Forslag til Lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om værdipapirhandel m.v. og skattekontrolloven\n(Udvidelse af selskabsregister med ejeroplysninger)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00031@2002-10-03/da
Indhold
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 28 a, stk. 1, nr. 1, udgår »dog mindst 100.000 kr.,«.
2. I § 28 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »4 uger« til: »2 uger«.
3. § 28 b, stk. 1, 2. pkt . , ophæves, og i stedet indsættes:
»Meddelelsen skal indeholde oplysning om dato for erhvervelse eller afhændelse af aktier, antallet af aktier med deres pålydende, samt hvilken aktieklasse de tilhører. Oplysning om navn, CPR-nummer og bopæl eller for virksomheders vedkommende CVR-nummer og hjemsted skal tillige være indeholdt i meddelelsen. Er aktionæren en udenlandsk statsborger eller et udenlandsk selskab, skal meddelelsen vedlægges anden officiel dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af aktionæren.«
4. I § 28 b, stk. 3, ophæves 2. og 3. pkt.
5. Efter § 28 b indsættes:
»§ 28 c. Selskabet skal straks efter, at selskabet har modtaget meddelelse fra aktionæren og panthaveren, indberette oplysningerne fra den særlige fortegnelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 28 b, stk. 1. Denne indberetningspligt påhviler dog ikke selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer oplysninger om de aktionærer og panthavere, der er indført i selskabets særlige fortegnelse, jf. § 28 b, stk. 2.
Stk. 3. Oplysningerne offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Oplysninger om CPR-numre er ikke offentligt tilgængelige. Reglerne i kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m. finder tilsvarende anvendelse.«
6. § 28 d ophæves.
7. I § 67 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En aktionær kan ikke udøve stemmeret på generalforsamlingen for de aktiebesiddelser, som selskabet ikke har modtaget meddelelse om, jf. § 28 b, stk. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§§ 28 a og 28 b,«: »§ 28 c, stk. 1,«.
9. I § 161, stk. 3, udgår »§ 28 d,«.
10. § 161, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 16 affattes således:
»§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne. Fortegnelsen skal for alle anpartshavere og panthavere indeholde oplysning om dato for erhvervelse eller afhændelse af anparter, anparternes størrelse samt de stemmerettigheder, der er knyttet hertil. Oplysning om navn, CPR-nummer og bopæl eller for virksomheders vedkommende CVR-nummer og hjemsted skal tillige fremgå af fortegnelsen. Er anpartshaveren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller et udenlandsk selskab, skal meddelelsen vedlægges anden officiel dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af anpartshaveren.
Stk. 2. Meddelelse fra anpartshaveren og panthaveren om ejerskifte eller pantsætning skal være modtaget i selskabet senest 2 uger efter, at ejerskifte eller pantsætning er sket, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Meddelelsen skal indeholde de i stk. 1, 2. og 3. pkt., nævnte oplysninger. Indførelsen i fortegnelsen skal dateres.
Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i fortegnelsen over anpartshavere.«
2. I § 17, stk. 1, udgår »eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere«.
3. I § 17, stk. 2, 1. pkt., udgår »under alle omstændigheder«.
4. § 17, stk. 3, ophæves.
5. Efter § 17 indsættes:
»§ 17 a. Selskabet skal straks efter indførelsen i fortegnelsen indberette oplysningerne, jf. § 16, stk. 1 og 2, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når en anpartshavers eller panthavers besiddelser af anparter eller stemmerettigheder udgør eller overstiger 5 pct. af
1) den samlede anpartskapital eller
2) de samlede stemmerettigheder.
Stk. 2. Selskabet skal endvidere straks indberette enhver ændring til de i stk. 1 indberettede oplysninger, herunder når besiddelse eller stemmerettigheder ikke længere udgør 5 pct.
Stk. 3. Til besiddelse efter stk. 1 og 2 medregnes
1) anparter, hvis stemmeret tilkommer en virksomhed, som den pågældende kontrollerer ved at have en forbindelse med virksomheden som nævnt i § 3, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, og
2) anparter, som den pågældende har stillet til sikkerhed, medmindre panthaveren råder over stemmeretten og erklærer at have til hensigt at udøve den.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer oplysninger om de anpartshavere og panthavere, der er omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 5. Oplysninger modtaget i henhold til stk. 1 og 2 offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Oplysninger om CPR-numre er ikke offentligt tilgængelige. Reglerne i kapitel 12 om anmeldelse og registrering m.m. finder tilsvarende anvendelse . «
6. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2 . En anpartshaver kan ikke udøve beslutningsret for de anpartsbesiddelser, som selskabet ikke har modtaget meddelelse om, jf. § 16, stk. 1 og 2.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
7. I § 80, stk. 1, udgår »§ 17, stk. 3,«, og i stedet indsættes: »§ 17 a, stk. 1 og 2,«, og »§ 28, stk. 2« ændres til: »§ 28, stk. 3«.
8. § 80, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 9. juli 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En aktionær kan ikke udøve stemmeret på generalforsamlingen for de aktiebesiddelser, der ikke er givet meddelelse om efter stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 29, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Meddelelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om CPR-nummer eller for virksomheders vedkommende CVR-nummer. Oplysninger om CPR-numre er ikke offentligt tilgængelige. Er aktionæren en udenlandsk statsborger eller et udenlandsk selskab, skal meddelelsen vedlægges anden officiel dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af aktionæren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter i øvrigt regler om besiddelse og meddelelse om besiddelse efter stk. 1 og 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af aktier i danske selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.«
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 3 A ophæves.
2. I § 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, udgår »§ 3 A, stk. 1 og 3,«.
3. I § 10 A, stk. 2, udgår »som angivet i § 3 A, stk. 2«.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4-10, § 2, nr. 2-8, og § 3, nr. 1.
Stk. 3. I perioden fra den 1. januar 2003 indtil ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4-10, og § 2, nr. 2-8, fastsætter økonomi- og erhvervsministeren, hvilke oplysninger der ikke er tilgængelige efter aktieselskabslovens § 28 b, stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, og anpartsselskabslovens § 17, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002.
Stk. 4. I perioden fra den 1. januar 2003 indtil ikrafttrædelsen af § 3, nr. 1, fastsætter økonomi- og erhvervsministeren, hvilke oplysninger der ikke er tilgængelige efter værdipapirhandelslovens § 29, stk. 4, som affattet ved § 3, nr. 2.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4.
Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om selskabernes første indberetning til styrelsen af de samlede aktie- og anpartsbesiddelser.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-3 og § 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
1. Indledning
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 35 fra folketingsåret 2001-02, 1. samling (se Folketingstidende 2001-02, 1. samling, forhandlingerne side 540 og tillæg A side 940 og side 967) og L 196 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling (se Folketingstidende 2001-02, 2. samling, forhandlingerne side 6154 og tillæg A side 5445 og 5462).
Med denne ændring af selskabslovene udvides det eksisterede selskabsregister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til også at omfatte oplysninger om ejer- eller besiddelsesforhold i danske aktie- og anpartsselskaber. Forslaget har grundlæggende to formål: For det første er det et led i Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres fælles generelle målsætning om at styrke aktiemarkedet ved hjælp af øget åbenhed og gennemsigtighed om selskabers ejerforhold. For det andet udspringer lovforslaget af Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres fælles ønske om at bekæmpe økonomisk kriminalitet i samfundet.
Behovet for åbenhed om ejerforhold skyldes særligt hensynet til investorerne og værdipapirmarkedet, men også princippet om, at udøvelse af virksomhed i selskabsform med begrænset hæftelse skal ledsages af åbenhed over for omverdenen.
En af målsætningerne i .dk.21 var at øge informationsniveauet om selskaber og styrke aktiekulturen. Offentligt tilgængelige ejeroplysninger vil medvirke til at øge informationsniveauet og gennemsigtigheden på markedet og vil samlet set styrke tilliden til de virksomheder, der udøves i selskabsform, til gavn for både investorer, aktionærer, medkontrahenter og kreditorer. Ved at styrke tilliden til selskaberne fremmes ønsket om at handle med og investere i selskaber. Investorer og aktionærer får større kendskab til, hvem der står bag selskabet, hvilket har betydning for deres investering i selskaberne. Jo større interesse der er for investering i selskaber, jo lettere og billigere får selskaberne adgang til risikovillig kapital frem for at låne kapitalen. Dette vil kunne bidrage til en mere effektiv kapitaltilvejebringelse for selskaberne og dermed skabe bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Derudover må et øget ønske om at investere i selskaber forventes at bidrage til en positiv effekt på udviklingen af aktiemarkedet og styrke aktiekulturen.
Det er desuden af væsentlig betydning for alle selskabets interessegrupper at have en aktuel viden om ejerforholdene i selskabet, specielt i de tilfælde, hvor der er tale om aktionærer eller anpartshavere eller grupperinger af aktionærer eller anpartshavere, der vil kunne øve væsentlig indflydelse på selskabets beslutninger. Det er derfor vigtigt, at der er åbenhed om de ejere, der må formodes at være aktive i selskabets beslutningsproces, og som samtidig har så stor en ejerandel, at deres indflydelse vil være af betydning.
Der er i dag begrænset åbenhed om ejerforhold i Danmark i forhold til de øvrige nordiske lande. Dette fremhæves i en rapport fra december 2000 bestilt af Økonomiministeriet: »Ekspertundersøgelse vedrørende åbenhed om aktiebesiddelser«. Rapporten sammenligner åbenheden i lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, og konkluderer, at der set i forhold til de øvrige nordiske lande (Sverige, Norge og Finland) er større lukkethed omkring danske selskabers ejerforhold. Udvidelsen af det eksisterende selskabsregister med ejeroplysninger skal derfor bl.a. ses som en opfølgning på denne rapport.
Dette forslag om en udvidelse af det eksisterende selskabsregister med ejeroplysninger vil medvirke til, at de danske regler vil tilnærme sig den øvrige nordiske regulering, da selskabsregistret vil omfatte åbenhed for større besiddelser i såvel anpartsselskaber som børsnoterede og unoterede aktieselskaber. Det bemærkes, at der i Sverige er fuld åbenhed om aktiebogen.
Lovforslaget bygger også på anbefalingerne fra Koordineringsudvalget om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet mod det offentlige (Økokrim-udvalget) nedsat af Skatteministeriet. I udvalgets rapport fra foråret 1999 anbefales, at der som led i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet oprettes et offentligt tilgængeligt ejerregister over storaktionærer og storanpartshavere for at forbedre opklaringsmulighederne med hensyn til økonomisk kriminalitet mod det offentlige, herunder svig med EU-midler.
Denne anbefaling er efterfølgende blevet støttet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholtudvalget). Udvalget har til formål at komme med forslag, der kan imødegå den udvikling, som de ændrede økonomiske kriminalitetsmønstre og den moderne teknologi fører til. Ifølge delbetænkning IV, nr. 1388/2000, om transaktioner mellem nærtstående parter finder udvalget det væsentligt, at der etableres et offentligt, tidsaktuelt register over ejerforhold. Dette vil ifølge udvalget give større gennemsigtighed med hensyn til eventuelle nærtståendes relationer til andre selskaber og vil samtidig kunne mindske muligheden for misbrug af selskaber. Udvalget påpeger endvidere, at et ejerregister i sig selv vil have en vis præventiv effekt, idet det vil mindske muligheden for at skjule, at der i virkeligheden er tale om transaktioner mellem nærtstående parter. Som lovgivningen er i dag, kan sådanne oplysninger ikke indhentes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis der er tale om anpartsselskaber, eller hvis en storaktionær i unoterede aktieselskaber har solgt aktier inden tidspunktet for årsberetningen.
Myndighederne vil med udvidelsen af selskabsregistret få adgang til aktuelle oplysninger om ejerforhold og vil derfor langt hurtigere end i dag kunne reagere på begrundet mistanke om økonomisk kriminalitet, hvorved opklaringsmulighederne forbedres. Til illustration kan eksempelvis Told og Skat opnå en hurtigere og mere målrettet kontrol til imødegåelse af svig, herunder konkursrytteri, momskarruselsvig m.v., mens politiet får bedre efterforskningsmuligheder.
Forslaget skal desuden ses som led i et øget beredskab mod den grænseoverskridende kriminalitet, som forventes at blive en stigende udfordring i takt med udvidelsen af antallet af medlemslande i EU.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder regler om udvidelse af det centrale, offentligt tilgængelige selskabsregister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med ejeroplysninger. Lovforslaget betyder, at enhver kan få adgang til aktuelle informationer online om ejer- og stemmeforhold på 5 pct. eller mere i samtlige aktie- og anpartsselskaber registreret i Danmark. Selskabernes indberetning af aktuelle informationer om ejer- og stemmeforhold kan ligeledes ske online eller ved papiranmeldelse.
Der er i dag ca. 300 børsnoterede selskaber, ca. 40.000 unoterede aktieselskaber og ca. 80.000 anpartsselskaber registreret i Danmark. Ejeroplysningerne i selskabsregistret vil omfatte alle fysiske og juridiske personer, herunder udenlandske, som ejer eller besidder en større andel i selskaberne.
Oplysningerne om samtlige aktie- og anpartsselskabers ejerforhold på 5 pct. eller derover af aktie- eller anpartskapitalen eller af stemmerettighederne vil blive en del af de samlede selskabsoplysninger som f.eks. selskabets navn, kapital, bestyrelsesmedlemmer m.v., der i dag registreres og offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Oplysningerne har for mange mindre selskaber tæt sammenhæng med selskabernes ledelsesforhold og ændringer heri. I forbindelse med opdatering af de selskabsoplysninger, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i øvrigt registrerer, vil en opdatering af ejerforhold indgå i en naturlig sammenhæng. Som følge af forslaget vil brugerne kunne søge ejeroplysninger direkte på internettet, og der vil kunne rekvireres en udskrift ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på linje med de øvrige centrale selskabsoplysninger, der allerede i dag er tilgængelige på denne måde.
2.1. Indberetning af storaktionærer og storanpartshavere
Efter de gældende regler i aktie- og anpartsselskabslovene har aktionærer og anpartshavere som udgangspunkt ikke pligt til at give sig til kende over for selskabet eller offentligheden. Der er dog visse situationer, hvor aktionærerne og anpartshaverne er forpligtede hertil.
2.1.1. Unoterede aktieselskaber
Efter de gældende regler i aktieselskabsloven har aktionærer, som ejer 5 pct. eller derover af kapitalen, dog minimum 100.000 kr., eller 5 pct. af stemmerne, pligt til at give meddelelse om deres ejerforhold til selskabet. Efterfølgende ændringer, der passerer en 5 pct.-grænse, samt når 1/3 eller 2/3 af kapitalen eller stemmerne passeres, medfører ligeledes pligt for aktionærerne til at give meddelelse til selskabet. Selskabet skal føre en storaktionærfortegnelse over disse aktionærer. Storaktionærfortegnelsen er alene offentligt tilgængelig på selskabets kontor for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen. Andre kan ved at rette henvendelse til selskabet bestille en udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr.
Herudover har unoterede selskaber pligt til at føre en aktiebog over alle aktier. Ejere af navneaktier skal lade sig notere i aktiebogen for at opnå forvaltningsmæssige rettigheder, herunder ret til at stemme på generalforsamlingen. Aktiebogen er alene åben på selskabets kontor for selskabets ledelse og for offentlige myndigheder.
Efter aktieselskabsloven skal revisor påse, at ledelsen fører storaktionærfortegnelsen. Endvidere skal storaktionærernes navn, bopæl og for virksomheders vedkommende hjemsted fremgå af selskabernes ledelsesberetning. Oplysningerne om storaktionærer skal gives pr. den dato, hvor bestyrelsen aflægger årsregnskabet.
De eksisterende regler medfører, at oplysninger om ejerforhold er vanskeligt tilgængelige. Det er derfor ikke altid muligt at få et aktuelt billede af ejerforholdene i selskaberne.
Forslaget betyder, at selskaberne straks efter, at der er modtaget meddelelse til selskabets storaktionærfortegnelse, skal videregive disse oplysninger til selskabsregistret, f.eks. via elektronisk indberetning, hvorved oplysningerne bliver umiddelbart tilgængelige for offentligheden.
Lovforslaget indfører dermed en pligt for selskaberne til løbende at indberette identiteten af ejere af 5 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerne i selskabet, samt hver gang en ny 5 pct.-grænse passeres. Grænser forekommer således med 5 pct.s mellemrum fra 5 til 100 pct., samt når 1/3 eller 2/3 af kapitalen eller stemmerne passeres. Der udløses indberetningspligt, hver gang en af de nævnte grænser passeres, hvad enten disse grænser passeres opad eller nedad.
For at pålægge aktieselskaberne færrest mulige administrative byrder, er der valgt en grænse på 5 pct. frem for at indføre indberetningspligt for samtlige handler. Investorer og kreditorer har hovedsagelig interesse i oplysninger om ejere, der har en kvalificeret indflydelse på selskabet, og det samme gælder de offentlige myndigheder.
Forslaget viderefører dermed de grundlæggende principper i værdipapirhandelsloven om meddelelse og offentliggørelse af betydelige andele i børsnoterede selskaber til også at gælde unoterede aktieselskaber.
Aktionærens meddelelse til selskabet er en forudsætning for, at selskabet kan indberette ejeroplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. På den baggrund foreslås det at sanktionere aktionærens manglende meddelelse til selskabet med suspension af aktionærens stemmeret for de aktier, hvorom der ikke er givet meddelelse. Lignende sanktionsmulighed kendes allerede for aktionærens manglende anmeldelse til selskabets aktiebog for navneaktier.
2.1.2. Børsnoterede selskaber eller selskaber, der er optaget til handel på en autoriseret markedsplads
For selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, gælder der i dag mere vidtgående regler om oplysningspligt for storaktionærer end for storaktionærer i unoterede selskaber, der alene er omfattet af reglerne i aktieselskabsloven. Børsnoterede selskaber og selskaber, der er optaget til handel på en autoriseret markedsplads, er foruden at være omfattet af aktieselskabsloven tillige omfattet af værdipapirhandelsloven.
Aktionærer, der besidder aktier i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, har således ifølge værdipapirhandelslovens § 29 og bekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 pligt til straks at underrette fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads og selskabet om ejerforhold på 5 pct. eller derover, samt hver gang en 5 pct.-grænse eller en 1/3- eller 2/3-grænse passeres. Fondsbørsen og den autoriserede markedsplads giver herefter meddelelse om ejerforholdene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse regler er indført som følge af EU’s direktiv om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en betydelig andel i et børsnoteret selskab (88/627/EØF).
Oplysningerne om storaktionærers navn, bopæl og for virksomheders vedkommende hjemsted skal endvidere fremgå af selskabernes årsregnskab. Ved aflæggelsen af årsregnskab for regnskabsår, som starter den 1. januar 2002 eller senere, skal også de enkelte storaktionærers nøjagtige ejer- og stemmeandele oplyses. Børsnoterede selskaber og selskaber, der har aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads, er desuden i henhold til værdipapirhandelslovens § 28 pålagt en særlig oplysningspligt ved handel med egne aktier.
Lovforslaget medfører ikke nye løbende indberetningspligter for selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, eller for aktionærerne i disse selskaber. Aktionærerne indberetter allerede i dag oplysninger om ejer- og besiddelsesforhold samt ændringer til fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads, jf. værdipapirhandelslovens § 29, stk. 1, som videreformidler oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der vil således ikke forekomme dobbeltregistrering i forhold til i dag.
Det er hensigten at indarbejde de nuværende oplysninger om storaktionærer i børsnoterede selskaber og selskaber med aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads i selskabsregistret, så brugerne får samme lettilgængelige adgang til informationer om ejerforhold for samtlige selskaber, uanset om de er noteret på en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads eller ej. For at starte med et korrekt grundlag vil der derfor ved lovens ikrafttræden være behov for at anmode alle børsnoterede selskaber og selskaber, som har aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads, om statusoplysninger om samtlige aktionærer og panthavere, der besidder 5 pct. eller derover. Statusoplysningerne skal meddeles til fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads, som videregiver oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
2.1.3. Anpartsselskaber
Efter den gældende anpartsselskabslov skal anpartsselskaber føre en fortegnelse over alle anpartshavere samt størrelsen af deres anparter. Dermed kender anpartsselskaberne alle anpartshavere, herunder de anpartshavere, der ejer 5 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerne.
Anpartshaverfortegnelsen er ikke offentligt tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet eller anpartskapitalen er over 500.000 kr. eller alle anparter ejes af én anpartshaver. Fortegnelsen er dog under alle omstændigheder tilgængelig for alle anpartshavere i selskabet, for offentlige myndigheder og for en repræsentant for medarbejderne i selskaber og koncerner, hvor medarbejderne ikke har udnyttet mulighederne for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Der er ikke krav om oplysninger om større anpartshavere i årsregnskabet.
Lovforslaget betyder, at anpartsselskaber i lighed med unoterede aktieselskaber underlægges generel offentlighed om besiddelser på 5 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerne i selskabet. Hvis anpartens størrelse er eller overstiger 5 pct., skal alle ændringer uanset størrelse indberettes til selskabsregistret. Det skal endvidere indberettes, hvis anpartens størrelse nedbringes til under 5 pct.
I lighed med suspension af aktionærers stemmeret i aktieselskaber foreslås anpartshaverens stemmeret suspenderet, hvis vedkommende ikke giver meddelelse til anpartshaverfortegnelsen. Suspensionen gælder udelukkende for den del af anparterne, som der ikke er givet meddelelse om. Selskabets ledelse har allerede i dag mulighed for at beslutte suspension, men ved forslaget gøres dette obligatorisk, da anpartshaverens meddelelse til selskabet er en forudsætning for, at selskabet kan indberette ejeroplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Suspension af stemmeretten gælder på generalforsamlingen samt ved andre former for beslutningsprocedurer, som selskabet måtte have besluttet at anvende, jf. § 28.
Forslaget medfører en ændring for anpartsselskaber med en anpartskapital under 500.000 kr., hvor informationer om ejerforhold i selskabernes anpartshaverfortegnelse i dag ikke er offentligt tilgængelige, men alene tilgængelige for anpartshaverne m.fl. Arbejdet med opklaring af økonomisk kriminalitet viser kombineret med det store antal anpartsselskaber, at der erfaringsmæssigt er størst behov for oplysninger om ejerforhold i anpartsselskaber.
2.2 Ophævelse af 100.000 kr.-grænsen for aktionærer
Efter de gældende regler har en aktionær, der besidder en kapitalandel på under 100.000 kr., ikke pligt til at give meddelelse til selskabet, uanset at ejerandelen er 5 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerne.
Da formålet med lovforslaget er at skabe øget åbenhed om alle ejerforhold på 5 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerne, foreslås det at ophæve beløbsgrænsen på 100.000 kr. i aktieselskabsloven. Det findes, at alle aktieposter med en væsentlig indflydelse har interesse.
2.3. Forkortelse af tidsfrister
For at oplysningerne om selskabernes ejerforhold i selskabsregistret kan være så aktuelle som muligt, foreslås det at ændre den nuværende frist for aktionærer, anpartshavere og panthavere med hensyn til at give meddelelse om ændringer i ejerforholdene til selskaberne fra 4 uger til 2 uger.
Den samlede frist for meddelelse om ejerforhold foreslås dermed til at være identisk med fristen for meddelelse af ledelsesændringer ud fra det samme hensyn til oplysningernes aktualitet i forbindelse med undersøgelse af økonomisk kriminalitet.
2.4. Suspensionsregel i lov om værdipapirhandel m.v.
Aktionærer i børsnoterede selskaber og selskaber, der er optaget til handel på en autoriseret markedsplads, har ifølge værdipapirhandelslovens § 29, stk. 1, pligt til straks at underrette fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads og selskabet om ejerforhold på 5 pct. eller derover, samt hver gang en 5 pct.-grænse eller en 1/3- eller 2/3-grænse passeres.
Aktionærens manglende meddelelse om betydelige andele efter værdipapirhandelslovens § 29, stk. 1, straffes med bøde, jf. værdipapirhandelslovens § 93. Det foreslås at udvide sanktionsmuligheden med fratagelse af aktionærens stemmeret for de aktiebesiddelser, som aktionæren ikke har givet meddelelse om i henhold til værdipapirhandelslovens § 29, stk. 1. Ændringen foreslås for at præcisere, at aktionæren i børsnoterede selskaber og aktionæren i selskaber optaget til handel på en autoriseret markedsplads på lige fod med aktionæren i unoterede selskaber får suspenderet stemmeretten ved manglende meddelelse til selskabet.
2.5. Ophævelse af indberetningspligt til Told og Skat
Efter skattekontrolloven skal fysiske personer selvangive, hvis de er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 11.
Endvidere skal sådanne hovedaktionærer eller -anpartshavere efter skattekontrolloven identificere sig over for selskabet inden for en måned efter, at denne ejerstatus er opnået, og selskabet skal i forbindelse med den årlige selvangivelse oplyse skattemyndighederne om identiteten af sådanne hovedaktionærer eller -anpartshavere.
Den foreslåede udvidelse af selskabsregistret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil muliggøre, at skattemyndighederne gennem dette register og de oplysninger, som den enkelte selvangiver, i de fleste tilfælde kan få tilstrækkelige oplysninger om ejerforhold i selskaber til at administrere værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 11.
Som følge heraf foreslås indberetningsordningen efter skattekontrolloven om hovedaktionærforhold m.v. ophævet, således at disse ejere fremover ikke efter skattekontrolloven skal oplyse selskabet om ejerstatus og selskabet ikke skal selvangive herom, jf. lovforslagets § 3.
3. Høring
Lovforslaget har forud for den tidligere fremsættelse, jf. L 35, folketingsåret 2001-02, 1. samling, været sendt til høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Standard, Danske Andelsselskaber, Datatilsynet, De Danske Landboforeninger, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Entreprenørforeningen, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af JAK andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer (FRR), Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, IT- og Forskningsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Magistrat, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Realkreditrådet, REVIFORA (Foreningen for revision, økonomi og ledelse), Rigsadvokaturen, Rigspolitichefen, Afdeling E, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Skibsværftsforeningen, Socialministeriet, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen, Økonomiministeriet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Lovforslaget forventes at få økonomiske og administrative konsekvenser for staten.
Forslaget vil medføre en merudgift for staten fordelt på følgende:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal til etablering af en edb-løsning til indberetning og håndtering af ejeroplysninger baseret på det eksisterende system i styrelsen bruge ca. 6 mio. kr. Heraf skønnes det at koste Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ca. 500.000 kr. at informere og udsende vejledningsmateriale til selskaberne om brug af den nye del af selskabsregistret.
Dertil kommer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal bruge ca. 500.000 kr. pr. år til drift, fejlretning, vedligeholdelse m.v. af edb-systemet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt 3 årsværk (kontorfunktionærer) eller 1 mio. kr. pr. år i 2 år, da der i forbindelse med lovens ikrafttræden skal indsendes status over alle selskabers ejerforhold. Dette kræver ressourcer til vejledning og opfølgende sagsbehandling for både dem, der anvender webregistreringen, og dem, der vælger papirindberetning. Styrelsen vil forestå registrering af statusoplysninger for de selskaber, der indsender oplysningerne ved papiranmeldelse.
Told og Skat skal til etablering bruge ca. 5,1 mio. kr. på en tilretning af Erhvervssystemet, som skal modtage oplysninger fra ejerregistret.
Det vurderes, at den øgede åbenhed om ejerforhold i selskaberne vil have en provenuskabende effekt på to niveauer:
For det første vil en mere målrettet og effektiv lignings- og kontrolindsats kunne forøge det offentliges indtægter i form af skatter, afgifter og told.
For det andet vil registrering af opdaterede ejeroplysninger virke forebyggende, dels fordi oplysningerne vil forbedre Told og Skats risikovurdering og dermed mulighederne for at gribe hurtigere og mere effektivt ind mod uregelmæssigheder og svig, dels fordi borgerne vil have en viden om den øgede risiko ved f.eks. at undlade at selvangive udbytter og avancer vedrørende unoterede aktier og anparter. Samlet vil det således betyde, at offentlige tab i højere grad kan undgås eller begrænses.
Herudover vil oplysningerne kunne bidrage til at styrke Told og Skats opkrævnings- og inddrivelsesarbejde, herunder bestræbelserne på at forebygge restancer. Anvendelse af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister vil betyde, at ressourcer, der i dag bruges af Told og Skat og kommunerne til at registrere og undersøge ejerforhold i selskaber, kan anvendes til en mere målrettet lignings- og kontrolindsats, hvorved indsatsen mod uregelmæssigheder og svig kan styrkes.
Det er imidlertid ikke muligt at foretage en talmæssig opgørelse af de samfundsøkonomiske virkninger af at udvide det eksisterende selskabsregister med de nævnte ejeroplysninger.
Forslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at have visse administrative konsekvenser for erhvervslivet. Udvidelsen af selskabsregistret betyder, at der indføres pligt for unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber til løbende at indberette om ejerforhold på 5 pct. eller derover til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der sker samtidig en begrænset udvidelse af kravene om oplysninger fra aktionærerne eller anpartshaverne til selskaberne. For selskaberne er der tale om videregivelse af eksisterende information, som selskaberne allerede er i besiddelse af fra aktionærerne eller anpartshaverne. Samtidig vil en ændring i ejerforhold især for mindre anpartsselskaber ofte falde sammen med en ledelsesændring, som i dag er anmeldelsespligtig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Et udvidet selskabsregister vil imidlertid også medføre lettelser for kreditorer og investorer, idet de får en meget let adgang til ajourført viden om selskabernes ejerforhold.
Som led i udvidelsen af selskabsregistret skal alle anpartsselskaber og aktieselskaber, herunder de børsnoterede selskaber, indberette statusoplysninger om ejerforhold på 5 pct. eller derover for at opnå et fuldstændigt udgangspunkt.
For at estimere omfanget af den løbende indberetning har Told og Skat skønnet, at antallet af handler med unoterede aktier og anparter gennemgående ligger i størrelsesordenen 25.000 handler pr. år. Visse af disse handler skal ikke indberettes som følge af 5 pct.-grænsen.
For at lette selskabernes indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil der blive udviklet en webløsning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at en indberetning af ca. 6 oplysninger baseret på en web-systemløsning vil tage ca. 5 minutter. Såfremt selskabet allerede bruger Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eksisterende webregistrering af selskabsoplysninger, vil det kunne gøres på under 5 minutter. Tilsvarende antages det at tage ca. 5 minutter for de selskaber, som foretager en papiranmeldelse.
Ophævelse af 100.000 kr.-grænsen betyder samtidig, at flere aktionærer i aktieselskaber bliver omfattet af pligten til at give meddelelse til selskabet om deres storaktionærforhold.
Lovforslaget ophæver samtidig pligten for både hovedaktionærer og hovedanpartshavere i skattekontrollovens forstand til at give meddelelse til selskaberne samt selskabernes pligt til at indberette oplysninger om hovedaktionærer og hovedanpartshavere i forbindelse med selvangivelsen. Dette vil være en administrativ lettelse for erhvervslivet.
Lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet har gennem Erhvervsministeriet været vurderet af et fokuspanel bestående af 101 virksomheder (anpartsselskaber, unoterede aktieselskaber og børsnoterede aktieselskaber). 98 af virksomhederne forventer at være omfattet af lovforslaget.
Samlet set er ca. 40.000 unoterede aktieselskaber, 80.000 anpartsselskaber og 300 børsnoterede aktieselskaber omfattet af lovforslaget.
64 virksomheder i fokuspanelet, svarende til 66 pct. af de omfattede virksomheder, forventer ikke at blive berørt af lovforslaget.
33 virksomheder, svarende til ca. 34 pct. af de omfattede virksomheder, forventer, at lovforslaget medfører administrative aktiviteter.
6 pct. af de omfattede virksomheder forventer, at lovforslaget vil medføre administrative omstillingsbyrder. Omstillingsbyrden pr. virksomhed er gennemsnitligt ca. 1 time og hovedsagelig knyttet til indberetning af statusoplysninger i forbindelse med opstarten af det udvidede selskabsregister. Opregning på samfundsniveau har ikke været mulig på grund af for få besvarelser.
Ca. en tredjedel af virksomhederne inden for hver selskabsform forventer at få løbende administrative byrder. Samlet set forventer 9 pct. af de omfattede virksomheder løbende administrative byrder på gennemsnitligt ca. 6 timer årligt. De løbende byrder relaterer sig til den løbende indberetningspligt. Da der kun er 9 virksomheder, der har angivet, at de forventer løbende byrder, og der samtidig er en stor spredning på virksomhedernes angivelser af det forventede tidsforbrug, er gennemsnittet på 6 timer behæftet med væsentlig usikkerhed. Det har derfor ikke været muligt at opregne de løbende byrder på samfundsniveau.
6. Konsekvenser for miljøet
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Oversigt over konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ Mindre omkostninger Negative konsekvenser/ Meromkostninger
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Udvidelsen af det eksisterende selskabsregister samt tilretning af Told og Skats Erhvervssystem vil medføre etableringsudgifter for staten på ca. 11 mio. kr. det første år. Herefter vil driftsudgifterne for staten være ca. 500.000 kr. årligt. Derudover medfører forslaget udgifter til 3 årsværk (kontorfunktionærer) i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2 år.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner De ressourcer, der i dag bruges af Told og Skat og kommunerne til at registrere og undersøge ejerforhold i selskaber, kan anvendes til en mere målrettet lignings- og kontrolindsats, hvorved indsatsen mod uregelmæssigheder og svig kan styrkes. Nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Det vil blive lettere for kreditorer og investorer at få adgang til ajourført viden om selskabernes ejerforhold. Skattekontrollovens § 3 A ophæves, hvilket betyder, at hovedaktionærer og hovedanpartshavere (juridiske personer) ikke længere har pligt til at give meddelelse om ejerforhold til selskaberne. Samtidig betyder ophævelse af § 3 A, at aktie- og anpartsselskaber ikke længere har pligt til at indberette oplysninger om hovedaktionærer og hovedanpartshavere i forbindelse med selvangivelsen. Der indføres en pligt for unoterede aktieselskaber og anpartsselskaberne til at indberette løbende om ændringer af storaktionær- og storanpartshaverforhold. Der er dog tale om videregivelse af allerede eksisterende oplysninger i selskaberne. Der sker en begrænset udvidelse af oplysningspligten for aktionærer/anpartshavere (juridiske personer) til selskaberne. Samtlige aktie- og anpartsselskaber skal indberette statusoplysninger om storaktionær- og storanpartshaverforhold. Ophævelse af 100.000 kr.-grænsen betyder, at flere storaktionærer (juridiske personer) i aktieselskaber bliver omfattet af pligten til at give meddelelse til selskabet om deres storaktionærforhold.
Miljømæssige konsekvenser Nej Nej
Administrative konsekvenser for borgerne Skattekontrollovens § 3 A ophæves, hvilket betyder, at hovedaktionærer og hovedanpartshavere (fysiske personer) ikke længere har pligt til at give meddelelse om ejerforhold til selskaberne. Der sker en begrænset udvidelse af oplysningspligten for aktionærer/anpartshavere (fysiske personer) til selskaberne. Ophævelse af 100.000 kr.-grænsen betyder, at flere storaktionærer (fysiske personer) i aktieselskaber bliver omfattet af pligten til at give meddelelse til selskabet om deres storaktionærforhold.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Til nr. 1
Ifølge den gældende bestemmelse i § 28 a, stk. 1, skal enhver, der besidder aktier i et aktieselskab, give meddelelse herom til selskabet, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.
Med den gældende regel indtræder pligten til at give meddelelse i praksis først ved en registreret kapital på 2.000.000 kr. i og med, at aktiens pålydende skal udgøre mindst 5 pct. og minimum 100.000 kr. Dermed vil en aktionær, der ejer op til 20 pct. af en samlet aktiekapital på 500.000 kr., ikke skulle indberette efter de gældende regler. Denne gruppe af aktionærer vil imidlertid kunne udøve en væsentlig indflydelse på selskabets beslutninger, og det er derfor i offentlighedens interesse, at der bliver åbenhed også om disse ejerforhold.
Med ændringen af § 28 a, stk. 1, nr. 1, fjernes minimumsgrænsen på 100.000 kr. Ændringen betyder, at enhver aktionær, der ejer 5 pct. af den registrerede kapital, skal give meddelelse til selskabet.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse har aktionæren 4 uger til at give meddelelse til selskabet om storaktionærbesiddelser. Med ændringen af § 28 b, stk. 1, 1. pkt., nedsættes tidsfristen fra 4 til 2 uger. Ændringen skal sikre aktualiteten af de oplysninger om ejer- og stemmeandele, som aktionæren meddeler selskabet, jf. de almindelige bemærkninger s. 7.
Selskabet skal straks efter at have modtaget meddelelsen foretage indberetning til styrelsen, jf. forslaget til ny § 28 c, stk. 1. Se nærmere herom under bemærkningerne til nr. 5
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse skal aktionærernes meddelelse til selskabet ved storaktionærbesiddelser indeholde oplysning om fulde navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af aktier med deres pålydende, samt hvilken aktieklasse de tilhører.
Den foreslåede ændring i § 28 b, stk. 1, 2. pkt., udvider oplysningspligten for aktionærerne, idet der udover de oplysninger, der skal gives i dag, også skal oplyses om CPR-nummer eller CVR-nummer og datoen for erhvervelse eller afhændelse af aktier.
De udvidede oplysningskrav foreslås for at kunne identificere aktionæren, når der sker indberetning til styrelsen. Identifikation af aktionærer, som ikke er danske statsborgere, og juridiske personer, som ikke er registreret under dansk CVR-nummer, kan ikke ske ved hjælp af CPR- eller CVR-nummer. Denne gruppe aktionærer skal derfor identificere sig på anden entydig måde. For udenlandske personer kan det f.eks. ske ved kopi af pas, og for udenlandske selskaber kan det f.eks. ske ved officielt bevis for, at de er lovligt bestående i hjemlandet.
Dato for erhvervelse eller afhændelse af aktier er en nødvendig oplysning for at få fastlagt ejerforholdet i et selskab. Særligt i sager om undersøgelse af økonomisk kriminalitet er oplysningen vigtig. Desuden kan åbenhed om ejerkredsen bag selskabet på et givet tidspunkt øge tilliden til selskabet og dermed fremme interessen for at handle med selskabet og eventuelt indgå som selskabsdeltager.
Til nr. 4
Storaktionærfortegnelsen skal efter den gældende bestemmelse være tilgængelig på selskabets hovedkontor. På hovedkontoret er det som udgangspunkt en begrænset kreds, der har adgang til at se fortegnelsen. Alle andre kan ved at rette skriftlig henvendelse til selskabet bestille en udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr. Disse oplysninger foreslås fremover samlet i et offentligt register, jf. forslagets § 28 c.
Som følge af, at § 28 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves, er det ikke længere muligt at bestille udskrifter over storaktionærer hos selskabet. Forslaget er en konsekvens af, at enhver i henhold til forslagets § 28 c, stk. 3, kan få oplysninger om storaktionærer, jf. § 28 a, direkte hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Til nr. 5
Aktionærerne i unoterede selskaber skal efter de gældende bestemmelser i §§ 28 a og 28 b give selskabet meddelelse om aktiebesiddelser på 5 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerne i selskabet, og hver gang en ny 5 pct.-grænse passeres, samt når 1/3- eller 2/3-grænsen passeres.
Meddelelsen skal efter de foreslåede ændringer i § 28 b, stk. 1, 2. pkt., desuden indeholde oplysninger om aktionærens navn, bopæl, CPR-nummer eller for virksomheders vedkommende CVR-nummer og hjemsted, dato for erhvervelsen eller afhændelsen af aktierne, antallet af aktier med deres pålydende, samt hvilken aktieklasse de tilhører.
Efter forslagets § 28 c, stk. 1, pålægges selskaberne en pligt til straks at indberette aktionærernes meddelelser om betydelige andele eller ændringer i allerede meddelte oplysninger, jf. § 28 b, stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved straks forstås, at indberetningen skal ske i umiddelbar forlængelse af, at selskabet har modtaget meddelelsen fra aktionæren. Meddelelsen skal indeholde de i § 28 b, stk. 1, indeholdte oplysninger. Fristen skal sikre, at de oplysninger, offentligheden får adgang til i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er aktuelle.
Indberetningspligten er uafhængig af, om aktionæren er dansk eller udenlandsk statsborger, og om vedkommende har bopæl eller hjemsted i Danmark eller udlandet. Selskabet skal tilsvarende indberette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om erhvervelse eller afhændelse af egne aktier, som ligger inden for den fastsatte ramme i § 28 a.
Aktionærer i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, har allerede i dag ifølge værdipapirhandelslovens § 29 pligt til straks at underrette fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads om oplysninger om ejerforhold på 5 pct. eller mere af kapitalen eller af stemmerne i selskabet, og hver gang en ny 5 pct.-grænse passeres, samt når 1/3- eller 2/3-grænsen passeres. Oplysninger om børsnoterede selskaber og om selskaber med aktier noteret til handel på en autoriseret markedsplads videresendes i dag fra fondsbørsen og den autoriserede markedsplads til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor de er offentligt tilgængelige.
Efter forslagets § 28 c, stk. 1, 2. pkt., påhviler indberetningspligten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads. Forslaget er en konsekvens af, at det findes unødvendigt at pålægge disse selskaber pligt til at indberette oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da styrelsen allerede modtager oplysningerne fra fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads, jf. værdipapirhandelslovens § 29, stk. 1.
Forslaget til § 28 c, stk. 2, fastsætter, at det eksisterende selskabsregister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udvides, således at enhver kan få aktuel information online om ejer- og stemmeforhold på 5 pct. eller mere i samtlige aktie- og anpartsselskaber.
Med den foreslåede udvidelse af selskabsregistret samles og offentliggøres oplysninger om større kapital- og stemmeandele i samtlige aktie- og anpartsselskaber, herunder børsnoterede aktieselskaber, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
De almindelige regler om anmeldelse og registrering i lovens kapitel 19 finder tilsvarende anvendelse. Dette gælder ligeledes hjemmelen til at fastsætte nærmere regler herom.
Til nr. 6
Med den gældende bestemmelse er de statslige aktieselskaber i princippet ligestillet med børsnoterede selskaber, således at oplysninger om større aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber foruden til selskabet indberettes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som herefter offentliggør disse oplysninger. Da større statslige aktieselskaber typisk har relativt få aktionærer sammenlignet med børsnoterede selskaber, vil det som led i indførelsen af de nye regler være naturligt at forenkle reglerne for de statslige aktieselskaber.
Ved udvidelse af det eksisterende selskabsregister kan enhver få oplysninger om ejer- og stemmeforhold på mere end 5 pct. i samtlige aktie- og anpartsselskaber, herunder også de statslige aktieselskaber. På den baggrund findes der ikke grundlag for at opretholde særbestemmelsen i § 28 d.
Der vil fortsat i medfør af § 157 c, stk. 2, være mulighed for at fastsætte nærmere regler om meddelelser fra statslige aktieselskaber.
Til nr. 7
Efter den gældende § 161, stk. 1, straffes aktionærens manglende meddelelse til selskabet om de i §§ 28 a og 28 b omhandlede oplysninger med bøde. Bødebestemmelsen bibeholdes, men med forslagets § 67 stk. 3, indføres som noget nyt, at aktionæren ikke har stemmeret på generalforsamlingen for den del af den samlede aktiebeholdning, som aktionæren ikke har givet selskabet meddelelse om. Denne suspensionsbestemmelse er foreslået for at sikre, at aktionæren meddeler oplysningerne til selskabet, så selskabet bliver i stand til at indberette oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hvis der på generalforsamlingen skal stemmes om f.eks. vedtægtsændringer, hvor forslaget for at være vedtaget skal opnå 2/3 af både de afgivne stemmer og af den repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. § 78, skal de aktier, hvor stemmeretten er suspenderet, anses for »repræsenteret«. Det samme gælder i andre situationer, hvor det er afgørende, hvilket aktiebeløb der er repræsenteret, herunder når det skal afgøres, om quorumkravet er opfyldt, samt i relation til det dobbelte 9/10 majoritetskrav i § 79. Bestemmelsen finder anvendelse på såvel ihændehaveraktier som navneaktier.
Suspensionen af stemmeretten ophæves, i det øjeblik meddelelsen om ejerbesiddelserne gives til selskabet. I henhold til § 65, stk. 2, kan vedtægterne bestemme, at en aktionær skal have anmeldt sin deltagelse hos selskabet en vis tid, dog højst 5 dage, før generalforsamlingen for at kunne møde på denne. Hvis det viser sig, at der ikke er givet meddelelse til storaktionærfortegnelsen, har aktionæren frem til generalforsamlingen mulighed for at rette op på den manglende meddelelse, således at suspensionen bortfalder. Lignende forhold gør sig gældende, hvis aktionæren møder på generalforsamlingen ved fuldmægtig.
Bestemmelse om suspension af stemmeret findes allerede i aktieselskabsloven. I henhold til § 27 kan erhververen af en navneaktie således ikke udøve de rettigheder, herunder stemmeret, som tilkommer en aktionær, medmindre denne er noteret i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger samt retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse.
Endvidere kan selskabet efter § 67, stk. 2, vedtægtsmæssigt bestemme, at en aktionær ikke kan udøve stemmeret for sine erhvervede aktier på en generalforsamling, der er indkaldt, uden at aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse eller er blevet noteret i aktiebogen. Noteringsfristen kan være mellem 8 dage og 4 uger i henhold til § 73, stk. 1. Såfremt noteringen eller anmeldelsen herom ikke er foretaget på tidspunktet for indkaldelsen til generalforsamlingen, har aktionæren ikke stemmeret på denne.
Særlige vedtægtsbestemte noteringsfrister efter § 67, stk. 2, skal iagttages uafhængigt af indberetningen efter § 28 b.
I situationer, hvor en aktionær ikke selv handler aktivt (køber eller sælger aktier), indtræder meddelelsespligten, når aktionæren bliver bekendt med, at en af grænserne i § 28 a passeres. Det betyder imidlertid ikke, at aktionæren kan undgå meddelelsespligten ved at holde sig uvidende. Aktionæren må løbende sikre sig kendskab til de faktiske kapital- og stemmeforhold i selskabet.
Konstatering af, hvornår en meddelelsespligt indtræder efter § 28 a, kan ske ved, at selskabets vedtægter sammenholdes med oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister om f.eks. kapitalforhold og andre storaktionærer.
Aktionæren kan ved at sammenholde sine aktuelle stemmerettigheder eller kapitalandele med vedtægternes oplysninger om det samlede antal stemmer eller aktiekapitalen i selskabet konstatere, om en af grænserne i § 28 a er passeret. Har selskabet A- og B-aktier eller bestemmelser om stemmeloft, vil det tillige fremgå af selskabets vedtægter.
De stemmer, der er tilknyttet selskabets egne aktier, medregnes ikke ved opgørelsen af det samlede antal stemmer i selskabet. Ved selskabets erhvervelse af egne aktier sker der således en ændring i den forholdsmæssige fordeling af stemmerne blandt de øvrige aktionærer. Oplysninger om selskabets beholdning af egne aktier med stemmerettigheder over 5 pct. fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister. For børsnoterede selskaber og selskaber optaget til handel på en autoriseret markedsplads er grænsen 2 pct. Oplysninger om egne aktier med stemmerettigheder under 5 pct. må aktionæren få hos selskabet.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der tager stilling til eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med generalforsamlingens afholdelse, herunder stemmeafgivelse. Afgørelse af, hvorvidt der er tale om suspenderede eller ikke suspenderede stemmerettigheder, er ikke forskellig fra andre situationer på generalforsamlinger, som dirigenten skal tage stilling til. Hvis det efterfølgende konstateres, at en beslutning på en generalforsamling er vedtaget med suspenderede stemmer, vil spørgsmål om eventuel ugyldighed opstå. Har de suspenderede stemmer ikke haft betydning for beslutningens udfald, får det ingen konsekvenser for beslutningens gyldighed. Hvis de suspenderede stemmer derimod har været udslagsgivende, må rækkevidden af de trufne beslutninger konkret vurderes i forhold til eventuelle ugyldighedsvirkninger. Herunder må der tages hensyn til sagens omstændigheder, beslutningens væsentlighed og proportionalitet. Berører beslutningen tredjemand, må det tillige tillægges betydning, hvorvidt denne har været i god tro. Den endelige afgørelse om spørgsmålets ugyldighed henhører under domstolene.
Suspension af stemmeretten afskærer ikke aktionæren fra at udnytte sine øvrige forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.
Til nr. 8
Selskabets tilsidesættelse af selskabets nye pligt til at indberette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ejeroplysninger, jf. § 28 c, stk. 1, foreslås ifølge denne bestemmelse straffet med bøde.
Til nr. 9
Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 6, hvorefter § 28 d ophæves, udgår § 28 d af straffebestemmelsen.
Til nr. 10
Efter den gældende bestemmelse kan et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, som optræder som stifter eller revisor, pålægges bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
Den foreslåede ændring i stk. 4 er i overensstemmelse med forudsætningerne om en ensartet affattelse af hjemmel til strafansvar for juridiske personer, jf. lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven.
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse skal anpartshaverfortegnelsen indeholde oplysning om navn og bopæl for alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Med den foreslåede ændring udvides oplysningskravet, således at bestemmelsen også vil omfatte anpartshaverens CPR-nummer eller CVR-nummer, dato for erhvervelsen eller afhændelsen af anparter, anparternes størrelse og de stemmerettigheder, der er knyttet hertil.
Det udvidede oplysningskrav foreslås for at kunne identificere anpartshaveren, når der sker indberetning til styrelsen. Identifikation af anpartshavere, som ikke er danske statsborgere, og juridiske personer, som ikke er registreret under dansk CVR-nummer, kan ikke ske ved hjælp af CPR- eller CVR-nummer. Denne gruppe anpartshavere skal derfor identificere sig på anden entydig måde. For udenlandske personer kan det f.eks. ske ved kopi af pas, og for udenlandske selskaber kan det f.eks. ske ved officielt bevis for, at de er lovligt bestående i hjemlandet.
Dato for erhvervelse eller afhændelse af anparter er en nødvendig oplysning for at få fastlagt ejerforholdet i et selskab. Særligt i sager om undersøgelse af økonomisk kriminalitet er oplysningen vigtig. Desuden kan åbenhed om ejerkredsen bag selskabet på et givet tidspunkt øge tilliden til selskabet og dermed fremme interessen for at handle med selskabet og eventuelt indgå som selskabsdeltager.
Af redaktionelle grunde foreslås det at supplere kravet om at oprette en anpartshaverfortegnelse i den nuværende § 16, stk. 1, med beskrivelsen af, hvilke oplysninger fortegnelsen skal indeholde. Dette punkt er i den gældende lov reguleret i § 16, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen om senere ændringer i forbindelse med ejerskifte eller pantsætning bevares i stk. 2.
Efter den gældende § 16, stk. 2, har anpartshaverne og panthaverne 4 uger til at give selskabet meddelelse om ejerskifte eller pantsætning. Med ændringen af § 16, stk. 2, nedsættes tidsfristen fra 4 til 2 uger. Ændringen skal sikre aktualiteten af de oplysninger om ejer- og stemmeandele, som anpartshaveren eller panthaveren meddeler selskabet, jf. de almindelige bemærkninger s. 7.
I forbindelse med ejerskifte eller pantsætning skal de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, meddeles til selskabet, således at de kan indføres i anpartshaverfortegnelsen. Da de oplysninger, der skal meddeles selskabet, er de samme ved ændringer i ejerforhold som ved stiftelse af selskabet, er der i stk. 2 indsat en henvisning til stk. 1.
En anpartshaver eller panthaver skal meddele enhver ændring til selskabet, jf. § 18. Meddelelsen til selskabet er en sikringsakt, der har retsstiftende virkning overfor tredjemand.
Bekræftelse af indførelse i fortegnelsen skal også gives til eventuelle panthavere.
Til nr. 2
Efter den gældende § 17, stk. 1, er anpartshaverfortegnelsen kun offentligt tilgængelig, hvis vedtægterne bestemmer det eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere.
Med den foreslåede ændring af § 17, stk. 1, følger, at fortegnelsen ikke er offentligt tilgængelig uanset anpartskapitalens størrelse, medmindre vedtægterne bestemmer det. Ændringen skal ses som en konsekvens af, at der i praksis ofte vil være overensstemmelse mellem de oplysninger, der er offentligt tilgængelige i anpartshaverfortegnelsen i selskaber med en kapital på mere end 500.000 kr., og oplysningerne i selskabsregistret, da det typiske anpartsselskab består af få ejere. Med forslaget bliver den nuværende bestemmelse med andre ord overflødig.
I forhold til de eksisterende regler, hvor oplysninger om alle anpartshavere er offentligt tilgængelige, når kapitalen overstiger 500.000 kr., vil det med forslaget alene være oplysninger om storanpartshavere, der bliver tilgængelige i selskabsregistret.
Ejer anpartshaveren under 5 pct. af stemmerettighederne er det begrænset, hvilken indflydelse denne har i selskabet, hvorfor offentligheden ikke har væsentlig interesse i åbenhed om sådanne besiddelser.
Det typiske anpartsselskab består af få ejere, og risikoen for, at ejere af et anpartsselskab ønsker at undgå oplysningskravet til registret om storanpartshavere ved at sprede anparter på mange ejere, vurderes derfor at være lille.
Til nr. 3
Det foreslås, at der foretages en sproglig tilretning, således at de overflødige ord »under alle omstændigheder« udgår.
Til nr. 4
Hvis alle anparter forenes på én hånd eller ikke længere er forenet på én hånd, skal selskabet efter den gældende § 17, stk. 3, senest 4 uger efter have meddelelse herom samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne er offentligt tilgængelige.
Den hidtidige § 17, stk. 3, foreslås ophævet, idet oplysninger om eneanpartshavere med forslaget vil blive offentligt tilgængelige i selskabsregistret. Bestemmelsen er derfor overflødig.
Bestemmelsen følger af EU’s 12. selskabsdirektiv (88/627/EØF) om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar artikel 3, EF-Tidende nr. L 348 af 17. december 1988. Med forslaget om udvidelse af selskabsregistret med ejeroplysninger vil der blive meroffentlighed i forhold til direktivets krav.
Til nr. 5
Efter den gældende § 16 skal anpartsselskabets ledelse straks ved selskabets stiftelse oprette en anpartshaverfortegnelse. Fortegnelsen skal til enhver tid indeholde detaljerede oplysninger om alle anpartshavere og panthavere.
Med den foreslåede § 17 indføres der en ny pligt for anpartsselskaber til straks at indberette oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om anparter og stemmerettigheder på 5 pct. og derover. Ved straks forstås, at indberetningen skal ske i umiddelbar forlængelse af, at selskabet har modtaget meddelelsen fra anpartshaveren om betydelige andele eller ændringer heri, jf. § 16, stk. 1 og 2.
Hvis anpartens størrelse eller stemmeret er eller overstiger 5 pct., skal alle senere ændringer uanset størrelse indberettes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det skal endvidere indberettes, hvis anpartens størrelse eller stemmeret nedbringes til under 5 pct.
Anpartshaverfortegnelsen indeholder oplysninger om alle anpartshavere og størrelsen af deres anparter. For at undgå at pålægge anpartsselskaberne at foretage yderligere beregninger ud over de oplysninger, selskaberne i forvejen modtager fra anpartshaverne, er det valgt, at anpartsselskaber skal indberette alle bevægelser over 5 pct. frem for de nævnte intervaller, som gælder for aktieselskaber.
De almindelige regler om anmeldelse og registrering i lovens kapitel 12 finder tilsvarende anvendelse. Dette gælder ligeledes hjemmelen til at fastsætte nærmere regler herom.
Til nr. 6
Efter den gældende § 80, stk. 1, straffes anpartshaverens manglende indberetning til selskabet om betydelige andele med bøde. Bødebestemmelsen bevares, men som noget nyt foreslås det i § 28, stk. 2, at anpartshaveren kun kan udøve sin beslutningsret, hvis anpartshaveren har givet selskabet meddelelse om de i § 16, stk. 1, omhandlede oplysninger. Anpartshaveren kan således ikke udøve sin beslutningsret for de anparter, hvorom der ikke er givet meddelelse. Denne sanktion er foreslået for at sikre, at anpartshaveren meddeler oplysningerne til selskabet, så selskabet bliver i stand til at videregive oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Manglende meddelelse betyder, at anpartshaverens beslutningskompetence på generalforsamlingen eller ved andre former for beslutningsprocedurer, som anpartsselskabet har vedtaget at anvende, jf. § 28, er suspenderet for den del af anpartshaverens anpartsbeholdning, som anpartshaveren ikke har givet meddelelse om til selskabet. Suspensionen ophæves, i det øjeblik meddelelsen om ejerbesiddelserne gives til selskabet.
Hvis det efterfølgende konstateres, at en beslutning på en generalforsamling eller en beslutning vedtaget på anden vis er vedtaget under medvirken af suspenderede stemmerettigheder, vil spørgsmål om eventuel ugyldighed opstå. Har de suspenderede stemmer ikke haft betydning for beslutningens udfald, får det ingen konsekvenser for beslutningens gyldighed. Hvis de suspenderede stemmer derimod har været udslagsgivende, må rækkevidden af de trufne beslutninger konkret vurderes i forhold til eventuelle ugyldighedsvirkninger. Herunder må der tages hensyn til sagens omstændigheder, beslutningens væsentlighed og proportionalitet. Såfremt tredjemand har været i god tro, må dette tillige tillægges betydning. Den endelige afgørelse om spørgsmålets ugyldighed henhører under domstolene.
Suspension af beslutningsretten afskærer ikke anpartshaveren fra at udnytte sine øvrige forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.
Til nr. 7
Som en konsekvens af forslagets § 2, nr. 4, hvorefter § 17, stk. 3, ophæves, udgår § 17, stk. 3, af straffebestemmelsen.
Det er af stor betydning, at selskabsregistret indeholder oplysninger om de aktuelle ejerforhold. På denne baggrund foreslås det indsat i § 80, stk. 1, at selskabets manglende indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ejeroplysninger efter forslagets § 17 a, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Som en konsekvens af, at § 28, stk. 2, bliver § 28, stk. 3, ændres § 80, stk. 1.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse kan et anpartsselskab eller en anden juridisk person, som optræder som stifter eller revisor, pålægges bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
Den foreslåede ændring i stk. 3 er i overensstemmelse med forudsætningerne om en ensartet affattelse af hjemmel til strafansvar for juridiske personer, jf. lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven.
Til nr. 1
Efter den gældende § 93, stk. 1, 1. pkt., straffes aktionæren med bøde, såfremt aktionæren ikke giver meddelelse til fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads og selskabet om betydelige andele. Med den foreslåede § 29, stk. 3, suppleres denne sanktion med, at aktionæren fratages stemmeretten for de aktier, der ikke er givet meddelelse om efter stk. 1. Suspensionsreglen er indsat for at præcisere, at aktionærerne i børsnoterede selskaber eller i selskaber, der er optaget til handel på en autoriseret markedsplads, på lige fod med aktionærer i unoterede selskaber får supsenderet stemmeretten ved manglende meddelelse.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 29, stk. 3, der bliver til stk. 4, har til formål at sikre, at aktionæren kan identificeres, når der sker indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Identifikation af aktionærer, som ikke er danske statsborgere, og juridiske personer, som ikke er registreret under dansk CVR-nummer, kan ikke ske ved hjælp af CPR- eller CVR-nummer. Denne gruppe af aktionærer skal derfor identificere sig på anden entydig måde. For udenlandske personer kan det f.eks. ske ved kopi af pas, og for udenlandske selskaber kan det f.eks. ske ved officielt bevis for, at de er lovligt bestående i hjemlandet.
Børsnoterede selskaber og selskaber, der har aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads, skal indberette statusoplysninger om samtlige aktionærer, der besidder 5 pct. eller derover af aktiekapitalen eller af stemmerettighederne, ved starten af det udvidede selskabsregister for at sikre, at registret bygger på et korrekt grundlag. Indberetningen skal ske til henholdsvis fondsbørsen og den autoriserede markedsplads, som videregiver oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 29, stk. 1.
Efter skattekontrollovens § 3 A skal den, der erhverver mindst 25 pct. af kapitalen i et selskab eller retten til at råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i et selskab (hovedaktionær) senest en måned derefter skriftligt identificere sig over for selskabet. Ved opgørelse af ejerforholdet respektive rådeforholdet for fysiske personer medregnes de nærmeste familiemedlemmers ejerandele respektive råderet i selskabet.
Efter samme bestemmelse skal selskaber i forbindelse med selvangivelsen oplyse skattemyndighederne om identiteten af sådanne hovedaktionærer.
Skattemyndighederne bruger disse oplysninger til administration af værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 11 samt til understøttelse af ligningen af selskaber.
Med udvidelsen af selskabsregistret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bortfalder behovet for, at selskaberne særskilt oplyser skattemyndighederne årligt om identiteten af eventuelle hovedaktionærer og hovedanpartshavere. Skattemyndighederne kan fremover i det fleste tilfælde få de fornødne oplysninger herom fra selskabsregistret. Dermed bortfalder også behovet for, at hovedaktionærer og hovedanpartshavere efter skattekontrolloven giver meddelelse om ejerforhold til selskabet.
Det nuværende hovedaktionærregister i Told og Skat kan derfor nedlægges.
Det udvidede selskabsregister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil dog ikke indeholde de oplysninger om familiemedlemmers aktie- eller anpartsbesiddelser, der er nødvendige til administration af værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 11. Derfor vil der i Told og Skat på baggrund af skattepligtige personers selvangivne oplysninger blive dannet et register over hovedaktionærer og hovedanpartshavere som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3.
Som konsekvens af, at § 3 A ophæves, ændres § 10 A.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2003, for så vidt angår § 1, nr. 1-3, § 2, nr. 1, og § 3, nr. 2.
Den delvise ikrafttræden primo januar 2003 foreslås for at øge åbenheden og gennemsigtigheden om selskabernes ejerforhold på et så tidligt tidspunkt som muligt. Selskaberne skal således fra den 1. januar 2003 tillige indføre CPR-nummer og for selskabers vedkommende CVR-nummer og dato for erhvervelse eller afhændelse af aktier eller anparter i henholdsvis storaktionærfortegnelsen og anpartshaverfortegnelsen. Det præciseres, at selskaberne ikke må videregive CPR-numre ved anmodning fra offentligheden om oplysninger fra storaktionærfortegnelsen efter § 28 b, stk. 3, eller fra anpartshaverfortegnelsen efter § 17.
Når den sidste del af loven træder i kraft, vil det ikke længere være muligt for enhver at få en udskrift af storaktionærfortegnelsen hos selskabet, idet oplysningerne kan findes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen videregiver ikke oplysninger om CPR-numre.
Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte det nærmere tidspunkt for ikrafttræden af § 1, nr. 4-10, § 2, nr. 2-8, og § 3, nr. 1, af hensyn til den tekniske udvidelse og integration af styrelsens edb-baserede selskabsregister. Det forventes, at loven vil kunne sættes i kraft og oplysningerne være tilgængelige i 2004.
Efter forslaget bestemmer skatteministeren tidspunktet for ophør af indberetninger til hovedaktionærregistret i Told og Skat.
Det er tanken at bringe indberetningerne til hovedaktionærregistret i Told og Skat efter skattekontrollovens § 3 A til ophør, når indberetningerne til det foreslåede selskabsregister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er indarbejdet. Det vil sige, når kvaliteten af de oplysninger, der registreres i selskabsregistret, er tilfredsstillende.
En hensigtsmæssig start vil nødvendiggøre, at indberetninger af statusoplysninger efter lovens ikrafttræden sker ved, at man inddeler de ca. 120.000 selskaber i mindre grupper, som får forskellige tidsfrister til at foretage indberetningen.
Tidsforskydningen af selskabernes indberetningspligt til styrelsen af statusoplysninger bevirker tilsvarende, at selskabernes videre indberetning af aktionærernes meddelelser forskydes til det tidspunkt, som nærmere angives ved bekendtgørelsen. Det vil dog blive muligt for selskaberne at foretage indberetning fra tidspunktet for lovens ikrafttræden og indtil en nærmere af styrelsen fastsat frist.
Der er derfor behov for at give bemyndigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til i en bekendtgørelse nærmere at fastlægge den praktiske tilrettelæggelse af indberetning af statusoplysninger, f.eks. om tidspunkt og form for selskabernes indberetning af oplysninger om ejerforhold. Overgangsreglen er derfor indsat af hensyn til arbejdet med at behandle statusoplysningerne fra samtlige selskaber. Ejeroplysninger vedrørende børsnoterede selskaber vil blive indsamlet i samarbejde med fondsbørsen, jf. de almindelige bemærkninger side 6.
Det er hensigten snarest at søge de færøske og de grønlandske myndigheders tilslutning til, at ændringerne i aktie- og anpartsselskabslovene sættes i kraft for disse landsdele, således at den selskabsretlige retsenhed kan bevares og udbygges.
Jan Trøjborg (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om værdipapirhandel m.v. og skattekontrolloven. (Udvidelse af selskabsregister med ejeroplysninger).
(Lovforslag nr. L 31).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, foretages følgende ændringer:
§ 28 a, stk. 1, nr. 1 Enhver, der besidder aktier i et aktieselskab, skal give meddelelse herom til selskabet, når 1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr., eller 1. I § 28 a, stk. 1, nr. 1, udgår »dog mindst 100.000 kr.,«.
§ 28 b, stk. 1, 1. pkt . Meddelelse skal gives til selskabet senest 4 uger efter, at en af grænserne i § 28 a nås eller ikke længere er nået. 2. I § 28 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »4 uger« til: »2 uger«.
§ 28 b, stk. 1, 2. pkt . Meddelelsen skal indeholde oplysning om fulde navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af aktier med deres pålydende, samt hvilken aktieklasse de tilhører. 3. § 28 b, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Meddelelsen skal indeholde oplysning om dato for erhvervelse eller afhændelse af aktier, antallet af aktier med deres pålydende, samt hvilken aktieklasse de tilhører. Oplysning om navn, CPR-nummer, bopæl eller for virksomheders vedkommende CVR-nummer og hjemsted, skal tillige være indeholdt i meddelelsen. Er aktionæren en udenlandsk statsborger eller et udenlandsk selskab, skal meddelelsen vedlægges anden officiel dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af aktionæren.«
§ 28 b, stk. 3, 2. og 3. pkt . Enhver kan skriftligt bestille udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr til dækning af udskriftens fremstilling og forsendelse. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. 4. I § 28 b, stk. 3, ophæves 2. og 3. pkt.
5. Efter § 28 b indsættes: »§ 28 c. Selskabet skal straks efter, at selskabet har modtaget meddelelse fra aktionæren og panthaveren, indberette oplysningerne fra den særlige fortegnelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 28 b, stk. 1. Denne indberetningspligt påhviler dog ikke selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer oplysninger om de aktionærer og panthavere, der er indført i selskabets særlige fortegnelse, jf. § 28 b, stk. 2. Stk. 3. Oplysningerne offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Oplysninger om CPR-numre er ikke offentligt tilgængelige. Reglerne i kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m. finder tilsvarende anvendelse.«
§ 28 d Erhvervsministeren fastsætter regler om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i statslige aktieselskaber, herunder om 1) hvad der skal medregnes som besiddelse og 2) øjeblikkelig meddelelse til selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 6. § 28 d ophæves.
7. I § 67 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. En aktionær kan ikke udøve stemmeret på generalforsamlingen for de aktiebesiddelser, som selskabet ikke har modtaget meddelelse om.«
§ 67, stk. 3
Stk. 3 . For egne aktier samt for et datterselskabs aktier i moderselskabet kan stemmeret ikke udøves. Sådanne aktier medregnes ikke, når der til en beslutnings gyldighed eller udøvelse af en beføjelse kræves samtykke af samtlige aktionærer eller en vis stemmeflerhed enten af de på generalforsamlingen repræsenterede aktier eller af selskabets hele aktiekapital. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 4 . En aktionær må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod aktionæren selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og heller ikke søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.
§ 161, stk.1 Overtrædelse af § 6 c, stk. 1 - 2 og stk. 5, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 23 a, § 25, § 25 a, stk. 1, §§ 28 a og 28 b, § 48, stk. 1 - 2, §§ 48 c - 48 f, § 48 h, stk. 1, § 48 i, §§ 53 - 55, § 56, stk. 2 og 6, § 69 a, § 75, stk. 2 - 3, § 109, § 111, § 115, stk. 1 - 2, § 115 a, stk. 2, 2. pkt., § 116, stk. 4, § 117, stk. 3, § 118 a, stk. 6, 1. pkt., § 128, stk. 1, § 151, stk. 2, § 153, § 157 b, § 157 d og § 173, stk. 3, straffes med bøde. 8. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§§ 28 a og 28 b,«: »§ 28 c, stk. 1,«.
§ 161, stk. 3 I forskrifter, der udstedes i medfør af § 1, stk. 3, 4. pkt., § 25, stk. 1, § 28 d, § 41 a, § 154, stk. 2, 2. og 4. pkt., eller § 178, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. 9. I § 161, stk. 3, udgår »§ 28 d,«.
§ 161, stk. 4 Hvor aktieselskab, andelsselskab og lignende optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser. 10. § 161 stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002, foretages følgende ændringer:
§ 16 Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne. 1. § 16 affattes således: »§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne. Fortegnelsen skal for alle anpartshavere og panthavere indeholde oplysning om dato for erhvervelse eller afhændelse af anparter, anparternes størrelse samt de stemmerettigheder, der er knyttet hertil. Oplysning om navn, CPR-nummer og bopæl eller for virksomheders vedkommende CVR-nummer og hjemsted skal tillige fremgå af fortegnelsen. Er anpartshaveren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller et udenlandsk selskab, skal meddelelsen vedlægges anden officiel dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af anpartshaveren.
Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i fortegnelsen med oplysning om den nye anpartshavers eller panthaverens navn og bopæl samt størrelsen af anparten, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Underretning skal være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at ejerskifte eller pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal dateres. Stk. 2. Meddelelse fra anpartshaveren og panthaveren om ejerskifte eller pantsætning skal være modtaget i selskabet senest 2 uger efter, at ejerskifte eller pantsætning er sket, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Meddelelsen skal indeholde de i stk. 1, 2. og 3. pkt., nævnte oplysninger. Indførelsen i fortegnelsen skal dateres.
Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i fortegnelsen over anpartshaverne. Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i fortegnelsen over anpartshavere.«
§ 17, stk. 1 Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke offentligt tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere. 2. I § 17, stk. 1, udgår »eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere«.
§ 17, stk. 2, 1. pkt. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige myndigheder. 3. I § 17, stk. 2, 1. pkt., udgår »under alle omstændigheder«.
§ 17, stk. 3 Hvis alle anparter forenes på en hånd eller ikke længere er forenet på en hånd, skal der senest 4 uger efter være givet meddelelse herom til selskabet samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige. 4. § 17, stk. 3 ophæves.
5. Efter § 17 indsættes: »§ 17 a. Selskabet skal straks efter indførelsen i fortegnelsen indberette oplysningerne, jf. § 16, stk. 1 og 2, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når en anpartshavers eller panthavers besiddelser af anparter eller stemmerettigheder udgør eller overstiger 5 pct. af 1) den samlede anpartskapital eller 2) de samlede stemmerettigheder. Stk. 2. Selskabet skal endvidere straks indberette enhver ændring til de i stk. 1 indberettede oplysninger, herunder når besiddelse eller stemmerettigheder ikke længere udgør 5 pct.
Stk. 3. Til besiddelse efter stk. 1 og 2 medregnes 1) anparter, hvis stemmeret tilkommer en virksomhed, som den pågældende kontrollerer ved at have en forbindelse med virksomheden som nævnt i § 3, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, og 2) anparter, som den pågældende har stillet til sikkerhed, medmindre panthaveren råder over stemmeretten og erklærer at have til hensigt at udøve den.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer oplysninger om de anpartshavere og panthavere, der er omfattet af stk. 1 og 2. Stk. 5. Oplysninger modtaget i henhold til stk. 1 og 2 offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Oplysninger om CPR-numre er ikke offentligt tilgængelige. Reglerne i kapitel 12 om anmeldelse og registrering m.m. finder tilsvarende anvendelse . «
6. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2 . En anpartshaver kan ikke udøve beslutningsret for de anpartsbesiddelser, som selskabet ikke har modtaget meddelelse om, jf. § 16, stk. 1 og 2.«
§ 28
Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne skal være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets kontor. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 80, stk. 1 Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16, § 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2. pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64, stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde. 7. I § 80, stk. 1, udgår »§ 17, stk. 3,«, og i stedet indsættes: »§ 17 a, stk. 1 og 2,«, og »§ 28, stk. 2« ændres til: »§ 28, stk. 3«.
§ 80, stk. 3 Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser. 8. § 80, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 9. juli 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. En aktionær kan ikke udøve stemmeret på generalforsamlingen for de aktiebesiddelser, der ikke er givet meddelelse om efter stk. 1.« Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.
§ 29, stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af aktier efter stk. 1 og 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af aktier i danske selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med. 2. § 29, stk. 3 , der bliver stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Meddelelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om CPR-nummer eller for virksomheders vedkommende CVR-nummer. Oplysninger om CPR-numre er ikke offentligt tilgængelige. Er aktionæren en udenlandsk statsborger eller et udenlandsk selskab, skal meddelelsen vedlægges anden officiel dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af aktionæren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter i øvrigt regler om besiddelse og meddelelse om besiddelse efter stk. 1 og 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af aktier i danske selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.«
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:
§ 3 A. Alle, der i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, skal senest en måned efter ejerrettens respektive råderettens indtræden underrette selskabet skriftligt om ejerens m.v. identitet. For fysiske personer opgøres ejerforholdet respektive rådeforholdet som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 og 4. 1. § 3 A ophæves.
Stk. 2. Identitetsoplysningerne skal omfatte navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren m.v. ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses CVR-nr. Har ejeren m.v. heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren m.v. hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person.
Stk. 3. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 om dem, der i indkomståret har haft den i stk. 1 nævnte ejerret respektive råderet.
§ 9, stk. 1 Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11 C, stk. 3-5 og § 11 D, afgør skatteministeren, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde. 2. § 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, udgår »§ 3 A, stk. 1 og 3,«.
§ 14, stk. 2 Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 E, § 7 G, § 7 H, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11 straffes med bøde.
§ 10 A, stk. 2 Den, der begærer indløsning af rente- eller udbyttekupon eller oprettelse af en konto i en værdipapircentral, skal i en af skatteministeren fastsat form underrette indløsningsstedet eller det kontoførende institut om ejerens identitet som angivet i § 3 A, stk. 2, og godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger. Kuponen må ikke indløses og renten ikke udbetales, før indløsningsstedet eller det kontoførende institut har fået de nævnte oplysninger. 3. I § 10 A, stk. 2, udgår »som angivet i § 3 A, stk. 2«.
§ 5
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4-10, § 2, nr. 2-8, og § 3, nr. 1. Stk. 3. I perioden fra den 1. januar 2003 indtil ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4-10, og § 2, nr. 2-8, fastsætter økonomi- og erhvervsministeren, hvilke oplysninger der ikke er tilgængelige efter aktieselskabslovens § 28 b, stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, og anpartsselskabslovens § 17, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002.
Stk. 4. I perioden fra den 1. januar 2003 indtil ikrafttrædelsen af § 3, nr. 1, fastsætter økonomi- og erhvervsministeren, hvilke oplysninger der ikke er tilgængelige efter værdipapirhandelslovens § 29, stk. 4, som affattet ved § 3, nr. 2.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4. Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om selskabernes første indberetning til styrelsen af de samlede aktie- og anpartsbesiddelser.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-3 og § 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.