserede markedspladser omfattes af lovens kapitel 10. Andele i investeringsforeninger og specialforeninger er af skattemæssige årsager ofte ikke børsnoterede, men de handles på samme vilkår som børsnoterede værdipapirer.

Det forekommer således rigtigst at muliggøre retsforfølgning af insiderhandel med unoterede andele i investeringsforeninger, da de over for investorerne fremstår, som om de var børsnoterede.

Til nr. 13 og 14

I den senere tid har der i medierne været debat om, hvorvidt der skal være særlige regler for bestyrelsesmedlemmers samt ledende medarbejderes køb og salg af aktier i »egne« selskaber.

Der er i den forbindelse fra flere sider ytret ønske om, at man i Danmark indfører regler om gennemsigtighed omkring de såkaldte insideres private handel med aktier i deres respektive selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads.

Ved insidere forstås personer, der i kraft af deres stilling eller virke i øvrigt har særlig adgang til intern viden om det pågældende selskab. Derimod ligger det ikke i begrebet, at disse har misbrugt eller påtænker at misbruge - denne viden i strid med forbuddet mod insiderhandel i § 35.

Finansielle kontrakter er ikke omfattet af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt incitamentsprogrammer m.v. rent faktisk udnyttes, vil der blive tale om erhvervelse af aktier, der er omfattet af reglerne. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil dog nærmere undersøge mulighederne for at sikre, at oplysninger om incitamentsprogrammer for medarbejdere kommer til markedets kendskab. På værdipapirområdet vil det dreje sig om optioner og warrants og eventuelle lignende instrumenter.

Gældende regler

I henhold til de gældende regler bliver bestyrelsesmedlemmers og ledende medarbejderes beholdning af selskabets aktier kun offentliggjort, når og hvis de falder ind under de såkaldte »flagningsregler« for storaktionærer, dvs. at de pågældende personer kommer til at eje mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne, jf. lovens § 29.

Bestemmelser om bestyrelsesmedlemmers og direktørers aktier i deres respektive selskaber findes i aktieselskabslovens § 53, hvorefter bestyrelsesmedlemmer og direktører i et aktieselskab skal give selskabet besked om deres beholdning af aktier i selskabet eller koncernselskaber. Selskabet skal føre en særlig protokol over disse aktiebesiddelser (købs- og salgsbogen). Herudover skal bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre ledende medarbejdere lade deres aktier navnenotere i selskabets aktiebog, hvis selskabet er børsnoteret eller har sine aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads.

Den særlige protokol over ledelsens aktiebesiddelser i selskabet er ikke tilgængelig for andre end ledelsen og revisionen. Aktiebogen er kun tilgængelig for bestyrelsen, en medarbejderrepræsentant og offentlige myndigheder. Hverken den særlige protokol eller aktiebogen er således åben for aktionærer eller offentligheden i øvrigt.

Et selskab, der har værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret markedsplads, skal udstede interne retningslinier for bestyrelsesmedlemmernes samt medarbejdernes adgang til at handle med selskabets aktier, jf. § 37, stk. 1. Tilsvarende pligt følger af markedsvirksomhedernes regelsæt.

Etablering af et insiderregister

Det er vurderingen, at et insiderregister vil have en gunstig effekt på gennemsigtigheden på værdipapirmarkedet. Registeret skønnes også at ville have en vis præventiv effekt i relation til overtrædelser af forbuddet mod at handle på baggrund af intern viden.

Gennemsigtighed på markedet

Insidere har i forhold til andre investorer et grundlæggende kendskab til deres selskabers stilling og udvikling. Markedet har således interesse i at få information om ledende medarbejderes handel med aktier i eget selskab, da insideres køb eller salg af selskabets aktier kan være udtryk for en forventning til selskabets kommende indtjening eller mangel på samme.

Der vil alene være tale om offentliggørelse af den samlede besiddelse samt ændringer heri for de af loven omfattede personer i det enkelte selskab. Det vil således ikke af insiderregisteret fremgå, hvad det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen ejer eller handler af aktier.

Personkreds (insidere)

De personer, der bliver omfattet af reglerne om indberetning af besiddelser er dem, der i kraft af deres stilling eller virke i øvrigt må anses for at have adgang til intern viden om et selskab, der har sine værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret markedsplads.

Personkredsen fastlægges i det foreslåede § 34, stk. 3, der angiver de altid omfattede personer (nr. 1), samt personer, der i medfør af deres stilling normalt vil skulle omfattes (nr. 2-4). Det er op til en konkret vurdering af den enkelte stillings indhold at afgøre, om den pågældende i nr. 2 og 3 er omfattet. For de i nr. 2 opregnede personer er formodningen dog for, at de normalt har intern viden.

De primære personer med adgang til intern viden er først og fremmest bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer. Herudover angiver det foreslåede § 34, stk. 4, en række personer, hvor formodningen er for, at de skal omfattes af reglerne, f.eks. den interne revision i det udstedende selskab samt øvrige medarbejdere, hvis funktioner i øvrigt medfører, at disse ofte vil kunne være i besiddelse af intern viden. Herudover er der fundet behov for, at reglen omfatter den valgte (eksterne) revision.

Med øvrige medarbejdere (nr. 3) tænkes eksempelvis på medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar, idet der ikke behøver at være ansvar for personaleledelse. Et funktionsbestemt ledelsesansvar, f.eks. for økonomifunktionen, er omfattet af begrebet. Herudover vil bl.a. medarbejdere, der eksempelvis overværer bestyrelses- og direktionsmøder, f.eks. som referenter, være omfattet.

Foruden den nævnte personkreds i det udstedende selskab selv, er det fundet hensigtsmæssigt også at lade bestemmelsen omfatte den tilsvarende personkreds i det udstedende selskabs datterselskab (nr. 4). Der er også her tale om en konkret vurdering.

For så vidt angår definitionerne af »moderselskab« henholdsvis »datterselskab«, henvises til § 2 i aktieselskabsloven.

Det udstedende selskabs handel med egne værdipapirer er allerede reguleret i værdipapirhandelslovens § 28.

Interne regler - præcisering af personkreds

Som nævnt ovenfor er det udstedende selskab forpligtet til at udstede retningslinier for bestyrelsesmedlemmernes samt medarbejdernes adgang til at handle med selskabets værdipapirer, jf. § 37. Der foreslås en præcisering af personkredsen, der skal være omfattet af retningslinierne, så denne er identisk med den personkreds, der i henhold til det foreslåede § 34, stk. 4, anses at have adgang til intern viden. Det foreslås samtidig, at selskabet skal føre en fortegnelse over, hvilke personer, der er omfattet af adgangen til intern viden. Denne fortegnelse, skal til enhver tid være ajourført, og de pågældende personer skal straks orienteres om, at de er optaget på fortegnelsen, samt når de slettes af fortegnelsen.

Det er det udstedende selskabs ansvar, at det modtager tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at fortegnelsen til enhver tid er ajour, herunder at modtage oplysninger om andre selskabers medarbejdere, der skal opføres på eller slettes fra fortegnelsen.

Der skal til enhver tid være fuldstændigt sammenfald mellem de i fortegnelsen anførte personer og de personer, der er omfattet af det foreslåede § 34, stk. 4.

Det foreslås, at Finanstilsynet, den pågældende fondsbørs og den pågældende autoriserede markedsplads på forlangende skal have fortegnelsen udleveret, sådan som disse i dag på forlangende kan få udleveret de interne retningslinier for intern viden og handel med selskabets aktier, der skal udfærdiges efter henholdsvis §§ 36 og 37.

Meddelelse til udsteder om besiddelse

Det foreslås, at personer med adgang til intern viden, jf. det foreslåede § 34, stk. 4, får pligt til at give meddelelse til udsteder om deres besiddelse af aktier i selskabet. Der skal endvidere gives meddelelse om ændringer heri. Dette gælder alene, såfremt aktierne er optaget til notering på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på en dansk autoriseret markedsplads. Meddelelsespligten omfatter besiddelse af aktier i såvel udenlandske som danske selskaber.

Besiddelse eller ændring heri indtræder ved køb og salg eller erhvervelse på anden måde eksempelvis ved gave eller arv.

Herudover skal personer omfattet af § 34, stk. 4, videregive oplysninger til udsteder om de besiddelser af aktier, de har modtaget fra personkredsen omfattet af § 37, stk. 3. Denne pligt til videregivelse af oplysninger om aktiebesiddelser indtræder dog kun, såfremt den pågældende person omfattet af § 34, stk. 4, faktisk har modtaget oplysninger.

Frist for meddelelsen

Det foreslås, at meddelelse til udsteder skal gives hurtigst muligt, dvs. på handelsdagen, medmindre dette ikke er praktisk muligt, f.eks. fordi handelen er foretaget efter normal arbejdstids ophør. Registerets værdi er afhængig af, at de i registeret indeholdte oplysninger er fuldstændig ajour og afspejler de reelle forhold. Meddelelse om aktiebesiddelse skal ske på dispositionsdagen, hvis erhvervelsen er sket på anden måde end ved køb.

Med henblik på at gøre registeret så effektivt og anvendeligt som muligt er det fundet nødvendigt, at registeret ikke kun indeholder de besiddelser, som tilhører personer omfattet af det foreslåede § 34, stk. 4, men også de besiddelser, som nærtstående m.fl. efter det foreslåede § 37, stk. 3, måtte have.

På denne baggrund foreslås det, at der også skal gives meddelelser om besiddelser hos en række personer - juridiske så vel som fysiske. Det drejer sig først og fremmest om insiderens ægtefælle, samlever og/eller umyndige børn.

Herudover omfattes besiddelser hos juridiske personer, hvor insideren eller vedkommendes ægtefælle, samlever eller umyndige barn - alene eller tilsammen udøver en kontrollerende indflydelse, der svarer til en af de i § 31, stk. 1, nr. 1-5, nævnte.

Personerne omfattet af det foreslåede § 37, stk. 3, skal hurtigst muligt give meddelelse til den insider, som vedkommende har relation til. Insideren skal herefter videregive oplysningerne til udstederen. Det er således altid insideren, der har kontakten med selskabet, og ikke f.eks. det mindreårige barn eller samleveren.

Udsteders indberetning af oplysninger om besiddelser

Når en udsteder har modtaget meddelelse i henhold til det foreslåede § 37, stk. 2, skal udstederen lave en nettoopgørelse over erhvervelser og afhændelser for hver enkelt handelsdag. Hvis opgørelsen viser en samlet afhændelse eller erhvervelse på en kursværdi under 50.000 kr., kan udstederen undlade at indberette ændringen, jf. det foreslåede stk. 6. Hvis ændringen derimod viser sig at udgøre over 50.000 kr. i kursværdi, skal udstederen indberette oplysningerne til den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads, hvor aktierne er optaget til notering henholdsvis til handel. Indberetningen skal ske senest den efterfølgende handelsdag.

En udtrædelse af direktionen eller bestyrelsen vil ikke være en afhændelse i § 37 s forstand, som skal meddeles den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads.

De ændringer, der ikke indberettes dagligt i medfør af stk. 6, samt udtrædelser vil blive »samlet op« af kvartalsopgørelsen, som foreslås i stk. 8. Kvartalsopgørelsen skal omfatte en samlet opgørelse over insideres og nærtståendes aktiebesiddelse samt en opgørelse over den samlede bestyrelses aktiebesiddelse og den samlede direktions aktiebesiddelse. Kvartalsopgørelsen opgøres både pr. antal aktier, altså den nominelle værdi af aktierne, samt i kursværdien heraf. En kvartalsmæssig opgørelse af bestyrelsens henholdsvis direktionens aktiebesiddelse er begrundet i et ønske om at få et »rent« overblik over den øverste ledelses aktiebesiddelse i selskabet.

Det foreslås, at Finanstilsynet skal fastsætte de nærmere regler for den kvartalsmæssige indberetning. Finanstilsynet kan herunder fastsætte regler om indberetningstidspunktet. Dette forudsættes at ske efter drøftelse med markedsvirksomhederne og under hensyntagen til disses eventuelle regler for ledelsens adgang til at handle med selskabets aktier.

Offentliggørelse af besiddelser

Fondsbørsen henholdsvis den autoriserede markedsplads offentliggør straks de indberettede oplysninger. Denne model er valgt for at udnytte de informationssystemer, der allerede findes på markedsvirksomhederne. Disse handelspladser har i dag systemer, der kan håndtere oplysninger modtaget i henhold til diverse indberetningskrav. Meddelelserne skal således offentliggøres på samme måde som oplysningsforpligtelser i øvrigt. Der vil alene være tale om offentliggørelse af den samlede besiddelse i det enkelte selskab samt ændringer heri. Det vil således ikke af insiderregisteret fremgå, hvad det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen ejer af aktier.

Efter lovens § 29 skal storaktionærer allerede i dag give meddelelse om besiddelse af aktier eller stemmerettigheder i et udstedende selskab. Denne pligt udvides i den foreslåede bestemmelse. Endvidere har det udstedende selskab allerede i dag i medfør af lovens § 28 pligt til at indberette besiddelser af egne aktier.

Det foreslås i § 37, stk. 7, at Finanstilsynet skal fastsætte de nærmere regler for anmeldelse og registrering. Finanstilsynet kan herunder fastsætte regler om, hvilke oplysninger, der skal fremgå af meddelelsen, herunder om den samlede besiddelse, fondskode, erhvervelsestidspunktet, kurs m.v.

Til nr. 15

Af redaktionelle årsager flyttes stk. 2 og 3 i den nuværende § 37 over i en ny bestemmelse. Der er herudover tale om en enkelt konsekvensændring samt en hjemmel for den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads og Finanstilsynet til at kræve fortegnelsen over personer med adgang til intern viden udleveret.

Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5, specielt til § 26 a.

Til nr. 17

§ 55, stk. 1, gør det muligt for clearingcentraler at benytte sikkerhedsret for lån som led i afvikling af værdipapirhandler. Værdipapircentralen A/S er i dag den eneste clearingcentral, der benytter sikkerhedsret for lån i forbindelse med afvikling af værdipapirhandler. Værdipapircentralen A/S' virksomhed omfatter også afvikling af andre betalinger end betalinger i forbindelse med handel med værdipapirer. Disse andre betalinger relaterer sig til værdipapiradministration. Det drejer sig eksempelvis om betaling af renter og udbytter af værdipapirer, betalinger i forbindelse med tegning af aktier og håndtering af udtrukne obligationer. Sådanne betalinger formidles som led i Værdipapircentralen A/S' sædvanlige clearingvirksomhed. For at undgå tvivl præciserer forslaget, at sikkerhedsret kan anvendes også ved lån som led i afvikling af ikke-handelsrelaterede betalinger gennem clearingcentraler.

Til nr. 18

Den gældende § 55, stk. 4, stiller følgende vilkår for at benytte sikkerhedsret:

1) aftalen om sikkerhedsret skal være registreret i en værdipapircentral,

2) der skal i forbindelse med afviklingen konstateres et behov for at udnytte retten til pant, og

3) anmeldelse af panteretten skal ske i umiddelbar tilknytning til afviklingens gennemførelse.

Forslaget viderefører det første vilkår uændret.

Forslaget fraviger det andet krav om, at et lånebehov skal være konstateret, før panteretten kan udnyttes. Da afvikling i betalingssystemer og registrering af sikkerhedsretten i forbindelse hermed i de i dag eksisterende systemer vil foregå i to forskellige virksomheder, skal etablering af lån og registrering af pant ske, før afviklingen igangsættes. I nogle systemer kender låntager imidlertid først det eksakte lånebehov efter, at afvikling er påbegyndt, hvorfor der må ydes lån og etableres pant herfor på basis af et forventet træk. Når afviklingen er afsluttet, kan det eksakte lånebehov opgøres. Lån og sikkerhedsret nedbringes derefter, så det svarer til det konstaterede behov i forbindelse med afviklingen.

Forslaget lemper det tredie vilkår ved at fjerne det meget stramme tidsmæssige krav, der er mellem anmeldelse af sikkerhedsret og afviklingens gennemførelse. Ændringen er nødvendig for at imødekomme de praktiske problemer, der opstår, når flere virksomheder er involveret. Det vil efter forslaget være muligt, at lånet og anmeldelsen af sikkerhedsret etableres forud for afviklingen.

Baggrunden for at lempe dette vilkår er, at anmeldelse af sikkerhedsret kan nødvendiggøre aktivitet hos både en clearingcentral og en registreringsvirksomhed. § 55, stk. 4, har ikke hidtil voldt problemer i praksis, idet sikkerhedsret alene har været benyttet som led i afvikling af værdipapirhandler gennem Værdipapircentralen A/S, der varetager såvel registrerings- som clearingvirksomhed. Konstatering af låntagers lånebehov og anmeldelsen af panteretten har således været foretaget i en og samme proces hos samme virksomhed. Med vedtagelsen af lov nr. 1327 af 20. december 2000 har det siden 1. april 2001 været muligt at anvende sikkerhedsretten i forbindelse med afvikling af betalinger i registrerede betalingssystemer. I de indtil nu anvendte registrerede betalingssystemer foregår clearing og registrering i forskellige virksomheder.

Forslaget imødekommer systemernes behov i tilfælde, hvor clearing og registrering sker i forskellige virksomheder. Sikkerhedsret vil som i dag fortsat kun kunne benyttes ved lån til afvikling af værdipapirhandler og betalinger.

Til nr. 19

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 20-22

Den private investors interesse for værdipapirmarkedet har i de seneste år været stærkt stigende. Dette har hos de private investorer ført til en øget placering af opsparing i form af køb af aktier.

Denne øgede interesse for værdipapirmarkedet har medført et stigende ønske om medindflydelse på, hvorledes værdipapirmarkedet udvikler sig. Senest har det vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af regler om god værdipapirhandelsskik (»best execution«).

Der vurderes således at være et generelt behov for at styrke forbrugerrepræsentationen i Fondsrådet. På denne baggrund foreslås det, at Fondsrådet udvides med ét medlem, og at dette medlem indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i fællesskab.

Da Fondsrådet efter udvidelsen vil komme til at bestå af 12 medlemmer, er det fundet nødvendigt at indsætte en regel om, at det i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme, der er afgørende.

Til nr. 23

Stk. 1 præciserer, at Fondsrådets generelle beføjelse efter § 84 til at påse overholdelsen af loven og regler udstedt i medfør af loven kan fraviges i de tilfælde, hvor der er udtrykkelig hjemmel hertil andre steder i loven. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

Efter stk. 2 kan en fondsbørs eller autoriseret markedsplads, der har fået tillagt beføjelser fra Fondsrådet, kræve betaling for de opgaver, de udfører efter delegation fra Fondsrådet. En fondsbørs vil således kunne kræve betaling fra en udsteder eksempelvis for godkendelse af prospekter. Betalingen skal fastsættes på markedsmæssige vilkår.

Fondsrådet er en offentlig myndighed underlagt reglerne i forvaltningsloven. Afgørelser inden for de områder, der kan delegeres, vil derfor være underlagt kravene i forvaltningsloven, hvis Fondsrådet ikke delegerer sine beføjelser. Tilsvarende beskyttelse bør eksistere, hvis et område delegeres til en fondsbørs eller autoriseret markedsplads. Det foreslås derfor i stk. 3 , at en fondsbørs eller autoriseret markedsplads skal opfylde reglerne i forvaltningslovens kapitel 3-7, når den træffer afgørelse inden for et delegeret område. Kapitel 3-7 omhandler vejledning og repræsentation, partens aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning. Det bemærkes, at det i stk. 4 foreslås, at der i denne relation skal gælde det samme særlige partsbegreb, der er gældende i forbindelse med sager for Fondsrådet, jf. lovens § 84 b.

Det foreslås endvidere, at den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads skal opfylde lov om offentlighed i forvaltningen, når den træffer afgørelse i denne type sager. Lov om offentlighed i forvaltningen indeholder imidlertid i § 14 en bestemmelse om, at »Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv«. Da fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads i henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil blive omfattet af den særlige tavshedspligt, der er pålagt Fondsrådet i lovens § 84 a, når denne optræder på Fondsrådets vegne, vil disse markedsvirksomheder i konkrete sager som udgangspunkt ikke kunne udlevere nogen oplysninger. Det kan dog ikke afvises, at der i enkelte sager vil kunne indgå oplysninger af mere generel karakter, der ikke falder ind under den særlige tavshedspligt og derfor vil kunne udleveres.

Forslaget i stk. 4 fastslår, at når en markedsvirksomhed, f.eks. en fondsbørs, optræder på Fondsrådets vegne, vil virksomheden blive omfattet af den særlige tavshedspligt, der er pålagt Fondsrådet i lovens § 84 a. Det følger heraf, at det er muligt for Fondsrådet at udveksle fortrolige oplysninger med markedsvirksomhederne inden for de delegerede områder. Virksomhederne har pligt til at holde disse oplysninger adskilt fra deres øvrige virksomhed.

Markedsvirksomhederne vil derimod ikke blive omfattet af den kompetence, der er tillagt Fondsrådet i § 87 a, jf. § 87, til at kunne kræve de oplysninger, der er nødvendige for Fondsrådets virksomhed. Virksomhederne vil imidlertid i de aftaler, der indgås med medlemmer og udstedere, kunne indarbejde bestemmelser, der giver adgang til indhentning af oplysninger.

Det foreslås desuden, at der i sager, hvor en fondsbørs eller autoriseret markedsplads træffer afgørelse inden for de delegerede områder, jf. stk. 1, skal gælde det samme særlige partsbegreb i § 84 b, der er gældende i sager for Fondsrådet.

Af Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter fremgår det, at en beslutning om overladelse af kompetence af hensyn til borgernes mulighed for at kunne vide, hvem der er rette myndighed, altid bør angives i en bekendtgørelse. Stk. 5 fastslår derfor, at Fondsrådet skal meddele delegation ved udstedelse af en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysninger om delegationen, som er relevant for borgerne, herunder hvilke beføjelser, der er overladt og hvilke ankemuligheder, der er.

Til nr. 25

Til nr. 26

For så vidt angår forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber blev direktivet gennemført ved lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed.

Ved vedtagelsen af nærværende forslag er direktivet således gennemført fuldt ud. Implementeringsfristen er den 17. november 2002.

Direktivets bestemmelser svarer til de tilsvarende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998 om ændring af artikel 12 i Rådets direktiv 77/780/EØF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2, 5, 6, 7, 8 og bilag II og III i Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (matrix-direktivet), der gælder for kreditinstitutter.

Til nr. 27

Det foreslås at give Finanstilsynet mulighed for at kunne videregive fortrolige oplysninger til en fondsbørs og en autoriseret markedsplads, når oplysningerne vedrører sager om misbrug og undersøgelse af, om der er sket misbrug af intern viden (insidersager) eller udøvet kursmanipulation, jf. kapitel 10. Adgangen er således afgrænset til konkrete tilfælde inden for bestemmelserne i kapitel 10.

Muligheden tænkes bl.a. anvendt i situationer, hvor Finanstilsynet får en henvendelse, der indeholder mistanke om overtrædelse af bestemmelserne om intern viden eller kursmanipulation. Finanstilsynet skal i sådanne tilfælde kunne rette henvendelse til en fondsbørs eller autoriseret markedsplads for at forhøre sig, om den pågældende har fået samme oplysninger og har reageret på det, eller i benægtende fald kunne anmode fondsbørsen henholdsvis den autoriserede markedsplads om at undersøge sagen nærmere.

Dette er ikke muligt for Finanstilsynet i dag, fordi tilsynet efter den gældende § 84 a kun må videregive oplysninger til de i bestemmelsen nævnte institutioner. Det fremgår imidlertid af art. 9 i Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. november 1989 om samordning af retsforskrifterne vedrørende insider-handel, at fortrolige oplysninger kan videregives, såfremt der er lovhjemmel.

Det følger af forslagets § 1, nr. 28, at den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads med hensyn til de fortrolige oplysninger, de måtte modtage i henhold til § 84 a, stk. 6, er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Til nr. 28

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 29

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 30

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 31

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 34.

Til nr. 32

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 14 og 15.

Til nr. 33

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 34

Som det fremgår under bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6, kan Fondsrådet bestemme, at de beføjelser, der er tillagt det, kan delegeres til en fondsbørs og en autoriseret markedsplads. I de tilfælde, hvor der er sket en delegation, vil virksomhedernes afgørelser inden for det delegerede område blive truffet på Fondsrådets vegne.

Det foreslås derfor i en ny stk. 2 , at de ankeregler, der gælder, når Fondsrådet selv træffer afgørelse, ligeledes skal finde anvendelse på afgørelser, der træffes på Fondsrådets vegne. Anke skal derfor ske til Erhvervsankenævnet.

I det foreslåede stk. 3 (det gældende stk. 2) er det præciseret, at de sager Fondsrådet kan behandle som ankeinstans, er afgørelser, der er truffet af markedsvirksomhederne i henhold til deres egne regelsæt. Fondsrådet kan også stadig afslå at behandle sager, som rådet ikke finder er principielle eller af vidtrækkende betydning. Da Fondsrådet i sådanne sager optræder som ankeinstans, kan afgørelser, som Fondsrådet har truffet som ankeinstans, som hidtil indbringes for domstolene, jf. stk. 4. Dette gælder også, når Fondsrådet som ankeinstans afslår at behandle en sag.

Der er endvidere foretaget enkelte konsekvensrettelser i bestemmelsen som følge af det foreslåede nye stk. 2.

Til nr. 35

Det foreslås at sanktionere manglende udarbejdelse af liste over insidere og en udsteders manglende indberetning af oplysninger i henhold til § 37, stk. 1, 2, 5, 7 og 8, til en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads med bødestraf.

Til nr. 36

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 1

Efter lov nr. 858 af 23. december 1987 om Erhvervsankenævnet kan ankenævnet behandle klager over administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov eller i henhold til lov. Da markedsvirksomheder, som det fremgår af forslagets § 1, nr. 34, er privatretlige virksomheder, affattes lov om Erhvervsankenævnet § 1, stk. 1, 2. pkt., således, at ankenævnet foruden den allerede gældende kompetence ved afgørelser truffet af Rejsegarantifonden også har kompetencen ved afgørelser truffet af markedsvirksomheder efter delegation fra Fondsrådet.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2002.

I henhold til stk. 2 træder reglerne om etablering af et insiderregister først i kraft den 1. oktober 2002. Dette sker for at give de udstedende selskaber tilstrækkelig tid til at foretage den nødvendige ændring af systemer m.v. Desuden bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at sætte bestemmelserne om kompetencen på værdipapirområdet i kraft, når de nødvendige aftaler med markedsvirksomhederne er forhandlet på plads.

Der er efter etableringen af insiderregisteret hos markedsvirksomhederne behov for en overgangsperiode, før alle oplysninger er indført, og insiderregisteret er komplet. Alle de aktuelle handler vil dog allerede fra lovens ikrafttræden være tilgængelige for markedet.

Stk. 2 fastslår, at Fondsrådets bekendtgørelse nr. 429 af 28. maj 2001 om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer fortsat skal gælde, indtil økonomi- og erhvervsministeren har udnyttet hjemmelen i forslagets § 1, nr. 1, til at udstede regler på dette område.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Loven kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. marts 2001, som ændret ved § 89 i lov nr. 501 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 3. - - - Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om god værdipapirhandelsskik. 1. § 3, stk. 2 , affattes således: » Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter høring af Fondsrådet nærmere regler om god værdipapirhandelsskik. Ved Fondsrådets behandling af

1) sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik samt

2) sager om god værdipapirhandelsskik, jf. stk. 1, af principiel karakter og/eller af vidtgående betydning,

§ 12. - - - Stk. 6. Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6, må ikke uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler af vidtrækkende betydning med andre virksomheder vedrørende børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed, værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt betalingsformidling. 2. I § 12, stk. 6 og 7, § 13, stk. 1-3, § 15, stk. 1, § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 101, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 102, stk. 3 og stk. 4, 2. pkt ., ændres »§ 7, nr. 1, 5 og 6,« til: »§ 7, stk. 1, nr. 1, 5 og 6,«.

Stk. 7. Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6, kan ikke fusionere med et andet selskab uden Finanstilsynets godkendelse.

§ 13. Bestyrelse, revisorer samt direktører og øvrige ansatte i et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1-5, må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1-5, som led i et samarbejde med andre aktieselskaber omfattet af § 7, et reguleret marked for værdipapirer i et land inden for den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, eller et af Finanstilsynet anerkendt udenlandsk reguleret marked, clearingcentral og værdipapircentral, videregiver oplysninger til disse, såfremt oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.

Stk. 3. Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger, som et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1-5, modtager fra andre aktieselskaber omfattet af § 7, nr. 1-5, eller udenlandske regulerede markeder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter.

§ 15. Den ansvarlige kapital i et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 2, 5 og 6, beregnes som den indbetalte aktiekapital med fradrag af beholdningen af egne aktier og årets løbende underskud og tillagt overkurs ved emission samt reserver.

§ 98. Bestyrelsen i hver af de i § 97 nævnte fonde kan beslutte, at fonden opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og gæld som helhed til et eller flere af fonden ejede eller oprettede aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6. Samtidig overdrages aktier i hver af aktieselskaberne svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet fond. Bestyrelserne i de nystiftede fonde kan med fondsmyndighedens samtykke beslutte, at fondene sammenlægges.

Stk. 2. Opløsning uden likvidation kan tillige ske ved overdragelse af fondens aktiver og gæld som helhed til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6. Samtidig overdrages aktier i hver af disse aktieselskaber svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet fond. Såfremt overdragelsen sker til et eller flere aktieselskaber, der er oprettet i medfør af stk. 1, kan bestyrelserne i de nystiftede fonde med fondsmyndighedens samtykke beslutte, at fondene sammenlægges.

§ 101. Bestyrelserne i hver af de i § 97 nævnte fonde kan ligeledes beslutte, at fonden eller fondene opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og passiver som helhed til et eller flere af fonden eller fondene ejede eller oprettede aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6. De overdragne aktivers værdi skal i hvert aktieselskab svare til eller overstige værdien af den overdragne gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld, jf. §§ 102 og 103.

Stk. 2. Opløsning uden likvidation kan tillige ske ved overdragelse af fondens aktiver og passiver som helhed til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6. De overdragne aktivers værdi skal i hvert aktieselskab svare til eller overstige værdien af den overdragne gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld, eller, såfremt der i forvejen består en sådan bunden fondsreserve i aktieselskabet, forøges denne med værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld, jf. §§ 102 og 103.

§ 102. - - - Stk. 3. Ved overdragelse af aktieselskabets aktiver og passiver til et eller flere aktieselskaber, der driver virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6, overtager det fortsættende selskab fondsreserven på de samme vilkår, som var gældende indtil overdragelsen.

Stk. 4. Der fastsættes i omdannelsesbeslutningen efter § 101, stk. 1 eller 2, nærmere regler for anvendelse af fondsreserven i tilfælde af selskabets ophør. Fondsreserven skal, afhængig af hvorvidt aktieselskabet har tilladelse til at drive virksomhed efter § 7, nr. 1, 5 eller 6, anvendes til formål, som vedrører henholdsvis børsvirksomhed, clearingvirksomhed eller registreringsvirksomhed.

§ 20. Finansielle virksomheder omfattet af lov om banker og sparekasser, lov om fondsmæglerselskaber, realkreditloven og Danmarks Nationalbank, herunder virksomheder hjemmehørende i Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, kan blive medlemmer af en fondsbørs (fondsbørsmedlemmer). - - - 3. § 20, stk. 1 , affattes således: »Finansielle virksomheder omfattet af lov om banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven, herunder virksomheder hjemmehørende i Den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, samt Danmarks Nationalbank kan blive medlemmer af en fondsbørs (fondsbørsmedlemmer).«.

Stk. 5. De i stk. 3 nævnte medlemmer skal foruden regler fastsat af Finanstilsynet i medfør af stk. 3 opfylde de af den pågældende fondsbørs fastsatte regler i henhold til § 19. 4. I § 20, stk. 5 , ændres »i medfør af stk. 3« til: »i medfør af stk. 4«.

5. Kapitel 6 affattes således:

Kapitel 6 »Kapitel 6

Optagelse m.v. af værdipapirer til notering eller handel på en fondsbørs Optagelse m.v. af værdipapirer til notering eller handel på en fondsbørs

§ 21. Efter bestemmelserne i §§ 22-25 kan en fondsbørs optage værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12, til notering, medmindre de i medfør af § 2, stk. 2, er undtaget fra loven. § 21. Efter bestemmelserne i §§ 22-24 kan en fondsbørs optage værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12, til notering, medmindre de i medfør af § 2, stk. 2, er undtaget fra loven.

Stk. 2. Endvidere kan en fondsbørs optage værdipapirer, der er optaget til notering på en anden fondsbørs, til handel efter regler fastsat af Fondsrådet. Stk. 2. Endvidere kan en fondsbørs optage værdipapirer, der er optaget til notering på en anden fondsbørs, til handel efter regler fastsat af Fondsrådet.

§ 22. Værdipapirer skal optages til notering på en fondsbørs efter ansøgning fra udstederen, såfremt lovgivningens betingelser er opfyldt, de pågældende værdipapirer er omfattet af fondsbørsens formålsbestemmelse og den fondsbørs, hvorpå optagelse til notering søges, skønner, at handel og kursnotering har offentlig interesse. § 22. Værdipapirer skal optages til notering på en fondsbørs efter ansøgning fra udstederen, såfremt lovgivningens betingelser er opfyldt, de pågældende værdipapirer er omfattet af fondsbørsens formålsbestemmelse, og den fondsbørs, hvorpå optagelse til notering søges, skønner, at handel og kursnotering har offentlig interesse.

Stk. 2. En fondsbørs kan stille enhver særlig betingelse for et værdipapirs optagelse til notering, der må anses for nødvendig for at beskytte investorerne og værdipapirmarkedet. Stk. 2. En fondsbørs kan stille enhver særlig betingelse for et værdipapirs optagelse til notering, der anses for nødvendig for at beskytte investorerne og værdipapirmarkedet.

Stk. 3. En fondsbørs kan afslå en ansøgning om optagelse af et værdipapir, såfremt den skønner, at optagelsen på grund af udstederens forhold eller værdipapirets opbygning vil være i modstrid med investorernes og værdipapirmarkedets interesse. Stk. 3. En fondsbørs kan afslå en ansøgning om optagelse af et værdipapir, såfremt den skønner, at optagelsen på grund af udstederens forhold eller værdipapirets opbygning vil være i modstrid med investorernes og værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler om betingelser for optagelse af værdipapirer til notering på en fondsbørs. Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler om betingelser for optagelse af værdipapirer til notering på en fondsbørs.

§ 23. Ved ansøgning om værdipapirers optagelse til notering på en fondsbørs skal der med henblik på offentliggørelse foreligge et prospekt med de oplysninger, der af den pågældende fondsbørs anses for fornødne for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter samt over de rettigheder, der er knyttet til disse værdipapirer. § 23. Ved ansøgning om værdipapirers optagelse til notering på en fondsbørs skal der med henblik på offentliggørelse foreligge et prospekt med de oplysninger, der anses for fornødne for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt over de rettigheder, der er knyttet til disse værdipapirer.

Stk. 2. Et prospekt skal udarbejdes i overensstemmelse med god prospektskik og skal præsenteres på en måde, som gør det muligt at forstå indholdet og vurdere betydningen af den givne information. Stk. 2. Et prospekt skal udarbejdes i overensstemmelse med god prospektskik og skal præsenteres på en måde, som gør det muligt at forstå indholdet og vurdere betydningen af den givne information.

Stk. 3. Fondsrådet fastsætter regler for prospekters indhold. Fondsrådet kan i særlige tilfælde undtage fra pligten til at udarbejde et prospekt. Stk. 3. Fondsrådet træffer beslutning om prospektets godkendelse. Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler for prospekters indhold og om prospekters godkendelse i de tilfælde, hvor værdipapirer ønskes optaget til notering på flere fondsbørser. Fondsrådet kan endvidere fastsætte regler om fritagelse for pligten til at udarbejde et prospekt.

§ 24. Den fondsbørs, hvorpå et værdipapir søges optaget til notering, træffer beslutning om værdipapirets optagelse til notering og prospektets godkendelse efter §§ 22 og 23. Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om prospekters godkendelse i de tilfælde, hvor værdipapirer ønskes optaget til notering på flere fondsbørser. § 24. Offentligt udbud til tegning eller salg af værdipapirer, hvorom der er indgivet ansøgning om optagelse til notering på en fondsbørs, må ikke ske, førend et prospekt er godkendt og offentliggjort i overensstemmelse med de fastsatte regler herom. Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om udbudsmateriale og prospekters offentliggørelse.

§ 25. Offentlig udbud til tegning eller salg af værdipapirer, hvorom der er indgivet ansøgning om optagelse til notering på en fondsbørs, må ikke ske, førend et prospekt er godkendt og offentliggjort i overensstemmelse med de herom fastsatte regler. Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om udbudsmateriale og prospekters offentliggørelse. § 25. En fondsbørs kan bestemme, at et værdipapir skal slettes fra noteringen på den pågældende fondsbørs, såfremt denne finder, at noteringen ikke længere er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse. Stk. 2. Mister en udsteder rådigheden over sit bo, slettes dennes værdipapirer fra noteringen. Stk. 3. Fremsætter en udsteder, hvis værdipapirer er noteret på en fondsbørs, anmodning om sletning fra noteringen, skal anmodningen tages til følge, medmindre fondsbørsen finder, at sletningen ikke er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 5. Fondsrådet fastsætter regler om sletning og suspension af værdipapirer fra noteringen.

§ 26. En fondsbørs kan bestemme, at et værdipapir skal slettes fra noteringen på den pågældende fondsbørs, såfremt denne finder, at noteringen ikke længere er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse. Stk. 2. Mister en udsteder rådigheden over sit bo, slettes dennes værdipapirer fra noteringen. Stk. 3. Fremsætter en udsteder, hvis værdipapirer er noteret på en fondsbørs, anmodning om sletning fra noteringen, skal anmodningen tages til følge, medmindre fondsbørsen finder, at sletningen ikke er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse. Stk. 4. En udsteder har ret til at få et værdipapir slettet fra noteringen på en fondsbørs, såfremt værdipapiret i forbindelse hermed optages eller er optaget til notering på en anden fondsbørs. § 26. Fondsrådet kan bestemme, at rådets beføjelser efter § 23, stk. 3, og i regler udstedt i medfør af § 22, stk. 4, § 23, stk. 4, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 5, kan udøves på rådets vegne af en fondsbørs på nærmere fastsatte vilkår.

Stk. 5. Fondsrådet fastsætter regler om sletning og suspension af værdipapirer fra noteringen.

6. Efter § 29 indsættes: » § 29 a. Fondsrådet påser, at udstedere og enhver, der besidder aktier i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, overholder bestemmelserne i dette kapitel.

§ 31. - - - Stk. 3. Den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads påser overholdelse af stk. 1. 7. I § 31, stk. 3, og § 32, stk. 1, 2. pkt., ændres »Den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads« til: »Fondsrådet«.

§ 32. Ved tilbud om overtagelse af aktier efter § 31 skal erhververen udarbejde og offentliggøre et tilbudsdokument, som indeholder oplysninger om tilbudets økonomiske og andre vilkår, herunder frist for accept af tilbudet, samt andre oplysninger, som må anses for fornødne, for at aktionærerne kan danne sig et velbegrundet skøn over tilbudet. Den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads påser overholdelsen af 1. pkt.

8. Efter § 32 indsættes: » § 32 a. Fondsrådet kan bestemme, at rådets beføjelser efter § 31, stk. 2 og 3, og § 32, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 32, stk. 3, kan udøves på rådets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.«.

9. Efter § 33 indsættes: » § 33 a. Fondsrådet påser overholdelsen af bestemmelserne i dette kapitel. Stk. 2. Fondsrådet kan bestemme, at beføjelsen efter stk. 1 og i regler udstedt i medfør af § 33, stk. 4, 1. pkt., kan udøves af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.«.

Kapitel 10. Misbrug af intern viden og kursmanipulation 10. Overskriften til kapitel 10 affattes således: »Misbrug af intern viden, kursmanipulation og meddelelsespligt ved visse besiddelser af værdipapirer«.

§ 34. Reglerne i dette kapitel omfatter misbrug af intern viden og kursmanipulation vedrørende: - - - 11. § 34, stk. 1, 1. led, affattes således: »Reglerne i dette kapitel omfatter misbrug af intern viden, kursmanipulation samt meddelelsespligt ved visse besiddelser vedrørende:«.

2) Unoterede instrumenter, der er knyttet til et eller flere værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs eller handles på en autoriseret markedsplads. 12. I § 34, stk. 1, nr. 2 , indsættes efter »handles på en autoriseret markedsplads«: »samt andele i investeringsforeninger og specialforeninger samt tilsvarende udenlandske investeringsinstitutter«.

13. I § 34 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Stk. 4. Følgende personer anses for i kraft af deres tilknytning til et udstedende selskab at have adgang til intern viden, jf. stk. 2:

1) medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et udstedende selskab eller dettes moderselskab,

3) øvrige medarbejdere i et udstedende selskab eller dettes moderselskab, såfremt stillingen må forventes at medføre adgang til intern viden, og 4) personer som nævnt under nr. 1 og 2 i et udstedende selskabs datterselskab, såfremt stillingen må forventes at medføre adgang til intern viden vedrørende det udstedende selskab.«. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

14. § 37 affattes således:

§ 37. En udsteder af værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte børsnoterede værdipapirer og dertil knyttede finansielle kontrakter. Stk. 2. Offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, der i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden, skal udarbejde interne regler som foreskrevet i stk. 1. Er de i 1. pkt. nævnte virksomheder organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber eller lignende, skal de interne regler tillige omfatte ejerne. Stk. 3. Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt § 36, stk. 2, skal på forlangende udleveres til den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads og Finanstilsynet. » § 37. En udsteder af aktier, der er optaget til notering på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler for de i § 34, stk. 4, nævnte personers adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte aktier, jf. første led, og dertil knyttede finansielle instrumenter. En udsteder skal føre en ajourført fortegnelse over de personer, der er omfattet af § 34, stk. 4. De omfattede personer skal straks orienteres herom. Stk. 2. En person omfattet af § 34, stk. 4, skal hurtigst muligt give den pågældende udsteder meddelelse om vedkommendes besiddelse af aktier i selskabet og ændringer heri samt videregive oplysninger modtaget efter stk. 4. Stk. 3. Med besiddelse omfattet af stk. 2 sidestilles aktier, der ejes af følgende fysiske personer og selskaber med relation til den i § 34, stk. 4, nævnte personkreds: 1) ægtefælle eller samlever, 2) mindreårige børn, hvor den i § 34, stk. 4, nævnte person er indehaver af forældremyndigheden,

3) selskaber, i hvilke personer omfattet af § 34, stk. 4, eller personer omfattet af nr. 1 og 2 alene eller tilsammen udøver en indflydelse som nævnt i § 31, stk. 1, nr. 1-5.

Stk. 8. En udsteder skal hvert kvartal indberette en opgørelse over

1) den samlede bestyrelses aktiebesiddelse i selskabet samt kursværdien heraf, 2 en samlede direktions aktiebesiddelse i selskabet samt kursværdien heraf og 3) den samlede aktiebesiddelse for personer omfattet af stk. 3 og § 34, stk. 4, samt kursværdien heraf, til den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads, som straks offentliggør opgørelsen. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herfor.«.

15. Efter § 37 indsættes: » § 37 a. Offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, der i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden, skal udarbejde interne regler som foreskrevet i § 37, stk. 1, 1. pkt. Er de i 1. pkt. nævnte virksomheder organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber eller lignende, skal de interne regler tillige omfatte ejerne.

16. Efter § 42 indsættes: » § 42 a. De beføjelser, der er tillagt en autoriseret markedsplads efter bestemmelserne i § 40, stk. 2, og § 42, udøves af Fondsrådet, når en dansk eller udenlandsk autoriseret markedsplads ansøger om optagelse til handel af sine værdipapirer på en autoriseret markedsplads.«.

§ 55. Yder en clearingcentral eller clearingdeltager lån til en clearingdeltager i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler i clearingcentralen, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet. 17. I § 55, stk. 1, indsættes efter »værdipapirhandler«: »eller betalinger«.

- - - Stk. 4. Er en aftale som nævnt i stk. 1, 2 eller 3 registreret i en værdipapircentral, og konstateres der i forbindelse med en afvikling behov for at udnytte retten til pant, kan långiveren i umiddelbar tilknytning til afviklingens gennemførelse anmelde panteret i de pågældende fondsaktiver, jf. stk. 1-3, over for værdipapircentralen med henblik på registrering. Alene ved en sådan registrering opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22. 18. § 55, stk. 4, affattes således: » Stk. 4 . Er en aftale som nævnt i stk. 1, 2 eller 3 registreret i en værdipapircentral, og ydes der lån til brug for afvikling, kan der i tilknytning til afviklingen anmeldes panteret i de pågældende fondsaktiver, jf. stk. 1-3, over for værdipapircentralen med henblik på registrering. Alene ved en sådan registrering opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.«.

§ 64. Finansielle virksomheder omfattet af lov om banker og sparekasser, lov om fondsmæglerselskaber, for så vidt de har tilladelse til at føre depot, og realkreditloven samt virksomheder, der drives i fællesskab af disse virksomheder, og som har til formål at forvalte værdipapirer, Danmarks Nationalbank, Finansstyrelsen, clearingcentraler og obligationsudstedende institutter, for så vidt angår fondsaktier, der er udstedt af det pågældende institut, skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til at indrapportere til registrering i den pågældende central. 19. I § 64, stk. 1 , indsættes efter »lov om banker og sparekasser«: »m.v.«, og »fondsaktier« ændres til: »fondsaktiver«.

§ 83. - - - Stk. 2. Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11 medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i værdipapirmarkedet. Økonomiministeren udnævner formanden og næstformanden, og udnævner de øvrige medlemmer samt suppleanter herfor efter indstilling for indtil 4 år ad gangen. Et medlem af Fondsrådet og suppleanten for et medlem må ikke samtidig være medlem af ledelsen for en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en autoriseret pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler. 20. I § 83, stk. 2, 1. pkt. , ændres »11« til: »12«.

- - - Stk. 3. Formanden og næstformanden skal repræsentere generelle samfundsmæssige interesser. Formanden skal have økonomisk-erhvervsmæssig sagkundskab, mens næstformanden skal have juridisk-erhvervsmæssig sagkundskab. Danmarks Nationalbank indstiller ét medlem, Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser indstiller 2 medlemmer i fællesskab, og ATP og LD indstiller ét medlem i fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2 medlemmer. Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet indstiller ét medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller ét medlem, og Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer indstiller ét medlem i fællesskab. 21. I § 83, stk. 3 , indsættes efter 6. pkt. : »Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening indstiller ét medlem i fællesskab.«.

Stk. 4. Fondsrådet træffer afgørelse med simpelt flertal. 22. § 83, stk. 4 , affattes således: » Stk. 4. Fondsrådet træffer afgørelse ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.«.

23. Efter § 83 indsættes: » § 83 a. Fondsrådet kan, hvor dette er udtrykkeligt anført, bestemme, at visse beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven, kan udøves af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.

Stk. 2. En fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan kræve betaling for varetagelse af opgaver, der følger af disse beføjelser.

Stk. 5. Fondsrådet træffer ved bekendtgørelse beslutning om delegation efter stk. 1.«.

§ 84. - - - Stk. 3. § 50, stk. 4, og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov. § 84 a i denne lov finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet. 24. I § 84, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.: »2. pkt. gælder dog ikke ved Fondsrådets behandling af sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik, jf. § 3, stk. 1.«.

25. I § 84 indsættes som stk. 5 : » Stk. 5. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.«.

§ 84 a. - - - Stk. 5. - - - 15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale. 26. § 84 a, stk. 5, nr. 15 , affattes således: »15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet af denne lov, jf. dog stk. 10 og 11.«.

27. I § 84 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: » Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads, der har fået tilladelse efter § 8, når det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10.«. Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. 28. I § 84 a, stk. 6, der bliver stk. 7 , ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-6«.

29. I § 84 a indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 9, som nye stykker: » Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 15, kan alene ske 1) på baggrund af international samarbejdsaftale og 2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

§ 84 b. - - - Stk. 2. - - - 7) Den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser eller kapitel 10 om misbrug af intern viden og kursmanipulation. 30. § 84 b, stk. 2, nr. 7 , affattes således: »7) Den, mod hvem Fondsrådet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser eller den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af kapitel 10.«.

8) Den, der for Fondsrådet indbringer en af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral truffet beslutning i sager af vidtrækkende eller principiel betydning, jf. § 88, stk. 2, og som Fondsrådet anser for part i sagen. 31. I § 84 b, stk. 2, nr. 8, ændres »§ 88, stk. 2« til: »§ 88, stk. 3«.

- - - 10) Den, der af Finanstilsynet pålægges at udarbejde interne regler efter § 36, stk. 2, og § 37, stk. 1 og 2, eller foretage ændringer heri. 32. I § 84 b, stk. 2, nr. 10 , ændres »§ 37, stk. 1 og 2« til: »§ 37, stk. 1, og § 37 a, stk. 1«.

- - - Stk. 4. Endelig kan Fondsrådet, når Fondsrådet tager en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik, jf. § 3, stk. 1, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjeler til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger. 33. I § 84 b, stk. 4, 1. pkt. , ændres »Fondsrådet« to steder til: »Finanstilsynet«.

§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet i henhold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 2 eller § 87. Stk. 2. Fondsbørsers, autoriserede markedspladsers, clearingcentralers eller værdipapircentralers beslutninger i sager af vidtrækkende eller principiel betydning kan indbringes for Fondsrådet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringelsen kan tillægges opsættende virkning. Stk. 3. Erhvervsankenævnets afgørelser eller afgørelser, Fondsrådet træffer efter stk. 2, kan ved et sagsanlæg senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for domstolene. Stk. 4. Afgørelser vedrørende registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral truffet af en værdipapircentral og afgørelser truffet af Klagenævnet for Værdipapircentraler er ikke omfattet af stk. 1-3. 34. § 88 affattes således: » § 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet i henhold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87. Stk. 2. Stk. 1 finder tillige anvendelse på afgørelser truffet af virksomheder, der udøver beføjelser på Fondsrådets vegne. Stk. 3. Fondsbørsers, autoriserede markedspladsers, clearingscentralers eller værdipapircentralers afgørelser i sager af vidtrækkende eller principiel betydning truffet i henhold til egne regelsæt kan indbringes for Fondsrådet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringelsen kan tillægges opsættende virkning. Stk. 4. Erhvervsankenævnets afgørelser og afgørelser, Fondsrådet træffer efter stk. 3, kan ved et sagsanlæg senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for domstolene. Stk. 5. Afgørelser vedrørende registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral truffet af en værdipapircentral og afgørelser truffet af Klagenævnet for Værdipapircentraler er ikke omfattet af stk. 1-4.«.

§ 93. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 4 a, § 6, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5-8, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 6, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1 og 3, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2, § 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 2, § 39, stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk. 2, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt. 35. I § 93, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 37« til: »§ 37, stk. 1, 2, 5, 7, 1. pkt., og 8, § 37 a«.

§ 98. - - - Stk. 4. Beslutning i henhold til stk. 1-3 træffes med det flertal, der i øvrigt kræves til væsentlige beslutninger. Bestyrelsen i det eller de i stk. 2 omtalte aktieselskaber skal udarbejde en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af økonomiministeren. 36. I § 98, stk. 4, 2. pkt., ændres »Bestyrelsen« til: »Aktionærerne«.

§ 2 I lov nr. 858 af 23. december 1987 om Erhvervsankenævnet, som ændret ved lov nr. 315 af 14. maj 1997 og lov nr. 1052 af 23. december 1998, foretages følgende ændring:

§ 1. Erhvervsankenævnet er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov eller i henhold til lov. Endvidere er ankenævnet klageinstans for afgørelser truffet af Rejsegarantifonden, i det omfang det er fastsat i lov om en rejsegarantifond. 1. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Endvidere er ankenævnet klageinstans for afgørelser truffet af Rejsegarantifonden i det omfang, det er fastsat ved lov om en rejsegarantifond, samt for afgørelser truffet af virksomheder, der udøver beføjelser på Fondsrådets vegne, i det omfang, det er fastsat i lov om værdipapirhandel m.v.«.

§ 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 3. Fondsrådets bekendtgørelse nr. 429 af 28. maj 2001 om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer skal dog fortsat have gyldighed, indtil økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler på området.

§ 4 Status over de samlede besiddelser i selskaber, som personer omfattet af § 34, stk. 4, og § 37, stk. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 13 og 14, er i besiddelse af, skal meddeles til den pågældende udsteder samt indberettes af sidstnævnte til den pågældende fondsbørs henholdsvis den autoriserede markedsplads, hvor selskabets aktier er optaget til notering eller handel, senest den 1. januar 2003.

§ 5 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Versioner

2002-03-21