Gelex

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Krav til skolen og styrkelse af tilsynet m.v.)

GældendeVersion 2002-05-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200127L00389@2002-05-16/da

Indhold
  1. Indledning

Af Pernille Rosenkrantz-Theil (EL):

7) Nr. 3 affattes således:

»3. § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Undervisningsministeren udpeger en person, der sammen med en eller flere personer, som forældrekredsen vælger for højst 4 år ad gangen, fører tilsyn med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. De tilsynsførende skal endvidere påse, at undervisningssproget er dansk. Forældrekredsen kan i stedet anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage den tilsynsopgave, som den/de af forældrekredsen udpegede personer, skulle have udført. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for valget af den eller de tilsynsførende. Den eller de tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen, være ansat på skolen eller være gift eller nært beslægtet med disse personer.««

[Undervisningsministeren udpeger altid en tilsynsførende og ændring af tilsynets opgaver]

Med ændringsforslaget udvides det offentlige tilsyn med de frie grundskoler, således at undervisningsministeren altid udpeger en tilsynsførende til at føre tilsyn sammen med den/de af forældrekredsen udpegede tilsynsførende ved de enkelte frie grundskoler.

Samtidig indebærer ændringsforslaget, at den styrkelse af tilsynet med de frie grundskoler, som der skønnes at være behov for, sker, ved at tilsynet udvides til også at omfatte tilsyn med skolens samlede undervisningstilbud samt med, at undervisningssproget er dansk. I forhold til det fremsatte lovforslag betyder denne måde at styrke tilsynet på, at det undgås, at de tilsynsførende kan blive i tvivl om, at det grundlæggende frihedsprincip for de frie grundskoler skal respekteres. Samtidig gennemføres der en effektiv styrkelse af tilsynet med skolerne.

Ændringsforslaget vil medføre, at tilsynet skal vurdere, om den frie grundskole ud fra en helhedsvurdering af dennes samlede undervisningstilbud giver eleverne lige så gode muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Denne vurdering skal foretages med udgangspunkt i skolens undervisningsplaner.

For at undervisningen kan opfylde grundlovens krav, skal en fri grundskole undervise i flere fagområder og emner end de tre fag, hvor der efter den gældende lov føres eksternt tilsyn med elevernes standpunkt. Den frie grundskole skal tilbyde undervisning inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i. Det vil sige i humanistiske fag, herunder historie/samfundsfag, praktisk-musiske fag, herunder idræt, samt naturvidenskabelige fag. Det er i den henseende afgørende, at den frie grundskole ud fra en helhedsvurdering giver eleverne lige så gode muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen.

De eksterne tilsynsførende er efter den gældende lov ikke forpligtede til at påse overholdelsen af lovkravet om, at undervisningssproget er dansk. Hvis forældrekredsen ikke tillægger overholdelsen særlig vægt, er der reelt ikke tilsyn hermed.

Versioner

  1. 2002-05-16