Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00178@2002-03-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3

I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (selvejeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000, som ændret ved lov nr. 246 af 6. april 2001, lov 286 af 25. april 2001 og lov nr. 345 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 22 a, som indsat ved lov nr. 246 af 6. april 2001, ophæves.

2. Overskriften til § 22 a: » Sociale klausuler « og § 22 a , som indsat ved lov nr. 286 af 25. april 2001, ophæves, og i stedet indsættes:

» § 22 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 22, stk. 1.

§ 22 b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«.

3. I § 27 g, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 27 d«: », jf. dog stk. 13 og 14«.

4. I § 27 g indsættes som stk. 13 og 14 :

» Stk. 13 . De stiftende institutioner samt eventuelle institutioner, der efterfølgende har tilsluttet sig den i stk. 4 og 5 nævnte aftale, jf. stk. 9, kan, når der er mindre end 1 år tilbage af overgangsperioden, beslutte at ansøge undervisningsministeren om, at perioden forlænges i op til 3 år. Ministeren godkender forlængelsen af overgangsperioden, i det omfang CVU et fortsat lever op til de i § 27 d, stk. 2, nævnte forudsætninger for godkendelsen.

Stk. 14. Forlængelse af overgangsperioden efter stk. 13 kan gentages én gang.«.

5. § 27 h affattes således:

» § 27 h. Bestyrelsen for et CVU skal nedsætte et udviklingsråd, der har til opgave at rådgive bestyrelsen om det i § 27 b nævnte samarbejde om udviklingsopgaver og om forskningstilknytning. Rådet sammensættes af personer med kvalifikationer og erfaring inden for forskning og udvikling, herunder lærere fra CVU et, videnskabelige medarbejdere fra forskningsinstitutioner, som CVU et har samarbejdsaftaler med, samt af personer fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud og udviklingsopgaver retter sig mod.

Stk. 2. Bestyrelsen nedsætter ét eller eventuelt flere rådgivende udvalg, der har til opgave at sikre, at aftagernes ønsker til CVU ets efter- og videreuddannelsestilbud og udviklingsopgaver i relation til områdets offentlige og private virksomheder opsamles, koordineres og kommer til CVU ets kundskab. Udvalgene sammensættes efter nærmere bestemmelse i CVU ets vedtægt bredt med repræsentanter for det regionale arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud retter sig til.«.

6. I § 27 i ophæves 2 . og 3. pkt.

7. Efter § 34 indsættes :

» § 34 a. Bestemmelserne i loven, bortset fra § 5, stk. 2, og § 26, og regler fastsat med hjemmel i loven gælder for Danmarks forvaltningshøjskole.

Stk. 2. I tilfælde af institutionens ophør optager undervisningsministeren forhandlinger med kommunerne om anvendelsen af forvaltningshøjskolens nettoformue opgjort pr. 31. december 2002.

Stk. 3. De tjenestemænd, der gør tjeneste ved forvaltningshøjskolen, opretholder ansættelsesforholdet til staten under udførelse af tjeneste ved institutionen.

Stk. 4. Staten udbetaler lønninger til de tjenestemænd, der er nævnt i stk. 3, og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Stk. 5. Forvaltningshøjskolen refunderer de lønninger, der udbetales i henhold til stk . 4. Udgifterne til pension fordeles mellem staten og institutionen efter forholdet mellem den del af pensionsalderen, som er optjent indtil den 1. januar 1982, og i tiden efter denne dato.

§ 34 b. Bestemmelserne i loven, bortset fra kapitel 9, og regler fastsat med hjemmel i loven gælder for Skovskolen.

Stk. 2. Skovskolen kan efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse:

1) Yde godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed samt give tilskud til befordring, kost og logi til kursister på skovarbejderuddannelsen.

2) Opkræve gebyr ved afmelding og udeblivelse fra kurser i skovarbejderuddannelsen og gebyr for deltagelse i skovarbejderkurser.

3) Opkræve betaling for kost og logi.«.

Lov nr. 133 af 25. marts 1981 om Danmarks forvaltningshøjskole ophæves.

Lov nr. 393 af 22. maj 1996 om Skovskolen ophæves.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. CVU erne skal ændre deres vedtægter i overensstemmelse med bestemmelserne i § 27 h i selvejeloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, inden funktionsperioden for medlemmer af de rådgivende udvalg efter § 27 h i selvejeloven, der er i funktion ved lovens ikrafttræden, udløber i henhold til vedtægterne.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2 i lov nr. 133 af 25. marts 1981 om Danmarks forvaltningshøjskole udpeger undervisningsministeren med virkning fra 1. juli 2002 en ny bestyrelse for institutionen. Bestyrelsen sammensættes efter § 8 i selvejeloven. Bestyrelsen fastsætter i overensstemmelse med § 7 i selvejeloven en vedtægt for institutionen, der træder i kraft den 1. januar 2003. Tidspunktet for udløb af bestyrelsens funktionsperiode skal fremgå af vedtægten.

Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i en af de i § 2 eller § 3 nævnte love, bortset fra bekendtgørelse nr. 456 af 10. juni 1996 om styrelsen af Skovskolen, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af selvejeloven eller anden lov.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan yde tilskud til Danmarks forvaltningshøjskole og Skovskolen til de direkte undervisningsudgifter. Dette gælder dog ikke, hvis der efter anden lovgivning ydes tilskud til disse udgifter. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget indeholder følgende hovedforslag:

1) Styrkelse af frivilligheden i dannelsen af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er).

2) Forenkling af bestemmelserne om råd og udvalg i et CVU.

3) Den særlige lovgivning om Danmarks forvaltningshøjskole og Skovskolen ophæves, og institutionerne omfattes af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (selvejeloven).

1.1. Styrkelse af frivilligheden i CVU-dannelserne

Baggrund

2001 har for institutionerne for mellemlang videregående uddannelse (MVU) været præget af processen hen imod dannelse af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) i henhold til CVU-loven (lov nr. 482 af 31. maj 2000). Loven tilføjede et kapitel om CVU er til selvejeloven. Denne strukturreform på MVU-institutionsområdet tilstræber at skabe regionalt forankrede og økonomisk og fagligt bæredygtige institutioner med et fagligt bredt udbud af grund-, efter- og videreuddannelse.

Der er nu godkendt 18 CVU er og forhåndsgodkendt fem på baggrund af regionale drøftelser blandt de ca. 75 MVU-institutioner under Undervisningsministeriet og deres dialog med amtskommunerne om henlæggelse af sygepleje- og radiografuddannelse. De amtskommunale uddannelser udbydes på ca. 25 uddannelsesinstitutioner under amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Fra amtskommunernes side foreligger der positive tilkendegivelser om deltagelse i CVU-samarbejde fra 12 af de 14 amtskommuner. Tilkendegivelserne omfatter på nuværende tidspunkt i CVU-godkendelsesprocessen indgåede driftsoverenskomster, udkast til driftsoverenskomst, hensigtserklæringer om henlæggelse og indgåede netværksaftaler om flerårsaftaleprogram.

10 af de godkendte og ét af de forhåndsgodkendte CVU er er såkaldte »kerne-CVU er«, dvs. CVU er, der får udlagt aktiviteter fra afdelinger ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). De 10 godkendte kerne-CVU er har fået udlagt efter- og videreuddannelsesafdeling/-aktiviteter fra DPU og er blevet anmodet om at indgå udlægningsaftale herom med DPU. Udlægning til det forhåndsgodkendte kerne-CVU vil blive gennemført i tilknytning til godkendelsen af CVU et.

Der er med CVU-dannelserne skabt grundlag for at fastholde et stærkt regionalt udbud af videregående grund-, efter- og videreuddannelse i alle dele af landet, herunder også uden for de store byer. Det vil gøre det muligt at decentralisere flere opgaver og kompetencer til institutionerne, ligesom det vil sætte institutionerne i stand til at gennemføre effektiviseringer. Sektoren står desuden over for at kunne realisere de uddannelses- og udviklingsmæssige perspektiver i strukturreformen.

CVU-modeller

Der er i henhold til lovgivningen tre måder, som et CVU kan etableres på:

a) Ubetinget CVU baseret på partnerskab : En CVU-godkendelse kan gives til en selvejende institution, der er resultat af en sammenlægning mellem flere institutioner.

b) Ubetinget CVU, enkeltstående institution : En CVU-godkendelse kan i visse tilfælde gives til en enkeltstående MVU-institution med tilstrækkelig tyngde, faglig bredde og udviklingspotentiale, evt. i forbindelse med henlæggelse af amtslig uddannelse.

c) Betinget CVU : Loven indeholder endelig en mulighed for, at institutionerne kan træffe en principiel beslutning om at indgå i et CVU, men med en særlig fortrydelsesret, således at en institution inden for en overgangsperiode på højst fem år kan trække sig ud af fællesskabet igen, hvis den måtte ønske det. Modellen består i, at to eller flere selvejende institutioner stifter en ny selvejende institution, som undervisningsministeren godkender som CVU efter en vurdering af, hvad de stiftende institutioner vil kunne tilføre et sådant fællesskab. Denne betingede CVU-godkendelse tilbagekaldes, medmindre de stiftende institutioner senest efter en aftalt periode på højst fem år er sammenlagt med den nye institution (CVU et). Godkendelsen baseres på den forudsætning, at de kvalitative krav til CVU-dannelsen indfries gennem de stiftende institutioners arbejde hen imod en sammenlægning, og institutionerne forudsættes dermed at varetage både egne og de øvrige institutioners interesser med henblik på den kommende sammenlægning. Når de stiftende institutioner gennemfører sammenlægningen - hvad enten dette sker ved udløbet af den aftalte periode eller tidligere - opnår de status som partnere i et ubetinget CVU i overensstemmelse med et vedtægtsudkast, som ministeren har forhåndsgodkendt allerede i forbindelse med den betingede CVU-godkendelse.

Med hensyn til de til dato godkendte og forhåndsgodkendte CVU er er der i henholdsvis otte, otte og syv tilfælde anvendt etableringsmodel a, b og c. Af de i alt 11 kerne-CVU er er fire ubetingede CVU er og syv betingede CVU er.

Det er regeringens opfattelse, at velfungerende CVU er skabes af institutioner, der er motiverede for det. Regeringen mener derfor, at det er helt afgørende, at CVU-dannelserne bygger på et reelt frivillighedsprincip. Allerede i forbindelse med vedtagelsen af CVU-loven pegede Venstre og Det Konservative Folkeparti på vigtigheden af, at strukturreformen på MVU-området skal bygge på, at de enkelte institutioner finder sammen i et juridisk forpligtende samarbejde, der blandt andet er kvalificeret til at løfte efter- og videreuddannelsesforpligtelserne. Man lagde vægt på, at det skal være op til de enkelte institutioners ledelser at afgøre, om og hvornår man er parat til at indgå i egentlige sammenlægninger, eller om man ønsker at satse på et forpligtende netværkssamarbejde mellem selvstændige institutioner.

I syv af de CVU-initiativer, der er taget til dato, har de involverede institutioner som anført ovenfor forbeholdt sig den fortrydelsesret, som selvejelovens betingede CVU-model giver. Lovforslaget respekterer, at formålet i CVU-loven med dannelsen af betingede CVU er fortsat er at lede frem til en ubetinget CVU-dannelse. Regeringen ønsker imidlertid samtidig at sikre, at institutionernes frie valg af fremtidig strategi accepteres, hvad enten strategien baserer sig på sammenlægning snarest eller videreførelse af det betingede CVU.

På denne baggrund fremsættes dette lovforslag for at styrke frivillighedsprincippet i CVU-lovgivningen gennem en indførelse af forlængelsesmulighederne i forhold til lovens bestemmelser om betinget godkendte CVU er. Da det betingede CVU grundlæggende efter selvejeloven er dannet som en midlertidig institution, der er baseret på en forudsætning om et stadigt tættere samarbejde om opgaveløsningen, styrkes frivillighedsprincippet inden for denne grundlæggende forudsætning ved, at den midlertidige periode kan forlænges i op til to gange tre år, således at den midlertidige periode samlet set højst vil kunne udstrækkes til en varighed på 11 år.

1.2. Forenkling af bestemmelser om råd og udvalg i CVU er

I forbindelse med den daværende regerings forlig med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om det oprindelige CVU-lovforslag (lovforslag nr. L 187 (Folketinget 1999-2000)) blev der fremsat og vedtaget ændringsforslag, der medførte en højere grad af regulering af rådsstrukturen ved CVU er.

Det blev således et krav, at de obligatoriske udviklingsråd, der skal rådgive CVU ets ledelse om og koordinere samarbejdet om udviklingsbasering og forskningstilknytning, frem for at være besat med forsknings- og udviklingskyndige repræsentanter for centerets lærerpersonale og med videnskabeligt personale ved forskningsinstitutioner, som centeret har samarbejdsaftaler med, samt med relevante fagpersoner fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud retter sig til, skulle have et flertal af lærere og studerende fra CVU et.

Det blev derudover et krav, at de obligatoriske efter- og videreuddannelsesudvalg, der skal rådgive om behovet for efter- og videreuddannelsestilbud og udviklingsopgaver blandt aftagerne i regionen, frem for at være udpeget af repræsentanter for aftagerne m.v. skulle have en paritetisk sammensætning mellem personer udpeget af studiebestyrelser og lærere i CVU et og personer udpeget af aftagere og dimittendorganisationer.

Endelig blev der indsat krav om dels råd for de studerende, dels såkaldte fælles råd bestående af medarbejdere og studerende i lige forhold på partnerniveau.

Venstre og Det Konservative Folkeparti stemte imod de nævnte ændringsforslag.

Regeringen finder, at de nævnte ændringer til det oprindelige CVU-lovforslag er udtryk for en uhensigtsmæssig detailregulering, ligesom de fornuftige hensigter med, at udviklingsråd og efter- og videreuddannelsesudvalg er obligatoriske råd ved CVU er - nemlig at etablere formelle kanaler for omverdenens ønsker og ideer til CVU ets virksomhed i betydeligt omfang er forringet gennem de krav til organernes sammensætning, der blev indsat i loven. Regeringen finder dog, at den ret, de studerende fik til at etablere råd på partnerniveau ud over retten på CVU-niveau efter selvejelovens § 26 a er velbegrundet og bør opretholdes under hensyn til, at de studerende ofte vil føle deres primære tilhørsforhold til selve uddannelsesstedet.

1.3. Forvaltningshøjskolen og Skovskolen overflyttes til Undervisningsministeriet

Baggrund

Danmarks forvaltningshøjskole og Skovskolen blev ved kongelig anordning af 27. november 2001 flyttet til Undervisningsministeriet fra henholdsvis Finansministeriet og Miljø- og Energiministeriet. Det er hensigten at godkende de to institutioner som selvejende institutioner efter selvejeloven og dermed lade dem blive omfattet af de regler, der gælder for uddannelser, institutionsledelse og finansiering i Undervisningsministeriet.

Med vedtagelsen af lov om videreuddannelsessystemet for voksne og lov om mellemlange videregående uddannelser er der skabt rammer for fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsesforløb, så unge og voksne opnår bedre udnyttelse af deres kvalifikationer og mulighed for fortsat opkvalificering. Et vigtigt element heri er muligheden for at gå ind i videreuddannelsessystemet ud fra niveauer bestået i grunduddannelsessystemet og muligheden for, at der kan ske en så fleksibel meritgivning som muligt i uddannelsesinstitutionernes regi.

Der er hermed åbnet nye muligheder for at anerkende de to institutioners videregående uddannelser dels i det ordinære uddannelsessystem, dels i videreuddannelsessystemet.

Selvejelovens ledelsesmodel giver vide rammer for, hvordan en institution kan indrette sin styrelse. Modellen forudsætter, at der etableres en ansvarlig ledelse i form af en bestyrelse med et flertal af udefra kommende medlemmer og en ansat leder med ansvar over for bestyrelsen. Af loven fremgår en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem bestyrelse og den daglige leder og eventuelle rådgivende organer.

Ved godkendelse efter selvejeloven får en institution fordelene af lovens institutionsform og dens fleksibilitet med hensyn til blandt andet kapitalforvaltning og bygningsadministration. Dette giver ledelsen de administrative og økonomiske beføjelser, der er nødvendige for, at institutionen kan fungere med dynamik og handlekraft.

Danmarks forvaltningshøjskole

Danmarks forvaltningshøjskole blev etableret som en selvejende institution ved lov i 1963. Institutionens nuværende lovgrundlag er lov nr. 133 af 25. marts 1981 (lovforslagets bilag 2). Ifølge loven er institutionens formål at varetage efteruddannelse af personale, der varetager forvaltningsmæssige opgaver i den offentlige sektor, samt at fremme undersøgelser og formidling af erfaring inden for dette område.

Forvaltningshøjskolen er en selvejende institution, som ledes af en bestyrelse, der er beskikket af finansministeren, repræsenterende aftagere og personaleorganisationer. De nærmere regler for instititionens virksomhed er fastlagt i en vedtægt, der er godkendt af finansministeren. Institutionens udgifter dækkes gennem dels offentlige tilskud, der har været ligeligt fordelt mellem staten og Den Kommunale Momsfond, dels kursusafgifter og andre indtægter.

Danmarks forvaltningshøjskole udbyder i dag efter- og videreuddannelse inden for administration og ledelse til den offentlige sektor i hele landet. Institutionen udbyder otte videreuddannelser: Statonom, diplomstudiet i offentlig administration, diplomstudiet i offentlig ledelse, den tværfaglige sociale videreuddannelse, inkassouddannelsen, skatterevisoruddannelsen, socialformidleruddannelsen samt en masteruddannelse inden for skat/revision. Herudover udbyder institutionen 13 lederuddannelser og ca. 200 kurser. Forvaltningshøjskolen fastlægger selv de udbudte uddannelsers formål, længde, indhold og adgangs- og eksamenskrav.

Institutionens omsætning forventes i 2001 at blive ca. 135 mio. kr., hvoraf det nuværende offentlige tilskud på 30,2 mio. kr. udgør 22 pct. Den største del af institutionens omsætning, ca. 55 pct., kommer fra indtægtsdækket virksomhed i form af korte kurser, konferencer og konsulentydelser.

Forvaltningshøjskolen er en netværksbaseret institution med en relativt lille fast medarbejderstab og begrænset lokalekapacitet i København. Hertil kommer et stort antal eksternt tilknyttede undervisere. Institutionen udbyder sine uddannelser landsdækkende og opretter hold efter behov ved at leje lokaler på andre uddannelsesinstitutioner og kursuscentre.

Lovforslaget skal blandt andet ses på baggrund af forvaltningshøjskolens ønske om, at den videreuddannelse, som institutionen udbyder, kommer til indgå i og dermed supplere videreuddannelsessystemet under Undervisningsministeriet. Institutionens uddannelser er i dag ikke anerkendt på linie med uddannelserne under Undervisningsministeriet og giver derfor ingen formel studie- eller erhvervskompetence. Dette er ikke hensigtsmæssigt i en tid, hvor der stilles store krav til fleksibilitet og mobilitet, og hvor den øvrige del af uddannelsessystemet har klare kompetenceniveauer.

Skovskolen

Skovskolen er en statsinstitution. Skolen blev dannet i 1963, hvor den statslige skovarbejderuddannelse og skovfogedaspirantuddannelserne samledes i en ny institution. Institutionens nuværende lovgrundlag er lov nr. 393 af 22. maj 1996 (lovforslagets bilag 3). Institutionen er et landsdækkende uddannelsescenter for skovbrug, landskabsforvaltning og beslægtede fagområder. Skovskolen har til opgave at varetage undervisning, herunder pædagogisk udvikling og rådgivning inden for institutionens område.

Skovskolen ledes i henhold til bekendtgørelse nr. 456 af 10. juni 1996 om styrelsen af Skovskolen af en bestyrelse og en forstander. Institutionens udgifter dækkes dels af en rammebevilling på finansloven, dels af taxametertilskud, dels af indtægter fra kursusvirksomhed og andre indtægter.

Skovskolen uddanner henholdsvis skov- og landskabsingeniører og skovarbejdere i henhold til lov om Skovskolen. Institutionen er endvidere godkendt til at udbyde hovedforløbet af erhvervsuddannelsen til skov- og landskabsfagtekniker i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsen gennemføres for tiden i samarbejde med syv tekniske skoler, der forestår grundforløbet. Herudover udbyder Skovskolen naturvejlederuddannelsen som en efteruddannelse efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen.

Skov- og landskabsingeniøruddannelsen finansieres af en rammebevilling, mens erhvervsuddannelsen til skov- og landskabsfagtekniker finansieres ved taxametertilskud. Skovarbejderuddannelsen er en efteruddannelse, der finansieres af en rammebevilling. Naturvejlederuddannelsens finansiering sker efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen. Endelig gennemføres forpraktik for forststuderende ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole samt kursusvirksomhed, specialopgaver og konsulentvirksomhed inden for skov- og landskabsområdet. Disse aktiviteter finansieres som indtægtsdækket virksomhed.

Den overvejende del af aktiviteterne gennemføres i Nødebo og ved en afdeling, Eldrupgård, ved Løvenholm på Djursland. Herudover gennemføres kurser rundt omkring i landet med Skovskolens rullende afdelinger samt på kursusejendomme.

Skovskolen har indgået et forpligtende samarbejde med Forskningscentret for Skov & Landskab og Institut for Økonomi, Skov og Landskab på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, der benævnes Center for Skov, Landskab og Planlægning. Samarbejdet omfatter undervisning, formidling, forskning og rådgivning om skov, landskab og planlægning.

Institutionens omsætning var i 2000 ca. 54 mio. kr., hvoraf det offentlige tilskud udgjorde 23,1 mio. kr. i rammebevilling, ca. 12,5 mio. kr. i taxametertilskud og ca. 3,3 mio. kr. i andre aktivitetstilskud. Ca. 13 pct. af indtægten kommer fra indtægtsdækket virksomhed.

Den fredskovspligtige jord, som Skovskolen i Nødebo ligger på og i dag lejer, udmatrikuleres og overdrages af Skov- og Naturstyrelsen sammen med bygningerne til Undervisningsministeriet for, at de senere kan overgå til Skovskolen i forbindelse med institutionens overgang til selveje. Med baggrund i Aktstykke nr. 109 af 11. december 1996 er der indgået en lejeaftale med Løvenholmfonden om ejendommen Eldrupgård og en samarbejdsaftale om brug af Løvenholmfondens skove og naturarealer til øvelses- og demonstrationsaktiviteter. Staten har i 2000 finansieret opførsel af nye bygninger på ejendommen Eldrupgaard. Disse overgår til fonden efter 30 år.

2. Lovforslagets indhold i hovedtræk

2.1. Forslag om udvidelse af den betingede CVU-model

Regeringen finder, at der bør være friere adgang for institutionerne til at fortsætte CVU-samarbejdet uden at gennemføre sammenlægningen, hvis et betinget godkendt CVU-samarbejde fungerer og er i stand til at leve op til de kvalitative mål m.v., som er forudsat ved CVU-godkendelsen, og institutionerne ønsker en forlængelse, også selvom den oprindeligt aftalte overgangsperiode står over for at udløbe.

Der åbnes konkret op for, at de institutioner, der har stiftet et betinget godkendt CVU, når der er et år tilbage af den aftalte overgangsperiode, kan aftale, at perioden forlænges i op til tre år. Undervisningsministeren godkender forlængelsen, i det omfang forudsætningerne i øvrigt for den betingede CVU-godkendelse fortsat er opfyldt. Der kan senere aftales yderligere forlængelse for en ny treårig periode.

Regeringen ønsker også, at der bliver skabt ro om den fase, som strukturreformen nu går ind i. Den lange etablerings- og godkendelsesproces for CVU er har haft fokus på de organisatoriske forhold, lederfunktioner, vedtægter, økonomi osv. CVU erne har nu overstået den indledende etableringsfase. Arbejdet med de indholdsmæssige aktiviteter, herunder konsekvenserne ved udlægning af afdelinger fra Danmarks Pædagogiske Universitet, er igangsat samtidig med, at der i de kommende år både skal sigtes på bedre uddannelser og effektiviseringer i hele uddannelsessektoren. Institutionerne skal have arbejdsro til at høste frugterne af den hidtidige indsats ved nu at udnytte muligheden for at skabe øget kvalitet, volumen og effektivitet i opgaveløsningen.

Forslaget om en ændring af loven respekterer, at de allerede stiftede betingede CVU er baserer sig på juridisk forpligtende aftaler mellem selvstændige retssubjekter (selvejende institutioner).

Forslaget indeholder på denne baggrund nogle betingelser, der skal være opfyldt for, at adgangen til at forlænge overgangsperioden for betingede CVU er kan tages i anvendelse:

· Der skal være enighed mellem alle parter i aftalen om det betingede CVU.

· Der kan tidligst tages stilling til spørgsmålet om eventuel forlængelse, når der er et år tilbage af den oprindeligt aftalte overgangsperiode.

· Undervisningsministeren skal påse, at forudsætningerne i øvrigt for den betingede CVU-godkendelse fortsat er opfyldt.

For en uddybning af de enkelte betingelser henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

2.2. Råd og udvalg ved CVU er

Det foreslås, at selvejelovens § 27 h ændres i overensstemmelse med det oprindelige CVU-lovforslag, og at kravet i § 27 i om etablering af fælles råd ophæves. Det medfører ikke, at der ikke fortsat kan oprettes fælles råd på de enkelte partnere i CVU et, men det er nu op til de enkelte institutioner selv at beslutte, om de ønsker dette.

2.3. Forvaltningshøjskolen og Skovskolen inddrages i selvejeloven

Med lovforslaget foreslås, at forvaltningshøjskolen og Skovskolen overgår til selveje i henhold til selvejeloven. Samtidig ophæves lov om Danmarks forvaltningshøjskole og lov om Skovskolen.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændring i institutionernes virksomhed, finansiering og uddannelsesudbud i 2002.

Godkendelsen efter selvejeloven indebærer, at:

· Uddannelserne skal godkendes efter Undervisningsministeriets uddannelsesregler.

· Institutionens nuværende udbud af uddannelser skal godkendes af Undervisningsministeriet.

· Institutionen får mulighed for at blive godkendt til at udbyde andre uddannelser på lige fod med Undervisningsministeriets øvrige uddannelsesinstitutioner.

· Institutionen får mulighed for at indgå i et CVU.

· Institutionen skal ledes af en bestyrelse med et flertal af udefra kommende medlemmer efter selvejelovens regler.

· Institutionen overgår til taxameterstyrede bevillinger.

· Institutionen vil blive underlagt ændrede regnskabs- og revisionsvilkår.

· Institutionen vil kunne fortsætte den indtægtsdækkede virksomhed som hidtil.

Forvaltningshøjskolens uddannelsesudbud er fortrinsvis efter- og videreuddannelse, hvor uddannelserne retter sig mod personer i erhverv. Uddannelserne udbydes derfor hovedsageligt på deltid. Indplaceringen af uddannelserne vil ske i henhold til lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet for voksne) med statonomuddannelsen på VVU-niveau og fire uddannelser inden for offentlig ledelse, offentlig administration, inkasso og tværfaglig social videreuddannelse på diplomniveau.

Herudover udbyder forvaltningshøjskolen socialformidleruddannelsen, der ligeledes er en deltidsuddannelse, som bygger videre på ansøgernes erhvervserfaring, men hvor slutniveauet svarer til socialrådgiveruddannelsen. Uddannelsen berettiger således også til samme jobfunktion efter endt uddannelse. Det samme gør sig gældende for skatterevisoruddannelsen, der ligeledes er en længerevarende deltidsuddannelse. Uddannelsernes indplacering i uddannelseslovgivningen overvejes i øjeblikket.

Skovskolen udbyder to grunduddannelser: Skov- og landskabsingeniøruddannelsen og erhvervsuddannelsen til skov- og landskabfagstekniker.

Skov- og landskabsingeniøruddannelsen med tilhørende adgangskursus blev evalueret i 1997/98, og institutionen har efterfølgende ændret uddannelsen, så den i niveau og struktur svarer til Undervisningsministeriets diplomingeniøruddannelse. Uddannelsen er for nylig blevet tilpasset, så den i indhold og niveau lever op til kravene til en professionsbacheloruddannelse. Det er forventningen, at Skovskolen vil kunne øge optaget på denne uddannelse, der både er eftertragtet og har gode beskæftigelsesmuligheder. Institutionen afsøger samtidig muligheder for udvikling af en ny videregående uddannelse inden for park- og anlægsområdet svarende til de ændringer, der sker på beskæftigelsesområdet.

Erhvervsuddannelsen til skov- og landskabsfagtekniker er en godkendt erhvervsuddannelse under Undervisningsministeriet, og uddannelsen har fået en ny bekendtgørelse med virkning fra 1. januar 2001.

Disse to grunduddannelser kan derfor umiddelbart indplaceres i henhold til Undervisningsministeriets uddannelsesregler og taxametertilskudsregler.

Skovarbejderuddannelsen og naturvejlederuddannelsen er begge efteruddannelser. Skovarbejderuddannelsen er overført i eksisterende form til Undervisningsministeriet. Der vil efterfølgende blive taget stilling til, under hvilken uddannelseslov den skal indplaceres. Naturvejlederuddannelsen videreføres indtil videre efter finansieringsaftale med Skov- og Naturstyrelsen. Der vil efterfølgende blive taget stilling til uddannelsens indhold og indplacering.

Opretholdelsen af et landsdækkende udbud af godkendte uddannelser skal fremover ses i sammenhæng med muligheden for at etablere Centre for Videregående Uddannelse. Med disse er der nu som nævnt under 1.1. skabt mulighed for at danne regionalt baserede, fagligt bredere uddannelsesinstitutioner med sammenhængende grund-, efter- og videreuddannelse. CVU-loven tilsigter en decentraliseret regionalisering gennem den under 1.1. nævnte udlægning af afdelingerne fra DPU (tidligere Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagoghøjskole) til CVU er.

Det vil således ikke være i overensstemmelse med CVU-lovens intentioner på længere sigt at opretholde de to institutioner som monopoliserede landsdækkende videreuddannelsesinstitutioner.

I det omfang, der ikke bliver opbygget faglige miljøer til at varetage de to institutioners uddannelssudbud på andre godkendte uddannelsesinstitutioner, vil Danmarks forvaltningshøjskole og Skovskolen dog fortsat kunne udbyde landsdækkende godkendte uddannelser som udlagt undervisning. Godkendelse af udlagt undervisning vil i disse tilfælde ske efter en konkret vurdering

3. Hørte myndigheder m.v.

Et udkast har været sendt til høring hos CVU Rektorforsamlingen, Lærerseminariernes Rektorforsamling, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne, Rektorforsamlingen for Teknika, Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen, Ergoterapeutskolernes Skolelederforsamling, Fysioterapeutskolernes Skolelederforsamling, Rektorkollegiet, Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening, Ankerhus Seminarium, Suhr s Seminarium, Danmarks forvaltningshøjskole, Skovskolen, Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser, Voksenuddannelsesrådet, Danske Studerendes Fællesråd, Moderate Studenter, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Forbundet af Offentligt Ansatte, Dansk Arbejdsgiverforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Socialpædagogernes Landsforbund, Danmarks Lærerforening, Landsforeningen for Socialpædagoger, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Magisterforening, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Børne- og Kulturchefforeningen og Rigsrevisionen. Forslaget har desuden været ad elektronisk vej sendt til offentlig høring på www.uvm.dk .

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Med forvaltningshøjskolens overgang til taxameterstyring fra og med 2003 vil udgifter, der tidligere har været afholdt af Den Kommunale Momsfond, skulle afholdes af staten, idet tilskuddet til forvaltningshøjskolen herefter udbetales af Undervisningsministeriet. Der vil derfor blive optaget forhandlinger med de kommunale organisationer om regulering af det kommunale bloktilskud svarende til bidraget fra Den Kommunale Momsfond. Beløbet vil fra 2003 og frem være i størrelsesordenen ca. 12 mio. kr. årligt.

Skovskolen kan udbyde naturvejlederuddannelsen for Skov- og Naturstyrelsen samt adgangspraktik for forststuderende for landbohøjskolen på brugerbetalte vilkår, således at institutionen får dækket sine udgifter derved og således, at betingelserne ikke nødvendigvis opfylder de krav, der stilles til udbud på indtægtsdækkede vilkår.

Skovskolen får mulighed for at overtage de bygninger, de i dag anvender, efter selvejelovens generelle principper. Ved indbetaling af overdragelsessummen - svarende til 50 pct. af den offentlige vurdering til staten fragår institutionens udgifter til tinglysning af ejerskiftet og til tinglysning af pant i ejendommene i et omfang svarende til overdragelsessummen.

I forbindelse med godkendelse af uddannelserne efter Undervisningsministeriets regler vil de studerende ved de to institutioner, der opfylder betingelserne herfor, få mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte og Statens Voksenuddannelsesstøtte i henhold til gældende regler. Det forventes ikke, at dette medfører væsentlige merudgifter, og udgifterne forventes at ligge inden for den nuværende budgetteringsramme.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Intentionen med lovforslaget om at styrke frivillighedsprincippet i CVU-processen ved at øge muligheden for at anvende den betingede CVU-model kan medføre en øget anvendelse af denne end hidtil forudsat. Undervisningsministeriets samlede institutionsmæssige administration (økonomisk og juridisk tilsyn, revision m.v.) er mere omfattende i forbindelse med betingede CVU er end i forbindelse med ubetingede CVU er.

For Undervisningsministeriet, for forvaltningshøjskolen og for Skovskolen medfører forslaget en række opgaver i forbindelse med institutionernes overgang til selvejeloven. På sigt vil omlægningen have en neutral administrativ virkning, da administrative lettelser på økonomiadministrationen modvirkes af opgaver i forbindelse med tilsyn og revision.

Det administrative merarbejde i forbindelse med lovforslaget og de efterfølgende opgaveomlægninger afholdes inden for Undervisningsministeriets samlede ramme.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen konsekvenser for miljøet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslagets forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget medfører kommunale mindreudgifter på ca. 12 mio. kr. Forslaget medfører statslige merudgifter på ca. 12 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Meradministration ved øget anvendelse af betinget CVU-model

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1 og 2

Bestemmelserne retter en fejl, der skyldes samtidig behandling af to lovforslag.

Til nr. 3 og 4

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under 1.1. og 2.1.

En aftale om stiftelse af et betinget CVU indeholder en pligt for aftaleparterne til hver især senest efter et nærmere angivet antal år (ikke over fem) at lægge sig sammen med en samtidigt stiftet CVU-institution med henblik på en endelig godkendelse af den sammenlagte institution som CVU. Ønsker en stiftende institution ikke længere at realisere sammenlægningen, kan den beslutte at opsige aftalen.

Den helt grundlæggende betingelse for, at overgangsperioden i en aftale om et betinget CVU kan forlænges ud over fem år, er, at der skal være enighed mellem alle aftalens parter. Stiftelsesaftalerne er bindende aftaler mellem selvstændige retssubjekter, og da nogle parter kan have lagt afgørende vægt på netop spørgsmålet om overgangsperioden, vil perioden ikke ensidigt kunne ændres af enkelte institutioner. Parter i aftalen om et betinget CVU udgøres i første række af de institutioner, der har stiftet CVU et, jf. selvejelovens § 27 g, stk. 1 (»de stiftende institutioner«). Derudover kan der være tale om eventuelle andre institutioner, der efterfølgende har sluttet sig til aftalen på lige fod med de stiftende institutioner.

Selve CVU et er ikke part i aftalen, og det er derfor formelt set ikke et krav, at CVU ets bestyrelse tiltræder de øvrige institutioners eventuelle aftale om en forlængelse af overgangsperioden. Man skal dog være opmærksom på, at medlemmerne af CVU ets bestyrelse har ladet sig udpege til bestyrelsen, ligesom CVU ets rektor er blevet ansat, ud fra en forudsætning om institutionens overgang til ubetinget CVU senest ved udløbet af den oprindeligt aftalte periode. På denne baggrund samt af hensyn til de aktiviteter, de enkelte institutioner har overdraget til CVU et at forestå, vil det være tilrådeligt, at der også indhentes samtykke fra denne personkreds til en aftale om forlængelse af perioden.

Beslutning om forlængelse af fristen træffes af bestyrelsen for den enkelte institution med samme formkrav som selve beslutningen om at indgå/tilslutte sig stiftelsesaftalen, herunder krav om kvalificeret flertal i henhold til institutionens vedtægt.

Kan der ikke nås til enighed om en ændring af aftalen, vil det være den gældende aftale, der regulerer de enkelte institutioners handlemuligheder, herunder muligheden for eventuelt at opsige aftalen.

De gældende aftaler forhindrer, at institutioner, der er part i en aftale om et betinget CVU, f.eks. kan spekulere i at opretholde et for stort forbrug på de øvrige institutioners bekostning og samtidig - i kraft af aftalen - kræve den endelige sammenlægning gennemført imod de øvrige institutioners ønske. Selvejeloven stiller således krav om, at aftalen skal sikre, at institutionernes indbyrdes kapitalforhold ikke forrykkes i den betingede periode. Det indgår i Undervisningsministeriets standardaftale, som har dannet grundlag for de konkrete aftaler, at parterne ikke uden de øvrige parters samt selve CVU ets godkendelse kan foretage økonomiske dispositioner af usædvanlig art, eller som kan medføre en forrykkelse af det indbyrdes kapitalforhold. Det indgår herudover, at hvis en stiftende institution gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser efter aftalen, kan de øvrige parter forlange, at den misligholdende part straks udtræder af aftalen. De tilbageværende institutioner vil kunne beslutte at forlænge den betingede overgangsperiode under de almindelige betingelser herfor.

Undervisningsministeriet vil også være selvstændigt forpligtet til at sikre, at en sammenlægning ikke tynges af en eventuel økonomisk nødlidende deltager. Ministeriet kan ud fra sædvanlige hensyn medvirke til en økonomisk rekonstruktion af en sådan institution, således at CVU et kan starte på et økonomisk forsvarligt grundlag.

Betingelsen om, at der tidligst kan tages stilling til spørgsmålet om en eventuel forlængelse af overgangsperioden for et betinget CVU, når der er et år tilbage af den oprindeligt aftalte overgangsperiode, skal sikre, at fokus for de stiftende institutioner og CVU et i den kommende tid forbliver på indholdet og de kvalitative muligheder i CVU-projektet frem for at blive forskudt tilbage til selve stiftelsesgrundlaget, jf. herved de almindelige bemærkninger. Den enkelte institutions afgørelse af, om man eventuelt helt ønsker at udtræde af fællesskabet, vil som hidtil kunne ske på et hvilket som helst tidspunkt, indtil sammenlægning er sket, naturligvis med respekt af stiftelsesaftalens opsigelsesbestemmelser.

I forhold til de i alt syv betingede CVU er, der er indgået aftale om til dato (de seks er godkendt, og ét er forhåndsgodkendt, af Undervisningsministeriet), er der aftalt følgende om overgangsperioden:

· Sammenlægning efter senest to år to tilfælde.

· Sammenlægning efter senest tre år ét tilfælde.

· Sammenlægning efter senest fire år ét tilfælde.

· Sammenlægning efter senest fem år tre tilfælde.

I disse tilfælde vil der altså kunne træffes beslutning i henhold til den foreslåede bestemmelse efter henholdsvis et, to, tre eller fire år.

Undervisningsministeren har i henhold til det nuværende lovgrundlag pligt til at tilbagekalde en betinget CVU-godkendelse, enten hvis CVU et efter en samlet vurdering ikke lever op til forudsætningerne for godkendelsen, jf. § 27 d, stk. 3, eller hvis ministeren vurderer, at de stiftende institutioner ikke i tilstrækkeligt omfang varetager CVU ets fælles formål, jf. § 27 g, stk. 8. Det vil med forslaget som i dag være en forudsætning, at det betingede CVU i overgangsperioden er i stand til at varetage de opgaver, der følger med CVU-godkendelsen, på fuldt tilfredsstillende måde og med den nødvendige kvalitet. På denne baggrund er det en betingelse for at forlænge perioden, at undervisningsministeren påser, at forudsætningerne i øvrigt for den betingede CVU-godkendelse fortsat er opfyldt.

De stiftende institutioner har i dag en almindelig adgang til at revidere stiftelsesaftalen vedrørende det betingede CVU. Det forudsætter dog undervisningsministerens godkendelse, hvilket primært er begrundet i, at ændringerne kan forrykke forudsætningerne for selve CVU-godkendelsen. I det omfang parterne i forbindelse med en beslutning om i henhold til den foreslåede bestemmelse at forlænge overgangsperioden også finder behov for at genforhandle andre elementer af stiftelsesaftalen, skal ministeren derfor i første række påse, at forudsætningerne for CVU-godkendelsen ikke i kraft af disse ændringer forrykkes så meget, at godkendelsen ikke vil kunne bevares. Hvis ministeren finder at kunne godkende ændringerne i aftalegrundlaget, må ministeren på dette nye grundlag også godkende forlængelsen af overgangsperioden.

Adgangen til at forlænge overgangsperioden kan - under tilsvarende betingelser som beskrevet ovenfor tages i anvendelse til en forlængelse på yderligere tre år.

Som nævnt kan nye institutioner efter de i dag gældende regler efterfølgende - i enighed med de stiftende institutioner og med undervisningsministerens godkendelse - slutte sig til en aftale om stiftelse af et betinget CVU. Denne adgang er endnu ikke blevet anvendt, men ministeren vil i forbindelse hermed alene kunne godkende, at overgangsperioden for sådanne institutioner udløber senest samtidig med overgangsperioden for de øvrige institutioner. Tilsvarende indeholder selvejeloven i § 27 j, stk. 1, 2. pkt., mulighed for, at ministeren under visse betingelser kan pålægge de stiftende institutioner af et betinget CVU at optage en ny institution i aftalen med samme tidspunkt for udløb af overgangsperioden som de øvrige institutioner.

Med gennemførelsen af dette lovforslag vil det fortsat gælde, at eventuelle nye institutioner, der skal tilslutte sig en stiftelsesaftale hvad enten det sker efter aftale med de stiftende institutioner eller efter ministerens pålæg til de stiftende institutioner er begrænset af de øvrige institutioners aftale med hensyn til spørgsmålet om overgangsperiode. Institutionen vil dog også skulle være enig i en eventuel efterfølgende beslutning om forlængelse af perioden, jf. ovenfor.

Endelig indeholder loven i dag mulighed for, at institutioner kan opnå en betinget tilslutning til et i øvrigt ubetinget CVU i enighed med de institutioner, der stifter CVU et ved sammenlægning, eller hvis det sker efterfølgende i enighed med CVU et. Der er til dato ikke godkendt sådanne tilslutningsaftaler. På baggrund af modellens begrænsede praktiske relevans der formentlig blandt andet skyldes, at enkeltstående institutioner har mulighed for at indgå alle mulige former for samarbejdsaftaler med et CVU og således ikke behøver at lade sig begrænse af bestemmelserne i lovens § 27 g er adgangen til en sådan betinget tilslutning ikke omfattet af forslagets mulighed for at forlænge overgangsperioden ud over de fem år.

Alle de betinget godkendte CVU er, der er godkendt til dato, er »kerne-CVU er«, dvs. CVU er, der får udlagt aktiviteter fra afdelinger ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i alt syv. Det har været en betingelse for udlægning fra DPU, at CVU et både omfatter udbud af læreruddannelse og pædagoguddannelse. Et betinget kerne-CVU, der kun har ét lærer- eller ét pædagogseminarium i kredsen af stiftende institutioner, vil miste grundlaget for kerne-CVU-godkendelsen, hvis en af disse institutioner skulle vælge at udtræde af CVU et i konsekvens af en manglende enighed blandt de stiftende institutioner om den betingede periodes varighed. Det ville i givet fald betyde, at der skulle ske en omplacering af den afdeling, som CVU et har fået udlagt fra DPU.

Til nr. 5 og 6

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under 1.2. og 2.2.

Udviklingsrådene bør fortsat kunne udvikle sig hurtigt og dynamisk over tid, hvorfor rådenes nærmere sammensætning ikke forudsættes at fremgå af institutionernes vedtægter. Med forslagets formulering vil det ikke være udelukket, at studerende bliver medlemmer af udviklingsrådene, men de vil modsat i dag skulle opfylde kravet om forsknings- og udviklingskyndighed.

Den nærmere sammensætning af efter- og videreuddannelsesudvalgene vil fortsat skulle fremgå af CVU ernes vedtægter.

Til nr. 7

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under 1.3. og 2.3.

Ad § 34 a, stk. 2

I tilfælde af institutionens ophør som selvejende institution vil der blive optaget forhandling med kommunerne om anvendelse af institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 2002, jf. den gældende § 6 i lov om Danmarks forvaltningshøjskole. En del af denne formue hidrører fra midler fra Den Kommunale Momsfond. Undervisningsministeren forhandler på statens vegne.

Anvendelse af en eventuel yderligere nettoformue vil ske i overensstemmelse med bestemmelsen i selvejelovens § 5, stk. 1, hvorefter formuen anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse.

Ad § 34 a, stk. 3-5

Hermed videreføres bestemmelser fra lov om Danmarks forvaltningshøjskole om aflønning af statstjenestemænd ved Danmarks forvaltningshøjskole.

Ad § 34 b, stk. 2

Bestemmelsen bibeholder den hjemmel, som Skovskolen har i dag til afholde udgifter i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste m.m. og opkræve gebyrer i forbindelse med skovarbejderuddannelsen. Institutionen får således mulighed for at videreføre de eksisterende ordninger, indtil ordningerne er indpasset i Undervisningsministeriets lovgivning.

Til stk. 2

Den nye affattelse af selvejelovens §§ 27 h og 27 i træder med loven i kraft den 1. januar 2003, men godkendte CVU er kan vente med at indarbejde ændringerne vedrørende udviklingsråd og efter- og videreuddannelsesudvalg i vedtægterne indtil senest det tidspunkt, hvor udpegningsperioden for efter- og videreuddannelsesudvalgenes medlemmer udløber i henhold til CVU ets vedtægt (i henhold til Undervisningsministeriets standardvedtægter to år efter nedsættelsen). Standardvedtægterne indeholder ikke bestemmelser om faste udpegningsperioder for medlemmer af udviklingsrådene.

Til stk. 3

Da funktionsperioden for den siddende bestyrelse udløber den 1. juli 2002, foreslås det, at undervisningsministeren udpeger en ny bestyrelse for forvaltningshøjskolen i overensstemmelse med den overordnede bestemmelse i selvejelovens § 8. Denne nye bestyrelses funktionsperiode er fra den 1. juli 2002 og indtil et tidspunkt, der fastsættes nærmere i den vedtægt, som bestyrelsen udarbejder i overensstemmelse med selvejelovens bestemmelser. Denne vedtægt skal godkendes af undervisningsministeren og træde i kraft den 1. januar 2003.

Til stk. 5

Med overgangen til selvejeloven og godkendelse af uddannelserne efter Undervisningsministeriets regler overgår forvaltningshøjskolen og Skovskolen til taxameterstyrede bevillinger på lige fod med andre institutioner under Undervisningsministeriet. Det er intentionen, at forvaltningshøjskolens og Skovskolens uddannelser skal omfattes af de gældende bestemmelser i selvejeloven eller i uddannelseslovene. Indtil dette er sket, kan der ydes tilskud til uddannelsesaktiviteten efter denne bestemmelse.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (selvejeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000, som ændret ved lov nr. 246 af 6. april 2001, som ændret ved lov nr. 286 af 25. april 2001 og lov nr. 345 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:

§ 22 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 22, stk. 1. 1. § 22 a, som indsat ved lov nr. 246 af 6. april 2001, ophæves.

Sociale klausuler § 22 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. 2. Overskriften til § 22 a: » Sociale klausuler « og § 22 a , som indsat ved lov nr. 286 af 25. april 2001, ophæves, og i stedet indsættes: » § 22 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 22, stk. 1.

Sociale klausuler

§ 22 b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«.

§ 27 g. To eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner, der udbyder professionsrettet mellemlang eller kort videregående uddannelse, kan med undervisningsministerens godkendelse stifte en ny selvejende institution efter § 3, der samtidig godkendes som CVU efter § 27 d. Godkendelsen sker på betingelse af, at de stiftende institutioner senest efter en 5-årig overgangsperiode sammenlægges med CVU et efter bestemmelsen i § 5 a. Efter udløbet af den 5-årige overgangsperiode skal CVU et efter sammenlægning med de stiftende institutioner godkendes endeligt efter § 27 d. 3. I § 27 g, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 27 d«: », jf. dog stk. 13 og 14.«.

Stk. 2. Vedtægten for CVU et skal indeholde bestemmelse om, at undervisningsministeren kan bestemme, at CVU et skal opløses, herunder sammenlægges efter § 5 a med et andet CVU, hvis betingelsen ikke opfyldes, eller hvis godkendelsen tilbagekaldes efter stk. 8 eller § 27 d, stk. 3.

Stk. 3. Efter stiftelsen ydes alle tilskud efter kapitel 5 samt § 27 b, stk. 4, til CVU et. Tilskuddene skal anvendes til brug for de enkelte institutioner og til fælles formål. Undervisningsministeren yder dog ikke grundtilskud efter § 14, stk. 1, til CVU et.

Stk. 4. Undervisningsministeren godkender en aftale mellem de stiftende institutioner for overgangsperioden, hvori der navnlig skal være taget stilling til

1) ledelsen af CVU et,

2) ansvars- og opgavefordelingen mellem CVU et og de stiftende institutioner,

3) de økonomiske forhold mellem de stiftende institutioner indbyrdes og i forhold til CVU et, herunder spørgsmålet om eventuelle kapitalindskud, og

4) retsstillingen, hvis en eller flere af de stiftende institutioner ikke sammenlægges med CVU et eller i øvrigt opsiger aftalen.

Stk. 5. Aftalen skal sikre, at de stiftende institutioner kan videreføre deres drift, og at deres indbyrdes kapitalforhold ikke forrykkes. Ministeren kan udforme en standardaftale, som kan fraviges efter ministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 6. De stiftende institutioner skal varetage institutionens egne interesser som uddannelsesinstitution og CVU ets interesser.

Stk. 7. Godkendelsen efter stk. 1 kan inden udløbet af den 5-årige overgangsperiode ændres til en ubetinget godkendelse efter § 27 d, hvis en eller flere af de stiftende institutioner sammenlægges med CVU et efter bestemmelsen i § 5 a.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelsen efter stk. 1 inden overgangsperiodens udløb, hvis ministeren vurderer, at de stiftende institutioner ikke i tilstrækkeligt omfang varetager CVU ets fælles formål.

Stk. 9. Med undervisningsministerens godkendelse kan en uddannelsesinstitution, der udbyder professionsrettet mellemlang videregående uddannelse, opnå samme forhold til et CVU som stiftende institutioner efter stk. 1-6.

Stk. 10. For CVU er omfattet af stk. 1-9 udarbejdes ud over regnskaber for de enkelte institutioner, jf. kapitel 6, et konsolideret regnskab.

Stk. 11. Bestemmelserne i § 8, stk. 3, nr. 2-4, og stk. 4, finder ikke anvendelse i forbindelse med udlejningsforhold mellem de stiftende institutioner indbyrdes og mellem disse og CVU et. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, nr. 5, finder ikke anvendelse mellem de stiftende institutioner indbyrdes og mellem disse og CVU et.

Stk. 12. Bestemmelserne i § 24 a, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse i forbindelse med udlejningsforhold mellem de stiftende institutioner indbyrdes og mellem disse og CVU et.

4. I § 27 g indsættes som stk. 13 og 14 : »Stk. 13. De stiftende institutioner samt eventuelle institutioner, der efterfølgende har tilsluttet sig den i stk. 4 og 5 nævnte aftale, jf. stk. 9, kan, når der er mindre end 1 år tilbage af overgangsperioden, beslutte at ansøge undervisningsministeren om, at perioden forlænges i op til 3 år. Ministeren godkender forlængelsen af overgangsperioden, i det omfang CVU et fortsat lever op til de i § 27 d, stk. 2, nævnte forudsætninger for godkendelsen.

Stk. 14. Forlængelse af overgangsperioden efter stk. 13 kan gentages én gang.«.

§ 27 h. Bestyrelsen for et CVU skal nedsætte et udviklingsråd, der har til opgave at rådgive bestyrelsen om det i § 27 b nævnte samarbejde om udviklingsopgaver og om forskningstilknytning. Rådet sammensættes af 1) studerende ved CVU et, 2) lærere ved CVU et, 3) videnskabelige medarbejdere fra forskningsinstitutioner, som CVU et har samarbejdsaftaler med, og 4) personer fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud og udviklingsopgaver retter sig mod. Stk. 2. Rådet skal have flertal af medlemmer efter stk. 1, nr. 1 og 2, og antallet af medlemmer efter stk. 1, nr. 2, skal overstige antallet af medlemmer efter stk. 1, nr. 1. Medlemmer efter stk. 1, nr. 2-4, skal have kvalifikationer og erfaringer inden for forskning og udvikling. Stk. 3. Bestyrelsen nedsætter ét eller eventuelt flere rådgivende udvalg, der har til opgave at sikre, at aftagernes ønsker til CVU ets efter- og videreuddannelsestilbud og udviklingsopgaver i relation til områdets offentlige og private virksomheder opsamles, koordineres og kommer til CVU ets kundskab. Udvalgenes medlemmer udpeges efter nærmere bestemmelse i CVU ets vedtægt af 5. § 27 h affattes således: » § 27 h. Bestyrelsen for et CVU skal nedsætte et udviklingsråd, der har til opgave at rådgive bestyrelsen om det i § 27 b nævnte samarbejde om udviklingsopgaver og om forskningstilknytning. Rådet sammensættes af personer med kvalifikationer og erfaring inden for forskning og udvikling, herunder lærere fra CVU et, videnskabelige medarbejdere fra forskningsinstitutioner, som CVU et har samarbejdsaftaler med, samt af personer fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud og udviklingsopgaver retter sig mod. Stk. 2. Bestyrelsen nedsætter ét eller eventuelt flere rådgivende udvalg, der har til opgave at sikre, at aftagernes ønsker til CVU ets efter- og videreuddannelsestilbud og udviklingsopgaver i relation til områdets offentlige og private virksomheder opsamles, koordineres og kommer til CVU ets kundskab. Udvalgene sammensættes efter nærmere bestemmelse i CVU ets vedtægt bredt med repræsentanter for det regionale arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud retter sig til.«.

1) studiebestyrelserne i CVU et, jf. § 27 e, samt bestyrelserne i de enkelte institutioner, hvis CVU et er omfattet af § 27 g,

2) lærerne ved CVU et samt ved de enkelte institutioner, hvis CVU et er omfattet af § 27 g,

3) organisationer, der repræsenterer de færdiguddannede, og

4) organisationer, der repræsenterer det regionale arbejdsmarked.

Stk. 4. Udvalg efter stk. 3 sammensættes således, at der er lige mange medlemmer udpeget efter stk. 3, nr. 1 og 2, som efter stk. 3, nr. 3 og 4. Antallet af medlemmer udpeget efter stk. 3, nr. 2 og 3, skal overstige antallet af medlemmer udpeget efter stk. 3, nr. 1 og 4.

§ 27 i. I et CVU med flere partnere, jf. § 27 d, stk. 4, oprettes råd for de studerende på de enkelte partneres uddannelsessteder efter tilsvarende regler som i § 26 a. Der oprettes endvidere på de enkelte partneres uddannelsessteder fælles råd, der sammensættes med ligelig repræsentation af medarbejdere og studerende, der på basis af drøftelser rådgiver studiebestyrelsen om de opgaver, som studiebestyrelsen varetager i henhold til CVU ets vedtægt. Rådets medlemmer vælges af og blandt medarbejdere med mindst halvtids beskæftigelse, der har deres virke ved det pågældende uddannelsessted, og af de studerendes råd, jf. 1. pkt. 6. I § 27 i ophæves 2 . og 3. pkt . - - -

Bilag 2

Bilag 2

Finansministeriets lov nr. 133 af 25. marts 1981 Lov om Danmarks forvaltningshøjskole § 1. Danmarks forvaltningshøjskole er en selvejende institution, der har til formål at virke for efteruddannelse af personale, som varetager forvaltningsmæssige opgaver i offentlig tjeneste, samt at fremme undersøgelser og formidling af erfaring inden for dette område. § 2. Forvaltningshøjskolen ledes af en bestyrelse, der beskikkes af finansministeren for 4 år ad gangen. Bestyrelsen består af 16 medlemmer, hvoraf finansministeren udpeger 5, herunder formanden. De øvrige medlemmer udpeges således: 1 af indenrigsministeren 1 af undervisningsministeren 2 af Kommunernes Landsforening 2 af Amtsrådsforeningen i Danmark 1 af Københavns kommune 1 af Frederiksberg kommune 1 af Akademikernes Centralorganisation 1 af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 af Landsorganisationen i Danmark. Stk. 2. Formanden udpeges efter indhentet udtalelse fra bestyrelsens øvrige medlemmer. Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er mødt, og træffer sine afgørelser ved simpelt flertal, jfr. dog § 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. § 3. Til at rådgive bestyrelsen nedsættes et undervisningsråd med repræsentanter for personaleorganisationer, faglige organisationer, forvaltningshøjskolens lærere og skolens tekniske og administrative personale. Stk. 2. Undervisningsrådet beskikkes af finansministeren. Rådets funktionsperiode er sammenfaldende med bestyrelsens. Bestyrelsens formand er formand for undervisningsrådet. § 4. De nærmere regler for forvaltningshøjskolens styrelse og virksomhed fastsættes i en vedtægt, der vedtages af bestyrelsen med et flertal på mindst to tredjedele af bestyrelsens medlemmer og stadfæstes af finansministeren. § 5. Forvaltningshøjskolens udgifter dækkes gennem tilskud fra staten og kommunerne samt gennem kursusafgifter og andre indtægter. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tilskud fra staten og kommunerne ydes med lige store beløb og for kommunernes vedkommende af det kommunale momsfond, medmindre andet aftales mellem finansministeren og kommunerne. § 6. Ophører Danmarks forvaltningshøjskole som selvejende institution, optager finansministeren forhandlinger med kommunerne om anvendelsen af skolens formue. § 7. De statstjenestemænd, der den 31. december 1981 gør tjeneste ved Danmarks forvaltningshøjskole, opretholder ansættelsesforholdet til staten under udførelse af tjeneste ved forvaltningshøjskolen fra 1. januar 1982. Stk. 2. Staten udbetaler lønninger til de i stk. 1 nævnte statstjenestemænd og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovgivningen. Stk. 3. Forvaltningshøjskolen refunderer fra 1. januar 1982 de lønninger, der udbetales i henhold til stk. 2. Udgifterne til pension fordeles mellem staten og forvaltningshøjskolen efter forholdet mellem den del af pensionsalderen, som er optjent indtil 1. januar 1982, og i tiden efter denne dato.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1982. §§ 2, 3 og 4 træder dog i kraft den 1. juli 1981. Stk. 2. Lov nr. 46 af 3. februar 1971 ophæves. Givet på Christiansborg Slot, den 25. marts 1981 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens navn: INGRID Dronning af Danmark Rigsforstander / Svend Jakobsen

Bilag 3

Bilag 3

Miljø- og Energiministeriets lov nr. 393 af 22. maj 1996 Lov om Skovskolen VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1. Skovskolen er et landsdækkende uddannelsescenter for skovbrug, landskabsforvaltning og beslægtede fagområder. Stk. 2. Skovskolen har til opgave at varetage undervisning, herunder pædagogisk udvikling og rådgivning inden for skolens område. § 2. Skovskolen uddanner skov- og landskabsingeniører og skovarbejdere. Stk. 2. Skovskolen kan mod hel eller delvis betaling påtage sig opgaver for offentlige myndigheder og private rekvirenter inden for sit område. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de enkelte uddannelser og optagelse hertil og om skolens virksomhed i øvrigt. § 3. Skovskolen ledes af en bestyrelse og en forstander. Stk. 2. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse, og forstanderen varetager den daglige ledelse. Stk. 3. Miljø- og energiministeren udnævner forstanderen efter indhentet udtalelse fra bestyrelsen. § 4. Bestyrelsen består af en formand og indtil 10 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Stk. 2. Formanden og indtil 8 medlemmer udpeges af ministeren. 1 medlem vælges af og blandt medarbejderne på Skovskolen. 1 medlem vælges af og blandt eleverne på Skovskolen. § 5. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om styrelsen af Skovskolen, herunder regler om nedsættelse af uddannelsesudvalg for de enkelte uddannelser og deres kompetence. § 6. Skovskolen kan yde godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed samt give tilskud til befordring, kost og logi til kursister på skovarbejderuddannelsen. Stk. 2. Skovskolen kan opkræve gebyr ved afmelding og udeblivelse fra kurser i skovarbejderuddannelsen. Stk. 3. Skovskolen kan opkræve gebyr for deltagelse i skovarbejderkurser. Stk. 4. Skovskolen kan opkræve betaling for kost og logi. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler i henhold til stk. 1-4. § 7. Klager over Skovskolens afgørelser kan indbringes for miljø- og energiministeren eller den, der bemyndiges hertil, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren. Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter særlige regler for eksamensklager. Stk. 4. Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. § 8. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2. Lov nr. 44 af 16. februar 1966 om uddannelse af skovteknikere ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 826 af 1. oktober 1992 om uddannelse af skovteknikere, bekendtgørelse nr. 605 af 29. juni 1994 om uddannelse af skovarbejdere samt cirkulære nr. 146 af 31. august 1993 om uddannelse af skovteknikere forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt efter denne lov. § 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Christiansborg Slot, den 22. maj 1996 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Svend Auken

Versioner

1. 2002-03-20