Forslag til Lov om ændring af integrationsloven, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med flere love\n(Anvisning af boliger til flygtninge, kommunalt samarbejde på integrationsområdet, integrationsråd, ophævelse af revisionsbestemmelse m.v. og udvidelse af danskundervisningens udbyderkreds m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00021@2002-10-02/da
Indhold
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, som ændret ved § 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002, lov nr. 363 af 6. juni 2002, lov nr. 364 af 6. juni 2002, § 3 i lov nr. 365 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.«
2. § 4, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse.«
3. I § 5 indsættes efter »uddannelsesinstitutioner«: », private virksomheder«.
4. I § 5 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 5 og 6, og samordning af den almindelige integrationsindsats, jf. § 3, stk. 2, som varetages af kommunalbestyrelsen.«
5. § 10 affattes således:
» § 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering).
Stk. 2. En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering.
Stk. 3. Registrering i medfør af stk. 2 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 4.
Stk. 4. Foretager den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke registrering af en flygtning efter stk. 2, registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregister (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende kommune.
Stk. 5. Registrering i medfør af stk. 2 eller 4 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 3 nævnte dato.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 2-5.«
6. § 12 affattes således:
» § 12. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 2. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2, med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt forblive indkvarteret på et sted, der er beregnet til indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 a.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt dette ikke allerede er sket, snarest muligt efter en flygtnings ophør af et ophold på en højskole efter § 23, stk. 2, nr. 3, anvise bolig efter stk. 1 til den pågældende.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Tager flygtningen ophold på en højskole som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, umiddelbart i forbindelse med ansvarsovertagelsen, afholder kommunalbestyrelsen flygtningens udgifter i forbindelse med flytningen fra det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, til højskolen.
Stk. 5. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse heraf, herunder for indkvartering efter stk. 2 på det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling.«
7. § 14, § 46 og § 67 ophæves.
8. § 15 affattes således:
» § 15. Udnytter kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang sine muligheder for at anvise permanente boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen.«
9. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. For flygtninge kan den individuelle kontrakt indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
10. I § 23, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »uddannelsesaktiviteter«: », herunder højskoleophold«.
11. I § 23, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) Særlige opkvalificerende forløb på op til tre måneder for udlændinge, som medbringer uddannelseskvalifikationer, med henblik på anvendelsen af disse kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.«
12. § 34, stk. 1, affattes således:
» § 34. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til,
1) deltagelse i særlige forløb,
2) transport,
3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning,
4) helt særligt undervisningsmateriale og
5) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, af en varighed på ikke over 26 uger.«
13. I § 42, stk. 4, 3. pkt., udgår »arbejdsmarkedets parter,«.
14. I § 44, stk. 1, udgår »efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse«.
15. I § 45, stk. 7, ændres »stk. 5, nr. 1, eller stk. 8 eller 9« til: »stk. 5, nr. 1, stk. 11 eller 12«.
16. I § 45 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
» Stk. 8. Staten yder i stedet for tilskud efter stk. 5 et tilskud på 9.201 kr. for hver måned en kommune tilbyder aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 7. Der kan højest ydes tilskud i 3 måneder.
Stk. 9. For hver måned staten yder tilskud efter stk. 8, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori der ydes tilskud efter stk. 5.
Stk. 10. Staten yder ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinges deltagelse i højskoleophold som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3.«
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 11-15.
17. I § 45, stk. 12, der bliver til stk. 15 ændres »stk. 4-10« til: »stk. 4-13«.
18. I § 48 ændres »§ 45, stk. 4-10« til: »§ 45, stk. 4-13«.
19. Efter § 51 indsættes:
» § 51 a. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige herfor.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens behandling af en sag afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger, som er tilgået denne som følge af bemyndigelsen.
Stk. 3. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver indhente de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne havde behandlet sagen.«
20. I § 52 ændres »§ 11, stk. 6« til: »§ 11, stk. 7«.
21. I § 53, stk. 1, indsættes efter »Udlændingestyrelsens bestemmelse om«: »hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. § 2, stk. 4, om«.
22. I § 53 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan ikke påklages til den delegerende kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan indbringes for det sociale nævn, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelser, jf. stk. 2.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.
23. I § 56 indsættes som 2. pkt .:
»Dette gælder dog ikke udlændinge, hvor den person hvortil den pågældende har en familiemæssig tilknytning, har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål.«
I lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt .:
»Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om sprogcentre.«
2. I § 3 indsættes som stk. 3-7 :
» Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2.
Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i et uddannelsesforløb, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2.
Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at udlændinge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, kan modtage undervisning i dansk som andetsprog, jf. § 2, stk. 1, på den kommunale ungdomsskole.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 11, §§ 13-16, § 20, stk. 2 og 6, § 22, stk. 1, § 24, stk. 3, § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for de udbydere, der er nævnt i § 3, stk. 3-5.
Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udbudet og udbyderne i henhold til stk. 3-5.«
3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Undervisningen gennemføres fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med den øvrige integrations- og aktiveringsindsats.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. I § 5, stk. 2, ændres »den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram« til: »den individuelle kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 19«.
5. I § 5, stk. 4, og § 7, stk. 3 , ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
6. I § 6, stk. 2, udgår »og hold«.
7. I § 7, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
8. I § 7 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. De kursister, der har modtaget danskundervisning udbudt i henhold til § 3, stk. 3-5, kan tilmelde sig til undervisningens afsluttende prøver på et sprogcenter som selvstuderende, jf. stk. 2.«
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.
9. § 10 ophæves.
10. I § 12 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fører tilsyn med danskundervisning, der gennemføres i henhold til § 3, stk. 3-5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet.«
11. I § 17, 1. pkt., udgår »i et voksenpædagogisk skolemiljø«.
12. I § 20, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
13. I § 20, stk. 3, 2. pkt., udgår »efter forhandling med indenrigsministeren«.
14. Efter § 25 indsættes:
» § 25 a. Sprogcentre og andre udbydere af danskundervisning, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister.«
15. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Andre udbydere af danskundervisning end sprogcentre, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med Arbejdsformidlingen tilbyde undervisning som nævnt i stk. 1 og 2.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
I repatrieringsloven, lov nr. 353 af 2. juni 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 424 af 31. maj 2000 og § 4 i lov nr. 365 af 6. juni 2002, ophæves § 13, stk. 1, 3. pkt.
I lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne, ophæves § 2 .
I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 274 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 4 :
»4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.«
2. Efter § 30 indsættes i kapitel 5:
» § 31. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Integrationslovens § 2, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 52 som ændret ved denne lovs § 1, nr. 20, og § 53, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 21, træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i lovtidende.
Stk. 3. Integrationslovens § 56, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 23, har virkning for udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven efter den 1. januar 2003.
Lovforslaget indeholder forskellige ændringer af lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m. fl. og sprogcentre, repatrieringsloven, lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne og lov om ungdomsskoler.
1. Lovforslagets baggrund
Lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), som blev vedtaget af Folketinget den 26. juni 1998, jf. Folketingstidende 1997-1998, s. 977, 2420 og 2586, tillæg A, s. 1650 og 1720, tillæg B, s. 628 og 763 samt tillæg C, s. 511, indeholder i § 67 en revisionsbestemmelse, hvorefter ressortministeren inden udgangen af folketingsåret 2002-2003 skal fremsætte forslag for Folketinget om revision af loven.
Revisionsbestemmelsen blev indsat i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget. Baggrunden for indsættelsen af revisionsbestemmelsen var, at forslaget til lov om integration af udlændinge i Danmark var det første forslag til en samlet lovgivning på integrationsområdet, ligesom forslaget indeholdt en række nye tiltag i forhold til de hidtil gældende regler. På denne baggrund fandtes det hensigtsmæssigt, at der, når loven havde været i kraft nogle år, blev foretaget en nærmere evaluering af lovens virkning.
Siden lovens ikrafttræden den 1. januar 1999 er loven løbende blevet evalueret med henblik på at undersøge lovens virkninger.
2. Evaluering af integrationsloven m.v. 2.1 Evaluering af integrationsloven
Indenrigsministeriet iværksatte allerede i begyndelsen af 1999 en foreløbig evaluering af integrationsloven, der omfattede følgende elementer:
En sagsbaseret evaluering af integrationsloven, som Indenrigsministeriet gennemførte. Evalueringens resultater blev formidlet i Rapport om resultaterne af Indenrigsministeriets sagsbaserede evaluering af integrationsloven , der blev offentliggjort i december 1999.
En ekstern undersøgelse af kommunernes implementering af integrationsloven og organisering af integrationsindsatsen, der blev gennemført af konsulentfirmaet PLS RAMBØLL Management. Rapporten - Integration i praksis - Kommunernes første erfaringer med integrationsloven - blev offentliggjort den 16. november 2000.
En ekstern undersøgelse af udlændinges egen opfattelse af deres situation og integrationsprocessen i Danmark, der blev gennemført af konsulentfirmaet COWI. Rapporten - Udlændinges egen opfattelse af deres situation og integrationsprocessen i Danmark - blev offentliggjort den 16. november 2000.
Den sagsbaserede evaluering af integrationsloven belyste status for kommunernes integrationsindsats i andet halvår af 1999, det vil sige meget kort tid efter integrationslovens ikrafttræden. De flygtninge, der indgik i undersøgelsen, havde således kun været i kommunerne i gennemsnitligt 3,3 måneder, mens det tilsvarende tal for familiesammenførte var 3,8 måneder.
Evalueringen viste på den ene side, at kommunernes integrationsindsats forløb godt i 1999. Langt hovedparten af flygtningene blev i overensstemmelse med integrationsloven boligplaceret inden tre måneder, og kun i ganske få tilfælde oversteg den månedlige husleje halvdelen af hustandsindkomsten. Samtidig lykkedes det i vidt omfang for kommunerne at udarbejde handlingsplaner og tilbyde danskundervisning og kursus i samfundsforståelse i overensstemmelse med integrationslovens krav herom. På den anden side viste evalueringen også, at kun meget få flygtninge og familiesammenførte udlændinge var i ordinær ustøttet beskæftigelse og havde arbejdsindkomst i 1999.
De to eksterne undersøgelser pegede helt overordnet på følgende positive forhold:
De nyankomne udlændinges egne mål med integrationen i det danske samfund svarede til integrationslovens målsætninger for integrationsindsatsen. Udlændingene var generelt tilfredse med introduktionsprogrammet og var enige i, at det er rimeligt at stille krav om deltagelse i introduktionsprogrammet.
Kommunernes holdning til overtagelsen af integrationsansvaret og integrationsloven var generelt konstruktiv. Kommunerne så blandt andet decentraliseringen af integrationsansvaret som en klar fordel.
De to eksterne undersøgelser pegede helt overordnet på følgende problemområder:
Kommunerne havde kun i begrænset omfang tilbudt erhvervsrettet aktivering til udlændingene, og få udlændinge var kommet i beskæftigelse.
Kommunerne havde vanskeligt ved at overholde tidsfristerne i integrationsloven omkring permanent boligplacering, udarbejdelse af handlingsplaner og tilbud om danskundervisning. Desuden var mange af de handlingsplaner, der på daværende tidspunkt var udarbejdet, ikke individuelle og målrettede mod introduktion på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse.
En del af flygtningene var stærkt utilfredse med boligplaceringen, ligesom størstedelen af sagsbehandlerne vurderede, at integrationslovens regler om flytning ikke var rimelige.
Resultaterne af de to eksterne undersøgelser blev i september 2001 formidlet til de kommunale sagsbehandlere gennem publikationen "Integration i praksis en håndbog", der giver en række konkrete anbefalinger vedrørende den kommunale integrationsindsats. Håndbogen er en revideret udgave af publikationen "Et skridt videre en håndbog om integrationsarbejde i kommunerne" fra november 1999.
I forlængelse af de to eksterne undersøgelser blev der iværksat en undersøgelse til belysning af, hvad nyankomne udlændinge lærer om danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer gennem kurset i samfundsforståelse og danskundervisningen. Undersøgelsen blev gennemført af PLS RAMBØLL og COWI. Rapporten - Billeder af Danmark - Undersøgelse af undervisningen i danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer - blev offentliggjort den 23. januar 2002.
Rapporten viste blandt andet, at den enkelte underviser i vidt omfang selv traf beslutning om indholdet af undervisningen i danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer. Der var derfor stor forskel på, hvad udlændingene lærte. Endvidere viste rapporten, at udlændingene generelt var tilfredse med undervisningen.
2.2 Arbejdsgruppen om aktivering og danskundervisning
Det indgik i aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi for 2001, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe under Indenrigsministeriet med henblik på at vurdere aktiveringsindsatsen og fraværet fra danskundervisningen. Arbejdsgruppens rapport - Rapport fra arbejdsgruppen om aktivering og fravær fra danskundervisningen - blev offentliggjort i april 2001.
Arbejdsgruppen baserede blandt andet sine erfaringer på to undersøgelser af aktiveringsomfanget i udvalgte kommuner og af fraværet fra danskundervisning.
Arbejdsgruppen fandt på baggrund af undersøgelsen vedrørende aktiveringsomfanget, at undersøgelsen indikerede, at et lavt aktiveringsomfang og barrierer for aktiveringen kunne forklares med problemer i samspillet mellem danskundervisning og aktivering, manglende parathed til at deltage i aktivering, herunder manglende danskkundskaber, traumer og sygdom, mangel på relevante aktiveringstilbud, samt at det havde taget tid at konstruere relevante og egnede aktiveringstilbud, og at dette flere steder havde været nedprioriteret i forhold til andre opgaver. Undersøgelsen viste samtidig, at en del af kommunerne havde succes med at tilbyde aktivering til nyankomne udlændinge i overensstemmelse med reglerne. Generelt benyttede disse kommuner "bløde" aktiveringsforanstaltninger i begyndelsen af forløbet.
På grundlag af undersøgelsen af aktiveringsomfanget i udvalgte kommuner samt evalueringerne af integrationsloven foretaget af PLS-Rambøll Management og COWI Consult i 2000 vurderede arbejdsgruppen således, at aktivering af nyankomne udlændinge lader sig gøre inden for integrationslovens rammer, men at opgaven kan være vanskelig især i områder med få nyankomne udlændinge og i områder, hvor de geografiske afstande er store. Arbejdsgruppen vurderede endvidere, at det lave aktiveringsomfang i mange tilfælde kunne tilskrives, at kommunerne i forbindelse med integrationslovens ikrafttræden fik overdraget en ny opgave, som kommunerne ikke tidligere havde haft erfaring med at løse. Arbejdsgruppen vurderede derfor, at en styrkelse af aktiveringsindsatsen over for nyankomne udlændinge blandt andet kunne ske ved mere information og rådgivning til kommunerne om aktivering og samarbejde med sprogcentrene herunder om de økonomiske konsekvenser i form af stigende udgifter til kontanthjælp og social service m.v. for kommunerne, såfremt det ikke lykkedes at integrere de nyankomne udlændinge på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen vedrørende danskundervisning viste, at det generelt var sprogcentre med et tæt og formaliseret samarbejde med bopælskommunen om fraværsproblematikken, som havde det laveste fravær. Undersøgelsen indikerede dermed, at såfremt målsætningen om at nedbringe fraværet fra danskundervisningen skal lykkes, er et tæt samarbejde mellem sprogcenter og bopælskommune af væsentlig betydning. Blandt kommuner, som anvendte sanktionsreglerne, var der enighed om, at de økonomiske sanktioner havde en gavnlig virkning på fremmøde og fravær.
På grundlag af undersøgelsen vurderede arbejdsgruppen derfor, at økonomiske sanktioner kan have betydning for fremmødet, men at det er afgørende i forhold til at nedbringe fraværet fra danskundervisningen, at der fra kommunens side følges systematisk op på fraværsindberetninger, og at der etableres et tæt og formaliseret samarbejde mellem sprogcentre og bopælskommuner om nedbringelse af fraværet. Arbejdsgruppen vurderede, at dette kunne styrkes gennem øget information til sprogcentre og bopælskommuner.
Det indgik endvidere i aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi for 2002, at arbejdsgruppen om aktivering og fravær fra danskundervisning skulle videreføres. Arbejdsgruppen har i den forbindelse gennemført en undersøgelse af aktiveringen blandt udlændinge omfattet af integrationsloven.
Undersøgelsen blev offentliggjort i september 2002 og viser, at lige under halvdelen af de udlændinge, der modtog introduktionsydelse, fulgte et fuldt introduktionsprogram på 30 timers danskundervisning, aktivering og kursus i samfundsforståelse. 20 pct. af de udlændinge, der modtog introduktionsydelse, var fritaget for aktivering af ganske særlige grunde såsom sygdom, graviditet, barsel, fysiske og psykiske handicaps eller traumatisering. 32 pct. fulgte hverken et fuldt introduktionsprogram på gennemsnitlig 30 timers aktivering, danskundervisning og kursus i samfundsforståelse pr. uge eller var fritaget fra aktivering, på trods af at de modtog introduktionsydelse. Endvidere viser undersøgelsen, at kommuner med høj aktiveringsgrad er hurtigere til at iværksætte aktivering, men at dette ofte foregår i kommunale projekter. Samtidig viser undersøgelsen, at kommuner med lav aktiveringsgrad ofte er længere tid om at iværksætte aktivering, blandt andet med den begrundelse, at udlændingene først skal tilegne sig visse danskkundskaber, men når aktiveringen sættes i værk, foregår det ofte som virksomhedspraktik og jobtræning på private virksomheder.
2.3 Undersøgelser vedrørende danskundervisningen
I 2001 blev der gennemført to undersøgelser om årsager til fravær fra danskundervisningen i henholdsvis Ishøj og Albertslund Kommuner. Disse to lokale analyser indgår i en landsdækkende undersøgelse om årsager til fravær, der blev gennemført for Integrationsministeriet af PLS RAMBØLL Management. Rapporten Fravær fra danskundervisningen for udlændinge blev offentliggjort i januar 2002.
Rapporten indeholder en bred vifte af anbefalinger til ministerier, kommuner og sprogcentre med henblik på at nedbringe fraværet.
2.4. Undersøgelser vedrørende integrationsrådene
I det første halvår af 2001 foretog Rådet for Etniske Minoriteter og Nævnet for Etnisk Ligestilling en besøgsrunde i en række integrationsråd blandt andet med henblik på at indsamle erfaringer med og holdninger til integrationsrådenes arbejde.
I foråret 2001 blev der i samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet for Etniske Minoriteter og Indenrigsministeriet iværksat en undersøgelse af integrationsrådene. Der var tale om en kvantitativ undersøgelse på baggrund af spørgeskemaer udsendt til samtlige integrationsrådsmedlemmer og sekretariater, hvis opgaver typisk varetages af kommunens personale. Undersøgelsen sigtede mod at afdække de foreløbige erfaringer, hvad angår integrationsrådenes sammensætning, praksis omkring etableringen af integrationsrådene, det praktiske arbejde i integrationsrådene, de formelle rammer omkring arbejdet, forskellige samarbejdsrelationer samt betydningen af integrationsrådenes arbejde. Rapporten - De kommunale integrationsråd - En undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolle - blev offentliggjort i september 2001.
Undersøgelsen viste, at der i 2001 var etableret 48 integrationsråd, hvoraf 36 opfyldte de krav, som integrationsloven stiller til et integrationsråd. Cirka halvdelen af integrationsrådene var blevet etableret på kommunernes eget initiativ. Sammensætningen af medlemmer var i hovedparten af rådene sket på baggrund af et vejledende valg, mens de øvrige råd var blevet etableret som følge af direkte udpegning. Der var fastlagt høringsprocedure i en fjerdedel af rådene. Omkring halvdelen af medlemmerne med etnisk minoritetsbaggrund havde via deres engagement i integrationsrådsarbejdet fået skærpet deres interesse for politisk arbejde.
2.5 Undersøgelse af kommunernes procedurer ved fravær uden rimelig grund samt anvendelse af sanktionsregler
Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet anmodede Den Sociale Ankestyrelse om at foretage en undersøgelse af kommunernes procedurer med henblik på opfølgning på fravær uden rimelig grund fra uddannelses- og aktiveringstilbud efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Den Sociale Ankestyrelse skulle endvidere belyse, hvilke sanktioner kommunerne anvender over for de kontanthjælpsmodtagere/modtagere af introduktionsydelse, der har fravær uden rimelig grund.
Rapporten "Rådighed og sanktioner" blev offentliggjort i september 2002, og viser, at hovedparten af de kommuner, der indgik i undersøgelsen har indført retningslinier for, hvad der er et acceptabelt fravær og har aftalte procedurer for kontrol af fremmøde. Desuden viser rapporten, at kommunerne anvender sanktionsreglerne, og at kommunerne kun i ganske få tilfælde har truffet beslutning om at anvende økonomiske sanktioner over for personer med problemer ud over ledighed.
2.6 Sammenfatning m.v.
Sammenfattende har evalueringen af integrationsloven blandt andet vist:
At kommunerne har vanskeligt ved at overholde tidsfristen for permanent boligplacering af flygtninge.
At kommunerne kun i begrænset omfang tilbyder erhvervsrettet aktivering, og at få udlændinge tilknyttes det ordinære arbejdsmarked.
Endvidere har Integrationsministeriet modtaget henvendelser fra kommunerne vedrørende forskellige spørgsmål om administrationen af integrationsloven.
Nogle kommuner har peget på, at det i praksis i nogle tilfælde har vist sig vanskeligt at afgøre, om en udlænding er omfattet af loven. Det drejer sig navnlig om udlændinge, som skifter opholdsgrundlag, og udlændinge som i integrationsperioden mister deres opholdstilladelse og senere får meddelt en ny opholdstilladelse. Det har i den forbindelse været peget på, at der er behov for, at en myndighed har kompetence til med bindende virkning for kommunerne at afgøre, om en person er omfattet af loven.
Nogle kommuner har endvidere efterspurgt bedre muligheder for kommunalt samarbejde vedrørende myndighedsopgaver i forbindelse med integrationsindsatsen, således at for eksempel flere kommunalbestyrelser kan overlade det til én kommunalbestyrelse at træffe afgørelser i henhold til loven.
Nogle kommuner har endvidere udtrykt ønske om selv at forestå den første CPR-registrering af flygtninge.
Endelig har nogle kommuner givet udtryk for, at det kan være meget vanskeligt at overholde fristen på tre måneder for anvisning af permanente boliger til flygtninge, ligesom det er blevet anført, at det i nogle konkrete tilfælde kan virke urimeligt inden for meget kort tid at anvise en bolig til en flygtning, hvis dette medfører, at der ikke kan anvises en bolig til en anden person, som har et presserende behov for en bolig.
3. Regeringens udlændingepolitiske og integrationspolitiske udspil
Regeringen offentliggjorde den 17. januar 2002 sit udlændingepolitiske udspil "En ny udlændingepolitik" og den 5. marts 2002 sit integrationspolitiske udspil "På vej mod en ny integrationspolitik".
Af regeringens udlændingepolitiske udspil fremgår det blandt andet, at udlændinge, som kommer her til landet skal være selvforsørgende. Flere skal i arbejde og færre på offentlig forsørgelse. I tilfælde, hvor det er nødvendigt at fravige dette princip, har regeringen ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 indført et optjeningsprincip, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 4.1.3.
Det fremgår endvidere af udspillet, at udlændinge, der modtager offentlig forsørgelse, hurtigt skal introduceres til det princip, som ligger til grund for det danske forsørgelsessystem. Den enkelte udlænding skal således sikres et forsørgelsesgrundlag og oplyses om den pågældendes rettigheder og pligter i forbindelse hermed, indtil der kan opnås selvforsørgelse gennem arbejdsmarkedstilknytning. Derfor skal der etableres en individuel kontrakt mellem udlændingen og kommunen. Af kontrakten skal det klart fremgå, hvilke elementer introduktionsprogrammet indeholder, og hvilke krav til gennemførelsen der stilles til den pågældende. Regler herom blev indført ved lov nr. 364 af 6. juni 2002, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 4.1.5.
Af regeringens integrationspolitiske udspil fremgår det blandt andet, at udlændinge hurtigt skal i arbejde, at der skal skabes mulighed for mere effektiv danskundervisning, og at der skal skabes bedre mulighed for bedre udnyttelse af udlændinges kvalifikationer.
Ved lov nr. 415 af 6. juni 2002 om ændring af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., gøres Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelsers afgørelser bindende i en række sammenhænge, ligesom udlændinge med en medbragt uddannelse får mulighed for at klage over uddannelsesinstitutioners meritafgørelser.
Som led i udmøntningen af regeringens handlingsplan "Flere i arbejde" vil der blive taget en række initiativer med henblik på at bringe udlændinge hurtigt i arbejde.
Endvidere er der på baggrund af regeringens udlændingepolitiske udspil og integrationspolitiske udspil og som led i revisionen af integrationsloven nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der blandt andet skal fremlægge forslag til en ændret finansiering af kommunernes integrationsindsats samt en ændret organisering og finansiering af danskundervisningen. Arbejdsgruppen skal afrapportere løbende til brug for Integrationsministeriets lovforberedelse og færdiggøre arbejdet inden udgangen af 2002, jf. nærmere under pkt. 5 og pkt. 5.2.1.
På baggrund af arbejdsgruppens afrapportering vil der blive fremsat yderligere forslag om ændring af integrationsloven og lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Lovforslag herom forventes fremsat januar II 2003. Dette forslag vil indeholde yderligere initiativer for at tilskynde kommunerne til at aktivere udlændinge omfattet af loven og til at tilrettelægge fleksible forløb, hvori der indgår både aktivering og danskundervisning.
4. Allerede foretagne ændringer af integrationsloven
Siden integrationslovens vedtagelse den 26. juni 1998 er den blevet ændret flere gange blandt andet som et resultat af de under pkt. 2 nævnte evalueringer og undersøgelser, ligesom der er foretaget ændringer på baggrund af regeringens udlændingepolitiske og integrationspolitiske udspil.
4.1 Oversigt over mere grundlæggende ændringer af integrationsloven 4.1.1 Lov nr. 57 af 25. januar 2000
Ved lov nr. 57 af 25. januar 2000 om ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark med flere love (ændring af reglerne om introduktionsydelse, hjælp i særlige tilfælde m.v.), jf. Folketingstidende 1999-2000, s. 2343, 3230 og 3340, tillæg A, s. 3927 og 3957, tillæg B, s. 330 og 338 samt tillæg C, s. 334, skete der en ændring af størrelsen af integrationslovens satser. Størrelsen af de økonomiske ydelser, som loven giver mulighed for, blev således afpasset tilsvarende satser i lov om aktiv socialpolitik.
Som § 27 a blev der indsat en bestemmelse, hvorefter ældre udlændinge ikke skulle modtage introduktionsydelse og dermed heller ikke deltage i aktivering. Udlændinge, der er fyldt 60 år, modtager herefter en særlig ydelse, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end pensionen. Flygtninge, der er fyldt 65 år, modtager folkepension efter lov om social pension.
Som § 28 a blev der indsat en bestemmelse, som er en parallel til en tilsvarende bestemmelse i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte til personer, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.
Kommunalbestyrelserne fik, når betingelserne herfor er opfyldt, mulighed for at tilbyde udlændinge revalidering, skånejobs eller fleksjobs efter kapitel 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for deltagelse i et introduktionsprogram.
4.1.2 Lov nr. 1269 af 20. december 2000
Ved lov nr. 1269 af 20. december 2000 (ændring af reglerne om rådighedsforpligtelse og sanktioner ved udeblivelse fra introduktionsprogrammet), jf. Folketingstidende 2000-2001, s. 1395, 2476 og 2803, tillæg A, s. 2244 og 2259, tillæg B, s. 493 samt tillæg C, s. 348, blev der i integrationslovens § 25 stk. 1, indføjet en pligt for udlændinge, der alene har ledighed som problem, til aktivt at søge arbejde. I § 25, stk. 3, blev rådighedsforpligtelsen præciseret ved en udtømmende opregning af, hvad der kan anses som gyldige grunde til ikke at tage imod et tilbud om arbejde eller aktivering.
Samtidig blev der foretaget ændring af integrationslovens §§ 30 og 31, således at der blev indført pligt for kommunalbestyrelsen til at træffe afgørelse om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen i tilfælde af udeblivelse fra eller afvisning af deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Endvidere blev det maksimale fradrag i introduktionsydelsen ved udeblivelse fra deltagelse i introduktionsprogrammet forhøjet fra 20 procent til 30 procent af den månedlige ydelse.
4.1.3 Lov nr. 361 af 6. juni 2002
Ved § 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.), jf. Folketingstidende 2001-2002, s. 3951, 7088 og 7850, tillæg A, s. 4092 og 4124, og tillæg C, s. 668, blev integrationslovens §§ 27-29 ændret som konsekvens af tilsvarende ændringer i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter personer, der ikke har opholdt sig i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, modtager en særlig starthjælp. De gældende satser for introduktionsydelsen følger herefter satserne for starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Ændringerne har virkning for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter 1. juli 2002.
Integrationsloven indeholder således ikke længere selvstændige regler om beregning af introduktionsydelse. I stedet henvises til de relevante bestemmelser om beregning af kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer, at der for så vidt angår størrelsen af introduktionsydelsen henvises til reglerne i § 25, stk. 6-8, om starthjælp i lov om aktiv socialpolitik.
Endvidere blev integrationslovens §§ 27 a, 27 b og 28 a samt integrationslovens kapitel 6 a ophævet, ligesom visse af bestemmelserne om finansiering i integrationslovens kapitel 9 blev ændret, som følge af ændringerne vedrørende introduktionsydelsen.
4.1.4 Lov nr. 363 af 6. juni 2002
Ved lov nr. 363 af 6. juni 2002, jf. Folketingstidende 2001-2002, s. 2554, 6684 og 7574, tillæg A, s. 2558 og 2562, og tillæg C, s. 612, blev integrationslovens § 34 ændret, således at hjælp til betaling af udgifter, der skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, alene udbetales, hvis udlændingen selv eller dennes ægtefælle efter en konkret og individuel vurdering ikke skønnes at have mulighed for selv at afholde udgiften.
4.1.5 Lov nr. 364 af 6. juni 2002
Ved lov nr. 364 af 6. juni 2002 (individuelle kontrakter), jf. Folketingstidende 2001-2002, s. 3931, 6685 og 7574, tillæg A, s. 3775 og 3782, og tillæg C, s. 613, blev integrationslovens § 19 om udarbejdelse af handlingsplaner ændret, således at der nu stilles krav om, at kommunalbestyrelsen og udlændingen skal indgå en individuel kontrakt vedrørende udlændingens deltagelse i et introduktionsprogram. Kontrakten skal medvirke til at sikre kvaliteten af introduktionsprogrammet, således at de enkelte dele af introduktionsprogrammet er konkret og individuelt afpasset i forhold til udlændingens aktuelle forudsætninger og behov, og at introduktionsprogrammet er målrettet mod et arbejde eller en uddannelse, som hurtigt vil kunne bringe udlændingen i beskæftigelse eller øge udlændingens mulighed herfor.
4.1.6 Lov nr. 438 af 10. juni 2002
Ved § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg), jf. Folketingstidende 2001-2002, s. 3970, 7427 og 7917, tillæg A, s. 4223 og 4262, og tillæg C, s. 706, gennemførtes ændringer af integrationsloven svarende til de principper om bagudbetaling af kontanthjælp, som indførtes i lov om aktiv socialpolitik, idet integrationslovens regler om udbetaling af introduktionsydelse svarer til reglerne om udbetaling af kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.
Som følge af ændringen af udbetalingsprincippet for introduktionsydelse fra forudbetaling til bagudbetaling blev der indført en særlig introduktionsydelse for udlændinge, som ikke har noget forsørgelsesgrundlag den første måned efter indgivelse af ansøgning om introduktionsydelse.
4.2 Oversigt over andre ændringer af integrationsloven (præcisering af lovens bestemmelser og/eller konsekvensændringer)
Ved § 17 i repatrieringsloven, lov nr. 353 af 2. juni 1999, blev der foretaget en konsekvensændring i integrationsloven.
Ved § 4 i lov nr. 394 af 2. juni 1999 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områder, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om individuel boligstøtte og lov om integration af udlændinge i Danmark blev der foretaget en ændring af integrationslovens § 50, stk. 5, om en kommunalbestyrelses mulighed for at indhente oplysninger fra andre myndigheder m.v.
Ved § 5 i lov nr. 404 af 31. maj 2000 om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte og lov om integration af udlændinge i Danmark (fleksible udlejningsregler, særlig støtte til visse almene boligafdelinger og kommunal anvisning til private andelsboliger) blev der som følge af ændringer i boliglovgivningen foretaget ændring af integrationslovens § 15 i overensstemmelse hermed.
Ved § 2 i lov nr. 424 af 31. maj 2000 om ændring af udlændingeloven med flere love (krav om egen bolig ved familiesammenføring, tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og indsats mod ægteskaber, der ikke beror på parternes egen fri vilje) blev der foretaget konsekvensændringer i integrationslovens §§ 55 og 56 om lovens personkreds.
Ved § 3 i lov nr. 1087 af 13. december 2000 om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser) blev satserne for introduktionsydelsen forhøjet som kompensation for fastfrysning af personfradraget for 2001. Herudover blev der foretaget en regulering af satserne efter lov om en satsreguleringsprocent.
Ved § 4 i lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligning af indkomstskat til staten, lov om beskatning af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v. (konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og efteruddannelsesreformen m.m.) blev der foretaget en ændring af integrationslovens § 23, stk. 2, nr. 6, og § 28 a. Ændringerne var en konsekvens af voksen- og efteruddannelsesreformen. Der var tale om en lovteknisk ændring som følge af, at lov om orlov blev ophævet med virkning fra 1. januar 2001.
Ved § 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner blev der foretaget en ændring af integrationslovens § 7, stk. 1-4, således at Bornholms Kommune sidestilles med Københavns og Frederiksberg Kommuner, for så vidt angår reglerne om aftalte og fastsatte amtskvoter vedrørende boligplacering af flygtninge.
Ved § 3 i lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsudbegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.) blev der som følge af ændringer i udlændingeloven foretaget en række konsekvensændringer i integrationsloven.
5. Lovforslagets indhold
Følgende hovedelementer indgår i forslaget:
1. Ændring af integrationslovens krav om anvisning af passende bolig inden tre måneder til flygtninge.
2. Tilpasning af regler om introduktionsprogrammet m.v. så højskoleophold lettere kan indgå i introduktionsprogrammet.
3. Mulighed for at tilbyde særlige opkvalificerende forløb som led i aktivering til højtuddannede udlændinge.
4. Tilpasning af integrationslovens personkreds, således at ægtefæller til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i forbindelse med arbejde m.v., ikke længere er omfattet af loven.
5. Administrative forenklinger for kommunerne i forhold til CPR-registrering og afgrænsning af integrationslovens personkreds.
6. Smidigere regler om kommunalt samarbejde med andre kommuner og virksomheder.
7. Ændring af integrationsrådenes sammensætning.
8. Brud på sprogcentrenes monopol på danskundervisning, så kommunerne i forbindelse med virksomhedspraktik, beskæftigelse og uddannelse kan vælge andre udbydere, samt undervisning i dansk for unge på ungdomsskoler.
9. Adgang for sprogcentre til at varetage opgaver vedrørende job- og praktikformidling.
5.1 Ændring af integrationsloven 5.1.1 Ændring af reglerne om anvisning af passende bolig til flygtninge inden tre måneder
Det foreslås, at den gældende bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen inden tre måneder skal anvise bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, ændres til, at kommunalbestyrelsen snarest muligt skal anvise bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen.
Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget stadig have pligt til at anvise bolig til flygtninge, som er visiteret til kommunen, men med den foreslåede ændring vil det blive muligt for kommunalbestyrelsen at foretage en vurdering og prioritering af alle de boligsøgendes behov. Herved undgås det, at en kommune nødsages til et anvise bolig til en flygtning i en situation, hvor der er en anden boligsøgende, som konkret må vurderes af have et mere presserende boligbehov, jf. i den forbindelse pkt. 2.6.
Det foreslås endvidere, at det nugældende krav om, at den anviste bolig skal være passende i forhold til den enkelte flygtnings behov, ophæves.
Efter de gældende bestemmelser kan Udlændingestyrelsen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke inden tre måneder anviser boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, på kommunalbestyrelsens vegne og for kommunens regning indgå aftaler med henblik på at anvise bolig til de pågældende. Udlændingestyrelsen har i medfør af § 15 en række muligheder for at indgå sådanne aftaler. Udlændingestyrelsen kan blandt andet erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen, købe anvisningsret til private udlejningsejendomme og indgå aftaler med almene boligorganisationer, andelsboligforeninger og pensionskasser m.m. Disse muligheder svarer til, hvad en kommunalbestyrelse kan gøre med henblik på at anvise bolig.
Da kravet om, at kommunalbestyrelsen skal anvise en bolig inden tre måneder, ophæves, skal der foretages en konsekvensændring af integrationslovens § 15, idet Udlændingestyrelsens handlemuligheder ikke længere kan knyttes an til tre måneders-fristen. Det foreslås på den baggrund, at Udlændingestyrelsen skal kunne handle på kommunalbestyrelsens vegne, hvis en kommunalbestyrelse ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter sine muligheder for at anvise boliger til flygtninge. Den gældende bestemmelsen har hidtil ikke været anvendt, hvilket muligvis kan tilskrives bestemmelsens præventive effekt. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at bevare Udlændingestyrelsens mulighed for at anvise boliger, hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder sin forpligtelse hertil. Det foreslås samtidig at forenkle bestemmelsen, således at Udlændingestyrelsen efter forslaget kun kan benytte en del af de handlemuligheder, som styrelsen har i dag. Udlændingestyrelsen skal fortsat på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning kunne indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på at anvise bolig til flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen.
5.1.2 Anvendelse af højskoleophold og mulighed for at flygtninge kan få udarbejdet en individuel kontrakt før den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, overtager ansvaret for den pågældende
Efter de nugældende regler skal kommunalbestyrelsen senest én måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding tilbyde den pågældende deltagelse i et introduktionsprogram.
Evalueringen af integrationsloven har vist et behov for en øget indsats for hurtigere at få udlændinge i beskæftigelse, jf. pkt. 2.6.
For at muliggøre at flygtninge kan komme hurtigere i gang med introduktionsforløbet, vil regeringen administrativt gennemføre en hurtigere vejledning om introduktionsprogrammet og formålet hermed til flygtninge, der meddeles opholdstilladelse.
En flygtning vil herefter samtidig med meddelelse af opholdstilladelse og afgørelse om visitering modtage oplysning om formålet med integrationsperioden, om deltagelse i introduktionsprogrammet og rettigheder og pligter i forbindelse hermed, samt om hvad et introduktionsprogram skal bestå i, herunder hvilke muligheder der er for aktivering med henblik på at komme i beskæftigelse så hurtigt som muligt, således at selvforsørgelse kan opnås. Til brug herfor får flygtningen sammen med opholdstilladelsen tilsendt et skema. Flygtningen vil kunne anvende skemaet i sine overvejelser om, hvilke ønsker den pågældende har til sit fremtidige ophold i Danmark. Skemaet vil således indeholde mulighed for at flygtningen kan give en levnedsbeskrivelse og beskrive sine forudsætninger, kompetencer og ønsker og mål med hensyn til sin integration i Danmark, herunder i forhold til beskæftigelse.
Med henblik på at understøtte, at flygtninge så hurtigt som muligt kan påbegynde introduktionsprogrammet, foreslås det, at der skabes mulighed for, at den individuelle kontrakt efter § 19 kan indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen er visiteret, skal overtage ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2. Endvidere henvises der til bemærkningerne til § 1, nr. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen har mulighed for at overtage ansvaret på et tidligere tidspunkt end normalt, hvis flygtningen er indforstået hermed.
I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse vil den pågældende blive oplyst om sin mulighed for at kontakte den kommune, hvortil visitering er sket med henblik på at forberede sin ankomst til kommunen, herunder ved indgåelse af en individuel kontrakt. Flygtningen vil således kunne angive, hvilke ønsker den pågældende har til eksempelvis aktivering.
Der skabes hermed mulighed for, at aktivering kan påbegyndes umiddelbart i forbindelse med tidspunktet for kommunalbestyrelsens ansvarsovertagelse. Dette betyder, at en flygtning eksempelvis som led i den individuelle kontrakt vil kunne tage ophold på en højskole, således at flygtningen tager ophold på en sådan i forbindelse med ansvarsovertagelsen eller umiddelbart herefter.
Flygtninge vil ved ophold på højskoler hurtigt kunne tilegne sig færdigheder i dansk såvel i forbindelse med undervisningen heri som ved den sociale omgang med skolens øvrige elever. Endvidere vil flygtninge på samme måde hurtigt kunne tilegne sig viden om det danske samfund og dets opbygning samt samfundets grundlæggende værdier og normer, kultur og omgangsformer.
5.1.3 Mulighed for at udlændinge som medbringer en uddannelse fra hjemlandet kan deltage i opkvalificerende forløb med henblik på at anvende uddannelsen i Danmark
Det foreslås, at kommunerne fremover skal have mulighed for som aktivering at tilbyde særlige opkvalificerende forløb til udlændinge med en mellemlang eller lang videregående uddannelse medbragt fra hjemlandet. Forløbet skal være målrettet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
Evalueringen af integrationsloven har vist et behov for en øget indsats for hurtigere at få udlændinge i beskæftigelse, jf. pkt. 2.6.
Baggrunden for forslaget om særlige opkvalificerende forløb er et ønske om at effektivisere integrationsindsatsen og at sikre, at udlændinge, der har medbragt uddannelseskvalifikationer fra hjemlandet, der ved en begrænset opkvalificering kan anvendes i Danmark, hurtigt opnår tilknytning til det danske arbejdsmarked.
De særlige opkvalificerende aktiveringsforløb kan maksimalt have en varighed af tre måneder. Denne tidsmæssige begrænsning skal ses i forhold til målgruppen for forslaget, som omfatter udlændinge, med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, som i begrænset omfang har behov for opkvalificering for at kunne praktisere sit erhverv på det danske arbejdsmarked. Der er således tale om en målgruppe, der er relativt arbejdsmarkedsparat, men som mangler en mindre grad af opkvalificering for at kunne opnå beskæftigelse.
Til finansiering af denne indsats yder staten et tilskud til kommunerne, som er højere end det almindelige programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, til finansiering af danskundervisning og aktivering. For hver måned staten yder det særlige tilskud, fragår en måned fra den periode, hvori der ydes programtilskud efter § 45, stk. 5. Hermed fremrykkes en del af programtilskuddene, således at kommunerne sikres et større økonomisk incitament til dels at tilbyde sådanne særligt opkvalificerende forløb, dels til at målrette forløbene mod beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
5.1.4 Ændring af integrationslovens personkreds
Integrationsloven omfatter flygtninge og udlændinge i en flygtningelignende situation, det vil blandt andet sige, udlændinge som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (flygtningestatus), 9 b (humanitær opholdstilladelse), 9 c (udsendelseshindrede udlændinge m.v.) og 9 e (visse personer fra det tidligere Jugoslavien), jf. integrationslovens § 54.
Endvidere omfatter integrationsloven indvandrere, det vil sige personer, som er blevet meddelt opholdstilladelse på baggrund af udlændingelovens regler om familiesammenføring, jf. integrationslovens §§ 55 og 56.
Integrationsloven gælder således overordnet for udlændinge, som typisk må forventes at opholde sig i Danmark i en længere årrække, og loven gælder derfor som udgangspunkt ikke for udlændinge, som efter deres opholdsgrundlag typisk må forventes at opholde sig i landet i kortere tid. Ifølge gældende regler er udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a og § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål ikke omfattet af integrationsloven. Familiesammenførte til sådanne udlændinge er imidlertid omfattet af integrationsloven i medfør af lovens § 56.
Som eksempler på udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a og § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål kan nævnes:
undervisere og forskere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
ledende funktionærer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
specialister med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
ambassadepersonale med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
udlændinge, der arbejder på det almindelige arbejdsmarked, med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
professionelle idrætstrænere og -udøvere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
orkestermusikere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
musik- og sangundervisere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
udlændinge, der driver selvstændig virksomhed, med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
missionærer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
studerende på videregående uddannelsesinstitutioner med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 28, stk. 1, nr. 1,
udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at gennemgå et kursus på en folkehøjskole eller lignende, jf. udlændingebekendtgørelsens § 29, og
elever i grund- og ungdomsuddannelser eller lignende uddannelser, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 30, m.v.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål meddeles første gang som tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold.
Ægtefæller, faste samlevere og mindreårige børn til herboende udlændinge med opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens §§ 9 a eller 9 c, stk. 1, har ikke mulighed for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, da dette kræver, at referencepersonen har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste tre år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d.
Der kan imidlertid efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gives opholdstilladelse til nære familiemedlemmer, hvis ganske særlige grunde taler derfor.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gives blandt andet til den pågældendes ægtefælle eller faste samlever med henblik på midlertidigt ophold for samme tidsrum som den herboendes opholdstilladelse, dog således at familiemedlemmet tidligst kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter syv års ophold, jf. hertil blandt andet udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 5.
Meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person er efter § 9 c, stk. 1, 2. pkt., blandt andet betinget af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren.
Da der i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a og § 9 c, stk. 1, stilles krav om forsørgelse, vil disse familiemedlemmerne ikke være berettiget til at modtage introduktionsydelse efter integrationsloven og vil derfor heller ikke skulle tilbydes aktivering efter integrationsloven, jf. integrationslovens § 23, stk. 1, og § 25, stk. 7. Efter de eksisterende regler vil de således alene skulle tilbydes kursus i samfundsforståelse og danskundervisning efter integrationsloven.
Sådanne udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse på ovennævnte baggrund vil uden at være omfattet af integrationsloven kunne modtage danskundervisning i medfør af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovens § 2, stk. 1 og 2, hvoraf det fremgår, at en kommunalbestyrelse er forpligtet til at tilbyde danskundervisning til alle udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse, eller som efter den almindelige lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid, og som er tilmeldt folkeregistret.
Da referencepersonen ikke er omfattet af integrationsloven, og der som udgangspunkt er tale om udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse, samt at der stilles krav om forsørgelse, findes det uhensigtsmæssigt, at sådanne udlændinge omfattes af integrationsloven, hvorfor det i overensstemmelse med baggrunden for den overordnede afgrænsning af integrationslovens personkreds foreslås, at familiemedlemmer til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål undtages fra integrationslovens personkreds.
5.1.5 Præcisering af integrationslovens § 5
I medfør af integrationslovens § 5 kan en kommunalbestyrelse overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser.
Erfaringerne med integrationsloven har vist, at kommunerne kun i begrænset omfang har benyttet sig af muligheden for at overlade hele eller dele af integrationsopgaven til private virksomheder. På denne baggrund foreslås, at integrationslovens § 5 præciseres med henblik på at understrege denne mulighed, jf. pkt. 2.6.
Kommunalbestyrelsen kan overlade hele eller dele af den del af integrationsopgaven, der består i udøvelsen af faktisk forvaltningsvirksomhed, til en privat virksomhed. Virksomheden vil således kunne udføre praktiske opgaver i forbindelse med aktivering og undervisning i dansk; eksempelvis som virksomhedsforløb, hvor virksomheden gennemfører oplæringsforløb for udlændinge med henblik på eventuel senere ansættelse samtidig med, at der sker danskundervisning på virksomheden.
5.1.6 Mulighed for etablering af kommunale samarbejder
Der er i de senere år opstået en stigende interesse i kommunerne for at etablere kommunale samarbejder om varetagelsen af opgaver, som ikke hidtil har været genstand for samarbejde. Det er kendetegnende for kommunernes ønske om denne nye type samarbejder, at der ikke sker kompetenceoverførsel til et nyt selvstændigt styrelsesorgan. Derimod ønskes samarbejdet etableret som en fleksibel ordning, hvor kommunalbestyrelsen kan overlade varetagelsen af visse opgaver til en anden kommunalbestyrelse. Sådanne samarbejder giver kommunerne mulighed for at tilrettelægge opgavevaretagelsen mere smidigt, ligesom denne form for samarbejde navnlig mellem de mindre kommuner giver mulighed for en mere effektiv ressourceudnyttelse.
De nye samarbejder vil på en række opgaveområder kunne etableres uden lovhjemmel. Det drejer sig navnlig om opgaveområder, der ikke indebærer varetagelse af myndighedsopgaver.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at opgaver, der har karakter af myndighedsudøvelse, normalt ikke kan overlades til andre uden særlig lovhjemmel. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne overlade sådanne opgaver til andre offentlige myndigheder eller private, medmindre der er udtrykkelig lovhjemmel hertil.
Ved myndighedsudøvelse forstås i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper den virksomhed, som tager sigte på at træffe retligt bindende afgørelser, herunder sådanne afgørelser, hvorved der træffes beslutning om, hvorvidt en ydelse skal stilles til rådighed for borgeren. Afgørelse om introduktionsydelse og enkeltydelser påhviler således kommunalbestyrelsen.
Efter den nugældende integrationslovs § 5 kan kommunalbestyrelsen ikke overlade opgaver, der har karakter af myndighedsopgaver til andre, men alene opgaver som har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. herom under pkt. 5.1.5.
Regeringen har fra kommunal side modtaget forespørgsler om muligheden for at etablere sådanne samarbejder på integrationsområdet, jf. pkt. 2.6.
Der er også tidligere inden for visse opgaveområder skabt lovhjemmel til kommunalt samarbejde om myndighedsopgaver.
Med virkning pr. 1. juli 1996 blev der således skabt hjemmel til etablering af fælleskommunale skatteankenævn (lov nr. 304 af 24. april 1996), og med virkning pr. 1. juli 1999 blev der skabt hjemmel til fælles administration på lignings- og vurderingsområdet (lov nr. 381 af 2. juni 1999). Endvidere blev der pr. 1. januar 2000 skabt hjemmel til kommunalt samarbejde på ejendomsskatteområdet (lov nr. 1100 af 29. december 1999), ligesom der pr. 1. april 2001 blev skabt hjemmel til kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse (lov nr. 52 af 31. januar 2001).
Det er kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om indretningen af den kommunale administration, herunder om organiseringen af den del af den kommunale administration, der varetager kommunens opgaver vedrørende integration af udlændinge.
Kommunalbestyrelserne kan som ovenfor nævnt uden lovhjemmel indgå aftale om samarbejde for så vidt angår de dele af integrationsindsatsen, der kan betegnes som faktisk forvaltningsvirksomhed. Etablering af samarbejde om funktioner, der kan betegnes som myndighedsudøvelse udarbejdelse af en individuel kontrakt, udbetaling af introduktionsydelse, afgørelser om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse m.v. forudsætter derimod, at der skabes lovhjemmel hertil. Kommunerne kan derfor kun etablere et bredt samarbejde på integrationsområdet, der omfatter alle funktioner forbundet med integrationsindsatsen, hvis der etableres lovhjemmel hertil.
Muligheden for kommunalt samarbejde på integrationsområdet vurderes at kunne føre til en faglig og økonomisk effektivisering af den kommunale opgaveløsning i forbindelse med integrationsindsatsen og som resultat heraf øge mulighederne for en forbedret og succesfuld integration.
På denne baggrund stilles der forslag om indførelse af hjemmel til kommunalt samarbejde på integrationsområdet.
Ved forslaget indføres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver i forbindelse med integrationen af udlændinge.
Lovforslaget regulerer alene adgangen til at foretage bemyndigelse mellem primærkommunerne. Forslaget indeholder således ikke hjemmel til, at et amtsråd eller styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab oprettet i medfør af den kommunale styrelseslovs § 60 kan bemyndiges til eller bemyndige andre kommuner, amtskommuner eller kommunale fællesskaber til at forestå opgaver i forbindelse med integrationen af udlændinge.
Lovforslaget har til formål at give adgang til, at en eller flere kommunalbestyrelser indgår aftale om, at en af de deltagende kommunalbestyrelser helt eller delvis forestår opgaver i forbindelse med integrationsindsatsen på den eller de andre kommunalbestyrelsers vegne. På grundlag af en sådan aftale kan en udlænding eksempelvis få udarbejdet en individuel kontrakt eller få udbetalt introduktionsydelse af en anden kommune, som indgår i samarbejdet, end den kommune som efter integrationsloven er ansvarlig for den pågældende udlænding.
Med forslaget bevarer kommunalbestyrelsen i den delegerende kommune kompetencen til at udføre opgaver i forbindelse med integrationsindsatsen og ansvaret herfor, men gives mulighed for helt eller delvis at overlade udøvelsen af kompetencen til en anden kommunalbestyrelse.
Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil i praksis delegere udøvelsen af kompetencen videre til kommunens administration, der således varetager opgaverne for begge kommuner.
Ved indgåelse af aftale om samarbejde om integrationsindsatsen etableres der ikke en ny myndighed. Det overordnede ansvar forbliver i den delegerende kommunalbestyrelse, og når den bemyndigede kommunalbestyrelse varetager opgaver i forbindelse med integrationsindsatsen for en udlænding, som den delegerende kommunalbestyrelse efter integrationsloven er ansvarlig for, handler den bemyndigede kommunalbestyrelse på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse.
Da kompetence og ansvar bevares i den delegerende kommunalbestyrelse, kan kommunalbestyrelsen når som helst tilbagekalde delegationen helt eller delvis, herunder i konkrete tilfælde.
Den delegerende kommunalbestyrelse har inden for rammerne af gældende regler både ret og pligt til at føre tilsyn med, hvorledes opgaven varetages. Denne kontrol kan eksempelvis ske ved instruktion, call in (når en myndighed af egen drift beslutter at behandle en sag, som ellers skulle være behandlet af en anden myndighed) samt tilbagekaldelse af delegationen.
Det forudsættes, at den delegerende kommunalbestyrelse uanset delegationen fortsat fastsætter de overordnede krav til opgavevaretagelsen på integrationsområdet.
Den delegerende kommunalbestyrelse har ansvaret for at informere borgerne om det etablerede samarbejde. Den delegerende kommunalbestyrelse har endvidere ansvaret for at informere borgerne om ændringer i samarbejdet samt om samarbejdets eventuelle ophør.
5.1.7 Hjemmel for Udlændingestyrelsen til at træffe afgørelse om hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven
Efter de nugældende regler er det den kommunalbestyrelse, hvor en udlænding tager bopæl eller ophold, jf. integrationslovens § 4, der træffer afgørelse om, hvorvidt udlændingen er omfattet af integrationsloven.
Integrationsloven omfatter udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Den nærmere afgrænsning fremgår af integrationslovens § 2 og §§ 54-56, jf. nærmere under pkt. 5.1.4.
Lovens principielt klare afgrænsning af den omfattede personkreds giver i praksis anledning til vanskeligheder for kommunerne. Dette skyldes først og fremmest, at nogle udlændinge skifter opholdsgrundlag under deres ophold her i landet eksempelvis sådan, at en udlænding med opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring bliver meddelt opholdstilladelse som flygtning, og situationer hvor udlændinge efter ophold i udlandet mister deres opholdstilladelse og efterfølgende får meddelt en ny opholdstilladelse, jf. pkt. 2.6.
Det foreslås på denne baggrund, at der i integrationsloven indsættes hjemmel for Udlændingestyrelsen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.
Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsens afgørelse, om hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
5.1.8 Ændring af reglerne om CPR-registrering af flygtninge
Det foreslås at ændre integrationslovens regler om CPR-registrering af flygtninge således, at registreringen fremover skal foretages af den ansvarlige kommunalbestyrelse i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende. Efter den nugældende ordning foretages registreringen af Udlændingestyrelsen.
Samtidig foreslås det, at registreringen skal foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen efter integrationslovens § 4 overgår til kommunalbestyrelsen. Efter den nugældende ordning sker registreringen fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen.
De foreslåede ændringer er udtryk for regeringens ønske om at lette kommunernes modtagelse af de flygtninge, som kommunalbestyrelsen skal overtage ansvaret for, jf. pkt. 2.6.
Erfaringerne med integrationslovens administration har vist, at de eksisterende regler i integrationsloven om CPR-registrering af flygtninge har bevirket, at kommunerne ofte har problemer i forbindelse med modtagelsen af flygtninge, som er visiteret til kommunen. Den nuværende ordning, hvorefter flygtninge først får et CPR-nummer, når ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen, har betydet, at flygtninge i en del tilfælde først har kunnet få et CPR-nummer nogle dage efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende. Dette har medført problemer for kommunerne, idet en lang række af de forberedende sagsbehandlingsskridt er afhængige af, at den pågældende har et personnummer.
Endvidere foreslås indsat en bestemmelse om, at Udlændingestyrelsen CPR-registrerer en flygtning, såfremt den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke foretager registrering.
5.1.9 Ændring af integrationslovens regler om integrationsråd
Det foreslås, at der sker ændringer af integrationslovens regler i kapitel 8 om integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter. De foreslåede ændringer vedrører blandt andet reglerne om sammensætning af lokale integrationsråd og indebærer, at arbejdsmarkedets parter ikke længere skal være repræsenteret i de lokale integrationsråd.
5.2 Ændring af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre 5.2.1 Lovforslagets baggrund
Lovforslaget er første fase i udmøntningen af regeringens ønsker om effektivisering af danskundervisningen af voksne udlændinge med særlig henblik på at styrke integrationen på arbejdsmarkedet. Af regeringens integrationspolitiske udspil "På vej mod en ny integrationspolitik" af 5. marts 2002 fremgår det, at det er regeringens mål at få integreret nye borgere så hurtigt som muligt, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. Som led i en styrket integrationsindsats skal danskundervisningen for voksne udlændinge effektiviseres, så den i højere grad kan medvirke til at sikre udlændinges hurtige integration på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund.
I forbindelse med opfølgningen på udspillet om en ny integrationspolitik nedsatte ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (integrationsministeren) i marts 2002 en arbejdsgruppe om effektivisering af danskundervisningen for voksne udlændinge sammensat af repræsentanter for Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Arbejdsgruppen, som skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2002, skal blandt andet formulere forslag til en mere resultatorienteret og fleksibel organisering af danskundervisningen, så den passer bedre til den enkeltes og virksomhedens behov, samtidig med at kvaliteten af undervisningstilbudet sikres. Arbejdsgruppen skal desuden komme med forslag til styrkelse af de økonomiske incitamenter i opgavevaretagelsen.
Det forventes, at resultatet af arbejdsgruppens overvejelser skal føre til en ændring af danskundervisningsloven, der kan få virkning fra den 1. januar 2004.
For at sikre at arbejdet med et bedre samspil mellem danskundervisningen og arbejdsmarkedet ikke behøver at afvente den samlede reform, fremsættes allerede nu forslag til justering af danskundervisningslovens bestemmelser om udbyderkredsen og undervisningens tilrettelæggelse. Forslaget foreslås sat i kraft den 1. januar 2003.
5.2.2 Lovforslagets formål og indhold 5.2.2.1 Formål
Hovedsigtet med lovforslaget er at skabe mere fleksible muligheder for kommuner og virksomheder for at kombinere danskundervisningen med aktivering og beskæftigelse på det offentlige eller private arbejdsmarked og med uddannelsesforløb. Med lovforslaget skabes der mulighed for, at de integrationsansvarlige kommuner, eventuelt i samråd med de involverede virksomheder, kan vælge andre udbydere af danskundervisningen end sprogcentrene, der hidtil har haft monopol på den danskundervisning, der udbydes i henhold til lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.
Et målrettet danskundervisningstilbud, der i indhold og tilrettelæggelse kombineres med tidlig aktivering og realistiske jobmuligheder, vil give udlændingen en umiddelbar mulighed for at se formålet med at lære sproget, hvilket fremmer motivationen hos den enkelte og dermed medvirker til en mere effektiv sprogtilegnelse.
Det er et udtalt ønske hos mange virksomheder, der aktiverer eller beskæftiger udlændinge, at den danskundervisning, der ofte er nødvendig for at kunne fastholde den pågældende udlændings tilknytning til arbejdsmarkedet, kan foregå på arbejdspladsen. Der skal derfor skabes bedre vilkår for, at undervisningen kan foregå på virksomhederne, hvor der også vil være mulighed for, at udlændinge kan bruge sproget aktivt i samvær med kolleger til gavn for indlæringen.
Lovforslaget skal også medvirke til at styrke samspillet mellem danskundervisningen og det øvrige uddannelsessystem ved at åbne mulighed for, at kommunerne kan vælge at indgå aftale med nye udbydere, hvis danskundervisningen skal kombineres med et uddannelsesforløb.
Der skabes ligeledes mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan beslutte, at danskundervisningen for udlændinge mellem 18 og 25 år kan varetages af den kommunale ungdomsskole.
Med lovforslaget får kommunerne friere hænder til at kontrahere med udbydere af danskundervisning, der umiddelbart kan opfylde de lokale virksomheders behov for at gennemføre undervisningen fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold, således at det bl.a. sikres, at virksomheder kan tilbydes arbejdspladsplaceret og -tilpasset danskundervisning til deres tosprogede medarbejdere i højere grad, end det hidtil har været tilfældet.
Samtidig tager lovforslaget sigte på at styrke fleksibiliteten i undervisningens tilrettelæggelse ved at justere de gældende holdsætningsregler på danskundervisningsområdet, der nogen steder har været en barriere for et tilstrækkelig smidigt samspil mellem danskundervisningen og arbejdsmarkedet.
Endelig skal der med lovforslaget skabes mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan inddrage sprogcentre og eventuelle andre udbydere af danskundervisning som aktører i beskæftigelsesindsatsen, for eksempel i forbindelse med formidling af arbejdspraktik og job.
5.2.2.2 Brud med sprogcentermonopolet
Danskundervisningen foregår i dag på 51 sprogcentre, som har 54 permanente underafdelinger og et stort antal midlertidige satellitter, der for eksempel kan være placeret på arbejdspladser, på andre uddannelsesinstitutioner eller i tilknytning til særlige integrationsprojekter.
For at give kommunerne flere valgmuligheder med hensyn til udbydere af danskundervisningen foreslås, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan træffe beslutning om, at danskundervisning i henhold til danskundervisningsloven i visse tilfælde kan udbydes af andre end sprogcentrene.
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med andre udbydere af danskundervisning end sprogcentre, når det drejer sig om undervisning af udlændinge, der er i aktivering eller i beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. For udlændinge omfattet af integrationsloven skal den individuelle kontrakt om den pågældendes introduktionsforløb indeholde en aftale om danskundervisningens kombination med aktivering eller beskæftigelse på en konkret virksomhed, herunder fastsættelse af omfanget af undervisningstilbudet, der kan sikre den fornødne tid til danskindlæringen.
Endvidere foreslås, at andre udbydere end sprogcentrene på lignende måde kan udbyde danskundervisning, hvis undervisningen udbydes som led i et samlet uddannelsesforløb. Erhvervsskoler, SOSU-skoler, højskoler og institutioner, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser er eksempler på uddannelsesinstitutioner, der kunne tænkes at ville udbyde uddannelsesforløb, der kombinerer danskundervisning med anden uddannelse.
Herudover foreslås, at den kommunale ungdomsskole får mulighed for at undervise unge tosprogede mellem 18 og 25 år i dansk som andetsprog i henhold til danskundervisningsloven. Forslaget er en opfølgning på pkt. 24 om uddannelse af børn og unge i regeringens integrationspolitiske udspil "På vej mod en ny integrationspolitik" af 5. marts 2002, hvoraf det fremgår, at regeringen vil opbløde reglerne for danskundervisning, så sent ankomne unge over 18 år kan modtage undervisning i den kommunale ungdomsskole, jf. under pkt. 5.3.
Kommunerne skal, inden de indgår aftale med andre udbydere af danskundervisning end sprogcentre, påse, at de ikke herved bryder eventuelle kontraktslige forpligtelser i gældende driftsoverenskomster og andre aftaler med centerkommuner og sprogcentre.
I forbindelse med lovforslaget foreslås ikke ændringer i de gældende regler om danskundervisningens indhold, kvalitetssikring m.v.
5.2.2.3 Styrket fleksibilitet i danskundervisningen
Et væsentligt sigte med den gældende danskundervisningslov er at styrke samspillet mellem danskundervisningen, aktiveringsindsatsen og det øvrige voksenuddannelsessystem.
Danskundervisningen for voksne udlændinge gennemføres inden for rammerne af den gældende undervisningsmodel for uddannelsesområdet.
Danskundervisningens indhold er nøjere fastlagt i fagbeskrivelserne for undervisningens tre spor. Fagbeskrivelsernes rammer er så brede, at den aktuelle danskundervisnings indhold kan tilpasses virksomheders og kursisters dansksproglige behov i tilknytning til konkret aktivering eller beskæftigelse. Undervisningen kan på alle niveauer indrette sig efter arbejdspladsens forhold og dermed styrke motivationen og indlæringsprocessen hos den enkelte.
Forslaget viderefører undervisningsmodellen og de vide rammer for den grundlæggende, almene danskundervisnings indhold. Det skal dog understreges, at rent virksomhedsrettet undervisning, der for eksempel tager sigte på oplæring i en konkret virksomheds specifikke produktions- og sikkerhedsforhold m.v. falder uden for danskundervisningslovens rammer.
Fleksibiliteten med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse styrkes. De gældende detaljerede bestemmelser om holdbaseret danskundervisning og holdsætningsregler i bekendtgørelse nr. 77 af 12. februar 2002 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (undervisningsbekendtgørelsen) har nogle steder, ikke mindst i områder med få udlændinge, vist sig vanskelige af efterleve i praksis. Individualiseringen af undervisningen i forhold til den enkelte udlændings aktuelle beskæftigelses- eller uddannelsessituation lægger ligeledes op til, at den traditionelle klasseundervisning i højere grad suppleres med eller afløses af en større fleksibilitet i valg af tilrettelæggelsesformer, herunder it-baserede tilrettelæggelsesformer og selvstudier.
Holdsætningsreglerne i undervisningsbekendtgørelsen vil blive ændret, således at udbyderkredsen vil få mulighed for at undervise kursistgrupper, der dansksprogligt befinder sig på forskellige trin og niveauer i undervisningsmodellen, hvis det efter udbyderens vurdering er pædagogisk hensigtsmæssigt og forsvarligt. Undervisningen skal dog også fremover gennemføres for grupper af kursister med ensartede dansksproglige forudsætninger og behov, hvor det er muligt.
Hertil kommer, at forudsætningen om undervisningens fleksible tilrettelæggelse med hensyn til tid og sted præciseres. I dag kan sprogcentrene, hvis det findes hensigtsmæssigt, henlægge dele af deres virksomhed til afdelinger, der geografisk er placeret uden for sprogcentret, eller til andre uddannelsesinstitutioner. Det forudsættes ligeledes, at danskundervisningen i videst muligt omfang tilrettelægges på arbejdspladser eller uddannelsessteder m.v., hvor kursisterne har deres daglige gang.
Sprogcentrene leverer i stigende omfang og med gode resultater undervisning til ansatte på offentlige eller private virksomheder i form af virksomhedsplaceret danskundervisning, der indpasses i arbejdsgangene på virksomhederne. En meget benyttet tilrettelæggelse af disse kombinationsforløb er tre dages dansk og to dages aktivering/beskæftigelse om ugen, der efterhånden er blevet et fast tilbud hos de fleste sprogcentre. Undervisningen foregår enten i sprogcentrenes lokaler eller i lokaler, som arbejdspladsen stiller til rådighed. Også de gældende finansieringsregler for danskundervisningen tager højde for den virksomhedsplacerede undervisning.
For at sikre den fortsatte vækst i den virksomhedsplacerede danskundervisning præciserer lovforslaget nødvendigheden af, at danskundervisningen tilrettelægges, så den kan foregå på kursistens arbejdsplads eller uddannelsessted. Den bredere udbyderkreds og øgede konkurrence blandt udbyderne vil ligeledes være medvirkende til at sikre den geografiske fordeling af undervisningstilbudet.
5.3 Ændring af lov om ungdomsskoler
Regeringen ønsker, at unge udlændinge skal have mulighed for at lære dansk i en ungdomsinstitution og være sammen med jævnaldrende og derved få indblik i danske unges leveforhold og vilkår. Derfor foreslås bestemmelserne om undervisning i dansk som andetsprog ændret, så unge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, får mulighed for at modtage danskundervisningen i de kommunale ungdomsskoler.
Denne målgruppe har tidligere modtaget undervisning i dansk som andetsprog i sprogcentrene, men lovforslaget giver kommunerne mulighed for gennem den kommunale ungdomsskole at sikre unge indvandrere tilegnelse af det danske sprog og kendskab til det danske samfund, som er en betingelse for, at de kan blive integreret.
Unge udlændinge har forskellige forudsætninger og behov. Fælles for disse unge er behovet for undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Hertil kommer individuelle behov for tilegnelse af almene, grundlæggende kundskaber. Undervisningstilbudet i dansk som andetsprog vil sammen med ungdomsskolens almindelige tilbud i højere grad kunne give de unge et mere fleksibelt og individuelt tilrettelagt undervisningstilbud, som kan sikre de kompetencer, som gør det muligt for de pågældende på længere sigt at påbegynde en ungdomsuddannelse.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v. 6.1 Økonomiske og administrative konsekvenser 6.1.1 Ændring af reglerne om anvisning af passende bolig til flygtninge inden tre måneder
Forslaget indebærer, at flygtninges retskrav på at få anvist en bolig inden for tre måneder ophæves. Endvidere afskaffes kravet om, at boligen skal være passende i forhold til den enkelte flygtnings behov. Endelig præciseres, at en eventuel familiesammenføring, der finder sted efter boligplaceringen, ikke som efter de gældende regler udløser ret til en større bolig.
Forslaget forventes samlet set at indebære en mindre besparelse for kommunerne. Besparelsen, som vil afhænge af de fremtidige muligheder for at anvise boliger m.v., kan i sagens natur vanskeligt konkretiseres.
6.1.2 Højskoleophold og mulighed for at flygtninge kan få udarbejdet en individuel kontrakt før den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, overtager ansvaret for den pågældende
Med henblik på at muliggøre, at flygtninge, der ønsker det, så hurtigt som muligt kan påbegynde deres introduktionsprogram i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret dem, foreslås det, at den individuelle kontrakt efter § 19 kan indgås før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen er visiteret, skal overtage ansvaret for den pågældende. Flygtningen får som følge heraf mulighed for eksempelvis at tage på en højskole i umiddelbar forbindelse med udflytning fra asylcenteret.
Denne del af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet der er tale om en fremrykning af en aktivitet, som kommunerne allerede skal foretage efter gældende lovgivning.
I medfør af integrationslovens § 23, stk. 2, nr. 3, kan kommunerne anvende højskoleophold som led i aktivering. Med den foreslåede lovændring præciseres, at højskoleophold kan indgå som led i aktivering efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3.
Staten afholder udgifter i forbindelse med udlændinges deltagelse i et højskoleophold, dog skal udlændingene selv finansiere en eventuel egenbetaling ud af introduktionsydelsen, i det omfang det er muligt. Da det må forventes, at ikke alle udlændinge vil kunne finansiere udgiften til egenbetaling i forbindelse med et højskoleophold foreslås § 34 ændret således, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kan yde udlændinge hjælp til afholdelse af udgifter til egenbetaling i forbindelse med et højskoleophold. Der kan dog højest ydes hjælp til egenbetaling i op til 26 uger. Årligt forventes, at 100 udlændinge deltager i et højskoleophold.
Ændringen indebærer offentlige merudgifter efter integrationslovens § 34 på 0,4 mill. kr. i hvert af årene 2003 og frem.
Efter de nuværende regler kan kommunerne hjemtage programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, (6.300 kr. pr. måned-2002-p/l) for udlændinge, der som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, deltager i et højskoleophold uanset, at udgiften hertil dækkes af staten.
Det foreslås derfor, at der ikke udbetales programtilskud i forbindelse med højskoleophold. Integrationsministeriet har ikke talgrundlag for at opgøre denne besparelse, men det skønnes, at besparelsen mindst vil opveje ovenstående merudgift, således at ændringen vedrørende højskoleophold som minimum vil være udgiftsneutral.
6.1.3 Mulighed for at tilbyde særlige opkvalificerende forløb til udlændinge, som medbringer en uddannelse fra hjemlandet
Forslaget indebærer, at udlændinge, som medbringer en mellemlang eller lang videregående uddannelse, kan tilbydes særlige opkvalificerende forløb med henblik på hurtig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Forløbene kan maksimalt have en varighed af tre måneder. Til finansiering heraf forslås, at staten yder et tilskud på 9.201 kr. pr. måned (2001-p/l). For hver måned staten yder dette tilskud fragår én måned i slutningen af den samlede periode, hvori der ydes tilskud efter § 45, stk. 5.
Forslaget betyder, at staten yder et større tilskud til finansiering af disse særlige forløb. Til gengæld modregnes med et tilsvarende antal måneder i den samlede introduktionsperiode, inden for hvilken staten yder programtilskud. Forslaget skønnes at indebære éngangsudgifter på cirka 1,5 henholdsvis 2,0 mill. kr. i 2003 og 2004 og forventes herefter at være udgiftsneutralt, idet introduktionsperioden forkortes. Ydermere forventes en besparelse som følge af beskæftigelseseffekten af forløbene. Såfremt beskæftigelseseffekten er høj det vil sige, hvis de pågældende udlændinge i overvejende grad kommer i beskæftigelse kan forslaget samlet set indebære en besparelse på udgifter til programtilskud.
6.1.4 Ændring af integrationslovens personkreds
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 23, at visse udlændinge som får opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til en person, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål ikke længere skal være omfattet af integrationsloven. Denne persongruppe vil dog fortsat kunne modtage danskundervisning efter lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.
Ændringen indebærer således primært, at disse udlændinge ikke skal have tilbudt et introduktionsprogram, og at der ikke skal udarbejdes en individuel kontrakt.
Efter de nuværende regler modtager kommunerne et månedligt grundtilskud på 4.371 kr. (2002-p/l) for denne persongruppe, hvoraf 2.131 kr. vedrører den generelle integrationsindsats og administration m.v. Ændringen af integrationslovens personkreds vil derfor medføre en statslig besparelse som følge af, at grundtilskuddet for denne persongruppe bortfalder.
Den af forslaget omfattede persongruppe vurderes at udgøre 414 personer i hvert af årene 2003-2006.
Samlet set vurderes forslaget at indebære en besparelse på i alt 5,7 mill. kr. i 2003, 16,3 mill. kr. i 2004, 26,8 mill. kr. i 2005 og 31,6 mill. kr. i 2006.
Der er i ovenstående beløb korrigeret for, at kommunernes udgifter til danskundervisning for den pågældende persongruppe skal kompenseres via henholdsvis timetilskud og regulering af budgetgarantien.
6.1.5 Præcisering af integrationslovens § 5
Forslaget indebærer en præcisering af kommunalbestyrelsens mulighed for at overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i introduktionsprogrammer til for eksempel en virksomhed eller lignende.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
6.1.6 Mulighed for etablering af kommunale samarbejder
Forslaget indebærer, at der skabes hjemmel til kommunalt samarbejde på integrationsområdet vedrørende opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse. En kommunalbestyrelse kan i overensstemmelse hermed bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå sådanne opgaver i forbindelse med integrationen af udlændinge.
Forslaget forventes at føre til en faglig og økonomisk effektivisering af den kommunale opgaveløsning i forbindelse med integrationsindsatsen og som resultat heraf at øge mulighederne for en forbedret og succesfuld integration.
6.1.7 Hjemmel for Udlændingestyrelsen til at træffe afgørelse om hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven
Forslaget indebærer, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven. Hidtil har det været kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen tager bopæl eller ophold, som har skullet træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende udlænding er omfattet af integrationsloven.
Denne del af lovforslaget forventes at medføre en administrativ lettelse for kommunerne.
6.1.8 Ændring af reglerne om CPR-registrering af flygtninge
Forslaget indebærer, at det fremover vil være den ansvarlige kommunalbestyrelse i den kommune, hvortil den enkelte flygtning er visiteret, der skal registrere den pågældende i Det Centrale Personregister som tilflyttet landet i kommunen.
Samlet set indebærer forslaget en årlig statslig besparelse på 0,4 mill. kr.
Forslaget vil sikre en administrativ forenkling, hvorfor det samlet set vurderes at være udgiftsneutralt for kommunerne.
6.1.9 Ændring af integrationslovens regler om integrationsråd
Forslaget indebærer, at arbejdsmarkedets parter ikke længere skal udpeges som medlemmer af integrationsrådene. Endvidere indebærer forslaget, at repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter ikke længere vælges efter reglerne om forholdstalsvalg i lov om kommunernes styrelse.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
6.1.10 Hjemmel til midlertidig indkvartering efter overgivelse
Forslaget indebærer, at der skabes hjemmel til, at flygtninge i helt særlige tilfælde kan blive boende på det indkvarteringssted, hvor de har opholdt sig under asylsagens behandling, efter tidspunktet for ansvarsovergivelse til kommunerne.
Udlændingestyrelsen opkræver betaling fra kommunen for den midlertidige indkvartering efter overgivelsesdatoen.
Forslaget omfatter alene helt særlige tilfælde som for eksempel svært handicappede flygtninge, og kommunerne skal samtidig dække samtlige udgifter ved opholdet, hvorfor forslaget ikke har økonomiske konsekvenser.
6.1.11 Administrative regler vedrørende udbetaling af tilskud og refusion
De nuværende bestemmelser i integrationsloven, lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne samt repatrieringsloven om udbetaling af tilskud og refusion foreslås erstattet af nærmere regler om udbetaling m.v. fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter bemyndigelse hertil i de pågældende love.
Det er hensigten at lave en samlet månedlig udbetaling af tilskud og refusion og dermed sikre en mere enkel administration for staten og kommunerne.
6.1.12 Ændringer i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre og lov om ungdomsskoler
For at sikre at arbejdet med et bedre samspil mellem danskundervisningen og arbejdsmarkedet kommer i gang hurtigst muligt, stilles forslag om justering af danskundervisningslovens bestemmelser om udbyderkreds og undervisningens tilrettelæggelse. Forslaget foreslås sat i kraft den 1. januar 2003. Lovforslaget er 1. fase af effektiviseringen af danskundervisningen.
Hovedsigtet med lovforslaget er at skabe mere fleksible muligheder for kommuner og virksomheder for at kombinere danskundervisning med aktivering og beskæftigelse på det offentlige eller private arbejdsmarked og med uddannelsesforløb. Der skabes ligeledes mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan beslutte, at danskundervisningen for udlændinge mellem 18 og 25 år kan varetages af den kommunale ungdomsskole.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser, idet de foreslåede ændringer ikke ændrer grundlaget for de eksisterende finansieringsregler for danskundervisningen.
6.2 Finansiering
Mindreudgiften i 2003 optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003. Mindreudgiften i 2004 og fremefter indbudgetteres på forslag til finanslov for 2004.
En del af mindreudgifterne anvendes til finansiering af merudgifter som følge af lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere).
7. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne samt forholdet til EU-retten
Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsadministrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne. Endvidere forventes lovforslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Statsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Trafikministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Fødevareministeriet, Forsvarsministeriet, Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kirkeministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Amnesty International, Boligselskabernes Landsforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dommerforening, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, Foreningen af Ledere ved Sprogcentre, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Frederiksberg Kommune, De Etniske Minoriteters Landsorganisation, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet vedrørende almen voksenuddannelse på grundlæggende niveau (KUR), Ungdomsringen og Ungdomsskolernes udviklingscenter.
9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser /Mindreudgifter Negative konsekvenser /Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Samlet set indebærer lovforslaget besparelser på 4,6 mill. kr. i 2003, 14,7 mill. kr. i 2004, 27,2 mill. kr. i 2005 og 32 mill. kr. i 2006. Mindreudgiften i 2003 optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003. Mindreudgiften i 2004 og fremefter indbudgetteres på forslag til finanslov for 2004. En del af mindreudgifterne anvendes til finansiering af merudgifter som følge af lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere). Nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej
Miljømæssige konsekvenser Nej Nej
Administrative konsekvenser for borgerne Nej Nej
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Til nr. 1
Det foreslås, at Udlændingestyrelsen får hjemmel til at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven. Efter de nugældende regler er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse herom, hvilket erfaringsmæssigt har voldt kommunerne problemer, jf. nærmere under de almindelige bemærkninger pkt. 5.1.7.
Af udlændingelovens § 44 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke videregiver de oplysninger til kommunalbestyrelsen vedrørende udlændingens opholdsgrundlag, som er nødvendige for kommunens administration efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for lovens administration.
§ 44 a blev indsat i udlændingeloven ved § 1, nr. 47, i lov nr. 365 af 6. juni 2002, jf. lovforslag nr. L 152 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love fremsat den 28. februar 2002 og vedtaget den 31. maj 2002 med ikrafttræden den 1. juli 2002, jf. Folketingstidende 2001-2002, s. 3885, 7049, 7575 og 7774, tillæg A, s. 3952 og 4091, og tillæg C, s. 678.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at sådanne oplysninger blandt andet er oplysning om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. integrationslovens §§ 54-56.
Der er således allerede via udlændingelovens § 44 a skabt hjemmel for videregivelse af oplysning om hvilken form for opholdstilladelse den pågældende er i besiddelse af. Med forslaget om indsættelse af § 2, stk. 4, skabes der klar hjemmel for Udlændingestyrelsen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.
Samtidig foreslås det, at Udlændingestyrelsens afgørelse herom ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 21.
Til nr. 2
Efter integrationslovens § 4, stk. 2, påhviler ansvaret for en flygtning kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende. Hidtil har det været antaget, at kommunalbestyrelsen ligeledes har mulighed for at overtage ansvaret for en flygtning før dette tidspunkt.
Der er tale om en præcisering af, at kommunalbestyrelsen kan vælge at overtage ansvaret for en flygtning, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen på et tidligere tidspunkt end før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende. Det er en betingelse herfor, at den pågældende flygtning er indforstået hermed.
Dette forslag til præcisering af § 4, stk. 2, skal ses i sammenhæng med forslaget om at ændre reglerne i integrationslovens § 10 om CPR-registrering af flygtninge, der i stk. 3 indeholder forslag til en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal foretage registrering af en flygtning med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5.
Overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for en flygtning på et tidligere tidspunkt end ved udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, regnes flygtningens integrationsperiode fra dette tidspunkt. Det vil også sige, at kommunen fra dette tidspunkt kan hjemtage tilskud og refusion efter integrationsloven for den pågældende flygtning.
Til nr. 3
Integrationslovens § 5 indeholder mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan overlade den praktiske udførelse af opgaver i forbindelse med introduktionsprogrammer til andre, hvilket giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen eksempelvis kan overdrage den praktiske del af introduktionsprogrammet til en virksomhed.
Erfaringerne med integrationslovens administration har imidlertid vist, at denne bestemmelse ikke anvendes i særlig stor udstrækning, hvilket kan skyldes, at kommunalbestyrelserne ikke i tilstrækkeligt omfang er opmærksomme på muligheden herfor. Det foreslås derfor, at det i § 5 præciseres, at overdragelsen af bestemte opgaver i forbindelse med gennemførelsen af introduktionsprogrammer også kan ske til virksomheder. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.1.5.
Efter § 5 kan en kommunalbestyrelse for eksempel indgå aftale med en virksomhed om, at denne forestår aktiveringen eventuelt kombineret med sprogundervisning af en bestemt gruppe personer. På denne måde vil de pågældende være på en rigtig arbejdsplads i stedet for i eksempelvis et kommunalt beskæftigelsesprojekt, og de vil få en realistisk oplevelse af og egentlig erfaring med det danske arbejdsmarked. Endvidere vil de få kontakt med andre, som har et arbejde, og vil både kunne benytte disses og virksomhedens netværk til selv at få et arbejde. Det vil også være muligt at aftale, at virksomheden skal forestå udbetalingen af ydelser til de pågældende, således at aktiveringen i praksis opleves som et rigtigt ansættelsesforhold. Kommunalbestyrelsen skal dog stadig træffe afgørelse om ydelsernes størrelse og eventuelt fradrag m.v. Kommunalbestyrelsen og virksomheden kan aftale, at virksomheden skal have betaling for at forestå opgaverne.
Samtidig foreslås lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre ændret med henblik på at skabe mulighed for, at andre end sprogcentre efter en kommunalbestyrelses beslutning kan udbyde danskundervisning, herunder offentlige og private virksomheder, jf. pkt. 5.2.2.2.
Til nr. 4
Den foreslåede § 5, stk. 2, indeholder hjemmel til, at en kommunalbestyrelse efter aftale kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 5 og 6, og samordning af den almindelige integrationsindsats, jf. § 3, stk. 2, som varetages af kommunalbestyrelsen.
Efter bestemmelsen kan udøvelsen af samtlige de nævnte opgaver som varetages af kommunalbestyrelsen delegeres til en anden kommunalbestyrelse, men adgangen kan også begrænses til visse af de nævnte opgaver. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.1.6.
Til nr. 5
Det foreslås at ændre integrationslovens regler om CPR-registrering af flygtninge således, at registreringen fremover skal foretages af den ansvarlige kommunalbestyrelse i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende. Efter den nugældende ordning har Udlændingestyrelsen ansvaret for CPR-registreringen.
Samtidig foreslås det, at registreringen skal foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen efter integrationslovens § 4 overgår til kommunalbestyrelsen. Efter den nugældende ordning sker registreringen fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen. Der foreslås samtidig en tilsvarende præcisering af § 4, stk. 2, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Det har i flere tilfælde vist sig uhensigtsmæssigt, at CPR-registreringen ikke sker i forbindelse med flygtningens ankomst til kommunen.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er således, at kommunerne i forbindelse med forberedelsen af modtagelsen af den enkelte flygtning ofte har behov for at kunne anvende flygtningens personnummer, for eksempel i forbindelse med at få flygtningen skrevet op til en bolig hos almene boligorganisationer og ved oprettelse af konto i et pengeinstitut. Ændringen vil lette kommunernes forberedelse af overtagelsen af ansvaret for den enkelte flygtning og dermed forbedre modtagelsen af flygtningen i kommunen.
Forslaget ændrer ikke ved det tidspunkt, hvor ansvaret for en flygtning overgår til kommunen efter integrationslovens § 4. Kommunalbestyrelsen kan dog med flygtningens samtykke vælge at overtage ansvaret for flygtningen før dette tidspunkt og vil således kunne hjemtage refusion og tilskud for den enkelte flygtning fra dette tidspunkt, ligesom længden af udlændingens integrationsperiode, skal beregnes fra dette tidspunkt.
Med henblik på at lette en flygtnings overgang til den kommune, hvortil den pågældende er visiteret, bevares den nugældende bestemmelse om, at registrering finder sted uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra datoen for ansvarsovertagelse. Bestemmelsen indsættes som stk. 5.
Kommunalbestyrelsen har således med henblik på at forberede flygtningens ankomst til kommunen mulighed for før ankomsten at registrere flygtningen som tilflyttet kommunen på en særlig vejkode, der indikerer, at den pågældende ikke fysisk har taget ophold i kommunen. Dette gælder ligeledes for flygtninge, som af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, men som i en periode efter ansvarsovertagelsen opholder sig på en højskole i en anden kommune. Når flygtningen rent faktisk tager ophold i kommunen, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at flygtningens adresse registreres i CPR efter de almindelige regler herom i lov om Det Centrale Personregister.
Hvis en flygtning vælger ikke at tage ophold i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor flygtningen i stedet tager ophold, sørge for, at flygtningen registreres i CPR som tilflyttet denne kommune efter de almindelige regler herom i lov om Det Centrale Personregister. Dette gælder ikke for flygtninge, der som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, i en tidsbegrænset periode opholder sig på en højskole i en anden kommune end den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende, medmindre flygtningen efter højskoleopholdets ophør tager ophold i en anden kommune end den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende.
Med ændringen er det den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. den nugældende integrationslovs § 4, stk. 4, der har myndighedsansvaret for, at den enkelte flygtning registreres i CPR som tilflyttet kommunen.
Med henblik på at sikre, at CPR-registrering finder sted i alle tilfælde, foreslås det, at der i stk. 4 indsættes en bestemmelse om, at Udlændingestyrelsen CPR-registrerer en flygtning, såfremt den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke foretager registrering. Udlændingestyrelsen kan som efter de nugældende regler overlade den faktiske udførelse af registreringen til en anden offentlig myndighed.
Til nr. 6
Kravet om, at kommunalbestyrelsen inden for tre måneder efter at have overtaget ansvaret for en flygtning, der af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, skal anvise en bolig til den pågældende, ophæves, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7.
I stedet indføjes i § 12, stk. 1, en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen snarest muligt efter at have overtaget ansvaret for en flygtning, der af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, skal anvise bolig til den pågældende.
Med ændringen bevares således kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bolig til flygtninge, som af Udlændingestyrelsen visiteres til kommunen. Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, om andre boligsøgende end flygtninge har samme eller større behov for at få anvist en bolig. Det vil i den forbindelse være af betydning, i hvilket omfang den enkelte flygtning har mulighed for et midlertidigt opholdssted eksempelvis i form af højskoleophold eller lignende.
Kommunalbestyrelsen skal som efter de nugældende regler alene anvise flygtningen den første bolig. Får flygtningen senere i løbet af integrationsperioden behov for en anden bolig eksempelvis som følge af familiesammenføring eller flytning, har kommunen ikke efter reglerne i integrationsloven pligt til at anvise en ny bolig.
Flytter udlændingen således til en anden kommune, hvis kommunalbestyrelse efter § 18, stk. 1, vælger at overtage ansvaret for den pågældendes introduktionsprogram eller efter § 18, stk. 2, er forpligtet hertil, er kommunalbestyrelsen i denne kommune, som efter de hidtil gældende regler ikke efter integrationsloven forpligtet til at anvise den pågældende en bolig.
Endvidere ophæves bestemmelsen i integrationslovens nuværende § 12, stk. 2, hvorefter den anviste bolig skal være passende i forhold til den enkelte flygtnings behov. Kommunalbestyrelsen vil dog kun kunne anvise boliger, som ifølge byggelovgivningen, planlovgivningen og anden lovgivning kan anvendes som lovlig bolig. Det er ikke et krav, at der er tale om en selvstændig bolig, hvilket indebærer, at eksempelvis et kollegieværelse vil kunne anvendes.
Den nugældende bestemmelse i § 12, stk. 2, 2.-4. pkt., om, at kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte, hvis huslejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, bevares efter forslaget som § 12, stk. 1, 2. pkt.
I § 12, stk. 2, foreslås indsat en bestemmelse om, at en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, i ganske særlige tilfælde med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt kan forblive indkvarteret på det sted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling, eller et tilsvarende sted, hvis flygtningens forhold nødvendiggør en flytning, inden den pågældende kan få en bolig i den kommune, hvortil den pågældende er visiteret.
Bestemmelsen er tiltænkt et begrænset anvendelsesområde. Udgangspunktet er således stadig, at flygtningen senest på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende vil skulle forlade det sted, hvor vedkommende har opholdt sig under asylsagens behandling og tage ophold i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende efter integrationslovens § 10, jf. § 4, stk. 2.
Imidlertid har det vist sig, at der i visse situationer kan være behov for, at en flygtning i en kortere periode kan forblive på det indkvarteringssted, hvor den pågældende har opholdt sig i forbindelse med asylsagens behandling efter det tidspunkt, hvor en kommunalbestyrelse har overtaget ansvaret for den pågældende. Der kan eksempelvis være tale om situationer, hvor en flygtning lider af en alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap, således at der skal findes en særlig bolig til den pågældende, for eksempel en handicapbolig, eller hvor en flygtning skal institutionsanbringes eller anbringes i familiepleje, hvilket kan være tilfældet for mindreårige uledsagede flygtninge.
For i sådanne situationer at undgå en midlertidig boligplacering eller ophold på et indkvarteringssted, som stilles til rådighed af kommunalbestyrelsen, vil Udlændingestyrelsen efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse kunne give tilladelse til, at en flygtning midlertidigt kan forblive indkvarteret på det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende flygtning. Der er således efter bestemmelsen alene tale om kortvarig midlertidig indkvartering, indtil kommunalbestyrelsen kan tilbyde den pågældende en bolig, eller den pågældende kan institutionsanbringes m.v.
Der er som ovenfor nævnt alene tale om en undtagelsesbestemmelse vedrørende boligplacering af en flygtning, når ganske særlige omstændigheder gør sig gældende. Bestemmelsen ændrer ikke ved tidspunktet for kommunalbestyrelsens ansvarsovertagelse for den pågældende. Kommunalbestyrelsens og flygtningens pligter og rettigheder efter integrationsloven er således stadig de samme, uanset at flygtningen efter tidspunktet for ansvarsovertagelse midlertidigt opholder sig på det sted, hvor den pågældende har opholdt sig i forbindelse med asylsagens behandling.
Flygtninge får som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, bedre mulighed for som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, at tage ophold på en højskole i forbindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende efter § 4, stk. 2, eller umiddelbart herefter. Kommunalbestyrelsen vil i en sådan situation først skulle anvise den pågældende en permanent bolig efter ophøret af et sådant ophold.
Som følge heraf indføjes i § 12, stk. 3, en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen snarest muligt efter højskoleopholdets ophør skal anvise bolig efter stk. 1 til den pågældende, såfremt dette ikke allerede er sket.
Under opholdet på skolen vil der imidlertid kunne opstå forhold, som gør, at forløbet må afbrydes i utide, idet flygtningen ikke længere vil kunne opholde sig på skolen eksempelvis som følge af traumer, længerevarende sygdom m.v. Samtidig har den ansvarlige kommune en forventning om, at den pågældende flygtning ikke kommer til kommunen før efter skoleopholdets planlagte afslutning, hvorfor kommunen ikke altid vil have mulighed for straks at anvise flygtningen en bolig. I sådanne tilfælde skal den ansvarlige kommunalbestyrelse, anvise den pågældende et midlertidigt indkvarteringssted efter stk. 5, indtil en permanent bolig kan anvises.
Efter § 12, stk. 4, er det som efter de nugældende regler kommunalbestyrelsen, der afholder de udgifter der er forbundet med flygtninges flytning til kommunen. I de tilfælde, hvor flygtningen umiddelbart i forbindelse med ansvarsovertagelsen tager ophold på en højskole, afholder kommunalbestyrelsen de flytteudgifter, der er forbundet hermed.
Kommunalbestyrelsen vil stadig som efter de hidtil gældende regler skulle stille midlertidig indkvartering til rådighed for flygtningen, indtil en permanent bolig kan tilbydes den pågældende, jf. § 12, stk. 5.
Endvidere foreslås det, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration som følge af § 12, stk. 2, bemyndiges til at fastsætte tilsvarende regler om betaling og inddrivelse for ophold på det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling.
Til nr. 7
Det foreslås, at § 14 ophæves som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6.
Dog bevares § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., om anvisning af et midlertidigt opholdssted indtil det er muligt for kommunalbestyrelsen at anvise en bolig, idet bestemmelsen herom flyttes til § 12, stk. 5, ligesom § 14, stk. 2, hvorefter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om betalingen for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse bevares og flyttes til § 12, stk. 6, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6.
Det foreslås endvidere, at § 46 ophæves.
Efter § 46, stk. 1, yder staten forskudsrefusion af en kommunes udgifter efter integrationsloven, mens det fremgår af stk. 2, at tilskud efter § 45, stk. 4-10, afregnes forskudsvis i forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger fra staten af kommunal indkomstskat.
Efter de nugældende regler forestår Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udbetalingen af forskudsrefusion vedrørende ydelser efter integrationsloven. Refusionen vedrørende ydelser udbetales, så den er til kommunernes disposition den næstsidste bankdag i måneden før hver af de tre tilskudsmåneder. Told- og Skattestyrelsen forestår udbetalingen af forskudsanmeldte tilskud, som anvises, så de er til kommunernes disposition den første bankdag i hver måned i det efterfølgende kvartal. Endvidere forestår Told- og Skattestyrelsen udbetalingen af den løbende, foreløbige og endelige restafregning. Disse beløb afregnes via Told- og Skattestyrelsen den første bankdag i den første måned i det efterfølgende kvartal.
For at sikre en mere enkel administration for staten og kommunerne foreslås det, at udbetaling af alle tilskud og refusioner i medfør af integrationsloven sker den samme bankdag. Der er samtidig ikke længere krav om, at udbetalingen skal ske via Told- og Skattestyrelsen, hvilket sikrer, at der kan gennemføres en samlet udbetaling.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler herom i medfør af integrationslovens § 47, stk. 1.
Endelig ophæves § 67, hvorefter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration inden udgangen af folketingsåret 2002-2003 fremsætter forslag for Folketinget til revision af loven.
Til nr. 8
Det foreslås, at Udlændingestyrelsen på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning kan indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på at anvise bolig til flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, hvis en kommunalbestyrelse ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter sine muligheder for at anvise permanente boliger til disse flygtninge.
Som følge af ophævelsen af kravet om anvisning af passende bolig inden tre måneder vil spørgsmålet om, hvorvidt en kommunalbestyrelse i tilstrækkeligt omfang har udnyttet sine muligheder for at anvise en permanent bolig til flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, afhænge af en konkret og individuel vurdering.
Momenter, der skal inddrages i denne vurdering, vil være om kommunalbestyrelsen har udnyttet alle eksisterende muligheder for at anvise bolig, hvor lang tid flygtningen har ventet på en bolig, og om kommunalbestyrelsen i samme periode har anvist bolig til andre, som må anses at have mindre behov for en bolig end den pågældende flygtning. I sidstnævnte vurdering kan indgå momenter som den familiemæssige og økonomiske situation, og om den pågældende allerede er i besiddelse af en midlertidig bolig.
Til nr. 9
Efter integrationslovens § 19 skal kommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, der skal tilbydes et introduktionsprogram, i samarbejde med den pågældende udarbejde en individuel kontrakt omkring udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet.
Med henblik på at muliggøre at flygtninge, der ønsker det, så hurtigt som muligt kan påbegynde deres introduktionsprogram i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret de pågældende, foreslås det, at den individuelle kontrakt efter § 19 kan indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningene er visiteret, skal overtage ansvaret for de pågældende, jf. § 4, stk. 2.
Dette muliggør, at flygtninge som led i den individuelle kontrakt kan aftale med den ansvarlige kommunalbestyrelse, at eksempelvis et højskoleophold skal indgå i kontrakten, således at flygtningene umiddelbart i forbindelse med kommunens ansvarsovertagelse kan tage ophold på en højskole.
Højskoleopholdet er således baseret på frivillighed og skal indgå som en integreret del af introduktionsprogrammet. Efter højskoleopholdets ophør kan den individuelle kontrakt med fordel revideres, således at den kommer til at afspejle de kundskaber, som den pågældende flygtning har erhvervet sig som følge af højskoleopholdet.
Efter § 4, stk. 2, påhviler ansvaret for en flygtning kommunalbestyrelsen senest fra udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, kan således også vælge at overtage ansvaret før dette tidspunkt, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der er således også mulighed for, at en flygtning relativt hurtigt efter meddelelse af opholdstilladelse vil kunne påbegynde et højskoleophold, såfremt kommunalbestyrelsen vælger at overtage ansvaret tidligere, og der på dette tidspunkt er indgået en individuel kontrakt, hvorefter flygtningen skal opholde sig på en højskole som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3.
Tager flygtningen ophold på en højskole i umiddelbar forbindelse med ansvarsovertagelsen, vil kommunalbestyrelsen ikke skulle anvise bolig til den pågældende før efter ophøret af højskoleopholdet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6.
Til nr. 10
Der er tale om en præcisering af, at kommunalbestyrelsen kan vælge at tilbyde ophold på en højskole som aktivering.
Efter den nugældende § 23, stk. 2, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen således som aktivering tilbyde særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter. Dette kan i medfør af § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 644 af 28. juni 2001 om aktivering efter integrationsloven blandt andet bestå i deltagelse i kurser på folkehøjskoler, håndarbejdsskoler og husholdningsskoler.
Til nr. 11
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i aktivering kan tilbyde særlige opkvalificerende forløb til højtuddannede udlændinge.
De særlige opkvalificerende aktiveringsforløb omfatter forløb, som er målrettet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Forløbene kan maksimalt have en varighed af tre måneder og skal have til formål at sætte udlændingen i stand til at praktisere sit erhverv i Danmark. Forløbet kan kun tilbydes én gang til en udlænding som led i dennes introduktionsprogram.
Som led i kompetenceafklaringen i forbindelse med indgåelse af den individuelle kontrakt vurderer kommunen, om en udlænding ved hjælp et særligt aktiveringsforløb vil kunne opnå beskæftigelse. Kommunen kan inddrage Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) i forbindelse med vurdering af en udlændings uddannelsesmæssige niveau i forhold til en mulig anvendelse af udlændingens uddannelse på det danske arbejdsmarked.
Målgruppen for de særligt opkvalificerende aktiveringsforløb er udlændinge med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, som ved hjælp af særlige opkvalificerende aktiveringsforløb af kortere varighed, sættes i stand til at praktisere deres erhverv i Danmark. De særlige opkvalificerende forløb for udlændinge omfattet af integrationsloven skal således tilbydes som en del af introduktionsprogrammet omfattende aktivering og danskundervisning efter reglerne i integrationslovens kapitel 4.
Målgruppen omfatter ikke udlændinge, som har behov for opkvalificering eller efteruddannelse af en sådan karakter, at det kræver optagelse på uddannelser, som er SU-berettigende. Baggrunden herfor er, at en udlænding, som er berettiget til introduktionsydelse, mister retten hertil, hvis den pågældende påbegynder en SU-berettigende uddannelse, jf. integrationslovens § 25, stk. 8, hvorfor den pågældende heller ikke skal aktiveres.
De nærmere regler om indholdet og gennemførelsen af særlige opkvalificerende forløb for udlændinge, som medbringer uddannelseskvalifikationer fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter bemyndigelse hertil i integrationslovens § 23, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 644 af 28. juni 2001 om aktivering efter integrationsloven. Ministeren vil med hensyn til persongruppen i den forbindelse tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets lov om mellemlange videregående uddannelser og Undervisningsministeriets lov om universiteter m.fl.
Til nr. 12
Efter § 34, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Det foreslås, at der i § 34, stk. 1, indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til afholdelse af udgiften til egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering af en varighed på ikke over 26 uger.
Der kan højst ydes hjælp til egenbetaling i op til 26 uger. Tilskuddet ydes på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte flygtnings mulighed for selv at afholde udgiften til egenbetalingen. Denne vurdering svarer til den vurdering, der skal foretages vedrørende hjælp til de øvrige udgifter, der kan ydes hjælp til efter § 34.
Til nr. 13
Det indgår i regeringens integrationspolitiske udspil "På vej mod en ny integrationspolitik" af 5. marts 2002, at der skal være friere rammer for integrationsarbejdet. I et fælles konklusionspapir af 23. maj 2002 mellem arbejdsmarkedets parter og de involverede ministerier anbefales, at den arbejdsmarkedsrettede del af integrationsrådenes arbejde flyttes til koordinationsudvalgene.
Det foreslås derfor, at kravet om at arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret i de lokale integrationsråd ophæves. Der vil ikke være noget til hinder for, at arbejdsmarkedets parter fortsat kan være repræsenteret i de enkelte integrationsråd, hvis dette ønskes.
På denne baggrund udgår formuleringen "arbejdsmarkedets parter" i § 42, stk. 4, 3. pkt.
Til nr. 14
Efter integrationslovens § 44, stk. 1, vælger repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse hvert fjerde år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter.
Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at formuleringen om, at valget sker efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse udgår.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter herefter nærmere regler, om efter hvilke regler valget af medlemmerne til Rådet for Etniske Minoriteter skal finde sted, i henhold til bemyndigelsen hertil i integrationslovens § 44, stk. 6.
Der vil blive fastsat regler om, at valget af de 14 medlemmer af Rådet for Etniske Minoriteter sker, således at hver stemmeberettiget deltager får 14 stemmer, som alle skal anvendes, og som skal anvendes til at stemme på 14 forskellige kandidater. De 14 medlemmer, der opnår flest stemmer, vælges til Rådet for Etniske Minoriteter. Bringer valget på grund af stemmelighed ingen afklaring af, hvilke personer der har opnået den eller de sidste pladser i Rådet for Etniske Minoriteter, afgøres valget ved en ny valgrunde, hvor de stemmeberettigede efter ovennævnte principper tildeles et antal stemmer svarende til antallet af de personer, der har opnået stemmelighed. Bringer ej heller dette valg nogen afklaring, træffes afgørelsen ved lodtrækning.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 16
Det foreslås, at der i § 45 indsættes en bestemmelse om, at staten i maksimalt tre måneder yder et tilskud på 9.201 kr. pr. måned (2001-p/l) for hver måned en kommune tilbyder aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 7, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 11, og at der for hver måned staten yder et sådant tilskud fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori der ydes tilskud efter § 45, stk. 5.
Såfremt en kommune vurderer, at en udlænding vil kunne opnå beskæftigelse ved hjælp af et kortere opkvalificerende aktiveringsforløb efter § 23, stk. 2, nr. 7, udbetaler staten således et tilskud på 9.201 kr. pr. måned.
Introduktionsprogrammet har normalt en varighed af 36 måneder. Såfremt kommunen vælger at tilbyde et særligt opkvalificerende aktiveringsforløb, fragår en måneds programtilskud fra introduktionsperiodens længde for hver måned, der ydes det særlige tilskud. Programtilskuddet fragår den sidste del af udlændingens integrationsperiode. En kommune, som tilbyder et tre-måneders forløb efter den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2, nr. 7, vil således afkorte den tre-årige periode inden for hvilken der ydes programtilskud, med tre måneder. Integrationsperioden afkortes derimod ikke, og vil derfor fortsat have en varighed af tre år. I de formentlig få tilfælde, hvor en flygtning har gennemgået et særligt opkvalificerende aktiveringsforløb, og efterfølgende flytter til en anden kommune, som overtager integrationsansvaret for den pågældende, vil afkortningen vedrørende programtilskuddet ske i forhold til den modtagende kommune. Dette er dog kun relevant, hvis den pågældende ikke er kommet i beskæftigelse.
Såfremt en udlænding ikke opnår beskæftigelse efter afslutningen af forløbet, vil perioden, hvori der ydes programtilskud efter § 45, stk. 5, afkortes som ovenfor beskrevet. Det betyder, at for en udlænding, som ikke har opnået beskæftigelse efter et tre-måneders forløb, yder staten kun programtilskud i 33 måneder i stedet for 36 måneder. I denne situation vil kommunen fortsat skulle opfylde integrationslovens krav om tilbud om danskundervisning og aktivering, men modtager ikke programtilskud efter § 45, stk. 5, i de sidste tre måneder af introduktionsperiodens varighed.
Det foreslås endvidere, at der i § 45 indsættes en bestemmelse om, at staten ikke yder programtilskud i medfør af integrationslovens § 45, stk. 5, for udlændinge, som deltager i højskoleophold efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10 i den periode opholdet varer.
Baggrunden for forslaget er, at staten finansierer ophold på højskoler efter integrationslovens § 23, stk. 2, nr. 3, hvorfor kommunen i den periode opholdet varer, ikke kan ydes programtilskud efter § 45, stk. 5, til finansiering af danskundervisning, kursus i samfundsforståelse og aktivering.
Til nr. 17-18
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 19
I en række tilfælde er det en forudsætning for en kommunes behandling af en sag vedrørende opgaver i forbindelse med integrationsindsatsen, at kommunen er i besiddelse af en række oplysninger om en udlændings personlige forhold, herunder økonomiske forhold, arbejdsmæssige forhold, boligmæssige forhold m.v.
I de situationer, hvor en kommunalbestyrelse har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse i medfør af forslagets § 1, nr. 4, vil den bemyndigede kommunalbestyrelse ofte have behov for adgang til disse oplysninger.
Den overvejende del af de oplysninger, som er nødvendige for at behandle de pågældende sager, er af en sådan karakter, at de ikke kan betegnes som oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.
Imidlertid kan det ikke udelukkes, at visse af de oplysninger, som den kommunale administration er i besiddelse af, og som må anses for nødvendige til en sags behandling, må betegnes som oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.
Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, må oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold som udgangspunkt ikke videregives til en anden offentlig myndighed. Dette gælder dog ikke, såfremt det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2.
Endvidere opstiller lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) en række regler for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling forstås blandt andet videregivelse af oplysninger.
I det omfang en kommune ønsker at videregive oplysninger fra for eksempel et edb-register til en anden kommune, vil dette være en behandling, der skal foretages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i persondataloven.
Denne lovs kapitel 4 regulerer, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før der kan ske videregivelse af personoplysninger herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og oplysning om personnumre.
Af § 2, stk. 1, i persondataloven fremgår det, at regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det endvidere, at loven ikke finder anvendelse, hvis reglerne om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling, og dette er tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod direktivet om behandling af personoplysninger.
Hensigten med dette forslag er at fravige reglerne i forvaltningsloven og persondataloven for så vidt angår videregivelse af oplysninger til brug for en kommunalbestyrelses behandling af sager efter bemyndigelse i medfør af forslagets § 1, nr. 4.
Reglerne i forvaltningsloven og persondataloven finder anvendelse i alle andre relationer end med hensyn til den videregivelse, der er omfattet af lovforslaget.
Med henblik på at sikre, at en kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af forslagets § 1, nr. 4, har det fornødne grundlag at træffe afgørelse på, er det således i stk. 1 foreslået, at den bemyndigede kommunalbestyrelse kan afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er fornødne til sagens behandling.
Da det tillige må sikres, at den delegerende kommunalbestyrelse har adgang til de oplysninger, som den bemyndigede kommunalbestyrelse er kommet i besiddelse af, er der i stk. 2 indsat en bestemmelse, der sikrer den delegerende kommunalbestyrelse adgang til de oplysninger, som er tilgået den bemyndigede kommunalbestyrelse som følge af bemyndigelse i medfør af forslagets § 1, nr. 4.
Efter bestemmelsen kan den delegerende kommunalbestyrelse således afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger af betydning for de delegerede opgavers varetagelse vedrørende udlændinge, som den delegerende kommunalbestyrelse efter integrationsloven er ansvarlig for, i det omfang den delegerende kommunalbestyrelse har brug for disse oplysninger i forbindelse med behandlingen af en sag.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en kommunalbestyrelse, der har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse til at forestå opgaver i forbindelse med integrationen af udlændinge efter integrationsloven, ved samarbejdets hele eller delvise ophør kan modtage oplysninger vedrørende udlændinge som den delegerende kommunalbestyrelse efter integrationsloven er ansvarlig for, og som den delegerende kommunalbestyrelse har behov for i forbindelse med kommunens egen fremtidige behandling af sager vedrørende opgaver efter integrationsloven. Med bestemmelsen sikres det således, at den delegerende kommunalbestyrelse ved samarbejdets hele eller delvise ophør ikke stilles ringere, end hvis kommunalbestyrelsen selv havde forestået opgaverne i hele perioden.
Foruden oplysninger fra den delegerende kommunalbestyrelse kan den bemyndigede kommunalbestyrelse have behov for oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra private.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 sikres det, at den bemyndigede kommunalbestyrelse i forbindelse med behandlingen af en sag har adgang til de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og fra private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis den selv havde behandlet sagen.
Kommunalbestyrelsen kan således til brug for behandlingen af sager omfattet af forslagets § 1, nr. 4, forespørge på en række centrale systemer, der indeholder oplysninger om borgerne. Nogle af disse systemer har landsdækkende forespørgselsadgang, mens kommunen i andre systemer kun kan forespørge på borgere bosiddende inden for kommunegrænsen. Med stk. 3 sikres det, at den bemyndigede kommunalbestyrelse ikke blot har adgang til systemer med landsdækkende forespørgselsadgang, men at der tillige kan gives adgang til oplysninger fra systemer uden landsdækkende forespørgselsadgang vedrørende de borgere, der er bosat eller har hjemsted i den kommune, der har delegeret retten til at forestå opgaver som nævnt i forslagets § 1, nr. 4.
Det er op til den enkelte myndighed med ansvar for landsdækkende registre at opstille retningslinier for, hvilke former for dokumentation, registrering, autorisation m.v. der ønskes modtaget, før medarbejdere i den bemyndigede kommune gives adgang til at søge oplysninger vedrørende borgere, der er bosat i den delegerende kommune.
Det er ligeledes de enkelte myndigheder med ansvar for landsdækkende registre, der opstiller retningslinier for, hvornår og i hvilket omfang myndigheden skal orienteres om eventuelt ophør eller udvidelse af et etableret samarbejde.
I visse tilfælde har kommunalbestyrelsen også ret til at modtage oplysninger fra private. Med forslagets stk. 3 sikres det, at den bemyndigede kommunalbestyrelse i situationer, hvor den delegerende kommune kunne kræve oplysninger fra private, ligeledes kan forlange dette.
Til nr. 20
I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag nr. L 152 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love, der blev fremsat den 28. februar 2002 og vedtaget den 31. maj 2002 som lov nr. 365 af 6. juni 2002, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, blev der indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 6, i forhold til det oprindeligt fremsatte lovforslag.
Som konsekvens heraf blev forslagets oprindelige § 11, stk. 6, til § 11, stk. 7. Denne ændring blev ved en fejl ikke medtaget i lovforslagets § 3 vedrørende ændringer af integrationsloven.
Der er således alene tale om en konsekvensændring i forhold til ovenstående lov.
Ændringen træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i lovtidende, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.
Til nr. 21
I medfør af den nugældende integrationslovs § 53, stk. 1, kan Udlændingestyrelsens bestemmelse om landstallet, jf. § 6, om amts- og kommunekvoter, jf. §§ 7 og 8, om visitering, jf. §§ 10 og 11, og om anvisning af boliger, jf. § 15 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven ligeledes undtages fra at kunne indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Til nr. 22
De foreslåede bestemmelser indsættes som konsekvens af forslagets § 1, nr. 4, jf. bemærkningerne hertil samt til § 1, nr. 19.
Når delegation som det er tilfældet ved bemyndigelse efter § 5, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 4, - sker mellem sideordnede myndigheder, antages der ikke at være rekursadgang til den delegerende myndighed. Dette er præciseret med den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 3.
For borgerne vil dette ikke medføre en ringere retsstilling, idet en borger ikke har krav på, at kommunalbestyrelsen behandler klager over forvaltningens afgørelser.
Af § 53, stk. 4, fremgår det, at klage over en afgørelse, der er truffet af en kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan indbringes for det sociale nævn, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelser, jf. stk. 2.
Det er således den samme myndighed, der skal behandle en eventuel klage, som hvis kommunalbestyrelsen ikke havde benyttet adgangen i § 5, stk. 2, til at bemyndige en anden kommunalbestyrelse til at udføre den pågældende opgave.
Til nr. 23
Det foreslås, at udlændinge, som meddeles opholdstilladelse på baggrund af en familiemæssig til knytning til personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål, undtages fra integrationslovens personkreds. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.1.4.
Til nr. 1
Hjemmelen til at fastsætte nærmere regler om sprogcentre findes i den gældende lovs § 10, stk. 1, 2 pkt. Denne bestemmelse foreslås indsat i § 3, stk. 2, som følge af ophævelsen af den resterende del af § 10, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9. Der tilsigtes ingen ændring i forhold til den gældende bemyndigelse.
Til nr. 2
Den grundlæggende, almene danskundervisning foregår i dag udelukkende på sprogcentre. Med bestemmelserne i stk. 3-5 foreslås, at kommunerne får flere valgmuligheder end i dag ved valg af udbydere af danskundervisning. Herved kan det i højere grad end i dag sikres, at undervisningstilbudet er det mest hensigtsmæssige for kursister, virksomheder og uddannelsessteder, både når det gælder indholdet af tilbudet og den tidsmæssige og geografiske placering af undervisningen.
Med bestemmelserne i stk. 3 foreslås det, at en kommunalbestyrelse eller eventuelt flere i fællesskab - i de tilfælde, hvor danskundervisning skal kombineres med aktivering eller ordinær beskæftigelse - kan træffe beslutning om, at kredsen af udbydere udvides, således at danskundervisningen kan gennemføres af andre udbydere end sprogcentre. Der kan for eksempel være tale om, at en kommune, eventuelt i samråd med en virksomhed, træffer aftale med en udbyder af danskundervisning, som kan tilbyde et særlig målrettet danskundervisningsforløb for virksomhedens ansatte med udenlandsk baggrund, der netop svarer til virksomhedens og kursistens aktuelle danskundervisningsbehov. Kommunen skal i den forbindelse sikre sig, at den ikke bryder eventuelle kontraktslige forpligtelser over for en centerkommune eller et sprogcenter.
Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås på lignende måde, at danskundervisning, der gives i tilknytning til et uddannelsesforløb, kan udbydes af den uddannelsesinstitution, hvor uddannelsen foregår. Herved opnås bedre muligheder for at tilrettelægge et sammenhængende uddannelsesforløb, hvor danskundervisningen og uddannelsen understøtter hinanden. Uddannelsesinstitutioner som for eksempel SOSU-skoler, erhvervsskoler, institutioner, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser og højskoler kunne med fordel udbyde danskundervisning, der har en naturlig sammenhæng med institutionens øvrige uddannelsesaktiviteter.
Med bestemmelsen i stk. 5 foreslås, at en kommune får mulighed for at tilrettelægge undervisning på den kommunale ungdomsskole i dansk som andetsprog for gruppen af unge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år og som er omfattet af integrationsloven. Om baggrunden for bestemmelsen i stk. 5, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.3. Som konsekvens af forslaget foretages en ændring af ungdomsskoleloven, jf. lovforslagets § 5.
I bestemmelsen i stk. 6 er nævnt, hvilke af lovens bestemmelser, der ikke finder anvendelse på de nye udbydere. Den danskundervisning, der udbydes, skal leve op til de gældende regler om undervisningens indhold, tilrettelæggelse og kvalitetssikring, herunder lærerkvalifikationer m.v. Det betyder blandt andet, at de nye udbydere skal indberette oplysninger om udbydernes mål, resultater, udgifter, statistiske oplysninger m.v. til bopælskommunen og Integrationsministeriet, som sprogcentrene gør det i dag. Dog stilles der ikke krav om, at de nye udbydere skal have en forstander, et sprogcenterråd, et pædagogisk råd og et kursistråd, jf. lovens §§ 14-16. Derimod finder bestemmelsen i lovens § 18 om samarbejde mellem sprogcentre og andre voksenuddannelsesinstitutioner også anvendelse på de nye udbydere, som forudsættes at arbejde sammen med andre udbydere, herunder sprogcentre i området, således at uddannelsesstederne koordinerer deres udbud lokalt for dermed at udnytte deres ressourcer bedst muligt.
I stk. 7 foreslås, at der indsættes en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudet og udbyderkredsen. Denne hjemmel tænkes udnyttet til at fastsætte regler, der sikrer kvaliteten af undervisningen og om udbyderkredsen, herunder om kommunernes pligt til at anmelde de nye udbydere til Integrationsministeriet af hensyn til det ministerielle tilsyn, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 10.
Til nr. 3
Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 10, stk. 2 og 3, hvoraf det fremgår, at et sprogcenter, hvor det findes hensigtsmæssigt, kan henlægge dele af undervisningen til afdelinger, der geografisk er placeret uden for sprogcentret inden for eller uden for den kommune, hvor sprogcentret er beliggende og til andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner, hvis det fremgår af driftsoverenskomsten.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres nødvendigheden af samspillet mellem danskundervisningen udbudt af såvel sprogcentre som af andre udbydere og den øvrige integrationsindsats, således at undervisningen så fleksibelt som muligt tilpasses de lokale forhold og behov, herunder behovet for virksomhedstilpasset og virksomhedsplaceret danskundervisning. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.2.2.3.
Til nr. 4
Den forslåede ændring er en konsekvens af ændringen af § 19 i integrationsloven (ved lov nr. 364 af 6. juni 2002), som betyder, at kommunalbestyrelserne fra 1. juli 2002 skal indgå individuelle kontrakter med de udlændinge, der skal tilbydes introduktionsprogram, i stedet for at udarbejde handlingsplaner.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring skyldes, at der i lovens § 27 er indsat et nyt stk. 3, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 15.
Til nr. 6
Med forslaget pointeres det, at undervisningen ikke som hidtil skal tage udgangspunkt i holdundervisning, og ikke nødvendigvis skal gennemføres på adskilte hold inden for de enkelte niveauer.
I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt gennemføres undervisningen niveaudelt for grupper af kursister med ensartede dansksproglige forudsætninger og behov.
Forslaget skal ses i lyset af ønsket om at skabe størst mulig fleksibilitet ved tilrettelæggelsen af danskundervisningen. Virksomhedsplaceret danskundervisning og den højere grad af individuelt tilrettelagte forløb betyder blandt andet, at det ofte vil være vanskeligt at samle hold sammensat af kursister, der befinder sig på nogenlunde samme dansksproglige niveau. Den traditionelle klasseundervisning må i højere grad suppleres med eller afløses af undervisningsdifferentiering og større fleksibilitet ved valg af tilrettelæggelsesformer. Som en konsekvens af forslaget vil de eksisterende holdsætningsregler i undervisningsbekendtgørelsen blive justeret. Det forudsættes, at alle hensigtsmæssige tilrettelæggelsesformer tages i brug, herunder fjern- og it-støttet undervisning, selvstudier, lærerstøttet undervisning i studieværksteder, hold- og gruppeundervisning, projektundervisning m.v.
Til nr. 7
Den forslåede ændring er en konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 4, hvorved det gældende stk. 2 bliver stk. 3.
Til nr. 8
Af hensyn til sikring af kvaliteten af prøveafholdelsen foreslås det, at det alene er sprogcentrene, der afholder de afsluttende prøver. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke hensigtsmæssigt at udvide kredsen af prøveafholdende institutioner til også at omfatte de nye udbydere, som ikke er fortrolige med prøveafholdelse og de dertil knyttede sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige ved centralt stillede prøver.
Kursister, der har modtaget danskundervisning hos andre udbydere end sprogcentre, og som ønsker at indstille sig til de afsluttende prøver, kan som foreslået i bestemmelsen i stedet indstille sig til de afsluttende prøver på et sprogcenter som selvstuderende. Centerkommunalbestyrelsen, der i dag har det driftsmæssige og pædagogiske ansvar for undervisning og prøveafholdelse på sprogcentret, kan i medfør af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 76 af 12. februar 2002 om prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. bestemme, at selvstuderende afkræves et gebyr på 600 kr. pr. afsluttende prøve, dog 1.200 kr. for Studieprøven, som er det danskfaglige adgangskrav til en række videregående uddannelser. Det kan aftales, eventuelt i forbindelse med indgåelse af en individuel kontrakt eller handlingsplan eller anden plan for aktivering, at kommunen/Arbejdsformidlingen betaler gebyret for at indstille sig til prøve som en udgift, der er forbundet med danskundervisningen.
Til nr. 9
Forslaget om at ophæve den gældende lovs bestemmelse om sprogcentres størrelse i § 10, stk. 1, er en konsekvens af forslaget om at styrke fleksibiliteten i undervisningstilbudet blandt andet gennem justering af holdsætningsreglerne.
Endvidere foreslås det, at bestemmelsen i den gældende lovs § 10, stk. 2 og 3, om sprogcentrenes mulighed for at henlægge dele af undervisningen til afdelinger uden for sprogcentret og til andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner ophæves og erstattes af indsættelsen af det nye stk. 2 i § 4, hvor nødvendigheden af fleksibilitet med hensyn til tid, sted og indhold i undervisningstilbudet præciseres og udvides til også at gælde de nye udbydere af undervisningen. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3, og til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.2.2.3.
Til nr. 10
Centerkommunerne fører tilsyn med det eller de sprogcentre, der ligger i kommunen. Da centerkommunerne ikke har nogen indflydelse på aftalen mellem en anden bopælskommune og en udbyder af danskundervisning, der ikke er et sprogcenter, foreslås, at Integrationsministeriet fører tilsyn med alle udbydere, der ikke er sprogcentre. Det samme gælder, hvor ungdomsskolen står som udbyder af undervisningen, jf. forslagets § 2, nr. 2, (§ 3, stk. 5).
Tilsynet føres primært ved, at Integrationsministeriet modtager de nye udbyderes regelmæssige indberetning om aktivitetens omfang og sammensætning, kursisternes progression, fravær, ophør mv.
Af hensyn til Integrationsministeriets varetagelse af tilsynet foreslås fastsat regler om kommunernes pligt til at anmelde de nye udbydere, jf. bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 2.
Til nr. 11
Forslaget om ophævelse af kravet om at undervisningen skal foregå i et voksenpædagogisk skolemiljø er begrundet i, at det med forslaget tilstræbes, at undervisningen i vid udstrækning skal søges tilrettelagt på arbejdspladser.
Til nr. 12
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 5.
Til nr. 13
Den foreslåede ændrede formulering er en konsekvens af, at der ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev oprettet et Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration, hvorved en lang række sagsområder vedrørende flygtninge og indvandrere fra forskellige ministerier blev samlet. Det betyder, at ansvaret for integrationsloven og lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre nu ligger hos den samme myndighed - Integrationsministeriet - og det er derfor ikke nødvendigt at forhandle med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis der skulle blive behov for at fastsætte takster for undervisningen.
Til nr. 14
Med forslaget får en kommunalbestyrelse mulighed for mod betaling at overlade en række integrationsopgaver, for eksempel jobformidling til sprogcentre og eventuelle andre udbydere. Ifølge integrationslovens § 5 kan en kommunalbestyrelse overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser. Allerede i dag formidler sprogcentrene kontakt mellem virksomhed og kursist, når der for eksempel indgås en aftale om en praktikplads til kursisten og kontakten måske resulterer i, at kursisten senere kommer i ordinær beskæftigelse på virksomheden. Med lovforslaget præciseres muligheden for, at der kan etableres en mere systematisk kontakt mellem sprogcenter og eventuelle andre udbydere af danskundervisning og virksomheder om formidling af job. Derved udnyttes sprogcentrenes og andre udbyderes særlige kendskab til kursisterne og deres kvalifikationer i forbindelse med jobformidling.
Det forudsættes, at myndighedsansvaret, for eksempel udbetaling af ydelse m.v. fortsat varetages af kommunen og Arbejdsformidlingen.
Til nr. 15
I bestemmelsen foreslås, at de nye udbydere, som ikke er sprogcentre, kan tilbyde danskundervisning til udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter aftale med Arbejdsformidlingen. De nye udbydere bliver herved ikke forpligtet til at tilbyde danskundervisning til denne gruppe, som sprogcentrene er, jf. lovens § 27, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at repatrieringslovens § 13, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Efter lovens § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., refunderer staten 75 pct. af en kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter §§ 7 og 8, ligesom staten refunderer en kommunes udgifter til reintegrationsbistand efter § 10. Af § 13, stk. 1, 3. pkt. fremgår, at refusionen ydes forskudsvis.
Baggrunden for at ophæve § 13, stk. 1, 3. pkt., er sammenfaldende med begrundelsen for at ophæve integrationslovens § 46, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler herom i medfør af bemyndigelsen hertil i lovens § 13, stk. 2, og det vil blive fastsat, at refusionen udbetales samme bankdag som tilskud efter integrationsloven.
Det foreslås, at § 2 i lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne ophæves.
Ifølge § 1, stk. 1, i lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne yder staten tilskud til kommuner til udgifter til undervisning i dansk som andetsprog, som tilbydes voksne i medfør af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Tilskuddet afregnes efter lovens § 2 forskudsvist sammen med tilskud efter integrationsloven.
Ophævelsen af § 2 i lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne indebærer, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration vil kunne udbetale disse tilskud sammen med tilskud efter integrationsloven, hvilket sikrer en administrativ forenkling.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler herom i medfør af bemyndigelsen hertil i lovens § 3.
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, nr. 4, får kommunerne mulighed for at beslutte, at ungdomsskoletilbudet skal omfatte undervisning i dansk som andetsprog for unge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, i henhold til § 2, stk. 1, i danskundervisningsloven. Sigtet er at give mulighed for, at udlændinge kan få tilbudet om danskundervisning i ungdomsskoleregi. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.3.
Beslutter kommunalbestyrelsen at udbyde denne undervisning i den kommunale ungdomsskole, står ungdomsskolen som udbyder af undervisningen, og ansvaret for undervisningen ligger hos ungdomsskolens leder. Da der er tale om undervisning i henhold til danskundervisningsloven, vil undervisningen skulle leve op til de gældende regler om danskundervisningens indhold og kvalitetssikring. Tilsynet med undervisningen vil være tillagt Integrationsministeriet, jf. forslagets § 2, nr. 10, med bemærkninger.
Til nr. 2
Med forslaget kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser med henblik på at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kommunerne med lovforslaget får mulighed for at udbyde undervisning i dansk som andetsprog til unge mellem 18 og 25 år i ungdomsskolens regi. Der er tale om en helt ny målgruppe, som ungdomsskolen ikke har erfaringer med, og for at sikre, at denne undervisning kan gennemføres på den mest hensigtsmæssige måde, kan der være behov for at fravige lovens bestemmelser. Herudover tænkes bestemmelsen primært anvendt til forsøg med fælles ledelse af for eksempel en ungdomsskole eller et 10. klassecenter, herunder forsøg med ungdomsskolebestyrelsens sammensætning.
Til stk. 1
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Til stk. 2
Integrationslovens § 2, stk. 4, § 52 som ændret ved § 1, nr. 20, og § 53, stk. 1, som ændret ved § 1, nr. 21, træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i lovtidende.
§ 2, stk. 4, får virkning fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse for udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse før dette tidspunkt. Det kan navnlig være relevant i situationer, hvor der sker ændringer i en udlændings opholdsgrundlag eksempelvis som følge af inddragelse eller bortfald af opholdstilladelsen eller situationer, hvor en udlænding meddeles opholdstilladelse på et nyt grundlag.
Til stk. 3
Ændringen af § 56 har virkning for udlændinge, som fra og med den 1. januar 2003 meddeles en opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er omfattet af § 56, og som er meddelt på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelsen af et bestemt arbejde eller lignende formål. For sådanne udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 2003, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering: Lovforslaget:
§ 1
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, som ændret ved § 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002, lov nr. 363 af 6. juni 2002, lov nr. 364 af 6. juni 2002, § 3 i lov nr. 365 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002: I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, med de ændringer, der følger af § 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002, lov nr. 363 af 6. juni 2002, lov nr. 364 af 6. juni 2002, § 3 i lov nr. 365 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:
§ 2. --- 1. I § 2 indsættes som stk. 4 :
Stk. 2-3. ---
» Stk. 4. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.«
§ 4. --- 2. § 4,stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. » Stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret efter stk. 1 for en flygtning før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse.«
Stk. 3-4. ---
§ 5. En kommunalbestyrelse kan overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser. 3. I § 5 indsættes efter »uddannelsesinstitutioner«: », private virksomheder«.
4. I § 5 indsættes som stk.2 :
» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 5 og 6, og samordning af den almindelige integrationsindsats, jf. § 3, stk. 2, som varetages af kommunalbestyrelsen.«
5. § 10 affattes således:
§ 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering). » § 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering).
Stk. 2. En flygtning, der visiteres til en kommune i medfør af stk. 1, skal af Udlændingestyrelsen registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i denne kommune. Registreringen sker fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. § 4, stk. 2. Stk. 2. En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering.
Stk. 3. Registrering i medfør af stk. 2 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 2 nævnte dato. Stk. 3. Registrering i medfør af stk. 2 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 4.
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 2 og 3. Stk. 4. Foretager den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke registrering af en flygtning efter stk. 2, registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregister (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende kommune.
Stk. 5. Registrering i medfør af stk. 2 eller 4 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 3 nævnte dato.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 2-5.«
6. § 12 affattes således:
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal anvise bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen, jf. § 10. » § 12. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 2. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2. Den anviste bolig skal være passende i forhold til den enkelte flygtnings behov. Lejen for den anviste bolig må ikke overstige halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde anvise en bolig med en leje, der overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunalbestyrelsen kan i så fald ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2, med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt forblive indkvarteret på et sted, der er beregnet til indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 a.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt dette ikke allerede er sket, snarest muligt efter en flygtnings ophør af et ophold på en højskole efter § 23, stk. 2, nr. 3, anvise bolig efter stk. 1 til den pågældende.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Tager flygtningen ophold på en højskole som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, umiddelbart i forbindelse med ansvarsovertagelsen, afholder kommunalbestyrelsen flygtningens udgifter i forbindelse med flytningen fra det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, til højskolen.
Stk. 5. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse heraf, herunder for indkvartering efter stk. 2 på det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling.«
§ 14. Kommunalbestyrelsen skal inden 3 måneder efter, at ansvaret er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen. Indtil det er muligt at anvise en bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise de pågældende flygtninge et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder. 7. § 14 , § 46 og § 67 ophæves.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse heraf.
§ 46. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes udgifter efter denne lov.
Stk. 2. Tilskud efter § 45, stk. 5-9, afregnes forskudsvis i forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger fra staten af kommunal indkomstskat.
§ 67. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fremsætter forslag for Folketinget til revision af loven inden udgangen af folketingsåret 2002-2003.
8. § 15 affattes således:
§ 15. Anviser kommunalbestyrelsen ikke inden 3 måneder efter, at ansvaret er overgået til kommunalbestyrelsen, boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om » § 15. Udnytter kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang sine muligheder for at anvise permanente boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen.«
1) at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen,
2) at købe anvisningsret til private udlejningsejendomme i medfør af lov om kommunal anvisningsret,
3) at en almen boligorganisation stiller ledige familieboliger eller ledige almene ungdomsboliger til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 59, stk. 2 og 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
4) anvendelse af de boliger, som en andelsboligforening skal stille til rådighed for kommunalbestyrelsen, jf. § 160 b, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
5) at indtil hver 10. ledige lejlighed i særlige private udlejningsejendomme stilles til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 53 e i lejeloven og § 63 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
6) at pensionskasser stiller boliger til rådighed for Udlændingestyrelsen, og
7) at en privat andelsboligforening stiller boliger til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 7 c i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
Stk. 2. Med henblik på at anvise bolig til de i stk. 1 nævnte flygtninge kan Udlændingestyrelsen endvidere på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning træffe beslutning om, at indtil hver fjerde ledige almene familiebolig eller almene ungdomsbolig i kommunen skal stilles til rådighed for Udlændingestyrelsen, jf. § 59, stk. 1 og 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 1, nr. 2-5, kan indgås, i det omfang kommunalbestyrelsen ikke har indgået aftaler med udlejer eller andelsboligforeningen. Beslutning efter stk. 2 kan træffes i det omfang, boligorganisationen ikke allerede stiller 1/4 af de ledige almene familie- og ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen efter § 59, stk. 1-3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
§ 19. --- 9. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2-5. --- » Stk. 2. For flygtninge kan den individuelle kontrakt indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 23. --- Stk. 2. Aktivering kan omfatte en eller flere af følgende typer aktiviteter:
1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker.
2) Ordninger om jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jobtræning med løntilskud og virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14, 22 og 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
3) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter. 10. I § 23, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »uddannelsesaktiviteter«: », herunder højskoleophold«.
4) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse.
5) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter udlændingens eget ønske, som kommunalbestyrelsen anser for at have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.
6) Voksen- eller efteruddannelse efter udlændingens eget ønske, som er omfattet af de regler, arbejdsministeren i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fastsætter for dagpengeberettigede lediges deltagelse i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.
11. I § 23, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) Særlige opkvalificerende forløb på op til tre måneder for udlændinge, som medbringer uddannelseskvalifikationer, med henblik på anvendelsen af disse kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.«
Stk. 3-9. ---
§ 34. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til 12. § 34, stk. 1, affattes således: » § 34. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til,
1) deltagelse i særlige forløb, 2) transport, 3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning og 4) helt særligt undervisningsmateriale. 1) deltagelse i særlige forløb, 2) transport, 3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, 4) helt særligt undervisningsmateriale og 5) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, af en varighed på ikke over 26 uger.«
Stk. 2. ---
§ 42. --- Stk. 2-3. --- Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter medlemstallet. Medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Endvidere udpeges medlemmer blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen. Stk. 5-6. --- 13. I § 42, stk. 4, 3. pkt., udgår »arbejdsmarkedets parter,«.
§ 44. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse hvert fjerde år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Stk. 2-6. --- 14. I § 44, stk. 1 , udgår »efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse«.
§ 45. --- 1) Stk. 2-6. --- Stk. 7. Tilskuddet efter stk. 5, nr. 2, ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan for denne persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5, nr. 1, eller stk. 8 eller 9. 15. I § 45, stk. 7, ændres »stk. 5, nr. 1, eller stk. 8 eller 9« til: »stk. 5, nr. 1, stk. 11 eller 12«.
16. I § 45 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
» Stk. 8. Staten yder i stedet for tilskud efter stk. 5 et tilskud på 9.201 kr. for hver måned en kommune tilbyder aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 7. Der kan højest ydes tilskud i 3 måneder.
Stk. 9. For hver måned staten yder tilskud efter stk. 8, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori der ydes tilskud efter stk. 5.
Stk. 10. Staten yder ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinges deltagelse i højskoleophold som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3.«
Stk. 8-11. --- Stk. 8-12 bliver herefter stk. 11-15.
Stk. 12. Ministeren for Flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af de i stk. 4-10 fastsatte tilskud og vilkårene herfor. 17. I § 45, stk. 12, der bliver til stk. 15 ændres »stk. 4-10« til: »stk. 4-13«.
§ 48. 2) De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-10, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og med 2002 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. 18. I § 48 ændres »§ 45, stk. 4-10« til: »§ 45, stk. 4-13«.
19. Efter § 51 indsættes:
» § 51 a. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige herfor.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens behandling af en sag afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger, som er tilgået denne som følge af bemyndigelsen.
Stk. 3. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver indhente de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne havde behandlet sagen.«
§ 52. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld til det offentlige. 20. I § 52 ændres »§ 11, stk. 6« til: »§ 11, stk. 7«.
§ 53. Udlændingestyrelsens bestemmelse om landstallet, jf. § 6, om amts- og kommunekvoter, jf. §§ 7 og 8, om visitering, jf. §§ 10 og 11, og om anvisning af boliger, jf. § 15, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 21. I § 53, stk. 1, indsættes efter »Udlændingestyrelsens bestemmelse om«: »hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. § 2, stk. 4, om«.
Stk. 2-4. --- 22. I § 53 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan ikke påklages til den delegerende kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan indbringes for det sociale nævn, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelser, jf. stk. 2.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.
23. I § 56 indsættes som 2. pkt. :
§ 56. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af § 54. »Dette gælder dog ikke udlændinge, hvor den person hvortil den pågældende har en familiemæssig tilknytning, har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål.«
§ 2
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000: I lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, foretages følgende ændringer:
§ 3 . --- 1. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt. :
Stk. 2. Undervisningstilbud i medfør af § 2, stk. 1, gennemføres på sprogcentre, jf. kapitel 3, som kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner. »Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om sprogcentre.«
2. I § 3 indsættes som stk. 3-7 :
» Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2.
Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i et uddannelsesforløb, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2.
Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at udlændinge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, kan modtage undervisning i dansk som andetsprog, jf. § 2, stk. 1, på den kommunale ungdomsskole.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 11, §§ 13-16, § 20, stk. 2 og 6, § 22, stk. 1, § 24, stk. 3, § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for de udbydere, der er nævnt i § 3, stk. 3-5.
Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udbudet og udbyderne i henhold til stk. 3-5.«
§ 4. --- Stk. 2-4. --- 3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: » Stk. 2. Undervisningen gennemføres fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med den øvrige integrations- og aktiveringsindsats.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 5. --- Stk. 2. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, skal undervisningstilbud kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding, og gennemføres i overensstemmelse med den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram. Stk. 3. --- 4. I § 5, stk. 2, ændres »den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram« til: »den individuelle kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 19«.
Stk. 4. Efter forhandling med arbejdsministeren fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om fravær og underretning af Arbejdsformidlingen herom for de personer, som deltager i undervisningen efter § 27, stk. 1 og 2. 5. I § 5, stk. 4, og § 7, stk. 3, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 7. --- Stk. 2 . --- Stk. 3. Undervisningen i dansk som andetsprog for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27, stk. 1 og 2, afsluttes med en sprogtest. Stk. 4-6. ---
§ 6. --- Stk. 2. Indplacering på sprogniveau og hold foretages af sprogcentret på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger. Stk. 3-7. --- 6. I § 6, stk. 2, udgår »og hold«.
§ 7 . --- Stk. 2-3. --- Stk. 4 . Sprogcentret evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i undervisningsforløbet, herunder ved overgang mellem de forskellige undervisningsniveauer, jf. § 4, stk. 2. 7. I § 7, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
8. I § 7 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. De kursister, der har modtaget danskundervisning udbudt i henhold til § 3, stk. 3-5, kan tilmelde sig til undervisningens afsluttende prøver på et sprogcenter som selvstuderende, jf. stk. 2.«
Stk. 5-6. --- Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.
§ 10. Et sprogcenter skal have en størrelse, der muliggør holddannelser med ensartet dansksprogligt niveau og mål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom samt om sprogcentre. 9. § 10 ophæves.
Stk. 2. Et sprogcenter kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, henlægge dele af undervisningen til afdelinger, der geografisk er placeret uden for sprogcentret inden for eller uden for den kommune, hvor centret er beliggende.
Stk. 3. Et sprogcenter kan henlægge dele af undervisningen til andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner, hvis det fremgår af driftsoverenskomsten, jf. § 11.
§ 12. --- 10. I § 12 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fører tilsyn med danskundervisning, der gennemføres i henhold til § 3, stk. 3-5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet.«
§ 17. Undervisningen på sprogcentrene skal foregå i egnede lokaler i et voksenpædagogisk skolemiljø med fornødent udstyr. 11 . I § 17, 1. pkt., udgår »i et voksenpædagogisk skolemiljø«.
§ 20. Kommunen afholder udgifterne til undervisning af kursister, der bor i kommunen, jf. dog § 27, stk. 3, og lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne. 12. I § 20, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
Stk. 2 .- - -
Stk. 3. Har en centerkommune afholdt udgifter, jf. stk. 1, for kursister bosiddende uden for kommunen, kan den kræve refusion hos bopælskommunen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen for undervisningen, herunder efter forhandling med indenrigsministeren takster for undervisningen. 13. I § 20, stk. 3, 2. pkt., udgår »efter forhandling med indenrigsministeren«.
Stk. 4-7. ---
14. Efter § 25 indsættes:
» § 25 a . Sprogcentre og andre udbydere af danskundervisning, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister.«
§ 27. --- Stk. 2-3. --- 15. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: » Stk. 3. Andre udbydere af danskundervisning end sprogcentre, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med Arbejdsformidlingen tilbyde undervisning som nævnt i stk. 1 og 2.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 3
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i repatrieringsloven, lov nr. 353 af 2. juni 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 424 af 31. maj 2000 og § 4 i lov nr. 365 af 6. juni 2002: I repatrieringsloven, lov nr. 353 af 2. juni 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 424 af 31. maj 2000 og § 4 i lov nr. 365 af 6. juni 2002, ophæves § 13, stk. 1, 3. pkt.
§ 13. Staten refunderer 75 pct. af en kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter §§ 7 og 8. Staten refunderer en kommunes udgifter til reintegrationsbistand efter § 10. Refusionen ydes forskudsvis. Stk. 2. ---
§ 4
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne: I lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne, ophæves § 2 .
§ 2. Tilskuddet afregnes forskudsvist sammen med tilskud efter integrationsloven.
§ 5
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 274 af 8. maj 2002: I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 274 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:
§ 3. - - - Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbudet desuden skal omfatte: 1. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 4:
1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel. 2) Heltidsundervisning. 3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik.
»4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.«
Stk. 3-5. ---
2. Efter § 30 indsættes i kapitel 5:
» § 31. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.« 1) Ved gengivelsen af § 45 er medtaget de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002 med ikrafttræden den 1. januar 2003. § 45 er således af hensyn til nærværende lovforslags ikrafttrædelsestidspunkt affattet, som den vil være gældende fra og med den 1. januar 2003. 2) Ved gengivelsen af § 48 er medtaget de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002 med ikrafttræden den 1. januar 2003. § 48 er således af hensyn til nærværende lovforslags ikrafttrædelsestidspunkt affattet, som den vil være gældende fra og med den 1. januar 2003.
Bilag 2
Bilag 2 Sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af de oprindelige love og senere relevante ændringslove. Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven)
Oprindelig lov
Lov nr. 474 af 1. juli 1998 (Lovforslag nr. 60)
Skriftlig fremsættelse den 16. april 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 1720
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg A, s. 1650
1. behandling den 30. april 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 977
Betænkning afgivet den 23. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg B, s. 628
2. behandling den 25. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 2420
Tillægsbetænkning den 25. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg B, s. 763
3. behandling den 26. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 2586
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg C, s. 511
Ændringslov
Lov nr. 57 af 25. januar 2000 (Lovforslag nr. 148)
Skriftlig fremsættelse den 8. december 1999: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, s. 3957
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, s. 3927
1. behandling den 10. december 1999: Folketingstidende 1999/2000, s. 2343
Betænkning afgivet den 13. januar 2000: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg B, s. 330
Ændringsforslag uden for betænkning: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg B, s. 338
2. behandling den 18. januar 2000: Folketingstidende 1999/2000, s. 3230
3. behandling den 20. januar 2000: Folketingstidende 1999/2000, s. 3340
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg C, s. 334
Ændringslov
Lov nr. 1269 af 20. december 2000 (Lovforslag nr. 90)
Skriftlig fremsættelse den 10. november 2000: Folketingstidende 2000/2001, Tillæg A, s. 2259
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2000/2001, Tillæg A, s. 2244
1. behandling den 17. november 2000: Folketingstidende 2000/2001, s. 1395
Betænkning afgivet den 7. december 2000: Folketingstidende 2000/2001, Tillæg B, s. 493
2. behandling den 12. december 2000: Folketingstidende 2000/2001, s. 2476
3. behandling den 15. december 2000: Folketingstidende 2000/2001, s. 2803
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2000/2001, Tillæg C, s. 348
Ændringslov
Lov nr. 361 af 6. juni 2002 (Lovforslag nr. 126)
Skriftlig fremsættelse den 1. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 4124
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 4092
1. behandling den 21. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 3951
Betænkning afgivet den 17. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B, (ej optrykt)
2. behandling den 23. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7088
Tillægsbetænkning afgivet den 29. maj 2002: Folketingstidende 2001/202, Tillæg B, (ej optrykt)
Ændringsforslag uden for tillægsbetænkning: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B, (ej optrykt)
3. behandling den 31. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7850
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg C, s. 668
Ændringslov
Lov nr. 363 af 6. juni 2002 (Lovforslag nr. 85)
Skriftlig fremsættelse den 7. februar 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 2562
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 2558
1. behandling den 26. februar 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 2554
Betænkning afgivet den 14. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B, (ej optrykt)
2. behandling den 17. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 6684
3. behandling den 30. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7574
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg C, s. 612
Ændringslov
Lov nr. 364 af 6. juni 2002 (Lovforslag nr. 150)
Skriftlig fremsættelse den 28. februar 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 3782
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 3775
1. behandling den 21. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 3931
Betænkning afgivet den 14. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B, (ej optrykt)
2. behandling den 17. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 6685
3. behandling den 30. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7574
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg C, s. 613
Ændringslov
Lov nr. 438 af 10. juni 2002 (Lovforslag nr. 161)
Skriftlig fremsættelse den 13. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 4262
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 4223
1. behandling den 21. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 3970
Betænkning afgivet den 17. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B, (ej optrykt)
2. behandling den 28. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7427
3. behandling den 4. juni 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7917
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg C, s. 706
Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre
Oprindelig lov
Lov nr. 487 af 1. juli 1998 (Lovforslag nr. 66)
Skriftlig fremsættelse den 16. april 1998: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg A, s.1774
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg A, s. 1796
1. behandling den 30. april 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 1019
Betænkning afgivet den 23. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg B, s. 654
2. behandling den 25. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 2446
ÆF til 3. behandling den 25. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg B, s. 868
3. behandling den 26. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 2591
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg C, s. 531
Repatrieringslov
Oprindelig lov
Lov nr. 353 af 2. juni 1999 (Lovforslag nr. 190)
Skriftlig fremsættelse den 25. februar 1999: Folketingstidende 1998/1999, Tillæg A, s. 4511
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 1998/1999, Tillæg A, s. 4491
1. behandling den 19. marts 1999: Folketingstidende 1998/1999, s. 4704
Betænkning afgivet den 11. maj 1999: Folketingstidende 1998/1999, Tillæg B, s. 968
2. behandling den 20. maj 1999: Folketingstidende 1998/1999, s. 6827
3. behandling den 25. maj 1999: Folketingstidende 1999/1999, s. 7028
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 1998/1999, Tillæg C, s. 642
Lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne
Oprindelig lov
Lov nr. 423 af 31. maj 2000 (Lovforslag nr. 207)
Skriftlig fremsættelse den 29. februar 2000: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, s. 5807
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, s. 5801
1. behandling den 16. marts 2000: Folketingstidende 1999/2000, s. 5205
Betænkning afgivet den 4. maj 2000: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg B, s. 733
2. behandling den 16. maj 2000: Folketingstidende 1999/2000, s. 8003
3. behandling den 18. maj 2000: Folketingstidende 1999/2000, s. 8200
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg C, s. 740
Lov om ungdomsskoler
Oprindelig lov
Lov nr. 411 af 13. juni 1990 (Lovforslag nr. 116)
Skriftlig fremsættelse den 11. januar 1990: Folketingstidende 1989/1990, s. 4304
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 1989/1990, Tillæg A, s. 2997
1. behandling den 25. januar 1990: Folketingstidende 1989/1990, s. 5283
Betænkning afgivet den 17. maj 1990: Folketingstidende 1989/1990, Tillæg B, s. 1453
2. behandling den 22. maj 1990: Folketingstidende 1989/1990, s. 10124
Tillægsbetænkning afgivet den 29. maj 1990: Folketingstidende 1989/1990, Tillæg B, s. 1983
3. behandling den 31. maj 1990: Folketingstidende 1989/1990, s. 10931
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1989/1990, Tillæg C, s. 919