Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20012BB00061@2002-01-24/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at opretholde Vandfondens lovgrundlag og bevilling.

Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens udspil »Mere velfærd og mindre bureaukrati sanering af råd, nævn, udvalg og centre« fra januar 2002, hvoraf det blandt andet fremgår, at regeringen vil nedlægge Vandfonden, der er oprettet i medfør af lov nr. 326 af 14. maj 1997 om støtte til forureningstruede vandindvindinger.

Regeringens udspil betyder, at det ikke længere er muligt for små private vandværker eller enkeltindvindinger at få midler fra Vandfonden til at løse akutte forureningsproblemer på små vandforsyninger og private brønde og boringer altså anlæg, der allerede er ramt eller stærkt truet af en forurening (ofte pesticider ved de små vandværker og bakterier og nitrat ved de private boringer og brønde).

Det bliver en meget hård økonomisk belastning for de borgere, der får vand fra nogle af de små anlæg, hvor anlægget bliver ramt af udefrakommende forurening. Nedlæggelse af Vandfonden vil direkte ramme den enkelte forbruger den enkelte familie der kommer i denne situation.

Regeringens argumentation for nedlæggelse fremgår af Venstres hjemmeside, hvor der står:

»Fonden har vanskeligt ved at gøre sine midler virksomme. I stedet vil regeringen sikre rent drikkevand gennem fortsat reduktion af kvælstof og fosfor, samt en minimering af brugen af pesticider, oprydning af farlige affaldsdepoter og renovering af landets kloakker.«

Som nævnt i indledningen går fondens midler til at løse akutte forureningsproblemer på små vandforsyninger og private brønde og boringer altså anlæg, der allerede er ramt eller stærkt truet af en forurening.

Man kan derfor ikke løse disse problemer ved at gøre noget ved dagens forureningsbelastning, da dette først vil få effekt om mange, mange år.

Det tager nogle år, inden en forurening når ned til grundvandet. Selv om alle aktiviteter, der kan medføre grundvandsforurening, ophørte, ville det grundvand, der i dag og i de kommende år indvindes til drikkevand, derfor nogle steder være forurenet.

Det er derfor nødvendigt at gøre forskellige tiltag, der for hovedpartens vedkommende er afhjælpende. Især for ejere af boringer, der forsyner få husstande, samt mindre vandværker, kan udgifterne pr. husstand til disse tiltag være ret høje. Med Vandfonden er der mulighed for at afbøde de økonomiske konsekvenser for enkeltindvindinger og mindre vandværker, der uforskyldt bliver ramt af forurening.

På nuværende tidspunkt giver Vandfonden støtte til:

Ny boring til at erstatte den, der er forurenet.

Tilslutning til anden forsyning, herunder tilslutningsafgift, udgifter til rørledninger.

Rensning af vandet i en overgangsperiode.

Afværgeboring.

Kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet.

Andet, som sikrer den decentrale vandforsyning, for eksempel ændring af dyrkningspraksis eller oprydning efter forurening.

Samlet er der siden vedtagelsen af fondens oprettelse medio 1997 afgivet samlet støttetilsagn på 83,6 mio. kr., hvoraf enkeltindvindere har modtaget 44,5 mio. kr. og almene vandværker 37 mio. kr.

Ud over disse bevillinger er der hvert år gennemført et mindre antal demonstrations- og udviklingsprojekter. Projekter, der har til formål at opretholde den decentrale vandforsyning på længere sigt.

Nye tal fra Sønderjyllands Amt viser endvidere, at der er overskridelser af grænseværdierne for sprøjtegifte i op til hver fjerde brønd i 200 undersøgte ejendomme. Det viser, at behovet for Vandfonden bliver endnu større de kommende år.

Torben Hansen (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Vandfonden.

(Beslutningsforslag nr. B 61).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 2002-01-24