Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond\n(Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200127L00182@2002-03-08/da
Indhold
Af undervisningsministeren:
3) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 47, stk. 2, indsættes efter » størrelsen af deltagerbetalingen « ordene: » og om, at der ikke opkræves deltagerbetaling af ledige med ret til uddannelse efter eget valg, jf. § 5, stk. 3, nr. 3 «.
[Friholdelse af ledige med ret til selvvalgt uddannelse for deltagerbetaling]
4) I det under nr. 6 foreslåede § 8, stk. 4, indsættes efter » størrelsen af deltagerbetalingen « ordene: » og om, at der ikke opkræves deltagerbetaling af ledige dagpengeberettigede med ret til uddannelse efter eget valg «.
[Friholdelse af ledige med ret til selvvalgt uddannelse for deltagerbetaling]
5) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 5 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
» Ministeren kan herunder bestemme, at godtgørelsen ikke reduceres for ledige med ret til uddannelse efter eget valg, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der deltager i uddannelse omfattet af § 3. «
[Friholdelse af ledige med ret til selvvalgt uddannelse for reduceret godtgørelse]
Undervisningsministeren ønsker med lovforslaget ikke at forringe ordningen for ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse. Persongruppen er afgrænset i lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 5, stk. 3, nr. 3, og i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse § 2, stk. 1, nr. 3.
Hvis der indføres deltagerbetaling på nye uddannelsesområder i forhold til i dag, vil ministeriet friholde de ledige med ret til selvvalgt uddannelse for deltagerbetalingen. Tilsvarende vil ministeriet ikke reducere godtgørelsen for de ledige med ret til selvvalgt uddannelse, hvis der indføres reduceret godtgørelse på uddannelser omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning.
Til beskrivelse af omfanget af de pågældende lediges deltagelse i selvvalgt uddannelse, kan det nævnes, at der på AMU i de første 11 måneder af 2001 blev gennemført 38.558 elevuger. Omregnet til helårsforbrug svarer det til 42.063 elevuger, eller 1.052 årselever. Det svarer til knap 12 pct. af aktiviteten på AMU.
Der findes ikke opgørelser over omfanget af ledige med ret til selvvalgt uddannelse, der følger EUD-enkeltfag. EUD-enkeltfag forventes ikke at blive benyttet i samme omfang som AMU. Det skyldes, at EUD-enkeltfag ikke er blevet anvendt som arbejdsmarkedspolitisk og konjunkturudjævnende redskab. Forventningen er derfor, at lediges anvendelse af ret til selvvalgt uddannelse på EUD-enkeltfag vil være halvt så stor som for AMU, altså knap 6 pct. af aktiviteten på EUD-enkeltfag. Det svarer til 8.038 elevuger eller 201 årselever.
I alt forventes de ledige med ret til selvvalgt uddannelse på AMU og EUD at udgøre en aktivitet på 50.101 elevuger eller 1.253 årselever. En eventuel fritagelse for deltagerbetaling vil medføre øgede tilskud til institutionerne til undervisnings- og fællesudgifter. Udgifterne hertil afholdes inden for bevillingsrammen og vil derfor medføre behov for at finde modsvarende besparelser eller finansiering ved anvendelse af lovforslagets styringsredskaber, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger.
Udvikling af en edb-løsning til at administrere en fritagelse for deltagerbetaling vurderes at koste 1 mio. kr., og den løbende drift vurderes at koste 0,5 mio. kr. årligt. Udgifterne afholdes inden for bevillingsrammen.
Der foreligger ikke et skøn over udgifterne ved at friholde de ledige med ret til selvvalgt uddannelse for eventuel reduceret godtgørelse. Disse udgifter vil også blive afholdt inden for bevillingsrammen.