Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00206@2002-05-22/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1.«

2. § 7 A, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., ophæves.

3. I § 7 A, stk. 2, 6. pkt., ændres »medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse« til: »der ikke oprettes en særlig aktieklasse for medarbejderaktierne«.

4. I § 7 A, stk. 4 og 5, udgår »af dets egen beholdning«.

5. I § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende« til: »selskabets skatteansættende myndighed«.

6. Efter § 7 G indsættes:

»§ 7 H. Personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 3-7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på tildelingstidspunktet.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af:

1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse.

2) At værdien af modtagne aktier og købe- og tegningsretter ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller at værdien af modtagne aktier ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn og udnyttelseskursen i henhold til købe- og tegningsretter, som den ansatte modtager i samme år, maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne.

3) At aktierne, køberetterne eller tegningsretterne ydes af det selskab, hvor personen er ansat eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4) At de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.

5) At der ikke oprettes en særlig aktieklasse for aktier, der modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter.

6) At der ikke kan ske overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet.

7) At modtagne køberetter kun kan opfyldes ved faktisk levering af aktier. Leveringskravet anses for opfyldt, hvor køberetten udløber uudnyttet.

Stk. 3. Såfremt en tegningsret omfattet af stk. 1 udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af modtagne aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte har erhvervet dem for.

Stk. 4. Når en ydelse af aktier eller køberetter til aktier er omfattet af reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, af værdien, som opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse, af de aktier eller køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1. Ved selskabets afståelse af aktier m.v., der er skattefri for modtageren efter stk. 1 og selskabets afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 5. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, og de modsvarende regler om selskabets fradragsret, jf. § 8 L og statsskattelovens § 6, litra a, ikke anvendelse. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.«

7. Efter § 8 K indsættes:

»§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, litra a, fradrage værdien af tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet og som ydes til ansatte eller personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, eller som ydes som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Som ansatte i et selskab regnes også ansatte i et selskab, der er koncernforbundet med det ydende selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 2. Ydelsen af tegningsretter som nævnt i stk. 1, anses for en udgift, der er afholdt af selskabet. Udgiften skal dermed i enhver henseende betragtes som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A eller § 7 H.«

8. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., udgår »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3,«.

9. § 28, § 28 A, § 28 B og § 28 C ophæves.

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., udgår », idet reglerne i denne lov ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28«.

2. I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«.

3. § 1, stk. 2, sidste punktum, ophæves.

4. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke fradrages.

Stk. 2. Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under markedskursen.«

5. I § 2 b, stk. 3, 2. pkt. og § 5, stk. 5, ændres: »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6, stk. 8 og 9«.

6. I § 3, stk. 5, ændres: »§ 6, stk. 6-8« til: »§ 6, stk. 7-9«.

7. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, medregnes først efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.«

8. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres: »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

9. I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.«

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

10. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 13 a skal aktier som nævnt i 1. pkt., dog medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om de er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

11. I § 6, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 7« til: »Stk. 8«.

12. § 11, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 5 kun i det omfang, aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 5 kun i det omfang, aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.«

13. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, litra b, udgår »eller § 28, stk. 1 eller 2«.

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (Ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. november 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og senest ved § 6 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 10, 1. pkt., udgår » vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«, og i § 10, 2. pkt., udgår »ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og senest ved § 3 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 4, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6« til: » aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7«.

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 5, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-9«.

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 270 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt., indsættes:

»Skattepligten omfatter alene fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11 samt dødsboskattelovens §§ 36 - 38.«

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 30, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

2. I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres to steder »ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H«.

3. § 37, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 1278 af 20. december 2000 og senest ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra a, sidste punktum, ophæves og i stedet indsættes:

»Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed . Skattepligten omfatter alene fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,«

2. I § 5 D, stk. 8, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6«.

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 7 A, stk. 2, nr. 10, ophæves.

2. I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., ændres »skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28« til: »er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

3. I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt., indsættes efter »medhjælp for et selskabs bestyrelse«: », og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

4. § 7 A, stk. 2, nr. 13, ophæves.

5. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 16:

»16) Vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, der er ydet som led i et ansættelsesforhold og som er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat. Det skal af indberetningen fremgå, at betingelserne for anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H er opfyldt.«

6. I § 11 A, stk. 8, 2. pkt., ændres to steder »60.000 kr.« til: »100.000 kr.«.

I lov om særlige fradrag til sømænd m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 723 af 6. august 2001, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2001, som senest ændret ved lov nr. 278 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 6 A, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4 . Såfremt aktierne er børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.«

2. I § 6 A indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5 . Unoterede aktier kan frigøres før det i stk. 4 nævnte tidspunkt, såfremt:

1) Selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og handlen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Det er endvidere en betingelse, at handlen eller tilbudet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi , at handlen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handlen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser.

2) Selskabet frigør alle de deponerede aktier, og der mellem selskabet og VækstFonden opnås enighed om fastlæggelsen af aktiernes aktuelle kursværdi.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

3. I § 6 A, stk. 5, nr. 7, der bliver stk. 6, nr. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som senest ændret ved lov nr. 147 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:

1. § 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., ophæves.

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. § 28, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ophæves.

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 275 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 32, stk. 1, udgår », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 28. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 2, udgår », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

2. I § 26, stk. 1, udgår »med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 6 og 8-9, § 2, nr. 1, §§ 3-5, § 9, § 12 og §§ 14-17, har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. januar 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C fortsat anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for tegningsretter til aktier, der ydes den 1. januar 2003 eller senere, og § 13 har virkning fra og med den 1. januar 2003.

Stk. 4. § 2, nr. 12, § 8 og § 10, nr. 1, har virkning for indkomståret 2002 og senere indkomstår.

Stk. 5. Uanset § 11, nr. 1, 2 og 4, finder skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, 11 og 13, som affattet ved lov nr. 1286 af 20. december 2000, fortsat anvendelse på aktier og anparter samt købe- og tegningsretter hertil, der er ydet før den 1. januar 2003, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. januar 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2002 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået.

Stk. 7. Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6, kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier, køberetter eller tegningsretter.

Stk. 8. Reglerne i § 6 A, stk. 5, nr. 2, i lov om VækstFonden, som affattet ved § 13, nr. 2, finder alene anvendelse for aktier, der er deponeret til betaling af afgift vedrørende oktober kvartal 2002 eller tidligere.

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at forbedre vilkårene for udbredelsen af aktier samt købe- og tegningsretter som aflønningsform.

Det er regeringens mål, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark, at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Regeringen har derfor fremlagt en konkurrenceevnepakke, der indeholder en række forslag, som mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative besvær, forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet.

Lovforslaget er en udmøntning af en del af regeringens konkurrenceevnepakke. Det primære sigte med lovforslaget er at bidrage til at motivere de ansatte til at yde en ekstra indsats og derigennem fremme fornyelse og produktivitet.

I dag er udgangspunktet, at aktier beskattes ved tildelingen som løn, mens købe- og tegningsretter beskattes på det tidspunkt, hvor retten udnyttes til køb eller tegning af aktier. Dette betyder imidlertid, at den ansatte kan blive tvunget til at sælge nogle af de nyerhvervede aktier straks efter erhvervelsen for at skaffe likviditet til at betale skatten. Dermed mindskes samtidig den motivation, der ligger i et medejerskab af virksomheden.

Regeringen foreslår derfor, at der indføres en ny ordning, hvorefter beskatningen af tildelte aktier m.v. udskydes til det tidspunkt, hvor den ansatte sælger aktierne. Samtidig foreslås en lempelse af beskatningen, idet beskatningen skal ske som aktieavance i stedet for som løn. I forlængelse heraf foreslås det, at selskabet - i modsætning til efter gældende regler - ikke har fradragsret for den modsvarende udgift.

I tilknytning hertil foreslår regeringen, at der gennemføres en ny struktur for det samlede regelsæt for beskatning af aktier m.v., der tildeles ansatte, herunder en sanering og justering af reglerne.

2. Gældende regler

En tildeling af vederlag i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan alt efter de nærmere omstændigheder falde ind under ét af i alt fire forskellige regelsæt. Ved køberet til aktier forstås en ret til at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs. Ved en tegningsret til aktier forstås en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode enten til en på forhånd fastsat kurs eller ved, at der aftales principper for, hvordan prisen skal opgøres.

For det første kan aktier, køberetter og tegningsretter være omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger . Reglerne omfatter aktier m.v., der tildeles et selskabs ansatte, idet ansatte i det pågældende selskabs datter- og datterdatterselskaber i denne forbindelse anses for ansatte i det tildelende selskab. Ved tildeling af køberetter og tegningsretter (favørkursaktieordninger) indtræder beskatningen på det tidspunkt, hvor den ansatte sælger de aktier, der er erhvervet på grundlag af de tildelte retter. Beskatningen sker som aktieavance. Ved tildeling af aktier (gratisaktieordninger) er der tale om en egentlig skattefritagelse. Ved et senere salg af aktierne sker avanceopgørelsen således ud fra en anskaffelsessum svarende til aktiernes kursværdi på tildelingstidspunktet, uagtet at aktierne er modtaget uden betaling. Selskabet har fradragsret for værdien af de tildelte aktier, køberetter og tegningsretter.

Anvendelsen af reglerne er betinget af, at adgangen til at erhverve aktier står åben for alle selskabets ansatte, idet begrænsninger fastsat efter almene kriterier dog kan anerkendes. F.eks. accepteres krav om en vis ansættelsestid, opdeling efter arbejdstid (heltid-deltid) og opdeling efter anciennitet. Derudover er det et krav, at aktierne har samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse. For købe- og tegningsretter er det en yderligere betingelse, at værdien af den tildelte ret, dvs. favørelementet ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, og at de aktier, der erhverves på grundlag af de tildelte retter, er båndlagt i 5 år. For gratisaktierne er det en yderligere betingelse, at handelsværdien af de udloddede aktier højst udgør 8.000 kr. pr. år pr. ansat, at aktierne er båndlagt i 7 år og at aktierne har mindst samme stemmeværdi, som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi.

Køberetter og tegningsretter, der ikke er omfattet af en generel medarbejderaktieordning, vil typisk være omfattet af reglerne i ligningslovens § 28 . Reglerne omfatter købe- og tegningsretter, der tildeles ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Købe- eller tegningsretten skal være tildelt af arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Selskabet bestemmer selv, hvilke ansatte m.m., der skal modtage købe- eller tegningsretter. Beskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor den ansatte m.m. udnytter eller afstår den modtagne ret. Der er tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing. Ved udnyttelse udgør beskatningsgrundlaget forskellen mellem aktiernes markedskurs og den favørkurs aktiernes erhverves til. Ved afståelse udgøres beskatningsgrundlaget af afståelsessummen. Hvis den modtagne købe- eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen. Såfremt den ansatte m.m. flytter til udlandet inden udnyttelse eller afståelse af den tildelte købe- eller tegningsret, indtræder der beskatning på fraflytningstidspunktet af værdien på dette tidspunkt. Selskabet har fradragsret for værdien af tildelte købe- og tegningsretter, når og hvis retterne udnyttes af den ansatte m.m.

Anvendelse af reglerne er betinget af, at købe- eller tegningsretten er udstedt af arbejdsgiverselskabet eller, at dette selskab har erhvervet retten fra et koncernforbundet selskab, der har udstedt retten. Hvor retten modtages af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, er det en betingelse, at retten er udstedt af koncernselskabet. Det er endvidere en forudsætning, at købe- og tegningsretten er modtaget som vederlag. Vurderingen af, om der er modtaget et vederlag foretages på det tidspunkt, hvor beskatningen indtræder, dvs. på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet.

Hvis en tildeling af aktier, køberetter eller tegningsretter hverken er omfattet af en generel medarbejderaktieordning eller reglerne i ligningslovens § 28, indtræder beskatningen af de modtagne aktier m.v. på retserhvervelsestidspunktet . Der er tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, og beskatningsgrundlaget er aktiens m.m. værdi på retserhvervelsestidspunktet. Selskabet har fradragsret for værdien af tildelte aktier og køberetter til aktier.

Efter beskatningen (som løn) på retserhvervelsestidspunktet er en tildelt køberet omfattet af kursgevinstlovens regler, mens en tildelt tegningsret er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. For køberetter betyder det, at der indtræder beskatning, såfremt retten afstås eller forskellen mellem markedskursen og favørkursen udbetales kontant (differenceafregning), mens der ikke indtræder beskatning, hvis køberetten udnyttes til køb af aktier eller udløber uudnyttet. For tegningsretter betyder det, at der vil kunne indtræde beskatning, såfremt den afstås eller bortfalder uudnyttet, mens der ikke indtræder beskatning, hvis tegningsretten udnyttes til tegning af aktier.

I de situationer, hvor der er tale om tildeling af aktier, køberetter eller tegningsretter til en ansat, og hvor beskatningen indtræder på retserhvervelsestidspunktet eller efter reglerne i ligningslovens § 28, kan den ansatte og arbejdsgiverselskabet (eller eventuelt et hermed koncernforbundet selskab) aftale, at reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C VækstFondsordningen , skal finde anvendelse. Efter disse regler kan selskabet og den ansatte aftale, at selskabet betaler den ansattes skat af modtagne aktier, køberetter og tegningsretter. Skatten betales i form af en afgift på 40 pct. og betalingen kan ske kontant eller ved aflevering eller deponering af aktier i VækstFonden. Selskabet bestemmer selv, hvilke ansatte m.m., der skal have mulighed for at indgå i ordningen. Der er med ordningen alene tale om en særlig måde at betale skatten på, idet det modtagne vederlag betragtes som løn og beskattes som sådan. Da afgiftssatsen er skematisk fastsat og træder i stedet for skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, er der dog tale om en mindre skattelettelse for de ansatte, der ellers betaler topskat. Selskabet har ikke fradragsret for værdien af tildelte aktier m.v.

Uanset hvilket af de fire regelsæt en tildeling af aktier, køberetter eller tegningsretter er omfattet af, foreligger der en pligt for enten arbejdsgiverselskabet eller det koncernforbundne selskab, der har ydet aktierne m.v., til at foretage indberetning herom. For de generelle medarbejderaktieordninger i form af et krav om en særskilt indsendelse af oplysninger.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Medarbejderaktier

Efter forslaget etableres en ny struktur for beskatning af vederlag i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles ansatte m.m. I den nye struktur er der adgang til at vælge mellem tre forskellige regelsæt. De tre muligheder er :

En beskatning på retserhvervelsestidspunktet på samme måde som anden løn.

En beskatning efter de eksisterende regler om generelle medarbejderaktieordninger.

En beskatning efter den nye ordning, dvs. beskatning ved salg af aktierne som aktieavance.

Reglerne i ligningslovens § 28 om beskatning (som løn) af købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet foreslås ophævet. Tilsvarende gælder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C om den særlige VækstFondsordning. I forhold til VækstFondsordningen foreslås samtidig, at der indføres mulighed for en tidligere frigørelse af deponerede, unoterede aktier. Ophævelsen af de to regelsæt foreslås som led i en forenkling og sanering af beskatningsreglerne for medarbejderaktier. For så vidt angår ligningslovens § 28 er ophævelsen tillige begrundet i de uhensigtsmæssigheder, som skyldes, at beskatningstidspunktet er flyttet til udnyttelsen. Adskillelsen mellem retserhvervelsestidspunktet og beskatningstidspunktet betyder, at bestemmelsen ikke altid passer sammen med skattesystemet i øvrigt. F.eks. har det været nødvendigt at udbygge bestemmelsen med en regel om fraflytterbeskatning en regel som dog ikke er helt uden problemer.

Hvor den ansatte m.m. beskattes (som løn) af modtagne aktier samt købe- og tegningsretter på retserhvervelsestidspunktet udbygges reglerne med en ret for selskabet til at fradrage værdien af ydede tegningsretter ved indkomstopgørelsen.

Derudover foreslås en række ændringer i forhold til de generelle medarbejderaktieordninger, herunder ændringer med tilknytning til aktieavancebeskatningslovens regler. Bl.a. foreslås det, at båndlagte aktier skal kunne stilles til sikkerhed, når der er ydet henstand i forbindelse med en indtrådt fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, og det foreslås, at båndlagte aktier først skal indgå ved anvendelsen af FIFO-princippet og ved opgørelsen af en gennemsnitlig anskaffelsessum efter aktieavancebeskatningslovens § 6, når båndlæggelsen er ophørt. FIFO-princippet betyder, at såfremt en aktionær ejer flere aktier i samme selskab, der har samme rettigheder, men som er købt på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Endvidere foreslås det at indsætte en generel regel i aktieavancebeskatningsloven om, at de hidtidige aktionærer er skattefri af gevinster som følge af en tildeling af tegningsretter til andre end de hidtidige aktionærer. Og der foreslås en ændring af aktieavancebeskatningslovens regler om fraflytterbeskatning, således at reglerne også finder anvendelse i forhold til aktier og tegningsretter med en ejertid på mindre end 3 år, der er ejet af mindretalsaktionærer. Det er opfattelsen, at der ikke er reale grunde til, at mindretalsaktionærens aktier med en ejertid på mindre end 3 år skal være undtaget fra fraflytterbeskatningen, såfremt betingelserne for en beskatning i øvrigt er opfyldt. Hertil kommer, at forskellen i den skattemæssige behandling, alt efter om aktierne har været ejet i mindre end 3 år eller i 3 år eller mere, kan føre til forvridning og samtidig skabe uheldige incitamenter.

De to ændringer har betydning for medarbejderaktier. Ved den første ændring sikres, at selskabets øvrige aktionærer ikke beskattes, når ansatte får tildelt tegningsretter. Den anden ændring betyder, at aktier og tegningsretter, der tildeles ansatte, bliver undergivet en fraflytterbeskatning, selv om de har været ejet i mindre end 3 år. For tegningsretter afløser fraflytterbeskatningen den fraflytterbeskatning, der i dag er indeholdt i ligningslovens § 28.

Hovedprincippet i den nye ordning er, at personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skal medregne det modtagne vederlag ved indkomstopgørelsen, såfremt en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Konsekvensen er, at den ansatte først beskattes, når aktierne modtaget direkte eller erhvervet i kraft af de tildelte købe- eller tegningsretter sælges. Aktieafståelsen vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Aktierne anses for anskaffet for det beløb, som den ansatte rent faktisk har betalt for aktierne. Det vil sige, at i det omfang, afståelsen er skattepligtig, vil der blive tale om beskatning som kapitalindkomst eller aktieindkomst afhængig af, hvor længe den ansatte har ejet aktierne på afståelsestidspunktet.

Når der er tildelt aktier m.v. som vederlag, og den ansatte ikke umiddelbart beskattes af det modtagne, er der ikke adgang til at fradrage den modsvarende udgift, dvs. værdien af de tildelte aktier m.v. Den manglende fradragsret gælder både for det selskab, som har tildelt aktierne m.v., og det arbejdsgiverselskab, som ikke selv har tildelt aktierne m.v., men som refunderer et koncernselskab de udgifter, som det pågældende selskab har haft ved at yde aktier m.v. til ansatte i arbejdsgiverselskabet.

En tildeling af køberetter kan for det selskab, der har tildelt køberetterne, indebære, at der samtidig er foretaget en afståelse, som er omfattet af kursgevinstlovens regler. Tilsvarende kan en tildeling af aktier og tegningsretter samt en opfyldelse af tildelte køberetter til aktier indebære, at selskabet har foretaget en afståelse, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Ved opgørelsen af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven skal aktierne m.v. anses for afstået til handelsværdien. Herved sikres, at selskabet alene opnår et tabsfradrag af samme størrelse, som hvis aktierne m.v. var afstået på markedsvilkår til en uafhængig tredjemand.

Skattefriheden for den ansatte og den manglende fradragsret for den modsvarende udgift er afhængig af, at en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt.

Det er for det første en betingelse, at arbejdsgiverselskabet og den ansatte har indgået en aftale om, at reglerne efter den foreslåede ordning skal finde anvendelse på de tildelte aktier, køberetter eller tegningsretter.

Der er for det andet fastsat en grænse for, hvor meget den ansatte må modtage pr. år. Udgangspunktet er, at den ansatte maksimalt må modtage aktier, køberetter og tegningsretter til en værdi svarende til 10 pct. af årslønnen. Da køberetter og tegningsretter imidlertid kan være svære at værdiansætte og det uomtvisteligt er nødvendigt at tage stilling til, om 10 pct. s kravet er opfyldt, er der fastsat et alternativ. Efter den alternative grænse kan den ansatte modtage køberetter og tegningsretter uden begrænsning, hvis udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end aktiernes markedskurs. Hvis der modtages købe- og tegningsretter under den alternative grænse, kan der ved siden af samtidig modtages aktier til en værdi svarende til maks. 10 pct. af årslønnen.

Endelig er det for det tredje en betingelse, at aktierne m.v. er ydet af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab, og at der er tale om aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab. Der må ikke oprettes en særlig aktieklasse for medarbejderaktier. Købe- og tegningsretterne må ikke kunne overdrages, og køberetter skal yderligere være udformet således, at de kun kan opfyldes ved faktisk levering af den underliggende aktie. Både i forhold til overdragelsesforbuddet og leveringskravet gælder, at betingelsen anses for opfyldt, selv om retten udløber uudnyttet.

Der foreslås indsat en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler om indberetning, når der ydes aktier m.v. under den nye ordning.

Den nye ordning skal have virkning for aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere, idet der indføres adgang til at vælge en anvendelse af de nye regler for aktier m.v., der er tildelt før den 1. januar 2003.

De ændringer i den overordnede struktur for beskatning af medarbejderaktier, der er indeholdt i lovforslaget, kan illustreres med følgende oversigter.

Gældende regler

Almindelige regler LL § 28 LL § 28 A C (VækstFondsordning) LL § 7 A

Omfattede personer Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået aftale om personligt arbejde. Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået aftale om personligt arbejde. Ansatte Ansatte

Tildeling kan ske individuelt. Tildeling kan ske individuelt. Valget kan ske individuelt. Tildeling skal være åben for alle.

Dog adgang til at fastsætte begrænsninger efter almene kriterier.

Omfattede papirer + begrænsninger Aktier og købe- og tegningsretter til aktier. Købe- og tegningsretter til aktier. Aktier og købe- og tegningsretter til aktier. Købe- og tegningsretter til aktier max. 10 pct. af den ansattes årsløn.

Ingen begrænsning. Ingen begrænsning. Ingen begrænsning. Aktier max. 8.000 kr. årligt. pr. ansat

Beskatning og beskatningstidspunkt Beskatning på rets-erhvervelsestidspunktet som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Beskatning på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Beskatning på retserhvervelsestidspunktet, dog udnyttelsestidspunktet for retter omfattet af LL § 28. Beskatning ved salg af aktierne og som aktieavance.

Selskabet betaler den ansattes skat i form af en afgift på 40 pct. Betaling kan ske kontant eller ved deponering eller aflevering af aktier til VækstFonden.

Der er alene tale om en særlig måde at betale skatten på. Aktierne m.v. betragtes fortsat som løn og beskattes som sådan.

Fradragsret for selskabet Fradragsret for tildelte aktier og køberetter. Fradragsret for købe- og tegningsretter, når den udnyttes af den ansatte m.m. Ikke fradragsret. Fradragsret for tildelte aktier og købe- og tegningsretter.

Lovforslaget

Almindelige regler Den nye LL § 7 H LL § 7 A

Omfattede personer Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået aftale om personligt arbejde. Ansatte Ansatte

Tildeling kan ske individuelt. Tildeling kan ske individuelt. Tildeling skal være åben for alle.

Dog adgang til at fastsætte begrænsninger efter almene kriterier.

Omfattede papirer + begrænsninger Aktier og købe- og tegningsretter til aktier. Aktier og købe- og tegningsretter til aktier max. 10 pct. af den ansattes årsløn eller Købe- og tegningsretter til aktier max. 10 pct. af den ansattes årsløn.

Ingen begrænsning. Købe- og tegningsretter til aktier uden begrænsning, såfremt udnyttelseskursen er max. 15 pct. lavere end aktiernes kursværdi + aktier max. 10 pct. af årslønnen. Aktier max. 8.000 kr. årligt. pr. ansat

Beskatning og beskatningstidspunkt Beskatning på retserhvervelsestidspunktet som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Beskatning ved salg af aktierne og som aktieavance. Beskatning ved salg af aktierne og som aktieavance.

Fradragsret for selskabet Fradragsret for tildelte aktier og købe- og tegningsretter. Ikke fradragsret. Fradragsret for tildelte aktier og købe- og tegningsretter.

3.2. Aktier og fast driftssted

Udenlandske personer og selskaber, som driver virksomhed i Danmark gennem et fast driftssted, beskattes i Danmark af den indkomst, som erhverves ved erhvervsudøvelsen i Danmark. Der har været usikkerhed om, hvilke aktier ejet af det udenlandske selskab - der har en sådan tilknytning til det faste driftssted i Danmark, at de er omfattet det faste driftssteds skattepligt. Formålet med denne del af lovforslaget er at skabe en afklaring ved at lovfæste tidligere praksis, uden at der derved skabes skærpelser i forhold til den nuværende praksis. Lovforslaget sikrer samtidigt forenelighed med EU-retten ved, at de faste driftssteder ikke beskattes af gevinst og tab på aktier og udbytter i situationer, hvor der ikke ville være sket beskatning af fuldt skattepligtige personer eller selskaber. Et fast driftssted ejet af et udenlandsk selskab vil således være skattefri ved en afståelse af ikke-næringsaktier ejet i mere end tre år. Ligeledes vil et begrænset skattepligtigt selskab med fast driftssted her i landet - ligesom fuldt skattepligtige - kunne modtage skattefrie udbytter, hvis mindst 20 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab er tilknyttet det faste driftssted.

Tidligere blev det antaget, at alene næringsaktier kunne være knyttet til et fast driftssted her i landet. Ved næringsaktier forstås aktier, der er erhvervet med afståelse for øje af en aktionær, der har det som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer samt aktier, der i øvrigt måtte være erhvervet som led i aktionærens næringsvej.

Told- og Skattestyrelsen har ændret praksis således, at også ikke-næringsaktier med den fornødne tilknytning til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet vil statuere begrænset skattepligt. Praksisændringen havde virkning for statuering af begrænset skattepligt den 1. maj 2002 eller senere. Aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, kunne med praksisændringen anses for at være knyttet til det faste driftssted. Der kan eksempelvis være tale om en selvstændig detailhandler, som ejer aktier i detailhandelskædens leverandørselskab. I detailhandelskæder bestående af selvstændige detailhandlere kan hver enkelt detailhandler være forpligtet til at erhverve og eje en aktie i kædens leverandørselskab som betingelse for at kunne anvende det pågældende kædenavn og for at kunne få leveret kædens varesortiment.

Det foreslås, at den hidtidige praksis lovfæstes, således at kun næringsaktier som udgangspunkt er tilknyttet faste driftssteder. Ejeren af det faste driftssted kan dog ved ophør af fuld dansk skattepligt vælge at lade de ikke-næringsaktier, som var omfattet af praksisændringen, være tilknyttet det faste driftssted. Herved kan skatteydere undgå fraflytningsbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, idet aktier fortsat er omfattet af dansk skattepligt. Senere gevinster, tab eller udbytter vedrørende aktier, som er tilknyttet det faste driftssted, beskattes hos det faste driftssted.

Modtager det personligt ejede faste driftssted ikke-næringsaktier, som omtalt ovenfor, efter aktieavancebeskatningslovens § 11 (succession ved aktieoverdragelse i levende live) eller dødsboskattelovens §§ 36 - 38 (succession fra dødsbo), så vil det faste driftssted kunne vælge, at aktierne fortsat skal omfattes af dansk skattepligt og succedere i henholdsvis overdragerens og boets skattemæssige stilling. Modtager et fast driftssted ejet af et udenlandsk selskab ikke-næringsaktier, som omtalt ovenfor, som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven, vil det faste driftssted som modtagende selskab ligeledes kunne vælge, at aktierne fortsat omfattes af dansk skattepligt samt at det faste driftssted succederer i den skattemæssige stilling.

4. Provenumæssige konsekvenser

Ved forslaget fjernes skattemæssige barrierer for virksomhedernes aflønning af medarbejderne med aktier m.v.

Den foreslåede ændring af beskatningen af aflønning i form af aktier, aktiekøberetter eller tegningsretter fra beskatning som løn på erhvervelses- eller udnyttelsestidspunktet til aktieavancebeskatning på aktiernes afståelsestidspunkt indebærer både en lavere beskatning og en udskydelse af beskatningstidspunktet. Den lavere beskatning modvirkes af, at selskabernes fradragsret for aktieaflønningen bortfalder.

Det umiddelbare provenutab i kraft af bortfald af lønskatten vil andrage op mod 63 pct. af aflønningen. Bortfaldet af selskabets fradragsret reducerer imidlertid tabet med 30 pct.point, således at der netto bliver tale om et umiddelbart provenutab på op mod 33 pct. af aflønningen.

Lønelementet beskattes i stedet som aktieindkomst, når aktierne afstås. Herved vil beskatningen kunne variere mellem 28 pct. og 43 pct., afhængig af størrelsen af aktieposten og avancen herpå. Endelig vil udskydelsen af beskatningen medføre et rentetab for stat og kommune.

Der er kun få holdepunkter for en vurdering af størrelsen af provenubevægelserne ved den foreslåede ordning.

Ifølge oplysningssedlerne for 2000 og 2001 er der begge år modtaget aktier eller udnyttet aktiekøberetter m.v. omfattet af ligningslovens § 28 for omkring 115 mill. kr. årligt. Endvidere er der i 2001 udbetalt aktieløn omfattet af VækstFondsordningen på ca. 30 mill. kr., hvortil kommer afgift heraf på ca. 10 mill. kr., således at virksomhedernes samlede udgift ved benyttelse af denne ordning udgør ca. 40 mill. kr.

Det er ved provenuskønnene lagt til grund, at forslaget vil forøge incitamentet til anvendelse af aktieaflønning, men effekten er vanskelig at forudsige.

Rent skønsmæssigt er det lagt til grund, at den lønsum, som aktieaflønningen erstatter, vil øges til i størrelsesordenen ¼ mia. kr. årligt, svarende til godt og vel en fordobling af det hidtidige niveau. Hertil kommer, at ordninger omfattet af VækstFondsreglerne må forventes at overgå til forslagets regler.

Det må antages, at bortfaldet af virksomhedernes fradragsret vil medføre, at virksomhederne vælger at kompensere herfor ved at reducere aktieaflønningen m.v. med skatteværdien af fradraget, således at virksomhedernes lønudgift efter skat er uændret.

Alt andet lige vil det reducere omfanget af aktieaflønningen med 30 pct. til 175 mill. kr., hvortil skal lægges ca. 40 mill. kr. fra ordninger omfattet af VækstFondsreglerne, hvor der ikke er fradragsret efter gældende regler.

Den samlede aktieindkomst omfattet af forslaget anslås således til i størrelsesordenen ca. 200 mill. kr. årligt.

I provenuskønnet er det yderligere lagt til grund, at skatteprocenten for lønelementet i aktieindkomsten i gennemsnit udgør ca. 33 pct. ved afståelsen, og at beskatningstidspunktet gennemsnitligt udskydes 8 år.

Årlig provenuvirkning af forslag om ændret beskatning af medarbejderaktier.

Ansatte Selskab Skat i alt Heraf stat Heraf kommuner

Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr.

Gældende regler

Løn, aktier, mv. 250 -250 - - -

Lønskat (60 pct.). -150 - 150 75 75

Fradragsværdi (30 pct.). - 75 -75 -65 -10

Vækstfondsordning 30 -40 10 10 0

I alt 130 -215 85 20 65

Forslag

Aktieindkomst 215 -215 - - -

Aktieindkomstskat (28/43 pct.) -70 0 70 45 25

Ialt I alt 145 -215 70 45 25

Ændring i alt excl. rentetab 15 0 -15 25 -40

Varig årlig virkning inkl. rentetab 15 15 0 -30 15 -45

Anm. Beløbene er afrundede.

Forslaget skønnes at medføre et årligt varigt provenutab på ca. 15 mill. kr. som følge af de ændrede regler og satser. Hertil kommer et rentetab på ca. 15 mill. kr. årligt som følge af udskydelsen af beskatningstidspunktet, således at forslagets årlige varige provenutab skønnes til i alt ca. 30 mill. kr. (Rentevirkningen er beregnet med en realrente på 2,9 pct. p.a.)

Kommunernes provenutab skønnes til ca. 45 mill. kr. som varig virkning. Når kommunernes provenutab overstiger det samlede provenutab, skyldes det, at forslaget indebærer, at beskatningen forskydes fra almindelig personindkomstskat med stor kommunal andel til selskabsskat og aktieindkomstskat, hvor den kommunale andel er mindre.

Såfremt ordningen får markant større udbredelse, vil provenutabet øges, men virkningen vil dæmpes i det omfang lønmodtagere med lavere marginalskat indgår i personkredsen med aktieaflønning.

Efter lovforslaget kan ansatte og virksomheder aftale, at forslagets regler skal anvendes på tildelte aktier m.v., når beskatningstidspunktet indtræder efter 1. januar 2002, og størrelsen af aflønningen kan genforhandles uden skattemæssige konsekvenser. Herved fremkommer der et provenutab allerede i 2002.

Det må antages, at størstedelen af de hidtil indgåede aftaler på årligt ca.115 mill. kr. vil overgå til det nye regelsæt. Det udløser et provenutab i 2002 på ca. 25 mill. kr. opgjort som tabt personskat netto efter forøget selskabsskat som følge af bortfaldet af fradragsret. Endvidere skønnes provenuet fra afgiften fra aktieløn på ca. 10 mill. kr. omfattet af VækstFondsordningen stort set at bortfalde fra og med 2002.

Samlet skønnes provenutabet i indkomståret 2002 således til ca. 35 mill. kr., heraf vedrører ca. 20 mill. kr. de kommunale skatter. Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til et provenutab på 25 mill. kr.

Fra 2003 skønnes provenutabet at udgøre ca. 85 mill. kr. årligt svarende til den umiddelbare virkning af bortfaldet af lønbeskatningen og selskabets fradragsret, jf. oversigten. Den kommunale andel heraf skønnes at udgøre ca. 65 mill. kr. Finansårsvirkningen i 2003 skønnes til ca. 85 mill. kr.

På sigt vil det årlige provenutab reduceres i takt med, at de erhvervede aktier afstås og beskattes.

For så vidt angår den foreslåede udvidelse af fraflytterbeskatningen, vil denne forhindre et utilsigtet tab af skatteindtægter, hvis størrelse der ikke er holdepunkter for at skønne over.

Den foreslåede lovfæstelse af den tidligere praksis vedr. beskatningen af aktier i faste driftssteder har ikke provenumæssige konsekvenser, da dansk lovgivning herved kommer til at svare til EU-retten.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at indebære en engangsudgift på 3,3 mill. kr. til edb-tilretning og information. Endvidere skønnes forslaget at medføre en løbende merbelastning på ca. 4 årsværk.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget er - som led i regeringens konkurrenceevnepakke - et målrettet initiativ, der gavner det private erhvervsliv. Det gælder såvel virksomhederne som medarbejderne.

Med forslaget sker der en udskydelse af beskatningen af medarbejderaktier m.v. til salgstidspunktet, hvor de ansatte har likviditet til at betale skatten. Hermed forbedres de skattemæssige muligheder for at anvende aktier m.v. som aflønning. Dette er til særlig fordel for små nystartede virksomheder, som typisk har presset likviditet i startfasen. En større anvendelse af aktieaflønning vil kunne motivere medarbejderne til en større indsats til gavn for såvel virksomhederne som medarbejderne selv.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget pålægger ikke erhvervslivet yderligere administrative byrder.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgene

Lovforslaget betyder, at regelsættet bliver mere enkelt. Hvis den nye beskatningsmodel vælges, betyder det, at skatteyderen i stedet for beskatning på to tidspunkter, kan nøjes med en beskatning.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget sikrer, at beskatningen af aktier tilknyttet faste driftssteder er forenelig med EU-retten. I de tilfælde hvor fuldt skattepligtige kan opnå skattefritagelser eller skattelempelser, vil faste driftssteder også kunne opnå skattefritagelser eller skattelempelser. Det gælder eksempelvis reglerne om selskabers skattefrihed for anlægsaktier efter en ejertid på tre år og skattefriheden for datterselskabsudbytter.

11. Høring

Lovforslaget, der fremsættes med henblik på genfremsættelse i næste samling, har ikke været på høring, men vil blive sendt på høring inden genfremsættelsen.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Indkomstårsvirkning: I 2002 skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 35 mill. kr., hvoraf ca. 20 mill. kr. vedrører de kommunale skatter. I 2003 skønnes provenutabet til ca. 85 mill. kr., hvor af ca. 65 mill. kr. vedrører de kommunale skatter. Finansårsvirkning: I finansåret 2002 skønnes der et provenutab på ca. 25 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Lovforslaget skønnes at indebære en engangsudgift på 3,3 mill. kr. til edb-tilretning og information. Endvidere skønnes forslaget at medføre en løbende merbelastning på ca. 4 årsværk.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forslaget er led i regeringens konkurrenceevnepakke med målrettede initiativer til gavn for det private erhvervsliv. Med dette forslag sker der en udskydelse af beskatningen af medarbejderaktier m.v. til salgstidspunktet, hvor de ansatte har likviditet til at betale skatten. For små, nystartede virksomheder, hvor lønudgiften vejer tungt og likviditeten er presset, kan det være en løsning at aflønne medarbejderne med aktier.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ved valg af den nye beskatningsmodel kan skatteyderen nøjes med et beskatningstidspunkt i stedet for to. Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget sikrer, at beskatningen af aktier tilknyttet faste driftssteder er forenelig med EU-retten.

Til nr. 1

Det foreslås at ændre ligningslovens § 7 A, således at båndlagte medarbejderaktier kan stilles til sikkerhed, når der er ydet henstand med skattebetalingen i forbindelse med en fraflytning.

Ved ophør af dansk skattepligt indtræder der efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a beskatning af urealiserede aktieavancer, såfremt visse betingelser er opfyldt. Der kan dog mod betryggende sikkerhed ydes henstand med betaling af den udløste skat. Ansatte, hvis skattepligt til Danmark ophører som følge af en udstationering, undergives fraflytterbeskatning af deres aktiebeholdning, herunder deres beholdning af medarbejderaktier båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A. De ansatte kan som andre opnå henstand med betalingen af den udløste skat, men har det særlige problem, at de ikke kan lægge deres medarbejderaktier til sikkerhed på grund af båndlæggelsen. Båndlæggelseskravet betyder, at aktierne ikke må pantsættes i båndlæggelsesperioden.

Der ses imidlertid ikke at være reale grunde til, at båndlagte medarbejderaktier ikke skal kunne anvendes som sikkerhedsstillelse. Formålet med båndlæggelsen er, at den ansatte i båndlæggelsesperioden ikke skal kunne disponere frit over medarbejderaktierne. Lægges medarbejderaktierne tillige til sikkerhed efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, er den ansatte fortsat afskåret fra frit at disponere over aktierne. Det vil derfor ikke være i strid med formålet med båndlæggelseskravet, at tillade at de båndlagte aktier kan indgå i en sikkerhedsstillelse efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring. Formålet er at tydeliggøre, at meningen med kravet om, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier i samme klasse, er, at der ikke må være tale om en særlig aktieklasse udelukkende for medarbejderaktierne.

Til nr. 4

De to bestemmelser omhandler den situation, hvor selskabet afhænder aktier til de ansatte til opfyldelse af en medarbejderaktieordning.

Det er en forudsætning for selskabernes tildeling af aktier til de ansatte, at aktierne er fra selskabets egen beholdning. Formuleringen »fra egen beholdning« er dermed overflødig. Det foreslås derfor at lade denne formulering udgå af bestemmelserne.

Til nr. 5

Det foreslås, at redegørelser for ordninger efter ligningslovens § 7 A skal indsendes til selskabets skatteansættende myndighed i stedet for til told- og skatteregionen.

Til nr. 6

Efter den foreslåede bestemmelse skal personer, der som led i deres ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, under visse betingelser ikke medregne værdien af det modtagne vederlag ved indkomstopgørelsen. Det vil sige, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. Først ved afståelsen af de aktier, der modtages direkte eller erhverves på grundlag af de tildelte retter, vil der indtræde en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Bestemmelsen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der har modtaget aktierne m.v. som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der har modtaget aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Vederlaget skal bestå af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. Ved udtrykket »aktier« forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Andele og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation er ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Køberetter og tegningsretter skal fortolkes i overensstemmelse med den almindelige definition. Se omtalen heraf i punkt 2: Gældende regler under de almindelige bemærkninger.

Der skal være tale om modtagelse af et vederlag. Det vil sige, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en økonomisk fordel (værdi) for den ansatte på retserhvervelsestidspunktet. F.eks. må købe- og tegningsretter anses for at have en værdi, hvis retten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve/tegne aktier til favørkurs. Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være identisk med tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen dog for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Endelig er anvendelse af reglerne og den deri indeholdte skattefrihed betinget af, at en række nærmere opregnede krav er opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, skal som hovedregel ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Det vil sige på det endelige retserhvervelsestidspunkt. Vurderingen af, om betingelsen vedrørende vederlagets størrelse er opfyldt, skal dog ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte modtager aktierne m.v. Fremrykningen af vurderingstidspunktet er begrundet i, at der ved tildelinger med suspensive betingelser kan forløbe op til flere år mellem tildelingstidspunktet og retserhvervelsestidspunktet, og at det for denne betingelse er væsentligt allerede på tildelingstidspunktet at kunne få fastslået, om den er opfyldt. Dette skyldes, at netop denne betingelse kan blive påvirket efterfølgende, uden at dette nødvendigvis kan tilregnes den ansatte eller selskabet.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, er anvendelse af bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet og den ansatte har indgået en aftale om, at de øvrige regler i den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne m.v. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Aftalekravet betyder, at reglerne kun kan finde anvendelse, såfremt der er enighed herom parterne imellem. Da anvendelse af reglerne i den foreslåede § 7 H indebærer, at det ydende selskab ikke har fradragsret, forudsætter aftalens gyldighed, at arbejdsgiverselskabet har sikret sig, at et koncernselskab, der har ydet aktier m.v., er underrettet og indforstået hermed. Der stilles ikke egentlige formkrav til den indgåede aftale. Aftalen må dog have en sådan karakter, at såvel den ansatte som arbejdsgiverselskabet har mulighed for på forlangende at kunne dokumentere over for skattemyndighederne, at der foreligger en sådan aftale. Da betingelsen skal være opfyldt på tidspunktet for den ansattes retserhvervelse, skal aftalen være indgået senest på dette tidspunkt.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, er det en betingelse, at den ansatte maksimalt modtager aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 10 pct. af den ansattes årsløn. Det er den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter og tegningsretter, der maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen. Hvis grænsen på de 10 pct. overskrides, vil aktier m.v. inden for de 10 pct. kunne omfattes af den foreslåede § 7 H. Det er således kun en eventuel overskydende del, der vil blive omfattet af reglen om beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet. Begrebet årsløn skal fortolkes i overensstemmelse med den praksis, der gælder i forhold til reglerne i ligningslovens § 7 A. Efter denne praksis skal beregningen af årslønnen foretages efter objektive kriterier, der sikrer en realistisk opgørelse af lønnen for der år, hvori ordningen udbydes. Selve lønnen opgøres til bruttolønnen tillagt selskabets eventuelle andel af den samlede indbetaling til en pensionsordning.

Køberetter og tegningsretter er ikke altid lette at værdiansætte. Samtidig er det nødvendigt at tage stilling til, om 10 pct. s kravet er opfyldt, idet det er en forudsætning for, at reglerne kan anvendes. Der foreslås derfor en alternativ grænse i forhold til ovenstående. Efter den alternative grænse kan den ansatte modtage køberetter til aktier og tegningsretter til aktier uden begrænsning, såfremt udnyttelseskursen i henhold til den tildelte ret maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som retten vedrører. Ved siden af kan den ansatte modtage aktier svarende til en værdi af 10 pct. af årslønnen.

De to grænser på den ene side den rene 10 pct. s grænse og på den anden side 15 pct. s grænsen for købe- og tegningsretter + 10 pct. s grænsen for aktier - kan ikke kombineres. Der er tale om et enten-eller. Det vil sige, at såfremt den ansatte modtager købe- eller tegningsretter, der ikke overholder kravet om, at udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end aktiernes markedskurs, så er det reglen om, at den samlede værdi af de tildelte aktier, køberetter og tegningsretter maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen, der finder anvendelse for det pågældende år. For begge grænser gælder, at vurderingen af, om de er overholdt, skal ske ud fra forholdene på tildelingstidspunktet.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, er det en betingelse, at de aktier m.v., som den ansatte modtager, er ydet af et selskab, og at dette selskab enten er arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Definitionen af et koncernforbundet selskab er den samme som i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Koncernforbindelsen skal foreligge på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ret til det modtagne.

De tildelte aktier m.v. skal opfylde en række krav. For det første er det efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, en betingelse, at der er tale om aktier henholdsvis køberetter og tegningsretter vedrørende aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Betingelsen skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ret til det modtagne. Dette skal forstås således, at betingelsen også anses for opfyldt, selv om efterfølgende omstruktureringer måtte medføre, at tildelte købe- eller tegningsretter ender med at vedrøre aktier i et selskab, der ikke var koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet på retserhvervelsestidspunktet. Herved sikres, at reglerne ikke udgør en hindring for eventuelle omstruktureringer. For det andet er det efter det foreslåede stk. 2, nr. 5, en betingelse, at de direkte tildelte aktier henholdsvis de aktier, der erhverves eller tegnes i henhold til tildelte købe- eller tegningsretter, ikke indgår i en særlig aktieklasse oprettet udelukkende for medarbejderaktier. Hvis der efter det tidspunkt, hvor den ansatte har erhvervet ubetinget ret til de tildelte aktier m.v., sker ændringer, således at aktierne bliver henført til en særlig aktieklasse, vil der være tale om en ændring af et så væsentligt vilkår, at dette anses for en realisering af de tildelte retter og tildeling af nye købe- eller tegningsretter. Det vil sige, at betingelsen i det foreslåede stk. 2, nr. 6, om, at retten ikke må kunne overdrages, ikke er opfyldt.

Endelig er køberetter til aktier og tegningsretter til aktier efter det foreslåede stk. 2, nr. 6 og 7, kun omfattet af den foreslåede § 7 H, såfremt de udnyttes til køb henholdsvis tegning af aktier. De to betingelser anses dog for opfyldt, hvor købe- eller tegningsretten ikke anvendes. Det vil sige, hvor retten bortfalder uden at dette udløser noget krav parterne i mellem. Derimod finder bestemmelsen ikke anvendelse, såfremt købe- eller tegningsretten afstås eller hvor en køberet udnyttes ved differenceafregning, dvs. hvor forskellen mellem aktiernes markedskurs og den aftalte kurs i henhold til køberetten udbetales kontant. Begrundelsen er, at dette vil være uforeneligt med ordningens hovedprincip, hvorefter beskatningen indtræder, når de erhvervede aktier sælges. Hvis der rent faktisk sker en overdragelse eller en differenceafregning, må dette tages som udtryk for, at retten uanset den formelle udformning kunne overdrages, og at køberetten kunne opfyldes på anden måde end ved en faktisk levering af aktier, og dermed at betingelserne ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor den ansatte erhvervede ret til de modtagne købe- eller tegningsretter.

En overdragelse vil f.eks. foreligge, hvis købe- eller tegningsretten sælges til tredjemand. Ændringer af væsentlige vilkår i de indgåede købe- og tegningsretsaftaler vil endvidere statuere en overdragelse. En ændring i genstanden for aftalen, dvs. de aktier som købe- eller tegningsretten vedrører, vil typisk blive anset for en så væsentlig ændring, at købe- eller tegningsretten må anses for afstået. Dog vil der ikke nødvendigvis altid blive statueret afståelse, hvor der i forbindelse med skattefrie omstruktureringer sker en ændring med hensyn til den omhandlede aktie dette uanset ændringen nok udgør en væsentlig ændring. En forudsætning for, at der i disse situationer kan statueres ikke-afståelse, er, at genstanden (aktien) ændres til at være aktier i det selskab, hvori personen er ansat efter omstruktureringen.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, er konsekvensen, at reglerne i den foreslåede § 7 H ikke kan finde anvendelse. Dette betyder, at den ansatte i stedet skal beskattes af de modtagne aktier m.v. som løn på retserhvervelsestidspunktet. Da vurderingen af, om betingelserne er opfyldt skal ske på retserhvervelsestidspunktet (for en enkelt betingelse på det eventuelt tidligere tildelingstidspunkt), vil konstateringen af, om den foreslåede § 7 H kan anvendes, også typisk kunne ske på retserhvervelsestidspunktet.

I forhold til visse af betingelserne kan der være tale om efterfølgende handlinger, som indebærer, at det må konstateres, at betingelserne alligevel ikke var opfyldt. Der kan f.eks. være tale om købe- og tegningsretter, hvor der efterfølgende ændres i aktieklassen for de aktier, som retten vedrører, om en efterfølgende overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter, eller om en efterfølgende differenceafregning af modtagne køberetter. Såfremt det efterfølgende konstateres, at den foreslåede § 7 H alligevel ikke kan finde anvendelse, skal der ske en genoptagelse af skatteansættelsen for retserhvervelsesåret med henblik på gennemførelse af beskatningen som løn. Tilsvarende vil selskabet kunne få genoptaget skatteansættelsen med henblik på at opnå fradrag for den modsvarende udgift. Genoptagelse vil inden for den ordinære ligningsfrist på 3 år kunne ske med hjemmel i skattestyrelseslovens § 34. Efter den ordinære frist vil genoptagelse kunne ske med hjemmel i skattestyrelseslovens § 35.

Hvis en ansat, der har modtaget aktier m.v. omfattet af den foreslåede § 7 H, efter erhvervelsen fraflytter til udlandet, anses de modtagne aktier m.v. principielt forsat for omfattet af § 7 H. Fraflytningen medfører således ikke, at betingelserne for anvendelse af § 7 H ikke længere anses for opfyldt. Men fraflytningen betyder, at der vil indtræde fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a (aktier og tegningsretter) eller kursgevinstlovens § 37 (køberetter), såfremt betingelserne i de pågældende bestemmelser i øvrigt er opfyldt.

Tildelte køberetter til aktier og tegningsretter skal efter forslaget anses for omfattet af den foreslåede § 7 H, selv om de udløber uudnyttet, jf. betingelserne i det foreslåede § 7 H, stk. 2, nr. 6 og 7. Det vil sige, at der ikke skal indtræde nogen beskatning, hvis der aldrig erhverves eller tegnes aktier.

For at sikre, at der ikke indtræder en afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, hvor en tegningsret bortfalder, uden at den er gjort gældende, foreslås det, at en eventuel afståelsesbeskatning skal bortfalde. I forhold til køberetter følger det allerede af den gældende kursgevinstlov, at en ikke-udnyttelse ikke udløser beskatning, jf. kursgevinstlovens 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3 leveringskravet anses for opfyldt, selv om køberetten udløber uudnyttet.

Anskaffelsessummen for aktierne - modtaget direkte eller erhvervet på grundlag af tildelte købe- eller tegningsretter er det beløb, som den ansatte har givet for aktierne. Er aktierne modtaget uden betaling er anskaffelsessummen dermed 0 kr. En eventuel betaling for modtagne købe- eller tegningsretter kan tillægges aktiernes anskaffelsessum.

Som en konsekvens af, at beskatningen hos den ansatte ændres fra en beskatning som løn til en beskatning som aktieavance, foreslås det, at der ikke skal være adgang til at fradrage den modsvarende udgift, når der ydes aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier under de øvrige regler i den foreslåede § 7 H.

Bortfald af fradragsretten omfatter, dels fradragsretten efter statsskattelovens § 6, litra a, ved ydelse af aktier og køberetter, dels fradragsretten efter ligningslovens § 8 L, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, ved ydelse af tegningsretter.

Ved den modsvarende udgift forstås værdien af de ydede aktier, køberetter og tegningsretter. Der vil således fortsat være fradragsret for andre omkostninger, der er forbundet med ydelsen af aktier m.v., såfremt der i øvrigt er hjemmel hertil efter statsskattelovens § 6, litra a.

Bortfaldet af fradragsretten gælder for det første i forhold til det selskab, der har ydet aktierne eller køberetterne. For det andet gælder bortfaldet af fradragsretten i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at fradrage en betalt godtgørelse og i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at fradrage et beløb svarende til det skattepligtige tilskud m.m., hvor der ikke betales en godtgørelse.

Det foreslås endvidere, at selskabet ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af en afståelse af aktier, herunder afståelse af aktier til opfyldelse af køberetter, og afståelse af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, hvor aktierne m.v. er omfattet af de øvrige regler i den foreslåede § 7 H, skal anvende handelsværdien på afståelsestidspunktet i stedet for en faktiske afståelsessum. Det vil sige, at selskabet alene har et tabsfradrag svarende til det tabsfradrag, der kunne opnås ved et salg til tredjemand. Der kan således hverken efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven opnås fradrag for den del af tabet, der skyldes, at aktierne m.v. afstås til en kurs under markedskursen.

Det foreslås, at der indsættes en prioriteringsregel, således at det direkte af bestemmelsen fremgår, hvilke regler bestemmelsen går forud for og hvilke regler, den træder tilbage for.

Reglerne i den foreslåede § 7 H går forud reglerne om beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet, og de hertil knyttede regler om fradragsret for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 L, mens de ikke finder anvendelse, såfremt tildelingen af aktierne m.v. er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger.

Til nr. 7

Det foreslås, at der indføres adgang for selskabet til at fradrage værdien af tegningsretter til aktier, der ydes til ansatte, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesmedhjælpere og til personer for ydelsen af personligt arbejde i øvrigt.

Når der er behov for en særlig fradragshjemmel er baggrunden, at statsskattelovens § 6, litra a, ikke umiddelbart giver fradragsret for værdien ved ydelse af tegningsretter til aktier, idet ydelsen ikke med sikkerhed kan anses for en driftsudgift for selskabet.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvor tildelingen hverken er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger eller den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H. Det vil sige, at fradragsretten gælder i den situation, hvor den ansatte m.m. på retserhvervelsestidspunktet beskattes som løn af den modtagne tegningsret. Indførelsen af bestemmelsen er derfor også begrundet i, at der med lovforslaget samtidig foreslås en ophævelse af ligningslovens § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Ligningslovens § 28 indeholder en adgang for selskabet til at fradrage tegningsrettens værdi ved individuelle ydelser af tegningsretter til ansatte m.m. Uden den foreslåede § 8 L vil selskaberne dermed blive udsat for en forringet skattemæssige stilling, idet der i så fald kun vil være fradragsret i forbindelse med de generelle medarbejderaktieordninger.

Bestemmelsen gælder alene for tegningsretter, der er udstedt af selskabet selv. Af samme grund omfatter reglerne kun selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, (aktie- og anpartsselskaber) eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a (selskaber med hjemsted i udlandet, der har fast driftssted i Danmark). Endvidere gælder bestemmelsen alene i forhold til tegningsretter til aktier. Ved udtrykket »aktier« forstås også anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Det vil sige, at bestemmelsen også omfatter tegningsretter til anparter. Derimod er tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation, ikke omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Tegningsretter skal fortolkes i overensstemmelse med den almindelige definition. Se omtalen heraf i punkt 2: Gældende regler under de almindelige bemærkninger.

Hvor der er tale om ydelse af tegningsretter til ansatte omfatter bestemmelsen såvel den situation, hvor tegningsretten er ydet af arbejdsgiverselskabet, som den situation, hvor tegningsretten er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, jf. at ansatte i et koncernselskab efter bestemmelsen skal betragtes som ansatte i det ydende selskab.

Retten til fradrag omfatter alene værdien af de ydede tegningsretter. For så vidt angår andre udgifter knyttet til ydelsen af tegningsretten, beror fradragsretten på, om der er fradragsret efter statsskattelovens § 6, litra a. F.eks. vil advokat- og revisoromkostninger, der har direkte tilknytning til ydelsen af tegningsretter til de ansatte m.m., kunne fradrages med hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a.

Når der er tale om ydelse af tegningsretter, der berettiger til et fradrag efter stk. 1 i den foreslåede § 8 L, så skal ydelsen anses for en udgift, der er afholdt af selskabet selv. Det vil sige, at udgiften anses for en egentlig driftsudgift for selskabet. Udgiften skal dermed i forhold til den øvrige del af skattelovgivningen betragtes en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Dette betyder f.eks., at der kun er fradragsret for tegningsrettens værdi, såfremt tegningsretten udnyttes af den person, der har modtaget den pågældende tegningsret som vederlag. Derudover har det eksempelvis også betydning, hvor tegningsretten er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

Hvor et koncernselskab yder løn eller personalegoder til de ansatte i et andet koncernselskab, vil dette have afledte konsekvenser, der afhænger af, om arbejdsgiverselskabet betaler en godtgørelse herfor eller ej. Hvor der er tale om ydelse af tegningsretter med fradragsret for det ydende koncernselskab skal dette i forhold til de afledte konsekvenser behandles på samme måde, som når der er tale om løn/personalegoder. Det vil sige, at når der betales en godtgørelse, så skal koncernselskabet typisk ikke medregne godtgørelsesbeløbet ved indkomstopgørelsen og modsat har arbejdsgiverselskabet ikke fradragsret for den betalte godtgørelse. Endvidere vil arbejdsgiverselskabet kunne fradrage et beløb svarende til godtgørelsen. Betales der ikke en godtgørelse, vil arbejdsgiverselskabet typisk blive anset for at have modtaget et beløb fra koncernselskabet i form af et tilskud m.m., som eventuelt er skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet. Endvidere vil arbejdsgiverselskabet kunne fradrage et beløb af samme størrelse som det skattepligtige tilskud m.m. Det skal bemærkes, at der i sidstnævnte situation (ingen godtgørelse) kan blive tale om korrektion efter ligningslovens § 2.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Det foreslås at ophæve reglerne i ligningslovens § 28 om en udskydelse af beskatningen (som løn) af købe- og tegningsretter, der er tildelt ansatte m.m., til det tidspunkt, hvor retten udnyttes eller afstås. Endvidere foreslås det at ophæve reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C om VækstFondsordningen.

Ophævelsen af de pågældende bestemmelser har virkning for aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere, jf. lovforslagets § 18, stk. 2. Bestemmelserne finder således fortsat anvendelse for aktier, køberetter og tegningsretter, der er tildelt før den 1. januar 2003, medmindre parterne efter overgangsreglen i lovforslagets § 18, stk. 6, udtrykkeligt har valgt, at reglerne i den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H (lovforslagets § 1, nr. 6) skal finde anvendelse.

Konsekvensen af den foreslåede ophævelse af reglerne i ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C er, at beskatningen af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier vil indtræde på retserhvervelsestidspunktet, medmindre tildelingen omfattes af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger eller den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H om udskydelse af beskatningen til salg af aktierne og med beskatning som aktieavance.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2, nr. 4.

Til nr. 2, 5, 6, 8 og 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 10.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse skal de hidtidige aktionærer ikke medregne gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når afståelsen skyldes, at der er tildelt tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer.

Bestemmelsen gælder kun i forhold til tegningsretter, der er tegningsretter til aktier. Både den situation, hvor der udelukkende tildeles tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer, og den situation, hvor der tildeles tegningsretter til nogle af de hidtidige aktionærer eventuelt sammen med ikke-aktionærer, er omfattet af bestemmelsen.

Endvidere gælder bestemmelsen både i den situation, hvor de tildelte tegningsretter til aktier giver ret til at tegne aktier til markedskursen, og hvor de giver ret til at tegne aktier til en kurs under markedskursen. I forhold til sidstnævnte situation, dvs. hvor tegningsretterne giver ret til tegning til favørkurs, gælder dog den undtagelse, at der ikke er skattefrihed, såfremt de(n) hidtidige aktionærers afståelse må anses for en gave til modtageren af den tildelte tegningsret. En gavebeskatning vil f.eks. være aktuel i familieforhold eksempelvis i den situation, hvor den hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne aktier i selskabet til favørkurs.

Til nr. 7

Det foreslås, at aktier, der er erhvervet efter reglerne i ligningslovens § 7 A, ikke skal indgå ved anvendelse af FIFO-princippet (først ind først ud), så længe aktierne er båndlagt. Efter ophør af båndlæggelsen indgår aktierne i vurderingen med det tidspunkt, hvor den ansatte erhvervede aktierne.

Efter aktieavancebeskatningsloven gælder der et generelt FIFO-princip. Dette princip gælder både, hvor avanceopgørelsen skal ske efter aktie-for-aktie metoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, og hvor avanceopgørelsen skal ske efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, der indeholder en henvisning til § 5, stk. 2. Princippet gælder for alle aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven, herunder aktier, som ansatte har erhvervet fra deres arbejdsgiver efter reglerne i ligningslovens § 7 A. De pågældende medarbejderaktier indgår i FIFO-princippet fra erhvervelsen og dermed også i den periode, hvor de er båndlagt efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 A.

Anvendelse af FIFO-princippet kan betyde, at avanceopgørelsen ved en aktieafståelse skal ske på grundlag af anskaffelsessummen for medarbejderaktier, der er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, fordi de(n) båndlagte aktie(r) er de(n) ældste. Dette selv om båndlæggelsen betyder, at der ikke må ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne i båndlæggelsesperioden. Samtidig kan det udmønte sig i en fremrykket avancebeskatning, hvor der er tale om medarbejderaktier erhvervet under en favørkursordning. For at imødegå disse forhold, foreslås det, at de båndlagte medarbejderaktier først skal indgå i FIFO-princippet, når båndlæggelsen er ophørt og den ansatte har fået fri rådighed over aktierne.

Til nr. 9

Der foreslås indsat en særlig regel om opgørelse af gevinst og tab på aktier, som et selskab tildeler ansatte eller afstår til opfyldelse af ydede køberetter. Reglen omfatter den situation, hvor der er ydet aktier eller køberetter til aktier til ansatte, og hvor selskabet har fradragsret for udgiften ved tildelingen af aktierne eller til opfyldelse af køberetterne, dels som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, litra a, dels som et aktietab efter aktieavancebeskatningsloven. Reglen finder anvendelse, når der er ydet aktier eller køberetter til aktier, der hverken er omfattet af ligningslovens § 7 A eller den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H.

Efter aktieavancebeskatningsloven opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved tildeling af aktier udgør selskabets afståelsessum, det beløb modtageren har betalt for aktierne. Ved afvikling af køberetter til aktier ved levering af aktierne udgør aktiernes anskaffelsessum og dermed afståelsessummen for den part, der skal levere aktierne, den aftalte kontraktspris. Selskabets afståelsessum vil dermed her være den værdi, som modtageren erhverver aktierne til, dvs. favørkursen. Når selskabet efter statsskattelovens § 6, litra a, kan fradrage forskellen mellem handelsværdien på afståelsestidspunktet og den betalte favørkurs (0 kr., hvor aktier er tildelt gratis), vil en anvendelse af aktieavancebeskatningslovens opgørelsesregler kunne medføre, at selskabet opnår fradrag for den samme udgift to gange. Derfor foreslås der indsat en regel om, at gevinst/tab på de afståede aktier i stedet skal opgøres som forskellen mellem handelsværdien på afståelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt selskabet er skattepligtig af gevinst/tab skal fortsat opgøres efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Til nr. 10

Det foreslås, at aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger, først skal indgå i avanceopgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 gennemsnitsmetoden, fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. De pågældende medarbejderaktier skal indgå med deres faktiske anskaffelsessum.

Som en undtagelse herfra foreslås det dog, at de båndlagte aktier skal indgå i avanceopgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, når avanceopgørelsen skyldes indtræden af skattepligt som følge af fraflytning.

Til nr. 12

Det foreslås, at aktier kan overdrages til personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark eller som er hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, hvis aktierne tilknyttes et fast driftssted i Danmark og dermed fortsat er omfattet af dansk beskatningsret.

Til nr. 13

Der foreslås en ændring af fraflytterreglens anvendelsesområde, således at også almindelige aktier, der ejes af mindretalsaktionærer, og som på fraflytningstidspunktet har været ejet i mindre end 3 år, bliver omfattet af fraflytterbeskatningen.

Fraflyttereglerne betyder, at der ved ophør af dansk skattepligt indtræder beskatning af urealiserede avancer, såfremt visse betingelser er opfyldt. Reglerne omfatter aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog med en undtagelse for så vidt angår almindelige aktier, der på fraflytningstidspunktet er ejet i mindre end 3 år. Disse er kun omfattet, såfremt aktionæren er omfattet af hovedaktionærbegrebet eller der er tale om aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Forslaget betyder, at alle almindelige aktier ejet i mindre end 3 år bliver omfattet af fraflytterreglerne.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 10.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 10.

Til nr. 1

Det foreslås, at det som udgangspunkt kun er næringsaktier, der tilknyttes et fast driftssted omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. I tilfælde hvor en person opgiver sin fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, men bliver begrænset skattepligtig af det faste driftssted, kan den skattepligtige vælge, at visse ikke-næringsaktier også skal tilknyttes det faste driftssted. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige bliver hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Valget skal foretages i forbindelse med fraflytningen.

Modtager den skattepligtige aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11 (succession ved aktieoverdragelse i levende live) eller dødsboskattelovens §§ 36 - 38 (succession fra dødsbo), vil der kunne foretages et tilsvarende valg på modtagelsestidspunktet. Det bemærkes, at skatteministeren har fremsat et lovforslag om bl.a. succession for nære medarbejdere (L 194, 2001-02). Bliver lovforslaget vedtaget, vil dette forslag blive udvidet, således at også visse ikke-næringsaktier modtaget efter aktieavancebeskatningslovens § 11 A kan tilknyttes et fast driftssted.

De ikke-næringsaktier, som med forslaget vil kunne tilknyttes et fast driftssted, er aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet.

Det foreslås, at aktier, som er tilknyttet et fast driftssted, beskattes efter reglerne for fuldt skattepligtige.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse vedrører faste driftssteder, som ejes af udenlandske selskaber. Bestemmelsen svarer til den i § 8, nr. 1, foreslåede bestemmelse for faste driftssteder ejet af fysiske personer.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 10.

Til nr. 1 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indføres en indberetningsordning vedrørende medarbejderaktier mv., der er aftalt omfattet af ligningslovens § 7 H.

Forslaget er udformet som en bemyndigelse af skatteministeren til at gennemføre en sådan indberetningsordning.

Det foreslås således, at det selskab, der som vederlag har ydet en aktie eller anpart eller en købe- eller tegningsret til en aktie eller anpart som led i et ansættelsesforhold, skal kunne pålægges at foretage indberetning til Told · Skat herom, hvis der er indgået aftale mellem den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, om at reglerne i ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse.

Indberetningen skal som udgangspunkt foretages af det selskab, der har ydet vederlaget. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det selskab her i landet, hvor den pågældende er ansat.

I indberetningen til Told · Skat kan det kræves oplyst, at betingelserne for anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H er opfyldt.

I indberetningen kan det i øvrigt, udover oplysninger om identiteten af den, der foretager indberetningen, identiteten af den, der har modtaget vederlaget, og identiteten af den overdragne aktie m.v., kræves oplysning om størrelsen af den overdragne aktie m.v., herunder styk størrelse og erhvervelseskurs for aktierne og om det vederlag, som erhververen eventuelt har betalt for aktien m.v.

Indgår det som en betingelse for ydelse af en aktie m.v., at aktien m.v. deponeres i udlandet, kan det kræves, at der i indberetningen foretages en markering herom.

Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 4, er skatteministeren i øvrigt bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetningspligterne efter skattekontrollovens § 7 A.

Til nr. 6

Som led i den skattemæssige kontrol med kapitalbevægelser over landegrænserne må pengeinstitutter og andre, der som led i deres virksomhed formidler overførsel af penge til konti i udlandet, kun overføre beløb til en konto i udlandet, hvis det overfor pengeinstituttet m.v. er dokumenteret, at kontoen er anmeldt til Told · Skat som nævnt i skattekontrollovens § 11 A, eller pengeinstituttet m.v. selv foretager denne anmeldelse af kontoen.

Dette krav gælder dog ikke enkeltstående dispositioner på 60.000 kr. eller derunder, medmindre dispositionen er led i en samlet beløbsoverførsel, der overstiger 60.000 kr.

Beløbsgrænsen er fastsat på baggrund af den dagældende beløbsgrænse for indberetning til Nationalbankens valutastatistik. Denne beløbsgrænse er fra den 1. januar 2001 hævet til 100.000 kr.

Det foreslås på denne baggrund, at beløbsgrænsen i skattekontrollovens § 11 A, stk. 8, for kontrol af anmeldelse af konti i udlandet i forbindelse overførsel af penge her fra landet til disse konti, hæves fra 60.000 kr. til 100.000 kr.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1 og 2

Det forslås, at der gives adgang til en hurtigere frigørelse af unoterede aktier, der er valgt deponeret i forbindelse med anvendelse af VækstFondsordningen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af VækstFondsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, for fremtidige tildelinger af aktier, køberetter og tegningsretter, og adgangen til for allerede foretagne tildelinger at vælge de nye regler i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 H som er mere fordelagtig end VækstFondsordningen. Da VækstFondsordningen dermed vil være en ordning under afvikling, er det fundet hensigtsmæssigt at muliggøre en endnu tidligere afvikling gennem en adgang til hurtigere frigørelse af allerede deponerede unoterede aktier.

Efter de gældende regler kan unoterede aktier alene frigøres mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi - før udløbet af den 8-årige deponeringsperiode, såfremt der har været handlet aktier i selskabet mellem uafhængige parter inden for 1 måned før den ønskede frigørelse. Det foreslåede stk. 4 og stk. 5 nr. 1 i § 6 A svarer til de gældende regler.

Det foreslås, at der tillige bliver mulighed for en frigørelse før deponeringsperiodens udløb, såfremt selskabet og VækstFonden kan blive enige om fastlæggelsen af aktiernes aktuelle kursværdi og dermed det beløb, der skal betales for at få aktierne frigjort. Det er endvidere en betingelse, at der sker en frigørelse af alle de aktier, som selskabet har deponeret. Denne yderligere mulighed for en tidligere frigørelse omfatter alene aktier, der vedrører en deponering for oktober kvartal 2002 eller tidligere; jf. lovforslagets § 18, stk. 8.

Børsnoterede aktier kan efter gældende regler frigøres før deponeringsperiodens udløb mod betaling af den aktuelle kursværdi.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til stk. 1

Loven skal efter forslaget træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at den nye regel i ligningslovens § 7 H skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere.

Endvidere foreslås det, at ophævelsen af ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C og konsekvensændringerne som følge af ophævelsen af disse bestemmelser, skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere. For aktier m.v., der er tildelt før den 1. januar 2003, finder reglerne i ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C, således fortsat anvendelse. Tilsvarende finder de bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 8, § 2, nr. 1, §§ 3-5, § 9, § 12 og §§ 14-17, som en konsekvens af ophævelsen af ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C, uændret anvendelse, dvs. uden de foreslåede reguleringer.

Til stk. 3

Det foreslås, at den særlige fradragsadgang for selskaber ved udstedelse af tegningsretter til aktier, der tildeles ansatte m.m., skal have virkning for tegningsretter, der tildeles og dermed ydes den 1. januar 2003 eller senere.

Endvidere foreslås det, at den hurtigere adgang til frigørelse af deponerede unoterede aktier indføres med virkning fra og med 1. januar 2003.

Til stk. 4

Det foreslå, at ændringerne vedrørende den skattemæssige behandling af aktier med tilknytning til fast driftssted skal have virkning fra og med indkomståret 2002.

Til stk. 5

Det foreslås, at de indberetningsregler, der er indeholdt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, 11 og 13, og som vedrører købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, og aktier samt købe- og tegningsretter omfattet af VækstFondsordningen fortsat skal finde anvendelse for aktier m.v., der er ydet og dermed tildelt før den 1. januar 2003, medmindre der indgås aftale om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, jf. overgangsreglen i stk. 5.

Til stk. 6

Der foreslås indsat en overgangsregel for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. januar 2003. Efter overgangsreglen kan den ansatte og det selskab, der har ydet aktierne m.v. vælge, at reglerne i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse. Aftalen skal også indgås med det ydende selskab, hvor aktierne m.v. er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

Anvendelse af overgangsreglen er for det første betinget af, at tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter indtræder den 1. januar 2002 eller senere.

For købe- og tegningsretter, der er ydet under ligningslovens § 28, indtræder den ansattes beskatning ved udnyttelse, afståelse eller fraflytning. Ved en afståelse er overgangsreglen dog ikke relevant, da ligningslovens § 7 H ikke kan finde anvendelse, såfremt købe- eller tegningsretten kan overdrages. For aktier, køberetter og tegningsretter uden for ligningslovens § 28 indtræder den ansattes beskatning på retserhvervelsestidspunktet.

Hvor VækstFondsordningen er valgt eller indgår som en mulighed, skal beslutningen om anvendelse af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 H træffes inden udnyttelsen, såfremt købe- eller tegningsretten er omfattet af ligningslovens § 28. For købe- og tegningsretter, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28, samt for aktier, skal beslutningen træffes inden retserhvervelsen.

Det er for det andet en betingelse, at der mellem den ansatte og det ydende selskab er indgået en aftale om, at ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse. Det vil sige, at der skal være enighed om reglernes anvendelse.

Indgås en sådan aftale om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, vil en indberetning skulle foretages efter reglerne i den foreslåede § 7 A, stk. 2, nr. 16, men først for det kalenderår, hvor denne aftale er indgået.

Som led i ligningen af den ansatte eller selskabet vil disse kunne blive afkrævet bevis for, at der er indgået aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 H.

Til stk. 7

I tilknytning til den foreslåede overgangsregel i § 18, stk. 6, foreslås det, at der skal være adgang til at ændre i allerede indgåede aftaler om tildeling af aktier, køberetter og tegningsretter uden at dette betragtes som en afståelse og erhvervelse af nye aktier m.v.

Reglen gælder kun i forhold de situationer, hvor ændringen af den indgåede aftale har det udtrykkelige formål at tilpasse aftalen til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H.

Til stk. 8

Det forslås, at adgangen til en hurtigere frigørelse mod kontant betaling af unoterede aktier, der er deponeret i VækstFonden, alene omfatter aktier, der er deponeret til betaling af afgiften for oktober kvartal 2002 eller tidligere.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende regler Lovforslag Rk. 2. § 1 Rk. 3. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer: Rk. 4. § 7 A. Følgende ydelser, som en arbejdsgiver giver sine ansatte, skal ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst: 1) Værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har funder sted. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for. Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der tildeles den ansatte efter denne bestemmelse. Selskabet kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretter til aktier som driftsomkostning. I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættes efter 3. pkt.: »Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1.« 2. § 7 A, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., ophæves. Rk. 5. 2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de ansatte i form af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse gælder dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som driftsudgift. - - - Rk. 6. Stk. 2 . Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det er endvidere en betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af virksomheden aktivitet, men som må forventes genansat (sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse. Som ansatte i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og datterdatterselskaber, herunder disse udenlandske filialer. - - - 3. I § 7 A, stk. 2, 6. pkt., ændres »medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse« til: »der ikke oprettes en særlig aktieklasse for medarbejderaktierne«. Rk. 7. Stk. 4 . Afhænder et selskab aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. 4. I § 7 A, stk. 4 og 5, udgår »af dets egen beholdning«. Rk. 8. Stk. 5 . Selskabet kan, når det afhænder aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække forskellen mellem handelsværdien på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, medarbejderne erhverver aktierne til, som driftsudgift. - - - Rk. 9. Stk. 7 . Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20. januar i året efter udlodning m.v. efter stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Skatteministeren kan se bort fra overskridelsen af fristen i 1. pkt. 5. I § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende« til: »selskabets skatteansættende myndighed«. Rk. 10. 6. Efter § 7 G indsættes: Rk. 11. » § 7 H. Personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 3-7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på tildelingstidspunktet. Rk. 12. Stk. 2 . Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af: Rk. 13. 1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. Rk. 14. 2) At værdien af modtagne aktier og købe- og tegningsretter ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller at værdien af modtagne aktier ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn og udnyttelseskursen i henhold til købe- og tegningsretter, som den ansatte modtager i samme år, maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne. Rk. 15. 3)At aktierne, køberetterne eller tegningsretterne ydes af det selskab, hvor personen er ansat eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Rk. 16. 4)At de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber. Rk. 17. 5)At der ikke oprettes en særlig aktieklasse for aktier, der modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter. Rk. 18. 6)At der ikke kan ske overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet. Rk. 19. 7)At modtagne køberetter kun kan opfyldes ved faktisk levering af aktier. Leveringskravet anses for opfyldt, hvor køberetten udløber uudnyttet. Rk. 20. Stk. 3 . Såfremt en tegningsret omfattet af stk. 1 udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af modtagne aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte har erhvervet dem for. Rk. 21. Stk. 4 . Når en ydelse af aktier eller køberetter til aktier er omfattet af reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, af værdien, som opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse, af de aktier eller køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1. Ved selskabets afståelse af aktier m.v., der er skattefri for modtageren efter stk. 1 og selskabets afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet. Rk. 22. Stk. 5 . I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, og de modsvarende regler om selskabets fradragsret, jf. § 8 L og statsskattelovens § 6, litra a, ikke anvendelse. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.« Rk. 23. 7. Efter § 8 K indsættes: Rk. 24. » § 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, litra a, fradrage værdien af tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet og som ydes til ansatte eller personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, eller som ydes som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Som ansatte i et selskab regnes også ansatte i et selskab, der er koncernforbundet med det ydende selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Rk. 25. Stk. 2 . Ydelsen af tegningsretter som nævnt i stk. 1, anses for en udgift, der er afholdt af selskabet. Udgiften skal dermed i enhver henseende betragtes som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Rk. 26. Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A eller § 7 H.« Rk. 27. § 9 C. - - - Stk. 4 . Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3, samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. - - - 8. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., udgår »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3,«. Rk. 28. § 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4. 9. § 28, § 28 A, § 28 B og § 28 C ophæves. Rk. 29. Stk. 2 . Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten. Rk. 30. Stk. 3 . Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Rk. 31. Stk. 4 . Er der ydet tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, kan selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretterne som driftsomkostning, jf. dog 3. pkt. Den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, kan dog først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes. Fradragsretten efter 1. pkt., jf. 2. pkt., for den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, er betinget af, at tegningsretten udnyttes af den person, der har modtaget den pågældende tegningsret som vederlag. Rk. 32. Stk. 5 . Afstår et selskab aktier til opfyldelse af køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet af reglen i stk. 3, 1. pkt. eller stk. 4, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Rk. 33. Stk. 6 . Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligtigt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør. Rk. 34. Stk. 7 . Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør. Rk. 35. Stk. 8 . Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, om henstand finder tilsvarende anvendelse ved betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag pålignet efter stk. 6. Henstandsbeløbet med tillæg forfalder dog, når tegnings- eller køberetterne afstås, udnyttes eller den skattepligtige dør, og henstanden er betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetterne indgives selvangivelse af det modtagne vederlag. Ønskes der ikke omberegning efter stk. 9, er henstanden betinget af, at der indgives meddelelse om udnyttelsen eller afståelsen. Indgives selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, tilsvarende anvendelse. Rk. 36. Stk. 9 . Ved udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, kan den skattepligtige vælge for disse tegnings- eller køberetter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til skattemyndighederne. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse. Rk. 37. Stk. 10 . Er der ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet, bortfalder henstandsbeløbet med tillæg for disse tegnings- og køberetter. Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter 1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald anses henstandsbeløbet med tillæg for forfaldent på tidspunktet for tegnings- eller køberettens udløb. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet efter, at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse tegnings- og køberetter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse. Rk. 38. Stk. 11 . For tegningsretter og køberetter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af tegningsretter og køberetter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende tegnings- og køberetter behandles efter reglerne i stk. 1-5, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse. Rk. 39. Stk. 12 . Stk. 1-11 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse. Rk. 40. § 28 A. En person, der som led i et ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat, eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien, tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om, at selskabet betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf. § 28 B, stk. 1. Rk. 41. Stk. 2 . Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter, er aktier i det selskab, hvor personen er medarbejder, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de nævnte selskaber. For tegningsretter og køberetter omfattet af § 28 er det yderligere en betingelse, at tegningsretten henholdsvis køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For tegningsretter og køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har udnyttet tegningsretten henholdsvis køberetten. Rk. 42. Stk. 3 . Når der er indgået en skriftlig aftale mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det modtagne vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende måder: Rk. 43. 1) Kontant. 2) Ved aflevering af aktier. 3) Ved deponering af aktier. Rk. 44. Stk. 4 . Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab og skal have samme rettigheder som de aktier, medarbejderen modtager eller kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller køberetter. Rk. 45. Stk. 5 . Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6, litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller udnyttelse. Endvidere bortfalder selskabets ret efter § 28, stk. 4, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende tegningsretter, som svarer til tegningsretternes værdi ved medarbejderens udnyttelse. Rk. 46. Stk. 6 . Frigøres de deponerede aktier ved kontant betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i anskaffelsessummen. Rk. 47. § 28 B. Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør 40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., som medarbejderen modtager. Rk. 48. Stk. 2 . Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i § 28 A. Rk. 49. Stk. 3 . Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi, vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/70. Rk. 50. § 28 C. Reglerne i kildeskattelovens afsnit V, VII, VIII og IX og i opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28 B, stk. 1. Rk. 51. Stk. 2 . Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., skal foretages med seneste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned. Rk. 52. Stk. 3 . Er aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab, hvor modtageren er ansat, hæfter alene sidstnævnte selskab for betaling af afgiften. Rk. 53. Stk. 4 . Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier er ansat. Rk. 54. Stk. 5 . Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2 eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A, stk. 5. Rk. 55. § 2 Rk. 56. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 57. § 1. - - - Stk. 2 . Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter, idet reglerne i denne lov dog ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 13, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret. 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., udgår », idet reglerne i denne lov ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28«. 2. I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«. 3. § 1, stk. 2, sidste punktum, ophæves. Rk. 58. 4. Efter § 1 indsættes: Rk. 59. »§ 1 a. Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke fradrages. Rk. 60. Stk. 2 . Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under markedskursen.« Rk. 61. § 2 b. - - - Stk. 3 . Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1 som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse. - - - 5. I § 2 b, stk. 3, 2. pkt. og § 5, stk. 5, ændres: »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6, stk. 8 og 9«. Rk. 62. § 3. - - - Stk. 5 . Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier. 6. I § 3, stk. 5, ændres: »§ 6, stk. 6-8« til: »§ 6, stk. 7-9«. Rk. 63. § 5. - - - Stk. 2 . Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. - - - Stk. 5 . § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse. 7. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, medregnes først efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.« Rk. 64. § 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen. 8. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres: »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«. Rk. 65. Stk. 2 . Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. - - - 9. I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.« 2. pkt. bliver herefter 3. pkt. Rk. 66. 10. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Rk. 67. »Stk. 4. Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 13 a skal aktier som nævnt i 1. pkt., dog medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om de er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.« Rk. 68. Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10. Rk. 69. Stk. 8 . Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. - - - 11. I § 6, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 7« til: »Stk. 8«. Rk. 70. § 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er omfattet af den i § 11, stk. 2-4, nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. - - - 12. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves. Rk. 71. § 3 Rk. 72. I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring: Rk. 73. § 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget: - - - 1. I § 8, stk. 1, litra b, udgår »eller § 28, stk. 1 eller 2«. Rk. 74. b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde, samt den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4, - - - Rk. 75. § 4 Rk. 76. I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (Ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. november 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og senest ved § 6 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring: Rk. 77. § 10. Nedslaget efter § 8 reduceres med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter § 9. 1. I § 10, 1. pkt., udgår »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«, og i § 10, 2. pkt., udgår »ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«. Rk. 78. § 5 Rk. 79. I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og senest ved § 3 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring: Rk. 80. § 3. Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Til lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Til nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregne efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens §§ 9-9 D. - - - 1. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves. Rk. 81. § 6 Rk. 82. I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober 2001, foretages følgende ændring: Rk. 83. § 8. - - - Stk.4 . Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab. - - - 1. I § 8, stk. 4, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7«. Rk. 84. § 7 Rk. 85. I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september 1999, foretages følgende ændring: Rk. 86. § 2. - - - Stk. 5 . Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8. 1. I § 2, stk. 5, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-9«. Rk. 87. § 8 Rk. 88. I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 270 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring: Rk. 89. § 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, nr. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer - - - 1. Efter § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt., indsættes: Rk. 90. d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag, - - - »Skattepligten omfatter alene fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11 samt dødsboskattelovens §§ 36 - 38.« Rk. 91. § 9 Rk. 92. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 93. § 30. - - - Stk. 3 . Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. 1. § 30, stk. 3, 3. pkt., ophæves. Rk. 94. Stk. 4 . Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller omvendt. - - - 2. I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres to steder »ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H«. Rk. 95. § 37. - - - Stk. 5 . Reglerne i stk. 1-4, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset om de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, stk. 6 eller 7. - - - 3. § 37, stk. 5, 2. pkt., ophæves. Rk. 96. § 10 Rk. 97. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 1278 af 20. december 2000 og senest ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 98. § 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet for så vidt de 1. § 2, stk. 1, litra a, sidste punktum ophæves og i stedet indsættes: Rk. 99. a)udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed, - - - »Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed . Skattepligten omfatter alene fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,« Rk. 100. § 5 D. - - - Stk. 8 . Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den pågældende aktie som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. - - - 2. I § 5 D, stk. 8, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6«. Rk. 101. § 11 Rk. 102. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 103. § 7 A. - - - Stk. 2 . Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst: - - - 1. § 7 A, stk. 2, nr. 10, ophæves. Rk. 104. 10) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retterne skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, kan det selskab, hvor den pågældende var ansat m.m. på ydelsestidspunktet, pålægges indberetningspligten. Rk. 105. 11) Vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten. 2. I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt ., ændres »skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28« til: »er omfattet af ligningslovens § 7 H«. Rk. 106. 12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor er-hververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor er-hververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten. 3. I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt ., indsættes efter »medhjælp for et selskabs bestyrelse«: », og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H«. Rk. 107. 13) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, hvis der efter reglerne i ligningslovens §§ 28 A og 28 B er indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af erhververens skat m.v. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlag er omfattet af ligningslovens § 28, i hvilke tilfælde værdien opgøres på udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen var ansat på det tidspunkt, hvor vederlaget blev ydet, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen var ansat på ydelsestidspunktet. - - - 4. § 7 A, stk. 2, nr. 13, ophæves. Rk. 108. 5. I § 7 A, stk. 2 , indsættes som nr. 16 : Rk. 109. »16) Vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, der er ydet som led i et ansættelsesforhold og som er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat. Det skal af indberetningen fremgå, at betingelserne for anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H er opfyldt.« Rk. 110. § 11 A. - - - Stk. 8 . Pengeinstitutter og andre, der som led i deres virksomhed formidler pengeoverførsler, må kun overføre beløb til konti i udlandet tilhørende de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte personer, når det overfor pengeinstituttet m.v. dokumenteres, at kontoanmeldelse som nævnt i stk. 4, jf. stk. 2, er foretaget til de statslige told- og skattemyndigheder, eller når pengeinstituttet m.v. selv anmelder kontoen til disse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på enkeltstående dispositioner på 60.000 kr. eller derunder, medmindre dispositionen er led i en samlet beløbsoverførelse, der overstiger 60.000 kr. 6. I § 11 A, stk. 8, 2. pkt., ændres to steder »60.000 kr.« til: »100.000 kr.«. Rk. 111. § 12 Rk. 112. I lov om særlige fradrag til sømænd m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 723 af 6. august 2001, foretages følgende ændring: Rk. 113. § 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. Har den pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt. - - - 1. § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves. Rk. 114. Økonomi- og Erhvervsministeriet Rk. 115. § 13 Rk. 116. I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2001, som ændret ved lov nr. 278 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer: Rk. 117. § 6 A. - - - 1. § 6 A, stk. 4, affattes således: Rk. 118. Stk. 4 . Såfremt aktierne er børsnoteret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret. Dog kan aktierne frigøres før dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og handelen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at handelen eller tilbudet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens §4. stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier. »Stk. 4 . Såfremt aktierne er børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.« Rk. 119. 2. I § 6 A indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Rk. 120. »Stk. 5 . Unoterede aktier kan frigøres før det i stk. 4 nævnte tidspunkt, såfremt: Rk. 121. 1)Selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og handlen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Det er endvidere en betingelse, at handlen eller tilbudet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi , at handlen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handlen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser. Rk. 122. 2)Selskabet frigør alle de deponerede aktier, og der mellem selskabet og VækstFonden opnås enighed om fastlæggelsen af aktiernes aktuelle kursværdi.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. Rk. 123. Stk. 5 . I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse modtager mere en 25 mio. kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb indgår 3. I § 6 A, stk. 5, nr. 7, der bliver stk. 6, nr. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«. Rk. 124. 1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1, 2) udbyttet, jf. stk. 3, nr. 1, 3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2, 4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3, 5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4, 6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5, 7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf. stk. 4, og 8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 4. - - - Rk. 125. Socialministeriet Rk. 126. § 14 Rk. 127. I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som senest ændret ved lov nr. 147 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring: Rk. 128. § 8. Husstandsindkomsten opgøres således: 1. § 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., ophæves. Rk. 129. 1) Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. - - - Rk. 130. § 15 Rk. 131. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, foretages følgende ændring: Rk. 132. § 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således: 1. § 28, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ophæves. Rk. 133. 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. - - - Rk. 134. Undervisningsministeriet Rk. 135. § 16 Rk. 136. I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 275 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring: Rk. 137. § 32. Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. - - - 1. I § 32, stk. 1, udgår », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«. Rk. 138. § 17 Rk. 139. I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 28. juni 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 140. § 23. - - - Stk. 2 . Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. - - - 1. I § 23, stk. 2, udgår », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«. Rk. 141. § 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. - - - 2. I § 26, stk. 1, udgår »med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.

Gældende regler Lovforslag

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

§ 7 A. Følgende ydelser, som en arbejdsgiver giver sine ansatte, skal ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst: 1) Værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har funder sted. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for. Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der tildeles den ansatte efter denne bestemmelse. Selskabet kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretter til aktier som driftsomkostning. I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættes efter 3. pkt.: »Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1.« 2. § 7 A, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., ophæves.

2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de ansatte i form af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse gælder dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som driftsudgift. - - -

Stk. 2 . Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det er endvidere en betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af virksomheden aktivitet, men som må forventes genansat (sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse. Som ansatte i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og datterdatterselskaber, herunder disse udenlandske filialer. - - - 3. I § 7 A, stk. 2, 6. pkt., ændres »medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse« til: »der ikke oprettes en særlig aktieklasse for medarbejderaktierne«.

Stk. 4 . Afhænder et selskab aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. 4. I § 7 A, stk. 4 og 5, udgår »af dets egen beholdning«.

Stk. 5 . Selskabet kan, når det afhænder aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække forskellen mellem handelsværdien på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, medarbejderne erhverver aktierne til, som driftsudgift. - - -

Stk. 7 . Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20. januar i året efter udlodning m.v. efter stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Skatteministeren kan se bort fra overskridelsen af fristen i 1. pkt. 5. I § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende« til: »selskabets skatteansættende myndighed«.

6. Efter § 7 G indsættes:

» § 7 H. Personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 3-7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på tildelingstidspunktet.

Stk. 2 . Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af:

1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse.

2) At værdien af modtagne aktier og købe- og tegningsretter ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller at værdien af modtagne aktier ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn og udnyttelseskursen i henhold til købe- og tegningsretter, som den ansatte modtager i samme år, maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne.

3)At aktierne, køberetterne eller tegningsretterne ydes af det selskab, hvor personen er ansat eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4)At de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.

5)At der ikke oprettes en særlig aktieklasse for aktier, der modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter.

6)At der ikke kan ske overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet.

7)At modtagne køberetter kun kan opfyldes ved faktisk levering af aktier. Leveringskravet anses for opfyldt, hvor køberetten udløber uudnyttet.

Stk. 3 . Såfremt en tegningsret omfattet af stk. 1 udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af modtagne aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte har erhvervet dem for.

Stk. 4 . Når en ydelse af aktier eller køberetter til aktier er omfattet af reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, af værdien, som opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse, af de aktier eller køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1. Ved selskabets afståelse af aktier m.v., der er skattefri for modtageren efter stk. 1 og selskabets afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 5 . I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, og de modsvarende regler om selskabets fradragsret, jf. § 8 L og statsskattelovens § 6, litra a, ikke anvendelse. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.«

7. Efter § 8 K indsættes:

» § 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, litra a, fradrage værdien af tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet og som ydes til ansatte eller personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, eller som ydes som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Som ansatte i et selskab regnes også ansatte i et selskab, der er koncernforbundet med det ydende selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 2 . Ydelsen af tegningsretter som nævnt i stk. 1, anses for en udgift, der er afholdt af selskabet. Udgiften skal dermed i enhver henseende betragtes som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A eller § 7 H.«

§ 9 C. - - - Stk. 4 . Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3, samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. - - - 8. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., udgår »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3,«.

§ 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4. 9. § 28, § 28 A, § 28 B og § 28 C ophæves.

Stk. 2 . Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3 . Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes.

Stk. 4 . Er der ydet tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, kan selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretterne som driftsomkostning, jf. dog 3. pkt. Den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, kan dog først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes. Fradragsretten efter 1. pkt., jf. 2. pkt., for den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, er betinget af, at tegningsretten udnyttes af den person, der har modtaget den pågældende tegningsret som vederlag.

Stk. 5 . Afstår et selskab aktier til opfyldelse af køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet af reglen i stk. 3, 1. pkt. eller stk. 4, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 6 . Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligtigt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 7 . Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 8 . Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, om henstand finder tilsvarende anvendelse ved betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag pålignet efter stk. 6. Henstandsbeløbet med tillæg forfalder dog, når tegnings- eller køberetterne afstås, udnyttes eller den skattepligtige dør, og henstanden er betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetterne indgives selvangivelse af det modtagne vederlag. Ønskes der ikke omberegning efter stk. 9, er henstanden betinget af, at der indgives meddelelse om udnyttelsen eller afståelsen. Indgives selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 9 . Ved udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, kan den skattepligtige vælge for disse tegnings- eller køberetter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til skattemyndighederne. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 10 . Er der ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet, bortfalder henstandsbeløbet med tillæg for disse tegnings- og køberetter. Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter 1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald anses henstandsbeløbet med tillæg for forfaldent på tidspunktet for tegnings- eller køberettens udløb. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet efter, at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse tegnings- og køberetter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 11 . For tegningsretter og køberetter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af tegningsretter og køberetter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende tegnings- og køberetter behandles efter reglerne i stk. 1-5, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 12 . Stk. 1-11 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.

§ 28 A. En person, der som led i et ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat, eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien, tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om, at selskabet betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf. § 28 B, stk. 1.

Stk. 2 . Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter, er aktier i det selskab, hvor personen er medarbejder, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de nævnte selskaber. For tegningsretter og køberetter omfattet af § 28 er det yderligere en betingelse, at tegningsretten henholdsvis køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For tegningsretter og køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har udnyttet tegningsretten henholdsvis køberetten.

Stk. 3 . Når der er indgået en skriftlig aftale mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det modtagne vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende måder:

1) Kontant. 2) Ved aflevering af aktier. 3) Ved deponering af aktier.

Stk. 4 . Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab og skal have samme rettigheder som de aktier, medarbejderen modtager eller kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller køberetter.

Stk. 5 . Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6, litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller udnyttelse. Endvidere bortfalder selskabets ret efter § 28, stk. 4, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende tegningsretter, som svarer til tegningsretternes værdi ved medarbejderens udnyttelse.

Stk. 6 . Frigøres de deponerede aktier ved kontant betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i anskaffelsessummen.

§ 28 B. Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør 40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., som medarbejderen modtager.

Stk. 2 . Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i § 28 A.

Stk. 3 . Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi, vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/70.

§ 28 C. Reglerne i kildeskattelovens afsnit V, VII, VIII og IX og i opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28 B, stk. 1.

Stk. 2 . Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., skal foretages med seneste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned.

Stk. 3 . Er aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab, hvor modtageren er ansat, hæfter alene sidstnævnte selskab for betaling af afgiften.

Stk. 4 . Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier er ansat.

Stk. 5 . Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2 eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A, stk. 5.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

§ 1. - - - Stk. 2 . Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter, idet reglerne i denne lov dog ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 13, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret. 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., udgår », idet reglerne i denne lov ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28«. 2. I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«. 3. § 1, stk. 2, sidste punktum, ophæves.

4. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke fradrages.

Stk. 2 . Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under markedskursen.«

§ 2 b. - - - Stk. 3 . Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1 som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse. - - - 5. I § 2 b, stk. 3, 2. pkt. og § 5, stk. 5, ændres: »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6, stk. 8 og 9«.

§ 3. - - - Stk. 5 . Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier. 6. I § 3, stk. 5, ændres: »§ 6, stk. 6-8« til: »§ 6, stk. 7-9«.

§ 5. - - - Stk. 2 . Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. - - - Stk. 5 . § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse. 7. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, medregnes først efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.«

§ 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen. 8. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres: »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

Stk. 2 . Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. - - - 9. I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.« 2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

10. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 13 a skal aktier som nævnt i 1. pkt., dog medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om de er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

Stk. 8 . Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. - - - 11. I § 6, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 7« til: »Stk. 8«.

§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er omfattet af den i § 11, stk. 2-4, nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. - - - 12. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget: - - - 1. I § 8, stk. 1, litra b, udgår »eller § 28, stk. 1 eller 2«.

b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde, samt den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4, - - -

§ 4

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (Ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. november 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og senest ved § 6 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

§ 10. Nedslaget efter § 8 reduceres med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter § 9. 1. I § 10, 1. pkt., udgår »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«, og i § 10, 2. pkt., udgår »ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

§ 5

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og senest ved § 3 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

§ 3. Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Til lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Til nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregne efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens §§ 9-9 D. - - - 1. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 6

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober 2001, foretages følgende ændring:

§ 8. - - - Stk.4 . Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab. - - - 1. I § 8, stk. 4, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7«.

§ 7

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september 1999, foretages følgende ændring:

§ 2. - - - Stk. 5 . Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8. 1. I § 2, stk. 5, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-9«.

§ 8

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 270 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, nr. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer - - - 1. Efter § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt., indsættes:

d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag, - - - »Skattepligten omfatter alene fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11 samt dødsboskattelovens §§ 36 - 38.«

§ 9

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

§ 30. - - - Stk. 3 . Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. 1. § 30, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

Stk. 4 . Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller omvendt. - - - 2. I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres to steder »ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H«.

§ 37. - - - Stk. 5 . Reglerne i stk. 1-4, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset om de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, stk. 6 eller 7. - - - 3. § 37, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 1278 af 20. december 2000 og senest ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet for så vidt de 1. § 2, stk. 1, litra a, sidste punktum ophæves og i stedet indsættes:

a)udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed, - - - »Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed . Skattepligten omfatter alene fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,«

§ 5 D. - - - Stk. 8 . Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den pågældende aktie som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. - - - 2. I § 5 D, stk. 8, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6«.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, foretages følgende ændringer:

§ 7 A. - - - Stk. 2 . Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst: - - - 1. § 7 A, stk. 2, nr. 10, ophæves.

10) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retterne skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, kan det selskab, hvor den pågældende var ansat m.m. på ydelsestidspunktet, pålægges indberetningspligten.

11) Vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten. 2. I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt ., ændres »skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28« til: »er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor er-hververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor er-hververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten. 3. I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt ., indsættes efter »medhjælp for et selskabs bestyrelse«: », og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

13) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, hvis der efter reglerne i ligningslovens §§ 28 A og 28 B er indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af erhververens skat m.v. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlag er omfattet af ligningslovens § 28, i hvilke tilfælde værdien opgøres på udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen var ansat på det tidspunkt, hvor vederlaget blev ydet, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen var ansat på ydelsestidspunktet. - - - 4. § 7 A, stk. 2, nr. 13, ophæves.

5. I § 7 A, stk. 2 , indsættes som nr. 16 :

»16) Vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, der er ydet som led i et ansættelsesforhold og som er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat. Det skal af indberetningen fremgå, at betingelserne for anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H er opfyldt.«

§ 11 A. - - - Stk. 8 . Pengeinstitutter og andre, der som led i deres virksomhed formidler pengeoverførsler, må kun overføre beløb til konti i udlandet tilhørende de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte personer, når det overfor pengeinstituttet m.v. dokumenteres, at kontoanmeldelse som nævnt i stk. 4, jf. stk. 2, er foretaget til de statslige told- og skattemyndigheder, eller når pengeinstituttet m.v. selv anmelder kontoen til disse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på enkeltstående dispositioner på 60.000 kr. eller derunder, medmindre dispositionen er led i en samlet beløbsoverførelse, der overstiger 60.000 kr. 6. I § 11 A, stk. 8, 2. pkt., ændres to steder »60.000 kr.« til: »100.000 kr.«.

§ 12

I lov om særlige fradrag til sømænd m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 723 af 6. august 2001, foretages følgende ændring:

§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. Har den pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt. - - - 1. § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 13

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2001, som ændret ved lov nr. 278 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

§ 6 A. - - - 1. § 6 A, stk. 4, affattes således:

Stk. 4 . Såfremt aktierne er børsnoteret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret. Dog kan aktierne frigøres før dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og handelen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at handelen eller tilbudet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens §4. stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier. »Stk. 4 . Såfremt aktierne er børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.«

2. I § 6 A indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5 . Unoterede aktier kan frigøres før det i stk. 4 nævnte tidspunkt, såfremt:

1)Selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og handlen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Det er endvidere en betingelse, at handlen eller tilbudet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi , at handlen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handlen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser.

2)Selskabet frigør alle de deponerede aktier, og der mellem selskabet og VækstFonden opnås enighed om fastlæggelsen af aktiernes aktuelle kursværdi.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

Stk. 5 . I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse modtager mere en 25 mio. kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb indgår 3. I § 6 A, stk. 5, nr. 7, der bliver stk. 6, nr. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.

1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1, 2) udbyttet, jf. stk. 3, nr. 1, 3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2, 4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3, 5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4, 6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5, 7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf. stk. 4, og 8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 4. - - -

Socialministeriet

§ 14

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som senest ændret ved lov nr. 147 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således: 1. § 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., ophæves.

1) Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. - - -

§ 15

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således: 1. § 28, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ophæves.

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. - - -

Undervisningsministeriet

§ 16

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 275 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

§ 32. Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. - - - 1. I § 32, stk. 1, udgår », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

§ 17

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 28. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 23. - - - Stk. 2 . Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. - - - 1. I § 23, stk. 2, udgår », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

§ 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. - - - 2. I § 26, stk. 1, udgår »med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.

Versioner

1. 2002-05-22