Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20012BB00076@2002-02-26/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte de nødvendige forslag, der kan udjævne forskellen mellem pars udgifter til adoption af børn fra udlandet og pars udgifter til kunstig befrugtning med henblik på et mere frit valg mellem at få børn ved kunstig befrugtning og ved adoption.

Formålet med forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af B 19, folketingsåret 2000-01. Se Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne side 2165 og 8998, tillæg A side 1559 og 1561 og tillæg B side 1462. Forslaget har til hensigt at fjerne den økonomiske forskelsbehandling af par, der vælger adoption, i forhold til par, der vælger kunstig befrugtning. Forslagsstillerne ønsker et mere frit valg mellem kunstig befrugtning og adoption, og det bør derfor ikke være økonomiske overvejelser, der afgør, om man vælger at få børn ved kunstig befrugtning eller ved adoption.

Baggrund for forslaget

Etisk Råd udgav i 1995 en redegørelse om kunstig befrugtning, hvori rådet anbefaler, at der sker en tilnærmelse mellem reglerne for adoption og reglerne for reagensglasbehandling med hensyn til forudsætninger og økonomi. Ved i højere grad at ligestille adoption og kunstig befrugtning økonomisk kan man fra samfundets side medvirke til at sikre, at det i hvert fald ikke er dette aspekt, der afgør parrets valg mellem adoption og kunstig befrugtning (redegørelsens punkt 2.5.). I rådets redegørelse fra 2001 om etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 1. del afviser rådet derimod at tage stilling for eller imod en udjævning af udgifterne til henholdsvis kunstig befrugtning og adoption.

Under behandlingen af lovforslag nr. L 183 om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., se Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 4832, 8206 og 8700, tillæg A side 5009 og 5015 og tillæg B side 819 og 1365, fremsatte forslagsstillerne et ændringsforslag (nr. 28 i betænkningen) om indførelse af brugerbetaling for kunstig befrugtning. Formålet med ændringsforslaget var at opnå en højere grad af økonomisk ligestilling mellem behandling for barnløshed og adoption. Forslaget blev i første omgang vedtaget, men lovforslaget som helhed blev senere forkastet. Mange stemte tilsyneladende imod lovforslaget for at undgå indførelse af (øget) brugerbetaling i det offentlige sygehusvæsen, selv om man ikke var uenig i selve formålet med brugerbetalingen nemlig at tilskynde til adoption frem for kunstig befrugtning.

For forslagsstillerne er det imidlertid ikke afgørende, om en ligestilling sker ved hjælp af øget brugerbetaling for kunstig befrugtning eller ved nedsættelse af udgifterne ved adoption. Det foreliggende forslag peger derfor ikke entydigt på en bestemt model for eksempel (øget) brugerbetaling for kunstig befrugtning. Det forventes derfor, at regeringen vil forsøge at finde en model, der kan vinde bred tilslutning i Folketinget. Forslagsstillerne er i den forbindelse opmærksomme på, at socialministeren har nedsat et udvalg, der nærmere kan klarlægge prisdannelsen på adoptionsfeltet samt det offentliges muligheder for at kontrollere denne prisdannelse og for at yde tilskud på adoptionsområdet, jfr. B 31, bilag 2. Ministeren har oplyst, at der i første omgang bliver tale om et teknisk udredningsarbejde, og at arbejdsgruppen skal afgive en redegørelse inden sommerferien.

Omfanget af brugerbetaling ved valg af kunstig befrugtning

Det enkelte pars udgifter til kunstig befrugtning afhænger af, om behandlingen tilbydes i offentligt eller privat regi, og er desuden afhængig af den specifikke behandlingstype. Kunstig befrugtning i offentligt regi er gratis, men til gengæld tilbydes der kun et vist antal behandlinger. Dog skal parrene på nogle offentlige klinikker selv betale for (en del af) udgifterne til medicin. For en typisk IVF-cyklus vil de samlede medicinudgifter gennemsnitligt beløbe sig til 3.000 kr., hvis parret skal betale hele udgiften. Der ydes ikke tilskud til kunstig befrugtning i privat regi. Enkelte ydelser er dog omfattet af overenskomst med sygesikringen ved henvisning fra praktiserende læge til speciallæge, for eksempel insemination.

Den billigste behandling er insemination med et omkostningsniveau pr. behandling på ca. 2.000 kr. (Redegørelse fra arbejdsgruppen om brugerbetaling for kunstig befrugtning, Sundhedsministeriet, marts 1998). I den dyreste ende finder man behandling med nedfrossen sæd, der har et omkostningsniveau på 16-21.000 kr. pr. behandling (Redegørelse fra arbejdsgruppen om brugerbetaling for kunstig befrugtning, Sundhedsministeriet, marts 1998).

På de private klinikker er den billigste behandling insemination, der i dag koster fra 1.000 kr. til 3.900 kroner pr. behandling. En af de dyreste behandlingsteknikker på de private fertilitetsklinikker er mikroinsemination (ICSI), der koster fra 20.000 kr. til 22.600 kr. pr. behandling.

Omfanget af brugerbetaling ved valg af adoption

Udgifterne ved adoption afhænger af, om der er tale om et dansk eller udenlandsk barn. Der er ingen udgifter forbundet med adoption af et dansk barn. Til gengæld er der kun meget få danske børn at adoptere. I 2000 blev 38 danske børn bortadopteret, heraf var 13 under ét år gamle (Statistisk årbog 2001, tabel 67). Udgifterne ved adoption af et udenlandsk barn varierer derimod fra land til land og ligger mellem 61.000 og 107.000 kr. pr. barn inklusive adoptionstilskud. Ved adoption af et udenlandsk barn udbetales et engangsbeløb (adoptionstilskud) på 37.130 kr., som er uafhængigt af de faktiske omkostninger ved adoptionen, jf. lov om børnetilskud § 10 b, stk. 1. Tilskuddet reguleres årligt. Eneste betingelse for modtagelse af adoptionstilskuddet er, at barnet er formidlet gennem en formidlingsorganisation godkendt af justitsministeren.

Barnløses brug af kunstig befrugtning

Mange barnløse har forud for adoption af et udenlandsk barn været igennem en eller flere mislykkede fertilitetsbehandlinger. Det højeste antal behandlinger, en kvinde i IVF-behandling har modtaget, er ifølge Sundhedsstyrelsen 14 behandlinger (sundhedsministerens besvarelse 4/4 2000 af S 2284). Knap tre fjerdedele af kvinderne, der påbegyndte en IVF-behandling i 1996-97, har gennemgået 1-3 behandlinger, mens knap en fjerdedel har gennemgået 4-6 behandlinger. 3 pct. har modtaget flere end 6 behandlinger (sundhedsministerens besvarelse 24/3 2000 af S 2094).

I 2000 var der 3486 kvinder i behandling på de offentlige klinikker og 2105 på de private klinikker. I 2000 var der desuden 5303 påbegyndte behandlingsforløb på de offentlige klinikker og 3237 på de private klinikker. Antallet af kvinder i behandling og antallet af påbegyndte behandlingsforløb på såvel de offentlige som de private klinikker er steget jævnt fra 1994 til 2000 ( » IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994-2000 « , Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, nr. 1, 2002).

Formidlingsmuligheder ved adoption

Daværende landsformand for foreningen Adoption og Samfund, Lars Klüver, udtalte 11/7 2000 til Berlingske Tidende, at der i øjeblikket manglede adoptanter: »Begrænsningen for at få flere børn til Danmark er antallet af barnløse, der ønsker at adoptere. Det er en myte, at der ikke er børn nok.«

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt at opgøre forslagets økonomiske konsekvenser, da der ikke foreslås en bestemt model for gennemførelse af formålet: at udjævne forskellen mellem pars udgifter til adoption af børn fra udlandet og udgifter til kunstig befrugtning.

Tove Videbæk (KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udjævning af forskellen mellem pars udgifter til kunstig befrugtning og adoption.

(Beslutningsforslag nr. B 76).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 2002-02-26