Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999\ni henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20012BB00072@2002-02-20/da
Indhold
Indhold
1. Udvalgsarbejdet
Møder
Samråd
Spørgsmål
2. Indstilling og politiske bemærkninger
Bilag
Oversigt over bilag vedrørende Finansudvalgets behandling af statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for 1999 med tilhørende beretninger.
Finansudvalgets spørgsmål til samråd med justitsministeren og ministerens talepapir til samrådet.
Finansudvalgets skriftlige spørgsmål til erhvervsministeren om hjemmeserviceordningen og dennes besvarelse heraf.
Finansudvalgets skriftlige spørgsmål til justitsministeren om Domstolsstyrelsen og dennes besvarelse heraf.
1. Udvalgsarbejdet
Statsrevisorerne afgav den 16. maj 2001 den endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999 og foretog i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, indstilling til Folketingets beslutning med hensyn til statsregnskabet for finansåret 1999. Statsrevisorerne indstillede i lighed med tidligere år, at statsregnskabet godkendes.
Møder
Finansudvalget påbegyndte behandlingen af den endelige betænkning den 10. oktober 2001 og har herefter behandlet betænkningen samt de af statsrevisorerne afgivne beretninger i en række møder. Ved udskrivelsen af folketingsvalg til afholdelse den 20. november 2001 blev behandlingen stillet i bero. Den 12. december 2001 blev Finansudvalgets drøftelser vedrørende statsregnskabet genoptaget.
Samråd
Finansudvalget har stillet et spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse vedrørende statsrevisorernes beretning nr. 5/99 om retternes produktivitet m.v.
Spørgsmål
Finansudvalget har stillet et spørgsmål om hjemmeserviceordningen til erhvervsministeren og 4 spørgsmål til justitsministeren om Domstolsstyrelsen til skriftlig besvarelse.
Det bemærkes, at udvalget løbende har haft lejlighed til at behandle statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og at udvalget også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de årlige bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har været anledning hertil.
2. Indstilling og politiske bemærkninger
Vedrørende statsrevisorernes beretning om Vejdirektoratets anlægs- og bevillingssystem bemærkes, at Finansudvalget på baggrund af nogle konkrete sager vedrørende budgetoverskridelser ved skrivelse af 30. juni 1998 anmodede finansministeren om en oversigt over statslige bygge- og anlægsprojekter, hvor der var konstateret væsentlige overskridelser i forhold til det oprindeligt bevilgede budget. Af finansministerens besvarelse fremgik, at navnlig på en række vejprojekter var der konstateret betydelige overskridelser. Finansudvalget besluttede på denne baggrund den 2. september 1998 at anmode statsrevisorerne om at foranledige en revisionsmæssig undersøgelse og bedømmelse af Vejdirektoratets budget- og regnskabssystemer, ressourceforbrug, bevillingsadministration og ressourcestyring i overensstemmelse med § 3 i lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 om revisionen af statens regnskaber. Statsrevisorernes beretning om sagen nr. 2/99 blev afgivet den 8. december 1999. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen bl.a., at Trafikministeriet og Vejdirektoratet ikke havde givet Folketinget og dettes udvalg de fornødne oplysninger i forbindelse med anlægslov og bevillingsansøgninger. Finansudvalget konstaterede i sin behandling af beretningen, at de af Finansudvalget vedrørende sagen til finans- og trafikministrene stillede spørgsmål og Rigsrevisionens efterfølgende undersøgelse havde været nyttige og nødvendige, og noterede sig, at Trafikministeriets departement og Vejdirektoratet havde givet tilsagn om eller allerede havde gennemført en række tiltag med henblik på en styrkelse af Trafikministeriets bevillingsadministration og ressourcestyring og en forbedret orientering af Folketinget.
Vedrørende statsrevisorernes beretning om gennemførelse af statslige edb-projekter bemærkes, at Finansudvalget den 2. september 1998 anmodede finansministeren om en oversigt over statslige edb-projekter, hvor der var konstateret væsentlige overskridelser i forhold til det oprindeligt bevilgede budget. Af finansministerens besvarelse fremgik, at på en række statslige edb-projekter kunne der konstateres betydelige overskridelser. Finansudvalget besluttede på denne baggrund den 20. oktober 1998 i lighed med, hvad der var tilfældet for ovenstående beretning 2/99, at anmode statsrevisorerne om at foranledige en revisionsmæssig undersøgelse og bedømmelse af statslige edb-projekter. Statsrevisorernes beretning om sagen nr. 9/99 blev afgivet den 27. september 2000. Ved Finansudvalgets behandling af beretningen noterede udvalget sig, at undersøgelsen havde identificeret en række årsager til, at edb-projekter forsinkes og fordyres, og at den havde givet en række anvisninger på, hvorledes styringen, organiseringen, planlægningen og gennemførelsen af statslige edb-projekter kunne styrkes. Udvalget noterede sig endvidere, at statsrevisorerne havde anmodet Rigsrevisor om i en ny beretning at foretage en udtømmende undersøgelse af Amanda-projektet og herunder efterprøve, om arbejdsministerens oplysninger til Finansudvalget havde været fyldestgørende.
For begge ovennævnte beretninger nr. 2/99 og 9/99 fandt Finansudvalget, at der var behov for en videre opfølgning på beretningen, og at denne bedst blev sikret ved at behandle sagen som en revisionssag efter den i rigsrevisorlovens § 18 foreskrevne procedure.
Ud over ovennævnte to sager tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne, og udvalget forudsætter, at den rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af budgetlægningen og regnskabsaflæggelserne på de punkter, som omfattes af kritikken.
Udvalget indstiller i overensstemmelse med statsrevisorerne følgende:
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 57 * Enhedslisten (EL) 4
Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4
Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1
Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1
Det Radikale Venstre (RV) 9
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Bilagsnr. Titel
Alm. del bilag 2 Ad gennemgang af statsrevisorernes endelige betænkning
(2001-02) (1. samling) over statsregnskabet for finansåret 1999
§ 11 bilag 4 (1. saml.) Samrådsspørgsmål A til justitsministeren vedr. SR 99 om Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet
§ 26 bilag 3 (1. saml.) Spørgsmål 1 til erhvervsministeren vedr. SR 99 om hjemmeserviceordningen ad § 26. Erhvervsministeriet
§ 26 bilag 4 (1. saml.) Svar på spørgsmål 1 vedr. SR 99 om hjemmeserviceordningen ad § 26. Erhvervsministeriet
§ 11 bilag 1 (2. saml.) Genoptrykt samrådsspørgsmål A til justitsministeren vedr. SR 99 om Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet
§ 11 bilag 3 (2. saml.) Spørgsmål 1-4 til justitsministeren vedr. SR 99 om Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet
§ 11 bilag 5 (2. saml.) Svar på spørgsmål 1-4 til justitsministeren vedr. SR 99 om Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet
Bilag 1
Bilag 2 Del. 1. Justitsministerens talepapir til brug ved samråd i Finansudvalget den 6. februar 2002 ad statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999 med tilhørende beretninger. Samrådsspørgsmål A: Ad statsrevisorernes beretning nr. 5/99 om retternes produktivitet m.v. Idet henvises til statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999, s. 234-240, ønskes en redegørelse for og en drøftelse af følgende spørgsmål: Justitsministeriets rolle for så vidt angår Domstolsstyrelsens budget-, bevillings-, og revisionsmæssige forhold. Resultaterne af og opfølgning på den af Finansministeriet foretagne undersøgelse af domstolenes produktivitet. Virkningen på retternes produktivitet af danske domstoles forelæggelse af sager for EF-Domstolen og mulighederne for at påvirke omfanget heraf. Domstolsstyrelsens undersøgelse af årsagerne til de i beretningen fundne produktivitetsforskelle, jf. Rigsrevisors notat af 17. august 2000 til statsrevisorerne om beretning 5/99, pkt. 5. Indholdet og gennemførelsen af de » iværksatte initiativer « samt » yderligere initiativer « , der er behov for, jf. ovennævnte notat, pkt. 10. Svar: Ad spørgsmål a) Justitsministeriets rolle for så vidt angår Domstolsstyrelsens budget-, bevillings-og revisionsmæssige forhold: Justitsministeriets rolle i arbejdet med domstolenes budget og bevillinger er som bekendt relativt begrænset. Da Folketinget i 1998 vedtog loven om Domstolsstyrelsen, var det jo netop ud fra et ønske om at give domstolene selvstændighed i forhold til Justitsministeriet. Domstolsstyrelsen skulle have ansvaret for domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, og justitsministeren skulle ikke længere have instruktionsbeføjelser over for domstolene i bl.a. budgetmæssige spørgsmål. Tanken var altså, at kun Domstolsstyrelsens bestyrelse skulle administrere domstolene. Og sådan er det også gået i praksis. Det er således Domstolsstyrelsen selv, der inden for den udmeldte budgetramme fordeler bevillingen. Når det drejer sig om de overordnede rammer i finansloven, er det naturligvis regeringen, der på domstolsområdet som på andre områder udmelder disse. Rammerne fastlægges i et samspil mellem Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet og Finansministeriet. Når der i denne proces er tilvejebragt nogle overordnede økonomiske rammer, udarbejder Domstolsstyrelsen et bidrag til regeringens finanslovforslag, som styrelsen fremsender til Justitsministeriet. Hvad angår revision, har statsrevisorerne og Rigsrevisionen samme kompetence over for Domstolsstyrelsen som over for alle andre statslige myndigheder. Dette forhold er udtrykkeligt fremhævet i bemærkningerne til lovforslaget om etablering af Domstolsstyrelsen. Rigsrevisor kan således altid forlange de nødvendige oplysninger og kan til enhver tid foretage revision og regnskabsmæssig gennemgang hos Domstolsstyrelsen. Den procedure, som jeg har beskrevet her, giver mig i øvrigt anledning til at knytte en bemærkning til min besvarelse af de næste spørgsmål. Del. 2. Når jeg orienterer udvalget om de initiativer, som Domstolsstyrelsen har taget som opfølgning på Rigsrevisionens og Finansministeriets undersøgelser, så bygger mine svar naturligvis på oplysninger fra Domstolsstyrelsen. I det daglige er vi i Justitsministeriet kun i begrænset omfang involverede i Domstolsstyrelsens enkelte initiativer. Sådan skal det også være med den selvstændige stilling, som domstolene har fået. Vi drøfter naturligvis løbende de overordnede rammer for domstolene med Domstolsstyrelsen. Men den daglige fremdrift i de enkelte projekter er det Domstolsstyrelsen, som følger. Jeg håber derfor, at udvalget vil have forståelse for, at jeg ikke nødvendigvis har et svar på rede hånd, hvis der bliver spurgt mere detaljeret om de enkelte initiativer på domstolsområdet. Men skulle der vise sig behov herfor, så bistår Justitsministeriet naturligvis på sædvanlig vis med at indhente skriftlige svar fra Domstolsstyrelsen. Ad spørgsmål b) Resultaterne af og opfølgning på den af Finansministeriet foretagne undersøgelse af domstolenes produktivitet: I 2000 blev der gennemført en budgetanalyse af domstolsområdet af Deloitte Consulting på vegne af Finansministeriet, Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen. Analysen havde til formål at vurdere ressourcestyringen og ressourceudnyttelsen på Domstolsområdet. I tilknytning hertil foretog Finansministeriet en benchmarking af byretterne, som blev offentliggjort i budgetredegørelserne for 2000-2001. Budgetanalysen viste, at embederne generelt økonomiserer fornuftigt med de delegerede midler. En øget uddelegering kunne dog forbedre styringen af såvel løn som øvrig drift. Samtidig viste Finansministeriets benchmarking et beregningsmæssigt effektiviseringspotentiale på domstolsområdet på 15-20 pct., hvis de dårligst placerede embeder bliver bragt på niveau med de bedste. Budgetanalysen indeholder følgende anbefalinger: Øget decentralisering af økonomistyringen, når de strukturelle forhold tillader det Sikring af datakvaliteten i de styringsrelevante data Fastlæggelse af relevante styringsindikatorer Udarbejdelse af kravspecifikation til fremtidigt it-sagsbehandlingssystem På længere sigt foreslås: Indførelse af en personalenormeringsmodel på domstolsområdet Udvikling af nyt sagsbehandlingssystem Retningslinjer for og analyse af bygningsbehov (set i sammenhæng med evt. ændret struktur). Domstolsstyrelsen har oplyst over for mig, at man, siden rapporten forelå i oktober 2000, har iværksat en lang række initiativer for at følge op på disse anbefalinger. For det første er styrelsen gået i gang med at tilvejebringe et bedre datagrundlag for den fremtidige økonomistyring. Det drejer sig bl.a. om bedre oplysninger om løn, årsværk og fravær ved de enkelte embeder. Domstolsstyrelsen har oplyst, at der allerede nu er skaffet et væsentligt bedre datamateriale end tidligere. Samtidig har Domstolsstyrelsen gennemgået den eksisterende styring for at finde øjeblikkelige forbedringer m.h.t. budgettering, regnskabsaflæggelse m.v. Del. 3. Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at man har truffet beslutning om, at alle retter fremover skal opgøre de ansattes tidsforbrug på de forskellige arbejdsopgaver. Domstolsstyrelsen har i den forbindelse præciseret, at det er et ansvar for det enkelte embedes chef, at registreringen sker på et fuldt betryggende grundlag. Samtidig har Domstolsstyrelsen startet et omfattende arbejde med opstilling af målsætninger for domstolsområdet og udarbejdelse af handlingsplaner for de enkelte embeder. Hermed er de første skridt taget til at indføre mål- og resultatstyring på domstolsområdet. Endvidere er der i 2001 gennemført en landsdækkende brugerundersøgelse af domstolsområdet, som generelt viser tilfredshed med domstolenes ydelser, men som også peger på nogle punkter, hvor tingene kan gøres bedre. Det drejer sig bl.a. om domstolenes bygningsmæssige forhold. Også på it-området arbejder Domstolsstyrelsen på at følge anbefalingerne i analysen. Der er udarbejdet en overordnet it-strategi, og på regeringens finanslovforslag er der afsat en ekstrabevilling i 2002 til at føre arbejdet med strategien videre. Endelig har Domstolsstyrelsens bestyrelse i september 2001 vedtaget en ny økonomistyringsmodel. Omdrejningspunktet i den fremtidige økonomistyring bliver aflæggelse af embedsregnskaber med oplysninger om udvikling i sagsantal, forbrug af årsværk og beregning af produktivitet for hvert enkelt embede. Embedsregnskabet skal også indeholde en benchmarking af embedernes produktivitet, således at det enkelte embede bliver sammenlignet med både gennemsnittet for alle embeder og med det tiendebedste embede. Ad spørgsmål c) Virkningen på retternes produktivitet af danske domstoles forelæggelse af sager for EF-domstolen og mulighederne påvirke omfanget heraf: Som bekendt følger det af EF-traktaten, at de nationale domstole kan forelægge spørgsmål om fortolkningen af EF-bestemmelser for EF-Domstolen i tilknytning til behandlingen af nationale retssager, hvor der opstår tvivl om forståelsen eller gyldigheden af en EF-bestemmelse. Det følger også af EF-traktaten, at de nationale domstole i visse tilfælde skal forelægge sådanne præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen. Nationale domstole skal således forelægge spørgsmål for EF-Domstolen, hvis der opstår tvivl om fortolkningen af en EF-bestemmelse ved en domstol, hvis afgørelser ikke kan indbringes for højere retsinstanser. Dette fremgår udtrykkeligt af EF-traktatens artikel 234. Når en national domstol forelægger præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, vil den samlede sagsbehandlingstid, der går til at behandle den pågældende retssag, uundgåeligt blive forlænget. I øjeblikket er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved EF-Domstolen ved behandlingen af præjudicielle sager ca. 22 måneder. Del. 4. Jeg tror og praksis fra de danske domstole bekræfter denne antagelse at netop fordi det tager knap 2 år for EF-Domstolen at besvare et præjudicielt spørgsmål, er de danske domstole meget tilbageholdende med unødigt at inddrage EF-Domstolen i behandlingen af retssagen. Praksis viser således, at danske domstole ikke forelægger præjudicielle spørgsmål, hvis domstolene selv ser sig i stand til at fortolke en EF-bestemmelse. Højesterets praksis på området er da også klar. Der skal ikke ske forelæggelse for EF-Domstolen, hvis der ikke er nogen rimelig tvivl om fortolkningen af EU-retten. Hvis vi ser på det samlede antal af danske domstoles forelæggelser for EF-Domstolen både i straffesager og i civile sager følger det af oplysninger fra EF-Domstolen, at der i de seneste 5 år har været forelagt 27 sager. Til sammenligning kan jeg oplyse, at der i den samme periode er blevet forelagt 28 sager fra svenske domstole og 102 sager fra hollandske domstole for EF-Domstolen. Det er således kun i et meget beskedent antal sager, der sker en præjudiel forelæggelse af spørgsmål for EF-Domstolen, og når de danske domstole endelig forelægger præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, er det, fordi domstolene vurderer, at det er nødvendigt for afgørelsen af retssagen. Jeg vil i øvrigt gøre udvalgets medlemmer opmærksomme på, at når en domstol forelægger præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, bliver den konkrete retssags behandling ved den danske domstol ganske vist sat i bero i afventen af udfaldet ved EF-Domstolen, men det er jo ikke ensbetydende med, at den danske forelæggende domstols produktivitet derved generelt nedsættes, idet den forelæggende domstol benytter den mellemliggende periode til at beramme og behandle de andre verserende retssager ved embedet. Samlet set har forelæggelser for EF-Domstolen således kun en meget begrænset betydning for retternes produktivitet. Ad spørgsmål d) Domstolsstyrelsens undersøgelse af årsagerne til de i beretningen fundne produktivitetsforskelle, jf. Rigsrevisors notat af 17. august 2000 til statsrevisorerne om beretning 5/99, pkt. 5: Rigsrevisionens beretning 5/99 om retternes produktivitet m.v. viser, at byretterne gennemsnitligt set er ca. 10 pct. mindre effektive end de mest effektive byretter. Finansministeriet er som nævnt nået frem til et noget større tal: 15-20 pct. Forskellene skyldes bl.a. forskellige opgørelsesmetoder. Rigsrevisionen kunne ikke finde strukturelle årsager til produktivitetsforskellene og fandt heller ikke, at den geografiske spredning kunne forklare forskellene. Del. 5. I forbindelse med udarbejdelsen af embedsregnskaber for alle byretter for 2000 vil der imidlertid blive skabt kvalitetssikrede data, som kan danne grundlag for sammenligning på tværs. Dette materiale vil gøre det muligt for Domstolsstyrelsen af identificere faktorer, som kan forklare forskellene mellem embederne. Arbejdet med embedsregnskaberne er imidlertid endnu ikke afsluttet, og derfor har Domstolsstyrelsen endnu ikke foretaget en gennemgribende analyse af forskellene mellem embederne. Men umiddelbart synes der at være en tendens i retning af, at de helt små embeder med færre end 10 årsværk har en lavere produktivitet end de større. Når ordningen med embedsregnskaber er fuldt indført, må det forventes, at embedets kommentarer i det enkelte regnskab i mange tilfælde kan give en forklaring på embedets placering i benchmarkingen, og så vil der naturligvis være et bedre grundlag for sammenligning og opfølgning. Domstolsstyrelsen vil således arbejde videre med disse analyser. Samtidig vil styrelsen i løbet af 2002 gennemføre forsøg med at identificere og udbrede arbejdsgange, som opfylder domstolenes målsætning om højeste kvalitet, service og effektivitet. Jeg kan i øvrigt oplyse, at Domstolsstyrelsen på et møde den 21. november 2001 har orienteret Rigsrevisionen om de initiativer, som jeg har nævnt her. Ad spørgsmål e) Indholdet og gennemførelsen af de » iværksatte initiativer « samt » yderligere initiativer « , der er behov for, jf. ovennævnte notat, pkt. 10: Jeg har jo redegjort for mange af de initiativer, som Domstolsstyrelsen har sat i værk, ved besvarelsen af de tidligere spørgsmål. Hvis jeg afslutningsvis skal summere initiativerne op, så drejer det sig om følgende: Der er udarbejdet målsætninger og strategier for domstolene Der udarbejdes årlige handlingsplaner for alle embeder, som indeholder det enkelte embedes udmøntning af den vedtagne vision, målsætninger og værdier i konkrete handlinger, der afspejler embedets særlige forhold. Der er gennemført en landsdækkende brugerundersøgelse i 2001, som bl.a. viste, at brugerne er tilfredse med kvaliteten af domstolenes ydelser og har tillid til domstolene. Brugerne er mere kritiske over for domstolenes bygningsmæssige forhold, herunder handicapfaciliteter, parkeringsforhold m.v., som blev betegnet som mindre tilfredsstillende. Der er tilvejebragt bedre data om løn, årsværk og fravær og statistiske oplysninger om sagsantal og sagsbehandlingstider m.v. Ordningen med opgørelse af de ansattes arbejdstidsanvendelse vil blive udbredt til alle retter og vil ske på et sikrere grundlag. Del. 6. Der udarbejdes årlige embedsregnskaber for alle embeder, som indeholder oplysninger om udvikling i sagsantal, herunder en vægtning af antallet af sager, afgørelsestider m.v., forbrug af årsværk på sagsområder og intern administration samt beregning af produktivitet for alle embeder. Endvidere indeholder embedsregnskabet en benchmarking af embedernes produktivitet, således at det enkelte embede kan sammenlignes med gennemsnittet og det tiendebedste embede. Endelig indeholder embedsregnskabet embedets kommentarer til de belyste forhold. Der er udviklet en ny økonomistyringsmodel, som er bygger på embedsregnskaberne, og der vil blive udviklet en personalenormeringsmodel for domstolsområdet. Økonomistyringsmodellen skal drøftes på et møde i marts 2002 i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg. Bilag 3 Finansudvalgets spørgsmål 1 til erhvervsministeren om hjemmeserviceordningen og dennes besvarelse heraf. Spørgsmål 1: Vedrørende statsrevisorernes beretning 16/99 om kontrollen med hjemmeserviceordningen Der ønskes en opdateret redegørelse for status for og erfaringerne med de skærpede kontrolforanstaltninger vedrørende hjemmeserviceordningen. Hvis en evaluering heraf foreligger eller er under udarbejdelse, bedes denne oversendt til udvalget. Svar: Som det fremgik af statsrevisorernes beretning 16/99, er kontrollen med hjemmeserviceordningen løbende blevet revideret og styrket siden ordningens start i 1997. Rigsrevisionens beretning konkluderede, at omfanget af de nuværende kontroller er tilfredsstillende. En af grundene til, at Rigsrevisionen fandt kontrolindsatsen tilfredsstillende var, at kontrollen er blevet styrket. Der gives nedenfor en beskrivelse af de nye kontrolinstrumenter m.v. og de erfaringer, der er gjort i den anledning. Inddragelse af hjemmeservicekunder (saldomeddelelser) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som led i sin kontrol med ordningen siden 2000 inddraget kunderne via saldomeddelelser. Der findes tre typer af saldomeddelelser: stikprøve-saldomeddelelser, målrettede saldomeddelelser og kvikstart-saldomeddelelser. Fælles for de tre typer af saldomeddelelser er, at de udsendes til kunderne og indeholder oplysninger om kundens hjemmeservicekøb, herunder hvilken type ydelse der er udført, hvornår indbetalingen har fundet sted, virksomhedens navn samt brutto- og nettobeløb for den købte ydelse. I følgeskrivelsen til saldomeddelelsen gøres kunden opmærksom på, at oplysningerne stammer fra styrelsens oversigt over indbetalte hjemmeservicegirokort. Kunden bedes tage stilling til, hvorvidt kunden er enig i de angivne oplysninger. Er kunden uenig i saldomeddelelsen, skal kunden skrive sine bemærkninger på saldomeddelelsen og returnere den til styrelsen i en medfølgende frankeret kuvert. Del. 7. Styrelsen udsender 500 stikprøve-saldomeddelelser pr. kvartal. Der er til dato udsendt i alt ca. 3000 stikprøve-saldomeddelelser. Stikprøverne har medført, at der er foretaget opfølgende kontrol på 23 virksomheder via målrettede undersøgelser, uden at det imidlertid har givet anledning til yderligere opfølgning, da der var tale om tekniske (scannings-) fejl. Herudover er 1 virksomhed blevet politianmeldt, mens en række virksomheder er udmeldt til kontrolbesøg. Yderligere 22 undersøgelser er p.t. under behandling. De målrettede saldomeddelelser udsendes til kunder hos de virksomheder, hvor styrelsen har grund til at antage, at der muligvis er tale om en eller anden form for misbrug. Som noget nyt vil udformningen af de målrettede saldomeddelelser blive ændret, således at det ikke længere oplyses, hvilket arbejde der er udført, men alene, hvornår arbejdet er udført, og hvad prisen var, mens kunden anmodes om at beskrive det udførte arbejde. Beskrivelsen kan så efterfølgende vurderes og evt. sammenholdes med den relevante faktura for at vurdere, om der har været tale om ikke-tilskudsberettiget arbejde. De målrettede saldomeddelelser har siden Rigsrevisionens beretning ført til, at 1 virksomhed er blevet politianmeldt. Formålet med kvikstart-saldomeddelelser er meget hurtigt at få stoppet virksomheder, der etablerer sig inden for hjemmeservice med henblik på at få udbetalt tilskud på baggrund af fiktivt arbejde. Styrelsen har med virkning fra 1. oktober 2001 besluttet at stramme praksis vedrørende kvikstart-saldomeddelelser yderligere, således at der udsendes et antal saldomeddelelser til virksomheder, som har modtaget mere end 50.000 kr. i tilskud i løbet af det første kvartal, de er optaget under ordningen. Samarbejdet med landets kommuner om gennemførelsen af kontrolbesøg Kommunernes faktiske involvering i kontrollen med hjemmeserviceordningen har hidtil været yderst begrænset. På den baggrund tog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen initiativ til, at der i oktober 2000 blev indgået en aftale mellem Kommunernes Landsforening og styrelsen, som regulerer kommunernes kontrolopgaver i forbindelse med hjemmeservice. Aftalen indebærer, at kommunerne årligt skal udføre 175 kontrolbesøg på landsplan. Kommunerne får via bloktilskuddet 3 mio. kr. for at udføre kontrolarbejdet. Af aftalen fremgår, at kontrollen fra 2001 vil foregå i to trin: I første halvdel af året vil kommunerne have lejlighed til at aflægge kontrolbesøg baseret på lokalkendskab til virksomheder i kommunen. I relation til anden halvdel af året orienterer kommunerne i juni måned Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om fremtidige planlagte kontrolbesøg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil udpege eventuelle resterende virksomheder til kontrolbesøg ud fra antallet i aftalen. Del. 8. Kommunerne har orienteret Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at kommunerne vil aflægge 182 kontrolbesøg i 2001. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har medio oktober 2001 modtaget 6 kontrolrapporter. Vejledning af virksomheder om administrative forhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i løbet af 2001 lavet et tættere samarbejde med de regionale TIC-centre om at udbrede kendskabet til de uddannelses- og rådgivningsmæssige tilbud, der findes inden for hjemmeserviceområdet. Samarbejdet har bl.a. resulteret i, at der i år afholdes 8 kurser i fakturering og bogføring. På kurserne orienterer TIC generelt om økonomiske forhold, som virksomhederne skal være opmærksomme på i forbindelse med prisfastsættelse, likviditetsstyring m.v. Et revisionsfirma fortæller om fakturerings- og bogføringsregler, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen orienterer om de nye administrationssystemer fra januar 2002. Derudover har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen netop afsluttet et EF-udbud vedrørende de 200 kontrolbesøg, som ud over de kommunale kontrolbesøg gennemføres hvert år. Revisionsfirmaet KPMG har vundet opgaven, og det fremgår af aftalen, at KPMG ud over at gennemføre de udgående kontrolbesøg skal afsætte ca. 1 time i forbindelse med revisionsbesøgene til at gennemgå reglerne om fakturering og bogføring, når der skønnes behov herfor. Derudover skal KPMG i samarbejde med TIC forestå kursusaktivitet, idet der forventes udbudt ca. 10 kurser i 2002 i fakturering og bogføring og øvrige lovkrav. Ud over afholdelse af kurser har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en særlig hjemmeservice-hotline, hvor kunder og virksomheder kan få svar på alle hjemmeservicerelaterede spørgsmål. Ofte vedrører henvendelserne konkrete ydelser, som virksomhederne har udført, men der ydes også rådgivning om lovfortolkninger og øvrige administrative forhold, som er væsentlige for, at virksomhederne kan efterleve loven. Hotlinen er åben alle dage fra kl. 9.00 til 16.00 (fredag dog til kl. 15.00). Endelig har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsendt et særligt tema-nyhedsbrev til alle virksomheder om korrekt fakturering og bogføring (vedlagt). Opfølgning på statsrevisorernes beretning Til orientering kan jeg meddele Finansudvalget, at Rigsrevisionen i efteråret 2001 har lavet en opfølgning på enkelte punkter til beretning 16/99. Opfølgningen har inkluderet møder mellem Rigsrevisionen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og Rigsrevisionen er nu i gang med at udarbejde et opfølgende notat, som skal anvendes i den endelige beretning om kontrollen med hjemmeserviceordningen. I Rigsrevisionens endelige beretning vil der derudover være en vurdering af rapporten » Samfundsøkonomiske konsekvenser af hjemmeserviceordningen « , som offentliggøres i nærmeste fremtid.
Justitsministerens talepapir til brug ved samråd i Finansudvalget den 6. februar 2002 ad statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999 med tilhørende beretninger. Samrådsspørgsmål A: Ad statsrevisorernes beretning nr. 5/99 om retternes produktivitet m.v. Idet henvises til statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999, s. 234-240, ønskes en redegørelse for og en drøftelse af følgende spørgsmål: Justitsministeriets rolle for så vidt angår Domstolsstyrelsens budget-, bevillings-, og revisionsmæssige forhold. Resultaterne af og opfølgning på den af Finansministeriet foretagne undersøgelse af domstolenes produktivitet. Virkningen på retternes produktivitet af danske domstoles forelæggelse af sager for EF-Domstolen og mulighederne for at påvirke omfanget heraf. Domstolsstyrelsens undersøgelse af årsagerne til de i beretningen fundne produktivitetsforskelle, jf. Rigsrevisors notat af 17. august 2000 til statsrevisorerne om beretning 5/99, pkt. 5. Indholdet og gennemførelsen af de » iværksatte initiativer « samt » yderligere initiativer « , der er behov for, jf. ovennævnte notat, pkt. 10. Svar: Ad spørgsmål a) Justitsministeriets rolle for så vidt angår Domstolsstyrelsens budget-, bevillings-og revisionsmæssige forhold: Justitsministeriets rolle i arbejdet med domstolenes budget og bevillinger er som bekendt relativt begrænset. Da Folketinget i 1998 vedtog loven om Domstolsstyrelsen, var det jo netop ud fra et ønske om at give domstolene selvstændighed i forhold til Justitsministeriet. Domstolsstyrelsen skulle have ansvaret for domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, og justitsministeren skulle ikke længere have instruktionsbeføjelser over for domstolene i bl.a. budgetmæssige spørgsmål. Tanken var altså, at kun Domstolsstyrelsens bestyrelse skulle administrere domstolene. Og sådan er det også gået i praksis. Det er således Domstolsstyrelsen selv, der inden for den udmeldte budgetramme fordeler bevillingen. Når det drejer sig om de overordnede rammer i finansloven, er det naturligvis regeringen, der på domstolsområdet som på andre områder udmelder disse. Rammerne fastlægges i et samspil mellem Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet og Finansministeriet. Når der i denne proces er tilvejebragt nogle overordnede økonomiske rammer, udarbejder Domstolsstyrelsen et bidrag til regeringens finanslovforslag, som styrelsen fremsender til Justitsministeriet. Hvad angår revision, har statsrevisorerne og Rigsrevisionen samme kompetence over for Domstolsstyrelsen som over for alle andre statslige myndigheder. Dette forhold er udtrykkeligt fremhævet i bemærkningerne til lovforslaget om etablering af Domstolsstyrelsen. Rigsrevisor kan således altid forlange de nødvendige oplysninger og kan til enhver tid foretage revision og regnskabsmæssig gennemgang hos Domstolsstyrelsen. Den procedure, som jeg har beskrevet her, giver mig i øvrigt anledning til at knytte en bemærkning til min besvarelse af de næste spørgsmål.
Når jeg orienterer udvalget om de initiativer, som Domstolsstyrelsen har taget som opfølgning på Rigsrevisionens og Finansministeriets undersøgelser, så bygger mine svar naturligvis på oplysninger fra Domstolsstyrelsen. I det daglige er vi i Justitsministeriet kun i begrænset omfang involverede i Domstolsstyrelsens enkelte initiativer. Sådan skal det også være med den selvstændige stilling, som domstolene har fået. Vi drøfter naturligvis løbende de overordnede rammer for domstolene med Domstolsstyrelsen. Men den daglige fremdrift i de enkelte projekter er det Domstolsstyrelsen, som følger. Jeg håber derfor, at udvalget vil have forståelse for, at jeg ikke nødvendigvis har et svar på rede hånd, hvis der bliver spurgt mere detaljeret om de enkelte initiativer på domstolsområdet. Men skulle der vise sig behov herfor, så bistår Justitsministeriet naturligvis på sædvanlig vis med at indhente skriftlige svar fra Domstolsstyrelsen. Ad spørgsmål b) Resultaterne af og opfølgning på den af Finansministeriet foretagne undersøgelse af domstolenes produktivitet: I 2000 blev der gennemført en budgetanalyse af domstolsområdet af Deloitte Consulting på vegne af Finansministeriet, Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen. Analysen havde til formål at vurdere ressourcestyringen og ressourceudnyttelsen på Domstolsområdet. I tilknytning hertil foretog Finansministeriet en benchmarking af byretterne, som blev offentliggjort i budgetredegørelserne for 2000-2001. Budgetanalysen viste, at embederne generelt økonomiserer fornuftigt med de delegerede midler. En øget uddelegering kunne dog forbedre styringen af såvel løn som øvrig drift. Samtidig viste Finansministeriets benchmarking et beregningsmæssigt effektiviseringspotentiale på domstolsområdet på 15-20 pct., hvis de dårligst placerede embeder bliver bragt på niveau med de bedste. Budgetanalysen indeholder følgende anbefalinger: Øget decentralisering af økonomistyringen, når de strukturelle forhold tillader det Sikring af datakvaliteten i de styringsrelevante data Fastlæggelse af relevante styringsindikatorer Udarbejdelse af kravspecifikation til fremtidigt it-sagsbehandlingssystem På længere sigt foreslås: Indførelse af en personalenormeringsmodel på domstolsområdet Udvikling af nyt sagsbehandlingssystem Retningslinjer for og analyse af bygningsbehov (set i sammenhæng med evt. ændret struktur). Domstolsstyrelsen har oplyst over for mig, at man, siden rapporten forelå i oktober 2000, har iværksat en lang række initiativer for at følge op på disse anbefalinger. For det første er styrelsen gået i gang med at tilvejebringe et bedre datagrundlag for den fremtidige økonomistyring. Det drejer sig bl.a. om bedre oplysninger om løn, årsværk og fravær ved de enkelte embeder. Domstolsstyrelsen har oplyst, at der allerede nu er skaffet et væsentligt bedre datamateriale end tidligere. Samtidig har Domstolsstyrelsen gennemgået den eksisterende styring for at finde øjeblikkelige forbedringer m.h.t. budgettering, regnskabsaflæggelse m.v.
Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at man har truffet beslutning om, at alle retter fremover skal opgøre de ansattes tidsforbrug på de forskellige arbejdsopgaver. Domstolsstyrelsen har i den forbindelse præciseret, at det er et ansvar for det enkelte embedes chef, at registreringen sker på et fuldt betryggende grundlag. Samtidig har Domstolsstyrelsen startet et omfattende arbejde med opstilling af målsætninger for domstolsområdet og udarbejdelse af handlingsplaner for de enkelte embeder. Hermed er de første skridt taget til at indføre mål- og resultatstyring på domstolsområdet. Endvidere er der i 2001 gennemført en landsdækkende brugerundersøgelse af domstolsområdet, som generelt viser tilfredshed med domstolenes ydelser, men som også peger på nogle punkter, hvor tingene kan gøres bedre. Det drejer sig bl.a. om domstolenes bygningsmæssige forhold. Også på it-området arbejder Domstolsstyrelsen på at følge anbefalingerne i analysen. Der er udarbejdet en overordnet it-strategi, og på regeringens finanslovforslag er der afsat en ekstrabevilling i 2002 til at føre arbejdet med strategien videre. Endelig har Domstolsstyrelsens bestyrelse i september 2001 vedtaget en ny økonomistyringsmodel. Omdrejningspunktet i den fremtidige økonomistyring bliver aflæggelse af embedsregnskaber med oplysninger om udvikling i sagsantal, forbrug af årsværk og beregning af produktivitet for hvert enkelt embede. Embedsregnskabet skal også indeholde en benchmarking af embedernes produktivitet, således at det enkelte embede bliver sammenlignet med både gennemsnittet for alle embeder og med det tiendebedste embede. Ad spørgsmål c) Virkningen på retternes produktivitet af danske domstoles forelæggelse af sager for EF-domstolen og mulighederne påvirke omfanget heraf: Som bekendt følger det af EF-traktaten, at de nationale domstole kan forelægge spørgsmål om fortolkningen af EF-bestemmelser for EF-Domstolen i tilknytning til behandlingen af nationale retssager, hvor der opstår tvivl om forståelsen eller gyldigheden af en EF-bestemmelse. Det følger også af EF-traktaten, at de nationale domstole i visse tilfælde skal forelægge sådanne præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen. Nationale domstole skal således forelægge spørgsmål for EF-Domstolen, hvis der opstår tvivl om fortolkningen af en EF-bestemmelse ved en domstol, hvis afgørelser ikke kan indbringes for højere retsinstanser. Dette fremgår udtrykkeligt af EF-traktatens artikel 234. Når en national domstol forelægger præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, vil den samlede sagsbehandlingstid, der går til at behandle den pågældende retssag, uundgåeligt blive forlænget. I øjeblikket er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved EF-Domstolen ved behandlingen af præjudicielle sager ca. 22 måneder.
Jeg tror og praksis fra de danske domstole bekræfter denne antagelse at netop fordi det tager knap 2 år for EF-Domstolen at besvare et præjudicielt spørgsmål, er de danske domstole meget tilbageholdende med unødigt at inddrage EF-Domstolen i behandlingen af retssagen. Praksis viser således, at danske domstole ikke forelægger præjudicielle spørgsmål, hvis domstolene selv ser sig i stand til at fortolke en EF-bestemmelse. Højesterets praksis på området er da også klar. Der skal ikke ske forelæggelse for EF-Domstolen, hvis der ikke er nogen rimelig tvivl om fortolkningen af EU-retten. Hvis vi ser på det samlede antal af danske domstoles forelæggelser for EF-Domstolen både i straffesager og i civile sager følger det af oplysninger fra EF-Domstolen, at der i de seneste 5 år har været forelagt 27 sager. Til sammenligning kan jeg oplyse, at der i den samme periode er blevet forelagt 28 sager fra svenske domstole og 102 sager fra hollandske domstole for EF-Domstolen. Det er således kun i et meget beskedent antal sager, der sker en præjudiel forelæggelse af spørgsmål for EF-Domstolen, og når de danske domstole endelig forelægger præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, er det, fordi domstolene vurderer, at det er nødvendigt for afgørelsen af retssagen. Jeg vil i øvrigt gøre udvalgets medlemmer opmærksomme på, at når en domstol forelægger præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, bliver den konkrete retssags behandling ved den danske domstol ganske vist sat i bero i afventen af udfaldet ved EF-Domstolen, men det er jo ikke ensbetydende med, at den danske forelæggende domstols produktivitet derved generelt nedsættes, idet den forelæggende domstol benytter den mellemliggende periode til at beramme og behandle de andre verserende retssager ved embedet. Samlet set har forelæggelser for EF-Domstolen således kun en meget begrænset betydning for retternes produktivitet. Ad spørgsmål d) Domstolsstyrelsens undersøgelse af årsagerne til de i beretningen fundne produktivitetsforskelle, jf. Rigsrevisors notat af 17. august 2000 til statsrevisorerne om beretning 5/99, pkt. 5: Rigsrevisionens beretning 5/99 om retternes produktivitet m.v. viser, at byretterne gennemsnitligt set er ca. 10 pct. mindre effektive end de mest effektive byretter. Finansministeriet er som nævnt nået frem til et noget større tal: 15-20 pct. Forskellene skyldes bl.a. forskellige opgørelsesmetoder. Rigsrevisionen kunne ikke finde strukturelle årsager til produktivitetsforskellene og fandt heller ikke, at den geografiske spredning kunne forklare forskellene.
I forbindelse med udarbejdelsen af embedsregnskaber for alle byretter for 2000 vil der imidlertid blive skabt kvalitetssikrede data, som kan danne grundlag for sammenligning på tværs. Dette materiale vil gøre det muligt for Domstolsstyrelsen af identificere faktorer, som kan forklare forskellene mellem embederne. Arbejdet med embedsregnskaberne er imidlertid endnu ikke afsluttet, og derfor har Domstolsstyrelsen endnu ikke foretaget en gennemgribende analyse af forskellene mellem embederne. Men umiddelbart synes der at være en tendens i retning af, at de helt små embeder med færre end 10 årsværk har en lavere produktivitet end de større. Når ordningen med embedsregnskaber er fuldt indført, må det forventes, at embedets kommentarer i det enkelte regnskab i mange tilfælde kan give en forklaring på embedets placering i benchmarkingen, og så vil der naturligvis være et bedre grundlag for sammenligning og opfølgning. Domstolsstyrelsen vil således arbejde videre med disse analyser. Samtidig vil styrelsen i løbet af 2002 gennemføre forsøg med at identificere og udbrede arbejdsgange, som opfylder domstolenes målsætning om højeste kvalitet, service og effektivitet. Jeg kan i øvrigt oplyse, at Domstolsstyrelsen på et møde den 21. november 2001 har orienteret Rigsrevisionen om de initiativer, som jeg har nævnt her. Ad spørgsmål e) Indholdet og gennemførelsen af de » iværksatte initiativer « samt » yderligere initiativer « , der er behov for, jf. ovennævnte notat, pkt. 10: Jeg har jo redegjort for mange af de initiativer, som Domstolsstyrelsen har sat i værk, ved besvarelsen af de tidligere spørgsmål. Hvis jeg afslutningsvis skal summere initiativerne op, så drejer det sig om følgende: Der er udarbejdet målsætninger og strategier for domstolene Der udarbejdes årlige handlingsplaner for alle embeder, som indeholder det enkelte embedes udmøntning af den vedtagne vision, målsætninger og værdier i konkrete handlinger, der afspejler embedets særlige forhold. Der er gennemført en landsdækkende brugerundersøgelse i 2001, som bl.a. viste, at brugerne er tilfredse med kvaliteten af domstolenes ydelser og har tillid til domstolene. Brugerne er mere kritiske over for domstolenes bygningsmæssige forhold, herunder handicapfaciliteter, parkeringsforhold m.v., som blev betegnet som mindre tilfredsstillende. Der er tilvejebragt bedre data om løn, årsværk og fravær og statistiske oplysninger om sagsantal og sagsbehandlingstider m.v. Ordningen med opgørelse af de ansattes arbejdstidsanvendelse vil blive udbredt til alle retter og vil ske på et sikrere grundlag.
Der udarbejdes årlige embedsregnskaber for alle embeder, som indeholder oplysninger om udvikling i sagsantal, herunder en vægtning af antallet af sager, afgørelsestider m.v., forbrug af årsværk på sagsområder og intern administration samt beregning af produktivitet for alle embeder. Endvidere indeholder embedsregnskabet en benchmarking af embedernes produktivitet, således at det enkelte embede kan sammenlignes med gennemsnittet og det tiendebedste embede. Endelig indeholder embedsregnskabet embedets kommentarer til de belyste forhold. Der er udviklet en ny økonomistyringsmodel, som er bygger på embedsregnskaberne, og der vil blive udviklet en personalenormeringsmodel for domstolsområdet. Økonomistyringsmodellen skal drøftes på et møde i marts 2002 i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg. Bilag 3 Finansudvalgets spørgsmål 1 til erhvervsministeren om hjemmeserviceordningen og dennes besvarelse heraf. Spørgsmål 1: Vedrørende statsrevisorernes beretning 16/99 om kontrollen med hjemmeserviceordningen Der ønskes en opdateret redegørelse for status for og erfaringerne med de skærpede kontrolforanstaltninger vedrørende hjemmeserviceordningen. Hvis en evaluering heraf foreligger eller er under udarbejdelse, bedes denne oversendt til udvalget. Svar: Som det fremgik af statsrevisorernes beretning 16/99, er kontrollen med hjemmeserviceordningen løbende blevet revideret og styrket siden ordningens start i 1997. Rigsrevisionens beretning konkluderede, at omfanget af de nuværende kontroller er tilfredsstillende. En af grundene til, at Rigsrevisionen fandt kontrolindsatsen tilfredsstillende var, at kontrollen er blevet styrket. Der gives nedenfor en beskrivelse af de nye kontrolinstrumenter m.v. og de erfaringer, der er gjort i den anledning. Inddragelse af hjemmeservicekunder (saldomeddelelser) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som led i sin kontrol med ordningen siden 2000 inddraget kunderne via saldomeddelelser. Der findes tre typer af saldomeddelelser: stikprøve-saldomeddelelser, målrettede saldomeddelelser og kvikstart-saldomeddelelser. Fælles for de tre typer af saldomeddelelser er, at de udsendes til kunderne og indeholder oplysninger om kundens hjemmeservicekøb, herunder hvilken type ydelse der er udført, hvornår indbetalingen har fundet sted, virksomhedens navn samt brutto- og nettobeløb for den købte ydelse. I følgeskrivelsen til saldomeddelelsen gøres kunden opmærksom på, at oplysningerne stammer fra styrelsens oversigt over indbetalte hjemmeservicegirokort. Kunden bedes tage stilling til, hvorvidt kunden er enig i de angivne oplysninger. Er kunden uenig i saldomeddelelsen, skal kunden skrive sine bemærkninger på saldomeddelelsen og returnere den til styrelsen i en medfølgende frankeret kuvert.
Styrelsen udsender 500 stikprøve-saldomeddelelser pr. kvartal. Der er til dato udsendt i alt ca. 3000 stikprøve-saldomeddelelser. Stikprøverne har medført, at der er foretaget opfølgende kontrol på 23 virksomheder via målrettede undersøgelser, uden at det imidlertid har givet anledning til yderligere opfølgning, da der var tale om tekniske (scannings-) fejl. Herudover er 1 virksomhed blevet politianmeldt, mens en række virksomheder er udmeldt til kontrolbesøg. Yderligere 22 undersøgelser er p.t. under behandling. De målrettede saldomeddelelser udsendes til kunder hos de virksomheder, hvor styrelsen har grund til at antage, at der muligvis er tale om en eller anden form for misbrug. Som noget nyt vil udformningen af de målrettede saldomeddelelser blive ændret, således at det ikke længere oplyses, hvilket arbejde der er udført, men alene, hvornår arbejdet er udført, og hvad prisen var, mens kunden anmodes om at beskrive det udførte arbejde. Beskrivelsen kan så efterfølgende vurderes og evt. sammenholdes med den relevante faktura for at vurdere, om der har været tale om ikke-tilskudsberettiget arbejde. De målrettede saldomeddelelser har siden Rigsrevisionens beretning ført til, at 1 virksomhed er blevet politianmeldt. Formålet med kvikstart-saldomeddelelser er meget hurtigt at få stoppet virksomheder, der etablerer sig inden for hjemmeservice med henblik på at få udbetalt tilskud på baggrund af fiktivt arbejde. Styrelsen har med virkning fra 1. oktober 2001 besluttet at stramme praksis vedrørende kvikstart-saldomeddelelser yderligere, således at der udsendes et antal saldomeddelelser til virksomheder, som har modtaget mere end 50.000 kr. i tilskud i løbet af det første kvartal, de er optaget under ordningen. Samarbejdet med landets kommuner om gennemførelsen af kontrolbesøg Kommunernes faktiske involvering i kontrollen med hjemmeserviceordningen har hidtil været yderst begrænset. På den baggrund tog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen initiativ til, at der i oktober 2000 blev indgået en aftale mellem Kommunernes Landsforening og styrelsen, som regulerer kommunernes kontrolopgaver i forbindelse med hjemmeservice. Aftalen indebærer, at kommunerne årligt skal udføre 175 kontrolbesøg på landsplan. Kommunerne får via bloktilskuddet 3 mio. kr. for at udføre kontrolarbejdet. Af aftalen fremgår, at kontrollen fra 2001 vil foregå i to trin: I første halvdel af året vil kommunerne have lejlighed til at aflægge kontrolbesøg baseret på lokalkendskab til virksomheder i kommunen. I relation til anden halvdel af året orienterer kommunerne i juni måned Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om fremtidige planlagte kontrolbesøg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil udpege eventuelle resterende virksomheder til kontrolbesøg ud fra antallet i aftalen.
Kommunerne har orienteret Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at kommunerne vil aflægge 182 kontrolbesøg i 2001. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har medio oktober 2001 modtaget 6 kontrolrapporter. Vejledning af virksomheder om administrative forhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i løbet af 2001 lavet et tættere samarbejde med de regionale TIC-centre om at udbrede kendskabet til de uddannelses- og rådgivningsmæssige tilbud, der findes inden for hjemmeserviceområdet. Samarbejdet har bl.a. resulteret i, at der i år afholdes 8 kurser i fakturering og bogføring. På kurserne orienterer TIC generelt om økonomiske forhold, som virksomhederne skal være opmærksomme på i forbindelse med prisfastsættelse, likviditetsstyring m.v. Et revisionsfirma fortæller om fakturerings- og bogføringsregler, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen orienterer om de nye administrationssystemer fra januar 2002. Derudover har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen netop afsluttet et EF-udbud vedrørende de 200 kontrolbesøg, som ud over de kommunale kontrolbesøg gennemføres hvert år. Revisionsfirmaet KPMG har vundet opgaven, og det fremgår af aftalen, at KPMG ud over at gennemføre de udgående kontrolbesøg skal afsætte ca. 1 time i forbindelse med revisionsbesøgene til at gennemgå reglerne om fakturering og bogføring, når der skønnes behov herfor. Derudover skal KPMG i samarbejde med TIC forestå kursusaktivitet, idet der forventes udbudt ca. 10 kurser i 2002 i fakturering og bogføring og øvrige lovkrav. Ud over afholdelse af kurser har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en særlig hjemmeservice-hotline, hvor kunder og virksomheder kan få svar på alle hjemmeservicerelaterede spørgsmål. Ofte vedrører henvendelserne konkrete ydelser, som virksomhederne har udført, men der ydes også rådgivning om lovfortolkninger og øvrige administrative forhold, som er væsentlige for, at virksomhederne kan efterleve loven. Hotlinen er åben alle dage fra kl. 9.00 til 16.00 (fredag dog til kl. 15.00). Endelig har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsendt et særligt tema-nyhedsbrev til alle virksomheder om korrekt fakturering og bogføring (vedlagt). Opfølgning på statsrevisorernes beretning Til orientering kan jeg meddele Finansudvalget, at Rigsrevisionen i efteråret 2001 har lavet en opfølgning på enkelte punkter til beretning 16/99. Opfølgningen har inkluderet møder mellem Rigsrevisionen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og Rigsrevisionen er nu i gang med at udarbejde et opfølgende notat, som skal anvendes i den endelige beretning om kontrollen med hjemmeserviceordningen. I Rigsrevisionens endelige beretning vil der derudover være en vurdering af rapporten » Samfundsøkonomiske konsekvenser af hjemmeserviceordningen « , som offentliggøres i nærmeste fremtid.
Bilag 2
Bilag 4 Del. 1. Finansudvalgets spørgsmål 1-4 til justitsministeren om Domstolsstyrelsen og dennes besvarelse heraf. Spørgsmål nr. 1: Ministeren bedes oversende talepapir vedrørende samrådet i Finansudvalget den 6. februar 2002 om Domstolsstyrelsen. Svar: Der vedlægges kopi af justitsministerens talepapir til brug for samrådet i Finansudvalget den 6. februar 2002 vedrørende retternes produktivitet m.v. (Jf. bilag 2) Spørgsmål nr. 2: Hvornår vil de statistiske oplysninger vedrørende retternes produktivitet foreligge? Vil ministeren oversende resultaterne til Finansudvalget? Svar: Justitsministeriet har anmodet Domstolsstyrelsen om en udtalelse i anledning af det rejste spørgsmål. Domstolsstyrelsen har udtalt følgende: Domstolsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen netop nu arbejder på at færdiggøre de generelle statistikker til brug for virksomhedsregnskabet 2001 for Danmarks Domstole. Domstolsstyrelsens bestyrelse skal behandle virksomhedsregnskabet på sit møde den 15. marts 2002. Virksomhedsregnskabet vil herefter blive sendt til Finansudvalget. Embedsregnskaberne, som omhandler de enkelte embeder, herunder embedernes produktivitet, udarbejdes i et tæt samarbejde mellem styrelsen og embederne. Det kan oplyses, at embedsregnskaberne for regnskabsåret 2001 forventes at foreligge over sommeren 2002, formentlig i løbet af august måned. Domstolsstyrelsen vil i løbet af efteråret på baggrund af embedsregnskaberne for 2000 og 2001 foretage en nærmere analyse af årsagerne til produktivitetsforskellene mellem byretterne. Spørgsmål nr. 3: Der ønskes en redegørelse for ministeransvaret i relation til Domstolsstyrelsen, og herunder i hvilket omfang styrelsen kan modtage instruktioner fra ministeren, Folketinget samt statsrevisorerne. Svar: De rejste spørgsmål er reguleret i §§ 1-3 og § 6, stk. 3-4, i lov om Domstolsstyrelsen (lov nr. 401 af 26. juni 1998), jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A s. 775 ff. I det følgende redegøres i hovedtræk for ordningen vedrørende ministeransvar m.v. i relation til Domstolsstyrelsen, således som denne er fastlagt i Domstolsstyrelsesloven og dens forarbejder. 1. Kompetencefordeling, ministeransvar m.m. Domstolsstyrelsen er oprettet i henhold til lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsesloven fastslår, at der skal etableres en selvstændig domstolsstyrelse, der har til opgave at varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål, som er knyttet til domstolenes virksomhed. Del. 2. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen er styrelsens øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Hensigten med at etablere en selvstændig domstolsstyrelse ledet af en bestyrelse er at sikre domstolsadministrationen en udstrakt grad af selvstændighed. I overensstemmelse hermed har justitsministeren ikke instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen, Domstolsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til ministeren, og justitsministeren kan ikke afsætte medlemmer af bestyrelsen. Justitsministeren skal endvidere ikke føre løbende tilsyn med Domstolsstyrelsens virksomhed. Som følge af Domstolsstyrelsens selvstændige stilling har justitsministeren ikke noget retligt ansvar for, hvorledes Domstolsstyrelsen udøver sin virksomhed. Ansvaret herfor påhviler alene Domstolsstyrelsens bestyrelse. Hvis Rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan justitsministeren pålægge Domstolsstyrelsen at iværksætte de foranstaltninger, som statsrevisorerne og justitsministeren er enige om, jf. Domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 3. Justitsministeren vil endvidere over for bestyrelsen kunne komme med en tilkendegivelse af sin opfattelse af en given problemstilling. Som følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for bestyrelsen, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at imødekomme en sådan tilkendegivelse. I bemærkningerne til lovforslaget om Domstolsstyrelsen er det imidlertid forudsat, at bestyrelsen vil arbejde for en løsning på det problem, som tilkendegivelsen angår. Finder ministeren, at den af bestyrelsen valgte løsning på problemet er utilstrækkelig, vil ministeren eventuelt kunne iværksætte et lovgivningsinitiativ. Lovgivningen indeholder bl.a. regler om antallet af dommere og retskredse, ligesom finansloven fastlægger de overordnede økonomiske rammer for domstolene. 2. Revision af domstolenes regnskaber Domstolsstyrelsen er ligesom andre statslige institutioner undergivet de til enhver tid gældende regler og anvisninger om statens budget- og bevillingssystem. Domstolsstyrelsen er endvidere undergivet de almindelige regler for revision af statens regnskaber. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har således samme kompetence over for Domstolsstyrelsen som over for alle andre statslige myndigheder. Rigsrevisor kan forlange, at Domstolsstyrelsen fremlægger alle oplysninger, der efter Rigsrevisors skøn er af betydning for Rigsrevisors hverv, ligesom Rigsrevisor til enhver tid kan foretage revision og regnskabsmæssig gennemgang hos Domstolsstyrelsen. Som nævnt ovenfor følger det af Domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 3, at justitsministeren i visse tilfælde kan pålægge Domstolsstyrelsen at iværksætte foranstaltninger som opfølgning på væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål i en beretning fra Rigsrevisor. 3. Indhentelse af udtalelser og andre oplysninger Del. 3. Domstolene hører under justitsministerens ressortområde. Det er derfor justitsministeren, der udsteder generelle regler på domstolsområdet, og det er justitsministeren, der besvarer spørgsmål, der rejses i Folketinget eller af et folketingsudvalg. Ministeren kan indhente de oplysninger fra Domstolsstyrelsen, der er nødvendige for at varetage disse opgaver. Ministeren kan endvidere afkræve Domstolsstyrelsen en udtalelse, hvis Rigsrevisor i medfør af rigsrevisorlovens § 16, stk. 2, anmoder ministeren om en udtalelse i forbindelse med Rigsrevisors stillingtagen til en konkret revisionssag vedrørende Domstolsstyrelsens regnskaber eller ministeren efter rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, skal afgive en redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra Rigsrevisor om en revisionssag i Domstolsstyrelsen har givet anledning til. I forbindelse med konkrete revisionssager retter Rigsrevisor/statsrevisorerne henvendelse til ministeren, der besvarer sådanne henvendelser efter at have indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen. I bemærkningerne til Domstolsstyrelseslovforslaget er det dog forudsat, at Rigsrevisionen i forbindelse med behandlingen af konkrete sager kan rette direkte henvendelse til Domstolsstyrelsen med spørgsmål af faktuel og mere opklarende karakter. 4. Forsømmelse i udøvelse af bestyrelseshvervet Hvis bestyrelsen eller en del af denne gør sig skyldig i grov forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet f.eks. ved grove budgetoverskridelser eller grove tilsidesættelser af forpligtelser over for Rigsrevisionen kan justitsministeren eller bestyrelsen indbringe afsættelsessager for Den Særlige Klageret vedrørende de pågældende bestyrelsesmedlemmer, jf. Domstolsstyrelseslovens § 6, stk. 3. Hvis det derimod drejer sig om mindre budgetoverskridelser eller andre budgetmæssige uregelmæssigheder, der ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for afsættelse af bestyrelsesmedlemmer, vil der ikke være mulighed for at anvende sanktioner over for bestyrelsen. I en sådan situation vil der heller ikke være noget ansvar for ministeren, hvis denne har opfyldt sine forpligtelser til at besvare henvendelser fra Rigsrevisor eller statsrevisorerne og til i den forbindelse at anmode bestyrelsen for Domstolsstyrelsen om udtalelser. Dette er en følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser i forhold til bestyrelsen. Spørgsmål nr. 4: Der ønskes en redegørelse for, i hvilket omfang Domstolsstyrelsen kan pålægges at gennemføre tiltag med henblik på effektivisering af retterne. Svar: Det følger af Domstolsstyrelsens selvstændige stilling, at justitsministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen, jf. Domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 2, og justitsministeren kan således ikke pålægge Domstolsstyrelsen at gennemføre konkrete tiltag med henblik på effektiviseringer ved retterne. Det er således Domstolsstyrelsen, der selvstændigt varetager de konkrete administrative spørgsmål vedrørende domstolenes virksomhed. Del. 4. De generelle økonomiske rammer fastlægges for retterne som for andre offentlige institutioner i finansloven. Ved fastlæggelsen af de økonomiske rammer kan Folketinget således tilskynde til effektiviseringer inden for domstolsområdet. Et eksempel herpå er regeringens finanslovforslag for 2002, hvor domstolene som en række andre offentlige institutioner er omfattet af generelle rammereduktioner. Rammereduktionerne er bl.a. begrundet i et krav om bedre produktivitet i det offentlige. Gennem lovgivning kan Folketinget også på andre områder forpligte Domstolsstyrelsen til at gennemføre generelle effektiviseringer af retterne, f.eks. ved at ændre reglerne om antallet af dommere eller retskredse.
Finansudvalgets spørgsmål 1-4 til justitsministeren om Domstolsstyrelsen og dennes besvarelse heraf. Spørgsmål nr. 1: Ministeren bedes oversende talepapir vedrørende samrådet i Finansudvalget den 6. februar 2002 om Domstolsstyrelsen. Svar: Der vedlægges kopi af justitsministerens talepapir til brug for samrådet i Finansudvalget den 6. februar 2002 vedrørende retternes produktivitet m.v. (Jf. bilag 2) Spørgsmål nr. 2: Hvornår vil de statistiske oplysninger vedrørende retternes produktivitet foreligge? Vil ministeren oversende resultaterne til Finansudvalget? Svar: Justitsministeriet har anmodet Domstolsstyrelsen om en udtalelse i anledning af det rejste spørgsmål. Domstolsstyrelsen har udtalt følgende: Domstolsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen netop nu arbejder på at færdiggøre de generelle statistikker til brug for virksomhedsregnskabet 2001 for Danmarks Domstole. Domstolsstyrelsens bestyrelse skal behandle virksomhedsregnskabet på sit møde den 15. marts 2002. Virksomhedsregnskabet vil herefter blive sendt til Finansudvalget. Embedsregnskaberne, som omhandler de enkelte embeder, herunder embedernes produktivitet, udarbejdes i et tæt samarbejde mellem styrelsen og embederne. Det kan oplyses, at embedsregnskaberne for regnskabsåret 2001 forventes at foreligge over sommeren 2002, formentlig i løbet af august måned. Domstolsstyrelsen vil i løbet af efteråret på baggrund af embedsregnskaberne for 2000 og 2001 foretage en nærmere analyse af årsagerne til produktivitetsforskellene mellem byretterne. Spørgsmål nr. 3: Der ønskes en redegørelse for ministeransvaret i relation til Domstolsstyrelsen, og herunder i hvilket omfang styrelsen kan modtage instruktioner fra ministeren, Folketinget samt statsrevisorerne. Svar: De rejste spørgsmål er reguleret i §§ 1-3 og § 6, stk. 3-4, i lov om Domstolsstyrelsen (lov nr. 401 af 26. juni 1998), jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A s. 775 ff. I det følgende redegøres i hovedtræk for ordningen vedrørende ministeransvar m.v. i relation til Domstolsstyrelsen, således som denne er fastlagt i Domstolsstyrelsesloven og dens forarbejder. 1. Kompetencefordeling, ministeransvar m.m. Domstolsstyrelsen er oprettet i henhold til lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsesloven fastslår, at der skal etableres en selvstændig domstolsstyrelse, der har til opgave at varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål, som er knyttet til domstolenes virksomhed.
Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen er styrelsens øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Hensigten med at etablere en selvstændig domstolsstyrelse ledet af en bestyrelse er at sikre domstolsadministrationen en udstrakt grad af selvstændighed. I overensstemmelse hermed har justitsministeren ikke instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen, Domstolsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til ministeren, og justitsministeren kan ikke afsætte medlemmer af bestyrelsen. Justitsministeren skal endvidere ikke føre løbende tilsyn med Domstolsstyrelsens virksomhed. Som følge af Domstolsstyrelsens selvstændige stilling har justitsministeren ikke noget retligt ansvar for, hvorledes Domstolsstyrelsen udøver sin virksomhed. Ansvaret herfor påhviler alene Domstolsstyrelsens bestyrelse. Hvis Rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan justitsministeren pålægge Domstolsstyrelsen at iværksætte de foranstaltninger, som statsrevisorerne og justitsministeren er enige om, jf. Domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 3. Justitsministeren vil endvidere over for bestyrelsen kunne komme med en tilkendegivelse af sin opfattelse af en given problemstilling. Som følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for bestyrelsen, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at imødekomme en sådan tilkendegivelse. I bemærkningerne til lovforslaget om Domstolsstyrelsen er det imidlertid forudsat, at bestyrelsen vil arbejde for en løsning på det problem, som tilkendegivelsen angår. Finder ministeren, at den af bestyrelsen valgte løsning på problemet er utilstrækkelig, vil ministeren eventuelt kunne iværksætte et lovgivningsinitiativ. Lovgivningen indeholder bl.a. regler om antallet af dommere og retskredse, ligesom finansloven fastlægger de overordnede økonomiske rammer for domstolene. 2. Revision af domstolenes regnskaber Domstolsstyrelsen er ligesom andre statslige institutioner undergivet de til enhver tid gældende regler og anvisninger om statens budget- og bevillingssystem. Domstolsstyrelsen er endvidere undergivet de almindelige regler for revision af statens regnskaber. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har således samme kompetence over for Domstolsstyrelsen som over for alle andre statslige myndigheder. Rigsrevisor kan forlange, at Domstolsstyrelsen fremlægger alle oplysninger, der efter Rigsrevisors skøn er af betydning for Rigsrevisors hverv, ligesom Rigsrevisor til enhver tid kan foretage revision og regnskabsmæssig gennemgang hos Domstolsstyrelsen. Som nævnt ovenfor følger det af Domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 3, at justitsministeren i visse tilfælde kan pålægge Domstolsstyrelsen at iværksætte foranstaltninger som opfølgning på væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål i en beretning fra Rigsrevisor. 3. Indhentelse af udtalelser og andre oplysninger
Domstolene hører under justitsministerens ressortområde. Det er derfor justitsministeren, der udsteder generelle regler på domstolsområdet, og det er justitsministeren, der besvarer spørgsmål, der rejses i Folketinget eller af et folketingsudvalg. Ministeren kan indhente de oplysninger fra Domstolsstyrelsen, der er nødvendige for at varetage disse opgaver. Ministeren kan endvidere afkræve Domstolsstyrelsen en udtalelse, hvis Rigsrevisor i medfør af rigsrevisorlovens § 16, stk. 2, anmoder ministeren om en udtalelse i forbindelse med Rigsrevisors stillingtagen til en konkret revisionssag vedrørende Domstolsstyrelsens regnskaber eller ministeren efter rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, skal afgive en redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra Rigsrevisor om en revisionssag i Domstolsstyrelsen har givet anledning til. I forbindelse med konkrete revisionssager retter Rigsrevisor/statsrevisorerne henvendelse til ministeren, der besvarer sådanne henvendelser efter at have indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen. I bemærkningerne til Domstolsstyrelseslovforslaget er det dog forudsat, at Rigsrevisionen i forbindelse med behandlingen af konkrete sager kan rette direkte henvendelse til Domstolsstyrelsen med spørgsmål af faktuel og mere opklarende karakter. 4. Forsømmelse i udøvelse af bestyrelseshvervet Hvis bestyrelsen eller en del af denne gør sig skyldig i grov forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet f.eks. ved grove budgetoverskridelser eller grove tilsidesættelser af forpligtelser over for Rigsrevisionen kan justitsministeren eller bestyrelsen indbringe afsættelsessager for Den Særlige Klageret vedrørende de pågældende bestyrelsesmedlemmer, jf. Domstolsstyrelseslovens § 6, stk. 3. Hvis det derimod drejer sig om mindre budgetoverskridelser eller andre budgetmæssige uregelmæssigheder, der ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for afsættelse af bestyrelsesmedlemmer, vil der ikke være mulighed for at anvende sanktioner over for bestyrelsen. I en sådan situation vil der heller ikke være noget ansvar for ministeren, hvis denne har opfyldt sine forpligtelser til at besvare henvendelser fra Rigsrevisor eller statsrevisorerne og til i den forbindelse at anmode bestyrelsen for Domstolsstyrelsen om udtalelser. Dette er en følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser i forhold til bestyrelsen. Spørgsmål nr. 4: Der ønskes en redegørelse for, i hvilket omfang Domstolsstyrelsen kan pålægges at gennemføre tiltag med henblik på effektivisering af retterne. Svar: Det følger af Domstolsstyrelsens selvstændige stilling, at justitsministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen, jf. Domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 2, og justitsministeren kan således ikke pålægge Domstolsstyrelsen at gennemføre konkrete tiltag med henblik på effektiviseringer ved retterne. Det er således Domstolsstyrelsen, der selvstændigt varetager de konkrete administrative spørgsmål vedrørende domstolenes virksomhed.
De generelle økonomiske rammer fastlægges for retterne som for andre offentlige institutioner i finansloven. Ved fastlæggelsen af de økonomiske rammer kan Folketinget således tilskynde til effektiviseringer inden for domstolsområdet. Et eksempel herpå er regeringens finanslovforslag for 2002, hvor domstolene som en række andre offentlige institutioner er omfattet af generelle rammereduktioner. Rammereduktionerne er bl.a. begrundet i et krav om bedre produktivitet i det offentlige. Gennem lovgivning kan Folketinget også på andre områder forpligte Domstolsstyrelsen til at gennemføre generelle effektiviseringer af retterne, f.eks. ved at ændre reglerne om antallet af dommere eller retskredse.