Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20012BB00103@2002-04-23/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Folketinget pålægger regeringen at søge foreningen Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom, jf. grundlovens § 78.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at regeringen skal tage retlige skridt mod foreningen Hizb-ut-Tahrir med henblik på at søge foreningen opløst ved dom, jf. grundlovens § 78.

Den konkrete anledning er foreningens omdeling af en løbeseddel med opfordring til at dræbe jøder, omdelt i København tirsdag den 16. april 2002. Løbesedlen, der ifølge Hizb-ut-Tahrirs hjemmeside, www.hizb-ut.tahrir.dk, er fra 31. marts 2002, er optrykt som bilag til beslutningsforslaget.

Foreningen Hizb-ut-Tahrir, også kaldet Frihedspartiet eller Khilafah, bliver betegnet som den mest ekstreme og rabiate muslimske gruppe i Danmark. Foreningen arbejder for en islamisk storstat kalifatet og hævder, at islam er uforenelig med moderne vestligt demokrati, samt at integration skal ske på grundlag af muslimske værdier og interesser.

Foreningen Hizb-ut-Tahrir i Danmark består af en hård kerne af fundamentalistiske muslimer, der efter flyangrebet på World Trade Center forsøger at skabe grobund for en hellig krig herhjemme. Blandt eksperter og herboende moderate muslimer gisnes der om, at det er i kredsen omkring Hizb-ut-Tahrir, man skal lede, hvis man skal finde et miljø, som kunne være leverandør af Taleban- eller Al-Qaida-krigere. Gruppen nægter at engagere sig i det danske samfund. Målet for gruppen er en islamisk storstat, hvor alt er reguleret af islamisk lov, sharia.

Medlemstallet i Hizb-ut-Tahrir i Danmark er uklart, men i miljøet svinger buddene (efteråret 2001) fra 500-600 til flere tusinde, og gruppen vurderes til at være i betydelig vækst.

Den seneste tids konflikt i Mellemøsten mellem israelerne og palæstinenserne har nu også bredt sig til Danmark, hvor en ellers fredelig fodboldlandskamp mellem Danmark og Israel onsdag den 17. april 2002 har givet anledning til storstilede palæstinensiske demonstrationer i såvel København som andre danske byer.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at retten til at ytre sig frit og til at demonstrere er en grundsten for demokratiet og er kendetegnet for demokratiske, fredelige samfund. Retten til at ytre sig og til at demonstrere gælder både for dem, der måtte være »for«, og for dem, der måtte være »imod« det, der i øjeblikket foregår i Mellemøsten.

Imidlertid er såvel tonen som metoderne skærpet betydeligt i den seneste tid. En række palæstinensiske elementer i Danmark respekterer således ikke ytringsfriheden og har tilmed omdelt løbesedler i København med opfordring til at dræbe jøder.

Således har tilhængere af den yderliggående muslimske forening Hizb-ut-Tahrir tirsdag den 16. april 2001 omdelt et ukendt antal jødefjendske løbesedler i København. I følge Berlingske Tidende den 17. april 2002 var indholdet af løbesedlerne bl.a.:

I Allahs navn, står der:

»Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer« efterfulgt af en beskrivelse af jøderne som »et bagvaskende folk«, der »opdigter løgne«, samt en beskrivelse af palæstinensernes selvmordsaktioner i Israel som »legale martyraktioner«.

Løbesedlerne blev omdelt samtidig med, at de danske jøder gjorde klar til at fejre den israelske nationaldag med aftenarrangementer i trossamfundets synagoge og tilhørende center.

Det er forslagsstillernes bestemte opfattelse, at en forening, der står bag sådanne løbesedler, bør opløses ved dom. Dette er formålet med bestemmelserne i grundlovens § 78, stk. 2-3, der pålægger domstolene at opløse foreninger, der virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende

Betingelsen i grundlovens § 78, stk. 2, må efter forslagsstillernes opfattelse antages at være særdeles klart opfyldt i det foreliggende tilfælde, idet den pågældende forening opfordrer til drab, altså en handling, der er omfattet af straffelovens § 237, og for hvilken strafferammen er fastsat til fængsel fra 5 år indtil livstid. Handlinger, der tilsigter at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, er i sig selv kriminaliseret efter straffelovens §§ 21 og 22 om forsøg. Endvidere omfatter straffelovens §§ 23 og 24 enhver, der ved råd eller tilskyndelse m.v. medvirker til forbrydelsen. De opfordringer, der er indeholdt i løbesedlen, kan således i sig selv føre til strafforfølgning, men det er efter forslagsstillernes opfattelse væsentligt at sikre, at der derudover sker opløsning af foreningen. Foreningen fører hetz mod et helt folk og opfordrer til handlinger, som ud over at være i åbenlys strid med straffeloven tillige er både afskyelige og umenneskelige. Den antisemitiske retoriks hadefulde tone er aldeles uacceptabel i et retssamfund.

Når en fanatisk bevægelse opfordrer til barbari og mord på en befolkningsgruppe, som også er repræsenteret i Danmark, kan regering og Folketing ikke forholde sig passivt. I en årrække har forslagsstillerne savnet klare reaktioner mod hadefulde og voldsforherligende bevægelser, der heldigvis kun repræsenterer en meget lille ekstremistisk personkreds. Der er sket et misbrug af ytringsfriheden til at importere en voldsfilosofi, som er Danmark fremmed. Men med de udtalelser, der nu udbredes af den pågældende forening, er enhver grænse overskredet, og Folketinget må derfor pålægge regeringen at søge foreningen opløst.

Forslagsstillerne står ikke alene med deres opfattelse af foreningens aktiviteter:

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tager ifølge Ritzaus Bureau den 17. april 2002 meget skarp afstand fra foreningen:

»Løbesedlen fra den ekstremistiske muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir er både chokerende og afskyvækkende. Den viser, at der i Danmark er mennesker, som ikke blot foragter og forkaster alt, hvad det danske samfund står for. Men tilsyneladende også opfordrer til overgreb på mennesker med en bestemt religion, siger Anders Fogh Rasmussen.«

Tidligere minister Arne Melchior (CD) siger til Ekstra Bladet den 17. april 2002:

»Det er løgn og ondskab af værste skuffe. De, der har ladet dette trykke, skal selvfølgelig stilles for retten. Vi har en bestemmelse i grundloven, der siger, at foreninger, der virker ved vold og opfordrer til vold, vil være at forbyde ved dom. Politiet kan dog omgående opløse den slags organisationer, hvis der er fare på færde. Det kan man godt sige her. Så skal det efterfølgende for en domstol.«

Hamid El Mousti (S), medlem af Københavns Borgerrepræsentation, udtaler til Ekstra Bladet den 17. april 2002: »Det er uhørt, at Hizb-ut-Tahrir opfordrer danske muslimer til at dræbe deres jødiske landsmænd. Nok har vi ytringsfrihed her i landet, men under ansvar. Politiet burde for længst være skredet ind mod det udanske partis opfordring til mord. 99,99 procent af de danske muslimer tager afstand fra de meldinger, der kommer fra disse mennesker. Der er højst 300-400 tilhængere. De fleste af dem er unge arbejdsløse mennesker.«

Else Theill Sørensen (KF) udtaler i en pressemeddelelse (17/4-2002): »Hizb-ut-Tahrir skal forbydes. Der er tale om en samling muslimske galninge, der gang på gang opfordrer til kriminelle handlinger, og som bevidst søger at undergrave det danske demokrati.« Det fremgår endvidere af pressemeddelelsen: »Hizb-ut-Tahrirs ord og handlinger viser med al tydelighed, at de ikke har den mindste smule forståelse for det land, de lever i. Tværtimod har de en opfattelse af, at de med koranen i hånden kan tillade sig hvad som helst også at overtræde vores love. Det er forstemmende, at de absolut ingen forståelse har for det danske samfund, selvom det er her, de er vokset op«.

Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, Naser Khader, udtaler i en pressemeddelelse (16/4-2002) om opfordringen til at dræbe jøder i Danmark: »Jeg skammer mig! At opfordre til vold mod jøderne er aldeles forkasteligt«. »Det er meget, meget modbydeligt. Hizb-ut-Tahrir går langt over enhver form for anstændig grænse. Jeg forstår godt, hvis Det Mosaiske Trossamfund har meldt dem til politiet. Sædvanligvis mener jeg ikke, at man skal afgøre den slags sager i retssalene, men det her er så voldsomt, at løbesedlen berettiger til en politianmeldelse.«

Justitsminister Lene Espersen (KF) fæster ifølge Politiken den 17. april 2002 lid til, at politiet nu tager sig af sagen: »Det er helt igennem modbydeligt og usmageligt på denne måde at lægge en persongruppe for had. Det er udtryk for et menneskesyn og en intolerance, som ingen steder hører hjemme i vores samfund. Vi har ytringsfrihed, og den skal vi værne om. Men det er også en frihed under ansvar. Jeg forstår, at der allerede er anmeldelser til politiet om sagen, og jeg har fuld tillid til, at ytringer eller handlinger, som overtræder gældende lovgivning, retsforfølges og straffes«.

Grundlovens § 77 beskytter den formelle ytringsfrihed, men heri ligger på ingen måde, at enhver udtalelse er acceptabel, eller at enhver ytring er beskyttet af retsordenen. Ytringsfriheden kan således aldrig bruges som beskyttelse for den, der fremsætter kriminelle opfordringer til at begå straffelovens mest alvorlige forbrydelse. Den formelle ytringsfrihed beskytter mod censur, men det er samtidig klart udtalt i grundlovens § 77, 1. punktum (»under ansvar for domstolene«), at ytringsfriheden ikke er uindskrænket. Hvis grænserne overskrides, kan det sanktioneres af domstolene, f. eks. ved straf eller erstatningsansvar. I meget få og særligt grove tilfælde kan det komme på tale at opløse en forening, når betingelserne i grundlovens § 78, stk. 2, er opfyldt, nemlig hvis foreningen virker ved eller søger at nå sit mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende.

Foreninger, der tidligere er opløst ved dom

Der er i dansk retspraksis kun to tidligere eksempler på opløsning af foreninger i henhold til grundlovens § 78, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 1874 479 LHS om Den Internationale Arbejderforening for Danmark (voldelig kuldkastelse af den bestående statsforfatning) og Ugeskrift for Retsvæsen 1924 514 om den selskabelige forening Nekkab (homoseksuelle aktiviteter). Ingen af disse foreninger har formentlig udgjort en så alvorlig fare mod samfundsordenen som den forening, der er omfattet af nærværende beslutningsforslag.

Bilag 1

Bilag 1

Hizb-ut-Tahrirs løbeseddel "Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer" (OQM. al-Baqarah:191) Jøderne er et bagvaskende folk, og de er et folk, der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, og de fratager uretfærdigt rettighederne, og de har dræbt profeter og dræber uskyldige, og de er voldsommest i fjendskab til muslimerne, og Allah (swt) har forbudt os at tage dem til loyale venner: "Allah forbyder jer kun angående dem, der har kæmpet mod jer på grund af jeres deen (Islam) og har fordrevet jer ud af jeres hjem og hjulpet (andre) med at drive jer ud, at I slutter venskab med dem. Og dem, der slutter venskab med dem, er de uretfærdige" (OQM. al-Mumtahana:9) Således var de, og således er de nu, og således vil de forblive. Denne region og især Palæstinas befolkning har lidt under jødernes ondskab i over 50 år. Martyr-aktionerne, som foregår mod dem i øjeblikket i Palæstina, er legale aktioner. Hele Palæstina er en kampplads og en slagmark - både den jord jøderne besatte i 1948 e.Kr. og senere. Arabernes regenters topmøde i Beirut fremsatte enstemmigt et "freds"-initiativ til disse jøder, der er aggressorer og besættere. Jøderne afviste dette initiativ før topmødets afholdelse, og før topmødet var hævet, og initiativets blæk var tørret, begik jødernes stat en ny aggression mod Palæstinas befolkning, som denne stat nøje dræber, nedbryder og fordriver. Derved giver denne stat alle disse regenter lussinger med al udfordring, ringeagt og nedvurdering, som var de fluer eller biller! Føler disse regenter mon forlegenhed eller skam, eller måske har de mistet enhver følelse og ære og er havnet i ydmygelse som de døde: Den, som ydmyger sig selv, for ham er ydmygelse let, fordi et sår ikke smerter en død person. (arabisk digt) Disse regenter er ikke af samme natur som den islamiske ummah (nation). Selv araberne i deres jahiliyyah-tid (uvidenhedstiden) før Islam afskyede uretfærdighed og var et folk af æressans og mod, men disse regenter hører børns, kvinders og gamles nødråb og ser med egne øjne ligene i Sabra, Shatila, Qana, Gaza og Vestbredden, som om intet var hændt. Sikke slette regenter, som har ydmyget den bedste ummah, som er frembragt til menneskeheden.

Og hvis der siges til disse regenter: Hvad venter I på? Hvorfor kæmper I ikke, når jeres fjende besætter jeres jord, dræber jeres brødre, giver jer lussinger og ...? De vil svare: Vi kan ikke, fordi vor fjende er stærkere end os! Men hvorfor har I så ikke mobiliseret jer, når I har den menneskelige kapacitet, den økonomiske rigdom, den udstrakte jord, den opblomstrede historie, det guddommelige budskab og martyriets verdensanskuelse? Hvordan kan det lade sig gøre, at de kujonske jøder, som er dem, der har livet mest nidkært, og hvis stat for ikke så længe siden begyndte at gro på en lille del af jorden med en lille gruppe, der er spredt for alle vinde, kan være stærkere end araberne tilsammen, udover at de udfordrer hele den islamiske ummah?! Virkeligheden er, at disse regenter ikke ønsker nogen mobilisering, fordi de er agenter for de vantro vestlige stater, som beordrer dem til ikke at bekrige jøde-staten, og derfor tænker disse regenter hverken på at bekrige denne stat eller at mobilisere sig for at gøre modstand mod denne, selv hvis denne stat skulle begå aggression mod dem og besætte deres jord. Hele sagen ligger ikke i en afmagt over bekrigelsen af denne stat og over at rykke den op med roden, men således er regenternes politik, fordi de vestlige stater, som de er agenter for, beordrer dem til dette. Den saudiarabiske Abdullahs initiativ, som topmødet i Beirut enstemmigt vedtog, er en amerikansk instruktion, som arabernes regenter rettede sig efter.

Disse regenter er sandelig ikke af samme natur som denne ummah. Den islamiske ummahs befolkninger viser nu eksempler, som der er få paralleller til i menneskehedens historie, og disse eksempler udgør et argument mod de forsømmende regenter, der er kujoner og agenter, og som siger: "Vi har ingen kunnen til at bekrige jøderne". For ikke så længe siden viste muslimerne i deres modstandskamp i Sydlibanon det mest pragtfulde eksempel i ofring, jihad og martyrium, der fik jødernes stat til at trække sig tilbage, ydmyget og underkuet. Og i dag viser mujahidin i Palæstina pragt-eksempler i topklassen: De unge mænd konkurrerer om martyr-aktionerne, og unge kvinder er begyndt at konkurrere med de unge mænd, og mødrene er begyndt at motivere deres børn til martyrium og går i sujud (bedestilling med ansigtet i gulvet) til Allah som tak, når de hører om deres børns martyrium. Hvor står disse regenter i forhold til sådanne befolkninger? Et (arabisk) mundheld lyder: "Som I er, vil regenten være". Dette betyder, at tiden for disse regenter er ved at rinde ud, og at et nyt strålende daggry er begyndt at dukke op for denne ummah, hvor iman (absolut tro), jihad, martyrium og sejr vil sejre over de vantro, deres agenter og deres midler. Vi vil gerne spørge arabernes regenter: Med hvilken berettigelse har I overgivet Palæstinas jord, som jøderne besatte før 1967 e.Kr.?! I har oprettet det såkaldte PLO i 1964 e.Kr. for at befri, hvad jøderne tidligere havde besat. Og nu siger I: Den totale tilbagetrækning for den totale fred. Er tilbagetrækningen til grænserne for '67 e.Kr. en total tilbagetrækning? Og PLO's ledere, som nu kaldes for "det Palæstinensiske Selvstyre", overgiver selv grænserne for '67 e.Kr., og de overgiver alt, hvad vantroens stater beder dem om. Hele Palæstinas jord er islamisk jord og kharraj-jord (fællesejet jord), hvis matrikel tilhører muslimernes statskasse, og hverken arabernes regenter, PLO's ledere, lederne for "det Palæstinensiske Selvstyre", muslimernes regenter eller Palæstinas befolkning har retten til at overgive en hånds spændvidde af denne jord til en hvilken som helst vantro fremmed stat. Den overgivelse, som disse regenter, der er agenter, har foretaget, er ugyldig, hvilket mujahidin vil ugyldiggøre, og de vil stille de jord-overgivende forrædere til et hårdt regnskab. O muslimer:

Disse regenter, herunder lederne for det Palæstinensiske Selvstyre, er alle billige agenter, og de er forrædere i ordets fulde betydning. De overgiver Palæstinas jord og Palæstinas helligdomme til jøderne på en ordre fra de vantro vestlige stater, især USA, og de opfører skuespil for at vildlede de arabiske og islamiske befolkninger, så disse initiativer kan passere igennem. Disse initiativer er sammensværgelser, og de kalder dem "de modiges fred", og de er ikke andet end "de kujonske forræderes underkastelse". Dette er ikke en banden på disse regenter, men en beskrivelse af deres situation. Snart vil den, som endnu ikke har forstået denne virkelighed, komme til at forstå den. Men hvad gavner forståelsen, når løbet er kørt. O islamiske hære i de islamiske lande: Er det ikke på tide, at I snart længes efter paradiset? Er det ikke på tide, at I snart længes efter det jordiske livs og det hinsides ære? Rystes I ikke af det, som foregår i nærheden af jer af massakrer, der rammer jeres brødre i Palæstina ved jødernes hænder; jøderne som er voldsommest i fjendskab til muminin? Er jeres oprindelige opgave ikke at beskytte Islams territorium og bekæmpe Allahs fjender, jøderne, som har besat Isra- og Miraj-jorden (destinationsstedet for profetens natterejse og afgangsstedet for hans himmelrejse: Quds)? Er jeres opgave at beskytte tronerne, ceremonierne og festlighederne? Allah forpligter jer til at vælte disse troner, som sammen med Allahs fjender konspirerer om muslimernes blod, til at støtte jeres brødre, som med nødråb kalder på jer i Palæstina, "Og hvis de søger jeres hjælp i Islams anliggender, så påhviler det jer at hjælpe dem." (OQM. al-Anfal:72) og til at gøre en ende på den misdannede jøde-entitet, hvorved I dermed vil bringe Islams pragt og de mægtige lederes handlemåde tilbage. Hvis I gør dette, vil jeres handlinger blive nedskrevet med bogstaver af lys i dette liv og i det hinsides, men hvis I forsømmer, vil I bære synden for tavsheden, og ydmygelse og elendighed vil ramme jer i dette liv og i det hinsides, og dette er det åbenbare tab. O muslimer:

Er I ikke den bedste ummah, som er frembragt til menneskeheden? Er I ikke dem, som har udbredt retledningen og lyset i verden, og som har fjernet jahiliyyah og mørket? Er I ikke den ummah, som har besejret perserne og romerne, og som har gjort mange erobringer og rejst Islams flag i alverdens afkroge? Hvordan kan I blive svækket af jøder, som for altid vil blive ramt af ydmygelse og elendighed? Jeres regenter forbyder jer kamp, og I hverken gør oprør mod dem, vælter dem eller tager afstand fra dem. Allah vil spørge jer om denne tavshed og tilfredshed med uretfærdigheden og tyrannerne. "Og frygt den straf, som ikke udelukkende vil ramme dem af jer, som er uretfærdige." (OQM. al-Anfal:25). En straf, der vil ramme tyrannen for hans uretfærdighed, og samme straf vil også ramme den undertrykte, der forholder sig tavs over uretfærdigheden. Sendebudet (saaws) sagde: "Ved den, i hvis hånd min sjæl ligger! I skal påbyde marouf (det rette), og I skal forbyde munkar (det slette), ellers vil Allah sende en snarlig straf fra Ham ned over jer. Når I så derefter laver dua (bøn) til Ham, så vil den ikke blive hørt". Det er en forpligtelse over jer at bevæge jer som de levende, ikke at sove som de døde, for at fjerne disse tyranner, som aflyser Allahs lovgivning og jihad for Allahs skyld, og fremdrive disse hære til at marchere til slagmarken, hvor de vil vise jøderne deres styrke, drive dem, som står bag jøderne, på flugt og fjerne deres snavs fra Isra- og Miraj-jorden. Da ofrings-, jihad- og martyr-ånden på ny er begyndt at fylde den islamiske ummah, så vil dette få den til at ryste regenterne, der er agenter og ikke af samme natur som denne ummah, af sig, for i stedet for dem at indsætte én khalifah, som ummah giver bayah (lydighedsløfte) om Allahs Bog og Hans sendebuds Sunnah, så han kan praktisere Allahs lovgivning, etablere den islamiske deen (ideologi: verdensanskuelse og livssystem), levere det islamiske budskab til verden og med sikkerhed erklære jihad mod jøderne, som er aggressorer, og mod enhver, der hjælper jøderne i deres aggression. "Hvis I støtter Allah(s sag), så vil Han give jer sejr og styrke jeres fodfæste." (OQM. Muhammad:7 ) 17. Muharram 1423 hijri 31.03.2002 e.Kr. Hizb-ut-Tahrir

Versioner

1. 2002-04-23