Forslag til Lov om ophævelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (jugoslaverloven) samt ændring af udlændingeloven og forskellige skattelove\n(Ophævelse af jugoslaverloven)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00022@2002-10-02/da
Indhold
Lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (jugoslaverloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995, ophæves.
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 9 e, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
2. I § 27, stk. 2, udgår », jf. dog stk. 3«.
3. § 27, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
4. I § 27, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
5. I § 33, stk. 12, ændres »§ 9 e, stk. 2,« til: »§ 9 e«.
6. I § 46, stk. 2, udgår »§ 9 e, stk. 1,«.
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 A, stk. 5, udgår », samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.
2. I § 7, stk. 2, udgår »samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.
3. I § 8, stk. 3, udgår »samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 5, 3. pkt., udgår », samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som senest ændret ved lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 9 F, stk. 3, udgår », samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1. Lovforslagets baggrund og indhold
Den 24. november 1992 vedtog Folketinget lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (jugoslaverloven). Loven trådte i kraft den 1. december 1992 som lov nr. 933 af 28. november 1992.
Baggrunden for loven var borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, som havde forårsaget, at hundredtusinder af mennesker var blevet drevet på flugt.
Med jugoslaverloven blev der skabt retligt grundlag for, at Danmark kunne modtage visse særlig nødstedte personer fra det tidligere Jugoslavien på midlertidig basis, samt at personer fra det tidligere Jugoslavien, der inden lovens ikrafttræden den 1. december 1992 var indrejst i Danmark og i forbindelse hermed eller senere havde ansøgt om asyl, kunne meddeles midlertidig opholdstilladelse, såfremt de pågældende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, de pågældende ellers kunne vende tilbage til, måtte antages at have behov for midlertidig beskyttelse.
Ved lov nr. 459 af 30. juni 1993 blev ordningen for midlertidig opholdstilladelse til spontane asylansøgere udvidet til også at omfatte personer, der var indrejst som spontane asylansøgere den 1. december 1992 eller senere.
Samtidig blev der indført adgang til at meddele midlertidig opholdstilladelse til personer, der befandt sig i det tidligere Jugoslavien eller nærområdet hertil, såfremt det på baggrund af oplysninger tilvejebragt i samarbejde med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) måtte antages, at de pågældende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder umiddelbart havde et behov for beskyttelse. Ved lov nr. 327 af 30. april 1996 blev ordningen ændret til en kvoteordning.
Ved lov nr. 34 af 18. januar 1995 indførtes udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, hvorefter der kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter jugoslaverloven, som uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asyl), nævnte tilfælde må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. Bestemmelsen er ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 afløst af udlændingelovens § 9 e, stk. 1.
I praksis har jugoslaverloven og udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1), fundet anvendelse for personer fra Bosnien-Hercegovina.
Det må i dag lægges til grund, at der ikke længere foregår krigshandlinger eller lignende uroligheder i Bosnien-Hercegovina, som i sig selv kan begrunde, at personer fra Bosnien-Hercegovina med hensyn til behovet for beskyttelse skal indtage en retlig særstilling i forhold til personer fra andre lande, som Danmark modtager asylansøgere fra.
Det foreslås på den baggrund, at jugoslaverloven og udlændingelovens § 9 e, stk. 1, ophæves, således at den retlige særstilling for personer fra Bosnien-Hercegovina for så vidt angår adgangen til beskyttelse her i landet bringes til ophør.
2. Status på administrationen af jugoslaverlovens opholdsbestemmelser og udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1)
2.1. Invitationsordningen (jugoslaverlovens § 1)
Efter jugoslaverlovens § 1 kan regeringen efter aftale med UNHCR eller lignende international organisation invitere et antal særlig nødstedte personer fra det tidligere Jugoslavien til at tage ophold her i landet med henblik på lægelig behandling eller anden hjælp, som ikke kan ydes i det område, hvori vedkommende befinder sig. Udvælgelsen af de personer, der inviteres til Danmark, skal ske i samarbejde med UNHCR eller lignende international organisation.
Ved invitationsordningens etablering i 1993 ankom personer med behov for psykisk rehabilitering efter ophold i fangelejre samt civile personer med krigsskader. Siden 1994 ankom navnlig personer, der som følge af krigstilstanden ikke kunne behandles lokalt. Det drejede sig navnlig om børn med leukæmi og hjertesygdomme og om voksne med kræftsygdomme.
I perioden fra jugoslaverlovens ikrafttræden den 1. december 1992 til udgangen af 1995 blev der inviteret og meddelt opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 1 til i alt 615 personer. I perioden fra 1. januar 1996 til oktober 1998 blev der meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen til i alt 13 personer. Udlændingestyrelsen har oplyst, at bestemmelsen ikke har været anvendt siden oktober 1998.
2.2. Spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien (jugoslaverlovens § 15)
Efter jugoslaverlovens § 15, stk. 1, kan der meddeles opholdstilladelse til en person fra det tidligere Jugoslavien, som er indrejst i Danmark og i forbindelse hermed eller senere har indgivet ansøgning om asyl, hvis den pågældende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, den pågældende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
Oprindelig omfattede bestemmelsen alene personer, der var indrejst i Danmark inden den 1. december 1992, men ved lov nr. 459 af 30. juni 1993 blev ordningen udvidet til også at omfatte personer, der var indrejst som spontane asylansøgere den 1. december 1992 eller senere, da der på daværende tidspunkt ikke var nogen bedre udsigt til løsning af konfliktsituationen i det tidligere Jugoslavien, end der var ved jugoslaverlovens vedtagelse.
Efter jugoslaverlovens § 15, stk. 2, kan udlændingemyndighederne i forbindelse med en tilladelse efter jugoslaverlovens § 15, stk. 1, bestemme, at asylansøgningen ikke færdigbehandles, så længe den pågældende har opholdstilladelse efter jugoslaverloven. Udskydelsen af sagsbehandlingen af en asylansøgning kan dog ikke udstrækkes ud over 2 år fra det tidspunkt, hvor beslutningen herom er taget.
I årene umiddelbart efter jugoslaverlovens vedtagelse meddelte Udlændingestyrelsen typisk asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15, stk. 1, på tidspunktet for de pågældendes indgivelse af ansøgning om asyl, idet der samtidig blev truffet afgørelse efter jugoslaverlovens § 15, stk. 2, om udsættelse af asylsagsbehandlingen.
Ved lov nr. 34 af 18. januar 1995 indførtes udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, hvorefter der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter jugoslaverloven, som uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asyl), nævnte tilfælde på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, den pågældende ellers kunne vende tilbage til, måtte antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse her i landet. Ved lov nr. 427 af 31. maj 2000 ændredes formuleringen af bestemmelsen, således at der kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter jugoslaverloven, som må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. Bestemmelsen er ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 afløst af udlændingelovens § 9 e, stk. 1.
Omtrent samtidig med indførelsen af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, påbegyndte Udlændingestyrelsen behandlingen af de tidligere indgivne asylansøgninger, for hvilke sagsbehandlingen havde været suspenderet i medfør af jugoslaverlovens § 15, stk. 2.
Fra ultimo august 1996 meddelte Udlændingestyrelsen ikke længere opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 i forbindelse med asylansøgningens indgivelse. I stedet fulgte Udlændingestyrelsen en praksis, hvorefter proceduren for meddelelse af opholdstilladelse efter jugoslaverloven afhang af, om den pågældende asylsag afgjordes i normal- eller i åbenbart grundløs-procedure, jf. nærmere nedenfor.
Afgørelse i asylsager træffes i 1. instans af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1. Afslår Udlændingestyrelsen at give opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7 (asyl) til en udlænding, der opholder sig her i landet, anses afgørelsen for påklaget til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2. I sager, hvor asylansøgningen må anses for åbenbart grundløs, kan Udlændingestyrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at afgørelsen ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 b.
I sager, som blev afgjort i normalprocedure, meddelte Udlændingestyrelsen opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 i forbindelse med Udlændingestyrelsens afslag på asyl i 1. instans. Blev asylafslaget stadfæstet i Flygtningenævnet, tog Udlændingestyrelsen derefter stilling til, hvorvidt der skulle meddeles den pågældende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5. Afgørelsen herom blev truffet på grundlag af en konkret, individuel vurdering.
I sager, som blev afgjort i åbenbart grundløs-procedure, traf Udlændingestyrelsen efter at have meddelt den pågældende afslag på asyl ud fra en konkret, individuel vurdering afgørelse om, hvorvidt der skulle meddeles den pågældende opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15. Opfyldte den pågældende betingelserne herfor, meddelte Udlændingestyrelsen den pågældende opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 og samtidig hermed opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, hvorved opholdstilladelsen efter jugoslaverloven bortfaldt, jf. jugoslaverlovens § 8, stk. 5.
I april 2001 ændrede Udlændingestyrelsen denne praksis, således at der herefter først er taget stilling til spørgsmålet om opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15, når den pågældende er meddelt endeligt afslag på asyl. Det gælder både, når asylsagen er afgjort i normalprocedure, og når asylsagen er afgjort i åbenbart grundløs-procedure. Har den pågældende opfyldt betingelserne herfor, er den pågældende meddelt opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 og samtidig hermed opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1), hvorved opholdstilladelsen efter jugoslaverloven er bortfaldet, jf. jugoslaverlovens § 8, stk. 5. Baggrunden for, at den pågældende er meddelt opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15, er, at opholdstilladelse efter jugoslaverloven er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1).
Den gældende procedure for meddelelse af opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 og udlændingelovens § 9 e, stk. 1 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 5), indebærer således, at meddelelse af opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 alene danner grundlag for den samtidige meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e, stk. 1 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 5), og ikke tjener som selvstændigt opholdsgrundlag for de pågældende personer, idet en opholdstilladelse efter jugoslaverloven bortfalder, når den pågældende meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, jf. jugoslaverlovens § 8, stk. 5.
Den gældende procedure betyder hermed, at der på nuværende tidspunkt ikke er personer, hvis opholdsgrundlag her i landet består i en opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15, idet denne er bortfaldet ved den samtidige meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e, stk. 1 (eller § 9, stk. 2, nr. 5).
Det fremgår af forarbejderne til jugoslaverloven og den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1), at der i forbindelse med beskyttelsesvurderingen skal lægges vægt på UNHCR’s tilkendegivelser.
Udlændingestyrelsen har således løbende fulgt UNHCR’s anbefalinger om, hvilke grupper af personer fra Bosnien-Hercegovina der har haft behov for international beskyttelse, ved afgørelserne om meddelelse af opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 og udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1).
UNHCR har senest i positionspapirer fra august 2000 (»Update of UNHCR’s Position on Categories of Persons from Bosnia and Herzegovina in Need of International Protection«) og september 2001 (»UNHCR’s Position on Categories of Persons from Bosnia and Herzegovina in Continued Need of International Protection«) tilkendegivet, hvilke kategorier af personer fra Bosnien-Hercegovina der uanset den generelt forbedrede situation i området efter UNHCR’s opfattelse fortsat har behov for international beskyttelse.
Det er som følge af den generelt forbedrede situation i Bosnien-Hercegovina UNHCR’s opfattelse, at tilhørsforhold til en befolkningsgruppe, der i de pågældendes område af hjemlandet udgør et mindretal af indbyggerne, ikke længere i sig selv kan begrunde behov for international beskyttelse. Ved vurderingen af beskyttelsesbehovet udtaler UNHCR i positionspapiret fra august 2000, at det bl.a. skal tillægges betydning, om de pågældende kan vende hjem i sikkerhed og med værdighed. Der lægges i den forbindelse vægt på, at ændringerne i de politiske, sikkerhedsmæssige, legale, administrative og sociale systemer skal være tilstrækkelig substantielle til at garantere de pågældendes sikre, værdige og varige tilbagevenden. Såfremt sådanne ændringer ikke har fundet sted, bør tilbagevenden til et bestemt område, hvor de pågældendes befolkningsgruppe udgør et mindretal af indbyggerne (såkaldt minoritetsområde), efter UNHCR’s anbefalinger alene finde sted på frivilligt grundlag. Generelt er UNHCR af den opfattelse, at forholdene i Bosnien-Hercegovina ikke er forbedret i en sådan grad, at tvungen tilbagevenden til såkaldte minoritetsområder kan anbefales.
UNHCR anfører endvidere, at personer med humanitært begrundet behov herfor (f.eks. krigsfanger og ekstremt sårbare personer, herunder gamle, handicappede og stærkt traumatiserede personer), personer af blandet afstamning eller i blandede ægteskaber, potentielt statsløse personer, visse medlemmer af »Demokratska Narodna Zajednica«, desertører, militærunddragere, sigøjnere samt visse journalister og intellektuelle fortsat har behov for beskyttelse.
På baggrund af UNHCR’s positionspapir fra august 2000 ændrede Udlændingestyrelsen efter forelæggelse for Indenrigsministeriet (nu Integrationsministeriet) i april 2001 praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 og udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk.1).
Forud for praksisændringen meddelte Udlændingestyrelsen opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser til bl.a. bosniske asylansøgere, der var meddelt afslag på asyl under henvisning til, at de pågældende ville kunne opnå beskyttelse i et andet område af Bosnien-Hercegovina end deres oprindelige hjemområde.
Praksisændringen indebar, at der som udgangspunkt ikke længere meddeles opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 og udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1), i tilfælde, hvor personer, der er meddelt afslag på asyl under henvisning til, at de pågældende ville kunne opnå beskyttelse i et andet område af Bosnien-Hercegovina end deres oprindelige hjemområde, forud for indrejsen i Danmark har boet eller opholdt sig i længere tid i et område af Bosnien-Hercegovina, som ikke er deres oprindelige hjemområde, men hvor de pågældendes egen befolkningsgruppe udgør flertallet af indbyggerne (såkaldt majoritetsområde). Ved fastlæggelsen af, om opholdet har været af længerevarende karakter, kan der endvidere lægges vægt på varigheden af den pågældendes ophold i andre, sikre lande.
Udlændingestyrelsen har på baggrund af UNHCR’s seneste tilkendegivelser efter en konkret og individuel vurdering typisk meddelt opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 og udlændingelovens § 9 e, stk. 1 (eller § 9, stk. 2, nr. 5) i følgende tilfælde, hvor personer fra Bosnien-Hercegovina er meddelt endeligt afslag på asyl:
Personen har ikke tilknytning til det område, hvori den pågældendes egen befolkningsgruppe udgør befolkningsflertallet, og den pågældende er i asylafgørelsen blevet henvist til at tage ophold dér.
Personen er blevet udsat for særlig traumatiserende overgreb og er fortsat i behandling herfor.
Personen har ud fra en humanitær synsvinkel fortsat behov for midlertidig beskyttelse, idet en reintegration i det bosniske samfund ses som særdeles vanskelig. Der kan f.eks. være tale om ældre personer og enlige kvinder med børn uden familie eller andet socialt netværk i hjemlandet.
Personens psykiske tilstand har igennem en længere periode været svækket i en sådan grad, at den pågældende aktuelt og konkret er selvmordstruet, og selvmordstruslen er ikke alene relateret til den forestående udsendelse af Danmark.
Personen lider af en alvorlig og behandlingskrævende sygdom.
I perioden fra jugoslaverlovens ikrafttræden den 1. december 1992 til 1. kvartal 1997 blev der meddelt opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 til i alt 13.549 personer, heraf 12.329 personer i 1993.
Ifølge Udlændingestyrelsens oplysninger er opdateringen af meddelte opholdstilladelser efter jugoslaverlovens § 15 efter 1. kvartal 1997 ikke fuldt ud retvisende. Et stort antal af de personer, som er meddelt opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15, er senere meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1), jf. afsnit 2.6. Antallet af meddelte tilladelser efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1), angiver således tilnærmelsesvis et mindstemål for antallet af meddelte tilladelser efter jugoslaverlovens § 15 for så vidt angår perioden fra 1. kvartal 1997 til april 2001, hvor praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 og udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1), blev ændret, jf. nærmere herom ovenfor. Efter praksisændringen i april 2001 har der været fuldstændig overensstemmelse mellem antallet af meddelte opholdstilladelser efter jugoslaverlovens § 15 og antallet af meddelte opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1).
2.3. Modtagelse af personer fra nærområdet (jugoslaverlovens § 15 a)
2.3.1. Åben modtagelsesordning (juli 1993 1. maj 1996)
Den oprindelige bestemmelse i jugoslaverlovens § 15 a blev indsat ved lov nr. 459 af 30. juni 1993. Efter denne bestemmelse kunne personer, der befandt sig i det tidligere Jugoslavien eller nærområdet hertil, meddeles midlertidig opholdstilladelse, såfremt det måtte antages, at de pågældende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder umiddelbart havde behov for beskyttelse.
Vurderingen af, hvorvidt der var behov for beskyttelse, skulle efter bestemmelsen ske på baggrund af oplysninger tilvejebragt i samarbejde med UNHCR.
Baggrunden for indsættelsen af bestemmelsen var et ønske om at målrette indsatsen over for de personer i det tidligere Jugoslavien, som måtte anses for at have det mest akutte eller største behov for hjælp i form af beskyttelse efter at være flygtet fra krigsområder i Bosnien-Hercegovina.
Bestemmelsen blev administreret som en åben modtagelsesordning, således at personer, der havde behov for beskyttelse, blev meddelt opholdstilladelse. Opholdstilladelse blev meddelt dels på grundlag af ansøgninger fra enkeltpersoner, dels på grundlag af forelæggelser fra UNHCR. Samtidig med indsættelsen af bestemmelsen i jugoslaverloven oprettedes et lokalkontor i Zagreb (Kroatien) til modtagelse og behandling af de indgivne og fra UNHCR forelagte ansøgninger, idet ansøgning om midlertidig opholdstilladelse efter den dagældende bestemmelse i jugoslaverlovens § 15 a, stk. 2, skulle indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller det land, hvor ansøgeren havde ophold.
I perioden fra juli 1993 til 1. juli 1996 blev der meddelt opholdstilladelse efter den dagældende bestemmelse i jugoslaverlovens § 15 a til i alt 6.590 personer.
2.3.2. Kvoteordning (fra 1. maj 1996)
Ved lov nr. 327 af 30. april 1996 ændredes jugoslaverlovens § 15 a til en kvoteordning, således at der inden for nærmere fastsatte rammer kan meddeles opholdstilladelse til en person fra det tidligere Jugoslavien, der befinder sig i det tidligere Jugoslavien eller i nærområdet hertil, såfremt det på baggrund af oplysninger tilvejebragt i samarbejde med UNHCR må antages, at vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder umiddelbart har behov for beskyttelse.
Baggrunden for ændringen af bestemmelsen var bl.a. indgåelsen i efteråret 1995 af fredsaftalen i Dayton mellem Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Den Føderative Republik Jugoslavien. Hertil kom, at der i EU-regi havde været en række drøftelser om etablering af en byrdefordeling for flygtninge og indvandrere. Endelig blev der i andre lande opereret med kvoter for, hvor mange personer der som led i en aftale med UNHCR kunne modtages fra det tidligere Jugoslavien.
Kvoteordningen trådte i kraft den 1. maj 1996. Der blev i forbindelse hermed på baggrund af bl.a. oplysninger fra UNHCR fastsat en kvote på 400 personer.
Ved indførelsen af kvoteordningen ophævedes den tidligere bestemmelse i jugoslaverlovens § 15 a, stk. 2, hvorefter ansøgning om opholdstilladelse skulle indgives via en dansk repræsentation i udlandet. I forbindelse hermed blev lokalkontoret i Zagreb (Kroatien) lukket. Kvoteordningen blev herefter administreret som en ren forelæggelsesordning, hvorefter alle sager om opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 a blev forelagt for Udlændingestyrelsen gennem UNHCR.
I perioden fra 1. maj 1996 til maj 1997 blev der meddelt opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 a som led i kvoteordningen til i alt 10 personer. Udlændingestyrelsen har oplyst, at bestemmelsen ikke har været anvendt siden.
2.4. Familiesammenføring (jugoslaverlovens § 4)
Efter jugoslaverlovens § 4, stk. 1, har personer med opholdstilladelse efter jugoslaverloven ikke krav på at få familiemedlemmer her til landet. I særlige tilfælde af humanitær karakter kan nære familiemedlemmer til personer med opholdstilladelse efter §§ 1, 15 eller 15 a, efter ansøgning meddeles midlertidig opholdstilladelse, jf. jugoslaverlovens § 4, stk. 2. Udtrykket »nære familiemedlemmer« omfatter ægtefæller og mindreårige børn.
I perioden fra 1993 til november 1998 blev der meddelt opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 4 til i alt 492 personer. Udlændingestyrelsen har oplyst, at bestemmelsen ikke har været anvendt siden november 1998.
2.5. Aftaler med andre stater om udveksling af personer fra det tidligere Jugoslavien (jugoslaverlovens § 4 a)
Jugoslaverlovens § 4 a blev indført ved lov nr. 425 af 1. juni 1994. Efter bestemmelsen kan indenrigsministeren (nu integrationsministeren) indgå aftale med andre stater om udveksling af personer fra det tidligere Jugoslavien. Udlændingestyrelsen kan give midlertidig opholdstilladelse til personer, der ankommer til Danmark i forbindelse med indgåelsen af en sådan aftale.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der ikke er sket særskilt registrering i udlændingeregistret af opholdstilladelser efter jugoslaverlovens § 4 a. Udlændingestyrelsen mener dog at kunne erindre, at bestemmelsen har været anvendt i et mindre antal sager i midten af 1990’erne.
2.6. Administrationen af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1)
Ved lov nr. 34 af 18. januar 1995 indførtes udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, hvorefter der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter jugoslaverloven, som uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asyl), nævnte tilfælde på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, den pågældende ellers kunne vende tilbage til, måtte antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse her i landet.
Ved lov nr. 427 af 31. maj 2000 ændredes formuleringen af bestemmelsen, således at der kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter jugoslaverloven, som må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
Bestemmelsen er ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 afløst af udlændingelovens § 9 e, stk. 1.
Der kan kun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e, stk. 1 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 5), hvis den pågældende uden for de i udlændingelovens § 7 nævnte tilfælde har et behov for beskyttelse, dvs. hvis der er meddelt den pågældende endeligt afslag på asyl.
For så vidt angår meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1), til personer med opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 henvises til afsnit 2.2.
I tilfælde, hvor en person har haft opholdstilladelse efter en anden bestemmelse i jugoslaverloven, f.eks. i medfør af invitationsordningen i § 1, er det en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1), at den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og er meddelt endeligt afslag herpå.
I perioden fra 1995 til 31. december 2001 blev der meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, til i alt 1.592 personer fra Bosnien-Hercegovina, heraf 858 personer i 1997. I perioden fra 1. januar 2002 til 31. juli 2002 er der meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen til i alt 109 personer.
3. Behov for ophævelse af jugoslaverloven og udlændingelovens § 9 e, stk. 1
Jugoslaverloven blev vedtaget i slutningen af 1992 på et tidspunkt, hvor borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien havde drevet hundredtusinder af mennesker på flugt. Loven har dannet det retlige grundlag for, at Danmark i 1990’erne har kunnet tilbyde beskyttelse til et stort antal mennesker fra det tidligere Jugoslavien, først og fremmest fra Bosnien-Hercegovina. Der henvises nærmere til afsnit 2.
I dag anvendes loven udelukkende over for visse spontane asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina, der meddeles endeligt afslag på asyl, og som efter Udlændingestyrelsens praksis opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e, stk. 1 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 5). De pågældende personer meddeles således opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 som en forudsætning for den samtidige meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e, stk. 1 (eller § 9, stk. 2, nr. 5). Der henvises nærmere til afsnit 2.2.
Jugoslaverlovens øvrige opholdsordninger, herunder invitationsordningen og kvoteordningen, har derimod ikke været anvendt i flere år. Der henvises nærmere til afsnit 2.1 og 2.3-2.5.
Som anført i afsnit 2.2 fremgår det af forarbejderne til jugoslaverloven og den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1), at der i forbindelse med vurderingen af beskyttelsesbehovet for de pågældende personer skal lægges vægt på UNHCR’s tilkendegivelser. UNHCR’s seneste anbefalinger er indeholdt i positionspapirer fra august 2000 og september 2001. Det fremgår bl.a. heraf, at visse grupper af personer fra Bosnien-Hercegovina efter UNHCR’s opfattelse fortsat har behov for beskyttelse. Der henvises nærmere til afsnit 2.2.
Der foregår i dag ikke længere krigshandlinger eller lignende uroligheder i Bosnien-Hercegovina, som efter regeringens opfattelse kan begrunde, at asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina med hensyn til international beskyttelse skal indtage en retlig særstilling i forhold til personer fra andre lande, som Danmark modtager asylansøgere fra.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er oplyst fra myndighederne i Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland, at der i disse lande ikke (længere) eksisterer særlige retlige beskyttelsesordninger for personer, der indrejser fra Bosnien-Hercegovina.
Regeringen er endvidere generelt af den opfattelse, at Danmark alene skal yde beskyttelse til asylansøgere i tilfælde, hvor Danmark er internationalt forpligtet hertil.
Denne opfattelse ligger bl.a. bag ændringen af udlændingelovens asylregler ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.), som trådte i kraft den 1. juli 2002. Lovændringen indebærer bl.a., at der meddeles opholdstilladelse med konventionsstatus i tilfælde, hvor en asylansøger er omfattet af flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, og opholdstilladelse med beskyttelsesstatus i tilfælde, hvor en asylansøger ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Herved sikres det, at der meddeles asyl i de tilfælde, hvor det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser navnlig efter flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og torturkonventionen at udsende den pågældende af Danmark.
Herudover giver udlændingeloven mulighed for, at der efter ansøgning kan meddeles humanitær opholdstilladelse til en udlænding, der uden for asylområdet befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. udlændingelovens § 9 b. Endelig kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det er regeringens opfattelse, at udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, § 9 b og § 9 c, stk. 1, giver et tilstrækkeligt beskyttelsesgrundlag såvel i forhold til personer fra Bosnien-Hercegovina som i forhold til personer fra andre lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere. Regeringen finder det endvidere på baggrund af den nuværende situation i Bosnien-Hercegovina ikke rimeligt, at der fortsat eksisterer et særskilt, retligt beskyttelsesgrundlag for personer fra Bosnien-Hercegovina.
Det foreslås på den baggrund, at jugoslaverloven og udlændingelovens § 9 e, stk. 1, ophæves. Asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina vil herefter være undergivet de samme regler i udlændingeloven som andre asylansøgere.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget
Den foreslåede ophævelse af jugoslaverloven og udlændingelovens § 9 e, stk. 1, vil medføre, at behandlingen af sager vedrørende asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina bliver mindre ressourcekrævende, idet der i modsætning til tidligere ikke efter meddelelse af endeligt afslag på asyl skal tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende skal meddeles opholdstilladelse efter jugoslaverloven og udlændingelovens § 9 e, stk. 1 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 5). En ophævelse af jugoslaverloven og udlændingelovens § 9 e, stk. 1, vil således indebære, at asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina fremover behandles efter samme regler som andre asylansøgere.
Det skønnes, at en ophævelse af jugoslaverloven og udlændingelovens § 9 e, stk. 1, vil medføre en årlig besparelse i Udlændingestyrelsen på ca. 0,4 mio. kr. svarende til ca. 1 årsværk. Skønnet er baseret på den realiserede tilgang af sager vedrørende bosniske asylansøgere i 1. halvår af 2002 svarende til en årlig tilgang på ca. 300 sager.
Det må tilsvarende antages, at en ophævelse af jugoslaverloven vil medføre en reduktion af udgifterne til indkvartering af asylansøgere. Omfanget af denne besparelse, der afhænger af mulighederne for hurtig udsendelse til Bosnien-Hercegovina af personer, som meddeles endeligt afslag på asyl, kan dog ikke nærmere fastsættes på nuværende tidspunkt.
Mindreudgiften i 2003 optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003. Mindreudgiften i 2004 og fremefter indbudgetteres på forslag til finanslov for 2004.
5. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsadministrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Lovforslaget forventes endvidere ikke at medføre miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget er sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Amnesty International, Amtsrådsforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De Etniske Minoriteters Landsorganisation, Den Danske Dommerforening, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsamtsjuristforeningen samt UNHCR.
8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Mindreudgifter for Udlændingestyrelsen på ca. 0,4 mio. kr. i 2003 og 0,4 mio. kr. i 2004 og fremefter svarende til ca. 1 årsværk. Mindreudgiften i 2003 optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003. Mindreudgiften i 2004 og fremefter indbudgetteres på forslag til finanslov for 2004. Nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Se ovenfor. Nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej
Miljømæssige konsekvenser Nej Nej
Administrative konsekvenser for borgerne Nej Nej
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Det foreslås, at lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (jugoslaverloven) ophæves, således at den retlige særstilling for personer fra Bosnien-Hercegovina for så vidt angår adgangen til beskyttelse her i landet bringes til ophør.
Ophævelsen omfatter også administrativt fastsatte bestemmelser m.v., der er udstedt med hjemmel i jugoslaverloven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, navnlig afsnit 1-3.
Til nr. 1
Det foreslås, at udlændingelovens § 9 e, stk. 1, ophæves, således at den retlige særstilling for personer fra Bosnien-Hercegovina for så vidt angår adgangen til beskyttelse her i landet bringes til ophør.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, navnlig afsnit 1, 2.6 og 3.
Til nr. 2-6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1 og § 2, nr. 1.
Til § 3-5
Der er for så vidt angår henvisningerne til jugoslaverloven tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1.
For så vidt angår henvisningerne til lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) er der tale om konsekvensændringer som følge af lov nr. 427 af 31. maj 2000 om ophævelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) og lov om ændring af udlændingeloven.
Det foreslås i § 6, stk. 1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås endvidere i § 6, stk. 2 , at loven ikke finder anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at personer, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) inden lovens ikrafttræden, kan meddeles opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15, og at denne opholdstilladelse bortfalder, når der meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, jf. jugoslaverlovens § 8, stk. 5. Personer, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 inden lovens ikrafttræden, kan endvidere meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e, stk. 1, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen fortsat anvender den gældende procedure for meddelelse af opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 og udlændingelovens § 9 e, stk. 1 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 5), hvorefter meddelelse af opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 15 alene danner grundlag for samtidig meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e, stk. 1 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 5), og ikke tjener som selvstændigt opholdsgrundlag for de pågældende personer, idet opholdstilladelsen efter jugoslaverloven bortfalder, når den pågældende meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, jf. jugoslaverlovens § 8, stk. 5. Der henvises nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden på Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Bilag I
Datasammenskrivning af Lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (jugoslaverloven) 1) § 1. Regeringen kan efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation invitere et antal særlig nødstedte personer fra det tidligere Jugoslavien til at tage ophold her i landet med henblik på lægelig behandling eller anden hjælp, som ikke kan ydes i det område, hvor vedkommende befinder sig. Stk. 2. Udvælgelsen af de personer, der inviteres til Danmark, skal ske i samarbejde med UNHCR eller lignende international organisation. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte personer meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for en periode af 6 måneders varighed. Stk. 4. Regeringen kan beslutte at indgå aftaler med UNHCR eller lignende international organisation om tilsvarende ordninger for særlig nødstedte personer fra andre områder, der er ramt af krigshandlinger eller lignende uroligheder. § 2. Efter ansøgning kan en opholdstilladelse efter denne lov forlænges. Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal forlænges, skal der lægges vægt på, om de omstændigheder, der begrundede opholdstilladelsen, fortsat er til stede. Der skal endvidere lægges vægt på, om ansøgeren på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse her i landet. Stk. 2. Opholdstilladelsen forlænges i 6 måneder ad gangen. § 3. En person med opholdstilladelse efter denne lov må udføre opgaver i forbindelse med driften af det indkvarteringscenter, hvor vedkommende er indkvarteret, jf. § 7, stk. 2, samt medvirke ved gennemførelsen af den undervisning, der tilbydes i henhold til § 5. Stk. 2. En opholdstilladelse efter denne lov giver ikke ret til at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller til med eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Dog må en person med opholdstilladelse efter denne lov deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet lignende frivilligt arbejde.
Stk. 3. En person med opholdstilladelse efter denne lov må tage beskæftigelse i forbindelse med et særligt tilrettelagt trænings- og arbejdsprogram. En person med opholdstilladelse efter denne lov må endvidere tage beskæftigelse i forbindelse med et praktikophold, der indgår som led i den undervisning, der tilbydes i medfør af lovens § 5. En person med opholdstilladelse efter denne lov må endvidere tage lønnet beskæftigelse, såfremt den pågældende stilling har været udbudt gennem arbejdsformidlingen, relevante fagblade eller på lignende måde i 3 måneder uden at være blevet besat. Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde personer med opholdstilladelse efter denne lov kan tage beskæftigelse som nævnt i stk. 3. Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang personer, der tager lønnet beskæftigelse i henhold til stk. 3, skal have deres og deres husstands udgifter til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, samt i hvilket omfang de pågældende skal pålægges at betale for deres og deres husstands ophold og undervisning, som tilbydes i medfør af § 5, samt de i § 7 b nævnte udgifter. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for beregningen af de i 1. pkt. nævnte udgifter, herunder fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode. Et pålæg til en udlænding om at betale de i 1. pkt. nævnte udgifter tillægges udpantningsret. Stk. 6. Indenrigsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang personer, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af denne lov, er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. De herved forbundne udgifter afholdes af staten. Stk. 7. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om erstatning for skader, som den af stk. 3, 1. pkt., omhandlede personkreds forvolder på andre eller disses ejendele under det særligt tilrettelagte trænings- og arbejdsprogram. De herved forbundne udgifter afholdes af staten. § 4. En person med opholdstilladelse efter denne lov har ikke krav på at få familiemedlemmer her til landet. Stk. 2. Nære familiemedlemmer til de af §§ 1, 15 og 15 a omfattede personer med midlertidig opholdstilladelse kan dog efter ansøgning i særlige tilfælde af humanitær karakter meddeles midlertidig opholdstilladelse her i landet. Stk. 3. Ansøgning om midlertidig opholdstilladelse efter stk. 2 skal indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har ophold. Ansøgning kan dog i helt særlige tilfælde indgives her i landet til Udlændingestyrelsen.
§ 4 a. Indenrigsministeren kan indgå aftale med andre stater om udveksling af personer fra det tidligere Jugoslavien. Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan give midlertidig opholdstilladelse til personer fra det tidligere Jugoslavien, der ankommer til Danmark i forbindelse med en i medfør af stk. 1 indgået udvekslingsaftale. § 5. Børn i den undervisningspligtige alder, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, skal modtage særskilt tilrettelagt undervisning. Stk. 2. For andre personer, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, tilrettelægges tilbud om undervisning og kurser i fag af betydning for tilbagevenden til hjemlandet. Gennemførelsen af undervisningen vil være afhængig af, at personer med opholdstilladelse efter denne lov medvirker hertil som undervisere, instruktører og lignende. Stk. 3. Den af stk. 1 og 2 omfattede undervisning kan ske i samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner under Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse. Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte regler om, at børn i den undervisningspligtige alder, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, kan deltage i folkeskolens undervisning. Stk. 5. En person med opholdstilladelse efter denne lov kan deltage i almen folkeoplysende virksomhed, som udbydes af oplysningsforbund og andre folkeoplysende kredse, af foreninger samt af fritids- og ungdomsklubber m.v. Stk. 6. Udlændingestyrelsen tilrettelægger den undervisning, der tilbydes i medfør af stk. 1 og 2, og de uddannelser og aktiviteter, der tilbydes i medfør af stk. 3 og 5. Dette kan ske i samarbejde med Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller andre private organisationer eller selskaber, som er godkendt hertil af indenrigsministeren. Beredskabsstyrelsen eller andre statslige styrelser, som er godkendt hertil af indenrigsministeren, eller kommuner kan endvidere efter aftale med Udlændingestyrelsen tilrettelægge undervisning, uddannelser og aktiviteter. Stk. 7. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om den undervisning, som tilbydes i medfør af stk. 1 og 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes i medfør af stk. 3 og 5. Indenrigsministeren kan herunder fravige § 13, stk. 1. Stk. 8. De af stk. 1-7 omfattede personer har ikke krav på at modtage anden form for undervisning eller uddannelse. § 6. En person, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, har ret til sygehusbehandling af de sygdomme eller lidelser, der har dannet grundlag for meddelelse af opholdstilladelsen. Udgifterne hertil afholdes af Sundhedsministeriet. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af denne behandling.
Stk. 2. En person, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, har endvidere ret til sygehusbehandling og anden lægelig behandling m.v. af andre sygdomme og lidelser. Udgifterne hertil afholdes af Udlændingestyrelsen. § 7. En person, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, får udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver særskilte indkvarteringssteder for personer, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov. Dette kan ske i samarbejde med Dansk Røde Kors eller andre private organisationer eller selskaber, som er godkendt hertil af indenrigsministeren. Beredskabsstyrelsen eller andre statslige styrelser, som er godkendt hertil af indenrigsministeren, eller en kommune kan endvidere efter aftale med Udlændingestyrelsen tilvejebringe og drive sådanne indkvarteringssteder. Stk. 3. En person med midlertidig opholdstilladelse efter denne lov har pligt til at medvirke ved udførelsen af de nødvendige opgaver i forbindelse med driften af det i stk. 2 nævnte indkvarteringscenter. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om udførelsen af de i 1. pkt. og i § 3, stk. 1, nævnte opgaver og kan herunder fastsætte regler om nedsættelse af beboervalgte organer på de enkelte indkvarteringscentre samt om disse organers kompetence. Stk. 4. Udlændingestyrelsen eller den statslige styrelse, private organisation eller kommune, som Udlændingestyrelsen bemyndiger hertil, kan meddele en person med midlertidig opholdstilladelse efter denne lov pålæg om at udføre de i stk. 3 nævnte opgaver. Udlændingestyrelsen kan bestemme, i hvilket omfang tilsidesættelse af et pålæg meddelt efter 1. pkt. skal medføre flytning til et andet indkvarteringscenter. Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter regler for kommunernes deltagelse i finansieringen af tilvejebringelsen og driften af indkvarteringscentre for personer, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, herunder om statens dækning af udgifterne. Stk. 6. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en person, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, uanset om vedkommende har tilstrækkelige midler til sit underhold, skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. Stk. 7. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang Udlændingestyrelsens beføjelser efter stk. 2 og 6 kan overføres til andre myndigheder. § 7 a. Udlændingestyrelsen kan tillade, at en person med opholdstilladelse efter denne lov kan tage ophold uden for de i § 7 nævnte indkvarteringssteder hos en i Danmark fastboende person efter Udlændingestyrelsens nærmere godkendelse. Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan tillade, at en person med opholdstilladelse efter denne lov kan tage ophold i en bolig, der er godkendt af Udlændingestyrelsen.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang de i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser kan træffes af andre myndigheder. Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan tillade, at en person med opholdstilladelse efter denne lov som led i den undervisning, der tilbydes i henhold til § 5, kan tage ophold uden for de i § 7 nævnte indkvarteringssteder. Stk. 5. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte personer får udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen. Stk. 6. Udlændingestyrelsen kan give tilskud til udgifter til indkvartering af de i stk. 1, 2 og 4 nævnte personer. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 7. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1, 2 og 4 nævnte indkvartering. § 7 b. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om erstatning for skader, som personer med midlertidig opholdstilladelse efter denne lov forvolder på andre eller andres ejendele, og for skader, som påføres de pågældende personer eller disses ejendele. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om forsikring mod sådanne skader. De herved forbundne udgifter afholdes af staten, jf. dog § 3, stk. 5. § 8. En opholdstilladelse efter denne lov bortfalder, når personen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når personen har opholdt sig uden for landet i mere end tre på hinanden følgende måneder. Stk. 2. For personer, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, og som er udrejst af Danmark med henblik på at vende tilbage til det område, vedkommende stammer fra, bortfalder opholdstilladelsen først, når vedkommende har opholdt sig uden for landet i mere end tre på hinanden følgende måneder. Stk. 3. En person, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, kan kun udnytte den i stk. 2 nævnte ret en gang. Stk. 4. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet. Stk. 5. En opholdstilladelse efter denne lov bortfalder, når der meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven. § 9. En opholdstilladelse efter denne lov kan inddrages, hvis det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, var urigtigt eller ikke længere er til stede. Opholdstilladelsen kan endvidere inddrages, såfremt udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig, eller såfremt der foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10. Udlændingelovens § 19, stk. 6, og § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse efter denne lov.
§ 10. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan udvises, hvis den pågældende idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ellers ville have medført en straf af denne karakter. Udlændingen kan endvidere udvises efter udlændingelovens §§ 25 og 51. Udlændingelovens §§ 26, 32, 49, 50 og 50 a finder tilsvarende anvendelse. § 11. Beslutning om ikke at forlænge eller at inddrage en opholdstilladelse og beslutning om udvisning skal indeholde en frist for udrejse, der bortset fra påtrængende tilfælde ikke må være kortere end 1 måned, jf. dog stk. 3. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglen i stk. 2. Stk. 2. Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har personen ret til at forblive i landet, indtil klagen er afgjort. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 1. Stk. 3. Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis udlændingen ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra tidspunktet for dommens forkyndelse. Stk. 4. Med hensyn til udrejse finder udlændingelovens §§ 30 og 31 anvendelse. § 12. Over for en person med opholdstilladelse efter denne lov kan politiet foretage frihedsberøvelse eller mindre indgribende foranstaltninger i overensstemmelse med reglerne i udlændingelovens § 34, stk. 1, og § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2. Udlændingelovens §§ 37-37 f og § 58 finder herunder anvendelse. Stk. 2. En person med opholdstilladelse efter denne lov kan varetægtsfængsles under de i udlændingelovens § 35 nævnte betingelser. § 13. Afgørelser i henhold til denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af stk. 3, af Udlændingestyrelsen. Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra afgørelser i henhold til §§ 1, 4, 4 a, 7, stk. 4 og 6, 7 a, 14, 15 og 15 a påklages til indenrigsministeren. Stk. 3. Afgørelser i henhold til § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, træffes af vedkommende politimester, politidirektøren og af Rigspolitichefen, hvis afgørelser kan påklages til indenrigsministeren. Udlændingelovens § 48, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 14. I tilfælde af at en person med midlertidig opholdstilladelse efter denne lov ansøger om asyl her i landet i medfør af udlændingeloven, kan udlændingemyndighederne bestemme, at denne ansøgning ikke færdigbehandles, så længe den pågældende har opholdstilladelse i medfør af denne lov. Udskydelsen af sagsbehandlingen af en ansøgning i henhold til udlændingelovens § 7 kan dog ikke udstrækkes ud over 2 år fra det tidspunkt, hvor beslutningen herom er taget. § 15. En person fra det tidligere Jugoslavien, der er indrejst til Danmark og i forbindelse hermed eller senere har ansøgt om asyl i henhold til udlændingelovens § 7, kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. Stk. 2. Udlændingemyndighederne kan i forbindelse med en tilladelse efter stk. 1 bestemme, at asylansøgningen ikke færdigbehandles, så længe den pågældende har opholdstilladelse i medfør af denne lov. Udskydelsen af sagsbehandlingen af en ansøgning i henhold til udlændingelovens § 7 kan dog ikke udstrækkes ud over 2 år fra det tidspunkt, hvor beslutningen herom er taget. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af ansøgninger om asyl fra personer med midlertidig opholdstilladelse efter denne lov. Stk. 3. En person, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, kan få tilladelsen forlænget for 6 måneder ad gangen. Ved afgørelsen om forlængelse skal de hensyn, der er nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt., iagttages. § 15 a. En person fra det tidligere Jugoslavien, der befinder sig i det tidligere Jugoslavien eller i nærområdet hertil, kan inden for nærmere fastsatte rammer meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt det på baggrund af oplysninger tilvejebragt i samarbejde med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) må antages, at vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder umiddelbart har behov for beskyttelse. § 16. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til en person med opholdstilladelse efter denne lov, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument. Indenrigsministeren kan tillige fastsætte regler om inddragelse af sådan rejselegitimation.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at personer med midlertidig opholdstilladelse efter denne lov til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation under ophold her i landet. Indenrigsministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af de fastsatte regler. § 16 a. Til personer, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, og som ønsker at vende tilbage til det område, vedkommende stammer fra, kan der ydes økonomisk støtte. Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 omfatter 1) udgifter til billet til fly, tog, bus m.v. i forbindelse med tilbagerejsen, 2) nødvendige udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele, 3) højst 5.000 kr. pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller familiens erhverv i det område, vedkommende stammer fra, 4) 2.000 kr. pr. person over 18 år og 1.000 kr. pr. person under 18 år til dækning af andre udgifter i tilknytning til tilbagerejsen og den umiddelbare tilbagevenden og 5) andre udgifter, der er forbundet med rejsen. Stk. 3. Til de i stk. 1 nævnte personer kan der under særlige omstændigheder ydes økonomisk støtte mere end en gang. § 16 b. Til personer, der er vendt tilbage til det område, vedkommende stammer fra, og som efter reglerne i denne lov har opholdstilladelse her i landet, kan der ydes økonomisk støtte til deres tilbagerejse her til landet i det i § 16 a, stk. 2, nr. 1, 2 og 5, nævnte omfang. § 16 c. Til personer, der er meddelt midlertidig opholdstilladelse efter denne lov, kan der, hvis vedkommende ikke selv har midler hertil, ydes økonomisk støtte til rejse til et tredjeland, hvor vedkommende har opnået indrejse- og opholdstilladelse, hvis den pågældende frafalder en ansøgning om opholdstilladelse her i landet. Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 omfatter 1) udgifter til billet til fly, tog m.v., 2) nødvendige udgifter til transport af personlige ejendele, 3) højst 5.000 kr. pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller familiens erhverv i det pågældende tredjeland, og 4) andre udgifter, der er forbundet med rejsen. Stk. 3. En person kan kun modtage støtte efter stk. 1 en gang. Stk. 4. Beløbet i stk. 2, nr. 3, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. § 17. En person med opholdstilladelse efter denne lov skal ikke folkeregistreres. § 18. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 19. Indenrigsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 1994-95. § 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 1) Datasammenskrivningen består af en sammenskrivning af jugoslaverloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 290 af 24. april 1996, lov nr. 327 af 30. april 1996, § 5 i lov nr. 140 af 17. marts 1999 og § 3 i lov nr. 425 af 31. maj 2000.
Bilag 2
Bilag II Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
For gengivelse af de gældende bestemmelser i jugoslaverloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 290 af 24. april 1996, lov nr. 327 af 30. april 1996, § 5 i lov nr. 140 af 17. marts 1999 og § 3 i lov nr. 425 af 31. maj 2000, henvises til bilag I. Lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (jugoslaverloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995, ophæves.
§ 2
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002, foretages følgende ændringer:
§ 9 e. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., der uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. 1. § 9 e, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
Stk. 2. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
§ 27. --- Stk. 1.
Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk. 3. 2. I § 27, stk. 2, udgår », jf. dog stk. 3«.
Stk. 3. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 og § 9 e, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Fristen regnes fra det tidligste af de i 1. pkt. nævnte begyndelsestidspunkter. 3. § 27, stk. 3 , ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 4. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1-3, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse. Stk. 5 og 6 . --- 4. I § 27, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
§ 33. --- Stk. 2-11. ---
Stk. 12. Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 e, stk. 2, eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive her i landet, indtil sagen er afgjort. 5. I § 33, stk. 12, ændres »§ 9 e, stk. 2,« til »§ 9 e«.
§ 46. ---
Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser kan, bortset fra de i § 9 e, stk. 1, § 33, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 d, stk. 2, § 53 a og § 53 b nævnte afgørelser, påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Stk. 3. --- 6. I § 46, stk. 2, udgår »§ 9 e, stk. 1,«.
§ 3
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000. I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages følgende ændringer:
§ 5 A. --- Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven). 1. I § 5 A, stk. 5, udgår », samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.
§ 7. ---
Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven. 2. I § 7, stk. 2, udgår »samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.
§ 8. --- Stk. 2. ---
Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven. 3. I § 8, stk. 3, udgår »samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.
§ 4
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000. I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, foretages følgende ændring:
§ 10. --- Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven). Stk. 6 . --- 1. I § 10, stk. 5, 3. pkt., udgår », samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.
§ 5
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som senest ændret ved lov nr. 135 af 20. marts 2002. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som senest ændret ved lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændring:
§ 9 F. --- Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven). 1. I § 9 F, stk. 3, udgår », samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.
Bilag 3
Bilag III Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (jugoslaverloven) og den oprindelige udlændingelov samt senere relevante ændringslove
Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (Udlændingeloven) (Lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983)
Skriftlig fremsættelse den 20. januar 1983: Folketingstidende 1982/83 FF sp. 4502
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1982/83 Tillæg A sp. 2027
1. behandling den 2. februar 1983: Folketingstidende 1982/83 FF sp. 5316
Betænkning afgivet den 27. maj 1983: Folketingstidende 1982/83 Tillæg B sp. 1935
1. del af 2. behandling den 30. maj 1983: Folketingstidende 1982/83 FF sp. 12152
Tilføjelse til betænkning den 31. maj 1983: Folketingstidende 1982/83 Tillæg B sp. 2775
2. del af 2. behandling den 2. juni 1983: Folketingstidende 1982/83 FF sp. 12587
Tillægsbetænkning afgivet den 2. juni 1983: Folketingstidende 1982/83 Tillæg B sp. 2845
3. behandling den 3. juni 1983: Folketingstidende 1982/83 FF sp. 12847
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1982/83 Tillæg C sp. 609
Lov nr. 933 af 28. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Lovforslag nr. L 41 af 8. oktober 1992)
Skriftlig fremsættelse den 8. oktober 1992: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 151
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1992/93 Tillæg A sp. 1237
1. behandling den 21. oktober 1992: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 517
Betænkning afgivet den 17. november 1992: Folketingstidende 1992/93 Tillæg B sp. 105
2. behandling den 19. november 1992: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 2143
Tillægsbetænkning afgivet den 20. november 1992: Folketingstidende 1992/93 Tillæg B sp. 131
3. behandling den 24. november 1992: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 2325
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1992/93 Tillæg C sp. 75
Lov nr. 459 af 30. juni 1993 om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Lovforslag nr. L 282 af 28. april 1993)
Skriftlig fremsættelse den 28. april 1993: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 8712
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1992/93 Tillæg A sp. 9313
1. behandling den 19. maj 1993: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 9327
Betænkning afgivet den 22. juni 1993: Folketingstidende 1992/93 Tillæg B sp. 3181
2. behandling den 23. juni 1993: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 11529
3. behandling den 25. juni 1993: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 12025
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1992/93 Tillæg C sp. 1879
Lov nr. 462 af 30. juni 1993 om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Lovforslag nr. L 333 af 27. maj 1993)
Skriftlig fremsættelse den 27. maj 1993: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 9805
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1992/93 Tillæg A sp. 10425
1. behandling den 3. juni 1993: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 10405
Betænkning afgivet den 15. juni 1993: Folketingstidende 1992/93 Tillæg B sp. 1875
2. behandling den 17. juni 1993: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 11040
3. behandling den 18. juni 1993: Folketingstidende 1992/93 FF sp. 11151
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1992/93 Tillæg C sp. 1479
Lov nr. 1085 af 22. december 1993 om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Øget aktivering på indkvarteringscentrene) (Lovforslag nr. L 49 af 27. oktober 1993)
Skriftlig fremsættelse den 27. oktober 1993: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 851
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1993/94 Tillæg A sp. 915
1. behandling den 2. november 1993: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 1224
Betænkning afgivet den 30. november 1993: Folketingstidende 1993/94 Tillæg B sp. 119
2. behandling den 7. december 1993: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 3224
3. behandling den 15. december 1993: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 3955
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1993/94 Tillæg C sp. 129
Lov nr. 421 af 1. juni 1994 om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Effektivisering af asylsagsbehandlingen, foranstaltning af isolation og brev- og besøgskontrol over for frihedsberøvede udlændinge, betalingsordning for asylansøgeres underhold m.v.) (Lovforslag nr. L 214 af 2. marts 1994)
Skriftlig fremsættelse den 2. marts 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 7345
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1993/94 Tillæg A sp. 7295
1. behandling den 15. marts 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 7681
Betænkning afgivet den 5. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 Tillæg B sp. 1257
2. behandling den 10. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 10912
3. behandling den 17. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 11142
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1993/94 Tillæg C sp. 1049
Lov nr. 425 af 1. juni 1994 om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Forbedring af vilkårene for personer fra det tidligere Jugoslavien) (Lovforslag nr. L 258 af 10. maj 1994)
Skriftlig fremsættelse den 10. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 10871
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1993/94 Tillæg A sp. 8793
1. behandling den 11. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 10981
Betænkning afgivet den 20. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 Tillæg B sp. 1777
2. behandling den 24. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 11784
3. behandling den 27. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 12332
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1993/94 Tillæg C sp. 1419
Lov nr. 33 af 18. januar 1995 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og lov om social bistand (Opstramninger i åbenbart grundløs-proceduren m.v.) (Lovforslag nr. L 85 af 30. november 1994)
Skriftlig fremsættelse den 30. november 1994: Folketingstidende 1994/95 FF sp. 1188
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1994/95 Tillæg A sp. 895
1. behandling den 6. december 1994: Folketingstidende 1994/95 FF sp. 1453
Betænkning afgivet den 13. december 1994: Folketingstidende 1994/95 Tillæg B sp. 191
2. behandling den 15. december 1994: Folketingstidende 1994/95 FF sp. 1817
3. behandling den 12. januar 1995: Folketingstidende 1994/95 FF sp. 2123
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1994/95 Tillæg C sp. 217
Lov nr. 34 af 18. januar 1995 om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., udlændingeloven og lov om social bistand (Behandling af asylansøgninger fra personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse m.v.) (Lovforslag nr. L 86 af 30. november 1994)
Skriftlig fremsættelse den 30. november 1994: Folketingstidende 1994/95 FF sp. 1189
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1994/95 Tillæg A sp. 943
1. behandling den 6. december 1994: Folketingstidende 1994/95 FF sp. 1465
Betænkning afgivet den 13. december 1994: Folketingstidende 1994/95 Tillæg B sp. 196
2. behandling den 15. december 1994: Folketingstidende 1994/95 FF sp. 1818
Tillægsbetænkning afgivet den 10. januar 1995: Folketingstidende 1994/95 Tillæg B sp. 228
3. behandling den 12. januar 1995: Folketingstidende 1994/95 FF sp. 2125
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1994/95 Tillæg C sp. 223
Lov nr. 290 af 24. april 1996 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og lov om social bistand (Midlertidig opholdstilladelse til personer fra Serbien-Montenegro m.v.) (Lovforslag nr. L 41 af 11. oktober 1995)
Skriftlig fremsættelse den 11. oktober 1995: Folketingstidende 1995/96 FF s. 188
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1995/96 Tillæg A s. 1423
1. behandling den 26. oktober 1995: Folketingstidende 1995/96 FF s. 464
Betænkning afgivet den 12. marts 1996: Folketingstidende 1995/96 Tillæg B s. 376
2. behandling den 26. marts 1996: Folketingstidende 1995/96 FF s. 4866
Tillægsbetænkning afgivet den 11. april 1996: Folketingstidende 1995/96 Tillæg B s. 486
3. behandling den 18. april 1996: Folketingstidende 1995/96 FF s. 5606
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1995/96 Tillæg C s. 406
Lov nr. 327 af 30. april 1996 om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Indførelse af kvoteordning for bosniske krigsflygtninge) (Lovforslag nr. L 93 af 29. november 1995)
Skriftlig fremsættelse den 29. november 1995: Folketingstidende 1995/96 FF s. 1436
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1995/96 Tillæg A s. 2378
1. behandling den 1. december 1995: Folketingstidende 1995/96 FF s. 1636
Betænkning afgivet den 18. april 1996: Folketingstidende 1995/96 Tillæg B s. 546
2. behandling den 23. april 1996: Folketingstidende 1995/96 FF s. 5669
3. behandling den 25. april 1996: Folketingstidende 1995/96 Tillæg B s. 5831
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1995/96 Tillæg C s. 423
Lov nr. 140 af 17. marts 1999 om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Ophævelse af revisionsbestemmelse, registrering af personfotografi m.v.) (Lovforslag nr. L 71 af 29. oktober 1998)
Skriftlig fremsættelse den 29. oktober 1998: Folketingstidende 1998/99 Tillæg A s. 1864
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1998/99 Tillæg A s. 1832
1. behandling den 12. november 1998: Folketingstidende 1998/99 FF s. 1040
Betænkning afgivet den 23. februar 1999: Folketingstidende 1998/99 Tillæg B s. 374
2. behandling den 2. marts 1999: Folketingstidende 1998/99 FF s. 4251
3. behandling den 4. marts 1999: Folketingstidende 1998/99 FF s. 4363
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1998/99 Tillæg C s. 333
Lov nr. 425 af 31. maj 2000 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og straffeloven (Skærpelse af strafniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, Danmarks indtræden i det praktiske Schengensamarbejde, præcisering af Udlændingestyrelsens og politiets underholdsforpligtelse m.v.) (Lovforslag nr. L 264 af 30. marts 2000)
Skriftlig fremsættelse den 30. marts 2000: Folketingstidende 1999/2000 Tillæg A s. 7438
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1999/2000 Tillæg A s. 7376
1. behandling den 12. april 2000: Folketingstidende 1999/2000 FF s. 6550
Betænkning afgivet den 9. maj 2000: Folketingstidende 1999/2000 Tillæg B s. 764
2. behandling den 16. maj 2000: Folketingstidende 1999/2000 FF s. 8004
3. behandling den 18. maj 2000: Folketingstidende 1999/2000 FF s. 8201
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1999/2000 Tillæg C s. 755
Lov nr. 427 af 31. maj 2000 om ophævelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) og lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af Kosovonødloven) (Lovforslag nr. L 285 af 28. april 2000)
Skriftlig fremsættelse den 28. april 2000: Folketingstidende 1999/2000 Tillæg A s. 7855
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1999/2000 Tillæg A s. 7829
1. behandling den 4. maj 2000: Folketingstidende 1999/2000 FF s. 7482
Betænkning afgivet den 16. maj 2000: Folketingstidende 1999/2000 Tillæg B s. 1090
Ændringsforslag: Folketingstidende 1999/2000 Tillæg B s. 1157
2. behandling den 23. maj 2000: Folketingstidende 1999/2000 FF s. 8412
3. behandling den 26. maj 2000: Folketingstidende 1999/2000 FF s. 8756
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1999/2000 Tillæg C s. 1168
Lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.) (Lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002)
Skriftlig fremsættelse den 28. februar 2002: Folketingstidende 2001/2002 Tillæg A s. 4091
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2001/2002 Tillæg A s. 3952
1. behandling den 21. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002 FF s. 3885
Betænkning afgivet den 17. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002 Tillæg B
2. behandling den 23. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002 FF s. 7049
Tillægsbetænkning afgivet den 28. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002 Tillæg B
1. del af 3. behandling den 30. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002 FF s. 7575
2. del af 3. behandling den 31. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002 FF s. 7774
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 2001/2002 Tillæg C s. 678