Forslag til Lov om ændring af lov om råstoffer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00030@2002-10-03/da
Indhold
I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997, som ændret ved § 93 i lov nr. 370 af 2. juni 1999, § 10 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 og § 37 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
2. I § 20, stk. 5 og stk. 6 , udgår "af sand, grus og ral".
3. § 44, stk. 1, nr. 2 og 6 , ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
4. § 51 ophæves.
5. I § 52 indsættes efter "1. juli 2003": "jf. dog § 52 a".
6. Efter § 52 indsættes:
" § 52 a. Indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten, omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972, må efter den 1. juli 2003 kun finde sted, såfremt der er meddelt tilladelse hertil efter § 7, stk. 1.
Stk. 2. En indehaver af en hidtil uudnyttet ret til indvinding af andre råstoffer end sand, sten og grus omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972, skal for at bevare retten til indvinding inden den 1. juli 2003 søge amtsrådet om tilladelse til indvinding efter § 7, stk. 1, eller meddele amtsrådet, at retten til indvinding ønskes bevaret. Herved forlænges retten til indvinding til 1. juli 2028.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger en meddelelse om forlængelse af anmeldte rettigheder skal indeholde."
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, § 1, nr. 1, 3 og 4 dog først den 1. juli 2003.
Stk. 2. Sager om indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten, omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3 i lov nr. 285 af 7. juni 1972, hvor indvindingen er afsluttet inden 1. juli 2003, behandles dog efter de hidtidig gældende regler, ligesom afgørelser i sådanne sager bevarer deres gyldighed, og overtrædelse heraf straffes efter de hidtil gældende regler.
1. Indledning
Lovforslagets hovedformål er at sikre såvel råstofmyndighederne som råstoferhvervet et mere hensigtsmæssigt administrationsgrundlag og en mere hensigtsmæssig råstofindvinding i forbindelse med udløbet 1. juli 2003 af de anmeldte rettigheder til indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten, det vil sige kalk, kridt, ler, tørv etc.
Indvinding af andre råstoffer end sand, sten og grus i henhold til anmeldte rettigheder kan efter råstoflovens § 52 indtil 1. juli 2003 ske uden tilladelse efter råstofloven. En indehaver af en anmeldt ret kan inden dette tidspunkt påbegynde indvinding uden ansøgning efter råstofloven på de vilkår, der fulgte med godkendelsen af den anmeldte ret, dog først efter at have givet amtet meddelelse herom.
Fra 1. juli 2003 bortfalder den anmeldte ret, medmindre der er meddelt tilladelse til indvinding efter råstoflovens almindelige bestemmelser. Det vurderes, at der uden den foreslåede lovændring vil blive søgt indvindingstilladelse på stort set alle anmeldte rettigheder, selvom der først er behov for at tage dem i brug til indvinding på et senere tidspunkt, alene for at bevare den retsstilling, der i dag i erstatningsmæssig henseende er knyttet til en anmeldt ret.
Lovforslaget giver indehavere af anmeldte rettigheder mulighed for at få retten til indvinding på arealer med anmeldte rettigheder forlænget i yderligere 25 år. Indehavere af anmeldte rettigheder behøver efter lovforslaget ikke søge om indvindingstilladelse, før der er behov for det. Det medfører tillige, at amterne vil få fordelt sagsmængden over tid. Det samme vil gælde eventuelle erstatningsager efter grundlovens § 73 i forbindelse med afslag eller vilkårstillelse ved ansøgning om indvindingstilladelse på en forlænget anmeldt ret.
Derudover indeholder lovforslaget en ændring af reglerne for råstofindvinding i internationale naturbeskyttelsesområder og på vanddybder mindre end 6 meter på søterritoriet og kontinentalsoklen, således at ministerens beføjelse til at meddele dispensation til indvinding også kommer til at omfatte andre råstoftyper end sand, grus og sten.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
Anmeldte rettigheder
Med forløberen for råstofloven, Lov om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, fra 1972, Folketingets forhandlinger (72 sp. 3078-3097), blev der indført en generel regulering af råstofindvindingen, således at enhver indvinding krævede tilladelse. Undtagelse fra kravet om tilladelse kunne opnås ved at anmelde sine indvindingsrettigheder til amtsrådene og dokumentere lovligheden heraf. Amtsrådet kunne derefter i forbindelse med godkendelse af den anmeldte ret knytte vilkår om efterbehandling m.v. til de endnu ikke ibrugtagne dele af arealerne.
Der blev indgivet cirka 3000 anmeldelser om erhvervsmæssig råstofindvinding efter 1972-loven. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til 1972-loven (FT 72 tillæg A sp. 1939), at forbud mod indvinding kun nedlægges i tilfælde, hvor den fortsatte råstofindvinding vil komme i strid med samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt. I sådanne tilfælde kunne det tænkes, at der allerede i henhold til anden lovgivning, f.eks. sundhedslovgivningen, vil være hjemmel til at udstede forbud, uden at noget tab kunne forlanges erstattet, men også hvor et forbud alene kunne støttes på bestemmelsen i råstofloven af 1972, kunne indgrebet være begrundet i så kvalificerede samfundsmæssige hensyn, at tabet efter sædvanlig opfattelse ikke kunne forlanges erstattet. Var forbuddet ikke begrundet i så kvalificerede samfundsmæssige hensyn, at tabet efter sædvanlig opfattelse ikke kunne forlanges erstattet, kunne et forbud udløse erstatning.
Der blev i forbindelse med en lovændring i 1977 (FT 72 tillæg A sp. 1939), (FT 1976-77 tillæg A sp. 2556-2558) fastsat en afviklingsordning på 25 år for anmeldte rettigheder for ler, kalk, kridt, moler, granit m.m. Rettighederne bortfalder dermed 1. juli 2003. Anmeldte rettigheder for sand, grus og sten fik en afviklingsordning på 10 år og bortfaldt i 1988. Det fremgår af motiverne til 1977-loven (FT 1976-77 tillæg A sp. 2556-2558), at baggrunden for afviklingsordningerne var, at tilstedeværelsen af anmeldte rettigheder uden tidsbegrænsning kunne hindre myndighedernes planlægning af ressourceudnyttelsen og arealanvendelsen i øvrigt. Det var forudsat, at de anmeldte rettigheder på bortfaldstidspunktet stort set enten ville være færdigudnyttede, blive erstattet af tilladelser eller være udlagt som indvindingsområder i amternes regionplaner.
Disse forudsætninger har imidlertid vist sig ikke at ville være opfyldt i 2003. Den del af råstofbranchen, der indvinder kalk, kridt, ler, tørv etc., har i langt højere grad sikret sig forekomster til indvinding på meget langt sigt, end tilfældet var for indvinderne af sand, grus og sten. Der findes således stadig omkring 300 anmeldte rettigheder til kalk, kridt, ler, tørv etc. med reserver til mange års forbrug. Disse reserver er enten ikke færdigudnyttede eller ikke påbegyndt indvundet. Kun ca. halvdelen af de 300 rettigheder ligger i regionplanlagte graveområder.
Skov- og Naturstyrelsen har ved annoncering i sommeren 2001 og via amterne skriftligt gjort indehavere af anmeldte rettigheder opmærksom på udløbet af de anmeldte rettigheder og understreget, at indvinding efter 1. juli 2003 kræver tilladelse efter råstofloven. Blandt andet på baggrund af styrelsens henvendelse samt tilkendegivelser fra branchen må det forventes, at en uændret retstilstand vil betyde, at indehavere af anmeldte rettigheder vil se sig nødsaget til at ansøge amterne om tilladelse til indvinding på alle rettigheder med henblik på at opretholde indvindingsretten også på arealer, der ikke umidddelbart ønskes udnyttet. Dette vil føre til en unødvendig belastning, idet råstofmyndighederne vil skulle behandle ansøgninger om indvindingstilladelser, som ikke er aktuelle.
Dette har sammenhæng med, at det kan udledes af Højesterets domme i 2 sager (UfR 1997 s.157 og UfR 1999 s.1538), at ophørsfristen i loven ikke medfører et erstatningsfrit bortfald af indvindingsretten, når der inden 1. juli 2003 er ansøgt om indvindingstilladelse til udnyttelse af den anmeldte ret.
Hvis der gives afslag på ansøgning om indvinding, må det således forventes, at afgørelsen i de fleste tilfælde vil blive prøvet ved domstolene med krav om erstatning med henvisning til grundlovens § 73 om ekspropriation. Der må således med de nugældende regler påregnes rejst et vist antal erstatningssager mod staten i forbindelse med udløb af de anmeldte rettigheder.
Selvom der meddeles indvindingstilladelse, vil råstoflovens regler om, at en tilladelse bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, kunne føre til "proforma-indvindinger" eller fremsendelse af fornyede ansøgninger inden udløbet af de nævnte 3-års perioder. Herved kan en indvinder undgå bortfald af indvindingstilladelsen og dermed muligheden for at få prøvet et eventuelt afslag på yderligere indvinding ved domstolene.
Hovedsigtet med lovforslaget er at forlænge de anmeldte rettigheder. Herved gives der rettighedsindehaverne mulighed for kun at søge om tilladelse til indvinding, når der er behov for det, uden at miste den retsstilling, der i dag i erstatningsmæssig henseende er knyttet til en anmeldt ret i forhold til grundlovens § 73.
Lovforslaget præciserer, at en igangværende indvinding efter 1. juli 2003 kun må finde sted, såfremt der er meddelt tilladelse hertil . Med den foreslåede lovændring kan en rettighedsindehaver eller indvinder få forlænget retten til indvinding frem til 2028, hvis den pågældende inden 1. juli 2003 meddeler amtet, at retten ønskes forlænget. Indvinding kan efterfølgende først iværksættes på baggrund af den forlængede anmeldte ret, efter at råstofmyndigheden har meddelt tilladelse hertil efter råstoflovens almindelige bestemmelser. En tilladelse efter § 7 til indvinding på baggrund af en anmeldt ret og en ansøgning om indvindingstilladelse, indsendt til amtet inden 1. juli 2003 har samme retsvirkning som en meddelelse til amtet om, at retten ønskes forlænget.
Det vil sige, at retten til udnyttelsen af en råstofforekomst opretholdes indtil 1. juli 2028 også i de tilfælde, hvor en tilladelse til indvinding af den pågældende råstofforekomst bortfalder, fordi den ikke har været udnyttet inden tre år efter meddelelsen heraf og i de tilfælde, hvor der ikke er pågået indvinding i tre på hinanden følgende år i henhold til råstoflovens bestemmelser. Dette gælder også, såfremt indvindingstilladelsen udløber i perioden inden 1. juli 2028.
Forlængelsen af den anmeldte ret til indvinding indtil 1. juli 2028 betyder således, at rettighedsindehaveren i visse situationer er berettiget til erstatning efter grundlovens § 73, såfremt der ikke gives indvindingstilladelse eller opstilles vilkår, der stiller indehaveren dårligere end efter 1972 lovens regler.
Det bemærkes, at indgrebets formål efter sædvanlig ekspropriationsretlig opfattelse kan medføre, at der ikke udløses erstatning, f.eks. fordi indgrebet er begrundet i så kvalificerede samfundsmæssige hensyn, at tabet ikke kan kræves erstattet. I en af de nævnte højesteretsdomme (UfR 1997 side 157), hvor den manglende tilladelse til fortsat grusindvinding var begrundet i beskyttelsen af drikkevandsinteresser, blev der imidlertid givet erstatning. Højesteret fandt nemlig ikke, at en nærliggende fare for drikkevandsforsyningen som følge af råstoffindvindingen var sandsynliggjort.
I bemærkningerne til 1972-loven (Folketingstidende 1971-72, tillæg A sp. 1939) er det bl.a. anført, at hvor der allerede i henhold til anden lovgivning, f.eks. sundhedslovgivningen, vil være hjemmel til at udstede forbud uden at noget tab kan forlanges erstattet, men også hvor et forbud alene er begrundet i denne lov, kan indgrebet være begrundet i så kvalificerede samfundsmæssige hensyn, at tabet efter sædvanlig opfattelse ikke kan forlanges erstattet.
Den omstændighed, at sådanne forhold efter den gældende råstoflov i dag kan reguleres gennem råstoftilladelsen i medfør af § 7 og råstoflovens § 10, giver ikke en udvidet mulighed for at opnå erstatning. Det må ligeledes normalt være muligt erstatningsfrit at fastsætte sådanne vilkår, som på det pågældende tidspunkt betragtes som almindelige i forbindelse med udstedelse af råstoftilladelser.
Der er efter råstoflovens § 10 mulighed for at fastsætte vilkår, hvorefter indvindingen og efterbehandlingen skal foregå efter en af amtsrådet godkendt plan. I opgørelsen af, om der foreligger et tab, må der lægges vægt på, om der er alternative indvindingsmuligheder.
Det forhold, at der foreligger en anmeldt ret, indebærer ikke at anden lovgivning, der regulerer udnyttelsen af fast ejendom, tilsidesættes. Råstofindvindingen kan således forudsætte en tilladelse efter anden lovgivning, f.eks. som følge af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, skovloven eller landbrugsloven. Afslag på dispensation efter disse bestemmelser vil som altovervejende hovedregel ikke udløse erstatning. Den anmeldte ret kan dog have betydning for vurderingen af, om den pågældende regulering i det konkrete tilfælde bedømmes at ramme så ganske betydeligt og atypisk hårdt, at lovindgrebet har karakter af ekspropriation.
Indvinding på havet
Efter råstoflovens § 20 kan der ikke gives tilladelse til råstofindvinding i områder udpeget efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF-habitatdirektivet samt Ramsarkonventionen og områder med en vanddybde på mindre end 6 meter. Ministeren kan dispensere herfra for så vidt angår sand, grus og ral.
Ved omlægningen af råstofindvinding på havet ved udgangen af 1996 blev det fastsat, at al indvinding skulle finde sted i geografisk afgrænsede og miljøvurderede indvindingsområder. Udgangspunktet for ændringen vedrørende indvinding på havet var, at råstofferne på havet er statens ejendom, og at staten i princippet således frit kan regulere eller begrænse adgangen til at indvinde disse ressourcer. Udgangspunktet var endvidere, at det skulle sikres, at råstofferne indvindes under betydelig hensyntagen til beskyttelsesinteresserne i havet, samtidig med at den danske råstofforsyning opretholdes.
Den foreslåede ændring af råstofloven indebærer en ændring af lovens § 20, stk. 5 og 6, således at ministeren kan give dispensation fra forbud mod råstofindvinding i internationale naturbeskyttesesområder og på mindre havdybder end 6 meter også til anden råstofindvinding end sand, grus og ral. Lovændringen er begrundet i, at der kan foretages indvinding af andre råstoffer end sand, grus og ral, som ikke vil medføre forringelse af områderne eller være i konflikt med væsentlige naturmæssige værdier. Der har derfor vist sig et behov for, at ministeren kan dispensere også for disse former for råstofindvinding.
Dispensation må ikke gives, såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Den foreslåede ændring af råstofloven er således helt i overensstemmelse med EU-retten.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Forlængelsen af de anmeldte rettigheder skønnes ikke at kræve en øget arbejdsindsats på statsligt niveau. Det vurderes, at der efter lovændringen kun vil blive rejst få erstatningskrav ved domstolene over for miljøministeren.
Hvis amterne fortsat skulle administrere efter de gældende regler, ville det medføre en betydelig administrativ byrde i forbindelse med udløbet den 1. juli 2003 af de anmeldte rettigheder. De økonomiske og administrative konsekvenser for amtsrådene af en lovændring vil være knyttet til forholdet mellem den administrative ressource, som skal anvendes til behandling af ansøgninger om indvindingstilladelse på stort set alle anmeldte rettigheder i forbindelse med udløbet heraf 1. juli 2003, og den ressourcegevinst, som opstår, når ansøgningerne om indvindingstilladelser fordeles over et længere tidsrum på 25 år. En del forlængede rettigheder forventes aldrig at blive søgt udnyttet. Desuden vil sagsbehandlingen blive enklere og fordelt over længere tid.
Såfremt lovforslaget gennemføres skønnes de økonomiske og administrative konsekvenser for amterne derfor at blive positive. Reduceringen i antallet af problemsager skønnes at medføre en besparelse for amterne i størrelsesordenen 1,5 million kroner. Amtsrådsforeningen er ikke enig heri, og spørgsmålet er ikke afklaret.
Lovændringen indebærer endvidere, at amternes arbejdsbyrde med den efterfølgende sagsbehandling af indvindingstilladelser vil være nogenlunde uændret. Indehaverne af anmeldte rettigheder skal udelukkende meddele amtet, at den anmeldte ret ønskes forlænget. Dette skønnes ikke at medføre udgifter af betydning.
4. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
For erhvervet har lovforslaget såvel økonomiske som administrative positive konsekvenser, først og fremmest som følge af, at erhvervet opretholder muligheden for en langsigtet indvindingsplanlægning, hvor det ikke er nødvendigt at søge indvindingstilladelse, før der er behov for det. Erhvervet undgår bl.a. dermed de økonomiske konsekvenser ved gentagne ansøgninger om fornyelse af indvindingstilladelse for at undgå, at ikke udnyttede tilladelser bortfalder eller ved iværksættelse af "proformaindvindinger". For indvinding på havet kan lovforslaget få en positiv økonomisk effekt, idet lovforslaget muliggør, at en konkret produktion kan søges fortsat også efter 1. januar 2007. Lovforslaget skønnes således at ville få positive økonomiske og administrative konsekvenser for råstoferhvervet.
5. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have miljømæssige positive konsekvenser, idet man undgår unødvendige proforma indvindinger. Konsekvenserne skønnes at være af begrænset karakter. For indvinding på havet skønnes de miljømæssige konsekvenser neutrale.
6. Forholdet til EU-retten
Forslaget om forlængelse af de anmeldte rettigheder vurderes ikke at have konsekvenser for EU-retten.
Forslaget om at give ministeren en bredere beføjelse til at dispensere, således at der kan gives tilladelse til indvinding i EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder, Ramsarområde samt områder med en vanddybde på mindre end 6 meter, ændrer ved den bestemmelse i loven, som blandt andet gennemfører EF-direktiverne. Derfor vil Kommissionen blive underrettet herom. Da den nye lovbestemmelse også respekterer direktiverne, skønnes dette ikke at give problemer, og lovforslaget vurderes at være uden konsekvenser i forholdet til EU-retten. Der henvises til bemærkningerne under afsnittet Indvinding på havet .
7. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Justitsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Trafikministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Levende Hav, Entreprenørforeningen, Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, Sønderjyllands Grusentreprenørforening, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.), Ingeniørforeningen i Danmark, Den Danske Landinspektørforening, Dansk Skovforening, Forskningscentret for Skov- og Landskab, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danmarks Statistik, Naturklagenævnet, Miljøklagenævnet, De Danske Landboforeninger, Dansk Erhvervsjordbrug, Landbrugsrådet, Dansk Familielandbrug/Husmandsforeningerne, Foreningen af Danske Jordbrugskalkværker, Kalk- og Teglværksforeningen, Dansk Industri, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Nordjyllands Amt, Bornholms Amt og Århus Amt.
8. Sammenfattende skema
Positive Konsekvenser/mindreudgifter Negative Konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser For stat og amtskommuner Stat: færre erstatninger Amtskommune: 1,5 mio. Stat: ingen Amtskommune: 0 mio.
Administrative konsekvenser for stat og amtskommuner Stat: færre erstatningssager Amtskommune: færre tilladelsesansøgninger Stat: ingen Amtskommune: administrere forlængelse af anmeldte rettigheder
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Umuligt at skønne hvor meget Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Umuligt at skønne hvor meget Ingen
Miljømæssige konsekvenser Begrænsede Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Se afsnit Indvinding på havet Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Se afsnit Indvinding på havet
Til nr. 1
Ophævelse af § 13, stk. 2, om afgørelser om fastsættelse af vilkår, efter § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, er en konsekvens af, at indvinding efter 1. juli 2003 kun kan finde sted efter råstoflovens almindelige bestemmelser, hvorefter vilkår fastsættes i forbindelse med meddelelse af tilladelse til råstofindvinding.
Til nr. 2
Lovforslaget har til formål at give ministeren beføjelse til at meddele dispensation til indvinding af andre råstoffer end sand, grus og ral. På den baggrund ændres lovens § 20, stk. 5 og 6, idet ordene sand, grus og ral i anden linie i begge stykker udgår.
I den gældende lov kan der i særlige tilfælde gives dispensation til indvinding i internationale naturbeskyttelsesområder og på vanddybder under 6 meter. Denne mulighed er imidlertid begrænset til kun at omfatte indvinding af sand, grus og ral.
Ved den foreslåede lovændring gives ministeren bemyndigelse til også at kunne meddele dispensation til anden råstofindvinding end sand, grus og ral. Det er som ved dispensation til indvinding af sand, grus og ral en forudsætning for at dispensere i EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder, at tilladelse meddeles på baggrund af en VVM-vurdering. Det fremgår af råstoflovens § 20, stk. 5, at der kan dispenseres i ganske særlige tilfælde, og når indvindingen kan foretages uden at medføre forringelser af områderne eller medføre forstyrrelser, som har væsentlige konsekvenser for de arter, for hvilke områderne er udpeget.
Dispensationen for indvinding på mindre end 6 meter kan ske, når en værdifuld råstofforekomst kan indvindes, uden at indvindingen er i konflikt med væsentlige naturmæssige værdier, jf. § 20, stk. 6. Der vil ved behandling af dispensationsansøgningen blive lagt vægt på, at der er tale om helt specielle råstofforekomster med egenskaber, som gør, at råstofferne kan anvendes til fremstilling af et unikt produkt. Lovforslagets mulighed for at meddele tilladelse forudsættes derfor kun anvendt i meget sjældne og særlige tilfælde.
Behovet for dispensation har vist sig i en konkret sag om indvinding af muslingeskaller, hvor indvindingen ikke foregår ved stiksugning men med en traktortrukket maskine på mindre end en halv meter vand, og hvor råstofproduktionen blandt andet anvendes til fremstilling af biologiske filtre.
Til nr. 3
Lovforslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer af § 52 og den nye § 52 a, jf. nr. 5 og 6. Ophævelsen af straffebestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 6 er en konsekvens af, at indvinding efter 1. juli 2003 kun kan finde sted efter råstoflovens almindelige bestemmelser, herunder meddelelse af tilladelse og fastsættelse af vilkår i forbindelse hermed, og overtrædelser vil kunne straffes efter § 44, stk. 1, nr. 1. Der er dog fortsat et behov for at kunne anvende straffebestemmelsen i den nuværende § 44, stk. 1, nr. 6 for så vidt angår sager om indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten, omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3 i lov nr. 285 af 7. juni 1972, hvor indvindingen er afsluttet inden 1. juli 2003. Der er i overgangsbestemmelserne taget højde herfor.
Til nr. 4
Lovens § 51, hvorefter sager om anmeldte rettigheder skal behandles efter gældende regler (1972-lovens regler), foreslås at udgå som en konsekvens af, at råstofindvinding efter 1. juli 2003 kræver tilladelse efter råstoflovens almindelige regler. Reglerne i stk. 2-4 er overgangsbestemmelser i forbindelse med 1977-lovens ikrafttræden og er ikke længere aktuelle.
Til nr. 5
Tilføjelsen er en konsekvens af forslag nr. 6 om indførelse af den nye § 52 a. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 6
Efter den gældende råstoflovs § 52 bortfalder retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse den 1. juli 2003. Dette betyder bl.a., at indvinding af disse råstoffer ikke må finde sted efter denne dato, medmindre der er meddelt tilladelse hertil efter råstoflovens almindelige bestemmelser, herunder bestemmelser om vilkår for indvindingen. Dette gælder, uanset om der er tale om en igangværende eller fremtidig indvinding.
Denne retstilstand foreslås ikke ændret. Dette præciseres i stk.1.
Hovedformålet med bestemmelsen er at understøtte, at der kun søges om indvindingstilladelse efter § 7, når der er et aktuelt behov for at foretage indvinding på de pågældende arealer.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger vil den gældende lovgivning få som konsekvens, at der op til 1. juli 2003 vil blive indgivet mange ansøgninger om indvindingstilladelser, alene for at fastholde anmeldte rettigheder efter råstofloven fra 1972. Det foreslås derfor, at indehaveren af en anmeldt ret kan få forlænget denne ret til 1. juli 2028. Retten kan forlænges ved inden 1. juli 2003 enten at søge om indvindingstilladelse eller ved inden denne dato at meddele amtet, at retten til indvinding af anmeldte rettigheder ønskes opretholdt. Bestemmelsen omfatter også den, der ikke alene har søgt, men allerede fået tilladelse til råstofindvinding efter § 7 inden 1. juli 2003 på et areal omfattet af en anmeldt ret.
Forlængelsen af den anmeldte ret til indvinding indtil 1. juli 2028 betyder således, at rettighedsindehaveren opretholder muligheden i visse situationer for erstatning efter Grundlovens § 73. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt en rettighedsindehaver ikke benytter sig af adgangen til at få forlænget sin anmeldte ret, vil vedkommende ved en evt. senere indgivelse af ansøgning om tilladelse til råstofindvinding indenfor det pågældende område være stillet, som om han aldrig har haft en anmeldt ret.
Ved meddelelse til amtet om ønske om forlængelse af en anmeldt ret, skal amtet have oplyst, hvilken ret der ønskes forlænget, hvor arealerne er beliggende, og hvem der er indehaver af den anmeldte ret. Bestemmelsen i stk. 3 giver ministeren mulighed for at fastsætte regler herom. Der vil blive udarbejdet et særligt hjælpeskema, hvorpå indvinder eller rettighedsindehaver kan meddele amtet, at den anmeldte ret ønskes opretholdt.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2003, idet der dog ikke gribes ind i de eksisterende muligheder for indtil 1. juli 2003 at indvinde andre råstoffer end sand, grus og sten i henhold til en anmeldt ret efter 1972-loven. Fra 1. juli 2003 skal al indvinding af råstoffer finde sted i henhold til tilladelse efter råstoflovens almindelige regler, hvad enten der er tale om fortsat indvinding eller påbegyndelse af ny indvinding.
Der kan imidlertid tænkes sager om vilkår eller forbud i forbindelse med indvinding, der alene vedrører indvinding i perioden indtil 1. juli 2003. Disse sager skal efter stk. 2 behandles efter de hidtil gældende regler. Tidligere afgørelser i sådanne sager bevarer ligeledes deres gyldighed, således at for eksempel vilkår om efterbehandling, stillet i medfør af § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, forbliver i kraft, og overtrædelse heraf kan straffes efter de hidtil gældende regler.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 13. Amtsrådets afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, kan, for så vidt angår forekomster på landjorden, påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 14-16. Amtsrådets afgørelser efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. § 13. Amtsrådets afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, kan, for så vidt angår forekomster på landjorden, påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 14-16. Amtsrådets afgørelser efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser om fastsættelse af vilkår efter § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, jf. råstoflovens § 51, stk. 1, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 14-16. Stk. 3. Miljø- og energiministerens afgørelser efter regler, der fastsættes i medfør af lovens § 36, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 14-16. Miljø- og energiministerens afgørelser efter loven eller efter de regler, der fastsættes i medfør af loven, vedrørende forekomster på landjorden kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 2. Miljøministerens afgørelser efter regler, der fastsættes i medfør af lovens § 36, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 14-16. Miljøministerens afgørelser efter loven eller efter de regler, der fastsættes i medfør af loven, vedrørende forekomster på landjorden kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 20. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen må kun ske i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder og efter tilladelse fra miljø- og energiministeren. § 20. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen må kun ske i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder og efter tilladelse fra miljøgiministeren.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan gives til en eller flere ansøgere og for en periode på indtil 10 år. I en tilladelse til efterforskning kan der gives ansøgeren fortrinsret til indvindingstilladelse. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan gives til en eller flere ansøgere og for en periode på indtil 10 år. I en tilladelse til efterforskning kan der gives ansøgeren fortrinsret til indvindingstilladelse.
Stk. 3. Det påhviler ansøgeren at foretage de fornødne undersøgelser og miljømæssige vurderinger eller helt eller delvis at afholde udgifterne hertil. Stk. 3. Det påhviler ansøgeren at foretage de fornødne undersøgelser og miljømæssige vurderinger eller helt eller delvis at afholde udgifterne hertil.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 kan ikke gives i EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder, Ramsarområder og områder med en vanddybde på mindre end 6 m. Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 kan ikke gives i EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder, Ramsarområder og områder med en vanddybde på mindre end 6 m.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan, for så vidt angår indvinding af sand, grus og ral i EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder, i ganske særlige tilfælde, og når indvindingen kan foretages uden at medføre forringelser af områderne eller medføre forstyrrelser, som har væsentlige konsekvenser for de arter, for hvilke områderne er udpeget, gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4. Stk. 5. Miljøministeren kan, for så vidt angår indvinding i EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder, i ganske særlige tilfælde, og når indvindingen kan foretages uden at medføre forringelser af områderne eller medføre forstyrrelser, som har væsentlige konsekvenser for de arter, for hvilke områderne er udpeget, gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4.
Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan, for så vidt angår indvinding af sand, grus og ral i områder med en vanddybde på mindre end 6 m gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4, når en værdifuld råstofforekomst kan indvindes, uden at indvindingen er i konflikt med væsentlige naturmæssige værdier. Stk. 6. Miljøministeren kan, for så vidt angår indvinding i områder med en vanddybde på mindre end 6 m gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4, når en værdifuld råstofforekomst kan indvindes, uden at indvindingen er i konflikt med væsentlige naturmæssige værdier.
§ 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der § 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 7, § 9, stk. 2, § 16, stk. 3, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 28, stk. 1, og § 33, stk. 1, 1) overtræder § 7, § 9, stk. 2, § 16, stk. 3, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 28, stk. 1, og § 33, stk. 1,
2) indvinder råstoffer i jorden uden adkomst efter § 5, stk. 1, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, 2) tilsidesætter vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i en tilladelse eller i forbindelse med en anmeldelse efter loven eller efter regler udstedt i medfør af denne,
3) tilsidesætter vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i en tilladelse eller i forbindelse med en anmeldelse efter loven eller efter regler udstedt i medfør af denne, 3) tilsidesætter forbud eller påbud efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og § 31, stk. 3, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør af loven,
4) tilsidesætter forbud eller påbud efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og § 31, stk. 3, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør af loven, 4) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter, skibe eller indvindingsmateriel i strid med § 32, stk. 1, eller undlader at efterkomme en anmodning efter § 32, stk. 3, eller
5) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter, skibe eller indvindingsmateriel i strid med § 32, stk. 1, eller undlader at efterkomme en anmodning efter § 32, stk. 3, eller
6) tilsidesætter forbud eller overtræder vilkår, der er stillet i medfør af § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet eller er stillet i medfør af samme lovs § 7, stk. 2.
§ 51. Sager om rettigheder anmeldt efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet behandles efter de hidtil gældende regler. OPHÆVES Der henvises til lovforslagets overgangsbestemmelse
Stk. 2. Sager om efterbehandling af brunkulslejer, der er under behandling ved lovens ikrafttræden, behandles efter lov om brunkulslejer.
Stk. 3. Sager om tilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og sager om anmeldelse efter § 7, stk. 3, og § 9, stk. 3, i lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer, der er modtaget af amtsrådet før denne lovs ikrafttræden, behandles af amtsrådet efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Sager, der er indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller Miljøankenævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler
§ 52. Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet bortfalder for andre råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003. § 52. Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet bortfalder for andre råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003, jf. dog § 52 a.
" § 52 a. Indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten, omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972, må efter den 1. juli 2003 kun finde sted, såfremt der er meddelt tilladelse hertil efter § 7, stk. 1.
Stk. 2 . En indehaver af en hidtil uudnyttet ret til indvinding af andre råstoffer end sand, sten og grus omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972, skal for at bevare retten til indvinding inden 1. juli 2003 søge amtsrådet om tilladelse til indvinding efter § 7, stk. 1, eller meddele amtsrådet, at retten til indvinding ønskes bevaret. Herved forlænges retten til indvinding til 1. juli 2028.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger en meddelelse om forlængelse af anmeldte rettigheder skal indeholde."
§ 2
Overgangsbestemmelse
Stk. 1 Loven træder i kraft den 1. januar 2003, § 1, nr. 1, 3 og 4 dog først den 1. juli 2003.
Stk. 2. Sager om indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten, omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3 i lov nr. 285 af 7. juni 1972, hvor indvindingen er afsluttet inden den 1. juli 2003, behandles dog efter de hidtidig gældende regler, ligesom afgørelser i sådanne sager bevarer deres gyldighed, og overtrædelse heraf straffes efter de hidtil gældende regler.