Forslag til Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed\n(Nedlæggelse af Public Service Rådet og DR s og TV 2 s programråd samt ophævelse af visse lokal-tv-stationers forpligtelse til at betale afgift)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00040@2002-10-31/da
§ 1. Følgende har ret til at udøve programvirksomhed som angivet i § 2:
1) DR, jf. kapitel 4.
2) TV 2/DANMARK, jf. kapitel 5.
3) De regionale TV 2-virksomheder, jf. kapitel 6.
4) Foretagender, der efter kapitel 8 har fået tilladelse til at udøve landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller som i henhold til § 47 kan udøve programvirksomhed uden tilladelse.
5) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 9 har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt område eller som i henhold til § 52, stk. 2, kan udøve lokal programvirksomhed uden tilladelse.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan udøve programvirksomhed i større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed.
Stk. 3. Programvirksomheden skal udøves i overensstemmelse med loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven samt eventuelle vilkår, som programtilladelsen er meddelt på.
§ 2. Ved udøvelse af programvirksomhed forstås:
1) udsendelse af lyd- og billedprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg, og
2) fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af lyd- og billedprogrammer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1.
Stk 2. Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse.
§ 3. Distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet kan kun ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.
Stk. 2. Tilladelse meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud.
Stk. 3. Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af tilladelser fastsætte vilkår for tilladelsen.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudsforretninger i henhold til stk. 2. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio- og tv-nævnet fastsætter nærmere retningslinjer om auktionarius’ beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud m.v.
Stk. 5. Tilladelse kan dog meddeles DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder efter kulturministerens nærmere bestemmelse.
§ 4. Udøvelse af virksomhed i henhold til § 3 kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
Stk. 2. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet.
Stk. 3. Radio- og tv-nævnet kan inddrage en tilladelse meddelt i henhold til § 3, hvis indehaveren:
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller
2) tilsidesætter de vilkår, som tilladelsen er meddelt på.
§ 5. Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.
Stk. 2. Tekstning og lign. samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet samtykke.
Stk. 3. Fremføring i de offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed eller registreringen af programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner.
§ 6. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af §§ 12, 22 og 31, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal i medfør af § 11, stk. 2. Digitale programmer fra DR og TV 2/DANMARK skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget.
Stk. 2. Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 3. pkt., nævnte digitale programmer, medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer.
Stk. 3. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der fordeles i det pågældende område i henhold til kapitel 9.
Stk. 4. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,
1) skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 5, og
2) der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1, 3 og 5 nævnte programmer, eller som alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte FM-radiokanal, jf. § 11, stk. 3.
§ 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte forskrifter om adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om følgende forhold:
1) Programudbyderes adgang til at benytte et fælles dekodersystem som anvendes i fællesantenneanlægget.
2) Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder.
3) Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne.
4) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 7, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.
§ 8. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 6 og forskrifter udstedt i medfør af § 7. IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af § 6 og forskrifter udstedt i medfør af § 7. Afgørelser vedrørende § 6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke give IT- og Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om IT- og Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om IT- og Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
§ 9. Klager over IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lovs § 7 kan indbringes for Teleklagenævnet.
§ 10. Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og Internet eller lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
§ 11. DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder udøver public service-virksomhed efter reglerne i kapitel 4, 5 og 6.
Stk. 2. Herudover indgår programvirksomheden på den fjerde FM-radiokanal og nyhedsdækningen på den femte FM-radiokanal i den samlede public service-virksomhed, jf. stk. 3 og 4. Tilladelse til denne programvirksomhed meddeles efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 3. Den fjerde FM-radiokanal skal være en nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer m.v.
Stk. 4. Programvirksomheden på den femte FM-radiokanal skal omfatte nyhedsprogrammer fra hele landet. Sendefladen kan ikke regionaliseres. Tilladelse til denne programvirksomhed kan ikke meddeles til DR.
Stk. 5. DR’s public service-virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensindtægterne samt gennem andre indtægter, jf. § 15, stk. 2. TV 2/DANMARK’s public service-virksomhed finansieres gennem TV 2/DANMARK’s andel af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2/DANMARK samt gennem andre indtægter, jf. § 25, stk. 2. De regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed finansieres gennem virksomhedernes andel af licensafgifterne samt gennem andre indtægter, jf. § 35. Public service-virksomhed på den fjerde og på den femte FM-radiokanal finansieres af tilladelseshaverne.
§ 12. DR skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i § 10 nævnte principper.
Stk. 2. DR’s udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes i en public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR.
Stk. 3. DR skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelse af public service-kontrakten.
§ 13. Sponsorerede programmer kan indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.
§ 14. DR kan udøve anden programvirksomhed efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 2. DR kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 3. DR kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 4. DR’s anden virksomhed, jf. stk. 1-3, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om DR’s anden virksomhed.
§ 15. DR er en selvstændig offentlig institution.
Stk. 2. DR’s virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på Internettet.
Stk. 3. DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte en vedtægt for DR.
§ 16. DR ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 1 medlem samt 1 suppleant herfor. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget.
Stk. 2. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 5. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
§ 17. Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.
Stk. 2. DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 20, stk. 2.
Stk. 3. DR’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 18. Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 17, stk. 1, ansættes af generaldirektøren.
§ 19. Bestyrelsen fastsætter for hvert år budgettet for DR’s virksomhed. Budgettet sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.
Stk. 2. Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.
§ 20. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af udgifterne ved dele af DR’s virksomhed. Aftale om vilkårene herfor træffes mellem kulturministeren, bestyrelsen og den minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af virksomheden.
Stk. 2. Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i § 17, stk. 2, og § 18 fraviges.
§ 21. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i DR. Tilsvarende gælder DR’s forpligtelser til at yde ikke-pensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.
§ 22. TV 2/DANMARK skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i § 10 nævnte principper.
Stk. 2. TV 2/DANMARK’s udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes i en public service-kontrakt mellem kulturministeren og TV 2/DANMARK.
Stk. 3. TV 2/DANMARK skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten.
Stk. 4. TV 2/DANMARK skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos øvrige producenter.
§ 23. Sponsorerede programmer og reklamer kan indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.
§ 24. TV 2/DANMARK kan udøve anden programvirksomhed efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 2. TV 2/DANMARK kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 3. TV 2/DANMARK kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 4. TV 2/DANMARK’s anden virksomhed, jf. stk. 1-3, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om TV 2/DANMARK’s anden virksomhed.
§ 25. TV 2/DANMARK er en selvejende institution.
Stk. 2. TV 2/DANMARK’s virksomhed finansieres gennem TV 2/DANMARK’s andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2/DANMARK samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 3. TV 2/DANMARK kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte en vedtægt for TV 2/DANMARK.
§ 26. TV 2/DANMARK ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 8 medlemmer (herunder formanden og næstformanden), der tilsammen skal repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. De fastansatte medarbejdere udpeger 1 medlem samt 1 suppleant herfor.
Stk. 2. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 4. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
§ 27. Bestyrelsen er TV 2/DANMARK’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for TV 2/DANMARK’s virksomhed og ansætter den administrerende direktør og øvrige medlemmer af TV 2/DANMARK’s direktion.
§ 28. Den administrerende direktør har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af TV 2/DANMARK. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 27, ansættes af den administrerende direktør.
§ 29. Bestyrelsen fastsætter for hvert år budgettet for TV 2/DANMARK’s virksomhed. Budgettet sendes til kulturministeren til orientering.
Stk. 2. Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.
§ 30. TV 2/DANMARK’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. TV 2/DANMARK’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 31. De regionale TV 2-virksomheder skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen i virksomhedens område efter de i § 10 nævnte principper.
Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos øvrige producenter.
Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder skal ved programlægningen lægge vægt på tilknytning til regionen.
Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheders udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes i en public service-kontrakt mellem kulturministeren og hver enkelt virksomhed.
Stk. 5. De enkelte regionale TV 2-virksomheder skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten.
§ 32. Sponsorerede programmer kan indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.
§ 33. De regionale TV 2-virksomheder kan ikke udøve anden programvirksomhed.
Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af virksomhedernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed.
§ 34. Til de 8 regionale TV 2-virksomheder er der knyttet et repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende oprettelse af nye regionale TV 2-virksomheder.
§ 35. De regionale TV 2-virksomheders virksomhed finansieres gennem disses andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
§ 36. Den overordnede ledelse af den enkelte regionale TV 2-virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer. De fastansatte medarbejdere ved den regionale TV 2-virksomhed vælger 1 medlem samt 1 suppleant herfor, medens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet.
Stk. 2. Medlemmer af Folketinget, amtsråd, Bornholms Regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælges for 4 år.
Stk. 4. I tilfælde af udtræden vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 5. Bestyrelsen er den regionale virksomheds øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for virksomheden, der er fastsat i loven og i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for den regionale virksomhed og ansætter direktøren for den regionale virksomhed.
Stk. 6. Direktøren for den regionale TV 2-virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren ansætter virksomhedens personale.
§ 37. Bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden. Budgettet sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.
Stk. 2. Regnskabet for den regionale TV 2-virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.
§ 38. De regionale TV 2-virksomheders afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheders afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 39. Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet. Nævnet består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 2. Ministeren kan efter indhentet udtalelse fra nævnet fastsætte en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og registrering af programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter, der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed.
Stk. 4. Lokale radio- og fjernsynsnævn, jf. § 64, samt radio- og tv-foretagender m.v., der er omfattet af Radio- og tv-nævnets virksomhed, er forpligtet til at meddele nævnet de oplysninger og udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af nævnet. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger m.v.
Stk. 5. Radio- og tv-nævnet kan afkræve lokale radio- og fjernsynsnævn og radio- og tv-foretagender m.v., der er omfattet af Radio- og tv-nævnets virksomhed, skriftlige udtalelser. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af sådanne udtalelser m.v.
§ 40. Radio- og tv-nævnet skal varetage en række opgaver på radio- og tv-området, jf. §§ 41 44. Nævnets afgørelser efter disse bestemmelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet skal endvidere afgive udtalelse om radio- og tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne.
Stk. 3. Radio- og tv-nævnet rådgiver kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål.
§ 41. Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendemuligheder:
1) træffe afgørelse om tilladelser til distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med virksomheden, jf. § 3,
2) påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelsen af tilladelser til distribution, og
3) træffe afgørelse om inddragelse af tilladelser til distribution, jf. § 4, stk. 3.
§ 42. Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering:
1) træffe afgørelse om tilladelse til landsdækkende og regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede analoge sendemuligheder, udstede sådanne tilladelser og føre tilsyn med programvirksomheden, jf. § 45,
2) registrere foretagender, som udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, eller ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og kortbølgesendemuligheder, jf. § 47,
3) påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af programtilladelse, og
4) træffe afgørelse om inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed, jf. §§ 50, stk. 1, og 51.
Stk. 2. Nævnet fører tilsyn med programvirksomhed, som udøves ved hjælp af satellit, ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går udover ét lokalt område, samt programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og kortbølgesendemuligheder. Nævnet kan påtale overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven og kan træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. § 50, stk. 2.
§ 43. Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver på lokalradio- og -tv-området:
1) Nævnet træffer afgørelse om lokale nævns
a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 60, stk. 3,
b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 66, stk. 5, og
c) afgørelse om indstilling af programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. § 66, stk. 5.
2) Nævnet fører tilsyn med programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden (networking), påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven og vilkår for tilladelse til programvirksomhed og kan inddrage tilladelsen samt træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. §§ 65, stk. 2, og 66, stk. 1-4.
3) Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer m.v., jf. § 68.
4) Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. § 64, stk. 2.
5) Nævnet træffer efter indstilling fra IT- og Telestyrelsen afgørelse om fordelingen af sendemuligheder på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
6) Nævnet kan endvidere uanset § 65, stk. 2 og 3, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den forbindelse:
a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,
b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen, eller
c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i sagen.
§ 44. Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og sponsorering af programmer:
1) Nævnet træffer afgørelse om identifikation, placering og omfang af reklamer, jf. §§ 72, 73, 74 og 75.
2) Nævnet træffer afgørelse om radio- og fjernsynsreklamers indhold, jf. §§ 76 og 77. I sager om overholdelse af lov om lægemidler og lov om reklamering for sundhedsydelser indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2/DANMARK eller indehaveren af en tilladelse eller registrering til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.
3) Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2/DANMARK eller indehaveren af en tilladelse eller registrering til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
4) Nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer, jf. §§ 79, 80, 83 og 84.
5) Nævnet træffer afgørelse om spørgsmål om tilskyndelse til afsætning m.v. i sponsorerede programmer, jf. §§ 82 og 85.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, 4 og 5 finder ikke anvendelse ved lokal radio- og fjernsynsvirksomhed i henhold til kapitel 9, medmindre der er tale networking, jf. § 43, nr. 2.
Stk. 3. Ved lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. stk. 2, kan nævnet afgive udtalelser om reklamers identifikation samt om spørgsmål om tilskyndelse til afsætning m.v. i sponsorerede programmer.
Stk. 4. Kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende reklamer og sponsorering af programmer til Radio- og tv-nævnet. Ministeren kan beslutte, at Radio- og tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 45. Udøvelse af programvirksomhed foranstaltet af et radio- og tv-foretagende, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke programvirksomhed omfattet af § 47, DR’s, TV 2/DANMARK’s og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed efter §§ 12, 22 og 31 samt udøvelse af lokal programvirksomhed, jf. kapitel 9.
Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af tilladelser til programvirksomhed fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v.
Stk. 3. Tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede analoge sendemuligheder meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudsforretninger i henhold til 1. pkt. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio- og tv-nævnet fastsætter nærmere retningslinjer om auktionarius’ beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud m.v.
Stk. 4. Tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
Stk. 5. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet.
§ 46. Udøvelse af programvirksomhed, som foranstaltes af et fjernsynsforetagende, der ikke hører under nogen EF-medlemsstats myndighed, og som er afhængig af brugen af en frekvens eller en satellitkapacitet, som der fra dansk side er givet tilladelse til at benytte, eller af en radioforbindelse fra Danmark til en satellit, kræver ligeledes programtilladelse efter § 45.
Stk. 2. § 45 finder ikke anvendelse på fjernsynsforetagender, der hører under en EFTA-medlemsstats myndighed.
Stk. 3. Kulturministeren kan med henblik på at opfylde Danmarks internationale forpligtelser fastsætte yderligere regler om, at udøvelse af programvirksomhed, der foranstaltes af et programforetagende, som i øvrigt har tilknytning til Danmark, ligeledes kræver tilladelse efter § 45.
§ 47. Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, samt programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder kræver ikke tilladelse fra Radio- og tv-nævnet i henhold til § 45. Foretagender, som udøver sådan programvirksomhed, skal i stedet lade sig registrere hos nævnet.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering i henhold til stk. 1.
§ 48. Kulturministeren kan, med hensyn til fjernsynsvirksomhed, fastsætte regler om programvirksomheden, herunder regler om, i hvilket omfang programmer af europæisk oprindelse skal indgå heri, og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
§ 49. Reklamer, sponsorerede programmer samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.
Stk. 2. Foretagender, der udøver programvirksomhed efter dette kapitel, skal identificere sig ved afslutningen af hvert program.
§ 50. Radio- og tv-nævnet kan inddrage en programtilladelse midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller
2) tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på, eller
4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 88.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomhed efter § 47, hvis det registrerede foretagende
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller
2) tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
3) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 88.
§ 51. Radio- og tv-nævnet kan inddrage en programtilladelse midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.
§ 52. Udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg inden for et lokalt område kræver tilladelse fra det lokale radio- og fjernsynsnævn, jf. § 64.
Stk. 2. Udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, der ikke går udover et lokalt område, kræver ikke tilladelse fra det lokale nævn. Foretagender, som udøver sådan programvirksomhed, skal i stedet lade sig registrere hos nævnet.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering i henhold til stk. 2.
§ 53. Udstedelse af tilladelse eller registrering i henhold til § 52 forudsætter, at det pågældende selskab, forening og lign. har lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som hovedformål.
§ 54. Selskaber, foreninger og lign., som udøver tv-programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg, har ret til at få meddelt en programtilladelse, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området, og hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) foretagendet har lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som sit hovedformål, jf. § 53, og
2) dagligt sender mindst ½ times lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet, idet programstof fra andre stationer i samme amtskommune eller i naboamtskommuner, der deltager i et fast samarbejdsforhold med foretagendet om programvirksomheden, kan indgå i tidsopgørelsen, og
3) sørger for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og
4) afsætter sendetid til ikke-kommercielle stationer, hvis tilladelse er omfattet af stk. 3, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 56.
Stk. 2. Tilladelse i henhold til stk. 1, omfatter hele sendetiden på alle tv-sendemuligheder i nævnsområdet, jf. dog forpligtelsen til at afsætte den i stk. 1, nr. 4, nævnte sendetid.
Stk. 3. Såfremt der udstedes en tilladelse i henhold til stk. 1, kan der i tilladelsesperioden til andre tv-stationer alene udstedes tilladelser, der er begrænset til den sendetid, der er nævnt i stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte programmer samt om placering og omfang af den i stk. 1, nr. 4, nævnte sendetid.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger bestemmelsen i § 56.
Stk. 6. Medmindre afgørende lokale hensyn taler derimod, godkender det lokale radio- og fjernsynsnævn, at indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter § 52, stk. 1, kan overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 1, for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.
§ 55. Selskaber, foreninger og lign., som udøver radio-programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg, og som har lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som hovedformål, har ret til at få meddelt en programtilladelse, der giver adgang til networking, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod.
Stk. 2. Medmindre afgørende lokale hensyn taler derimod, godkender det lokale radio- og fjernsynsnævn, at selskaber, foreninger og lign., som er indehavere af tilladelse til radio-programvirksomhed efter § 52, stk. 1, kan overgå til vilkår, der giver adgang til networking, for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.
§ 56. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i § 52, stk. 1, såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at formidle kommunal information. Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 54, stk. 1, nr. 4.
§ 57. Det lokale nævn kan i særlige tilfælde godkende, at programmer om enkeltstående begivenheder af lokal karakter fordeles i kortere perioder ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for det lokale område.
Stk. 2. For godkendelser efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 61, stk. 1 og 3, 62, stk. 1 og 2 og 87 anvendelse.
§ 58. Udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg kan uden registrering ske i anlæg, som ikke omfatter mere end 25 tilslutninger i én bygning eller en gruppe af nærliggende bygninger.
§ 59. Ved behandlingen af ansøgninger skal det lokale nævn søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter .
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om indsendelse og indhold af ansøgninger.
§ 60. Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 54, stk. 1, udstedes dog for en periode af 7 år. Fornyelse af tilladelse kan ske ved periodens udløb. En tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som tilladelsen vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller delvis kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som har udstedt tilladelsen.
Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse stille vilkår for programvirksomheden m.v.
Stk. 3. Nævnets afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af ansøgeren indbringes for Radio- og tv-nævnet.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om udstedelse og indhold af tilladelser.
§ 61. Reklamer, sponsorerede programmer og programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.
Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed i henhold til § 54, stk. 3 .
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om programvirksomheden med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
§ 62. Tilladelsens indehaver eller det registrerede foretagende skal sikre, at der for hvert program findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt omfang have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket til programmet.
Stk. 2. Tilladelsens indehaver eller det registrerede foretagende skal sørge for, at der ved afslutningen af hvert program
1) gives oplysning om, hvem der er programleder, og
2) foretages en identifikation af lokalradioen eller -tv-stationen.
Stk. 3. For hvert program, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller registrerede foretagender eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, skal de deltagende tilladelseshavere eller registrerede foretagender sørge for, at der er én tilladelseshaver eller et registreret foretagende, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver eller det registrerede foretagende skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 66 vil blive pålagt denne tilladelseshaver eller det registrerede foretagende.
§ 63. For så vidt angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 54, stk. 1, kan kulturministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang programmer af europæisk oprindelse skal indgå heri.
§ 64. Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes ét nævn for radiovirksomhed og ét nævn for fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Radio- og tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden nævnets godkendelse. For Bornholm nedsætter Bornholms Regionsråd et lokalt radio- og fjernsynsnævn, hvis der er behov derfor.
Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.
Stk. 4. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5.
Stk. 5. Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af kommunalbestyrelsen eller det regionale råd. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler: Kommunalbestyrelsen eller Bornholms Regionsråd indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens eller det regionale råds skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen eller det regionale råd medlemmerne efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges suppleanter.
Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen eller Bornholms Regionsråd kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et flertal af det bestående nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller Bornholms Regionsråd kan fastsætte regler for nævnets virksomhed.
Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om generel inhabilitet, for så vidt angår medlemmer af de lokale radio- og fjernsynsnævn.
§ 65. En programtilladelses indehaver eller et registreret foretagende, jf. § 52, stk. 1 og 2, er forpligtet til at meddele nævnet de oplysninger samt udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af et lokalt radio- og fjernsynsnævn. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af disse oplysninger, dokumenter m.v. Nævnet kan endvidere afkræve en tilladelses indehaver eller et registreret foretagende skriftlige udtalelser.
Stk. 2. Nævnet udsteder tilladelse til programvirksomhed. Med undtagelse af programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 43, nr. 2, fører nævnet tilsyn med programvirksomheden, påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven og vilkår for tilladelsen og kan inddrage tilladelsen, jf. § 66, stk. 1-3 og stk . 5.
Stk. 3. Nævnet fører endvidere tilsyn med programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. § 52, stk. 2, påtaler overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven og kan træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. § 66, stk. 4.
Stk. 4. Hvis et lokalt radio- og fjernsynsnævn får kendskab til forhold, som henhører under Radio- og tv-nævnet, underretter det lokale radio- og fjernsynsnævn Radio- og tv-nævnet.
§ 66. En programtilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.
Stk. 2. En programtilladelse kan endvidere inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren:
1) ikke længere opfylder betingelsen i § 53,
2) overtræder § 54, stk.1, nr. 4,
3) overtræder § 62,
4) overtræder reglerne om reklamer, sponsorerede programmer og salg af sendetid efter lovens kapitel 11,
5) tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
6) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 88.
Stk. 3. En tilladelse kan i øvrigt inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren:
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller
2) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på.
Stk. 4 . I sager om registreringspligtig programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. § 52, stk. 2, kan programvirksomheden midlertidigt eller endeligt indstilles, hvis det registrerede foretagende:
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne,
2) ikke længere opfylder betingelsen i § 53,
3) overtræder reglerne om reklamer, sponsorerede programmer og salg af sendetid efter lovens kapitel 11,
4) overtræder § 62,
5) tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
6) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 88.
Stk. 5. Et lokalt nævns afgørelse i henhold til stk. 1-4, kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen indbringes for Radio- og tv-nævnet. En klage har opsættende virkning, medmindre Radio- og tv-nævnet bestemmer andet.
§ 67. Kulturministeren kan fastsætte regler om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 68. Radio- og tv-nævnet kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer m.v.
Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed samt yde tilskud til uddannelsesaktiviteter inden for lokalradio og -tv-området og til medieskoletjenestevirksomhed.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales i medfør af denne lov. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio- og tv-nævnet fastsætter retningslinjer for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision m.v.
Stk. 4. Radio- og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 5. Udbetaling af tilskud i medfør af denne bestemmelse kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 6. Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte regler om indførelse af en forsøgsordning med decentralisering af forvaltningen af tilskudsordningen til enkelte lokale radio- og fjernsynsnævn.
§ 69. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, TV 2/DANMARK, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgiften for selskaber m.v. (juridiske personer).
Stk. 3. Efter forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 5. Det i stk. 4 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.
Stk. 6. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne, jf. stk. 1 3.
§ 70. Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give DR meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere, skal efter regler, der kan fastsættes af ministeren, give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.
§ 71. Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 69 og 70, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 4. Finansstyrelsens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedr. kontrolafgift, jf. § 70, stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Finansstyrelsen om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for Finansstyrelsen, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
§ 72. Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra ordinære programmer.
§ 73. Reklamer i fjernsyn må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem programmerne. Dette gælder ikke reklamer i tekst-tv.
Stk. 2. Reklameblokke kan dog afbryde sportsprogrammer, hvor der forekommer pauser, eller programmer som er transmission af en forestilling eller begivenhed med pauser for publikum. Placering af sådanne reklameblokke skal ske under hensyn til programmets naturlige pauser, varighed og karakter og på en sådan måde, at hverken programmets integritet og værdi eller indehaverens rettigheder krænkes.
§ 74. Reklamer i radio kan placeres overalt i sendefladen.
§ 75. Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid og højst 12 minutter pr. time.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke reklamer i tekst-tv.
§ 76. Der må ikke udsendes reklamer for tobaksprodukter eller for varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning, jf. lov om forbud mod tobaksreklame m.v.
Stk. 2. Der må udsendes reklamer for lægemidler og sundhedsydelser efter reglerne i lov om lægemidler og lov om reklamering for sundhedsydelser.
Stk. 3. I fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller for religiøse bevægelser eller politiske partier.
§ 77. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler om identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer i radio og fjernsyn.
§ 78. Klager vedrørende reklamer og sponsorering af programmer, jf. § 44, skal være modtaget i Radio- og tv-nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet har været udsendt.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan beslutte at tage sager op af egen drift.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og sponsorering af programmer.
§ 79. Ved sponsorering af programmer forstås enhver form for ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- og fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter.
§ 80. Sponsorerede programmer skal klart kunne identificeres ved, at sponsorens navn eller mærke (logo) er angivet ved programmets begyndelse, slutning eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet. I tekst-tv angives sponsorens navn eller mærke (logo) på de enkelte tekst-tv-sider, som er sponsoreret.
Stk. 2. Identifikation af sponsorering fra foretagender, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler, må ikke ske ved fremme af bestemte lægemidler, som er receptpligtige efter lov om lægemidler.
§ 81. Indholdet og programsætningen af et sponsoreret program må ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.
§ 82. Et sponsoreret program må ikke tilskynde til afsætning af sponsors eller tredjemands varer eller tjenesteydelser og må ikke promovere disses varer eller tjenesteydelser.
§ 83. Programmer må ikke sponsoreres af virksomheder, hvis hovedvirksomhed det er at producere eller sælge tobaksprodukter eller andre varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning.
Stk. 2. I fjernsyn og i radio, som indgår i den samlede public service-virksomhed, jf. § 11, må der ikke udsendes programmer, som er sponsoreret af arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af politiske partier eller religiøse bevægelser.
§ 84. I fjernsyn må nyheds- og aktualitetsprogrammer ikke sponsoreres.
Stk. 2. I radio, som ikke indgår i den samlede public service-virksomhed, jf. § 11, kan nyheds- og aktualitetsprogrammer sponsoreres.
§ 85. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om sponsorering af programmer, og om hvordan programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden.
§ 86. Sager og dokumenter vedrørende DR’s, TV 2/DANMARK’s og de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Sager og dokumenter vedrørende DR’s, TV 2/DANMARK’s og de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.
§ 87. DR, TV 2/DANMARK, de regionale TV 2-virksomheder, indehavere af tilladelse til programvirksomhed og registrerede foretagender skal optage og i 3 måneder opbevare alle programmer på bånd i overensstemmelse med regler, der kan fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det pålægges foretagendet at aflevere optagelser af programmerne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges foretagendet at opbevare bånd i mere end 3 måneder.
§ 88. Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af denne lov, er forpligtet til efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.
§ 89. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at DR mod godtgørelse af de hermed forbundne udgifter skal stille optagelser af sine programmer til rådighed for et i forskningsøjemed oprettet arkiv, og om adgangen til de arkiverede optagelser. Udgifterne ved oprettelse og drift af et sådant arkiv afholdes af statskassen.
§ 90. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn.
Stk. 2. Fjernsynsforetagender, der hører under dansk myndighed, må ikke udnytte enerettigheder til begivenheder, som af et andet EU-land eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i det pågældende land er forhindret i at følge begivenhederne på gratis fjernsyn. Udnyttelsen af enerettighederne skal ske i overensstemmelse med det pågældende lands regler om hel eller delvis transmission og om samtidig eller forskudt transmission af begivenhederne.
Stk. 3. For at sikre almenhedens ret til information kan kulturministeren fastsætte regler om visse begrænsninger i fjernsynsforetagenders udnyttelse af enerettigheder til spredning af fjernsynsoptagelser fra større begivenheder, således at andre fjernsynsforetagender under nærmere angivne vilkår vil kunne bringe korte nyhedsindslag om begivenhederne.
§ 91. Det er ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af et kodet radio- eller tv-program. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.
§ 92. Anvendelse af radiofrekvenser med henblik på udøvelse af programvirksomhed forudsætter tilladelse udstedt af IT- og Telestyrelsen i henhold til lov om radiofrekvenser. Såfremt tilladelse i henhold til 1. pkt. inddrages, bortfalder eller tilbagekaldes, kan kulturministeren beslutte, at programtilladelsen i henhold til radio- og fjernsynsloven bortfalder.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet samt de lokale radio- og fjernsynsnævn kan i forbindelse med udstedelse af programtilladelse fastsætte en frist, inden for hvilken der skal foreligge en tilladelse i henhold til lov om radiofrekvenser. Fristen kan forlænges.
§ 93. Med bøde straffes den, der
1) udøver programvirksomhed i strid med § 1,
2) distribuerer lyd- eller billedprogrammer i strid med § 3,
3) overtræder § 6,
4) tilsidesætter anmodninger fremsat af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 39, stk. 4 og 5,
5) tilsidesætter en afgørelse i henhold til § 44,
6) undlader at lade sig registrere i overensstemmelse med § 47, stk. 1, eller § 52, stk. 2,
7) tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter § 42, stk. 2, 2. pkt., § 43, nr. 1, litra c), § 50, stk. 2, eller § 66, stk. 4,
8) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 70, stk. 1, 1. pkt. eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
9) overtræder § 70, stk. 1, 2. pkt.,
10) overtræder § 87 eller pålæg udstedt i medfør af denne bestemmelse, og
11) overtræder § 90, stk. 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 7, § 77, § 85, § 88 og § 90, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 94. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 91. Såfremt overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt øjemed, kan straffen stige til fængsel i indtil 6 måneder. Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 91 i en videre kreds, selv om den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 2. § 93, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 95. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 1065 af 23. december 1992 om radio- og fjernsynsvirksomhed med senere ændringer.
Stk. 3. De regler om placering og omfang af den i lovens § 54, stk. 1, nr. 4, nævnte sendetid, som kulturministeren kan fastsætte i medfør af lovens § 54, stk. 4, finder anvendelse på tilladelser, der er udstedt med virkning fra den 1. januar 2003 og senere.
§ 96. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 97. Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 95, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
§ 98. Programtilladelser i henhold til lovens kapitel 9, som er udstedt efter 1. januar 2003, kan uanset bestemmelsen i § 60 ikke række ud over den 2. marts 2004.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af stk. 1.
§ 99. Tilladelser til programvirksomhed, der er meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden, forbliver i kraft.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om lempelse af vilkår i tilladelser, der er meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 100. I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 28. juli 1995 med senere ændringer, foretages følgende ændring:
1. § 27 a ophæves
§ 101. I lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser foretages følgende ændring:
2. § 32 affattes således:
» § 32. IT- og Telestyrelsens udstedelse af en tilladelse til radio- eller tv-formål forudsætter, at ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed eller har adgang til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. En af IT- og Telestyrelsen udstedt tilladelse til radio- eller tv-formål bortfalder, såfremt adgangen til at udøve programvirksomhed eller adgangen til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er bortfaldet eller inddraget tidsubegrænset«.
1. Indledning
1.1 Gældende lov
1.2 Gennemførelse af mediepolitisk aftale 2002-2006
1.3 Øvrige ændringer
1.4 Ændret affattelse af loven
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1 Udøvelse af programvirksomhed og distribution af lyd- og billedprogrammer
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Den foreslåede ordning
2.2 Public service-virksomhed m.v.
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Den foreslåede ordning
2.3 DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder
2.3.1 Gældende ret
2.3.1.1 Public service-forpligtelserne
2.3.1.2 Organisatoriske forhold for DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder
2.3.2 Den foreslåede ordning
2.3.2.1 Public service-forpligtelserne
2.3.2.2 Organisatoriske forhold for DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder
2.4 Radio- og tv-nævnet
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Den foreslåede ordning
2.5 Landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering
2.5.1 Gældende ret
2.5.2 Den foreslåede ordning
2.6 Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
2.6.1 Gældende ret
2.6.2 Den foreslåede ordning
2.7 Reklamer og sponsorering af programmer
2.7.1 Reklamer
2.7.1.1 Gældende ret
2.7.1.2 EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«
2.7.1.3 Den foreslåede ordning
2.7.2 Sponsorering af programmer
2.7.2.1 Gældende ret
2.7.2.2 EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«
2.7.2.3 Den foreslåede ordning
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De miljømæssige konsekvenser
6. Forholdet til EU-retten
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
8. Sammenfattende skema
1. Indledning 1.1 Gældende ret
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 15. juli 2001, er senest ændret ved lov nr. 259 af 8. maj 2002 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Nedlæggelse af Public Service Rådet og DR’s og TV 2’s programråd samt ophævelse af visse lokal-tv-stationers forpligtelse til at betale afgift). (Folketingstidende 2001-2002, Forhandlingerne sp. 3206, 5606, 5758; Tillæg A sp. 3220, 3228; Tillæg B sp. 473; Tillæg C sp. 303).
Loven er endvidere ændret ved lov nr. 420 af 6. juni 2002 om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. og om ophævelse af lov om Telestyrelsen (Tilpasning af teleregulering, ophævelse af revisionsbestemmelse og ophævelse af lov om Telestyrelsen) (Folketingstidende 2001 2002, Forhandlingerne sp. 5036, 6657, 7475; Tillæg A sp. 5168, 5145; Tillæg B sp. 809; Tillæg C sp. 599).
1.2 Gennemførelse af mediepolitisk aftale 2002 - 2006
Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre den aftale om mediepolitikken for perioden 2002-2006, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 3. juni 2002. Medieaftalen (bilag 1) indeholder følgende hovedpunkter:
DR
Reglerne for udpegning af DR’s bestyrelse ændres fra 1. januar 2003. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Det skal præciseres, at bestyrelsen har det overordnede programansvar.
Der indgås en »public service-kontrakt« mellem DR og regeringen for aftaleperioden om udfyldelsen af public service-forpligtelserne. Den nærmere udformning af kontrakten drøftes med aftalepartiet. Ifølge medieaftalen af 3. juni 2002 skal det i kontrakten fastsættes, at DR skal udlægge 21% af produktionen til uafhængige producenter, og at denne andel skal opnås i løbet af aftaleperioden, idet den mindst skal være 155 mio. kr. i 2003. Partierne bag medieaftalen har imidlertid den 17. september 2002 indgået en tillægsaftale (bilag 2), hvoraf det fremgår, at udlægningskravet i stedet fastsættes til 125 mio. kr. i 2003, stigende til 170 mio. kr. i 2006. Ved fastlæggelsen af beløbene er der taget højde for, at de gennemsnitlig 60 mio. kr. årligt, som DR forudsættes at anvende på dansk filmproduktion, jf. nedenfor, medregnes som udlægning.
TV 2/DANMARK
TV 2’s landsdækkende virksomhed TV 2/DANMARK skal omdannes til et statsligt aktieselskab med henblik på privatisering så hurtigt som muligt i aftaleperioden.
TV 2’s regionale virksomheder beholder deres status som selvstændige institutioner og skal fortsat sende regionale programmer i »vinduer« på TV 2/DANMARK’s sendeflade. De regionale virksomheder vil fremover få direkte andel i licensprovenuet med henblik på udsendelse af regionale programmer. Der indgås kontrakt med hver enkelt regional virksomhed om virksomhedens public service-forpligtelser.
TV 2/DANMARK skal fortsat have public service-forpligtelser svarende til de forpligtelser, der gælder i dag med undtagelse af on-line-virksomhed og programmer til snævre målgrupper. De generelle public service-forpligtelser for TV 2/DANMARK gælder nyheds- og aktualitetsområdet. Herudover skal der gælde specifikke forpligtelser i forhold til børneprogrammer, dansk sprog, dansk tv-drama og film m.v.
Udbud af landsdækkende og regionale radiosendemuligheder
Den femte FM-radiokanal udbydes til et kommercielt radioforetagende. Der er knyttet DAB-kapacitet til kanalen. Der vil blive stillet krav om nyhedsprogrammer, herunder at der sendes nyheder fra hele landet, samt at sendefladen ikke regionaliseres.
Den sjette FM-radiokanal udbydes til et kommercielt radioforetagende. Der knyttes DAB-kapacitet til kanalen. Der er ingen programmæssige forpligtelser knyttet til denne kanal.
De eksisterende, ledige mellembølge-sendemuligheder udbydes samlet til et kommercielt radioforetagende. Der er ingen programmæssige forpligtelser knyttet til disse sendemuligheder.
Lokal radio og -tv
På lokal radio- og tv-området ophæves de eksisterende begrænsninger vedrørende networking. Herudover ophæves hovedparten af de eksisterende geografiske og organisatoriske krav, som har til formål at fastholde lokal radio og tv’s tilknytning til det lokale område.
Hvor det er muligt for enkelte, konkrete FM-radio- eller tv-sendemuligheders vedkommende umiddelbart at øge sendestyrken, skal der gives adgang hertil.
Tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og -tv videreføres og anvendelsesområdet udvides til også at rumme medieskoletjenester. Der gennemføres forsøg med decentralisering af forvaltningen af ordningen til enkelte lokale nævn.
Særligt for lokal-tv-området nedsættes kravet om, at kommercielle lokal-tv-stationer (networking-stationer) dagligt skal sende mindst 1 time lokale nyheds- eller aktualitetsprogrammer, til ½ time, idet programstof fra andre networking-stationer i samme amtskommune eller i nabo-amtskommuner, kan indgå i tidsopgørelsen. Endvidere flyttes »græsrods-vinduerne« fra de nuværende placeringer kl. 9.00-10.00, 17.00-18.00 og 23.00-24.00 til dagtimerne før kl. 15.
Jordbaseret, digitalt tv
Med henblik på a) at skabe grundlaget for, at hele den danske befolkning kan få adgang til et øget tv-tilbud og nye digitale tv-tjenester, b) at øge konkurrencen på markedet for distribution af tv m.v. ved etablering af yderligere en digital tv-platform som supplement til de eksisterende digitale satellit- og kabel-tv-platforme, og c) at muliggøre et snarligt stop for analog udsendelse af tv og hermed frigøre værdifulde frekvensressourcer til tv-formål eller evt. andre formål gennemføres der et udbud af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder (»multipleks«) med henblik på, at der på grundlag af en auktion efterfølgende udstedes tilladelse til en »gatekeeper« (multipleksoperatør), som på forretningsmæssige vilkår skal drive en jordbaseret, digital tv-platform.
Etableringen og driften af en jordbaseret, digital tv-platform, herunder opbygningen af et digitalt tv-sendenet, forudsættes at ske på et fuldt forretningsmæssigt grundlag.
Reklame- og sponsorområdet
Reklame- og sponsorreglerne skal liberaliseres og så vidt muligt svare til minimumsreglerne i EU-direktivet »tv uden grænser«. Dog skal der ikke være adgang til at afbryde tv-programmer med reklamer (»breaks«) bortset fra naturlige pauser i sportsprogrammer m.v.
Der skal i forbindelse med gennemførelsen af liberaliseringen af reklamereglerne særligt tages hensyn til beskyttelsen af børn.
Forbuddet mod at udsende reklamer i kabelfødt fjernsyn ophæves.
Andet
Radio- og tv-nævnet får til opgave at gennemgå DR’s, TV 2/DANMARK’s og de regionale TV 2-virksomheders årlige redegørelser for opfyldelsen af public service-kontrakterne og afgive udtalelser herom til kulturministeren.
På områder, hvor der ikke er mangel på frekvensressourcer erstattes de gældende krav om tilladelse til udøvelse af programvirksomhed med krav om anmeldelse til den relevante myndighed. Udøvelse af programvirksomhed vil dog fortsat kræve tilladelse efter lov om radiofrekvenser.
Mulighederne for at smidiggøre og forenkle samspillet mellem radio/tv-lovgivningen og frekvenslovgivningen skal undersøges nærmere i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
DR’s og TV 2/DANMARK’s engagement i dansk filmproduktion, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt novellefilm, skal øges fra de nuværende ca. 40 mio. kr. for hvert foretagende til ca. 60 mio. kr. årligt, heraf 35 mio. kr. årligt til egentlige spillefilm.
1.3 Øvrige ændringer
Samtidig med gennemførelsen af de ændringer af retstilstanden, som følger af medieaftalen, foreslås det, at der foretages enkelte andre ændringer i loven.
Det foreslås således, at Radio- og tv-nævnets kompetence på reklame- og sponsorområdet udvides med henblik på, at nævnet kan træffe afgørelse vedrørende alle elementer i lovens kapitel 11 om reklamer og sponsorering af programmer. Samtidig udvides nævnets kompetence til at omfatte DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder.
Vedrørende Radio- og tv-nævnet foreslås det endvidere, at der indsættes bestemmelser, som fastslår, at de lokale radio- og fjernsynsnævn m.v. er forpligtet til at give Radio- og tv-nævnet de oplysninger, som skønnes nødvendige for Radio- og tv-nævnets virksomhed samt at de lokale radio- og fjernsynsnævn m.v. er forpligtet til efter anmodning at afgive skriftlige udtalelser til Radio- og tv-nævnet.
Det foreslås også med hensyn til Radio- og tv-nævnet, at den delvise finanslovsfinansiering videreføres efter 2003.
På opfordring af bl.a. Finansministeriet foreslås det, at der i kapitel 10 om radio- og fjernsynslicens indsættes en bestemmelse, hvorefter kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgiften for selskaber m.v.
Det foreslås endelig, at der ikke må udsendes radio- og fjernsynsprogrammer, som er sponsoreret af arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser og politiske partier.
Forslagene er nærmere beskrevet i afsnittet »Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser«.
1.4 Ændret affattelse af loven
Langt størstedelen af medieaftalens punkter gennemføres ved ændringer i lovgrundlaget. Enkelte punkter gennemføres imidlertid i stedet ved ændringer i de bekendtgørelser, som er knyttet til loven eller rent administrativt.
I forbindelse med de ændringer af retstilstanden, som følger af medieaftalen, er det fundet rigtigst at foretage en samlet ny redaktion af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Hovedloven, der blev gennemført i 1973, er senest blevet gennemgribende redigeret i 1992. I årene fra 1992 og frem til i dag er denne lov i takt med udviklingen blevet underkastet så mange mindre og større ændringer, at den gældende lovbekendtgørelse fremstår uoverskuelig og usammenhængende.
Sammenlignet med den gældende lovbekendtgørelse indebærer den ny redaktion primært, at kapitel 1 ændres redaktionelt, at kapitel 2 udvides til foruden at indeholde reglerne om fællesantenneanlæg også at indeholde hjemmelen til udbud af distributør-funktionen ved digitalt jordbaseret tv-sendenet, og således indeholder alle reglerne om distribution af lyd- og billedprogrammer. Det nugældende fyldige kapitel 3 om public service opbrydes således, at public service-virksomhed på den ene side og DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder på den anden side fremover er reguleret i selvstændige kapitler. De nugældende kapitler 5 og 5a om programvirksomhed ved hjælp af satellit og fællesantenneanlæg samt om programvirksomhed med særlig tilladelse er sammenskrevet til ét kapitel. For så vidt angår reglerne om lokal radio og tv er der foretaget væsentlige ændringer på grund af navnlig ophævelsen af begrænsningerne vedrørende networking. Også reglerne om reklame og sponsorering af programmer indeholder væsentlige nye tiltag, idet det foreslås, at sportsprogrammer og lign. kan afbrydes med reklamer i naturlige pauser, og at der kan udsendes reklamer for alkohol og håndkøbsmedicin. Endelig er der foretaget en redaktionel ny struktur af lovens afsluttende bestemmelser.
Lovens bestemmelser vil herefter være ordnet på følgende måde:
Kapitel 1: Udøvelse af programvirksomhed
Kapitel 2: Distribution af lyd- og billedprogrammer
Kapitel 3: Public service-virksomhed
Kapitel 4: DR
Kapitel 5: TV 2/DANMARK
Kapitel 6: De regionale TV 2-virksomheder
Kapitel 7: Radio- og tv-nævnet
Kapitel 8: Landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering
Kapitel 9: Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Kapitel 10: Radio- og fjernsynslicens
Kapitel 11: Reklamer og sponsorering af programmer
Kapitel 12: Forskellige bestemmelser
Kapitel 13: Strafbestemmelser
Kapitel 14: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
2. Hovedpunkter i lovforslaget 2.1 Udøvelse af programvirksomhed og distribution af lyd- og billedprogrammer 2.1.1 Gældende ret
Den gældende lovs kapitel 1 drejer sig om, hvem der har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer, dvs. at udøve programvirksomhed med henblik på udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg eller kabelanlæg. Den gældende lovs kapitel 2 indeholder reglerne om fordeling af programmer i fællesantenneanlæg. Efter reglerne kan der i fællesantenneanlæg ske fordeling af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg. Det er dog som hovedregel en forudsætning, at fordelingen sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.
Fordeling af radio- og tv-programmer i fællesantenneanlæg kræver i henhold til de gældende regler ikke tilladelse, og der er ikke længere begrænsninger for, hvem der kan etablere fællesantenneanlæg.
Udøvelse af landsdækkende og regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder var oprindelig, jf. lov nr. 1272 af 20. december 2000 om ændring af lov omradio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (Gennemførelse af medieaftale 2001-2004 m.v.), tænkt gennemført på samme måde som for så vidt angår analog jordbaseret programvirksomhed, dvs. med individuelle programtilladelser til de enkelte tv-foretagender i medfør af reglerne i lovens kapitel 5 a.
2.1.2 Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre og forenkle ordlyden i lovens indledende kapitel fra »ret til at sprede lyd- og billedprogrammer« til »udøvelse af programvirksomhed«.
Baggrunden for den forslåede ændring er at tydeliggøre forskellen mellem på den ene side udøvelse af programvirksomhed, jf. lovens kapitel 1, og på den anden side distribution af programmer, der reguleres i lovens kapitel 2, og som for så vidt angår fællesantenneanlæg i den gældende lov betegnes »fordeling af programmer«.
Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forbindelse med forenklingen af sprogbrugen i lovens indledende kapitler.
Det er i den mediepolitiske aftale besluttet at udbyde jordbaseret, digitalt tv i Danmark på en anden måde end oprindelig fastsat. Ifølge medieaftalen skal de digitale tv-sendemuligheder udbydes til en distributør (»gate-keeper«), som på forretningsmæssige vilkår driver den digitale tv-platform og i den forbindelse tager stilling til, hvilke tv-programmer, der skal indgå i programudbuddet.
Den planlagte distribution af tv-programmer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder kan langt hen ad vejen sammenlignes med et »fællesantenneanlæg i luften«. Eksempelvis vil der i begge tilfælde for hovedparten af kanalernes vedkommende være tale om videreudsendelse af programmer, der i forvejen distribueres på anden måde.
Det foreslås på denne baggrund, at der i lovens kapitel 2 indsættes et afsnit om distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Det foreslås, at distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder alene kan finde sted med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet, og at en sådan tilladelse, bortset fra DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder, meddeles af nævnet efter udbud. Kulturministeren fastsætter med udgangspunkt i de overordnede sigtelinjer for udbuddet, der er aftalt i den mediepolitiske aftale for 2002-2006 nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretningen.
Efter de gældende regler forudsætter udøvelse af radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af radioanlæg udstedelse af såvel en programtilladelse i henhold til radio- og tv-lovgivningen som en frekvenstilladelse i henhold til frekvenslovgivningen.
Programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg (såkaldt kabelfødt programvirksomhed) eller satellit forudsætter, at tilladelseshaveren har indgået aftale herom med henholdsvis det relevante fællesantenneanlæg eller den relevante satellit-operatør. Det bemærkes i den forbindelse, at etablering af en satellit-up-link forudsætter en frekvenstilladelse efter frekvensloven.
Den foreslåede ændring af lovens indledende kapitler ændrer ikke på disse forhold. Dog vil udøvelse af jordbaseret, digital programvirksomhed forudsætte, at der indgås aftale med det foretagende, der opnår tilladelse i henhold til lovens § 3 om distribution af jordbaseret digital programvirksomhed.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det er besluttet nærmere at undersøge mulighederne for at afskaffe det dobbelte tilladelses-system (programtilladelse og frekvenstilladelse) med henblik på at skabe et enklere system, hvor der kun kræves én tilladelse. Målet er at gøre det lettere for brugerne og sikre en mere effektiv forvaltning af området samt at muliggøre en stadig tættere koordination mellem administrationen af frekvenslovgivningen og radio/tv-lovgivningen. Undersøgelsen gennemføres af en arbejdsgruppe med deltagelse af Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi, Kulturministeriet, IT- og Telestyrelsen samt Medie- og Tilskudssekretariatet.
2.2 Public service-virksomhed m.v. 2.2.1 Gældende ret
I forbindelse med den seneste større ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lov nr. 1272 af 20. december 2000, blev der foretaget en væsentlig restrukturering af bestemmelserne om public service, idet der som noget nyt blev indsat et kapitel om public service-virksomhed m.v. Kapitlet omhandler på den ene side hvilke forpligtelser public service består af, og på den anden side reguleringen af de virksomheder, som tilsammen skal løfte public service-forpligtelserne.
Af kapitlet fremgår det således, at den samlede public service-virksomhed via fjernsyn, radio og Internet skal sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Det fremgår også, at der i udbuddet skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden samt at der ved informationsformidlingen skal lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Det fremgår videre, at programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat, samt at der skal lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Endelig fremgår det, at programvirksomheden skal afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
Det er også i loven fastsat, at DR og TV 2 udøver public service-virksomhed, og at programvirksomheden på den fjerde FM-radiokanal og nyhedsdækningen på den femte FM-radiokanal indgår i de samlede public service-tilbud til befolkningen.
Public service-virksomhed er således ikke knyttet til bestemte institutioner eller medier.
Udover reguleringen af de overordnede samlede public service-bestemmelser regulerer kapitlet tillige DR’s og TV 2’s virksomhed. Gældende ret for disse respektive institutioner, herunder den nærmere opfyldelse af public service-forpligtelserne, omtales nedenfor under punkt 2.3 om DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kapitlet om public service-virksomhed begrænses til alene at indeholde de overordnede bestemmelser om public service-virksomhed og om, hvilke institutioner der skal medvirke til at løfte forpligtelserne. Det betyder, at bestemmelserne vedrørende DR, TV 2/DANMARK samt de regionale TV 2-virksomheder henskydes til selvstændige kapitler.
Der foreslås således ingen ændringer i de overordnede public service-forpligtelser. Der foreslås heller ingen ændringer i angivelsen af hvilke institutioner, der tilsammen skal løfte public service-forpligtelserne.
I lighed med det allerede gældende foreslås det, at bestemmelserne vedrørende den fjerde FM-radiokanal og den femte FM-radiokanal fortsat er indeholdt i det overordnede public service-kapitel. Baggrunden herfor er især, at der, i modsætning til hvad der gælder for DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder, ikke er fastsat særlige krav til de foretagender, som meddeles tilladelse efter reglerne i kapitel 8 til at udøve programvirksomhed på disse sendemuligheder, og at public service-bestemmelserne vedrørende den fjerde og femte FM-radiokanal volumenmæssigt findes for beskedne til at bære et selvstændigt kapitel.
2.3 DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder 2.3.1 Gældende ret 2.3.1.1 Public service-forpligtelserne
DR, TV 2 og de regionale TV 2-virksomheder er reguleret i lovens nuværende kapitel 3 både for så vidt angår institutionernes public service-forpligtelser og for så vidt angår de organisatoriske forhold.
Med hensyn til institutionernes public service-forpligtelser, fremgår det af loven, at DR og TV 2 skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de principper, som er beskrevet ovenfor under punkt 2.2.1. Specielt for DR gælder, at DR skal udsende kortbølgeprogrammer til udlandet, jf. lovens § 6, stk. 5.
De nærmere regler om hvorledes DR og TV 2 skal udmønte public service-forpligtelserne, er fastsat af kulturministeren i bekendtgørelser om vedtægter for henholdsvis DR og TV 2. Det fremgår heraf, at de omfatter nyhedsformidling, oplysning, underholdning, kunst og kultur, at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden samt at der i programudbuddet skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Herudover fremgår bl.a., at DR og TV 2/DANMARK skal:
lægge særlig vægt på rollen som initiativtagere til og formidlere af dansk kunst og kultur
sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat
i programvirksomheden afspejle bredden i dansk produktion og reflektere mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund
medvirke til at udvikle dansk sprog
bidrage til at styrke dansk filmproduktion
medvirke til at folkeliggøre den ny informationsteknologi
tilbyde programmer og informationstjenester af høj kvalitet til børn og unge
sikre et alsidigt udbud af danske og multikulturelle produktioner og informationstjenester
sørge for at styrke handicappedes adgang til public service-tilbuddene
styrke programsamarbejdet og koordineringen
tilstræbe at programmer produceret af uafhængige producenter udgør en væsentlig del af de dansksprogede programmer
offentliggøre retningslinjer for behandlingen af henvendelser fra publikum
Herudover gælder for DR’s vedkommende en forpligtelse til at udsende undervisningsprogrammer og -tjenester.
2.3.1.2 Organisatoriske forhold vedrørende DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder
For DR gælder bl.a., at der er tale om en selvstændig offentlig institution, og at DR’s virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. Det fremgår også, at DR ikke kan oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på Internettet.
Om DR’s organisatoriske forhold bemærkes endvidere, at DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 1 medlem (formanden), og Folketinget udpeger 9 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i DR udpeger 1 medlem. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, som er udpeget af Folketinget.
Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse, og har det overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven, overholdes.
TV 2/DANMARK er en selvejende institution, som ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer (den centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 8 medlemmer, som tilsammen skal repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder udpeger i fællesskab 2 medlemmer, de fastansatte medarbejdere i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem. Kulturministeren udpeger formand og næstformand.
Om TV 2/DANMARK’s organisatoriske forhold bemærkes videre, at TV 2/DANMARK, foruden den landsdækkende virksomhed, består af 8 regionale virksomheder, hvortil der for hver enkelt virksomhed er knyttet et repræsentantskab.
Den centrale bestyrelse for TV 2/DANMARK har den overordnede ledelse af TV 2-virksomheden, hvor den ikke udtrykkeligt er henlagt til andre. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert år budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver enkelt af TV 2’s regionale virksomheder.
Den overordnede ledelse af den enkelte regionale virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer. De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed vælger 1 medlem samt 1 suppleant herfor, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Direktøren for den regionale virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af den regionale virksomhed.
2.3.2 Den foreslåede ordning 2.3.2.1 Public service-forpligtelserne
Som noget nyt foreslås det, at bl.a. udfyldelsen af public service-forpligtelserne reguleres i en public service-kontrakt mellem kulturministeren på den ene side og henholdsvis DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder på den anden side. Public service-kontrakterne skal ses som afløsning af bestemmelserne herom i de hidtil gældende vedtægter.
For DR’s vedkommende er det hensigten, at public service-kontrakten opretholder forpligtelserne på det hidtidige niveau. Public service-kontrakten vil eksempelvis indeholde bestemmelser om bidrag til dansk filmproduktion, og om DR’s orkestre og kor.
Det vil i kontrakten endvidere blive fastsat, at DR skal udlægge for 125 mio. kr. i 2003, stigende til 170 mio. kr. i 2006, idet DR’s engagement i dansk filmproduktion medregnes som udlægning. Endvidere skal kontrakten fastsætte antallet af sendemuligheder, som DR råder over til public service-programvirksomhed. Forpligtelsen til at styrke handicappedes adgang til public service-tilbuddene ved at udnytte nye teknologier, herunder til tekstning eller lignende af dansk-sprogede programmer, vil blive videreført. Endelig er det tanken i kontrakten at fastsætte krav om dialog med befolkningen, herunder lytter- og seerorganisationerne, vedrørende opfyldelsen af public service-forpligtelserne.
Efter forslaget udgår den hidtidige lovmæssige forpligtelse for DR til at udsende kortbølgeprogrammer til udlandet, idet DR’s betjening af danskere i udlandet på samme vis som den øvrige public service-virksomhed fremover vil blive omfattet af public service-kontrakten. Det skal i den forbindelse bemærkes, at DR i takt med den teknologiske udvikling i stadig stigende omfang betjener danskere i udlandet på anden vis i kraft af satellit-udsendelse af DR’s radio- og tv-programmer, i kraft af on-line-virksomhed (www.dr.dk) og i kraft af en særlig telefonnyhedstjeneste. Hvor længe kortbølgevirksomheden skal fortsætte, vil blive fastlagt i public service-kontrakten.
I public service-kontrakten med TV 2/DANMARK vil det blive fastsat, at de forpligtelser som allerede er gældende, med undtagelse af on-line-virksomhed og programmer til snævre målgrupper, skal videreføres.
I kontrakterne med de regionale TV 2-virksomheder vil det bl.a. blive fastsat, at disse skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer, medens øvrige programmer fortrinsvis skal tilvejebringes ved køb hos andre producenter, og at de regionale TV 2-virksomheder skal lægge vægt på tilknytning til regionen.
Det foreslås, at DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder årligt udarbejder en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten. Redegørelsen skal afgives til Radio- og tv-nævnet, som samtidig får til opgave at gennemgå redegørelserne og afgive udtalelser om disse til kulturministeren.
Baggrunden for at foreslå, at redegørelserne skal afgives til Radio- og tv-nævnet, er, at Public Service Rådet, som hidtil har haft til opgave at afgive udtalelser om public service-regnskaberne, er nedlagt, og at der fortsat er behov for at holde øje med overholdelsen af public service-forpligtelserne. Desuden lægger EU-kommissionen vægt på, at public service-stationer kontrolleres af en uafhængig institution, jf. nærmere herom i afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.
Redegørelserne skal fyldestgørende og retvisende redegøre for, hvordan kontrakten er opfyldt eller forsøgt opfyldt, samt redegøre for hvilke ressourcer der er medgået til opfyldelsen af forpligtelserne. Hvis det ikke har været muligt at opfylde en forpligtelse, skal der nøje redegøres for baggrunden herfor, og for hvorledes forpligtelsen fremover kan opfyldes. Rigsrevisionen påser, at de regnskabsmæssige oplysninger i redegørelserne er korrekte, og at der foreligger tilfredsstillende dokumentation for øvrige talmæssige oplysninger, som har betydning for vurdering af redegørelsen.
Kontrakterne vil, efter drøftelse mellem aftalepartierne, blive indgået mellem kulturministeren og henholdsvis DR, TV 2/DANMARK og de enkelte regionale TV 2-virksomheder. Det bemærkes, at Radio- og tv-nævnet ikke har til opgave at træffe afgørelse om redegørelserne. Nævnet har udelukkende til opgave at afgive en udtalelse. På den baggrund er der heller ikke mulighed for anvendelse af sanktioner i forbindelse med public service-kontrakterne.
Public service-kontrakterne forventes indgået for perioden 2003-2006. Der vil således være en nøje sammenhæng mellem de forpligtelser, der fastsættes i public service-kontrakterne, og det finansieringsgrundlag, som tilvejebringes i perioden.
Om public service-forpligtelser bemærkes endelig, at det er hensigten så hurtigt som muligt, men dog ikke i dette lovforslag, at omdanne TV 2/DANMARK til et statsligt A/S, og at der i den forbindelse må forventes visse justeringer i de public service-forpligtelser, som TV 2 A/S skal opfylde.
2.3.2.2 Organisatoriske forhold for DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder
For DR’s vedkommende foreslås det, at reglerne om udpegning af DR’s bestyrelse ændres, således at 6 medlemmer udpeges af Folketinget, 3 medlemmer (herunder formanden) udpeges af kulturministeren og 1 medlem udpeges af de fastansatte medarbejdere i DR. Herudover beskikker kulturministeren næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
Baggrunden for ændringen af sammensætningen af DR’s bestyrelse er et ønske om en bestyrelse, som i sit virke er mere professionaliseret, end de nuværende regler giver mulighed for. Ønsket om professionalisering skal endvidere søges i, at DR er den største medievirksomhed i landet, og at den skal løse og løfte samfundsmæssige vigtige opgaver.
Der er således tale om en afvejning mellem hensynet til, at bestyrelsen tilsammen repræsenterer viden på området af betydning for den overordnede ledelse af DR, og hensynet til den væsentlige politiske interesse, der er og må være for en licensfinansieret radio- og tv-virksomhed.
Samtidig foreslås det, at der gives mulighed for, at medarbejderne kan lade sig repræsentere på bestyrelsesmøderne ved suppleanter. Muligheden er først og fremmest tænkt udnyttet i tilfælde af langvarigt fravær. Det bemærkes, at der efter aktieselskabsloven gælder en tilsvarende mulighed.
Som hidtil er bestyrelsen DR’s øverste ledelse, og bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven, overholdes. Dette betyder bl.a., at bestyrelsen har det overordnede ansvar for opfyldelsen af public service-kontrakten og ansvaret for efterlevelsen af de krav, der heri generelt stilles til bl.a. saglighed, upartiskhed og objektivitet. Det er dog ikke herved tanken, at DR’s bestyrelse skal have kompetence i forbindelse med den daglige programvirksomhed eller adgang til at blande sig i enkeltprogrammer.
For TV 2/DANMARK’s vedkommende foreslås der principielle ændringer i organisationen af TV 2-familien, idet det som forberedelse af den kommende omdannelse af TV 2/DANMARK til aktieselskab med henblik på efterfølgende privatisering, er fundet rigtigst allerede nu at adskille TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder organisatorisk og ikke mindst økonomisk fra hinanden.
Dette betyder, at de regionale TV 2-virksomheder som noget nyt foreslås selvstændigt reguleret i loven. Indholdsmæssigt foreslås der imidlertid ikke større justeringer, idet der i alt væsentligt er tale om en videreførelse af de nuværende regler for de regionale TV 2-virksomheder.
Det bemærkes dog, at de regionale TV 2-virksomheder beholder deres status som selvstændige institutioner, og at de fortsat skal sende regionale programmer i »vinduer« på TV 2/DANMARK. Sendetiden og placeringen heraf vil blive fastsat i de public service-kontrakter, som efter forslaget vil blive indgået med henholdsvis TV 2/DANMARK og de enkelte regionale TV 2-virksomheder. Der forventes dog ikke ændringer i sendetid og placering i forhold til den nuværende placering af den regionale sendetid.
De regionale TV 2-virksomheder vil fremover få direkte andel i licensprovenuet med henblik på udsendelse af regionale (public service-) programmer. Hermed gøres de regionale TV 2-virksomheder økonomisk uafhængige af TV 2/DANMARK.
Det bemærkes endvidere, at det er hensigten, i forbindelse med et kommende lovforslag om omdannelse af TV 2/DANMARK, at foretage en vurdering af, hvorvidt den eksisterende struktur for de regionale TV 2-virksomheder bør fortsætte, eller om der skal foretages justeringer heri.
2.4 Radio- og tv-nævnet 2.4.1 Gældende ret
Radio- og tv-nævnet er nedsat af kulturministeren i henhold til § 33 a i den gældende lov. Nævnet, der nedsættes for fire år ad gangen, består af syv medlemmer, der tilsammen skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab.
Radio- og tv-nævnet varetager følgende overordnede opgaver på radio- og fjernsynsområdet:
Tilladelse til spredning af landsdækkende og regionale programmer ved hjælp af jordbaserede sendenet
Radio- og tv-nævnet udsteder efter udbud tilladelse til spredning af landsdækkende og regionale programmer ved hjælp jordbaserede sendenet. Nævnet fører tilsyn med programvirksomheden.
Lokal radio og lokal fjernsyn
Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns afslag på ansøgninger om tilladelse til lokal programvirksomhed og lokale nævns inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed. Radio- og tv-nævnet træffer endvidere afgørelse i visse sager om overholdelse af lovens krav til lokale radio- og tv-stationer om udøvelse af selvstændig programvirksomhed. Derudover træffer Radio- og tv-nævnet afgørelse i sager om nedsættelse af fælleskommunale nævn og i sager om networking. Radio- og tv-nævnet yder endvidere tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. Efter forhandling med IT- og Telestyrelsen træffer Radio- og tv-nævnet afgørelse om fordelingen af sendemuligheder på de lokale områder under hensyntagen til de frekvensmæssige muligheder.
Radio- og tv-reklamer
Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om indholdet af radio- og tv-reklamer samt i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter udsendt i reklameindslag. Nævnet afgiver udtalelser om skjult reklame i radio- og tv-programmer.
Satellit- og kabeltilladelser
Radio- og tv-nævnet udsteder efter ansøgning tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel i områder, der går ud over ét lokalt område. Nævnet fører tilsyn med programvirksomheden.
Multipleksadministration
I tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den pågældende multipleks, træffer nævnet afgørelse i sagen, medmindre parterne har aftalt en opmandsløsning.
Andet
Udover ovenstående opgaver rådgiver Radio- og tv-nævnet kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål.
Det fremgår af den gældende radio- og fjernsynslov, at kulturministeren fastsætter regler om gebyrer for tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed. I bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at de årlige gebyrer for de forskellige former for programtilladelse vil blive fastsat således, at det samlede provenu dækker nævnets samlede driftsudgifter, herunder udgifter i forbindelse med anden virksomhed end udstedelse af programtilladelser. Endelig fremgår det, at finansieringen af nævnet indtil 2004 vil ske ved dels gebyrer for programtilladelser, dels via finanslovsmidler, idet det først i forbindelse med udbud af et større antal digitale tv-kanaler skønnedes muligt at finansiere nævnets driftsudgifter fuldt ud ved hjælp af gebyrer. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Radio- og tv-nævnets nuværende opgaver videreføres og herudover suppleres på enkelte områder. Som noget nyt foreslås det således, at der indsættes en bestemmelse om, at lokale nævn, radio- og tv-foretagender m.v., der er omfattet af nævnets virksomhed, er forpligtet til at meddele nævnet de oplysninger samt udlevere de dokumenter m.v. som forlanges af nævnet. Det foreslås også, at nævnet kan afkræve de pågældende skriftlige udtalelser.
Baggrunden for indsættelse af disse bestemmelser er, at Medie- og Tilskudssekretariatet, som er sekretariat for Radio- og tv-nævnet, over for Kulturministeriet har påpeget, at det undertiden har været vanskeligt at løfte nævnets opgaver på grund af bl.a. vanskeligheder med at indhente oplysninger til brug for vurderingen af konkrete sager, i forbindelse med indsamling af statistiske oplysninger, udarbejdelsen af større generelle rapporter og lign. Da nævnet blev etableret, var det hensigten, at nævnet i forbindelse med løsningen af de tillagte opgaver skulle kunne indhente de oplysninger og udtalelser, som nævnet fandt var nødvendige for dets virke. Kulturministeriet finder det herefter rigtigst, at den tilsigtede hensigt giver sig udslag direkte i loven.
Det foreslås endvidere, at nævnet fremover ikke skal udstede tilladelser til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel. I stedet skal den pågældende programvirksomhed samt som noget nyt, også programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder, anmeldes til og registreres hos Radio- og tv-nævnet. Rent praktisk vil registreringen forudsætte en anmeldelse til nævnet, og registreringen vil blive ledsaget af krav om, at det pågældende programforetagende overholder loven og de bestemmelser, som er fastsat i medfør af loven. Der henvises til bemærkningerne under afsnit 2.5.2.
Som en ny opgave foreslås det også, at Radio- og tv-nævnet fremover skal afgive udtalelser om DR’s, TV 2/DANMARK’s og de regionale TV 2-virksomheders redegørelser for opfyldelsen af public service-kontrakterne.
Baggrunden for dette forslag er blandt andet, at overførelsen af licensafgifter til DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder som udgangspunkt må anskues som statsstøtte, således som dette begreb er fastlagt af EU-kommissionen. I november 2001 offentliggjorde EU-kommissionen en meddelelse, som nærmere gennemgår hvilke elementer EU-kommissionen vil lægge vægt på ved vurderingen af, om offentlig finansiering af radio og tv skal betragtes som ulovlig statsstøtte eller ej i henhold til Traktatens konkurrenceregler. EU-kommissionen nævner i meddelelsen, at de væsentligste betingelser for at anse statsstøtte som lovlig er, 1) at public service-forpligtelserne skal være klart formuleret, 2) at forpligtelserne skal være pålagt til en radio/tv-virksomhed ved en officiel akt og 3) at der skal være en myndighed eller et organ, som kontrollerer, at public service-forpligtelserne opfyldes. Medlemslandene kan selv vælge en egnet ordning til sikring af et effektivt tilsyn, men det pågældende kontrolorgan skal være uafhængigt af den virksomhed, det skal kontrollere. Da det bl.a. fremgår af loven, at public service-forpligtelserne skal fastsættes i en kontrakt, som i alt væsentligt må betragtes som en officiel akt, jf. nærmere herom ovenfor i afsnit 2.3.2.1, og da det også fremgår af loven, at Radio- og tv-nævnet skal besidde mediemæssig/kulturel sagkundskab blandt medlemmerne, og da Radio- og tv-nævnet i forvejen varetager en lang række opgaver på radio- og tv-området, finder Kulturministeriet, at opgaven med at afgive udtalelser om radio- og tv-foretagenders redegørelser for opfyldelsen af public service-kontrakterne bør varetages af dette nævn.
Det foreslås også, at Radio- og tv-nævnets kompetence på reklame- og sponsorområdet udvides til at omfatte hele anvendelsesområdet for kapitel 11 om reklame og sponsorering af programmer og den tilhørende bekendtgørelse herom vedrørende alle radio- og fjernsynsforetagender bortset fra lokal radio og tv-området, medmindre der er tale stationer som networker. Konkret betyder udvidelsen, at Radio- og tv-nævnet, udover sager om reklamers indhold, kan træffe afgørelse om reklamers placering, omfang og identifikation samt om, hvorvidt sponsorkreditering m.v. er i overensstemmelse med de regler, som gælder herfor. Ved vurderingen af udvidelsen af kompetencen har Kulturministeriet lagt vægt på, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at DR og TV 2/DANMARK selv træffer afgørelser om disse spørgsmål, medens det vedrørende spørgsmålet om reklamers indhold er overladt til Radio- og tv-nævnet at træffe endelig administrativ afgørelse, og at der på en lang række andre retsområder ikke er tradition for en tilsvarende egenkontrol. Med den foreslåede udvidelse af muligheden for at placere reklameblokke i sportsprogrammer m.v. finder Kulturministeriet også, at der er behov for, at en uafhængig instans kan træffe afgørelse om, hvorvidt placeringen er korrekt. Udvidelsen af kompetencen forventes dog ikke at medføre ændringer i den fortolkning af området, som har været anlagt af henholdsvis Radio- og TV-Reklamenævnet og efterfølgende Radio- og tv-nævnet og Kulturministeriet.
Det bemærkes særligt, at udvidelsen af Radio- og tv-nævnets kompetence ikke indebærer ændringer på lokal radio- og tv-området. Her vil det fortsat være de lokale nævn, som skal bedømme, hvorvidt lokale radio- og tv-foretagender har handlet i strid med reglerne om placering, identifikation og omfang samt reglerne om sponsorering af programmer. Dog videreføres ordningen, hvorefter Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse i disse sager, hvis der er tale om networking. Også adgangen for de lokale nævn til at anmode Radio- og tv-nævnet om en udtalelse i sager om identifikation af reklame og sager om tilskyndelse til køb m.v. i sponsorerede programmer videreføres.
For så vidt angår finansieringen af nævnet bemærkes, at der ikke foreslås nogen ændringer. Den hidtidige ordning, hvorefter finansieringen sker ved hjælp af dels opkrævning af gebyrer for programtilladelser, dels finanslovsmidler foreslås således videreført også efter år 2003. Som hidtil er det en forudsætning, at de opkrævede gebyrer ikke kan benyttes til tværfinansiering, dvs. de årlige gebyrer for de forskellige tilladelser vil blive fastsat på grundlag af de ressourcer, som nævnet anvender i forbindelse med udstedelse af de pågældende tilladelser og det efterfølgende tilsyn med programvirksomheden. Som nævnt i de indledende bemærkninger er det besluttet at udbyde jordbaseret digitalt tv på en anden måde end oprindelig fastsat, ligesom det gældende tilladelsessystem for så vidt angår programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, foreslås erstattet af en registreringsordning. Med henblik på at opretholde det forventede gebyrprovenu forudsættes det, at foretagender, som får tilladelse til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder, eller som lader sig registrere hos nævnet med henblik på udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, også bidrager til finansieringen af nævnets virksomhed på samme måde, som radio- og tv-foretagender, hvis programvirksomhed er baseret på en af nævnet udstedt tilladelse. Tilsvarende gælder foretagender, som registreres med henblik på programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder.
Det foreslås, at nævnet fremover ikke skal træffe afgørelse om tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden i sager, der omfatter flere lokale områder eller vedrører radio- og fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed. Dette er en konsekvens af, at sådanne sager ikke længere er aktuelle som følge af, at det gældende krav i radio- og fjernsynsloven om, at indehavere af tilladelser til lokal programvirksomhed skal udøve programvirksomheden selvstændigt, ikke længere vil være relevant i forbindelse med, at de eksisterende begrænsninger vedrørende networking foreslås ophævet. Ved networking forstås som hidtil dels samtidig udsendelse af programmer, herunder udsendelse af programmer med en ubetydelig tidsforskydning, af flere radio- eller fjernsynsforetagender, dels faste samarbejdsforhold, der forpligter tilladelseshavere til at udsende de samme programmer som andre radio- eller fjernsynsforetagender.
Med henblik på at sikre en ensartet behandling af sager om networking-stationers programvirksomhed foreslås det, at Radio- og tv-nævnet fremover skal have den fulde tilsynskompetence med hensyn til programvirksomhed, der udsendes af lokalradio- og tv-stationer, som indgår i et networking-samarbejde.
Nævnets kompetence til i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den pågældende multipleks at træffe afgørelse i sådanne sager, videreføres ikke i loven. For så vidt angår digital radio (DAB) vil det blive fastsat i tilladelsesvilkårene, hvorledes en sådan uenighed i givet fald skal finde sin løsning. For så vidt angår digitalt tv opstår problemet i praksis ikke, fordi det som det fremgår af bemærkningerne til § 3 er tanken at udbyde alle til rådighed værende digitale tv-sendemuligheder på nær de, der stilles til rådighed for DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder med henblik på public service-programvirksomhed samlet til ét operatør-selskab. Hvorledes en eventuel uenighed mellem public service-foretagenderne og det nævnte operatør-selskab skal løses, vil ligeledes blive fastsat i tilladelsesvilkårene.
2.5 Landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering 2.5.1 Gældende ret
Den gældende lovs kapitel 5 drejer sig om programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, medens lovens kapitel 5 a drejer sig om landsdækkende og regional baseret programvirksomhed med særlig tilladelse. Det er i begge tilfælde Radio- og tv-nævnet, som efter ansøgning udsteder tilladelse til programvirksomheden og fører tilsyn med virksomheden.
2.5.2 Den foreslåede ordning
Med henblik på at forenkle loven foreslås det, at lovens kapitel 5 og 5 a skrives sammen til ét kapitel. Uden for Radio- og tv-nævnets kompetenceområde falder alene DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder med visse undtagelser samt lokal radio- og tv-programvirksomhed.
Efter de gældende regler forudsætter udøvelse af landsdækkende og regional programvirksomhed som hovedregel tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.
Det foreslås at afskaffe tilladelseskravet for så vidt angår programvirksomhed ved hjælp af satellit, ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder samt programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder. I stedet skal programforetagenderne lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Ministeren fastsætter nærmere regler om registreringen.
Forslaget om at afskaffe kravet om programtilladelser for så vidt angår programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, skal ses på baggrund af blandt andet overvejelserne i rapporten »Konvergens i netværkssamfundet« fra juni 2001, der er udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi og Kulturministeriet i fællesskab. I rapporten er det som sigtelinie for den fremtidige regulering af området anført, at adgangen til markedet i videst mulig omfang bør være fri og lige, og at krav om tilladelser, der ikke er begrundet i hensynet til fordelingen af knappe frekvensressourcer, bør bortfalde og i fornødent omfang erstattes med generelle regler og anmeldelsessystemer. Det er samtidig anført i rapporten, at frekvenser til jordbaseret radio og tv fortsat også efter opbygningen af det jordbaserede digitale tv-sendenet vil være en knap ressource.
Da der på satellit- og kabel-området ikke er tale om områder med knappe frekvensressourcer, er der ikke behov for at regulere adgangen til områderne ved hjælp af tilladelsessystemer, og der kan i stedet anvendes generelle regler og anmeldelsessystemer.
Tilsvarende gælder for programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder.
Da de frekvensressourcer, der skal anvendes til distribution af jordbaseret digitalt tv tildeles det foretagende, som i henhold til forslagets § 3 får tilladelse til denne form for virksomhed, er der tilsvarende ikke behov for at opretholde et egentligt tilladelsessystem for de tv-foretagender, hvis programmer og nye tjenester m.v. skal distribueres ved hjælp af de jordbaserede digitale tv-sendemuligheder m.v. Det vil være tilstrækkeligt, at sådanne foretagender er registreret hos Radio- og tv-nævnet. Baggrunden herfor er, at programvirksomheden alene kan udøves, såfremt det pågældende foretagende indgår aftale herom med distributøren. Dette svarer for så vidt til forholdene i forbindelse med satellit- og kabel-tv, som ligeledes kun kan distribueres, såfremt det registrerede foretagende har aftale herom med en satellitoperatør eller med ejeren af et fællesantenneanlæg.
2.6 Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed 2.6.1 Gældende ret
Reglerne om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed findes i den gældende lovs kapitel 6 samt i bekendtgørelse nr. 1349 af 18. december 2000 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed med senere ændring.
I lovens § 43 er det fastsat, at spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg eller fællesantenneanlæg inden for et lokalt område kun kan ske med tilladelse fra det lokale radio- og fjernsynsnævn.
Efter de gældende regler kan tilladelse alene udstedes til selskaber, foreninger og lign., hvis følgende betingelser er opfyldt:
I selskabet, foreningen eller lign. skal et flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.
Selskabet, foreningen eller lign. skal have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
I selskabet, foreningen eller lign. må erhvervsvirksomheder, bortset fra dagblade og distriktsblade, ikke have bestemmende indflydelse. Tilladelse til selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har bestemmende indflydelse, forudsætter, at lokalradioen eller -tv-stationen opfylder en funktion som forum for en bred lokal debat.
Samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen for mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Samme person kan ikke være programansvarlig for eller på anden måde deltage i den overordnede ledelse af programvirksomheden på mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Efter lovens § 50, stk. 2 og 3, er networking dvs. dels samtidig udsendelse af programmer, herunder udsendelse af programmer med en ubetydelig tidsforskydning, af flere radio- eller fjernsynsforetagender, dels faste samarbejdsforhold, der forpligter tilladelseshavere til at udsende de samme programmer som andre radio- eller fjernsynsforetagender ikke tilladt. For lokal radiovirksomhed gælder forbuddet mod networking dog ikke nyheds- og aktualitetsprogrammer samt programmer i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00. Endvidere gælder forbuddet ikke for lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til tilladelser udstedt efter lovens § 44, stk. 4 (networking).
Tv-networking-stationer skal udover at opfylde de oven for nævnte betingelser for tilladelse til lokal programvirksomhed tillige opfylde følgende vilkår:
En tv-station, som ønsker tilladelse til networking, skal repræsentere alsidige erhvervs- og kulturinteresser i lokalområdet.
Tv-stationen skal daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet. Derudover skal en væsentlig del af programmerne være dansksprogede eller produceret for et dansk publikum.
Tv-stationen skal stille sendetid til rådighed for ikke-kommercielle stationer på nærmere fastsatte tidspunkter. Såfremt der ikke er stationer, der ønsker at udnytte disse såkaldte »vinduer«, kan networking-stationen midlertidigt udnytte denne sendetid. Placeringen af »vinduerne« er fastsat i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed til dagligt i tidsrummene fra kl. 9.00-10.00, 17.00-18.00 og 23.00-24.00.
De lokale nævn har pligt til at imødekomme en ansøgning om tilladelse til networking, hvis den pågældende tv-station opfylder vilkårene herfor, og der er en ledig sendemulighed. Der udstedes kun én sådan tilladelse for hver frekvens. Det betyder, at networking-stationen dels får rådighed over hele sendetiden på frekvensen (bortset fra de ovennævnte »vinduer«), dels får eneret til at drive reklamefinansieret programvirksomhed ved hjælp af det jordbaserede tv-sendenet i området.
Tilladelse til lokal programvirksomhed udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelse til networking i henhold til lovens § 44, stk. 4 , udstedes dog for en periode af 7 år.
I bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed er fastsat særlige betingelser for programvirksomhed på lokal-tv-frekvenser, som midlertidigt benyttes af DR. I henhold til tillægsaftale nr. 2 af 3. marts 1999 til aftale af 10. maj 1996 om mediepolitikken 1997-2000 stilles ledige lokal-tv-sendemuligheder (frekvenser) i en 5-årig periode til rådighed for DR dagligt i tidsrummet kl. 15.00-01.00 med henblik på udsendelse af DR 2. Lokal-tv-sendemuligheder, der som følge af en tv-stations ophør bliver ledige i perioden 3. marts 1999 31. august 2003, stilles til rådighed for networking-stationer, såfremt der inden 6 måneder efter stationens ophør er indsendt en ansøgning om tilladelse til programvirksomhed til det lokale nævn.
Radio- og tv-nævnet kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og fjernsynsstationer. Der er fastsat nærmere regler om fordelingen af tilskud m.v. i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
2.6.2 Den foreslåede ordning
I den mediepolitiske aftale er det fastsat, at der skal gennemføres en gennemgribende liberalisering af den gældende regulering af lokal radio og tv-området.
Hovedelementerne i nyordningen er følgende:
1) Liberaliseringen giver sig først og fremmest udslag i ophævelsen af hovedparten af de eksisterende geografiske og organisatoriske krav på lokal radio- og tv-området.
Fælles for lokal radio- og tv foreslås følgende krav og forbud således ophævet:
Kravet om, at et flertal af bestyrelsens medlemmer i selskabet, foreningen eller lign., som har tilladelse til lokal programvirksomhed, skal have bopæl i det lokale område.
Forbuddet mod, at erhvervsvirksomheder, bortset fra dagblade og distriktsblade, kan have bestemmende indflydelse i selskaber, foreninger eller lign., som har tilladelse til lokal programvirksomhed m.v.
Forbuddet mod, at samme person indgår i bestyrelsen for mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Forbuddet mod, at samme person er programansvarlig for eller på anden måde deltager i den overordnede ledelse af programvirksomheden på mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Den foreslåede deregulering af lokal radio og tv-området indebærer således navnlig afskaffelse af de regler i loven, som har til formål at sikre, at lokal programvirksomhed udøves af selvstændige, lokale selskaber, foreninger eller lign. Det eneste krav til tilladelseshavere og selskaber og lign., der ansøger om tilladelse til lokal programvirksomhed, vil fremover være, at selskabet, foreningen eller lign. skal have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som hovedformål.
Dereguleringen må ses i sammenhæng med, at det som led i liberaliseringen af forholdene på lokalradio og tv-området foreslås, at de eksisterende begrænsninger vedrørende networking for lokal radio og tv ophæves. Som følge af ophævelsen af disse begrænsninger er der ikke længere behov for de omtalte geografiske og organisatoriske krav.
I forbindelse med ophævelsen af de eksisterende begrænsninger vedrørende networking foreslås særligt for lokal tv, at kravet om, at kommercielle lokal-tv-stationer dagligt skal sende mindst 1 time lokale nyheds- eller aktualtitetsprogrammer, nedsættes til ½ time. Programstof fra andre networking-stationer i samme amtskommune eller i nabo-amtskommuner kan indgå i opgørelsen af den nævnte ½ time. Endvidere foreslås for lokal tv, at »vinduerne« til de ikke-kommercielle lokale stationer flyttes fra de nuværende placeringer til dagtimerne før kl. 15, dvs. svarende til placeringen på de lokal-tv-sendemuligheder, der midlertidigt er stillet til rådighed for DR med henblik på udsendelse af DR 2.
Særligt for lokal radio-området vil dette betyde, at de gældende begrænsninger om, at networking alene tillades for nyheds- og aktualitetsprogrammer samt for natradio, ophæves, og at der således vil være adgang til networking for hele sendetiden.
Særligt for lokal-tv-området vil disse forslag betyde, at en lokal tv-station har krav på en networking-tilladelse, såfremt den pågældende station udover at opfylde kravet om at have lokal fjernsynsvirksomhed som hovedformål - opfylder følgende krav:
Tv-stationen skal daglig sende mindst ½ time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet, idet programstof fra andre stationer, der deltager i et fast samarbejdsforhold med stationen om programvirksomheden, i samme amtskommune eller i naboamtskommuner, kan indgå i tidsopgørelsen. Derudover skal tv-stationen sørge for, at en væsentlig del af programmerne er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum.
Tv-stationen skal som ovenfor nævnt stille sendetid til rådighed for ikke-kommercielle stationer
Tv-stationen vil gennem tilladelsen som hidtil dels få rådighed over hele sendetiden på frekvensen med undtagelse af »vinduerne«, dels få eneret til at drive reklamefinansieret programvirksomhed i det lokale område.
Ophævelsen af begrænsningerne vedrørende networking vil i praksis betyde, at der vil blive adgang til networking for alle de lokale radio- og tv-stationer, herunder de ikke-kommercielle stationer.
2) Det foreslås at erstatte det gældende krav om tilladelse fra det lokale radio- og fjernsynsnævn for så vidt angår udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for ét lokalt område med et krav om anmeldelse og registrering hos det lokale nævn. Forslaget er parallelt til forslaget om at afskaffe kravet om programtilladelse for programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, samt programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
3) Tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv videreføres. Tilskudsordningen blev i perioden 1997-2001 finansieret af såvel licensmidler som af provenuet af den pr. 1. januar 2002 afskaffede networking-afgift for kommercielle lokal-tv-stationer med tilladelse til networking. For 2003 og frem finansieres ordningen udelukkende af licensmidler. Tilskudsordningen til medieskoletjenestevirksomhed skal ikke videreføres som selvstændig ordning, men anvendelsesområdet for tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv udvides til også at omfatte dette formål.
4) Som led i nyordningen skal der gives adgang til, hvor det umiddelbart er muligt for enkelte, konkrete FM-radio- eller tv-sendemuligheders vedkommende, at øge sendestyrken. Det er ikke muligt generelt at øge sendestyrken, sålænge der pågår nabolandskoordinering af nye frekvensplaner.
5) Der nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning. I den forbindelse skal blandt andet behovet for justeringer af nævnsstrukturen, mulighederne for etablering af en to-lags-struktur på radioområdet og de ikke-kommercielle stationers forhold herunder alternative distributionsformer overvejes nærmere. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med overvejelserne om nævnsstrukturen bl.a. vurdere fordele og ulemper ved centraliseret tildeling af tilladelser til lokal-tv. Det er hensigten, at aftalepartierne på grundlag af arbejdsgruppens rapport tager stilling til udformningen af en fremtidig lokalradio- og tv-ordning. Der sigtes mod, at en eventuel nyordning på lokal-tv-området kan træde i kraft den 3. marts 2004, dvs. når DR’s midlertidige rådighed over en række lokal-tv-frekvenser ophører.
Indtil der på grundlag af arbejdsgruppens rapport er taget politisk stilling til en eventuel nyordning på lokal radio- og tv-området, kan der alene udstedes midlertidige programtilladelser.
2.7 Reklamer og sponsorering af programmer 2.7.1 Reklamer 2.7.1.1 Gældende ret
Reglerne om reklamer i radio og fjernsyn findes i lovens kapitel 8 samt i bekendtgørelse nr. 1348 af 18. december 2000 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn med senere ændring. I lovens § 64 er det fastsat, at reklamer klart skal kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære programmer. Fælles for reklamer i radio og fjernsyn gælder herudover, at reklamer højst må udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers sendetid.
Vedrørende reklamer i fjernsyn er det i lovens § 65 bestemt, at reklamer kun må sendes i blokke, der placeres mellem programmerne. Det er endvidere fastsat, at der ikke må reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol eller derover, og at der ikke må reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.
Med hensyn til reklamer i radio gælder, at reklamer må placeres overalt i sendefladen samt at der ikke må reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol eller derover og endelig, at der kan reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
Til lovens bestemmelser knytter sig reklame- og sponsorbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder de nærmere regler om reklamers identifikation, placering og omfang, reklamers indhold og sponsorering af programmer. Om bekendtgørelsen bemærkes særligt, at hovedparten af reglerne regulerer indholdet af reklamer, og at der i den forbindelse sondres mellem almindelige generelle regler om f.eks. god markedsføringsskik, om særlige regler om bestemte produkter og tjenesteydelser samt endelig særlige regler til beskyttelse af børn og unge.
Selvom de gældende regler undertiden har været genstand for megen debat, har der været relativt få sager om fortolkningen af reklamereguleringen. En af de væsentligste har været stillingtagen til, hvornår der er tale om et fjernsynsprogram, som kan omkranses af reklameblokke. Baggrunden for sagerne har været henvendelser fra offentligheden eller omtale i pressen om, at danske tv-stationer delte fjernsynsprogrammer op med henblik på at kunne udsende reklameblokke, uanset at der efter klagerens synspunkt var tale om et og samme program. Problematikken har bl.a. været aktuel ved de årlige transmissioner fra cykelløbet »Tour de France« og realityshowet »Big Brother«. Ved vurderingen af om en reklameblok er placeret korrekt er det afgørende, hvordan »programmer« fortolkes. Hverken i radio- og fjernsynsloven eller i dens forarbejder er der imidlertid taget stilling til dette fortolkningsspørgsmål. Det er derfor som udgangspunkt tv-stationens programansvarlige ledelse, som ved programlægningen afgør, hvad der er et program, og dermed om der er tale om ét eller flere programmer.
2.7.1.2 EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (EF-Tidende nr. L 298 af 17. oktober 1989 s. 23 og EF-Tidende nr. L 202 af 30. juli 1997 s. 60) »Fjernsyn uden grænser« direktivet - indeholder regler for tv-virksomhed i medlemslandene. Direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at de enkelte lande kan vælge at indføre mere restriktive regler for de tv-selskaber, som er omfattet af den nationale kompetence.
EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser« indeholder i artikel 10 16 minimumsreglerne om, hvilke produkter der kan reklameres for, og hvilke regler der skal iagttages ved reklamens udformning.
Efter direktivet skal reklamer identificeres klart ved optiske eller akustiske midler. Der må ikke anvendes sublimale teknikker, og der er forbud mod skjult reklame.
Reklamer skal som hovedregel sendes i blokke. I visse situationer er det imidlertid tilladt at afbryde programmer med reklameblokke, hvis det, under hensyn til programmets naturlige pauser, varighed og karakter, sker på en sådan måde, at hverken programmets integritet og værdi eller indehaverens rettigheder krænkes.
Afbrydelse af programmer med reklameblokke kan ske i følgende situationer og under følgende betingelser:
I sportsprogrammer, hvor der forekommer længere pauser eller i programmer, som er forestilling eller begivenheder med pauser for et levende publikum, kan der udsendes reklameblokke i pauserne.
I programmer, som består af afsluttede dele, kan der udsendes reklameblokke mellem delene.
I andre programmer end de som er nævnt ovenfor såsom tv-serier, lette underholdningsprogrammer og dokumentarprogrammer, skal der være mindst 20 minutter mellem reklameblokkene i programmerne.
I spillefilm og film, som er produceret for fjernsyn, kan der udsendes reklameblokke, hvis programmets planlagte sendetid overstiger 45 minutter. Reklameblokke kan udsendes en gang for hver hele periode på 45 minutter. Hvis programmets planlagte sendetid er mindst 20 minutter længere end to eller flere perioder på 45 minutter kan der udsendes reklameblokke yderligere en gang.
Nyheds- og aktualitetsprogrammer, dokumentarprogrammer, religionsprogrammer samt børneprogrammer må ikke afbrydes af reklameblokke medmindre den programsatte sendetid overstiger 30 minutter. Hvis den programsatte sendetid overstiger 30 minutter finder de ovenfor nævnte regler anvendelse.
Gudstjenester må ikke afbrydes af reklameblokke.
Også vedrørende reklamers indhold indeholder direktivet en række minimumsregler.
Med hensyn til produkter gælder et forbud mod at reklamere for tobak og receptpligtig medicin, og der må alene under visse betingelser reklameres for alkohol.
Af generelle regler til reklamers indhold fastsætter direktivet, at reklamer ikke må underminere respekt for menneskers værdighed, at de ikke må diskriminere på grund af race, køn eller nationalitet, at de ikke må krænke personers religiøse eller politiske overbevisning, at de ikke må tilskynde til sundhedsskadelig adfærd eller adfærd i strid med sikkerheden, og at reklamer ikke må tilskynde til miljøskadelig adfærd.
Med hensyn til beskyttelse af børn og unge bestemmer direktivet, at reklamer ikke må forårsage fysisk eller psykisk skade på mindreårige, og at reklamer med henblik på beskyttelse af mindreårige skal være i overensstemmelse med følgende kriterier; de må ikke direkte tilskynde mindreårige til køb ved at udnytte deres naturlige godtroenhed, de må ikke direkte tilskynde mindreårige til at overtale forældre eller andre til køb, de må ikke udnytte mindreåriges særlige tillid til forældre, lærere eller andre personer, og de må ikke uden grund vise mindreårige i farlige situationer.
2.7.1.3 Den foreslåede ordning
Lovforslaget indeholder to afgørende nye forslag på reklameområdet. Det første er, at det under visse betingelser tillades at afbryde sportsprogrammer og programmer af begivenheder med indbyggede pauser, såsom teaterforestillinger, med reklameblokke. Det andet er, at det, under visse betingelser, tillades at reklamere for alkohol og ikke-receptpligtig medicin.
Baggrunden for forslagene er, at der bliver en stadig mere betydende forskel mellem de nuværende danske regler om reklame, og de regler som gælder i hovedparten af de øvrige EU-lande. Forskellen medfører, at kommercielle foretagender, som ønsker at rette programmer til det danske marked, kan opnå en konkurrencemæssig fordel ved at etablere sig udenfor Danmark, idet der i så fald vil gælde lempeligere regler med hensyn til, hvornår der kan udsendes reklamer, og hvilke produkter der kan reklameres for. Denne tendens er blevet forstærket gennem de senere år ved, at dansksprogede tv-stationer har valgt at etablere sig i Storbritannien. Forslagene vil betyde, at danske kommercielle foretagender får bedre muligheder for at konkurrere med de selskaber, som er etableret uden for landets grænser.
Det foreslås på den baggrund, at reglerne om reklame i radio og fjernsyn så vidt muligt bør indrettes i overensstemmelse med de regler, som anvendes hos hovedparten af de øvrige EU-lande. Det foreslås derfor, at reglerne om hvilke produkter der kan reklameres for liberaliseres, således at reglerne om reklamer for produkter så vidt muligt svarer til minimumsreglerne i EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«.
Med hensyn til placering af reklamer foreslås der i første omgang en mindre vidtgående liberalisering af reglerne.
Udgangspunktet vedrørende reklamer i fjernsyn er herefter fortsat, at reklamer skal sendes i blokke, som skal placeres mellem programmerne. Herudover foreslås det, at der ved sportsprogrammer og lign., hvis nogle nærmere angivne betingelser er opfyldt, og hvor der forekommer pauser eller transmissioner fra begivenheder med et levende publikum såsom festforestillinger fra Det Kongelige Teater, kan sendes reklameblokke i pauserne.
Som bemærket foran i afsnittet om gældende ret har der været rejst spørgsmål om, hvilke karakteristika der kendetegner et program. På den baggrund har Kulturministeriet overvejet, om der bør foretages en nærmere præcisering af programbegrebet. Som tidligere bemærket er der ikke hidtil i hverken lov eller forarbejder taget stilling til rækkevidden af begrebet, og udgangspunktet har derfor været, at det var op til den pågældende tv-stations programansvarlige ledelse at tage stilling til, hvornår der er tale om et program. Ministeriet har på denne baggrund afstået fra at tage stilling til, hvornår der var tale om et program eller ej. Baggrunden for ministeriets tilbageholdenhed har især været båret af, at en definition eller en nærmere beskrivelse af begrebet samtidig vil betyde en begrænsning af de redaktionelle overvejelser, som naturligt må foregå på enhver tv-station, samt at en nærmere ministeriel redegørelse højst sandsynligt ville koncentrere sig om varighed eller type, hvilket må anses som åbenbart uhensigtsmæssigt. Selv om ministeriet således er af den opfattelse, at den hidtidige praksis om, at spørgsmålet afgøres af den programansvarlige ledelse, bør videreføres, bemærkes det, at f.eks. en spillefilm eller en film produceret til fjernsyn naturligt må betragtes som ét program ligesom de enkelte afsnit i en tv-serie også må betragtes som et program. Det vil således ikke være i overensstemmelse med intentionerne bag loven at opdele et indkøbt eller produceret afsnit i flere dele. Med hensyn til andre typer af programmer må det bero på en nærmere konkret og skønsmæssigt præget vurdering, hvori bl.a. indgår programmets art, karakter, forløb og naturlige omfang.
Som nævnt foreslås også reglerne om hvilke produkter der kan reklameres for liberaliseret. På dette område ligger de foreslåede regler tæt op ad EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«.
Først og fremmest foreslås det, at reglerne om hvilke produkter der kan reklameres for ændres, således at det tillades at reklamere for alkohol og for ikke-receptpligtig medicin.
For så vidt angår reklamer for alkohol bemærkes, at det vil blive fastsat i bekendtgørelsen om reklamer og sponsorering af programmer, at disse alene kan udsendes under følgende betingelser:
De må ikke specielt henvende sig til mindreårige og må især ikke vise mindreårige, der indtager alkohol.
De må ikke forbinde indtagelse af alkohol med øgede fysiske præstationer eller bilkørsel.
De må ikke skabe det indtryk, at indtagelsen af alkohol bidrager til succes på det sociale eller seksuelle område.
De må ikke antyde, at alkohol har terapeutiske egenskaber, at den virker stimulerende eller beroligende eller, at den kan bruges til at løse personlige konflikter med.
De må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af alkohol eller fremstille afholdenhed eller mådehold i et negativt lys.
De må ikke lægge særlig vægt på et højt alkoholindhold som en positiv kvalitet ved drikkevaren.
Med hensyn til reklamer for ikke-receptpligtig medicin foreslås det, at det tillades at udsende reklamer for denne type produkter i fjernsyn. Udover en ændring af radio- og fjernsynsloven medfører denne liberalisering, at der skal foretages en ændring af lov om lægemidler, jf. lovforslagets § 100, således at det gældende forbud dér mod reklamer for ikke-receptpligtig medicin i fjernsyn ophæves.
I tilknytning hertil overvejes det i hvilket omfang, der bør foretages justeringer i bekendtgørelse nr. 793 af 10. september 2001 om reklame for lægemidler med henblik på en tilpasning til de særlige forhold, som gør sig gældende for radio- og tv-foretagender. Overvejelserne skal tage stilling til, hvilken form og præsentation de ledsagende oplysninger i forbindelse med udsendelse af reklame for lægemidler skal have. Der skal i denne forbindelse på den ene side tages hensyn til den ønskede liberalisering af området og det eksisterende internationale konkurrencemarked og på den anden side de sundhedsfaglige hensyn, som danner baggrund for de nugældende regler.
Idet der med lovforslaget gives mulighed for at udsende reklamer på nye områder, og idet det har bred interesse at følge udviklingen og effekten af disse muligheder, er det hensigten at bede Radio- og tv-nævnet om at følge området, og med passende mellemrum f.eks. to gange årligt i 2003 at underrette ministeren om udviklingstendenserne for så vidt angår denne type reklamer.
De generelle regler til reklamernes indhold og de særlige regler om beskyttelse af børn og unge foreslås indholdsmæssigt videreført uændret. Det betyder bl.a., at det (fortsat) skal sikres, at børn og unge ikke vildledes af reklamer, og at der skal fastsættes regler om børn og unges medvirken i reklamer. Det vil herudover blive fastsat, at reklamer for alkohol, håndkøbsmedicin og kosttilskud ikke må placeres omkring børne- og ungdomsprogrammer.
Efter bekendtgørelsen og de ændringer vedrørende Radio- og tv-nævnets kompetence, som foreslås foran under afsnit 2.4.2, varetages tilsynet med reglernes overholdelse bortset fra sager som henhører under de lokale radio- og fjernsynsnævn af Radio- og tv-nævnet. Radio- og tv-nævnet behandler hovedsagelig sager på baggrund af henvendelser fra offentligheden eller branchen, men nævnet har efter § 78 og bekendtgørelsen endvidere mulighed for af egen drift at tage sager op til realitetsbehandling. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet, forinden der træffes afgørelse, en udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen.
2.7.2 Sponsorering af programmer 2.7.2.1 Gældende ret
Reglerne om sponsorering af programmer findes i lovens kapitel 8 samt i bekendtgørelse nr. 1348 af 18. december 2000 med senere ændring om reklamer og sponsorering af programmer. Af lovens § 73 fremgår bl.a., at indholdet og programsætningen af et sponsoreret program ikke må påvirkes af sponsoren på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.
Det er endvidere bestemt, at fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed det er at producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning, og lægemidler ikke må sponsorere programmer.
I fjernsyn er det ikke tilladt for politiske partier at sponsorere programmer. I radio er dette imidlertid som udgangspunkt tilladt.
For så vidt angår hvilke programtyper der kan sponsoreres gælder, at det ikke er tilladt at sponsorere nyheds- og aktualitetsprogrammer.
Bekendtgørelsen om reklame og sponsorering indeholder herudover en række regler om f.eks. identifikation af sponsorerede programmer og formkrav til sponsorerede programmer.
Der har gennem de senere år alene været et begrænset antal sager vedrørende sponsorering af programmer til behandling i Kulturministeriet. Blandt de sager som har været rejst, kan nævnes, at der i forbindelse med lov nr. 1272 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (gennemførelse af medieaftale 2001-2004 m.v.) blev foretaget ændringer i bestemmelsen om hvem der kan sponsorere programmer, således at økonomiske interessegrupper, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger samt religiøse bevægelser fik adgang til at sponsorere programmer.
En anden type af sager, som har været rejst angår spørgsmålet om, hvilke instanser, der skal tage stilling til klagesager vedrørende sponsorering af programmer. Efter de gældende regler er det således, at f.eks. DR og TV 2/DANMARK selv træffer afgørelse i sager om overtrædelse af reglerne om sponsorering. Selvom Radio- og tv-nævnet har mulighed for efter anmodning eller på eget initiativ at tage sager om identifikation samt elementer af sponsorerede programmer op og afgive udtalelse, tilkendegiver et antal henvendelser fra offentligheden uforståenhed overfor, at DR og TV 2/DANMARK hidtil har udøvet kontrol med sig selv.
2.7.2.2 EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«
EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«, som er nærmere omtalt ovenfor i forbindelse med gennemgangen af reklamer, indeholder i artikel 17 følgende minimumsbestemmelser om, hvilke regler der skal iagttages ved sponsorering af programmer:
De må ikke påvirke indholdet og programlægningen af det sponsorerede program på en sådan måde, at ansvaret og den redaktionelle frihed begrænses for programtilladelsens indehaver
Sponsor skal klart identificeres ved navn eller logo i begyndelsen og/eller slutningen af programmet
De må ikke tilskynde til afsætning af sponsors eller tredjemands varer eller tjenesteydelser og må i særdeleshed ikke promovere disses varer eller tjenesteydelser
Programmer må ikke sponsoreres af virksomheder, hvis hovedvirksomhed det er at producere eller sælge cigaretter eller andre tobaksvarer.
Programmer som sponsoreres af virksomheder, hvis hovedaktivitet inkluderer salg af medicinske produkter eller behandling, må alene fremme virksomhedens navn eller image og således ikke særlige produkter eller behandlinger, som er receptpligtige.
Nyheds- og aktualitetsprogrammer må ikke sponsoreres.
2.7.2.3 Den foreslåede ordning
Som noget nyt foreslås det i lovforslaget, at også virksomheder, som producerer eller sælger drikkevarer med alkohol, skal have adgang til at sponsorere programmer.
Som noget nyt foreslås det også, at virksomheder, hvis hovedaktivitet inkluderer salg af medicinske produkter eller behandling, kan sponsorere programmer. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke i tilknytning til identifikation af sponsor vil være tilladt, at fremme bestemte lægemidler, som efter dansk ret er receptpligtige.
Det er nøje blevet overvejet, hvorvidt der herudover er behov for ændringer i de gældende regler om, hvem der kan sponsorere programmer i radio og fjernsyn. Det er i den forbindelse blevet tillagt særlig betydning, at der af hensyn til sagligheden i den politiske og offentlige debat i fjernsynet ikke må kunne rejses tvivl om, hvorvidt ideologisk og politisk funderede organisationer og bevægelser har haft indflydelse på programmerne. På den baggrund foreslås det, at der ikke i fjernsyn, samt i radioprogrammer som indgår i den samlede public service-virksomhed, må udsendes programmer, som er sponsoreret af økonomiske interessegrupper, såsom arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger samt religiøse bevægelser og politiske partier.
Herudover foreslås der ikke indholdsmæssige ændringer i reglerne om sponsorering af programmer. Der påtænkes således ikke yderligere ændringer i bekendtgørelsen om reklame- og sponsorering i radio og fjernsyn. Med hensyn til tilsynet med reglernes overholdelse henvises til afsnit 2.4.2 om den foreslåede ordning vedrørende Radio- og tv-nævnet i de almindelige bemærkninger.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Af statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at udbud af distribution af de kommende digitale tv-sendemuligheder, udbud af den femte FM-radiokanal, den sjette FM-radiokanal samt mellembølgesendemuligheder vil betyde en indtjening for statskassen. Størrelsen af indtjeningspotentialet kan på nuværende tidspunkt ikke anslås nærmere, idet dette bl.a. er afhængig af det udbudsgrundlag, som i vidt omfang skal tilvejebringes, og den interesse, som erhvervslivet udviser over for mulighederne. Om indtjeningspotentialet bemærkes endvidere, at der for så vidt ikke er tale om ny indtjening, men derimod om en videreførelse af de muligheder, som allerede blev tilvejebragt og beskrevet i forbindelse med lov nr. 1272 af 20. december 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
For staten indeholder lovforslaget administrative lettelser, idet det foreslås, at der på satellit- og kabelområdet m.v. ikke længere skal tages stilling til ansøgninger, men alene modtages anmeldelser om registrering fra foretagender, der ønsker at udøve programvirksomhed på disse områder.
For Radio- og tv-nævnets vedkommende vil der dog endvidere blive tale om øgede administrative opgaver, idet det foreslås, at nævnets kompetence på f.eks. reklame og sponsorområdet udvides.
Lovforslaget indeholder ikke i sig selv økonomiske og administrative konsekvenser for amtskommuner og kommuner.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Liberaliseringen af reklame- og sponsorreglerne, udbud af distributørfunktionen for så vidt angår jordbaseret digitalt tv og udbud af radiosendemuligheder skønnes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det er imidlertid ikke muligt at skønne over konsekvenserne på nuværende tidspunkt, idet konsekvenserne afhænger af i hvilket omfang liberaliseringen af reklamereglerne m.v. anvendes og af hvilken efterspørgsel, der bliver efter de nye sendemuligheder. Om de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet bemærkes også, at der for så vidt ikke er tale om nye konsekvenser, men derimod om en art videreførelse af det grundlag, som allerede blev tilvejebragt og beskrevet i forbindelse med lov nr. 1272 af 20. december 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Liberaliseringen på lokalradio og lokaltv-området vil betyde administrative lettelser for erhvervslivet, idet begrænsningerne på mulighederne for at etablere såkaldt »networking« i alt væsentligt bortfalder.
Også indførelse af en registreringsordning på satellit og kabelområdet m.v. vil betyde administrative lettelser for erhvervslivet, idet det efter forslaget gøres muligt at foretage en anmeldelse om registrering til den kompetente myndighed og straks derefter iværksætte virksomheden.
5. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkastet til dette lovforslag har været sendt til høring hos følgende: DR, TV 2/DANMARK, TV 3, TV 2/Bornholm, TV 2/Lorry, TV 2/Øst, TV 2/FYN, TV SYD, TV Midt-Vest, TV 2/ØSTJYLLAND, TV 2/NORD, TvDanmark Kanal 60 A/S, IT- og Telestyrelsen, TDC, Telia/STOFA A/S, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Socialministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Rigsrevisionen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, ITEK, IT-Brancheforeningen, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, Dansk Journalistforbund, Forenede Danske Antenneanlæg, Danske Dagblades Forening, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Dansk Annoncørforening, Producenterne, KODA, Gramex, Copy-Dan, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, FAEM-Sekretariatet, Foreningen af kommercielle Lokalradio og tv-stationer, Den Kristne Producentkomité for Lokalradio og TV, IASTAR Danmark, Demokratiske Lokalstationer, Danmarks Lokal-TV Forening, Foreningen dansk Lokal-tv, Værkstedssammenslutningen, Danske Uddannelsesmedier, de lokale radio- og fjernsynsnævn, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Det centrale Handicapråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Døves Landsforbund, Dansk Blindesamfund, Landsforeningen for Bedre Hørelse, Det Danske Filminstitut, Foreningen af Danske Spillefilmproducenter, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark LO, Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Hovedstadens Udviklingsråd HUR, Konkurrencerådet, Radio- og tv-nævnet, Radio 2, Voice of Scandinavia/Gold FM, Nordisk Radioreklame/The Voice, Nordisk Radioreklame/The Voice Pop FM, Mesopotamia Broadcast Radio/Mesopotamia International og METV, Klassisk FM ApS/Gold FM ApS, Danmarks Erhvervsradio og -TV A/S/Radio 24-7, SBS Broadcast Danmark/TvDanmark, CIAC Holding/dk4, Dan Toto/Racing Live, ViaSat A/S, Canal Digital Danmark A/S, BFE, Bryggeriforeningen, Lægemiddelstyrelsen.
Positive konsekvenser Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner For staten en delvis administrativ omlægning fra tilladelsesmodel til registreringsmodel. Radio- og tv-nævnets kompetence på reklame- og sponsorområdet samt på lokal radio og tv-området udvides. Flere opgaver skal løses af radio- og tv-nævnet på reklame- og sponsorområdet og på lokal radio-og tv-området.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrativ lettelse for erhvervslivet med 1) overgang fra tilladelsesmodel til registreringsmodel, 2) liberalisering af reglerne vedrørende lokal radio og tv, herunder lettere adgang til at etablere »networking«, og 3) liberalisering af reklame- og sponsorreglerne. Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke egentlige EU-retlige aspekter. Der henvises dog til bemærkningerne vedrørende EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«, som er omtalt i forbindelse med afsnit 2.7.1.2 og 2.7.2.2, samt til bemærkningerne i afsnit 2.4.2 om meddelelsen om offentlig finansiering af radio og tv.
Den gældende lovs § 1 drejer sig om, hvem der har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2 , dvs. at udøve programvirksomhed med henblik på udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg eller kabelanlæg.
Det foreslås at ændre og forenkle sprogbrugen i lovens §§ 1 og 2 fra »ret til at sprede lyd- og billedprogrammer« til »ret til at udøve programvirksomhed«. Herved opnås der også en tydelig skelnen mellem på den ene side udøvelse af programvirksomhed og på den anden side distribution af programmer, der reguleres i lovens kapitel 2, og som for så vidt angår fællesantenneanlæg i den gældende lov betegnes » fordeling af programmer«.
Endvidere er der foretaget en redaktionel ændring af den gældende lovs § 1, stk. 1, nr. 3, 4 og 5 som følge af den foreslåede revision af loven.
Det er i forslaget til § 1, stk. 3, præciseret, at programvirksomheden skal udøves i overensstemmelse med loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven samt eventuelle vilkår, som programtilladelsen er meddelt på. Hidtil har denne forpligtelse været anført i direkte tilknytning til den tilladelsestype, som konkret blev reguleret. Der er således ikke tale om en ændring af retstilstanden ved indsættelsen af dette nye stk. i § 1.
Kapitel 2 i den gældende lov drejer sig om fordeling af programmer i fællesantenneanlæg. Efter reglerne kan der i fællesantenneanlæg ske fordeling af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg.
Som bemærket i afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger, kan den planlagte distribution af tv-programmer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder langt hen ad vejen sammenlignes med et »fællesantenneanlæg i luften«, idet der i begge tilfælde må forventes at blive tale om videreudsendelse af programmer, der i forvejen distribueres på anden måde.
Det foreslås på denne baggrund, at der i lovens kapitel 2 indsættes et afsnit om distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Det foreslås, at distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder alene kan finde sted med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet, og at en sådan tilladelse meddeles af nævnet efter udbud. Tilladelse til DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder kan dog meddeles efter kulturministerens nærmere bestemmelse. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretningerne, herunder om evt. betaling af koncessionsafgifter. Det bemærkes, at udbud f.eks. vil kunne ske i form af afholdelse af auktion, og at koncessionsafgiften i givet fald vil bestå af den tilladelsespris, der fastsættes på grundlag af auktionen.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelsesform med udgangspunkt i de overordnede sigtelinjer for udbuddet, der er aftalt i den mediepolitiske aftale for 2002-2006, og på baggrund af forslag fra en styregruppe med deltagelse af Finansministeriet, Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Kulturministeriet.
Det er således tanken at udbyde de til rådighed værende digitale tv-sendemuligheder på nær de, som stilles til rådighed for DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder til deres public service-programmer samlet til ét operatør-selskab med henblik på distribution af kommercielle tv-kanaler og nye tjenester. Det forudsættes, at dette selskab efter nærmere fastsatte regler, jf. nedenfor administrerer sendekapaciteten og herunder indgår kontrakter med danske og udenlandske udbydere af tv-kanaler og nye tjenester, står for eventuel subsidiering af set-top-bokse, adgangsstyringssystemer, kundehåndtering m.v. Det forudsættes videre, at etableringen og driften af den digitale tv-platform sker på et fuldt forretningsmæssigt grundlag.
Det foreslås i den forbindelse, at kulturministeren kan bestemme, at Radio- og tv-nævnet kan fastsætte nærmere retningslinier om auktionarius’s beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud. Baggrunden for indsættelse af denne mulighed er, at der afhængig af den konkrete udformning af udbuddet kan være særlige forhold, som er bedst egnet til at blive taget stilling til i nær tilknytning til den egentlige afvikling af udbudsforretningen.
Programforetagenderne i det danske jordbaserede sendenet skal fortsat have hjemmel til at udøve programvirksomhed enten direkte i loven som f.eks. DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder eller i kraft af registrering hos Radio- og tv-nævnet eller i medfør af en udenlandsk tilladelse eller registrering. Det er de enkelte tv-programforetagender ikke distributøren (multipleksoperatøren) der er ansvarlige for overholdelsen af bestemmelserne i de pågældende foretagenders nationale lovgivning.
Kravet om gyldig programtilladelse eller registrering vil indgå i de regler om gennemførelse og tilrettelæggelse af udbudsforretningen, der vil blive fastsat for så vidt angår udbud af de jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Reglerne ventes endvidere at indeholde krav om samarbejde med public service-stationerne vedrørende den digitale programvirksomhed, anvendelse af åbne standarder, tilladelsesperiodens længde, samtidig og uændret videredistribution af programmerne, samt eventuelle ejerskabsbegrænsninger m.v.
Bestemmelserne i lovforslagets §§ 3 og 4 svarer i vidt omfang indholdsmæssigt til de nugældende bestemmelser i lovens kapitel 5 a om landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse. Den afgørende forskel er imidlertid, at den virksomhed, der kan udøves i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovens kapitel 2, ikke er programvirksomhed, men distribution af lyd- og billedprogrammer.
Det følger heraf, at den afgørende forskel mellem distribution af lyd- og billedprogrammer i fællesantenneanlæg og distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder er, at den sidstnævnte virksomhed forudsætter tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Baggrunden herfor er de begrænsede frekvensressourcer, der er til rådighed, hvorimod der på fællesantenneanlægsområdet ikke er tilsvarende begrænsninger og derfor er fri konkurrence.
I det foreslåede § 4, stk. 3 er det fastsat under hvilke betingelser en tilladelse til distribution kan inddrages. Det fremgår således, at dette kan finde sted, hvis indehaveren overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne eller tilsidesætter de vilkår, som tilladelsen er meddelt på.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at Kulturministeriet nøje har overvejet hvilken sanktion, der er den mest hensigtsmæssige i forbindelse med overtrædelse af loven m.v. på såvel dette område distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder som i forbindelse med udøvelse af programvirksomhed efter lovens kapitel 8 og 9. Ministeriet finder ud fra en samlet bedømmelse, at den gældende ordning på radio- og tv-området, hvorefter det er det særligt sagkyndige organ, Radio- og tv-nævnet, som tager stilling til, om overtrædelsen eller tilsidesættelsen er af en sådan karakter, at den meddelte tilladelse skal inddrages, bør videreføres. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at nævnet ud over mediefaglig og anden ekspertise også besidder juridisk kompetence og på, at den gældende ordning har fungeret i en længere årrække på radio- og tv-området uden at dette har givet anledning til særlige problemer. Det bemærkes dog, at afgørelse om inddragelse af en tilladelse er et særdeles vidtgående skridt, og at Radio- og tv-nævnet derfor, som hidtil, ved bedømmelsen af sager om overtrædelse henholdsvis tilsidesættelse skal have særlig opmærksomhed rettet på spørgsmålet om proportionalitet mellem på den ene side overtrædelsen henholdsvis tilsidesættelsens karakter og omfang og på den anden side den sanktion som benyttes. Sammenfattende har ministeriet herefter ikke fundet fuldt tilstrækkeligt behov for at foreslå en ændring af sanktionssystemet, således at inddragelse af tilladelse eksempelvis alene kan finde sted ved dom.
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§§ 3, 4, 5 a, 5 b og 5 d ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 a, stk. 1 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
For bestemmelsens stk. 1 4 er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 a, stk. 2, § 6 c og § 6 d ).
Den foreslåede stk. 5 er en delvis redaktionel videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 a, stk. 3). Bestemmelsen er i forhold til i dag blevet udvidet til også at omtale finansieringen af de regionale TV 2-virksomheder. Bestemmelsen beskriver således, hvorledes den samlede public service-virksomhed er finansieret i Danmark. Bestemmelsen er placeret i kapitlet om public service-virksomhed og er begrundet i EU-kommissionens meddelelse fra november 2001 om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio og tv-virksomhed. Meddelelsen gennemgår, hvilke elementer kommissionen vil lægge vægt på ved vurderingen af om offentlig finansiering af radio og tv skal betragtes som lovlig eller ulovlig statsstøtte. Meddelelsen er nærmere omtalt foran under punkt 2.4.2.
I bestemmelsens stk. 1, fastslås det, at DR skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de principper, som er fastsat i lovens § 10 , om de overordnede samlede public service-forpligtelser.
Om bestemmelsens stk. 2 og 3 henvises til punkt 2. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 b, stk. 2 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes dog, at det ikke er fundet nødvendigt direkte i loven at anføre, at DR skal påse, at reglerne overholdes. Dette vil imidlertid fortsat være gældende.
Der er i alt væsentligt tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 e, stk. 1, 3, 4 og 5), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes i den forbindelse, at det i modsætning til den nuværende retstilstand ikke foreslås, at der fastsættes særlige regler for DR’s anden programvirksomhed ved hjælp af analoge sendenet. Baggrunden herfor er, at det med forslaget om etablering af en registreringsordning i lovforslagets kapitel 8 om landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering, i praksis i samme omfang som hidtil vil være muligt for DR at udøve anden programvirksomhed ved hjælp af de analoge sendenet.
Det bemærkes dog, at bemyndigelsen til kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om DR’s anden virksomhed i det foreslåede stk. 5 er ny. Anvendelsesområdet for bemyndigelsen vil være en tilpasning af rækkevidden af DR’s muligheder for at udøve anden virksomhed i lyset af den udvikling, som sker på det mediemæssige område. Bemyndigelsen kan eksempelvis udnyttes til at begrænse DR’s adgang til at oprette betalings-tv-kanaler m.v.
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 b, stk. 4, og § 8), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Affattelsen af bestemmelsens stk. 1 og 2 er ny i forhold til de gældende regler om DR’s bestyrelse. I bestemmelsens stk. 1 , er det fastsat, hvorledes DR’s bestyrelse udpeges. Det fremgår endvidere, at kulturministeren udover formanden også udpeger næstformanden blandt de medlemmer som er valgt af Folketinget. Det fremgår af den foreslåede stk. 2 , at bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Om baggrunden for affattelsen af bestemmelsen henvises til afsnit 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det bemærkes i den forbindelse særligt, at loven og dermed også disse bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2003. Det betyder, at DR’s nuværende bestyrelse afbeskikkes med virkning fra denne dato og således et år tidligere end oprindelig planlagt. Baggrunden herfor er, at det har stor betydning, at den bestyrelse, som skal indgå og være med til at forme det nye instrument »Public service-kontrakt« også er den, som skal sikre, at kontrakten bliver opfyldt.
Bestemmelsens stk. 3, 4 og 5 er videreførelse af gældende regler (§ 9, stk. 2, 3 og 4 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Affattelsen af bestemmelsens stk. 1 er ny. Som en uddybning af bestyrelsens opgaver foreslås det, at det direkte i bestemmelsen præciseres, at bestyrelsen har det overordnede programansvar. Som det også er anført i afsnit 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger betyder dette bl.a., at bestyrelsen har det overordnede ansvar for opfyldelsen af public service-kontrakten. Det er fortsat ikke tanken, at DR’s bestyrelse skal have kompetence i forbindelse med den daglige programvirksomhed eller mulighed for at blande sig i enkeltprogrammer. Varetagelsen af det overordnede programansvar forventes først og fremmest løftet ved generelle drøftelser på bestyrelsesmøder og ved f.eks. tema-debatter om programtyper og tilrettelæggelsen af disse.
Bestemmelsens stk. 2 og 3 er en videreførelse af gældende regler (§ 10, stk. 2 og 3 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler (§§ 11, 14, 16 og 17 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
For så vidt angår bestemmelsens stk. 1, 2 og 3 henvises til bemærkningerne til § 12 .
Med hensyn til bestemmelsens stk. 4 er der tale om videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 6 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse ( § 6 b, stk. 2 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes dog, at det ikke er fundet nødvendigt direkte i lovteksten at fastsætte, at TV 2/DANMARK skal påse, at reglerne overholdes. Dette vil således fortsat være tilfældet.
Der er i alt væsentligt tale om videreførelse af gældende bestemmelser ( § 6 e, stk. 1, 3 og 4 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes endvidere, at det i modsætning til den nuværende retstilstand ikke foreslås, at der fastsættes særlige regler for TV 2/DANMARKS’s anden programvirksomhed ved hjælp af analoge sendenet. Baggrunden herfor er, at det med forslaget om etablering af en registreringsordning i lovforslagets kapitel 8 om landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering i praksis i samme omfang som hidtil vil være muligt for TV 2/DANMARK at udøve anden programvirksomhed ved hjælp af de analoge sendenet.
For så vidt angår det foreslåede nye stk. 5 henvises til indholdet af bemærkningerne til § 14, stk. 5.
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser ( § 6 b, stk. 4, § 19, stk. 1 og § 30) , og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om en mindre redaktionel ændring i affattelsen af den nugældende regel i lovens § 19, om bestyrelsens ansvar og opgaver, således at den er sammenfaldende med den tilsvarende bestemmelse vedrørende DR. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring. Vedrørende sammensætningen af TV 2/DANMARK’s bestyrelse bemærkes dog, at denne er justeret i lyset af adskillelsen af TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder. De regionale TV 2-virksomheder vil ikke længere være repræsenteret i TV 2/DANMARK’s bestyrelse. Der henvises herom til afsnit 2.3.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Der er med en redaktionel ændring tale om videreførelse af en gældende bestemmelse ( § 20, stk. 1) , og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Med hensyn til betydningen af bestyrelsens overordnede programansvar henvises til indholdet af bemærkningerne til det foreslåede § 17 .
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 20, stk. 4 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Som noget nyt foreslås det i bestemmelsen, at TV2/DANMARK skal sende det årlige budget til kulturministeren til orientering. Baggrunden herfor er, at der findes at være en forpligtelse hertil i og med, at stationen modtager en andel af licensafgifterne. Det har herudover været overvejet, om TV 2/DANMARK også bør sende budgettet til orientering til andre. Idet der er lagt vægt på, at TV 2/DANMARK befinder sig på et meget konkurrenceorienteret marked, og at der derfor er et særligt behov for at sikre, at TV 2/DANMARK kan virke på et forretningsmæssigt grundlag, er det imidlertid besluttet at afstå herfra.
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 28) , og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsen er ny.
I bestemmelsens stk. 1, fastslås det, at de regionale TV 2-virksomheder skal udøve public service-forpligtelser over for hele befolkningen i virksomhedens område. Hidtil har de for TV 2 fastsatte public service-forpligtelser været gældende for TV 2’s programvirksomhed som helhed.
Bestemmelsens stk. 2 er en videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 6 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 3 er en videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 7 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 4 og 5, er indholdsmæssigt identiske med det, som gælder for DR og TV 2/DANMARK. Der henvises derfor til afsnit 2.3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelserne er, med en redaktionel bearbejdelse, en videreførelse af gældende regler (§ 6 b, stk. 2 og § 6 e, stk. 1, 3, 4 og 5 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Det bemærkes dog, at det nu direkte fremgår af loven, at de regionale TV 2-virksomheder ikke kan udøve anden programvirksomhed, hverken alene eller i samarbejde med andre.
For så vidt angår det foreslåede stk. 5 henvises til indholdet af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 5.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 21 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsen er ny. Det foreslås i bestemmelsen, hvorledes de regionale TV 2-virksomheder’s virksomhed skal finansieres, og det fremgår i den forbindelse som noget nyt, at de regionale TV 2-virksomheder nu direkte modtager en andel af licensafgifterne.
Der er først og fremmest tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 22 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Herudover foreslås det i stk. 5 , at der indsættes en bestemmelse vedrørende bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar. Dette forslag er identisk med det som er foreslået herom vedrørende DR og TV 2/DANMARK. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 17 og 27.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 25 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Med hensyn til forpligtelsen til at sende budgettet til kulturministeren og til Folketinget til orientering henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 19 og 29.
Bestemmelsen er ny og betyder, at afgørelser, som den regionale TV 2-virksomhed træffer vedrørende institutionens virksomhed, som udgangspunkt ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
For bestemmelsens s tk. 1, 2 og 3’s vedkommende er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 33 a, stk. 1 4 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Med hensyn til de foreslåede stk. 4 og 5 om pligten til at afgive oplysninger, skriftlige udtalelser m.v. til Radio- og tv-nævnet bemærkes, at nævnets anmodninger herom skal være grundede på saglige hensyn. Det betyder, at indhentelse af oplysninger, skriftlige udtalelser m.v. skal ske i forbindelse med nævnets virksomhed. Der henvises til indholdet af afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen er ny og angiver, hvilke opgavetyper Radio- og tv-nævnet skal varetage.
Bestemmelsen er ny og regulerer, hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet har vedrørende distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Det fremgår af den foreslåede nr. 1 , at nævnet træffer afgørelse om tilladelse til distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, at nævnet udsteder sådanne tilladelser, og at nævnet fører tilsyn med virksomheden. Der er i det hele tale om en opgave, som må anskues i nær sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 3 om udbud af den omhandlede distribution.
Det er endvidere i nr. 2 bestemt, at nævnet påtaler overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen til distribution. Det bemærkes, at eventuelle vilkår, som er fastsat i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen, og som ikke fremgår af selve loven eller bestemmelser fastsat efter loven, er omfattet af sanktionsmuligheden. Dette betyder, at tilladelsen vil kunne inddrages i tilfælde af, at indehaveren ikke opfylder de forpligtelser m.v., som er fastsat i forbindelse med meddelelsen af tilladelsen, såsom at foretagendet ikke må gå i betalingsstandsning eller lign., jf. straks nedenfor.
Bestemmelsen nr. 3 indeholder hjemmel til, at nævnet kan inddrage tilladelsen til distribution. Af den foreslåede § 4, stk. 3 fremgår, at det er en betingelse for inddragelse af en tilladelse, at der er tale om en overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat efter loven, og at overtrædelsen er grov eller overtrædelser er ofte gentagne på den ene side eller der sker tilsidesættelse af de vilkår, som tilladelsen er meddelt på på den anden side.
Der henvises endvidere til indholdet af afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets §§ 3 og 4.
Med hensyn til bestemmelsens stk. 1 er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 33 c, stk. 1 og 2 ), og der er, uanset en lovteknisk redigering, ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Med hensyn til den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er der tale om en tilpasning til den foreslåede registreringsmodel, af den gældende bestemmelse i § 33 c, stk. 2. Det foreslåede s tk. 2 har til formål at fastlægge tilsynskompetencen i forbindelse med forslaget om indførelse af den i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2 omtalte registreringsordning for programvirksomhed, som udøves ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går udover ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder eller programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder. Som led i at den gældende tilladelsesordning for programvirksomhed, som udøves ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går udover ét lokalt område, foreslås erstattet med denne registreringsordning, foreslås det, at Radio- og tv-nævnet, som hidtil, fører tilsyn med sådan programvirksomhed og derudover som noget nyt også fører tilsyn med programvirksomhed, som udøves ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder på grundlag af registrering af programvirksomhed. Endvidere foreslås det, at nævnet som led i tilsynet, i stedet for som nu efter de gældende regler at kunne træffe afgørelse om inddragelse af programtilladelsen, skal kunne træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden. Som det fremgår af forslaget til § 50, stk. 2 , er forslaget om nævnets kompetence til at kræve programvirksomheden indstillet, parallel til de gældende bestemmelser om inddragelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller fællesantenneanlæg. Nævnet vil således kunne træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at registreringsindehaveren 1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 2) tilsidesætter kravet om optagelse og opbevaring af programmer på bånd i forslagets § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 47 og § 50, stk. 2 .
Bestemmelsen angiver hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet skal varetage vedrørende lokalradio- og tv-området. Som følge af ophævelsen af de gældende begrænsninger om networking foreslås der ændringer i nævnets nuværende opgaver på networking-området.
Bestemmelsens nr. 1, litra a og b, er en videreførelse af gældende regler (§ 33 d, nr. 1, litra a og b) , og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens nr. 1, litra c, er ny og betyder, at Radio- og tv-nævnet som klageinstans fremover også skal træffe afgørelse i sager om lokale nævns afgørelse om indstilling af programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg. Baggrunden for forslaget er, at den nuværende tilladelsesordning for udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, der ikke går ud over ét lokalt område, i forslagets § 52, stk. 2 , foreslås erstattet med en registreringsordning, hvorefter foretagender, som udøver sådan programvirksomhed, i stedet skal lade sig registrere hos det lokale nævn. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 52, stk. 2, og § 66, stk. 4 og 5 . Forslaget om nævnets kompetence på området er parallel til den gældende kompetence til at træffe afgørelse i klagesager om lokale nævns inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg. Såfremt et foretagende overtræder en af nævnet truffet afgørelse om indstilling af programvirksomheden, kan der idømmes bøder i henhold til forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Bestemmelsens nr. 2 er delvis ny og indebærer som omtalt i de almindelige bemærkninger, at Radio- og tv-nævnet fremover skal have den fulde tilsynskompetence med hensyn til programvirksomhed, der udsendes af lokalradio- og tv-stationer, der indgår i et networking-samarbejde. Tilsynskompetencen på dette område er efter de gældende regler delt mellem Radio- og tv-nævnet og det enkelte lokale radio- og fjernsynsnævn, idet Radio- og tv-nævnet alene fører tilsyn med den del af programvirksomheden, der består af networking-programmer, mens de lokale nævn fører tilsyn med den øvrige del af programvirksomheden og overholdelsen af de gældende forpligtelser for networking-stationer på lokal-tv-området. Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre en ensartet behandling af sager om networking-stationers programvirksomhed. Forslaget betyder, at Radio- og tv-nævnet herefter vil blive kompetent til at føre tilsyn med alle dele af den programvirksomhed, der udsendes af stationer, der indgår i et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, sålænge dette samarbejdsforhold består. Radio- og tv-nævnet vil som led i tilsynskompetencen bl.a. kunne træffe afgørelse om inddragelse af tilladelse til sådan programvirksomhed. Det vil fortsat være det lokale radio- og fjernsynsnævn, der skal behandle ansøgninger om tilladelse til networking-stationers udøvelse af programvirksomhed.
I den gældende § 33 d, nr. 2 , er det bestemt, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden i sager, der omfatter flere lokale områder eller vedrører radio- og fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed. Som omtalt i afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger foreslås denne bestemmelse ikke videreført. Baggrunden herfor er, at sådanne sager ikke længere er aktuelle som følge af, at det gældende krav i radio- og fjernsynsloven om, at indehavere af tilladelser til lokal programvirksomhed skal udøve programvirksomheden selvstændigt mister sin relevans og derfor foreslås ophævet.
Bestemmelsens nr. 3 er en videreførelse af den gældende bestemmelse (§ 33 d, nr. 4) om, at Radio- og tv-nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed. Bortset fra, at tilskud til medieskoletjenestevirksomhed fremover ikke vil blive bevilget fra den hidtidige tilskudspulje til medieskoletjenestevirksomhed, men derimod foreslås bevilget fra tilskudspuljen til ikke-kommercielt lokal radio og tv, jf. bemærkningerne til forslagets § 68 , er der ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens nr. 4, 5 og 6 er videreførelse af gældende regler (§ 33 d, nr. 5, 6 og 7), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsen angiver hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet skal varetage vedrørende reklamer og sponsorering af programmer. De nuværende opgaver videreføres uændret og suppleres af enkelte nye opgaver.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er ny og betyder, at Radio- og tv-nævnet også bliver kompetent til at træffe afgørelse i sager om reklamers identifikation, placering og omfang. De nærmere regler om identifikation, placering og omfang findes i lovens §§ 72, 73, 74 og 75 . Reglerne er uddybet i bekendtgørelse nr. 1348 af 18. december 2000 om reklamer og sponsorering af programmer med senere ændring og er placeret i dennes kapitel 2.
Efter de hidtidige regler har kompetencen til at træffe afgørelse i disse sager ikke omfattet dels sager vedrørende DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder, idet disse foretagender selv har været kompetent til at træffe disse afgørelser, og dels sager vedrørende lokal radio og fjernsyn, idet de lokale radio- og fjernsynsnævn har haft denne kompetence, medmindre Radio- og tv-nævnet fandt særlig anledning til at gribe ind, eller der var tale om networking-stationer. Bestemmelsen vil betyde, at Radio- og tv-nævnet bliver kompetent til at træffe afgørelse om identifikation, placering og omfang vedrørende reklamer for alle typer af programvirksomhed, bortset fra lokal radio og fjernsynsvirksomhed (medmindre der er tale om networking), jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 2 .
Det bemærkes i den forbindelse, at Radio- og tv-nævnet efter de hidtidige regler har kunnet afgive udtalelser om reklamers identifikation og dermed udtalelse om hvorvidt der var tale om skjult reklame eller ej. Det har i praksis været således, at radio- og tv-foretagenderne har indrettet sig efter nævnets udtalelser. De nye regler er således nærmere en lovfæstelse af en allerede gældende retstilstand, snarere end det er indførelse af en ny retstilstand.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2 og 3 er en videreførelse af gældende regler (§ 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4 er ny og indebærer, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsorerede programmer. Bestemmelsen betyder, at nævnet nu får til opgave at tage stilling til bl.a., om der er tale om et sponsoreret program, om der er anvendt korrekt sponsorkreditering, og om der er tale om en lovlig sponsor.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 5 er ny og indebærer, at nævnet træffer afgørelse om spørgsmål om tilskyndelse til afsætning m.v. i sponsorerede programmer. Der er for så vidt tale om videreførelse af en gældende bestemmelse, idet det allerede fremgår af bekendtgørelse om reklamer og sponsorering af programmer, at nævnet kan afgive udtalelse om dette spørgsmål, og idet radio- og fjernsynsforetagender hidtil har indrettet deres programvirksomhed i overensstemmelse med de udtalelser, som nævnet er fremkommet med. I lighed med det om reklamers identifikation anførte, er der også her tale om lovfæstelse af en i praksis gældende retstilstand.
Bestemmelsens stk. 2 tager stilling til retstilstanden på lokal radio- og fjernsynsområdet. Der er tale om en videreførelse af den gældende ordning, hvorefter Radio- og tv-nævnet alene tager stilling til lokale sager, når der er tale om stationer, som networker eller sager, hvor Radio- og tv-nævnet har fundet anledning til på eget initiativ at tage en lokal sag op til behandling. Baggrunden for at undtage dette område fra Radio- og tv-nævnets umiddelbare kompetence er især et ønske om at fastholde de grundlæggende decentrale principper på lokal radio- og tv-området.
Bestemmelsens stk. 3 er for så vidt en videreførelse af den hidtidige retstilstand i en begrænset udgave, idet den nu alene finder anvendelse på lokal radio og fjernsynsområdet.
Bestemmelsens stk. 4 er en videreførelse af en gældende regel (§ 33 e, stk. 2 ). I forbindelse med indsættelse af den gældende bestemmelse blev det i bemærkningerne bl.a. anført, at bemyndigelsen blev påtænkt anvendt, såfremt der blev fastsat regler med hensyn til reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn. Bemyndigelsen har ikke været udnyttet, idet der i stedet for udstedelse af retsregler blev indgået aftale med TV 2/DANMARK om disse forhold. Den indgåede aftale er ophævet af kulturministeren i november måned 2001. Bemyndigelsen vil imidlertid fortsat kunne danne hjemmel for delegation af denne type opgaver til Radio- og tv-nævnet. Som et andet eksempel kan peges på, at Radio- og tv-nævnet vil blive bedt om at følge udviklingstendenserne med hensyn til udsendelse af reklamer for alkohol og ikke-receptpligtige lægemidler. Der henvises endvidere til bemærkninger til afsnit 2.7.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Den gældende lovs kapitel 5 drejer sig om programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, medens lovens kapitel 5 a drejer sig om landsdækkende og regional baseret programvirksomhed med særlig tilladelse. Det er i begge tilfælde Radio- og tv-nævnet, som efter ansøgning udsteder tilladelse til programvirksomheden og fører tilsyn med virksomheden. Med henblik på at forenkle loven foreslås det derfor, at lovens kapitel 5 og 5 a skrives sammen til ét kapitel.
Bestemmelsen er i en redaktionel bearbejdet form en videreførelse af gældende bestemmelser ( kapitel 5a ).
Som noget nyt i forhold til den hidtidige retstilstand foreslås det i stk. 3 , at kulturministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om udbudsforretninger tillige kan bestemme, at Radio- og tv-nævnet kan fastsætte nærmere retningslinier om auktionarius beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud. Baggrunden for indsættelse af denne mulighed er, at det afhængig af hvilket udbud der i de konkrete tilfælde benyttes kan være særlige forhold, som er bedst egnet til at blive taget stilling til i nær tilknytning til den egentlige afvikling af udbudsforretningen.
Som nævnt i afsnit 1.2 i de indledende bemærkninger skal den femte og den sjette FM-radiokanal i henhold til den mediepolitiske aftale udbydes til kommercielle foretagender. Det fremgår af aftalen, at der er knyttet DAB-kapacitet til de to kanaler. Det bemærkes i den forbindelse, at det er tanken i de kommende udbudsvilkår at fastsætte, at der ikke alene er tale om en ret til at udnytte den til rådighed værende DAB-kapacitet, men også en pligt for de pågældende radioforetagender.
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser ( § 34, stk. 2, 3 og 4) , og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsen er ny. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1 , at programvirksomhed ved hjælp af satellit, ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder ikke kræver tilladelse fra Radio- og tv-nævnet i henhold til § 45, men alene, at programforetagenderne lader sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Programvirksomheden skal udøves i overensstemmelse med loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven. Såfremt et foretagende undlader at registrere sig eller tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. forslagets § 50, stk. 2, kan der idømmes bøder i henhold til straffebestemmelserne i forslagets § 93, stk. 1, nr. 6 .
Den nye ordning betyder i praksis, at det er programvirksomhed på den fjerde FM-radiokanal, den femte FM-radiokanal, den sjette FM-radiokanal samt programvirksomhed ved hjælp af mellembølge-radiosendemulighederne (bortset fra DR’s programvirksomhed), som kræver tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering. Det er tanken bl.a. at stille krav om, at registreringen skal indeholde oplysninger om foretagendets navn og adresse, kontaktperson, programvirksomhedens karakter (satellitradio, satellit-tv, kabelradio o.s.v.), dækningsområde samt krav om kopi af foretagendets registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse ( § 37, stk. 1) , og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser ( § 37, stk. 2 og 4) , og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 39), idet det som noget nyt dog er præciseret, at inddragelsen af en tilladelse kan være midlertidig eller endelig. Herved opnås parallelitet mellem bestemmelsen og den tilsvarende bestemmelse i forslagets § 66 om inddragelse af tilladelser til programvirksomhed på lokalradio- og tv-området.
Bestemmelsens stk. 2 er ny og har til formål at fastsætte regler om Radio- og tv-nævnets kompetence til at kræve programvirksomheden indstillet med hensyn til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder samt programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder, jf. forslagets § 47 . Forslaget er parallelt til forslagets stk. 1 om inddragelse af tilladelse til øvrig programvirksomhed meddelt efter forslagets kapitel 8, idet der dog ikke for den registreringspligtige virksomhed kan blive tale om, at tilsidesættelse af vilkår for programvirksomheden kan udløse en afgørelse om indstilling af programvirksomheden. Nævnet vil således kunne træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at registreringsindehaveren 1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 2) tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse. Såfremt et foretagende tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter forslagets stk. 2, kan foretagendet idømmes bøde i henhold til straffebestemmelsen i forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Der er tale om en ny bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse er enslydende med den tilsvarende bestemmelse for så vidt angår lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 66, stk. 1.
Efter den hidtidige retstilstand gjaldt, at en tilladelse automatisk bortfaldt, hvis den ikke blev udnyttet i ét år, dog således at Radio- og tv-nævnet kunne dispensere fra fristen, såfremt særlige forhold gjorde sig gældende.
Der henvises til bemærkningerne til den forslåede bestemmelse i § 66, stk. 1.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 43 ), idet udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for et lokalt område dog ikke længere kræver tilladelse fra det lokale radio- og fjernsynsnævn.
I henhold til bestemmelsens stk. 2 , som er ny, skal foretagender, som udøver sådan programvirksomhed, i stedet for at indhente en tilladelse lade sig registrere hos nævnet. Om baggrunden for forslaget henvises til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger. Såfremt foretagendet undlader at registrere sig eller tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. forslagets § 66, stk. 4, og § 43, nr. 1, litra c , kan der idømmes bøder i henhold til straffebestemmelserne i forslagets § 93, nr. 6 og 7 .
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 , at kulturministeren fastsætter nærmere regler om registrering i henhold til bestemmelsens stk. 2. Det er tanken bl.a. at stille krav om, at registreringen skal indeholde oplysninger om foretagendets navn og adresse, kontaktperson, programvirksomhedens karakter (kabel-radio eller kabel-tv), dækningsområde samt krav om kopi af foretagendets eventuelle registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 1, nr. 2) , idet det dog ikke længere er et krav, at foretagender m.v., som har tilladelse til lokal programvirksomhed, skal have lokal radio- eller tv-virksomhed som eneste formål. Tilsvarende gælder foretagender, som skal registreres i henhold til § 52, stk. 2 . Fremover er det alene et krav, at lokal programvirksomhed er foretagendets hovedformål. Ved hovedformål forstås, at formålet udgør en dominerende del af foretagendets aktiviteter. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger foreslås de hidtidige geografiske og organisatoriske krav i den gældende lovs § 44, stk. 1, nr. 1 og 3, samt stk. 2 og 3 ikke videreført.
Med forslaget om deregulering af disse organisatoriske og geografiske krav på lokal radio- og tv-området vil det fremover ikke være et krav, at programvirksomheden organisatorisk har tilknytning til det lokale område. Herved vil der blive åbnet op for muligheden for, at lokale radio- eller tv-tilladelseshavere lovligt kan indgå i programmæssige samarbejdsforhold med andre tilladelseshavere eller f.eks. produktionsselskaber. Det vil imidlertid fortsat fremover være et krav i lovgivningen, at de lokale radio- og fjernsynsnævn i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om programtilladelse skal søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 59, stk. 1.
Bestemmelsens stk. 1 og 2 sammenfatter de gældende bestemmelser (§ 44, stk. 4, og § 50 a, stk. 1, nr. 1-3 ) om tilladelse til networking på lokal-tv-området og de betingelser, som tv-stationer skal opfylde for at få en networking-tilladelse, idet der dog alene er tale om en delvis videreførelse af disse gældende bestemmelser. Således er kravet i lovens § 44, stk. 4 , om, at selskabet, foreningen eller lign. skal repræsentere alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, ikke videreført.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1 , er en delvis videreførelse af gældende bestemmelser ( §44, stk. 1, nr. 2, og stk. 4 ), idet det gældende krav om, at tv-stationen skal have lokal radio- eller tv-virksomhed som eneste formål, er ændret til et krav om, at stationen skal have lokal programvirksomhed som hovedformål. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 53.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, er ny i forhold til den gældende regel i § 50 a, stk. 1, nr. 1 , idet det gældende krav om, at tv-stationen daglig skal sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet, nu er nedsat til ½ time . Herudover foreslås det nu, at programstof fra andre stationer, der deltager i et fast samarbejdsforhold med stationen om programvirksomheden i samme amtskommune eller i naboamtskommuner, kan indgå i tidsopgørelsen. Ved lokalsamfundet forstås det område, som programtilladelsen omfatter.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3 og 4 , er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 50 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Det bemærkes, at de gældende bestemmelser i lovens § 50, stk. 1-5, der omhandler kravet om selvstændig udøvelse af programvirksomheden og forbuddet mod at programvirksomheden indebærer networking, foreslås ophævet som led i ophævelsen af de eksisterende begrænsninger vedrørende networking.
Bestemmelsens stk. 2 er i justeret form en videreførelse af en gældende bestemmelse ( § 44, stk. 4, 2. pkt.).
Bestemmelsens stk. 3 er i justeret form en videreførelse af en gældende bestemmelse ( § 44, stk. 6). Det bemærkes, at det i forslaget til stk. 3 er præciseret, at der i tilfælde af udstedelse af en networking-tilladelse efter forslagets stk. 1, til andre tv-stationer alene kan udstedes tilladelser, der er begrænset til den sendetid, som networking-stationerne skal stille til rådighed i henhold til forslagets stk. 1, nr. 4 . Som hidtil vil sådanne tilladelser til udsendelse af programvirksomhed i »vinduer« således alene kunne gives til ikke-kommercielle tv-stationer. Ved ikke-kommercielle stationer forstås i denne forbindelse stationer, der ikke finansierer programvirksomheden helt eller delvist ved hjælp af reklameindtægter.
Bestemmelsens stk. 4 erstatter en gældende bemyndigelse (§ 50, stk. 6 ). Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 50, stk. 6 , er der i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed fastsat regler om placeringen og omfanget af den sendetid, der på frekvensen skal afsættes til ikke-kommercielle tilladelseshavere og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter den gældende lovs § 44, stk. 6. Placeringen af »vinduerne« er som nævnt i de almindelige bemærkninger i bekendtgørelsen fastsat til dagligt i tidsrummene fra kl. 9.00-10.00, 17.00-18.00 og 23.00-24.00. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om placeringen og omfanget af sendetiden vil imidlertid blive udnyttet anderledes end den nugældende, idet det som nævnt i de almindelige bemærkninger er hensigten at flytte »vinduerne« til de ikke-kommercielle lokale stationer (og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter forslagets § 56 ) fra de nuværende placeringer til dagtimerne før kl. 15.00, dvs. svarende til placeringen på de lokal-tv-sendemuligheder, der midlertidigt er stillet til rådighed for DR med henblik på udsendelse af DR 2. Endvidere er bemyndigelsen blevet udnyttet til i bekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om, hvorledes nyheds- og aktualitetsprogrammer samt lokalt producerede programmer skal defineres. Der påtænkes ikke ændringer heri.
Stk. 5 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 5 ), og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer heri.
Bestemmelsens stk. 6 er ny og bestemmer, at indehavere af programtilladelser til lokal-tv i henhold til forslagets § 52, stk. 1 , med godkendelse af det lokale nævn kan overgå til de vilkår, der gælder for tv-stationer, der har fået tilladelse til networking efter forslagets § 54, stk. 1 , for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod. De lokale nævn skal således som altovervejende hovedregel imødekomme sådanne ansøgninger om overgang til deltagelse i networking-samarbejde på de nye vilkår. Kun i tilfælde af afgørende lokale hensyn kan de lokale nævn afvise en lokal-tv-stations anmodning om at overgå til at deltage i et networking-samarbejde. Sådanne hensyn kan være begrundet i de lokale nævns forpligtelse til at søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter, idet de lokale nævn ved behandlingen af ansøgninger som hidtil har mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 59 .
Det bemærkes, at den tidligere bestemmelse i § 44, stk. 7, ikke foreslås videreført, da bestemmelsen ikke længere er relevant som følge af, at alle tilladelser til fjernsynsvirksomhed udstedt før indførelsen af nyordningen på lokalradio- og tv-området ved lov nr. 1208 af 27. december 1996 om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven, nu er udløbet.
Bestemmelsen er ny og har til formål at præcisere, at de lokale radio- og fjernsynsnævn ikke kan nægte en lokal radio-station adgang til at deltage i networking-samarbejde, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod. Bestemmelsen er parallel til bestemmelsen i forslagets § 54, stk. 6 , hvorefter indehavere af programtilladelser til lokal-tv efter forslagets § 52, stk. 1 , med godkendelse af det lokale nævn kan overgå til de vilkår, der gælder for tv-stationer, der har fået tilladelse til networking efter forslagets § 54, stk. 1 , for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 54, stk. 6 .
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 45) , og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 46 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri, bortset fra, at bestemmelsens stk. 2, ikke som i den gældende bestemmelses stk. 2 henviser til de gældende regler i §§ 50, stk. 1-3, og 52 , da disse bestemmelser ikke foreslås videreført.
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 47 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri, bortset fra, at den i den gældende bestemmelse omtalte tilladelse fremover foreslås erstattet af en registrering, jf. forslagets § 52, stk. 2 .
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende regel (§ 48, stk. 1, 2. pkt. ), og der er ikke tilsigtet nogen ændring heri. De lokale nævn vil herefter fortsat ved behandlingen af ansøgninger være forpligtet til at søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter blandt ansøgerne. Ved behandlingen af ansøgninger er det afgørende ikke ejerforholdene til de foretagender, der ansøger om tilladelse til programvirksomhed, men derimod indholdet af programvirksomheden. Det vil være op til de lokale nævn ved behandlingen af ansøgninger at tage stilling til, om radio- eller tv-virksomheden skal have et lokalt islæt, f.eks. ved således som enkelte nævn allerede gør at fastsætte en vis andel lokal produktion som vilkår for programtilladelsen, og de lokale nævn vil således fortsat have mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling.
Som en naturlig konsekvens af ophævelsen af de eksisterende begrænsninger vedrørende networking foreslås det hidtidige krav i lovens § 48, stk. 1, 1. pkt ., om at der i ansøgninger om tilladelse skal gives en beskrivelse af programvirksomheden, således at det lokale nævn kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område, ikke videreført.
Stk. 2 bestemmer, at kulturministeren kan fastsætte regler om indsendelse og indhold af ansøgninger. Der er i alt væsentligt tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse i lovens § 48, stk. 2 , idet bemyndigelsen imidlertid nu i forhold til den gældende bestemmelse er præciseret til også at omfatte fastsættelse af regler om indsendelse af ansøgninger.
Bestemmelsen er i alt væsentligt en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 49 ).
Stk. 1 og 3 er en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 49, stk. 1og 3 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Med hensyn til varigheden af tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 9 henvises til den foreslåede bestemmelse i § 98, hvorefter programtilladelser udstedt efter 1. januar 2003 ikke kan række ud over den 2. marts 2004. Der henvises herom til de enkelte bemærkninger til § 98.
I s tk. 2 foretages en sproglig tilretning af bestemmelsen, således at denne i lighed med forslagets § 45, stk. 2 , om fastsættelse af vilkår i forbindelse med Radio- og tv-nævnets udstedelse af tilladelser til programvirksomhed, fastsætter, at det lokale nævn i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse kan stille vilkår for programvirksomheden m.v. Denne sproglige tilretning medfører ikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.
Forslaget til stk. 4 bestemmer, at kulturministeren kan fastsætte regler om udstedelse og indhold af tilladelser. Der er i alt væsentligt tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 49, stk. 5 ), idet det i bemyndigelsen imidlertid nu i forhold til bemyndigelsen i den gældende bestemmelse præciseres, at ministeren også kan fastsætte regler om indhold af tilladelser.
Det bemærkes, at den gældende lovs § 49, stk. 4 om at tilladelse til spredning af programmer er betinget af, at der opnås en frekvenstilladelse i henhold til lov om radiofrekvenser foreslås videreført som § 92 . Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 51 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 53 og § 50 a, stk. 4 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 50 a, stk. 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 56 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse om nævnets tilsynsvirksomhed (§ 57 ).
Forslaget til stk. 1 udbygger bestemmelsen i den gældende § 58, stk. 1 , således at der opnås parallelitet til forslagets § 39, stk. 4 og 5 , om Radio- og tv-nævnets indhentning af oplysninger, herunder udlevering af dokumenter, samt afkrævning af skriftlige udtalelser fra de lokale nævn og radio- og tv-foretagender m.v., der er omfattet af nævnets virke. Det lokale nævn vil i lighed med den gældende § 58, stk. 1 , også fremover alene kunne indhente de omtalte oplysninger og dokumenter, såfremt disse må antages at have betydning for nævnets undersøgelse af en sag. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 39, stk. 4 og 5.
Stk. 2 og 3 er en delvis videreførelse af den gældende § 57, stk. 2. For så vidt angår nævnets udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og den hermed forbundne tilsynsvirksomhed, viderefører stk. 2 således den gældende § 57, stk. 2, idet det dog i modsætning til nu fastsættes, at det lokale nævn fremover ikke skal have nogen tilsynskompetence med hensyn til programvirksomhed, der udsendes af lokalradio- og tv-stationer, der indgår i et networking-samarbejde. Der henvises til bemærkningerne til § 43, nr. 2 .
Det foreslåede stk. 3 er nyt og er en tilpasning af den gældende bestemmelse i § 57, stk. 2 , idet stk. 3 har til formål at fastlægge tilsynskompetencen i forbindelse med indførelsen af den i forslagets § 52, stk. 2 , omtalte registreringsordning for så vidt angår programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for ét lokalt område. Som led i, at den gældende tilladelsesordning for sådan programvirksomhed foreslås erstattet med denne registreringsordning, foreslås det, at nævnet som hidtil fører tilsyn med sådan programvirksomhed. Endvidere foreslås det, at nævnet som led i tilsynet i stedet for som nu efter de gældende regler at kunne træffe afgørelse om inddragelse af programtilladelsen skal kunne træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. forslagets § 66, stk. 4.
Bestemmelsens stk. 4 svarer til den gældende bestemmelse i § 57, stk. 3 , og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring heri.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 55 ) om inddragelse af tilladelse til programvirksomhed.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 55, stk. 1 , og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 55, stk. 2 , om betingelserne for, hvornår en tilladelse til programvirksomhed kan inddrages midlertidigt eller endeligt, idet der dog er foretaget konsekvensrettelser som følge af forslagene til ændringer i de gældende §§ 44, 50, 50 a og 52 .
I stk. 3 reguleres det, i hvilke situationer en tilladelse kan inddrages endeligt eller midlertidigt. Der er i princippet tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 3 . Det bemærkes dog, at bestemmelsen indholdsmæssigt er affattet svarende til de tilsvarende bestemmelser vedrørende tilladelser til distribution i henhold til kapitel 2, og tilladelser meddelt på særligt grundlag i henhold til kapitel 8, og at dette medfører en mindre skærpelse af sanktionsmulighederne for så vidt angår tilsidesættelse af vilkår for tilladelsen.
Forslagets stk. 4 er nyt og har til formål at fastsætte regler om i hvilke tilfælde programvirksomheden kan kræves indstillet med hensyn til programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. forslagets § 52, stk. 2. Forslaget er med få undtagelser parallelt til de gældende bestemmelser om inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed i den gældende lovs § 55. Der vil således kunne træffes afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at det registrerede foretagende 1) ikke længere opfylder betingelsen i forslagets § 53 om at have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som hovedformål, 2) tilsidesætter pålæg meddelt efter forslagets § 88, 3) overtræder reglerne om reklamer, sponsorede programmer og salg af sendetid efter lovens kapitel 11, 4) overtræder forslagets § 62 , 5) tilsidesætter forslagets § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse eller 6) hvis en overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat efter loven er grov eller overtrædelser er ofte gentagne. Såfremt et foretagende overtræder en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter forslagets stk. 4 , kan foretagendet idømmes bøder i henhold til straffebestemmelsen i forslagets § 93, stk. 1, nr. 7 .
Stk. 5 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 55, stk. 4, idet bestemmelsen dog som følge af forslaget om indførelsen af den i bemærkningerne til forslagets stk. 4 omtalte registreringsordning for programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, er udvidet til også at omfatte det lokale nævns afgørelse om indstilling af programvirksomheden i henhold til stk. 4.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bemyndigelse (§ 60), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en gældende regel (§ 60 b ), idet tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv fremover foreslås udvidet til også at omfatte tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Bestemmelsens stk. 1 og 2 er således en videreførelse af den gældende § 60 b , stk. 1 og 2 , idet Radio- og tv-nævnet dog nu i modsætning til tidligere får mulighed for under tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv at yde tilskud til medieskoletjenestevirksomhed. Det bemærkes, at den tidligere ordning med tilskud til forsøg med medieskoler blev nedlagt i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2002, og på denne baggrund foreslås det, at den gældende lovs § 60 c om denne tilskudsordning ikke videreføres.
Bestemmelsens stk. 3-6 er en videreførelse af de gældende regler i lovens § 60 b, stk. 3-6, og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Bestemmelsens stk. 7 er ny og giver kulturministeren adgang til at fastsætte regler om indførelse af en forsøgsordning med decentralisering af forvaltningen af tilskudsordningen til enkelte lokale radio- og fjernsynsnævn. Forslaget skal ses på baggrund af overvejelserne i rapporten »Lokal radio og tv-ordningen« fra april 2001, der er udarbejdet af den arbejdsgruppe vedrørende lokal radio og tv, som blev nedsat i henhold til medieaftalen af 28. marts 2000. Arbejdsgruppen anbefaler i rapporten, at der skal igangsættes en forsøgsordning med henblik på at give de lokale nævn større råderum ved tildelingen af programtilskud og herved få erfaringer, der muligvis kan bane vej for en yderligere decentralisering af tilskudsordningen.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende regel ( § 61, stk. 1) , idet der dog er taget højde for adskillelsen af TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder.
Det foreslåede stk. 2 er nyt. Det foreslås i bestemmelsen, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgiften for juridiske personer. Hensigten med bestemmelsen er at tilvejebringe et sikkert retsgrundlag for den praksis, som gennem en længere årrække har været benyttet i forbindelse med opkrævning af licens hos erhvervsdrivende og institutioner. Efter regler fastsat i licensbekendtgørelsen er der således etableret forskellige rabatordninger på området. Som eksempel på en rabatordning kan peges på regler om, hvor mange apparater en licens omfatter.
Det foreslåede stk. 3 er i en redaktionelt bearbejdet form en videreførelse af de gældende regler i § 61, stk. 2, 6. og 7. pkt. I henhold til bestemmelsen kan kulturministeren efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne for grupper af personer. Formålet med bestemmelsen er først og fremmest at give mulighed for, at der for f.eks. økonomisk svagtstillede pensionister, blinde, svagtseende og lign. kan fastsættes særlige licenslempelser.
Kulturministerens forpligtelse til i disse sager tillige at forhandle med bestyrelserne for DR og TV 2 foreslås ikke videreført. Baggrunden herfor er, at socialministeren besidder den faglige kompetente viden om hvilke forhold, der gør sig gældende for de persongrupper, som bestemmelsen tager sigte på.
Stk. 4, 5 og 6 er en videreførelse af de øvrige dele af den gældende § 61.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler ( §§ 62 og 63), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 64 ) og der er ikke tilsigtet nogen ændring heri.
Bestemmelsen regulerer hvordan reklamer skal placeres i fjernsynet. Hovedreglen findes i stk. 1 , hvoraf det fremgår, at reklamer i fjernsyn kun må sendes i blokke, og at disse skal placeres mellem programmerne.
I henhold til stk. 2 kan der udsendes reklameblokke i forbindelse med pauser i sportsprogrammer samt programmer, som er transmission af forestillinger eller lign. med pauser for et levende publikum. Eventuelle reklameblokke skal således placeres i disse naturlige pauser og må i givet fald placeres, så seeren ikke risikerer at miste noget væsentligt. For så vidt angår sportsprogrammer, har bestemmelsen sit umiddelbare anvendelsesområde ved sportsbegivenheder, som afvikles i flere halvlege og vil betyde, at reklameblokke skal placeres i disses indbyggede pauser i f.eks. fodboldkampe, håndboldkampe, basketball og lign.
Andet led af bestemmelsen har sit primære anvendelsesområde ved transmission af teaterforestillinger og koncerter for et levende publikum. Det er imidlertid ingen betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om direkte transmission af begivenheden, men det er en betingelse, at begivenheden, da den oprindelig foregik, havde indlagte pauser. Det er endvidere en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om forestillinger m.v., som ikke er produceret alene med henblik på udsendelse i fjernsyn.
Tredje led af bestemmelsen indeholder en generel betingelse om, at afbrydelse af programmer med reklameblokke skal ske på en sådan måde, at hverken programmets integritet og værdi eller indehaverens rettigheder krænkes, og at der skal tages hensyn til programmets naturlige pauser, varighed og karakter. Med indehavere menes dels ophavsmanden, dels indehavere af i sammenhængen relevante nærtstående rettigheder. Også de, til hvem indehaverens rettigheder måtte være overgået, kan anses som indehavere.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 69, nr. 1 ), og der er ikke tilsigtet nogen ændring heri.
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 65, stk. 1, nr. 3 og § 69, nr. 3 ), og der er ikke tilsigtet nogen ændringer heri.
Som supplement til den gældende bestemmelse er det endvidere fundet rigtigst at indsætte den allerede gældende bestemmelse om, at reklamer højst må udgøre 12 minutter pr. time. Bestemmelsen findes nu i bekendtgørelse nr. 1348 om reklame og sponsorering af programmer.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af gældende bestemmelser (§§ 65 og 69) om, hvilke produkter der kan reklameres for i radio og fjernsyn.
Som noget nyt foreslås det, at det også i fjernsyn bliver tilladt at udsende reklamer for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler samt efter lov om reklamering for sundhedsydelser. Dette betyder i praksis, at det bliver tilladt at udsende reklamer for håndkøbsmedicin.
Det gældende forbud mod at udsende reklamer for arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger samt religiøse bevægelser eller politiske partier i fjernsyn videreføres.
Det bemærkes, at det efter den foreslåede bestemmelse, i modsætning til den nuværende retstilstand, vil være tilladt at udsende reklamer for alkoholholdige drikkevarer. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.1.3.
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 70, 1. pkt .). Udnyttelsen af bemyndigelsen vil imidlertid blive udnyttet noget forskelligt fra den nugældende, idet der som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.1.3 vil blive foretaget ændringer i reglerne om, hvilke produkter der kan reklameres for.
Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende hjemmel i § 70, 2 pkt ., hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter for børn, ikke foreslås videreført. Baggrunden herfor er, at denne mulighed efter Kulturministeriet opfattelse er omfattet af anvendelsesområdet for bestemmelsens 1. pkt. Der foretages således ikke på dette punkt nogen ændring af retstilstanden.
Det vil endvidere blive overvejet at foretage visse justeringer i reglerne vedrørende beskyttelse af børn og unge, ligesom der, som omtalt foran under afsnit 2.4.2, vil ske justeringer vedrørende Radio- og tv-nævnets kompetence på tilsynsområdet.
Bestemmelsens stk. 1 er i alt væsentligt en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 70 a ). Det bemærkes dog, at Radio- og tv-nævnets kompetence nu er udvidet, jf. indholdet af det foreslåede § 44 , og at bestemmelsen derfor er justeret indholdsmæssigt i overensstemmelse hermed.
Det foreslåede stk. 2 er nyt i loven, men er hidtil fremgået af forretningsordenen for Radio- og tv-nævnet. Kulturministeriet finder imidlertid, at det er rigtigst, at denne mulighed for at nævnet kan tage sager op af egen drift, fremgår direkte af loven. Det bemærkes i tilknytning hertil, at det alene er tanken, at nævnet skal tage en sag op af egen drift, hvis nævnet har en klar formodning om, at der foreligger et retsstridigt forhold.
Bestemmelsens stk. 3 er en videreførelse af en gældende regel (§ 70 a, stk. 2 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 73, stk. 1 ), og der er ikke tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 73, stk. 2) , og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Det foreslåede stk. 2 er nyt i loven og er en direkte følge af forslaget om, at også virksomheder, hvis produktion omfatter fremstilling eller salg af lægemidler nu også kan sponsorere programmer. For disse virksomheders vedkommende følger det af EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«, at der ikke ved sponsorkreditering må angives præparater, som er receptpligtige efter lov om lægemidler.
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 73, stk. 3) , og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om en ny bestemmelse i loven. Bestemmelsen fremgår af EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«, og har hidtil alene været anført i bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn. Idet lovforslaget i alt væsentligt lægger sig op ad EF-direktivet på reklame og sponsorområdet, er det fundet rigtigst at have denne bestemmelse direkte i loven.
Bestemmelsen regulerer hvilke begrænsninger, der gælder i adgangen til at sponsorere programmer i radio og fjernsyn.
Stk. 1 er en videreførelse af de gældende reglers forbud mod at tobaksvirksomheder m.v. sponsorerer programmer.
Stk. 2 bestemmer, at der ikke må udsendes programmer, som er sponsoreret af arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser og politiske partier i fjernsyn og i radiovirksomhed, som indgår i den samlede public service-virksomhed. Om baggrunden for bestemmelsen henvises til indholdet af afsnit 2.7.2.3 i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår fjernsynsprogrammer er der tale om en videreførelse af en gældende regel ( § 73, stk. 6) , og der er ikke tilsigtet ændringer heri.
Med hensyn til radioudsendelser er der i realiteten i det foreslåede stk. 2 tale om en liberalisering af den hidtil gældende retstilstand, idet det nu tillades, at nyheds- og aktualitetsprogrammer kan sponsoreres, hvis radio-programmet ikke indgår i den samlede public service-virksomhed.
Der er i alt væsentligt tale om en videreførelse af en gældende regel (§ 73, stk. 8), og der er ikke tilsigtet ændringer heri.
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 73 a ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om videreførelse af gældende regler (§ 73 d ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 73 e ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 74 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om videreførelse af gældende regler (§ 75 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 75 a ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Forslaget til § 92 er delvis nyt.
Anvendelse af radiofrekvenser med henblik på udøvelse af programvirksomhed forudsætter tilladelse udstedt af IT- og Telestyrelsen i henhold til lov om radiofrekvenser. I henhold til radiofrekvensloven forudsætter udstedelse af en frekvenstilladelse til radio- og tv-formål, at ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed efter radio- og fjernsynsloven. Frekvenstilladelsen bortfalder, såfremt denne adgang bortfalder eller inddrages tidsubegrænset.
IT- og Telestyrelsen kan i henhold til radiofrekvensloven for tilladelser til radio- og tv-formål efter forhandling med kulturministeren anvende de såkaldte frekvensadministrative metoder, jf. frekvenslovens §§ 21-25 , hvilket blandt andet kan indebære inddragelse af allerede udstedte frekvenstilladelser. Som hovedregel er tilladelsesindehaverne i givet fald sikret 1 års varsel.
En frekvenstilladelse i henhold til radiofrekvensloven bortfalder, hvis tilladelsesindehaveren træder i likvidation eller kommer under konkurs. Endvidere kan IT- og Telestyrelsen tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren groft og gentagne gange overtræder frekvensloven eller de i medfør heraf fastsatte regler og vilkår for tilladelsen, herunder ikke betaler forfaldne frekvensafgifter, jf. frekvenslovens § 48.
Medens en tilladelsesindehaver i henhold til radio- og fjernsynsloven således ikke kan være i besiddelse af en frekvenstilladelse til radio- og tv-formål i henhold til radiofrekvensloven, kan den modsatte situation i princippet være til stede, eksempelvis såfremt IT- og Telestyrelsen har gennemført en omlægning af frekvensanvendelsen, og det ikke har været muligt at tilvejebringe erstatningsfrekvenser til alle eksisterende radio- og tv-stationer omfattet af omlægningen. I sådanne tilfælde vil radio- og tv-stationer, hvis frekvenstilladelse er inddraget, således være indehaver af en programtilladelse i henhold til radio- og fjernsynsloven, som i praksis ikke kan udnyttes. Med henblik på at undgå sådanne situationer foreslås det, at kulturministeren kan beslutte, at sådanne programtilladelser bortfalder på det tidspunkt, hvor frekvenstilladelsen henholdsvis inddrages, bortfalder eller tilbagekaldes.
Stk. 2 er en videreførelse og udbygning af § 49, stk. 1 , i den gældende lov. Efter bestemmelsen kunne de lokale nævn ved udstedelse af programtilladelse fastsætte en frist, inden for hvilken tilladelsesindehaveren skal have opnået tilladelse til radiospredning efter radiokommunikationsloven (nu lov om radiofrekvenser). Den gældende bestemmelse vedrører imidlertid alene lokal programvirksomhed. I forbindelse med nyredigeringen af loven har ministeriet fundet det rigtigst dels at flytte bestemmelsen til den nye § 92, dels at give Radio- og tv-nævnet tilsvarende kompetence i forbindelse med udstedelse af programtilladelse efter lovforslagets kapitel 8.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, hvornår der kan fastsættes straf i form af bøde. Med hensyn til hvilket gerningsindhold der skal være opfyldt, henvises til bemærkningerne til den enkelte bestemmelser.
Den foreslåede stk. 2 indeholder hjemmelen for i hvilke forskrifter, der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 76 a ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2003, og i stk. 2 , at hovedloven om radio- og fjernsynsvirksomhed fra 1992 med senere ændringer ophæves.
Sager om ansøgninger om tilladelser til programvirksomhed, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles efter reglerne i denne lov eller bestemmelser fastsat efter loven. Tilsvarende skal klagesager om afgørelser om afslag på ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed, der er truffet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne i denne lov eller bestemmelser fastsat efter loven.
Andre verserende sager for de lokale nævn eller for Radio- og tv-nævnet eksempelvis reklame- og sponsorsager samt klagesager på lokalradio- og tv-området om afgørelser om inddragelse af programvirksomhed, der er truffet af lokale nævn før lovens ikrafttræden færdigbehandles efter reglerne i den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller bestemmelser fastsat efter denne lov.
Det foreslås i stk. 3 , at de regler om placering og omfang af den i lovens § 54, stk. 1, nr. 4 , nævnte sendetid, som kulturministeren fastsætter i medfør af lovens § 54, stk. 4, finder anvendelse på tilladelser, der er udstedt med virkning fra den 1. januar 2003 og senere.
Bestemmelsen tager sigte på tilladelser til ikke-kommercielle stationer (og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter forslagets § 56), som udløber pr. 31. december 2002, og som i perioden frem til lovens ikrafttræden måtte blive fornyet af de lokale nævn med virkning fra den 1. januar 2003 og senere, jf. § 49, stk. 1, i den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Formålet med bestemmelsen er at præcisere, at vilkår om placering og omfang af sendetid i disse fornyede tilladelser fastsættes i overensstemmelse med de af kulturministeren fastsatte regler herom. For så vidt angår indholdet af disse regler henvises til bemærkningerne til forslagets § 54 . Det er hensigten, at disse regler i lighed med loven skal træde i kraft den 1. januar 2003.
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 78 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Der er knyttet et større antal bekendtgørelser til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og det foreslås, at disse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne nye lov.
Efter de gældende regler udstedes en tilladelse til lokal radio- og tv-programvirksomhed af de lokale radio- og fjernsynsnævn for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser til lokal-tv-stationer, som deltager i networking-samarbejde, udstedes dog for en periode af 7 år. Fornyelse af tilladelserne kan ske ved periodens udløb.
De gældende regler om tilladelsesperiodernes længde på lokal radio- og tv-området foreslås videreført i lovforslagets § 60.
Det foreslås imidlertid, at det i overgangsbestemmelserne fastsættes, at programtilladelser i henhold til lovens kapitel 9, som er udstedt efter 1. januar 2003, uanset bestemmelsen i § 60 , ikke kan række ud over den 2. marts 2004, samt at kulturministeren kan fastsætte regler om fravigelse heraf.
Baggrunden for den foreslåede ordning er det forhold, at det i medieaftalen er besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning. Som omtalt i de almindelige bemærkninger skal arbejdsgruppen i den forbindelse blandt andet se på behovet for justeringer af nævnsstrukturen, mulighederne for etablering af en to-lags-struktur på radioområdet samt de ikke-kommercielle stationers forhold herunder alternative distributionsformer. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med overvejelserne om nævnsstrukturen bl.a. vurdere fordele og ulemper ved centraliseret tildeling af tilladelser til lokal-tv. Det er hensigten, at partierne bag medieaftalen på grundlag af arbejdsgruppens rapport tager stilling til udformningen af en fremtidig lokalradio- og tv-ordning. Der sigtes mod, at en eventuel nyordning på lokal-tv-området kan træde i kraft den 3. marts 2004, dvs. når DR’s midlertidige rådighed over en række lokal-tv-frekvenser ophører. Indtil der på grundlag af arbejdsgruppens rapport er taget politisk stilling til en eventuel nyordning på lokal radio- og tv-området, kan der ifølge medieaftalen alene udstedes midlertidige programtilladelser.
Der kan på den baggrund blive tale om omfattende ændringer af rammerne for udøvelse af lokal radio- og tv-virksomhed, herunder af den administrative struktur. Med henblik på at sikre, at en evt. nyordning på området kan træde i kraft så hurtigt som muligt, er der behov for en bestemmelse, hvorefter der i perioden indtil der er taget politisk stilling til arbejdsgruppens rapport, alene udstedes tilladelser af kortere varighed end efter de almindelige regler. Tidspunktet for disse tilladelsers udløb kan mest hensigtsmæssigt fastsættes til den 2. marts 2004, jf. ovenfor.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at arbejdet med udarbejdelsen af forslag til nyordningen eller den politiske stillingtagen hertil kan blive forsinket. Det foreslås derfor, at kulturministeren får adgang til i givet fald at fastsætte regler om fravigelse af lovforslagets § 98, stk. 1 om at tilladelser, der udstedes efter lovens ikrafttræden, ikke kan række ud over den 2. marts 2004.
Kulturministeren kan i den forbindelse forlænge de tilladelser, der er udstedt i medfør af § 98, stk. 1 . Efter omstændighederne kan der blive tale om forlængelse af alle sådanne tilladelser eller særlige kategorier af tilladelser, eksempelvis såfremt det besluttes, at en nyordning på lokalradio-området skal træde i kraft på et andet tidspunkt end nyordningen på lokal-tv-området. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om varigheden af tilladelser, som udstedes efter den i stk. 1 nævnte frist, såfremt der ikke er gennemført en nyordning af lokal radio- og tv-området på dette tidspunkt eksempelvis ved at forlænge den i stk. 1 nævnte tidsfrist.
Bestemmelsens stk. 1 har til formål at fastslå, at de tilladelser til programvirksomhed, der er meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal forblive i kraft efter lovens ikrafttræden. Som følge af dereguleringen på en række områder er der dog behov for, at vilkår i sådanne tilladelser, der er mere restriktive end de nye regler tilsiger, kan lempes.
I bestemmelsens stk. 2 foreslås det derfor, at kulturministeren kan fastsætte regler om lempelse af vilkår i tilladelser, der er meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om lempelse af de vilkår i de på tidspunktet for lovens ikrafttræden meddelte tilladelser, der er mere restriktive end de nye regler tilsiger, således at disse vilkår kommer til at svare til de nye mere lempelige krav på området. Et af de områder, hvor der foreslås gennemført en deregulering, er lokal- radio og tv-området. For så vidt angår dette område, er de nye mere lempelige krav omtalt ovenfor under afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at der navnlig vil kunne blive tale om lempelse af vilkår om opfyldelse af de hidtidige geografiske og organisatoriske krav, der har haft til formål at sikre, at lokal programvirksomhed udøves af selvstændige, lokale selskaber, foreninger eller lign., samt vilkår, der særligt relaterer sig til det hidtidige forbud mod networking og de dermed forbundne hidtidige begrænsninger vedrørende sådant samarbejde.
Som en direkte følge af medieaftalens tekst om, at det skal være muligt at udsende reklamer for ikke-receptpligtig medicin i fjernsynet foreslås det, at det gældende forbud mod reklame for lægemidler i fjernsynet ophæves. Dette betyder, at der i fjernsyn kan udsendes reklamer efter de almindelige regler herom i lov om lægemidler, og at det således bliver muligt at udsende reklamer for ikke-receptpligtig medicin.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede bestemmelser om henholdsvis distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet og etablering af en registreringsordning vedrørende visse former for programvirksomhed. Bestemmelsen foreslås formuleret på en måde, så den dækker såvel digitale tv-sendenet som digitale radio-sendenet.
I forbindelse med udstedelse af tilladelser til jordbaserede digitale sendenet (radio såvel som tv) kan tilladelsen efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed udstedes til en distributør af programmerne (en multipleksoperatør) og således ikke til selve programudbyderen (radio- eller tv-stationen), sådan som det er tilfældet for de jordbaserede analoge sendenet. Det betyder, at det efter frekvensloven kan være distributøren af programmerne (multipleksoperatøren), der skal have udstedt den tilsvarende frekvenstilladelse.
Efter de foreslåede bestemmelser i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed kan man have opnået rettigheder på tre forskellige måder, der alle er ligestillede i forhold til frekvensloven. Rettigheden kan bero på en anmeldelser til Radio- og tv-nævnet, sådan som det er tilfældet med f.eks. satellit-tv. Endvidere kan rettigheden bero på en adgang givet direkte i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, sådan som det er tilfældet for DR og TV 2/DANMARK. Endelig kan rettigheden bero på udstedelse af en tilladelse i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, sådan som det er tilfældet med f.eks. lokal radio og tv.
Det er fortsat bestemmelsens formål at sikre, at det er en forudsætning for at IT- og Telestyrelsen kan udstede en tilladelse med henblik på et bestemt radio- eller tv-formål efter frekvensloven, at ansøgeren allerede har adgang, registreret adgang eller tilladelse efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed til det samme radio- og tv-formål.
Bilag 1
Bilag 1
3. juni 2002 Mediepolitisk aftale for 2002-2006 Der er enighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti om følgende: Indledning Målet med medieaftalen er at sikre danskerne konkurrencedygtige radio- og tv-stationer, som kan levere programmer og tjenester af høj kvalitet. Der er på den ene side et behov for at styrke public service og dermed dansk sprog og kultur og på den anden side et behov for at skabe de bedst mulige betingelser for en robust privat, kommerciel mediesektor. Udgangspunktet for mediepolitikken er informations- og ytringsfriheden, mediernes selvstændighed og uafhængighed samt mangfoldighed og alsidighed. De elektroniske medier er på linie med dagbladene en uundværlig del af den demokratiske debat. Public service-stationerne skal være pålidelige informationskilder med de krav, det stiller til journalistisk etik og objektivitet. Seere og lyttere skal have tillid til, at medierne gør sig den yderste anstrengelse for at bringe korrekte informationer og alsidige vurderinger. Den stigende globalisering af mediemarkedet og den teknologiske udvikling gør det tvingende nødvendigt, at de danske elektroniske medier får bedre konkurrencevilkår. Dette forudsætter, at Danmark ligesom andre lande skelner klart mellem public service og kommercielle medier og sikrer fair konkurrence mellem dem. Der tages nu de indledende skridt til en privatisering af TV 2, og reklamereglerne liberaliseres. Samtidig skal DR’s og TV 2’s public service-forpligtelser forenkles, men til gengæld gøres mere præcise, så seere og lyttere bedre kan se, hvad de kan forvente for licenspengene. Målet er, at public service-stationerne skal være de bedste inden for nyhedsdækning, oplysning, undervisning og dansk kunst og kultur, herunder skuespil og film. Særligt for DR gælder det, at programvirksomheden skal være præget af uddybende dækning af såvel dansk som udenlandsk nyhedsstof, af folkeoplysende programmer om samfundsvæsentlige emner, samt af egentlige undervisningsprogrammer, der kan tilbyde seerne og lytterne et supplement til de kundskaber, de har fået bl.a. i folkeskolen og gennem folkeoplysningen. Public service skal stå for kvalitet snarere end kvantitet, hvilket bl.a. indebærer, at jagten på lytter- og seertal aldrig må være det afgørende.
I det nye medielandskab vil der blive plads til flere kanaler, både radio og tv. Der skal på et kommercielt grundlag søges opbygget et digitalt sendernet, så alle danske husstande får adgang til digitalt tv og dermed til flere programmer og helt nye tjenester. Kun ved at udnytte de jordbaserede sendemuligheder kan vi sikre, at hele befolkningen kan blive en del af netværkssamfundet, og samtidig skaber vi en sund konkurrence mellem de forskellige tv-platforme til gavn for forbrugerne. Desuden vil det blive muligt at etablere flere helt eller delvis landsdækkende radiokanaler. Som et vigtigt led i regelforenklingen vil de lokale radio- og tv-stationer få langt friere forhold end i dag. De resterende forbud mod networking ophæves, og kravet om lokal tilknytning fjernes, så de kommercielle lokalstationer får bedre økonomiske muligheder for at betjene deres brugere. Samtidig opretholdes støtteordningen for de ikke-kommercielle stationer, så de fortsat kan bidrage til det kulturelle og politiske liv i lokalområderne. DR Reglerne for udpegning af DR’s bestyrelse ændres fra 1. januar 2003, således at 6 medlemmer udpeges af Folketinget, 3 medlemmer (herunder formanden) udpeges af ministeren og 1 medlem udpeges af de fastansatte medarbejdere i DR. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Det skal præciseres, at bestyrelsen har det overordnede programansvar, herunder ansvar for opfyldelsen af public service-kontrakten, jf. nedenfor, og efterlevelse af de krav, der heri generelt stilles til bl.a. saglighed, upartiskhed og objektivitet. Det er fortsat ikke tanken, at DR’s bestyrelse skal have kompetence i forbindelse med den daglige programvirksomhed eller mulighed for at blande sig i enkeltprogrammer.
Der indgås en »public service-kontrakt« mellem DR og regeringen for aftaleperioden om udfyldelsen af public service-forpligtelserne, som opretholdes på det hidtidige niveau. Public service-kontrakten vil eksempelvis indeholde bestemmelser om bidrag til dansk filmproduktion, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt novellefilm, samt om DR’s orkestre og kor. Det vil i kontrakten blive fastsat, at DR skal udlægge 21 pct. af produktionen til uafhængige producenter; denne andel skal opnås i løbet af aftaleperioden, men skal dog være mindst 15 % i år 2003. Beregningsgrundlaget er DR’s udgifter til tv-programformål (fratrukket nyheder og sport). Endvidere skal kontrakten fastsætte antallet af sendemuligheder, som DR råder over til public service-programvirksomhed. Forpligtelsen til at styrke handicappedes adgang til public service-tilbuddene ved at udnytte nye teknologier, herunder til tekstning eller lignende af dansk-sprogede programmer, vil blive videreført. Endelig er det tanken i kontrakten at fastsætte krav om dialog med befolkningen, herunder lytter- og seerorganisationerne, vedrørende opfyldelsen af public service-forpligtelserne. Den nærmere udformning af kontrakten drøftes med aftalepartierne. Kravene om udarbejdelse af public service-budget og aflæggelse af public service-regnskab ophæves, men erstattes af krav om, at DR årligt udarbejder en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten. TV 2 TV 2’s landsdækkende virksomhed TV 2/DANMARK skal omdannes til et statsligt aktieselskab med henblik på privatisering så hurtigt som muligt i aftaleperioden. TV 2’s regionale virksomheder bibeholder deres status som selvejende institutioner. Det lægges ved omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab til grund, at TV 2/DANMARK fortsat vil kunne gøre brug af de hidtil benyttede analoge UHF-sendemuligheder, og at de regionale TV 2-virksomheder fortsat skal sende regionale programmer i »vinduer« på TV 2’s sendeflade. Sendetiden og placeringen heraf vil blive fastsat i de kommende public service-kontrakter, jf. nedenfor. Der forventes ikke ændringer i forhold til den nuværende placering af den regionale sendetid. Det lægges endvidere til grund, at de regionale virksomheder fremover vil få direkte andel i licensprovenuet med henblik på udsendelse af regionale programmer. Hermed gøres de regionale TV 2-virksomheder økonomisk uafhængige af TV 2/DANMARK. De regionale TV 2-virksomheders stærke nyhedsdækning er en væsentlig del af public service-virksomheden. Der indgås kontrakt med hver enkelt regional virksomhed om virksomhedens public service-forpligtelse, som årligt følges op af en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten, jf. ovenfor om DR. De regionale virksomheder kan herudover på konkurrencemæssige vilkår udøve anden virksomhed, herunder levere programmer, indslag mv. til den landsdækkende virksomhed. De regionale TV 2-virksomheder har fortsat ikke adgang til at udøve anden programvirksomhed.
TV 2/DANMARK oppebærer samtlige reklameindtægter forbundet med udsendelsesvirksomheden herunder indtægter fra regionalt reklamesalg, der også fremover forudsættes varetaget af TV 2/DANMARK. Endelig lægges det til grund, at TV 2 fortsat skal have public service-forpligtelser svarende til de forpligtelser, der gælder i dag med undtagelse af on-line-virksomhed og programmer til snævre målgrupper. De generelle public service-forpligtelser for TV 2 A/S gælder nyheds- og aktualitetsområdet. Herudover skal der gælde specifikke forpligtelser i forhold til børneprogrammer, dansk sprog, dansk tv-drama og film mv. Det er fortsat tanken, at TV 2 i programudbuddet skal tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed samt at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. TV 2’s fremtidige public service-forpligtelser vil blive udformet på en sådan måde, at medlemskabet af EBU kan opretholdes. Der indgås kontrakt om udfyldelsen af public service-forpligtelserne, jf. ovenfor om DR. Krav om udarbejdelse af public service-budget og aflæggelse af public service-regnskab ophæves, jf. ovenfor om DR. De nærmere vilkår for omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab herunder public service-forpligtelserne vil blive fastsat efter drøftelse med aftalepartierne, når der er gennemført et udredningsarbejde med henblik på tilvejebringelse af bl.a. det økonomiske grundlag for en omdannelse. Det vil være en vigtig forudsætning for privatisering af TV 2/DANMARK, at det kan sandsynliggøres, at et privatiseret selskab vil være i stand til at leve op til public service-forpligtelserne. I vedtægterne for TV 2 A/S indsættes en »tilbagekøbsklausul«, der kan udnyttes, såfremt den kommende private ejer af TV 2 ønsker at videresælge selskabet. Aftalepartierne er enige om at opfordre de regionale TV 2-virksomheder til at undersøge mulighederne for at etablere en regionalt baseret tv-kanal i forbindelse med indførelsen af jordbaseret, digitalt tv i Danmark. Udbud af landsdækkende og regionale radiosendemuligheder Den femte FM-radiokanal 1) udbydes til et kommercielt radioforetagende. Der er knyttet DAB-kapacitet til kanalen. 2) Der vil blive stillet krav om nyhedsudsendelser, herunder at der sendes nyheder fra hele landet, samt at sendefladen ikke regionaliseres. Yderligere public service-krav kan fastsættes efter drøftelse med aftalepartierne. Den sjette FM-radiokanal 3) udbydes til et kommercielt radioforetagende. Der knyttes DAB-kapacitet til kanalen. 4) Der er ingen programmæssige forpligtelser knyttet til denne kanal. De eksisterende, ledige mellembølge-sendemuligheder udbydes samlet til et kommercielt radioforetagende. Der er ingen programmæssige forpligtelser knyttet til disse sendemuligheder. TV 2/DANMARK er ikke udelukket fra at byde på de nye radiosendemuligheder. Det forudsættes, at driften i givet fald sker på konkurrencemæssige vilkår.
Udbud tilrettelægges og gennemføres af Radio og tv-nævnet efter retningslinier fastsat af kulturministeren. Retningslinierne drøftes med aftalepartierne. Lokal radio- og tv De eksisterende begrænsninger vedrørende networking ophæves. De lokale nævn kan ikke med mindre afgørende lokale hensyn taler imod nægte en lokal radio- eller tv-station adgang til at deltage i netværkssamarbejde. De lokale nævn har fortsat mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling. Hvor det er muligt for enkelte, konkrete FM-radio- eller tv-sendemuligheders vedkommende umiddelbart at øge sendestyrken, skal der gives adgang hertil, men det er ikke muligt generelt at øge sendestyrken, så længe der pågår nabolandskoordinering af nye frekvensplaner. Det gældende forbud mod, at erhvervsvirksomheder kan have bestemmende indflydelse i selskaber, som har tilladelse til lokal programvirksomhed, ophæves. Det gældende forbud mod, at samme person kan indgå i ledelsen af mere end én lokal radio- og tv-station, ophæves. Kravet om, at et flertal af bestyrelsens medlemmer i selskaber mv., som har tilladelse til lokal programvirksomhed, skal have bopæl i det lokale område, ophæves. Tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv videreføres. Beløbsrammen fremgår af bilaget. Der gennemføres forsøg med decentralisering af forvaltningen af ordningen til enkelte lokale nævn. Tilskudsordningen til medieskoletjenestevirksomhed videreføres ikke som selvstændig ordning, men anvendelsesområdet for tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv udvides til også at omfatte dette formål. Der nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning. I den forbindelse skal blandt andet behovet for justeringer af nævnsstrukturen, mulighederne for etablering af en to-lags-struktur på radioområdet og græsrods-tv-stationernes forhold herunder alternative distributionsformer overvejes nærmere. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med overvejelserne om nævnsstrukturen bl.a. vurdere fordele og ulemper ved centraliseret tildeling af tilladelser til lokal-tv. På grundlag af arbejdsgruppens rapport tager aftalepartierne stilling til udformningen af en fremtidig lokalradio- og -tv-ordning. Der sigtes mod, at en evt. nyordning på lokal-tv-området kan træde i kraft den 3. marts 2004, dvs. når DR’s midlertidige rådighed over en række lokal-tv-frekvenser ophører. Indtil der på grundlag af arbejdsgruppens rapport er taget politisk stilling til en evt. nyordning på lokal radio- og tv-området, kan der alene udstedes midlertidige programtilladelser. Lokal tv Kravet om, at kommercielle lokal-tv-stationer (de tidligere networking-stationer) dagligt skal sende mindst 1 times lokale nyheds- eller aktualitetsudsendelser, nedsættes til ½ time. Programstof fra andre networking-stationer i samme amtskommune eller i nabo-amtskommuner kan indgå i opgørelsen af den nævnte halve time.
»Græsrods-vinduerne« flyttes fra de nuværende placeringer til dagtimerne før kl. 15, dvs. svarende til placeringen på de lokal-tv-sendemuligheder, der midlertidigt er stillet til rådighed for DR med henblik på udsendelse af DR 2. Hvor det er muligt, skal dette også gælde for allerede udstedte programtilladelser. Jordbaseret, digitalt tv Aftalepartierne finder det væsentligt, at der etableres en jordbaseret digital tv-platform med henblik på at skabe grundlaget for, at hele den danske befolkning kan få adgang til et øget tv-tilbud og nye digitale tv-tjenester at øge konkurrencen på markedet for distribution af tv mv. ved etablering af yderligere en digital tv-platform som supplement til de eksisterende digitale satellit- og kabel-tv-platforme at muliggøre et snarligt stop for analog udsendelse af tv og hermed frigøre værdifulde frekvensressourcer til tv-formål eller evt. andre formål. Der gennemføres et udbud af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder (»multipleks«) med henblik på, at der på grundlag af en auktion efterfølgende udstedes tilladelse til en »gatekeeper« (multipleksoperatør), som på forretningsmæssige vilkår skal drive en jordbaseret, digital tv-platform. Den nærmere tilrettelæggelse af udbuddet tager udgangspunkt i følgende overordnede sigtelinier: at hverken operatører af en anden digital tv-platform på det danske marked eller programforetagender med dominerende indflydelse på det danske marked for udbud af tv-programmer må have dominerende indflydelse i gatekeeper-funktionen, hvilket skyldes konkurrencehensyn at de danske public service tv-stationer DR og TV 2 skal sikres en passende plads på den jordbaserede, digitale tv-platform, herunder sikres mulighed for udsendelse af hver 2 digitale tv-kanaler at gatekeeperen under hensyntagen til den til rådighed værende kapacitet skal tilbyde alle broadcastere adgang til den jordbaserede, digitale tv-platform på fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår i overensstemmelse med EU’s regler herfor at gatekeeperen under hensyntagen til, at der er tale om sendemuligheder forbeholdt digitalt tv gives videst mulige rammer for selv at sammensætte og »pakke« udbuddet af programmer og nye digitale tjenester. De enkelte programleverandører til platformen udøver deres programvirksomhed på basis af tilladelse eller registrering (dansk eller anden EU-tilladelse) at udsendelse af de digitale programmer og tjenester kan ske krypteret. Det gælder også de programmer og tjenester, der er en del af DR’s og TV 2’s public service-virksomhed, idet seerne skal kunne modtage en »pakke« bestående af kun public service-programmerne uden nogen form for betaling af gebyr at der for at fremme et åbent og horisontalt marked for tv-tjenester og tv-modtageudstyr skal benyttes åbne standarder, vedtaget af et anerkendt standardiseringsinstitut.
Etableringen og driften af en jordbaseret, digital tv-platform, herunder opbygningen af et digitalt sendenet, forudsættes at ske på et fuldt forretningsmæssigt grundlag. Der vil således ikke blive anvendt offentlige midler til formålet ud over DR’s og TV 2’s betaling for distribution af deres public service-programmer og -tjenester. DR og TV 2 kan herudover på konkurrencemæssige vilkår indgå aftale med »gatekeeperen« om levering af ydelser til platformen. Der etableres en styregruppe med deltagelse af Kulturministeriet, Finansministeriet, Videnskabsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet, der på basis af en interessetilkendegivelsesrunde koordinerer det videre arbejde med fastlæggelsen af de overordnede retningslinier for udbuddet, som forestås af Radio og tv-nævnet. På basis af et forslag fra styregruppen fastsætter kulturministeren efter nærmere drøftelse med aftalepartierne retningslinierne for Radio og tv-nævnets udbud og efterfølgende udstedelse af tilladelse. Styregruppen vil bl.a. overveje en række andre relevante parametre, herunder ikke mindst længden af tilladelsesperioden og tidspunktet for ophør af analog udsendelsesvirksomhed, ud fra et ønske om at tilvejebringe et økonomisk bæredygtigt grundlag for en kommende »gatekeeper«. Som udgangspunkt vil det blive lagt til grund, at udsendelse af analogt tv ophører inden udgangen af 2007. Reklame- og sponsorområdet Reklame- og sponsorreglerne skal liberaliseres og så vidt muligt svare til minimumsreglerne i EU-direktivet »tv uden grænser«; dog skal der ikke være adgang til at afbryde tv-programmer med reklamer (»breaks«) bortset fra naturlige pauser i sports-programmer. Forbuddet mod »breaks« tages op til vurdering, når jordbaseret, digitalt tv påbegyndes. Der skal i forbindelse med gennemførelsen af liberaliseringen af reklamereglerne særligt tages hensyn til beskyttelsen af børn. Dette hensyn betyder bl.a., at det skal sikres, at børn og unge ikke vildledes af reklamer, og at der skal fastsættes regler om børn og unges medvirken i reklamer. Hensynet betyder endvidere, at reklamer vedrørende alkohol, håndkøbsmedicin og kosttilskud ikke må placeres omkring børne- og ungdomsudsendelser. Det gældende forbud mod reklamer for økonomiske interessegrupper, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger, eller for religiøse eller politiske anskuelser, i tv opretholdes. Det gældende forbud mod reklamer i kabelfødt programvirksomhed ophæves. Frekvensforhold
Der skal foretages en uafhængig undersøgelse af grundlaget for en evt. replanlægning af frekvensanvendelsen i FM-båndet i Danmark svarende til den replanlægning, som for tiden søges gennemført i Holland. I første omgang gennemføres en konsulentundersøgelse af, hvilke erfaringer, der kan samles fra den hollandske replanlægning. Arbejdet koordineres af en tværministeriel styregruppe med deltagelse af Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og andre relevante myndigheder. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, tager aftalepartierne stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer. Replanlægningen vil i givet fald tage udgangspunkt i at styrke sendemulighederne for eksisterende og kommende lokalradioer i Danmark. Andet Radio og tv-nævnet får efter nedlæggelsen af Public Service Rådet til opgave at gennemgå DR’s, TV 2/DANMARK’s og de regionale TV 2-virksomheders årlige redegørelser for opfyldelsen af public service-forpligtelserne, jf. ovenfor om indgåelse af kontrakter herom, og at afgive udtalelser herom til kulturministeren. På områder, hvor der ikke er mangel på frekvensressourcer, eksempelvis på satellit- og kabel-området, erstattes de gældende krav om tilladelse til udøvelse af programvirksomhed med krav om anmeldelse til den relevante myndighed, dvs. Radio og tv-nævnet eller for så vidt angår lokal kabelfødt programvirksomhed det lokale nævn. Mulighederne for at smidiggøre og forenkle samspillet mellem radio/tv-lovgivningen og frekvenslovgivningen skal undersøges nærmere i samarbejde med Videnskabsministeriet. Det skal i den forbindelse overvejes at afskaffe det såkaldte »dobbelt-tilladelsessystem«, dvs. krav om tilladelse i henhold til såvel radio- og fjernsynsloven som frekvenslovgivningen for at kunne udøve programvirksomhed. Licens Licensen reguleres i årene 2003-2006 svarende til de forventede pris- og lønstigninger. Licensstigningerne i den tidligere medieaftale for år 2003-2004 bortfalder således. Licensen nedsættes i forbindelse med privatiseringen af TV 2, jf. nedenfor. De gældende licenslempelser for økonomisk svagtstillede folke- og invalidepensionister videreføres uændret. Fordelingen af licensprovenuet mellem DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder samt andre formål fremgår af bilaget . Arbejdet i den tidligere nedsatte arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige finansiering af DR og TV 2 videreføres med henblik på stillingtagen til licensfinansieringens fremtid efter udløbet af medieaftalen. Arbejdsgruppen skal overveje fordele og ulemper ved blandt andet opretholdelse af licenssystemet, finansiering over finansloven og finansiering ved hjælp af abonnementsbetaling samt evt. kombinationer heraf. Afslutning De nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven gennemføres i folketingssamlingen 2002/2003. Aftalen gælder for perioden 3. juni 2002 31. december 2006. Der er enighed om, at såfremt udredningsarbejdet vedrørende TV 2 sandsynliggør, at de public service-forpligtelser, som fremgår af aftalen, kan opfyldes, træffer kulturministeren afgørelse om privatisering.
1) Kanalens beregnede teoretiske dækningsgrad er 78 pct. af befolkningen. 2) Jf. tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til medieaftalen for 1997-2000 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer. 3) Kanalens beregnede teoretiske dækningsgrad er 37 pct. af befolkningen. Mulighederne for at øge dækningsgraden ved hjælp af SFN- og NSFN-teknik skal undersøges nærmere. 4) Nemlig den kapacitet i den landsdækkende DAB-blok, som i henhold til den i note 2 nævnte tillægsaftale skulle udbydes til et kommercielt radioforetagende med henblik på ibrugtagning, når de regionale sendernet er etableret.
Bilag 2
Bilag Licensen reguleres i aftaleperioden med følgende procenter:
2002-2003: 2,4 %
2003-2004: 2,2 %
2004-2005: 2,0 %
2005-2006: 2,1 % hvilket svarer til den forventede almindelige pris- og lønudvikling. Licenssatserne fastsættes på den baggrund i aftaleperioden som angivet nedenfor (2002 medtaget som reference):
Kr. 2002 2003 2004 2005 2006
Farve-tv 1.029 1.054 1.077 1.099 1.122
S/h tv 662 678 693 707 721
Radio 152 156 159 162 166 Note: De anførte beløb er incl. moms og udgør halvårlig afgift for husstande og helårlig afgift for erhverv og institutioner. Det forventede samlede licensprovenu vil blive fordelt på følgende måde:
Mio. kr. excl. moms 2002 2003 2004 2005 2006
Samlet licensprovenu 3.404 3.525 3.620 3.695 3.775
Fordeling:
Lokal radio/tv produktion mv. 38 40 40 40 40
TV 2’s regionale virksomheder 370 375 385 390
DR 2.794 2.920 2.985 3.050 3.125
TV 2/DANMARK 572 195 220 220 220 Note: 2002 er medtaget som reference. Der er i øvrigt ved fastsættelsen af licensprovenuet til de regionale TV 2-virksomheder bl.a. taget højde for, at TV 2/Bornholm sidestilles med de øvrige regionale virksomheder i økonomisk henseende. Et eventuelt merprovenu i forhold til det forventede licensprovenu vil blive disponeret af kulturministeren, jf. radio- og fjernsynslovens § 61, stk. 1, efter drøftelse med aftalepartierne. Et eventuelt mindreprovenu vil indebære en reduktion af licenstilførslen til DR. I forbindelse med fordelingen af licensprovenuet er der taget højde for, at det er hensigten at fastsætte i public service-kontrakterne med DR og TV 2, at deres engagement i dansk filmproduktion, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt novellefilm, skal øges fra de nuværende ca. 40 mio. kr. årligt for hvert foretagende til ca. 60 mio. kr. årligt (gennemsnit over aftaleperioden). Af de 60 mio. kr. skal gennemsnitligt anvendes 35 mio. kr. på egentlige spillefilm og 7 mio. kr. på kort- og dokumentarfilm. Krav til antallet af produktioner mv. vil blive fastsat i public service-kontrakterne. Der er endvidere taget højde for, at DR og TV 2 i public service-kontrakterne vil få visse forpligtelser i forhold til dansk programproduktion og udvikling af digitale programmer. Licensen til TV 2/DANMARK fastsættes som udgangspunkt til 195 mio. kr. i 2003 og 220 mio. kr. i 2004 og frem. Det er i den forbindelse bl.a. forudsat, at DR fremover alene finansierer driften af DR Licens. Dette vil komme til at fremgå af DR’s public service-kontrakt, jf. ovenfor. I forbindelse med fastlæggelsen af de nærmere vilkår for omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab vil der blive taget stilling til, hvor hurtigt licensen til TV 2/DANMARK skal aftrappes, idet det lægges til grund, at stationen efter privatisering ikke længere skal modtage licens. Aftrapningen vil komme licensbetalerne til gode i form af nedsættelse af licensen i forhold til de ovenfor fastsatte satser. Provenuet fra udbud af de kommende jordbaserede sendemuligheder (den femte og den sjette FM-radiokanal, DAB samt digitalt tv) og provenuet fra privatisering af TV 2/DANMARK anvendes til afdrag på statsgælden. TV 2 fritages for renter og får henstand for afdrag på etableringslånet på ca. 490 mio. kr. og driftslånet på ca. 37 mio. kr., indtil der er truffet endelig beslutning om vilkårene for omdannelse af institutionen til statsligt aktieselskab.
Bilag 3
Bilag 2 17. september 2002 Tillægsaftale til mediepolitisk aftale for 2002-2006 af 3. juni 2002 - udlægning af produktion fra DR Der er enighed mellem aftalepartierne om følgende: Kravet til DR om udlægning af produktion til uafhængige producenter fastlægges i kroner frem for i procent. Beløbet fastlægges til 125 mio.kr. i 2003, stigende til 170 mio.kr. i 2006. Ved fastlæggelsen af beløbene er der taget højde for, at de gennemsnitlig 60 mio.kr. årligt, som DR forudsættes at anvende på dansk filmproduktion, medregnes som udlægning. Dansk filmproduktion skal i denne sammenhæng forstås som al produktion af fiktions- og dokumentarprogrammer udført hos uafhængige filmproducenter, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm, tv-serier mv. Der ændres ikke ved medieaftalens forudsætning om, at der af de 60 mio.kr. årligt skal anvendes gennemsnitlig 35 mio.kr. på egentlige spillefilm og 7 mio.kr. på kort- og dokumentarfilm. En nærmere præcisering af DR’s (og TV 2’s) forpligtelser i forhold til dansk film, herunder antallet af produktioner, som stationerne skal være engageret i, vil ske i public service-kontrakterne.
Bilag 4
Lovbekendtgørelse nr. 701 af 15. juli 2001
Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed Herved bekendtgøres lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 22. marts 2001 med de ændringer der følger af lov nr. 474 af 7. juni 2001. Kapitel 1 Ret til at sprede programmer § 1. Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2: 1) DR, jf. kapitel 3. 2) TV 2, jf. kapitel 3. 3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen. 4) Foretagender, der efter kapitel 5 a har fået tilladelse til at udøve landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen. 5) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6 har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen. Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan sprede lydprogrammer i større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen. § 2. Retten til spredning af lyd- og billedprogrammer efter § 1 omfatter udøvelse af programvirksomhed med henblik på 1) udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg og 2) fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af programmer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1. Stk. 2. Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse. Kapitel 2 Fordeling af programmer i fællesantenneanlæg § 3. Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker. Stk. 2. Tekstning og lign. samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet samtykke. Stk. 3. Fremføring i de offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner.
§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget. Stk. 2. Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 3. pkt., nævnte digitale programmer, medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer. Stk. 3. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter kapitel 6. Stk. 4. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, 1) skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 6, og 2) der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1, 3 og 6 nævnte programmer eller som alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for programpakken. Stk. 5. Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1. Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte radiokanal, jf. § 6 d. § 5. (Ophævet) § 5a. Forskningsministeren fastsætter forskrifter om adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om følgende forhold: 1) Programudbyderes adgang til at benytte et fælles dekodersystem, som anvendes i fællesantenneanlægget. 2) Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder. 3) Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne. 4) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 5 a, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.
§ 5 b. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor Telestyrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf. Stk. 3. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov. § 5 c. (Ophævet) § 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lovs § 5 a. § 6. (Ophævet) Kapitel 3 Public service-virksomhed m.v. § 6 a. Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og Internet eller lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Udsendelsesvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Udsendelsesvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. Stk. 2. Public service-virksomhed udøves af DR og TV 2. Endvidere indgår programvirksomheden på den fjerde og nyhedsdækningen på den femte radiokanal, jf. §§ 6 c og 6 d, i den samlede public service-virksomhed. Stk. 3. DR’s public service-virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt andre indtægter, jf. § 8, stk. 2. TV 2’s public service-virksomhed finansieres gennem TV 2’s andel af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem andre indtægter, jf. § 30, stk. 1. DR’s og TV 2’s public service-virksomhed
§ 6 b. DR og TV 2 skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i § 6 a, stk. 1, nævnte principper. Stk. 2. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. DR og TV 2 påser, at reglerne om tilskud til programmer overholdes. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om DR’s og TV 2’s public service-forpligtelser, herunder om udarbejdelse af public service-budget og public service-regnskab. Stk. 4. Kulturministeren fastsætter en vedtægt for henholdsvis DR og TV 2. Stk. 5. DR skal udsende kortbølgeprogrammer til udlandet. Stk. 6. TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter. Stk. 7. Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på tilknytning til regionen. Stk. 8. Reklamer kan indgå i TV 2’s virksomhed efter reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne overholdes. Public service-virksomhed på den fjerde og den femte radiokanal § 6 c. Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer m.v. § 6 d. Programvirksomheden på den femte radiokanal skal omfatte public service-nyhedsdækning. Tilladelse til denne programvirksomhed kan ikke meddeles til DR. DR’s og TV 2’s anden virksomhed § 6 e. DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5. Stk. 2. DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendernet. Programvirksomhed ved hjælp af analoge sendernet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 a og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold. Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted med tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a. Stk. 3. DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik på udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v. Stk. 4. DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 5. DR’s og TV 2’s anden virksomhed, jf. stk. 1-4, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed. § 7. (Ophævet) Kapitel 4 DR’s organisation m.v. § 8. DR er en selvstændig offentlig institution. Stk. 2. DR’s virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på Internettet. Stk. 3. DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren. § 9. DR ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), og Folketinget udpeger 8 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer samt suppleanter herfor. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden. Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år. § 10. Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse og har det overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion. Stk. 2. DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 16, stk. 2. Stk. 3. DR’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7. § 11. Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 1, ansættes af generaldirektøren. § 12. Kulturministeren nedsætter et programråd. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år. Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte DR’s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og direktion. Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service-regnskabet til Public Service Rådet. Stk. 3. Nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed fastsættes i vedtægten for DR.
§ 13. For hver af DR’s regionale programvirksomheder nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af det eller de amtsråd, som regionalradioens programvirksomhed vedrører. Programrådet er et rådgivende organ, som har til opgave at følge DR’s regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år. Stk. 2. Nærmere regler for de regionale programråd fastsættes i vedtægten for DR. § 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert år budgettet for DR’s virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til orientering. Stk. 2. Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering. § 15. (Ophævet) § 16. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af udgifterne ved dele af DR’s virksomhed. Aftale om vilkårene herfor træffes mellem kulturministeren, bestyrelsen og den minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af virksomheden. Stk. 2. Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i § 10, stk. 2, og § 11 fraviges. § 17. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i DR. Tilsvarende gælder DR’s forpligtelser til at yde ikke-pensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension. TV 2’s organisation m.v. § 18. (Ophævet) § 19. TV 2 er en selvejende institution. Stk. 2. TV 2 ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer (den centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 8 medlemmer (herunder formanden), der tilsammen skal repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. De regionale bestyrelser, jf. § 22, stk. 1, udpeger i fællesskab 2 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem samt suppleant herfor, og de fastansatte medarbejdere i de regionale virksomheder udpeger i fællesskab 1 medlem samt suppleant herfor. Stk. 3. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden. Stk. 4. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Stk. 5. Beskikkelserne gælder for 4 år. § 20. Den centrale bestyrelse har den overordnede ledelse af TV 2-virksomheden, hvor den ikke udtrykkeligt er henlagt til andre, og fastsætter de almindelige retningslinjer for TV 2-virksomheden.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om indgåelse og opsigelse af kollektive overenskomster for TV 2’s fastansatte medarbejdere. Stk. 3. Bestyrelsen ansætter den administrerende direktør og andre medlemmer af direktionen for den landsdækkende virksomhed. Stk. 4. Den administrerende direktør har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse vedrørende den landsdækkende virksomhed. Den administrerende direktør ansætter virksomhedens personale. § 21. TV 2 består foruden af den landsdækkende virksomhed af 8 regionale virksomheder, hvortil der er knyttet et repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv. Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende oprettelse af nye regionale virksomheder. § 22. Den overordnede ledelse af den enkelte regionale virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed vælger 1 medlem samt suppleant herfor, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Stk. 2. Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Stk. 3. Bestyrelsen vælges for 4 år. I tilfælde af udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem for den resterende del af valgperioden. Stk. 4. Bestyrelsen ansætter direktøren for den regionale virksomhed. Stk. 5. Direktøren for den regionale virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren ansætter virksomhedens personale. § 23. (Ophævet) § 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert år budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver enkelt af TV 2’s regionale virksomheder. Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter til Folketinget til orientering. Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse. Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til orientering. § 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden. Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse. § 26. Kulturministeren nedsætter et programråd. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte TV 2’s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til den centrale bestyrelse og direktion. Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service-regnskabet til Public Service Rådet. Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. § 27. Det regionale repræsentantskab er programråd for den regionale virksomhed. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte virksomheden, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og direktør. § 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3. Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3. Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7. § 29. (Ophævet) § 30. TV 2’s samlede virksomhed finansieres gennem TV 2’s andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren. §§ 31-33. (Ophævet) Kapitel 4 a Radio og tv-nævnet § 33 a. Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio og tv-nævnet, til varetagelse af en række opgaver m.v. på radio- og tv-området, jf. § 33 b. Ministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om nedsættelsen af nævnet. Stk. 2. Nævnet består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen. Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra nævnet en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet. Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om gebyrer for tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er forbundet med Radio og tv-nævnets virksomhed. § 33 b. Radio og tv-nævnet har følgende overordnede opgaver:
1) Behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5, 2) behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5 a, 3) træffe afgørelse m.v. i en række sager på lokalradio- og tv-området, jf. § 33 d, 4) træffe afgørelse m.v. i en række sager på reklame- og sponsorområdet, jf. § 33 e, 5) i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen, medmindre parterne har aftalt en opmandsløsning, 6) opkræve afgifter, jf. §§ 42 c og 60 a, og 7) rådgive kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål. Stk. 2. Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 33 c. Radio og tv-nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift, for så vidt angår tilladelser efter lovens kapitel 5 og 5 a. Stk. 2. Nævnet træffer afgørelse om 1) påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af programtilladelsen og 2) inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed. Stk. 3. Nævnet træffer endvidere afgørelse i sager om DR's og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af jordbaserede sendernet i henhold til § 6 e, stk. 2, 2. pkt. Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne. § 33 d. Radio og tv-nævnet har følgende opgaver på lokalradio- og tv-området: 1) Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk. 4. 2) Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. § 50, hvis sagen a) omfatter flere lokale områder eller b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
3) Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5. 4) Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b, samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed, jf. § 60 c. 5) Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. § 56, stk. 2. 6) Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder. 7) Nævnet kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den forbindelse a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse, b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen og c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i sagen. Stk. 2. Nævnet kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger. § 33 e. Radio og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer: 1) Nævnet træffer afgørelse om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske. 2) Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
3) Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser. Stk. 2. Kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og tv-nævnet. Det kan i den forbindelse besluttes, at Radio og tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 5 Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område § 34. Spredning af programmer ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område, jf. § 1, nr. 3, og § 2, som foranstaltes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra Radio og tv-nævnet. Stk. 2. Udøvelse af programvirksomhed, som foranstaltes af et fjernsynsforetagende, der ikke hører under nogen EF-medlemsstats myndighed, og som er afhængig af brugen af en frekvens eller en satellitkapacitet, som der fra dansk side er givet tilladelse til at benytte, eller af en radioforbindelse fra Danmark til en satellit, kræver ligeledes tilladelse efter stk. 1. Stk. 3. Stk. 2 finder dog ikke anvendelse på fjernsynsforetagender, der hører under en EFTA-medlemsstats myndighed. Stk. 4. Kulturministeren kan med henblik på at opfylde Danmarks internationale forpligtelser fastsætte yderligere regler om, at udøvelse af programvirksomhed, der foranstaltes af et programforetagende, som i øvrigt har tilknytning til Danmark, ligeledes kræver tilladelse efter stk. 1. § 35. (Ophævet) § 36. En ansøgning om tilladelse skal give et samlet billede af den påtænkte virksomhed og sandsynliggøre, at det fornødne økonomiske grundlag er til stede. Oplysninger om programplaner, ejerforhold og det økonomiske grundlag for den påtænkte virksomhed skal være indeholdt i ansøgningen. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser. § 37. Kulturministeren fastsætter med hensyn til fjernsynsvirksomhed regler om programvirksomheden, herunder regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri, og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge. Stk. 2. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklamer, tilskud til programmer og salg af sendetid efter kapitel 8 overholdes.
Stk. 3. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område. Stk. 4. Foretagender der udøver programvirksomhed efter dette kapitel skal identificere sig ved afslutningen af hvert program. § 38. (Ophævet) § 39. En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren 1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, 2) tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller 3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på. § 40. En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er blevet udnyttet i ét år. Stk. 2. Radio og tv-nævnet kan dispensere fra stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig gældende. § 41. (Ophævet) § 42. (Ophævet) Kapitel 5 a Landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse § 42 a. Spredning af landsdækkende og regionale programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, og § 2, kan kun ske med tilladelse fra Radio og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke DR’s og TV 2’s public servicevirksomhed efter § 6 b og anden virksomhed ved hjælp af analoge sendernet efter § 6 e, stk. 2. § 42 b. Tilladelse meddeles af Radio og tv-nævnet efter udbud. Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger i henhold til stk. 1. § 42 c. Udøvelse af programvirksomhed efter dette kapitel kan betinges af betaling af koncessionsafgift. Stk. 2. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af koncessionsafgifter. § 42 d. Bestemmelserne i § 36, § 37, stk. 1, 2 og 4, §§ 39 og 40 finder tilsvarende anvendelse for tilladelser efter dette kapitel. Kapitel 6 Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed Tilladelse til programvirksomhed § 43. Spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg eller fællesantenneanlæg inden for et lokalt område kan kun ske med tilladelse fra det nævn, der er omtalt i § 56 (det lokale radio- og fjernsynsnævn). § 44. Tilladelse kan udstedes til selskaber, foreninger og lign., hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) I selskabet, foreningen el. lign. skal et flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området. 2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
3) I selskabet, foreningen el. lign. må erhvervsvirksomheder, bortset fra dagblade og distriktsblade, ikke have bestemmende indflydelse. Tilladelse til selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har bestemmende indflydelse, forudsætter, at lokalradioen eller -tv-stationen opfylder en funktion som forum for en bred lokal debat. Stk. 2. Samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen for mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station. Stk. 3. Samme person kan ikke være programansvarlig for eller på anden måde deltage i den overordnede ledelse af programvirksomheden på mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station. Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden at opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger § 45. Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3. Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende. § 45. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i § 43, såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at formidle kommunal information. Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3. § 46. Det lokale nævn kan i særlige tilfælde tillade, at programmer om enkeltstående begivenheder af lokal karakter spredes i kortere perioder ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for det lokale område. Stk. 2. For tilladelser efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3, 52, 53 og 73 d anvendelse. § 47. Spredning af programmer ved hjælp af fællesantenneanlæg kan uden tilladelse ske i anlæg, som ikke omfatter mere end 25 tilslutninger i én bygning eller en gruppe af nærliggende bygninger.
§ 48. I ansøgninger om tilladelse skal der gives en beskrivelse af programvirksomheden, således at det lokale nævn kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område. Ved behandlingen af ansøgninger skal nævnet søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om indholdet af ansøgninger. § 49. Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4, udstedes dog for en periode af 7 år. Fornyelse af tilladelse kan ske ved periodens udløb. En tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som tilladelsen vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller delvis kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som har udstedt tilladelsen. Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse bl.a. stille vilkår om, at programvirksomheden udøves i overensstemmelse med ansøgningen. Stk. 3. Nævnets afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af ansøgeren indbringes for Radio og tv-nævnet. Stk. 4. Tilladelse til spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg er betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan forlænges, foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om radiokommunikation. Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om udstedelsen af tilladelser. Udøvelse af programvirksomhed § 50. Tilladelsens indehaver skal udøve programvirksomheden selvstændigt. Stk. 2. Programvirksomheden må ikke omfatte programmer, der udsendes samtidig af andre radio- eller fjernsynsforetagender. Det samme gælder programmer, der udsendes med en ubetydelig tidsforskydning. Programvirksomheden kan dog omfatte programmer, der udsendes samtidig af en anden indehaver af en tilladelse til lokal programvirksomhed, hvis dette i det enkelte tilfælde er særligt begrundet i lokale forhold. Stk. 3. Programvirksomheden må, uanset en eventuel tidsforskydning, ikke omfatte programmer, der udsendes af andre radio- eller fjernsynsforetagender i medfør af et fast samarbejdsforhold om programvirksomheden, enten mellem stationer indbyrdes eller mellem stationer og udenforstående foretagender. Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke. Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6. Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.
§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4, skal 1) daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet, 2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og 3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter, for så vidt angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 44, stk. 4, regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri. Stk. 4. For hvert program, der udsendes som led i programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er én tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver. § 51. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, og programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter § 44, stk. 6. Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om programvirksomheden med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge. § 52. Tilladelsens indehaver skal påse, at regler om reklamer, tilskud til programmer og salg af sendetid efter kapitel 8 overholdes. § 53. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der for hver udsendelse findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt omfang have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket til udsendelsen. Stk. 2. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der ved afslutningen af hvert program 1) gives oplysning om, hvem der er programleder, og 2) foretages en identifikation af lokalradioen eller -tv-stationen. § 54. (Ophævet) § 55. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden. Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren 1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44, 2) overtræder § 50, 3) overtræder § 50 a, stk.1, nr. 3, eller stk. 4, 4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 73 e,
5) overtræder § 52 eller § 53 eller 6) tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse. Stk. 3. En tilladelse kan i øvrigt inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse af loven, bestemmelser fastsat efter loven eller vilkår for tilladelsen er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne. Stk. 4. Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af indehaveren indbringes for Radio og tv-nævnet. En klage har opsættende virkning, medmindre Radio og tv-nævnet bestemmer andet. Lokale radio- og fjernsynsnævn § 56. Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes ét nævn for radiovirksomhed og ét nævn for fjernsynsvirksomhed. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Radio og tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden nævnets godkendelse. Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Københavns Amt. Stk. 4. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5. Stk. 5. Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler: Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges suppleanter.
Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets virksomhed. Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om generel inhabilitet, for så vidt angår medlemmer af de lokale radio- og fjernsynsnævn. § 57. Nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger. Stk. 2. Nævnet udsteder tilladelse til programvirksomhed. Nævnet fører tilsyn med virksomheden, påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven og vilkår for tilladelser og kan inddrage tilladelsen, jf. § 55. Stk. 3. Hvis nævnet får kendskab til forhold, som henhører under Radio og tv-nævnet, underretter nævnet Radio og tv-nævnet. § 58. (Ophævet) § 59. (Ophævet) Andet § 60. Kulturministeren kan fastsætte regler om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. § 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven. Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af tilladelsen. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens indbetaling. § 60 b. Radio og tv-nævnet kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed samt yde tilskud til uddannelsesaktiviteter inden for lokalradio- og -tv-området. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales i medfør af denne lov. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio og tv-nævnet fastsætter retningslinjer for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision m.v. Stk. 4. Radio og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang. Stk. 5. Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 6. Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. § 60 c. Radio og tv-nævnet kan yde tilskud til medieskoletjenestevirksomhed. Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at give mulighed for oprettelse af medieskoletjenester over hele landet. Stk. 3. Bestemmelserne i § 60 b, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse for tilskud til medieskoletjenestevirksomhed. Kapitel 7 Radio- og fjernsynslicens § 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for DR og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer. Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr. Stk. 4. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne, jf. stk.1. § 62. Efter regler, der fastsættes af kulturministeren, påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give DR meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere, skal efter regler fastsat af ministeren give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr. § 63. Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen. Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Stk. 4. Finansstyrelsens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren. Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedr. kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Finansstyrelsen om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for Finansstyrelsen, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503. Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende. Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning. Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Kapitel 8 Reklamer og tilskud til programmer § 64. Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære udsendelser. Fjernsynsvirksomhed § 65. For reklamer i fjernsyn gælder følgende, jf. dog stk. 2: 1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne. 2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser. 3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder dog ikke reklamer i tekst-tv. § 66. (Ophævet) § 67. (Ophævet) § 68. (Ophævet) Radiovirksomhed § 69. For reklamer i radio gælder følgende: 1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen. 2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid. Andet § 70. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler om identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn. § 70 a. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2, samt anmodninger om udtalelse efter § 33 e, stk. 1, nr. 3, skal være modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til programmer. § 71. (Ophævet) § 72. (Ophævet) § 73. Tilskud til programmer efter § 6 b, stk. 2, § 37, stk. 2, og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter. Stk. 2. Et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, skal klart kunne identificeres ved, at tilskudsgiverens navn eller mærke (logo) er angivet ved programmets begyndelse eller slutning, eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet. I tekst-tv angives tilskudsgiverens navn eller mærke (logo) dog på de enkelte tekst-tv-sider, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1. Stk. 3. Indholdet og programsætningen af et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, må ikke påvirkes af tilskudsgiveren på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne. Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning, og lægemidler. Stk. 5. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af politiske partier. Bortset fra programvirksomhed på den fjerde og den femte radiokanal gælder dette dog ikke for foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed i henhold til kapitel 5, kapitel 5 a eller kapitel 6.
Stk. 6. Der må ikke udsendes nyheds- og aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud. Stk. 7. Foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed efter kapitel 5, og lokale radioer kan dog udsende aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud. Stk. 8. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra DR, TV 2 og Radio og tv-nævnet nærmere regler om tilskud til programmer, herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud, samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden. Kapitel 9 Forskellige bestemmelser § 73 a. Sager og dokumenter vedrørende DR’s og TV 2’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Stk. 2. Sager og dokumenter vedrørende DR’s og TV 2’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6. § 73 b. Kulturministeren nedsætter et råd, Public Service Rådet. Stk. 2. Rådet består af 7 medlemmer, der repræsenterer bred kulturel indsigt og medieforskningsmæssig sagkundskab. 5 medlemmer (herunder formanden), udpeges af kulturministeren, og 2 medlemmer udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Beskikkelserne gælder for 4 år. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Rådet en forretningsorden for dette. § 73 c. Public Service Rådet har til opgave at gennemgå public service-regnskaberne for DR, TV 2, den fjerde radiokanal samt nyhedsdækningen på den femte radiokanal. Rådet skal offentliggøre udtalelser herom. Stk. 2. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om public service-radio- og fjernsynsvirksomhed. § 73 d. DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til programvirksomhed skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3 måneder. § 73 e. Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af denne lov, er forpligtet til efter regler fastsat af kulturministeren at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen. § 74. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at DR mod godtgørelse af de hermed forbundne udgifter skal stille optagelser af sine udsendelser til rådighed for et i forskningsøjemed oprettet arkiv, og om adgangen til de arkiverede optagelser. Udgifterne ved oprettelse og drift af et sådant arkiv afholdes af statskassen.
§ 75. Kulturministeren fastsætter regler om, at fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn. Stk. 2. Fjernsynsforetagender, der hører under dansk myndighed, må ikke udnytte enerettigheder til begivenheder, som af et andet EU-land eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i det pågældende land er forhindret i at følge begivenhederne på gratis fjernsyn. Udnyttelsen af enerettighederne skal ske i overensstemmelse med det pågældende lands regler om hel eller delvis transmission og om samtidig eller forskudt transmission af begivenhederne. Stk. 3. For at sikre almenhedens ret til information kan kulturministeren fastsætte regler om visse begrænsninger i fjernsynsforetagenders udnyttelse af enerettigheder til spredning af fjernsynsoptagelser fra større begivenheder, således at andre fjernsynsforetagender under nærmere angivne vilkår vil kunne bringe korte nyhedsindslag om begivenhederne. § 75 a. Det er ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt. § 76. Med bøde straffes den, der 1) spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1, 2) fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i strid med § 3, 3) overtræder § 4, 4) overtræder § 73 d eller pålæg udstedt i medfør af denne bestemmelse, 5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse, 6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt., 7) tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 2, eller 8) overtræder § 75, stk. 2. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5 a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 76 a. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a. Såfremt overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt øjemed, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder. Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 75 a i en videre kreds, selv om den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed. Stk. 2. § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. § 77. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for § 34, stk. 3, af kulturministeren. 5) Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksomhed. § 78. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 79. I lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven, udgår i § 1, nr. 2, »eller fordeles«, og i § 1, nr. 2, § 5, stk. 1, og § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »lokal«. § 80. Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 77, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler. Lov nr. 280 af 6. maj 1993 om ændring af lov om lægemidler m.v. (Reklame m.v.) indeholder følgende bestemmelse: § 4 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 6) Lov nr. 1101 af 22. december 1993 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om visse forhold på telekommunikationsområdet (Finansiering af kortbølgeudsendelser, aktindsigt i programmateriale m.v.) indeholder følgende bestemmelse: § 3 Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Lov nr. 377 af 14. juni 1995 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Vilkår for fællesantenneanlæg m.v.) indeholder følgende bestemmelser: § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995. Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 230 af 25. marts 1994 om hybridnettet m.v. Lov nr. 469 af 12. juni 1996 om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed indeholder følgende bestemmelse: § 3 Loven træder i kraft den 1. juli 1996. Lov nr. 478 af 12. juni 1996 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning ved hjælp af satellit) indeholder følgende bestemmelse: § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. 7)
Lov nr. 1208 af 27. december 1996 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking m.v.) indeholder følgende bestemmelser: § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og nr. 23, af kulturministeren. 8) Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31. december 1999. Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV2’s bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december 1998. Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder, således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år 2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer. Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i § 21, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7 medlemmer. Stk. 5. Afgiften efter § 60 a som indsat ved § 1, nr. 43, fastsættes, for så vidt angår 1997, til 5 kr. pr. indbygger i tilladelsesområdet. Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed, som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som udløber sidst. Lov nr. 399 af 10. juni 1997 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. (Ændringer som følge af lov om Telestyrelsen) indeholder følgende bestemmelse: § 3 Loven træder i kraft den 1. juli 1997. Lov nr. 1095 af 29. december 1997 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Tv-rettigheder til vigtige begivenheder og forbud mod piratdekodere m.v.) indeholder følgende bestemmelser: § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. Stk. 2. § 75, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, som vedrører begivenheder, der finder sted efter 1. januar 1998.
Stk. 3. § 75, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, som vedrører begivenheder, der finder sted, efter at det pågældende andet EU-land eller det land, som Fællesskabet har indgået aftale med, har gennemført bestemmelser svarende til bestemmelser fastsat efter denne lovs § 75, stk. 1. Lov nr. 1011 af 23. december 1998 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål (Deregulering af tekniske krav til fællesantenneanlæg, typegodkendelse af radiokommunikationsudstyr, erstatningsfastsættelse ved skader på telekabler m.v.) indeholder følgende bestemmelse: § 4 Loven træder i kraft den 1. januar 1999. Lov nr. 367 af 2. juni 1999 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Undtagelse af forsøgsvirksomhed fra ’must carry’-forpligtelsen og mulighed for oprettelse af større fælles nævn) indeholder følgende bestemmelse: § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1999. Lov nr. 446 af 31. maj 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning af lydprogrammer i trafikanlæg, fordeling af DR’s og TV 2’s digitale programmer i fællesantenneanlæg, afskæring af klageadgangen til Kulturministeriet i ’must carry’-sager, præcisering af bestemmelser om DR’s og TV 2’s regnskabsudarbejdelse, krav om europæiske programmer i lokal-tv udsendt i netværk, hjemmel til fastsættelse af inhabilitetsregler for lokale radio- og fjernsynsnævn og forbud mod privat besiddelse af piratdekodere m.v.) indeholder følgende bestemmelse: § 2 Loven træder i kraft den 15. juni 2000. Lov nr. 1272 af 20. december 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 m.v.) indeholder følgende bestemmelser: § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001. Stk. 2. Lovens § 1, nr. 9, har virkning fra 1. januar 2004. Stk. 3. § 19, stk. 2-5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved § 1, nr. 15, har virkning fra 1. januar 2003. Stk. 4. Lovens § 1, nr. 12, har virkning fra den 1. februar 2002. Stk. 5. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for DR’s og TV 2’s programråd, jf. §§ 12 og 26 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, indtil 1. april 2002.
Stk. 6. Regler, der er udstedt med hjemmel i den gældende lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 20. juni 2000, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler. Lov nr. 474 af 7. juni 2001 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Programfordeling i fællesantenneanlæg) indeholder følgende bestemmelse: § 2 Loven træder i kraft den 15. juni 2001. Kulturministeriet, den 15. juli 2001 Elsebeth Gerner Nielsen /Lars M. Banke Officielle noter 5) Bestemmelsen trådte i kraft i forhold til Finland, Island, Norge, Sverige og Østrig den 10. april 1994 og havde virkning fra 1. januar 1994, jf. bekendtgørelse nr. 240 af 8. april 1994 om ikrafttræden af bestemmelse i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. 6) Loven trådte i kraft den 10. maj 1993. 7) Loven trådt i kraft den 14. juni 1996. 8) Bestemmelserne trådte i kraft den 1. marts 1999, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 15. februar 1999 om ikrafttræden af § 1, nr. 12 og 23, i lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven.
Bilag 5
Lov nr. 259 af 8. maj 2002 Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Nedlæggelse af Public Service Rådet og DR s og TV 2 s programråd samt ophævelse af visse lokal-tv-stationers forpligtelse til at betale afgift) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 15. juli 2001, foretages følgende ændringer: 1. § 12 ophæves. 2. § 13 ophæves. 3. § 26 ophæves. 4. § 27 ophæves. 5. § 33 b, stk. 1, nr. 6, affattes således: »6) opkræve afgifter, jf. § 42 c, og«. 6. § 60 a ophæves. 7. § 73 b ophæves. 8. § 73 c ophæves. § 2. Loven træder i kraft den 15. maj 2002. Givet på Christiansborg Slot, den 8. maj 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Brian Mikkelsen