Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00034@2002-10-10/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 37, stk. 1, ændres » indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet « til: » nettoprovenu « .

2. I § 37, stk. 5, udgår ordene: » indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt « .

3. I § 37, stk. 7, indsættes efter » amtskommuner med « ordene: » 95 pct. af « .

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for salg, der foretages fra dagen efter lovforslagets fremsættelse.

Ved lov nr. 189 af 12. marts 1997 om ændring af lov om elforsyning og lov om kommunal udligning m.v. indførtes bestemmelser om, at statstilskuddet til en kommune eller amtskommune, der afhænder et elforsyningsselskab, bliver reduceret med et beløb svarende til nettoprovenuet (minus indskudskapitalen) ved salget af elforsyningsselskabet. Hensigten var at undgå, at enkelte kommuner af tilfældige historiske årsager skulle score gevinster i milliardklassen på at have monopol på el med uoverskuelige virkninger på samfundsøkonomien samt at reducere incitamentet for kommuner og amtskommuner til at sælge deres andele eller aktier i elforsyningsvirksomheder. I forbindelse med elreformen blev de pågældende bestemmelser overført uændret til den gældende elforsyningslov (§ 37).

Sigtet med dette lovforslag er det samme som med det lovforslag, der førte til lov nr. 189 i 1997. Den daværende miljø- og energiminister præciserede dengang formålet som »at mindske det særlige incitament for kommuner og amtskommuner til frasalg af ejerandele i elforsyning til virksomheder, som ikke er reguleret af elforsyningslovens prisbestemmelser.«

Baggrund for lovforslaget

Flere kommuner og amtskommuner er i dag ligesom i 1996 »inde i overvejelser om frasalg af ejerandele i elforsyningsvirksomhed. Baggrunden herfor er, at aktiverne i den danske elforsyning i dag tillægges en markedsværdi, som langt overstiger aktivernes nedskrevne værdi og de indtjeningsmuligheder, der er ved køb af elforsyningsvirksomhed, som er underlagt elforsyningslovens prisbestemmelser. Villigheden til at betale en højere pris for køb af elforsyningsvirksomhed er for eksempel udtrykt i kursen for NESA aktier.«

Siden den gældende bestemmelses vedtagelse har en række tilbud om køb af NESA, af NVE og af NESA’s aktieandel i Energi E2 vist, at prisniveauet tilsyneladende er vokset betydelig hurtigere end antaget ved Folketingets seneste behandling af området. Og trods købstilbuddene, som alle løber op i adskillige milliarder kroner, er det værd at bemærke, at ejerne ikke har fundet tilbuddene høje nok til, at de har modtaget dem. Prisudviklingen på området har med andre ord været nærmest eksplosiv og af et omfang, som ikke var forudset.

Dertil kommer, at Energitilsynet efter forslagsstillernes opfattelse i en foreløbig afgørelse gør sig skyld i en fejlfortolkning af loven, som stik mod dens erklærede hensigt stiller elselskaberne i udsigt, at de kan opgøre indskudskapitalen pr 1. januar 1977 på en måde, som mangedobler de milliardbeløb, som deres ejere kan skaffe sig rådighed over gennem salg. Det var lovens klare forudsætning, at denne kapital skulle opgøres på samme måde som i al anden dansk lovgivning, nemlig som den kapital, ejerne rent faktisk har skudt ind i selskabet svarende til aktiekapitalen i et aktieselskab, andelene i et andelsselskab eller anparterne i et anpartsselskab opgjort efter regnskabet. I stedet stiller Energitilsynet nu selskabernes ejere i udsigt, at de kan opgøre kapitalen ikke som de regnskabsførte faktiske indskud nedskrevet efter alder, men som genanskaffelsesværdien for anlæggene reduceret med en teknisk, foreløbig helt uafklaret og uigennemskuelig faktor, den såkaldte teknologiske forældelse. Det har folketingsmedlemmer fra fire partier bag forliget om elreformen protesteret imod over for økonomi- og erhvervsministeren, og de har som forbrugere klaget herover til Energitilsynet. Ministeren påstår, at det er et rent juridisk spørgsmål, og Energitilsynet har foreløbig ikke gennemført en realitetsbehandling af klagen, som tager stilling til de anførte argumenter. Fastholdes imidlertid denne efter forslagsstillernes opfattelse forkerte fortolkning, vil virkningerne for samfundsøkonomien være uoverskuelige. Mange milliarder kroner vil blive pumpet ud i kommunalt forbrug hos det mindre antal kommuner (80 ud af 277), der i dag ejer elselskaber, og en væsentlig del af forbrugernes opsparing vil blive sat over styr.

Om årsagerne til prisstigningerne hed det ved fremsættelsen af lovforslaget i 1996: » Årsagen er formentlig blandt andet potentielle investorers forventning om en fremtidig lempet prisregulering, der skulle muliggøre, at overskud, herunder rationaliseringsgevinster, kan udtages af selskaberne i langt større omfang end tilladt under den gældende lovgivning. Desuden kan visse investorer være interesserede i muligheden for at erhverve en strategisk fordel i forbindelse med den øgede konkurrence på det nordeuropæiske elmarked.

Kommunernes interesse for at sælge er begrundet i muligheden for at opnå gevinster, der kan indgå i den kommunale økonomi. I de ikkekommunale forbrugerejede elforsyningsvirksomheder vil gevinsten ved frasalg af ejerandele direkte tilfalde elforbrugerne.

Elforsyningsvirksomheder har siden elforsyningslovens ikrafttræden i 1977 været underlagt prisbestemmelser, hvorefter kun nødvendige omkostninger kan indregnes i priserne.

Baggrunden for indførelsen af prisreguleringen var, at elforsyningen i al væsentlighed var baseret enten på forbrugereje eller på kommunalt ejerskab, og at elprisfastsættelsen hidtil var sket på grundlag af det såkaldte » hvile i sig selv «- princip. På det kommunale område indebar dette » hvile i sig selv «- princip, at de gevinster og tab, der kunne opstå i forbindelse med driften af forsyningsvirksomhederne, ikke måtte have betydning for den enkelte kommunes skatteopkrævning, men alene måtte reguleres over takstopkrævningen hos forsyningsområdets forbrugere.

Blandt andet på denne baggrund, og fordi de begrænsede indtjeningsmuligheder ikke gjorde det tillokkende at foretage kommercielle investeringer i elforsyningen, var der ikke nogen grund til at fastsætte regler om salg af elforsyningsvirksomheder.

Hvis kommunerne beslutter sig for frasalg med henblik på at bruge en værdistigning, der baserer sig på aktiver, som er opbygget ved forbrugerbetaling til henlæggelser og drift, til andre formål end til elforsyning, brydes der med grundlaget for »hvile i sig selv«-princippet i elforsyningsloven, som bygger på, at forsyningsvirksomhederne forvalter forbrugernes behov for elforsyning og derfor også de økonomiske ressourcer, som er nødvendige for at sikre elforsyningen til forbrugerne.

En udvikling, hvor enkelte kommuner eller amtskommuner får meget store engangsindtægter ved salg af ejerandele i elforsyningsvirksomheder, vil tillige kunne have kommunaløkonomiske konsekvenser. Helt generelt vil en kommune, som får en sådan stor gevinst, kunne benytte provenuet til konsolidering, herunder gældsafvikling, lavere skat eller et højere serviceniveau.

Det kommunale selvstyre herunder den selvstændige kommunale skatteopkrævning bygger på, at der er en forholdsvis tæt sammenhæng mellem den skatteprocent, den enkelte kommune opkræver, og det serviceniveau kommunen tilbyder sine borgere. Denne sammenhæng sikres gennem udligningssystemet, der i betydeligt omfang udjævner forskellene i kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov. Sammenhængen mellem skatteprocent og serviceniveau vil imidlertid blive brudt, hvis der i enkelte kommuner forekommer betydelige indtægter, der ikke indgår i systemet med skatteopkrævning, statstilskud og udligning. «

Alt, hvad der fremgår af dette citat, gælder i dag i en så kraftigt forstærket grad, at det må anses for nødvendigt med en skærpelse af bestemmelserne. Der er ifølge regeringens for nylig udgivne pjece om elforsyningsområdet tale om beløb i størrelsesordenen 50 mia. kr. i alt. Og det beløb er endda lavt sat set på baggrund af de købstilbud i milliardklassen, som ikke har været tilstrækkelige til at føre til handler. Det vil være samfundsøkonomisk uforsvarligt blot at se passivt til, mens denne udvikling fortsætter.

Denne skærpelse af den såkaldte NESA-lov foreslås i konsekvens af måneders forgæves forsøg på at opnå en løsning i forhandlinger med regeringen. Den har stædigt og for forslagsstillerne uforståeligt fastholdt, at problemet med frigørelsen af de store kapitaler i elselskaberne alene er et juridisk problem, skønt enhver burde kunne indse, at der er tale om et politisk-økonomisk problem af anseelige dimensioner. Den afvisende holdning fastholder regeringen ikke desto mindre, selv efter at den i Økonomi- og Erhvervsministeriets redegørelse » Liberalisering af energimarkederne « erkender, at der vil blive tale om at frigøre midler til forbrug i kommuner og hos almindelige forbrugere på 50 mia. kr. Det beløb er endda lavt sat, og den ubekymrede laden stå til står i skærende kontrast til de krav om stramning af økonomien, som regeringen i øvrigt fastholder kommuner og amter i med det resultat, at der gennemføres lukning af sygehuse og indskrænkninger i den almindelige kommunale service for borgerne.

Det er derfor afgørende for forslagstillerne at understrege, at man i stedet for at fremsætte et lovforslag hellere indgik i en bredere politisk drøftelse med regeringen om en fælles løsning på de problemer, vi står over for med ejerstrukturen i den danske elsektor med henblik på at sikre den oprindelige hensigt med elliberaliseringen til samlet gavn for forbrugerne og forsyningssikkerheden.

Skærpelsen af » NESA-loven « er imidlertid ikke den eneste mulighed for at afværge den absolut utilsigtede og samfundsøkonomisk uretfærdige og uønskede udvikling. Et alternativ til dette lovforslag kunne være det langt enklere og mere logiske, at kommuners salg af elforsyningsvirksomheder i fremtiden behandles som kommuners andre muligheder for at skaffe sig likviditet ved at sælge ud af kommunens besiddelser. Når kommuner med det resultat, som ses i Farum, vælger at sælge ud af arvesølvet, giver det mulighed for at gennemføre en forøgelse af aktiviteten, som er i modstrid med den almindelige økonomiske politik. Derfor er der i flere omgange indført bestemmelser, som lægger låg over disse muligheder. Det er sket gennem bestemmelser om, at den gevinst, som kommuner opnår ved at sælge ud, skal deponeres, hvorefter kommunerne alene får adgang til den renteindtægt, som de deponerede beløb kaster af sig. Det er vanskeligt at finde en fornuftig forklaring på, at salg af elforsyningsselskaber skal behandles anderledes end alle de andre muligheder, kommuner har for at omgå de årlige aftaler med regeringen om økonomi. Forklaringen er den simple, at man gennem årene har været overbevist om, at netop den såkaldte NESA-lov satte en stopper for denne spekulation. Det har nu vist sig ikke at være tilfældet. Gennemføres deponeringsordningen også for salg af elforsyningsselskaber, vil » NESA-loven « blive overflødig. Den kan ophæves, og regeringen vil dermed få mulighed for et indfri et af de valgløfter, som både den og støttepartiet Dansk Folkeparti ikke har kunnet opfylde, fordi de selv indser, at det ville være samfundsøkonomisk og fordelingspolitisk uansvarligt at gøre det uden at sætte noget andet og bedre i stedet. Her er muligheden for på en gang at opfylde et valgløfte, skabe mere retfærdighed og skabe forenkling uden at sætte en stopper for den omstrukturering af elsektoren, som er nødvendig i forbindelse med den liberalisering, som alle partierne bag energiforliget er enige om nødvendigheden af.

Lovforslagets indhold

Ifølge lovforslaget skal kommuners og amtskommuners indskud i elforsyningsvirksomhed ikke som hidtil opgøres til brug for beregning af modregningen i bloktilskuddene, idet alene nettoprovenuet ved salg af elforsyningsvirksomhed herefter danner grundlag herfor. Opgørelsen behandles af de samme myndigheder som hidtil, men forenkles betydeligt, fordi vurdering af indskudskapitalen ikke længere skal finde sted. Forslaget indebærer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af opgørelsen af nettoprovenuet ved salg reducerer statstilskuddet for en kommune eller en amtskommune med 95 pct. af dette beløb.

Ud over 95 pct. af salgsprovenuet reduceres statstilskuddet for den forrentning, som en rimelig anbringelse af salgsprovenuet må forventes at give anledning til, ligesom efter den gældende lov. Lovforslagets gennemførelse vil umiddelbart indebære en yderligere besparelse for statskassen svarende til statstilskudsreduktionen, såfremt en kommune eller amtskommune vælger at sælge elforsyningsvirksomhed.

Besparelsen tænkes fortsat placeret i en fond, hvis formål er at tilgodese forbrugerne og elforsyningen.

Den fremtidige regulering

Nogle kommuners og amtskommuners ønske om frasalg af ejerandele i elforsyningsvirksomhed rejser en række problemstillinger i forhold til en fremtidig situation, hvor ejerinteresserne i højere grad bliver styret af kommercielle hensyn.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslagets administration i Økonomi- og Erhvervsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil medføre en forenklet sagsbehandling. Lovforslagets gennemførelse vil i forhold til den gældende lovs bestemmelser lette Energitilsynet for en betydelig arbejdsbyrde.

De statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af lovforslaget kan som nævnt føre til en yderligere besparelse i statskassen som følge af den foreslåede reduktion af statstilskuddene.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have nogen miljøeffekt.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have erhvervsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen konsekvenser i forhold til EU-bestemmelser.

Det foreslås, at der ikke længere skal foretages fradrag for indskudskapital ved opgørelse af en kommunes eller amtskommunes nettoprovenu ved salg af en elforsyningsvirksomhed. Når der ikke skal tages hensyn til en eventuel kommunal indskudskapital, forenkles opgørelsen af de beløb, som skal modregnes i bloktilskuddene betydeligt. En forventet øget reduktion i tilskuddene vil afværge voldsomme fordelingsmæssige urimeligheder til fordel for de kommuner, der mere eller mindre tilfældigt er kommet til at stå som ejere af milliardværdier, der i almindelighed er opsparet af forbrugerne i en kreds, der rækker langt ud over den enkelte kommunes grænser. Ændringen vil tillige forhindre, at der sker frigørelse af kapital til et forbrug i kommunerne, som strider mod det almindelige princip om balance mellem en kommunes aktivitet og skatteopkrævning. Gribes der ikke ind, vil det have endog meget omfattende samfundsøkonomiske konsekvenser.

For som i den gældende lov at bevare et vist incitament for kommunerne til at sælge elforsyningsvirksomheder foreslås det, at bloktilskuddet kun reduceres med 95 pct. af salgsprovenuet.

Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. For at modvirke, at kommuner i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden foretager salg af elforsyningsvirksomheder med henblik på at opnå fradrag for indskudskapitalen, foreslås det, at loven får virkning for salg, der finder sted fra dagen efter lovforslagets fremsættelse.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2001, foretages følgende ændringer: § 37. Stk. 1. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget. 1. I § 37, stk. 1, ændres » indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet « til: » nettoprovenu « . Stk. 5 . Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4. 2. I § 37, stk. 5, udgår ordene: » indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt « . Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8. 3. I § 37, stk. 7, indsættes efter » amtskommuner med « ordene: » 95 pct. af « .

Versioner

1. 2002-10-10