Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00175@2002-03-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

§ 1. Oplysninger om undervisning, uddannelser, skoler og uddannelsesinstitutioner skal efter bestemmelserne i denne lov være offentligt tilgængelige på internettet, så borgerne enkelt og hurtigt kan vurdere kvaliteten af undervisningen på de enkelte skoler og institutioner.

Stk. 2. Loven gælder for undervisning, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov.

Stk. 3. Loven gælder ikke for undervisning, der udføres som led i uddannelse af forsvarets militære personel.

Stk. 4. Loven gælder ikke for oplysninger, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger.

§ 2. En skole eller en uddannelsesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at følgende er oplyst på en lettilgængelig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet, jf. dog § 3, stk. 1:

1) Skolens eller institutionens aktuelle uddannelser, fagudbud og læseplaner m.v.

2) Skolens eller institutionens aktuelle værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt.

3) Skolens eller institutionens karaktergivning m.v., jf. stk. 2.

4) Gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket.

5) Andet, som skolen eller institutionen finder væsentligt for belysning af kvaliteten af skolens eller institutionens undervisning.

Stk. 2. De oplysninger, som skal gives efter stk. 1, nr. 3, omfatter gennemsnit af karakterer for elevers og studerendes præstationer, afgivet efter lovgivningen om de pågældende uddannelser, fordelt på uddannelser, uddannelsestrin og fag, således at der gives oplysning om afsluttende karakterer samt andre karakterer i det omfang, der har medvirket ekstern censur ved bedømmelsen. Ved tilsvarende bedømmelse, hvor der er anvendt bedømmelsen: »Bestået/ikke bestået« eller lignende udtryk, skal der gives en sammenfatning, der oplyser den procentandel af elever eller studerende, der har opnået den bedømmelse, hvormed præstationen er anerkendt. Oplysningerne skal være tilgængelige, når bedømmelsesresultaterne foreligger. Antallet af enkeltvurderinger, som indgår i et gennemsnit eller procentandel, skal oplyses. Gennemsnit eller procentandel skal ikke angives for grupper med færre end 3 deltagere eller for elever i amtskommunale folkeskoler eller tilsvarende specialklasser.

§ 3. Opgaver, som efter denne lov påhviler skoler og uddannelsesinstitutioner, påhviler kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab for de uddannelser og den undervisning, som udbydes på og varetages af kommunernes, henholdsvis amtskommunernes eller Hovedstadens Sygehusfællesskabs skoler og uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Tilsynet med en skoles eller en institutions varetagelse af opgaver efter denne lov påhviler den myndighed, som i øvrigt har tilsyn med institutionens uddannelsesmæssige virksomhed.

§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilken form oplysninger skal være tilgængelige på internettet med henblik på, at oplysninger om uddannelserne, jf. § 2, er offentligt tilgængelige for borgerne på en så enkel, gennemsigtig og åben måde som muligt.

Stk. 2. Reglerne fastsættes efter forhandling med vedkommende minister, hvis de skal gælde for skoler og institutioner, der ikke hører under undervisningsministerens område.

§ 5. Loven tages op til revision i folketingsåret 2005-06.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. De i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte oplysninger omfatter karakterer m.v., som er afgivet efter den 1. juli 2002.

§ 7. I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000, ophæves § 4, stk. 2-4, og i § 7, stk. 7, 1. pkt ., udgår: », herunder reglerne i § 4, stk. 2,«.

§ 8. I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000, ophæves § 7, stk. 2-4, og i § 18, stk. 7, 1. pkt., udgår: », herunder § 7, stk. 2,«.

§ 9. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2001, som ændret ved § 13 i lov nr. 246 af 6. april 2001 og § 46 i lov nr. 343 af 16. maj 2001, ophæves § 8, stk. 3.

Stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens plan om at sikre høj kvalitet i uddannelsessystemet. Gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne skal være et væsentligt bidrag til, at:

give skoler og uddannelsesinstitutioner mulighed for at lære af og inspirere hinanden gennem dialog og spredning af gode erfaringer,

fremme skolers og institutioners bevidsthed om, hvad god kvalitet er og gennem sund konkurrence fremme udvikling på skolen eller institutionen og

give den enkelte borger mulighed for et foretage et kvalificeret valg af uddannelse, skole eller uddannelsesinstitution og for at kunne deltage med aktiv brugerindflydelse på institutionen.

Den internationale konkurrence på en lang række eksportmarkeder er væsentlig hårdere end tidligere, og det stiller høje krav til kvaliteten af uddannelsessystemet. Åbenhed og gennemsigtighed i uddannelsessystemet vil være med til at skabe stærke og udviklingsorienterede skoler og uddannelsesinstitutioner og give et bedre grundlag for at prioritere indsats og ressourcer, både på lokalt og nationalt niveau.

Det danske uddannelsessystem savner på mange niveauer gennemsigtighed og åbenhed. Det er således svært for uddannelsessøgende, forældre, der skal vælge barnets skole, og for virksomheder, der ønsker velkvalificerede medarbejdere, at finde lettilgængelig relevant information om indhold, kvalitet og niveau af givne uddannelsesudbud. Betænkning nr. 1399 af 29. december 2000, »Sammenlignelig Brugerinformation« fra Indenrigsministeriet, peger således bl.a. på behovet for yderligere åbenhed på folkeskoleområdet og de fordele, det vil give.

Regeringen ønsker at skabe bedre uddannelser bl.a. ved at højne uddannelsernes faglige niveau. og deres relevans. En øget gennemsigtighed og åbenhed skal medvirke til at nå målet.

Gennemsigtighed og åbenhed er samtidig en forudsætning for, at borgerne og virksomhederne på et mere kvalificeret grundlag frit kan vælge uddannelse og skole eller uddannelsesinstitution. En større gennemsigtighed og åbenhed vil også forbedre kvaliteten på institutionerne, fordi konkurrencen derved fremmes.

Den interne kvalitetsudvikling vil blive kvalificeret, dels fordi diskussioner og beslutninger internt på skolerne og institutionerne kan foretages på et bedre grundlag, dels fordi sammenligninger på tværs af institutioner med tiden vil komme til at være noget helt naturligt, blive reglen, hvor det nu er undtagelsen. Endelig får offentligheden, politikere og myndighederne bedre mulighed for at følge uddannelsernes og institutionernes kvalitetsudvikling.

Et åbent og gennemsigtigt uddannelsessystem understøtter desuden regeringens handlingsplan om »Bedre uddannelser« ved at tjene til at styrke det faglige niveau i ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelserne gennem det gode eksempels magt. Høj kvalitet i uddannelsessystemet er en væsentlig betingelse for et samfund med vækst, velfærd og fornyelse.

Lettilgængelig information om uddannelserne og deres nærmere indhold mv. giver også de uddannelsessøgende de bedste muligheder for at foretage et mere kvalificeret valg af uddannelse og for at vælge den rigtige uddannelse straks. Åbenhed og gennemsigtighed i uddannelsessystemet vil derfor også være med til sikre regeringens målsætning om, at de unge skal hurtigere igennem uddannelserne.

Formålet med åbenhed og gennemsigtighed rækker således langt videre end til rene sammenligninger af uddannelser, skoler og institutioner. Regeringen anser således også gennemsigtighed og åbenhed i uddannelsessystemet som en grundlæggende forudsætning for sund konkurrence mellem skoler og uddannelsesinstitutioner om at levere den bedst mulige undervisning til gavn for både den enkelte uddannelsessøgende og for samfundet samt for at inspirere til erfaringsudveksling om, hvordan god kvalitet tilvejebringes.

Lovforslaget sikrer let tilgængelig relevant information om indhold, kvalitet og niveau af givne uddannelsestilbud, og indebærer derfor, at forbuddet mod offentliggørelse af karakterer i det almene gymnasium og hf bliver ophævet.

2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at det for alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal være obligatorisk at udarbejde hjemmesider, hvor alle relevante informationer til belysning af uddannelserne og undervisningens kvalitet indgår. Det skal være obligatorisk at offentliggøre information om fagudbud, uddannelsesinstitutionens værdigrundlag og pædagogiske grundlag, læseplaner og gennemsnitskarakterer opdelt på hold og fag.

Store dele af uddannelsessektoren anvender allerede nu elektronisk formidling til offentligheden af oplysninger om skolens eller institutionens virksomhed i større eller mindre omfang, men det er ikke nødvendigvis sammenlignelige informationer, og selv om der er en del skoler og uddannelsesinstitutioner, der følger eller påtænker at følge forslagene i Indenrigsministeriets betænkning nr. 1399 af den 19. december 2000 om sammenlignelig brugerinformation, finder regeringen, at et lovinitiativ er påkrævet Det bemærkes, at betænkningen kun omhandler kommunale og amtskommunale forhold, herunder forhold uden for skole- og uddannelsesinstitutionsområdet.

Efter lovforslaget skal skoler og uddannelsesinstitutioner endvidere offentliggøre al anden information, som den enkelte skole eller institution skønner væsentlig. Kriteriet for offentliggørelse vil være, at al information, som er væsentlig for den samlede bedømmelse af uddannelsens kvalitet, skal offentliggøres.

Det må forventes, at processen med at redegøre for den enkelte institutions grundprincipper vil medføre en bevidstgørelse af uddannelsesinstitutionens ledelse, herunder en eventuel bestyrelse, og af dens personale, med hensyn til, hvad der er relevant og væsentligt for institutionens eksistens i uddannelsessektoren. På den måde vil forslaget også bidrage til at styrke institutionens ledelse af institutionen frem mod de fastsatte mål.

Som omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 4 vil Undervisningsministeriet til støtte for den enkelte skole eller uddannelsesinstitution i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre med erfaringer på området, udarbejde en vejledende hjemmeside for skoler og uddannelsesinstitutioner, som nærmere anbefaler, hvilke informationer der skal offentliggøres på hjemmesiden. Hjemmesiden forudsættes indrettet med forbindelse (»links«) til databaser med relevante regionaliserede/landsdækkende statistiske oplysninger. Indholdet af de vejledende hjemmesider forudsættes indrettet efter udannelsesområde og Rektorkollegiet vil fx kunne få indflydelse på udarbejdelsen af universiteternes hjemmesider.

Gymnasie- og hf-lovene indeholder i dag forbud mod at offentliggøre karakterer, bortset fra landsgennemsnit.

Ophævelse af denne barriere mod gennemsigtighed og åbenhed vil bidrage til, at gymnasiets interessenter - eleverne, lærerne, forældrene og amtsrådet - kan få overblik over kvaliteten af undervisningen på deres gymnasium i forhold til andre gymnasier, målt på gennemsnitskarakterer for gymnasiet under ét, på klassetrin eller inden for de enkelte fag. Herved skabes et udgangspunkt for en konstruktiv dialog om undervisning og kvalitet, idet karakteroplysningerne herefter kan indgå som et element sammen med de øvrige oplysninger, som er eller bliver offentligt tilgængelige. Af hensyn til at beskytte den enkelte elev eller studerende vil det efter reglerne i fx lov om behandling af personoplysninger og offentlighedsloven være forbudt at offentliggøre den enkeltes karakterer, men det generelle forbud mod offentlighed i uddannelseslovene ophæves med lovforslaget.

Endelig indebærer forslaget, at evalueringer af kvalitet i uddannelser og undervisning skal være offentligt tilgængelige i videre omfang end i dag. Evalueringer foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut skal offentliggøres efter reglerne herom, men også alle andre kvalitetsvurderinger skal efter forslaget gøres offentligt tilgængelige, når de er afsluttet.

Offentligt tilgængelige kvalitetsvurderinger vil skabe incitamenter for skolerne og uddannelsesinstitutionerne til at opretholde et højt kvalitetsniveau samt til at gribe ind, hvis enkelte fag eller kurser ikke lever op til den ønskede standard. Elever og studerende, der anvender mulighederne for frit valg af uddannelse og institution, vil hermed på en meget direkte måde kunne stille krav til skolerne og uddannelsesinstitutionerne om relevante fagudbud med høj kvalitet og i tilgift få mulighed for at vælge fagudbud på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås endelig at ophæve det forbud, der forhindrer, at en evalueringsrapport, der er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut, kan indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af skoler eller institutioner, og som udtrykkeligt forbyder, at en evalueringsrapport i øvrigt kan indeholde oplysninger, der kan medføre rangordning af skoler eller institutioner.

3. Høring

Lovforslaget har været til høring i en bred kreds af myndigheder og organisationer m.fl., jf. bilag 2 til lovforslaget. Forslaget blev sendt til høring den 8. februar 2002 med frist for svar til den 18. februar 2002. Endvidere har lovforslaget været tilgængeligt på internettet.

Høringssvarene viser generelt tilslutning til lovforslaget. Langt de fleste høringssvar udtrykker dog skepsis over for at offentliggøre karaktergennemsnit. Kun en enkelt høringspart - en elevorganisation - har en positiv holdning til offentliggørelse af karakterer. Kritikken går dels på, at karakterer ikke altid giver et retvisende billede af kvaliteten, og at der er risiko for inflation i karaktererne og at skoler ikke vil motivere svage elevgrupper at gå til prøve.

Endvidere udtrykkes bekymring med hensyn til tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden og de økonomiske eller administrative konsekvenser ved implementeringen af lovforslaget. Endelig gives der udtryk for, at det vil have uheldige konsekvenser for den lokale kvalitetsudvikling, hvis det skal være obligatorisk at offentliggøre interne evalueringer.

I en række høringssvar tilkendegives interesse for at assistere ved udviklingen af vejledende hjemmesider.

Høringssvarene har givet anledning til en række ændringer i de foreslåede bestemmelser og i bemærkningerne. Hertil kommer ændringer af mere lovteknisk karakter.

De væsentligste ændringer i lovteksten i forhold til høringsudgaven er, at det præciseres, at oplysningerne om gennemsnitskarakterer kun skal oplyses, hvis der er tale om grupper på mindst 3 deltagere og således, at det forudsættes, at den vejledende hjemmeside skal kunne give mulighed for at oplyse baggrundsforhold med hensyn til karaktergivningen. Endvidere fastsættes, at oplysninger om gennemsnitskarakterer eller gennemførelsesandel ikke skal opgives for elever i amtskommunale folkeskoler eller tilsvarende specialklasser, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 2. Endvidere fastsættes, at interne evalueringer ikke skal offentliggøres. Endelig foreslås ikrafttrædelsen fastsat til den 1. juli 2003, jf. bemærkningerne til § 6

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Undervisningsministeriet har allerede hjemmel til at indhente de i lovforslaget omtalte oplysninger fra institutioner i kommunalt og amtskommunalt regi og lovforslaget vurderes derfor kun i marginalt omfang at medføre økonomiske og administrative udgifter.

4.1. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner. På det kommunaløkonomiske område optages forhandlinger om de økonomiske konsekvenser efter reglerne herom, men principielt afholdes udgifterne inden for rammerne, idet det allerede udviklede koncept for Sammenlignelig Brugerinformation forudsættes at finde anvendelse i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. På det statslige område, herunder for de selvejende institutioner, forudsættes udgifterne til etablering og vedligeholdelse afholdt inden for de gældende budgetrammer

4.2. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget har ingen væsentlige administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

4.3. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget her ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Lovforslagets forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen væsentlige

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen væsentlige

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til stk. 1

Oplysningerne skal offentliggøres af institutionen af egen drift, og således, at de skal forblive offentligt tilgængelige. Det forudsættes, at denne tilstand skal opretholdes så længe de pågældende oplysninger er aktuelle og relevante i forhold til det formål, som er angivet i bestemmelsen, hvorefter borgerne enkelt og hurtigt skal kunne vurdere kvaliteten af skolens eller institutionens undervisning på grundlag af oplysningerne.

Det skal være enkelt og hurtigt at indhente oplysningerne. Der skal være tale om en hjemmeside eller en web-portal, som for det første er let at finde og for det andet er let og overskuelig at orientere sig i, således at oplysningerne, herunder ved eventuelle links til andre web-steder, hurtigt og enkelt kan bringes frem på brugerens edb-skærm.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, sikrer undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvordan en enkel, gennemsigtig og åben tilgængelighed sikres. Denne bemyndigelse tænkes anvendt, hvis der viser sig behov for en sådan nærmere regulering.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven skal omfatte al undervisning, der er reguleret ved eller i henhold til lov, og som foregår ved skoler eller uddannelsesinstitutioner, jf. tillige § 2, stk. 1, 1. punktum.

Det betyder, at loven skal omfatte alle uddannelsesområder og niveauer, hvor der er fastsat regler om undervisningens mål, indhold eller bedømmelsesmåde ved eller i henhold til lov. Loven vil for Undervisningsministeriets vedkommende omfatte undervisning i folkeskolen og alle lovregulerede uddannelser. Fx vil skoledelen af erhvervsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, det almene gymnasium, hf og de erhvervsgymnasiale uddannelser, de korte videregående uddannelser og de mellemlange videregående uddannelser være omfattet. Tilsvarende gælder produktionsskoler og brobygningsforløb inden for ungdomsuddannelserne, uddannelser i henhold til lov om åben uddannelse og uddannelsesaktiviteterne under loven om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (fx. grunduddannelse for voksne (GVU) og diplomuddannelser). Endvidere vil arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) være omfattet.

Desuden vil de frie grundskoler være omfattet, for så vidt angår undervisning og prøver, der gennemføres i henhold til bestemmelser i folkeskoleloven, eller regler udstedt i medfør heraf. Det samme gælder undervisning på de frie kostskoler for så vidt angår undervisning af undervisningspligtige elever og elever i 10. klasse.

Køkkenlederuddannelsen på husholdnings- og håndarbejdsskolerne er selvstændigt reguleret og derfor omfattet af loven. Det samme gælder husholdnings- og håndarbejdsseminariernes undervisning,

Loven vil endvidere omfatte uddannelser under andre ministerier i det omfang, uddannelserne er reguleret ved eller i henhold til lov. Det gælder for tiden bl.a. for følgende:

1. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Universiteterne m.fl.).

2. Økonomi- og Erhvervsministeriet (de maritime uddannelser på søfartsskoler og maskinmesterskoler mv., fx uddannelserne til skibsassistent, maskinmester og skibsofficerer).

3. Kulturministeriet (uddannelserne på arkitektskolerne, musikkonservatoriet, biblioteksskolen m.fl.).

4. Integrationsministeriet (sprogcentrenes undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge).

Derimod vil fx. folkehøjskoler, aftenskoler mv. og daghøjskoler efter forslaget ikke blive omfattet, da der ikke for denne undervisning er fastsat regler i henhold til lovgivningen om disse institutioner m.v., dvs. om undervisningens mål, indhold, struktur mv. Af samme grund vil fx uddannelsen af »kaospiloterne« ikke være omfattet. Det samme gælder al anden privat undervisning og private uddannelser uden statslig regulering uanset, om der ydes tilskud til aktiviteten.

Indtægtsdækket undervisningsvirksomhed vil ikke være omfattet, da undervisningen ikke er lovreguleret.

Etatsuddannelser, f.eks. Politiskolen, og undervisning på Den Kommunale Højskole vil heller ikke være omfattet, da der ikke er tale om undervisning, reguleret i lov eller i regler, fastsat i henhold til lov.

Praktik i tilknytning til uddannelserne, fx. inden for social- og sundhedsuddannelserne, pædagoguddannelsen og erhvervsuddannelserne vil heller ikke være omfattet, da undervisningen ikke foregår på skoler eller uddannelsesinstitutioner. Dog vil skolepraktik i erhvervsuddannelserne være omfattet, da denne undervisningsform foregår på skole.

Ph.d. uddannelser er ikke omfattet, da der ikke er tale om formaliseret undervisning.

Til stk. 3

Loven gælder efter forslaget ikke for forsvarets uddannelse af militært personel. Denne undtagelse gøres under hensyn til den særlige karakter af fortrolighed, som denne virksomhed er omfattet af.

Til stk. 4

Det foreslås, at loven ikke skal finde anvendelse på oplysninger, der er omfattet af lovgivningen om behandling af personoplysninger. Det kan være oplysninger om enkeltpersoner, fx lærere og elever m.v.

Til stk. 1

Bestemmelserne i § 2 indeholder en opregning af de oplysninger mv., som skoler og institutioner efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, skal gøre offentligt tilgængelige på internettet efter reglerne i loven. For kommunale eller amtskommunale institutioner kan kommunalbestyrelsen eller amtsrådet eventuelt bestemme, at institutionerne i den pågældende kommune eller amt kan anvende en fælles hjemmeside.

De oplysninger, skolerne eller uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre på internettet, er efter denne bestemmelse oplysninger om:

1. Skolens eller institutionens uddannelser, fagudbud og læseplaner mv.

Det vil sige, at der for den enkelte institution skal gives oplysning om, hvilke uddannelser og uddannelsesretninger/specialer, den aktuelt udbyder. Der skal desuden gives oplysninger om de enkelte udbudte undervisningsfag og om læseplaner, lokale undervisningsplaner, studieordninger og lignende, som er fastsat i medfør af reglerne om uddannelsen eller undervisningen.

Institutionerne skal herunder også oplyse om lokale udbud og udformninger af uddannelserne fx i form af studieordninger, lokale undervisningsplaner mv. afhængigt af de former, der er foreskrevet for de enkelte uddannelsesområder.

Kravet om, at tilgængeligheden skal omfatte fagudbud, gælder kun i det omfang, undervisningen er fagdelt, eller hvor undervisningsfag i øvrigt er beskrevet i grundlaget for undervisningen. Bestemmelsen indeholder således ikke krav om, at undervisning eller uddannelser skal være beskrevet på en bestemt måde, men kun, at de beskrivelser, som skal findes i henhold til uddannelsesreglerne, er omfattet af lovens regler om, hvad der skal være oplyst på skolens hjemmeside på internettet.

2. Skolens eller institutionens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt

Det vil sige de værdier, som skolemyndigheden/den enkelte institution lægger til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen og undervisningen. Det pædagogiske udgangspunkt fastlægger principper for eksempelvis: Valg af undervisningsformer og arbejdsformer, forholdet mellem skoleundervisning og praktik, elevernes/studerendes indflydelse på undervisningen og deres uddannelsesforløb, evalueringspraksis mv.

Mange selvejende institutioner vil have sådanne grundlæggende principper indarbejdet i deres vedtægter, eventuelt i forbindelse med formålsbestemmelsen eller på anden måde have en af bestyrelsen konfirmeret beslutning om institutionens værdigrundlag mv. På de frie kostskolers område er det fx et lovkrav, at der skal foreligge sådanne vedtagelser.

For folkeskolens vedkommende skal den enkelte skolebestyrelse efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 4 fx fastsætte principper for skolens virksomhed og fastsætte ordensregler mv. Sådanne principper vil kunne rumme oplysninger om skolens værdigrundlag, som naturligvis skal ligge inden for rammerne af folkeskolens formål.

Erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner benytter sig i stigende omfang af moderne principper eller systemer for virksomhedsledelse, hvori ofte indgår værdibaserede strategiske målsætninger mv. for institutionens virksomhed. Sådanne vil også være omfattet af bestemmelsen.

3. Skolens eller institutionens karaktergivning m.v.

Lovforslaget indebærer, at de eksisterende hindringer i lovgivningen for at offentliggøre karaktergennemsnit m.v. fjernes. Ved lovforslagets §§ 7-9 foreslås der således ophævelse af bestemmelser herom i henholdsvis lov om gymnasier, lov om kursus til højere forberedelseseksamen mv. og lov om Danmarks Evalueringscenter.

De betænkeligheder, der måtte være ved offentliggørelse af gennemsnitskarakterer m.v. ved de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner, elimineres ved, at karakteroplysningerne ikke kommer til at stå alene, men i sammenhæng med de øvrige oplysninger, som skolerne og uddannelsesinstitutionerne vil få pligt til at give, og de oplysninger, som de i øvrigt vil finde relevante.

Omfanget af pligten til at give oplysninger om karakterer m.v. er nærmere reguleret i stk. 2, jf. bemærkningerne hertil. Bestemmelsen omfatter ikke den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, der foretages for at kunne vejlede den enkelte elev og planlægge den videre undervisning.

Karaktergivning, der efter bestemmelserne i denne lov ikke er pligt til at oplyse om, kan skolen eller institutionen vælge at medtage efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 5, jf. bemærkningerne hertil.

Af hensyn til at sikre, at karakteroplysningerne giver et retvisende billede af kvaliteten af undervisningen, vil den vejledende hjemmeside, som forudsættes udarbejdet, jf. bemærkningerne til § 4, blive udformet således, at der bliver mulighed for at medtage redegørelse for sammenhænge og forudsætninger for karaktergivningen.

4. Gennemførte evalueringer af kvalitet af de uddannelser og den undervisning , der gennemføres af skolen eller institutionen

Evalueringer vil især forekomme på baggrund af skolens eller institutionens egen evaluering (selvevaluering) evt. med ekstern bistand fx til elev- og aftagerundersøgelser. Der kan være tale om evalueringer, som institutionen er forpligtet til at medvirke i, fx evalueringer, der foranstaltes af Danmarks Evalueringsinstitut.

På en række uddannelsesområder er der fastsat regler om krav til institutionernes interne kvalitetsudvikling. Det kan være regler om evaluering (fx gymnasieområdet), regler om kvalitetssikring (fx erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser) og om kontraktopfyldelse (mellemlange videregående uddannelser). I det omfang disse krav indebærer kvalitetsvurderinger af institutionens uddannelser og undervisning indebærer den foreslåede bestemmelse, at resultaterne lægges frem, når vurderingen er afsluttet.

Kvalitetsvurderinger, hvori alene udannelsesinstitutionens ansatte har medvirket til vurderinger af de ansattes egen undervisning m.v., og oplysninger om en enkelt lærers undervisning, vil ikke være omfattet af pligten til offentliggørelse. Dette sker for at kunne give gode vilkår for den uformelle løbende udvikling af undervisningen, således at der tages hensyn til, at en intern kvalitetsproces har de bedste vilkår for at udvikle sig som et element i institutionens egen kvalitetsforbedring, når skolen eller institutionen frit kan gennemføre processen, uden pligt til offentliggørelse af evalueringen. Undtagelsen vedrørende oplysninger om en enkelt lærers vurdering skyldes tilsvarende et hensyn til ikke at opstille hindringer for, at sådanne evalueringer gennemføres på lokalt initiativ.

Bestemmelsen er ikke en hindring for, at skolen eller institutionen af egen drift offentliggør sådanne evalueringer i medfør af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår oplysninger til offentligheden om skolens eller institutionens evalueringspraksis sker offentliggørelse efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2.

5. Andet, som skolen eller institutionen finder væsentligt for belysning af kvaliteten af skolens eller institutionens undervisning.

Uddannelsesinstitutionen skal offentliggøre al anden information, som den finder væsentlig for belysningen af kvaliteten af skolens eller institutionens undervisning.

Dette kunne være de oplysninger, der er nævnt i Indenrigsministeriets vejledning til Sammenlignelig Brugerinformation 2001, og som ikke er dækket af nr. 1-4. Dvs. en række grundoplysninger om institutionen (adresse, klassetrin og spor, tilbud efter skoletid), elever m.v. og medarbejdere/lærere (antal, klassekvotient, alder, profil), bygninger og lokaler (skolens bygninger, handicaptilgængelighed, undervisningsmiljøvurdering, inventar, pc-udstyr, skolens trafiksikkerhed).

Uddannelsessystemet rummer en stor mangfoldighed af forskellige uddannelser og det vil derfor ikke være muligt udtømmende at angive alle de oplysninger, som skoler og institutioner skal eller bør gøre offentligt tilgængeligt på internettet. Det foreslås derfor, at skolerne eller uddannelsesinstitutionerne selv må skønne, hvad de finder relevant.

Det følger af institutions- og uddannelseslovgivningen i øvrigt, om det er den daglige leder, bestyrelsen eller en anden beslutningstager, som har kompetence til at afgøre, hvad skolen eller institutionen finder relevant.

Som omtalt i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 4 vil Undervisningsministeriet foranstalte, at der udarbejdes en vejledende hjemmeside med eksempler på relevante oplysninger og den måde, hvorpå offentliggørelse vil kunne ske under hensyn til opnåelse af størst mulige sammenlignelighed. Da lovforslaget er underkastet lovovervågning, jf. § 5, skal Undervisningsministeriet nærmere følge, hvordan skoler og institutioner anvender bestemmelsen i praksis og, hvis det måtte vise sig nødvendigt med yderligere regulering, da at gennemføre en lovrevision på dette punkt.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse regulerer nærmere de oplysninger om karakterer, som skolerne eller institutionerne skal give.

Det foreslås, at der gives oplysning om gennemsnit af:

1) afsluttende karakterer

2) andre karakterer i det omfang, der har medvirket ekstern censur ved bedømmelsen, dvs. prøver og eksaminer.

Ved en afsluttende karakter forstås en karakter, der gives, når et fag eller et uddannelsesforløb er afsluttet efter reglerne om uddannelsen. En afsluttende karakter kan være en prøve- eller eksamenskarakter, en årskarakter eller en standpunktskarakter eller en sammenfattende karakter bestående af en eller flere af disse typer.

De karakterer, der er tale om, er karakterer, som afgives efter lovgivningen om de pågældende uddannelser.

Den foreslåede afgrænsning vil medføre, at de karakterer, der skal gives oplysning om, er karakterer, hvor grundlaget for karaktergivningen i forvejen er fastsat i reglerne om de pågældende uddannelser. Afgrænsningen har bl.a. den betydning, at der kun skal oplyses karaktergennemsnit, fordelt på uddannelsestrin og fag, når det er relevant i forhold til reglerne om uddannelserne. Herved opnås et grundlag for at karakteroplysningerne kan sammenstilles og sammenholdes i de sammenhænge, hvor sammenlignelighed vil være relevant. Resultater fra den løbende bedømmelse af eleverne, der foretages for at vejlede eleven og for den videre planlægning af undervisningen, skal derfor ikke offentliggøres.

I nogle tilfælde afsluttes undervisningen ikke med en karakter efter en talskala. Der kan være tale om betegnelsen »Bestået/Ikke Bestået« eller lignende udtryk. I disse tilfælde foreslås det, at skolen skal anføre procentandelen af, hvor mange der har opnået en bedømmelse, hvormed præstationen er anerkendt.

Ved svendeprøver i erhvervsuddannelserne gives der i flere tilfælde på grundlag af en talkarakter betegnelse som: »Gennemført«, »Vel udført«, »Bronze« eller lignende. Her vil talkarakteren kunne lægges til grund for gennemsnitsberegningen.

I det omfang undervisning ikke giver anledning til karaktergivning af den art, som er omfattet af bestemmelsen, er der efter forslaget ingen pligt for skolen eller institutionen til at oplyse resultater af interne prøver eller af bedømmelser, hvor der hverken er anvendt karakterer eller andre af de bedømmelsesformer, som bestemmelsen omfatter. I så fald er institutionen frit stillet og kan bringe oplysningerne efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 5. Oplysningerne om karakterer m.v. skal være tilgængelige, så snart de endelige bedømmelsesresultater foreligger, således at beregningerne af gennemsnit eller procentandel kan foretages.

Gennemsnit for færre end 3 deltagere vil ikke skulle offentliggøres af hensyn til at undgå eventuel genkendelighed af deltagere i undervisningen. Det foreslås, at gennemsnitskarakterer og gennemførelsesprocenter ikke skal oplyses for elever i amtskommunal folkeskole og tilsvarende specialklasser. Det betyder, at gennemsnitskarakterer m.v. ikke skal oplyses for børn og unge, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte og hvor undervisningen gives som en amtskommunal foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2, i form af amtskommunale folkeskoler, herunder observationsskoler, særlige skoler eller behandlingshjem eller i form af specialklasser i den kommunale folkeskole.

Til stk. 1

Lovforslagets § 2, stk. 1, indebærer, at de skoler og institutioner, der er omfattet af loven, skal sørge for at udarbejde en hjemmeside, der indeholder de krævede oplysninger.

Princippet vil være, at det er »skoleejerne«, der skal sørge for at opfylde pligten med hensyn til at lægge oplysninger på internettet. For uddannelser, der udbydes på og varetages af kommunerne, henholdsvis amtskommunerne eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, vil det være henholdsvis kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, der skal sørge for, at oplysningerne offentliggøres på internettet. For folkeskolen vil det være vedkommende kommune, der har forpligtelsen, og for gymnasieskolen og hf vil det være amtsrådet. Det vil være kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, der beslutter, om den enkelte skole eller institution skal lægge sine oplysninger på kommunens eller amtskommunens, henholdsvis Hovedstadens Sygehusfællesskabs´ hjemmeside eller internetportal som en fælles indgang til alle kommunens, amtskommunens eller sygehusfællesskabets skoler og institutioner. Det forudsættes, at beslutningerne herom træffes under hensyn til den almindelige kompetencefordeling, som er fastlagt i styrelsesreglerne på de respektive skole- og institutionsområder.

Når der er tale om en selvejende institution, er den ansvarlige myndighed bestyrelsen på institutionen. Tilsvarende gælder for statsinstitutioner, hvor der er en bestyrelse som øverste myndighed for institutionen.

På de fleste uddannelsesområder har myndighederne eller institutionerne allerede hjemmesider, hvor en del af forslagets informationskrav er opfyldt eller let vil kunne opfyldes.

Til stk. 2

Der foreslås ikke ved lovforslaget fastsat særlige regler om tilsyn med, om de ansvarlige myndigheder, skoler og institutioner, jf. ovenfor, opfylder pligten til at give oplysninger på internettet efter denne lov. Dette tilsyn forudsættes varetaget inden for rammerne af den allerede gældende institutions- og uddannelseslovgivning.

Det forudsættes herved, at institutionerne har en selvstændig interesse i at gennemføre lovens intentioner på bedst mulig måde, og at de almindelige tilsynsbestemmelser med mulighed for at give pålæg i den respektive lovgivning er tilstrækkelig effektive i de tilfælde, hvor forudsætningen måtte vise sig ikke at holde stik. Lovens krav om at lægge oplysninger ud på internettet har derfor heller ikke karakter af egentlige tilskudsbetingelser for institutioner, der modtager statstilskud, med deraf følgende mulighed for sanktioner mod tilskuddet. Skulle det mod forventning vise sig, at institutionerne ikke overholder lovens krav, vil dette spørgsmål blive overvejet ved den kommende lovrevision. Dette forhold vil indgå i lovovervågningen, jf. § 5.

Bestemmelsen indebærer en hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om formen for oplysningernes tilgængelighed på internettet. Reglerne kan kun fastsættes med henblik på, at oplysningerne om uddannelser og undervisning er offentligt tilgængelige for borgerne på en så enkel, gennemsigtig og åben måde som muligt.

Reglerne skal fastsættes efter forhandling med vedkommende minister, såfremt de skal gælde for undervisning mv. uden for undervisningsministerens område.

Bestemmelsen agtes ikke anvendt umiddelbart. Bestemmelsen åbner mulighed for at foretage nærmere regulering, hvis udviklingen gør det påkrævet eller hensigtsmæssigt.

Som omtalt i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger vil der blive udarbejdet vejledende hjemmesider, der skal kunne anvendes direkte af skoleejerne/institutionerne eller bruges som inspiration. Ved at anvende den vejledende hjemmeside skal skolen eller institutionen kunne få sikkerhed for, at lovens krav om enkel, gennemsigtig og åben information er opfyldt.

En vejledende hjemmeside kan bidrage til, at målet med loven hurtigere nås, fordi der skabes genkendelighed. Følger institutionerne en fælles udformning, forbedres muligheden for aggregering af data, hvorved sammenligneligheden øges. En vejledende hjemmeside skal indeholde de oplysninger, der er anført i loven, eller som efterfølgende angives nærmere i en bekendtgørelse med hjemmel i § 4. Der kan vise sig behov for forskellige vejledende hjemmesider til forskellige institutionstyper.

Den vejledende hjemmeside på fx det kommunale og amtskommunale område kan lægge sig op ad den model, der er angivet i Indenrigsministeriets vejledning fra 2001 om Sammenlignelig Brugeinformation suppleret med de informationer, som lovforslaget kræver. Det arbejde, som på dette område allerede er udført i samarbejde med bl.a. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, vil således blive nyttiggjort i forbindelse med lovforslagets gennemførelse.

Det er hensigten, at hjemmesiden så vidt muligt kommer til at indeholde forbindelser (»links«) til centrale databaser således, at det bliver muligt på en enkel og hurtig måde at kombinere de enkelte skolers og institutioners oplysninger med tilsvarende landsdækkende statistiske data m.v.

Undervisningsministeriet vil straks efter lovforslagets vedtagelse optage drøftelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på, at de krævede oplysninger i lovforslaget kan indgå i de skabeloner og vejledninger, der er udarbejdet som led i »Sammenlignelig Brugerinformation« på de kommunale områder, og som er udsendt til kommuner og amter i februar 2002.

Der vil desuden blive udarbejdet vejledende hjemmesider for andre uddannelsesområder med selvejende institutioner. Brugerinformation vil her indgå som inspiration med henblik på at fremme sammenlignelighed på tværs af institutioner.

Som led i lovovervågningen, jf. § 5, vil Undervisningsministeriet følge, hvordan skoler og institutioner opfylder kravene i loven.

Udgangspunktet er, at institutionerne må gives en rimelig tidshorisont til at finde det rigtige informationsniveau og formen herfor.

Lovforslaget underkastes lovovervågning. Det foreslås. at undervisningsministeren tager loven op til revision i folketingsåret 2005-06, på baggrund af de erfaringer, som indhøstes i mellemtiden.

Det er af stor betydning, at skoler og institutioner hurtigt kommer i gang med at foretage den nye og systematiske oplysning i overensstemmelse med bestemmelserne i loven. Mange institutioner har allerede hjemmesider, hvor mange af oplysningerne allerede er tilgængelige.

Men selv om de fleste institutioner allerede har hjemmesider og mange allerede er stærkt engageret i arbejdet med Sammenligelig Brugerinformation, foreslås det, at loven først træder i kraft den 1. juli 2003, så skoler og institutioner gives mulighed for at indfase lovens virkninger i en rimelig arbejdsplanlægning. Det vil imidlertid være ønskeligt, at skoler og institutioner gør oplysningerne tilgængelige for borgerne så snart, som det er praktisk muligt uanset det forskudte ikrafttrædelsestidspunkt. De vejledende hjemmesider forudsættes derfor udarbejdet og udsendt hurtigt efter lovens vedtagelse.

Bestemmelsen om karakteroplysninger skal gælde for karakterer, som er afgivet efter den 1. juli 2002, men for gymnasiet og hf kan offentliggørelsen først ske efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2003, jf. §§ 7 og 8.

Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, i lov om gymnasiet m.v., og § 7, stk. 2 og 3, i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., blev indsat ved henholdsvis § 1, nr. 3, og § 2, nr. 2, i lov nr. 444 af 14. juni 1995 om ændring af lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

Bestemmelserne i § 4, stk. 4, i lov om gymnasiet m.v. og § 7, stk. 4, i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. blev indsat ved henholdsvis § 16 og 17 i lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks Evalueringsinstitut. I konsekvens heraf blev der samtidig foretaget ændringer i henholdsvis § 4, stk. 2, i gymnasieloven og § 7, stk. 2, i hf-loven.

De bestemmelser, som foreslås ophævet, fastslår, at oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en gymnasieskole, kursus til hf eller ved studieforberedende enkeltfagskursus er fortrolige og ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen, dog således, at Danmarks Evalueringsinstitut kan forlange oplysningerne til brug for evalueringer.

Om lov nr. 444 af 14. juni 1995 om ændring lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. henvises til FT 1994- 95, 1975, 2240, 5950, 6061. Tillæg A 1209, Tillæg B 586, Tillæg C 447.

Bestemmelsen i § 8, stk. 3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut foreslås ophævet. I denne bestemmelse er der fastsat begrænsninger for indholdet af evalueringsinstituttets evalueringsrapporter, der går ud på, at disse ikke må indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold, eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af institutioner, bortset fra landsgennemsnit. Endvidere fastsætter bestemmelsen, at arbejdsmateriale vedrørende disse oplysninger er underlagt fuldstændig tavshedspligt.

Hvis bestemmelsen ophæves, vil der for disse oplysninger alene gælde de regler om fortrolighed, som følger af offentlighedsloven og lov om behandling af personoplysninger samt den øvrige almindelige lovgivning - dog med den modifikation efter § 8, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut om, at internt materiale, som en institution i forbindelse med en evaluering afgiver til evalueringsinstituttet, først vil blive offentligt tilgængeligt, når evalueringen er afsluttet og evalueringsrapporten er offentliggjort. Dette sker af hensyn til de bedst mulige arbejdsforhold under evalueringsarbejdet.

Om forslag til lov om Danmarks Evalueringsinstitut henvises til FT 1998-99: 1788, 6097, 6354. Tillæg A 2061, Tillæg B 608, Tillæg C 545.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 4. - - - Rk. 3. Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole eller grupper af skoler, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige, jf. dog stk. 4. § 7. I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.754 af 8. august 2000, ophæves § 4, stk. 2-4, og i § 7, stk. 7, 1. pkt., udgår: », herunder reglerne i § 4, stk. 2,«. Rk. 4. Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen. Rk. 5. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer. Rk. 6. § 7. - - - Rk. 7. Stk. 2-6 . - - - Rk. 8. Stk. 7 . En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler, herunder reglerne i § 4, stk. 2, eller meddelte påbud. Undervisningsministeriet kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministeriets skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i stk. 6 om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om Rk. 9. 1) - 4) - - - Rk. 10. Stk. 8-9 . - - - Rk. 11. § 7. - - - Rk. 12. Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på et kursus, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov, eller grupper af sådanne kurser, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen. § 8. I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000, ophæves § 7, stk. 2-4, og i § 18, stk. 7, 1. pkt., udgår: », herunder § 7, stk. 2,«. Rk. 13. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer. Rk. 14. § 18. - - - Rk. 15. Stk. 2-6 . - - - Rk. 16. Stk. 7 . En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke overholder fastsatte regler, herunder § 7, stk. 2, eller meddelte påbud. Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at kurset opfylder kravet i stk. 6 om uafhængighed og forvaltning af kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om Rk. 17. 1) - 4) - - - Rk. 18. Stk. 8 . - - - Rk. 19. § 8. - - - Rk. 20. Stk. 2. Evalueringsinstituttet offentliggør alle evalueringsrapporter og orienterer offentligheden om sin aktivitet. Instituttet afgiver ved årets afslutning en beretning om årets aktivitet. Stk. 3. Evalueringsrapporter må ikke indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af institutioner, bortset fra landsgennemsnit. Arbejdsmateriale vedrørende de i 1. pkt. nævnte oplysninger er undergivet ubetinget tavshedspligt hos evalueringsinstituttet. § 9. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2001, med senere ændringer, ophæves § 8, stk. 3. Stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 3 og 4. Rk. 21. Stk. 4. Evalueringsinstituttets sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort, jf. stk. 1. Rk. 22. Stk. 5. Når evalueringsinstituttet til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

Gældende formulering Lovforslaget

§ 4. - - -

Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole eller grupper af skoler, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige, jf. dog stk. 4. § 7. I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.754 af 8. august 2000, ophæves § 4, stk. 2-4, og i § 7, stk. 7, 1. pkt., udgår: », herunder reglerne i § 4, stk. 2,«.

Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.

§ 7. - - -

Stk. 2-6 . - - -

Stk. 7 . En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler, herunder reglerne i § 4, stk. 2, eller meddelte påbud. Undervisningsministeriet kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministeriets skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i stk. 6 om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) - 4) - - -

Stk. 8-9 . - - -

§ 7. - - -

Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på et kursus, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov, eller grupper af sådanne kurser, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen. § 8. I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000, ophæves § 7, stk. 2-4, og i § 18, stk. 7, 1. pkt., udgår: », herunder § 7, stk. 2,«.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.

§ 18. - - -

Stk. 2-6 . - - -

Stk. 7 . En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke overholder fastsatte regler, herunder § 7, stk. 2, eller meddelte påbud. Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at kurset opfylder kravet i stk. 6 om uafhængighed og forvaltning af kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) - 4) - - -

Stk. 8 . - - -

§ 8. - - -

Stk. 2. Evalueringsinstituttet offentliggør alle evalueringsrapporter og orienterer offentligheden om sin aktivitet. Instituttet afgiver ved årets afslutning en beretning om årets aktivitet. Stk. 3. Evalueringsrapporter må ikke indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af institutioner, bortset fra landsgennemsnit. Arbejdsmateriale vedrørende de i 1. pkt. nævnte oplysninger er undergivet ubetinget tavshedspligt hos evalueringsinstituttet. § 9. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2001, med senere ændringer, ophæves § 8, stk. 3. Stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 3 og 4.

Stk. 4. Evalueringsinstituttets sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort, jf. stk. 1.

Stk. 5. Når evalueringsinstituttet til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

Bilag 2

Bilag 2 Organisationer m.v., der har været hørt over lovforslaget AMU-Sammenslutningen Amtsrådsforeningen Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark (AOF) Børne- og Kulturchefforeningen Børnerådet Danmarks Elevorganisation (DEO) Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Handelsskoleforening Danmarks Landboungdom Danmarks Lærerforening Danmarks Skolelederforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Familielandbrug Dansk Folkeoplysnings Samråd Dansk Friskoleforening Dansk Magisterforening Dansk Oplysningsforbund (DOF) Dansk Sygeplejeråd Dansk Teknisk Lærerforbund Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Danske Produktionsskolers Lærerforening Danske Studerendes Fællesråd De Danske Landboforeninger De samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Det Centrale Handicapråd Efterskolernes Lærerforening Efterskolernes Sekretariat Elevorganisationerne på SOSU-området Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutskolernes Skolelederforening Ergoterapeutskolernes Rektorforsamling Erhvervsskolernes Elevorganisation Ernærings- og husholdningsøkonomforening Danmarks Evalueringsinstitut Finanssektorens Arbejdsgiverforening Folkehøjskolernes Forening Folkeligt Oplysningsforbund (FOF) Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) Foreningen af Daghøjskoler i Danmark (FDD) Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler Foreningen af private selvejende gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter Foreningen af studenterkursusrektorer Foreningen af Danske Landbrugsskoler Foreningen af Folkehøjskoler Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler Foreningen af Produktionsskoler Foreningen til Fremme af Landbrugselevernes Rettigheder Forstanderforeningen (VUC) Forstanderkredsen for Produktionsskoler Frederiksberg Kommune Frie Grundskolers Fællesråd Frie Grundskolers Lærerforening Frie Kostskolers Fællesråd Frit Oplysningsforbund (FO) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Fysioterapeuternes skolelederforsamling Fællesrådet for Den frie Ungdomsuddannelse Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Gymnasieskolernes Rektorforening Handelsskolernes Bestyrelsesforening Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening Handelsskolernes Lærerforening Kommunernes Landsforening Københavns Kommune Landsforbundet af Voksen- og ungdomsundervisere (LVU) Landsforeningen af Opholdssteder Landsforeningen af Ungdomsskoleledere Landsforeningen Ungdomsringen Landsorganisationen i Danmark (LO) Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Landssammenslutningen af Kursusstuderende Landssammenslutningen af Moderate Studenter Liberalt Oplysningsforbund (LOF) Ligestillingsrådet Lærerseminariernes Bestyrelsesforening Lærerseminariernes Rektorforsamling Lærerstuderendes landskreds Nævnet for Etnisk Ligestilling Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening Pædagogseminariernes Rektorforsamling Pædagogstuderendes Landsråd Rektorforsamlingen for Ingeniørhøjskolerne Rektorforsamlingen ved de Sociale Højskoler Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne Rådet for Etniske Minoriteter Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Skole og Samfund Sygeplejestuderendes Landsråd Teknisk Skoleforening Udviklingscentret for folkeoplysning og voksenundervisning Erhvervsakademirådet Erhvervsuddannelsesrådet Folkeskolerådet Landbrugsuddannelsesrådet Rådet for de mellemlange videregående uddannelser Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne Udannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne

Versioner

1. 2002-03-20