Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00006@2002-10-03/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 21. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i husstandsindkomsten. «

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 og § 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 28, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget. «

I lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform), som ændret ved § 2 i lov nr. 403 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, nr. 8, affattes § 29, stk. 3, således:

» Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget. «

2. I § 1, nr. 15, affattes § 32 a, stk. 2, således:

» Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget. «

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 c indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

» Stk. 8. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt, jf. stk. 7. «

Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 408 af 1. juli 1988 ( L 3 1988): FF 41, Till. A 11, FF 224, Till. B 63, FF 680, FF 863, Till. C 1. Tillige henvises til forarbejderne til lov nr. 460 af 31. maj 2000 (L 287 2000): Folketingstidende 2000 Till. A 7898, Till. A 7882, FF 7333, Till. B 1158, FF 8504, Till. B. 1401, FF 8760, Till. C 1172.

Baggrunden for lovændringen

Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer, som udfører arbejde om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles sociale ydelser på samme indkomstmæssige grundlag som andre personer.

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev oprettet i 1988 (lov nr. 408 af 1. juli 1988). Baggrunden var et ønske om, at dette register skulle kunne yde samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale skibsregistre for effektivt at kunne modvirke udflagning af danske skibe.

Der blev dengang lagt vægt på at nedsætte mandskabsomkostningerne gennem skattelempelser på den søfarendes indkomst, og disse særlige skatteordninger skulle også omfatte personer bosat i Danmark. Hermed kunne DIS sikre danske skibes internationale konkurrenceevne i forhold til andre landes internationale skibsregistre eller åbne registre.

Søfolk om bord på danske skibe registreret i DIS blev på denne baggrund i realiteten fritaget for dansk indkomstbeskatning. Er den pågældende person hjemmehørende i Danmark og dermed fuldt skattepligtig i Danmark, nedsættes vedkommendes skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib (ligningslovens § 33 C). For personer med begrænset skattepligt (hjemmehørende i udlandet) frafaldes beskatningen (kildeskattelovens § 48 D).

Det er en forudsætning for skattefritagelsen, at lønnen for søfolk om bord på DIS-skibe fastsættes på internationalt konkurrencedygtige vilkår, dvs. som en nettoløn, der tager hensyn til skattefritagelsen.

Ved en ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister i 2000 (lov nr. 460 af 31. maj 2000) blev det muligt at registrere passagerskibe i international fart mellem dansk og udenlandsk havn i DIS, hvilket ikke hidtil havde været muligt. Baggrunden for ændringen af DIS-loven var et behov for at sikre danske færgerederiers konkurrencemæssige stilling over for andre landes rederier samt at sikre lokale arbejdspladser.

Ved lovændringen blev søfolk, som udfører arbejde ombord på de pågældende passagerskibe, omfattet af de ovenfor nævnte skattefritagelsesregler, forudsat at betingelsen om nettoaflønning er opfyldt. De danske færgerederiers internationale konkurrencesituation blev herved sikret. For de ansatte ombord bevirkede ændringen, at den udbetalte løn nu var den aftalte nettohyre dvs., at der reelt var tale om den samme lønindtægt for den ansatte uden en nedgang i indtægten.

Da den udbetalte løn ikke længere er beregnet som en bruttoløn , kan der udbetales højere sociale ydelser m.v. end tilsigtet. Det sker som følge af, at de ansattes "lave" indkomst (nettohyren) i mange tilfælde anvendes ved beregning af visse sociale ydelser uden hensyntagen til, at der er tale om en skattefri nettoindkomst.

Det har aldrig været hensigten med DIS-ordningen, at de ansatte på skibe registeret i DIS skulle have højere sociale ydelser, end de ville have været berettiget til, hvis de havde været aflønnet med en bruttoløn, som var undergivet almindelig beskatning.

Formålet med lovforslaget er derfor alene at rette op på denne utilsigtede konsekvens af ordningen. Der ændres således ikke på muligheden for at optage skibe i DIS eller på dansk skibsfarts internationale konkurrencemæssige situation, hvorved beskæftigelsen om bord og i de berørte kommuner bevares.

Lovforslagets hovedindhold

Ændringen af lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag skal derfor sikre, at ansatte på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister tildeles sociale ydelser på lige fod med alle andre.

Lovændringen vil give socialministeren bemyndigelse til at fastsætte særlige regler for personer, der arbejder eller har arbejdet på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Med hjemmel i denne bemyndigelse vil Socialministeriet udarbejde en bekendtgørelse, hvorefter nettoindkomsterne omregnes til tilsvarende skattepligtige indkomster. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet efter drøftelse med andre ministerier, hvor samme problemstilling gør sig gældende. Den omregnede indkomst vil derefter blive lagt til grund ved tildeling af sociale ydelser.

Samme problemstilling findes desuden efter lov om social service, hvor socialministeren allerede har hjemmel til at fastsætte regler som de nævnte. Det drejer sig på ældreområdet om betaling for midlertidig hjemmehjælp samt boligbetaling i plejehjem, på børneområdet om betalingsreglerne for dag- og klubtilbud, og på handicapområdet om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med pasning af handicappet barn.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at bekendtgørelsen i medfør af lovforslaget medfører mindreudgifter for det offentlige til boligstøtte, folkepension og førtidspension til personer med en DIS indkomst. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at bekendtgørelsen i medfør af forslaget samlet set medfører mindreudgifter på 2,7 mio. kr. i 2003 og i hvert af BO-årene.

De regler, som vil blive udstedt med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser, skønnes at have yderst begrænsede administrative konsekvenser for kommunerne. Dette skyldes primært det ringe omfang af personer, der forventes at blive berørt samlet knap 800 personer. Dertil forventes den administrative byrde i hver enkelt sag ligeledes at være begrænset.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Justitsministeriet, Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Skatteministeriet, Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Dansk Navigatørforening, Dansk Sø- Restaurationsforening, Forbundet af offentligt ansatte, Funktionærernes & Tjenestemændenes Fællesråd, HK/Service, Horesta, Ledernes Hovedorganisation, Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, Restaurationsbranchens Forbund, Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark, Amtsrådsforeningen, Landsorganisationen i Danmark.

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner 2,7 mio. -

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner - Minimale

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet - -

Administrative konsekvenser for erhvervslivet - -

Miljømæssige konsekvenser - -

Administrative konsekvenser for borgerne - -

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Der indsættes en bemyndigelse til, at socialministeren fastsætter regler for, hvordan indkomster for personer ansat på skibe, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, indgår i husstandsindkomsten. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Der indsættes en bemyndigelse til, at socialministeren fastsætter regler for, hvordan indkomster for personer ansat på skibe, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, indgår i indtægtsgrundlaget. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Der indsættes en bemyndigelse til, at socialministeren fastsætter regler for, hvordan indkomster for personer ansat på skibe, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, indgår i indtægtsgrundlaget. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Der indsættes en bemyndigelse til, at socialministeren fastsætter regler for, hvordan indkomster for personer ansat på skibe, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, indgår i den aktuelle indtægt. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 21. august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således: 1) Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. 2) Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af den forventede indkomst. Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten. 1. § 8, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i husstandsindkomsten. «

§ 2 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 og § 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således: 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. 2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. 3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat). Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget. 1. § 28, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget. «

§ 3 I lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform), som ændret ved § 2 i lov nr. 403 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således: 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. 2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. 3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat). Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999. Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget. 1. I § 1, nr. 8, affattes § 29, stk. 3, således: » Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget. «

§ 32 a. Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således: 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. 2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. 3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat). Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget. 2. I § 1, nr. 15, affattes § 32 a, stk. 2, således: » Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget. «

§ 4 I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002, foretages følgende ændringer:

§ 10 c. Til forældre, der deltager i en uddannelse, som er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, eller som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, udbetales efter ansøgning et tilskud på 5.000 kr. årligt. Stk. 2. Der kan højst udbetales ét tilskud efter stk. 1 pr. forælder og højst ét tilskud pr. barn. Reglerne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Lever forældrene ikke sammen, har kun den af forældrene, der har barnet boende hos sig, ret til tilskud efter stk. 1. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, har kun den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret, ret til tilskud. Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 udbetales kvartalsvis forud senest den 20. i kvartalets første måned. Tilskuddet udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori der er ansøgt herom, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskud ophører. Udgør tilskuddet for et kvartal mindre end 25 kr., udbetales det ikke. Stk. 5. Tilskud efter stk. 1 til en enlig forsørger nedsættes med 10 pct. af den del af ansøgerens aktuelle indtægt i et kalenderår, der overstiger 100.000 kr. Stk. 6. Bor barnet sammen med begge forældre, eller bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, nedsættes tilskuddet efter stk. 1 med 10 pct. af den del af husstandens aktuelle indtægt i et kalenderår, der overstiger 150.000 kr. Ydes der to tilskud til samme husstand, fordeles nedsættelsen ligeligt på de to tilskud. Stk. 7. Den aktuelle indtægt består af 1) personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes ved beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og 2) aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Stk. 8. Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at ansøgeren over for kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation for de aktuelle indtægter og for deltagelse i en uddannelse, som berettiger til tilskud efter stk. 1. Stk. 9. Hvis den indtægt, der ligger til grund for beregning af tilskuddet, ændres med mere end 10 pct., omregnes tilskuddet for kalenderåret, og de kvartalsvise udbetalinger for den resterende del af kalenderåret reguleres, således at det samlede udbetalte tilskud for kalenderåret svarer til det beregnede tilskud på årsbasis. Stk. 10. Såfremt en tilskudsberettiget har haft en indtægtsfremgang, der bevirker, at det allerede udbetalte tilskud i kalenderåret overstiger det tilskud, ansøgeren herefter er berettiget til i kalenderåret, fradrages for meget udbetalt tilskud, såfremt ansøgeren i det efterfølgende kalenderår bliver berettiget til tilskud. Såfremt ansøgeren ikke i det efterfølgende kalenderår bliver berettiget til tilskud, tilbagebetales for meget udbetalt tilskud. Stk. 11. Et tilbagebetalingskrav efter stk. 10 gennemføres ved en tilbagebetalingsordning. Fastsættelse af tilbagebetalingsordning og inddrivelse af gæld sker efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 12. Såfremt ret til tilskud indtræder, ophører eller forsørgelsesforholdene ændres inden for et kalenderår, beregnes tilskuddet forholdsmæssigt for de kvartaler i året, hvor ansøger er berettiget til at få udbetalt tilskud på samme grundlag. Indtægten opgøres for de måneder af året, hvor ansøger er berettiget til tilskud på samme grundlag, hvorefter de således opgjorte indtægter omregnes forholdsvis til en årsindtægt. Stk. 13. De indtægtsgrænser, der er nævnt i stk. 5 og 6, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter regulering fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. 1. I § 10 c indsættes efter stk. 7 som nyt stykke: » Stk. 8. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt, jf. stk. 7. « Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.

Versioner

1. 2002-10-03