Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater samt andre afgiftslove\n(Regelforenkling af visse afgifter)

GældendeVersion 2002-10-31

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00042@2002-10-31/da

Indhold

Indledning
Bilag 1

I lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater, jf. lov nr. 954 af 20. december 1999, som ændret ved § 33 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 38 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

2. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og evt. ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for at betale afgiften på grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at den afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.«

3. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre vægten af pvc og evt. ftalater i varen, jf. stk. 2. Kan vægten af pvc og evt. ftalater ikke godtgøres, betales afgift af varens nettovægt.«

Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.

4. § 1, stk. 5, som bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. For gulv- og vægbelægninger henhørende under position 3918.10.10 i EU’s kombinerede nomenklatur, korkfliser henhørende under position 4505 i EU’s kombinerede nomenklatur og tagrender og nedløbsrør henhørende under position 7216 i EU’s kombinerede nomenklatur er den afgiftspligtige vægt varens nettovægt.«

5. I § 3 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Andre virksomheder, som fra udlandet modtager varer, som er nævnt i bilag 1, med henblik på videresalg, kan anmelde virksomheden til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2, som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.

Stk. 4. Der udstedes et bevis for registrering til de registrerede virksomheder. En registrering gælder for minimum 2 år, med mindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig virksomhed.«

6. I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr. årligt, skal ikke anmeldes efter stk. 1 hos de statslige told- og skattemyndigheder, afgive anmeldelse eller indbetale afgiften. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.

7. I § 30, stk. 1, nr. 4 ændres »§ 17, stk. 4, 1. pkt.« til: »§ 17, stk. 5, 1. pkt.«

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved lov nr. 1034 af 23. december 1998, § 20 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 1 i lov nr. 1295 af 20. december 2000 og senest ved § 1 i lov nr. 487 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 3, indsættes som nr. 8 og 9:

»8) Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele selvstændige læs.

9) Papirslam, som anvendes ved industriel produktion.«

2. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder afskæringskriterierne, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af bygge- og anlægsaffald og lettere forurenet jord kan årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede tilførte affaldsmængde og skal tilføres anlægget i selvstændige hele læs. De 2 fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. I § 10, stk. 1, sidste pkt ., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.

4. § 10, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Afgiften udgør 330 kr. pr. t affald, der efter Miljøministeriets bekendtgørelse om affald skal forbrændes, og som efter dispensation fra Miljøstyrelsen tilføres i hele selvstændige læs og deponeres med henblik på senere forbrænding. Det er en betingelse, at affaldet opbevares fysisk adskilt fra andet affald til deponering.

Stk. 5. Der skal ikke svares afgift ved forbrænding af affald, hvor der er svaret afgift efter stk. 4. Det skal dokumenteres, at der er svaret afgift efter stk. 4.

Stk. 6. Den afgiftspligtige mængde skal opgøres ved hjælp af en vægt, jf. dog stk. 3 og 7. Told- og Skattestyrelsen fastsætter nærmere regler for krav til vægten.

Stk. 7. Ved forbrænding af affald, hvor det er teknisk vanskeligt at anvende en vægt, kan den afgiftspligtige vægt opgøres ved måling af energiindholdet ved hjælp af en energimåler. Ved kendskab til fraktionens energiindhold pr. t samt forventet tab anvendes disse værdier til beregning af fraktionens afgiftspligtige vægt, jf. stk. 1. I modsat fald anvendes 0,1 t/GJ for træaffald og 0,15 t/GJ for andet affald. Told- og Skattestyrelsen fastsætter nærmere regler for opgørelse og måling af affaldets energiindhold og krav til målerne.

Stk. 8. Hvis den i stk. 4 nævnte dispensation er udløbet og heller ikke er forlænget, skal der svares afgift, som om affaldet var deponeret. Afgiften skal svares efter den sats, som var gældende på tidspunktet for tilførsel, fraregnet allerede betalt afgift.«

5. § 12, stk. 1, affattes således:

»Registrerede virksomheder, jf. § 11, skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført virksomheden i perioden, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis vægten af det fraførte affald er større end vægten af det tilførte affald i perioden, overføres den overskydende vægt til fradrag i følgende afgiftsperioder. Affald, som er deponeret efter § 10, stk. 4, kan ved fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde.«

6. § 12 a ophæves.

7. I § 33, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) undlader at svare afgift, som om affaldet var deponeret, hvis tilladelsen efter § 10, stk. 4 er udløbet og ikke forlænget, jf. § 10, stk. 8,«.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.

8. § 33, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes således:

»7) undlader at benytte en vægt eller en energimåler, som overholder de af Told- og Skattestyrelsen fastsatte regler, jf. § 10, stk. 6 og 7.«

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

2. § 1, nr. 8, affattes således:

»8) Smøreolier, hydraulikolier og lign. varer henhørende under position 2710 og 3819, smøremidler og andre varer henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Procesolier, transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier og fedter henhørende under position 2710 omfattes dog ikke af afgiftspligten.«

3. § 1, nr. 13, affattes således:

»13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, og som af producenten eller importøren er klassificeret som farlige efter reglerne i bekendtgørelsen eller som opfylder farlighedskriterierne i bekendtgørelsen, dog bortset fra genpåfyldelige trykbeholdere omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr.«

4. § 2, stk. 1 og 2 , ophæves, og i stedet indsættes:

»Beholdere af karton eller af laminater af forskellige materialer er omfattet af afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2.

Stk. 2. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør:

pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl 0,15 kr.

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,30 kr.

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,50 kr.

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,00 kr.

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 1,50 kr.

6) med et rumindhold over 160 cl 2,00 kr.

Stk. 3. Beholdere af andre materialer end de, der er nævnt i stk. 1, er omfattet af afgiften efter stk. 4, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2.

Stk. 4. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør:

pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl 0,25 kr.

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,50 kr.

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,80 kr.

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,60 kr.

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 2,40 kr.

6) med et rumindhold over 160 cl 3,20 kr.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

5. I § 3 a ændres »§ 2 a, § 2 b eller § 2c« til: »§§ 2 a, 2 c eller 2 d«.

6. I § 21 b, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 5-9«.

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som senest ændret ved lov nr. 1029 af 29. november 2000, foretages følgende ændring:

1. Lovens titel affattes således:

2. § 8, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. Alene den virksomhed, der tager varen retur, har fradragsret. Fradragsretten gælder alene for varer, der er produceret eller forhandlet af virksomheden, men er ikke betinget af, at det er virksomheden, der oprindeligt har afgiftsberigtiget varerne.«

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Der kan ikke ske fradrag i tilførte mængder affald efter § 2, nr. 5, i denne lov, ved fraførsel af affald, som er midlertidigt deponeret til forbrændingssats inden denne lovs ikrafttrædelse.

Med dette lovforslag foreslås en række forenklinger af pvc-afgiften, affaldsafgiften, emballageafgiften og chokoladeafgiften. Lovforslaget er en del af regeringens arbejde med regelforenkling af lovgivningen.

2.1 Pvc-afgiften

I bemærkningerne til lovforslaget om afgift på pvc og ftalater (lovforslag nr. L 69 fremsat den 27. oktober 1999) fremgår det, at loven vil blive taget op til revision efter 2 år. På baggrund af dette blev en opfordring til at komme med bemærkninger til afgiften samt forslag til forbedringer af afgiften sendt til berørte virksomheder og brancher i januar 2001. Flere virksomheder og brancher benyttede sig af dette, og kom med forslag til ændringer af afgiften. De indkomne høringssvar er indgået i vurderingen af mulighederne for at reducere virksomheders og myndigheders administrative byrder ved administration af afgiften på pvc og ftalater.

Der foreslås følgende ændringer af pvc-afgiften:

indførelse af bagatelgrænse for registrering af virksomheder og betaling af afgiften,

mulighed for at alle varemodtagere kan lade sig registrere som oplagshavere og

ændring af afgiftsgrundlaget til kun at omfatte de dele af en vare, som indeholder pvc.

2.2 Affaldsafgiften

I januar 2001 blev »Udkast til rapport om Revision af affalds- og råstofafgiften« sendt i høring hos berørte brancher og virksomheder. Udkastet indeholdte en række forslag til ændringer af affaldsafgiften både administrative ændringer og større ændringer af afgiftsgrundlaget. Indkomne høringssvar, som vedrører administrative ændringer, samt ændringer, som kan gennemføres inden for regeringens politik, om at ingen skat eller afgift må sættes op (skattestoppet), er indgået ved udarbejdelsen af dette lovforslag.

Der foreslås følgende ændringer af affaldsafgiften:

administrativ lettere løsning for afgiftsfritagelsen for sand fra strandrensning,

afgiftsfritagelse for papirslam, som anvendes ved industriel produktion,

administrative lettelser ved afgiftsbetalingen ved mellemdeponering af forbrændingsegnet affald,

indførelse af muligheden for at beregne den afgiftspligtige vægt ved måling af energiindhold og

afgiftsfritagelse for en vis mængde lettere forurenet jord samt sten, tegl og brokker, der anvendes til daglig afdækning og interimsveje på deponeringsanlæg.

2.3 Emballageafgiften

Regeringens arbejde for regelforenkling omfatter ligeledes emballageafgiften. Der foreslås præciseringer, som har vist sig hensigtsmæssige samt visse nødvendige opdateringer.

Der foreslås følgende ændringer af emballageafgiften:

præcisering som følge af smøreolieafgiftens ophævelse,

opdatering af henvisning til Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter,

præcisering af farlighedsklassifikationen,

præcisering vedrørende trykbeholdere og

opdatering som følge af ophævelsen af dåseforbuddet.

2.4 Chokoladeafgiften

Afslutningsvis foreslås chokoladeafgiften ændret således, at chokoladeafgiftslovens bestemmelser bringes i overensstemmelse med udviklingen inden for chokoladebranchen.

Der foreslås følgende ændring af chokoladeafgiften:

indførelse af en mere fleksibel ordning for returnering af chokoladevarer.

3.1 Ændringer af pvc-afgiften

Ændring af afgiftsgrundlaget

Ved den nuværende udformning af afgiften på pvc og ftalater er afgiftsgrundlaget som udgangspunkt varens nettovægt. Det medfører, at der for nogle varer svares pvc- og ftalatafgift af dele af en vare, som ikke indeholder pvc eller ftalater. Det kan f.eks. være tilfældet for folier, som er påført beskyttelsespapir og lim, hvor der også vil blive svaret pvc-afgift af beskyttelsespapir og lim.

Det foreslås, at afgiftsgrundlaget for pvc-afgiften ændres til kun at omfatte de bestanddele af en vare, som indeholder pvc og evt. ftalater. Dette vil medføre, at kendes mængden af beskyttelsespapir og lim, vil der efter dette forslag ikke skulle svares pvc-afgift af beskyttelsespapiret og limen.

Kendes vægten af pvc-indholdet ikke eller er umiddelbar vanskelig at bestemme, kan der fortsat svares afgift efter varens nettovægt. Det er således op til den afgiftspligtige, at vælge det afgiftsgrundlag som foretrækkes.

Der skal ikke foretages en opgørelse af ftalatindholdet, da der er taget højde for det forventede ftalatindhold ved fastsættelse af afgiftssatserne.

Ændringen vil øge incitamentet til at erstatte dele af pvc’en med andre materialer.

Ændring af registreringsbestemmelserne for varemodtagere

Virksomheder, der producerer afgiftspligtige varer, og virksomheder, som importerer varer, hvor den årlige afgift overstiger 25.000 kr., henholdsvis skal og kan lade sig registrere som oplagshaver efter pvc-afgiftsloven. Oplagshavere er berettiget til have varer liggende i uberigtiget tilstand. Dvs. oplagshaverne kan modtage varer fra udlandet og andre registrerede virksomheder, uden at der skal svares afgift. Der skal først svares afgift, når varen overgår til forbrug eller til en ikke-registreret virksomhed.

Dette har medført kritik, begrundet med at den nuværende udformning af afgiften i praksis afskærer virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere i at handle med registrerede oplagshavere. Det skyldes, at registrerede oplagshavere ved handel med ikke-registrerede oplagshavere efterfølgende skal håndtere varer, der henholdsvis er betalt afgift for, og varer, der senere skal betales afgift af. Det giver anledning til både administrative, regnskabsmæssige og faktureringsmæssige besværligheder.

Det foreslås at lempe kravene for registrering som oplagshavere for importvirksomhederne. I dag kan importvirksomheder, der importerer for mere end 25.000 kr. årligt i afgift lade sig registrere som oplagshaver; andre skal lade sig registrere som varemodtagere.

I dag er der 53 virksomheder, som importerer for mindre end 25.000 kr. årligt i afgift, og som er registreret som varemodtager. Den foreslåede ændring vil medføre, at disse 53 virksomheder kan lade sig registrere som oplagshavere.

Det vurderes ikke nødvendigt, at virksomheden skal foretage en lageropgørelse ved ændring af registrering fra varemodtager til oplagshaver, da virksomheden ikke vil have afgiftspligtige varer på lager, som der ikke er svaret afgift af. Afgiftsberigtigede varer skal holdes adskilt fra ikke-afgiftsberigtigede varer.

Bagatelgrænse for registrering og betaling af afgift

I forbindelse med høringen vedrørende afgiften på pvc og ftalater i foråret 2001 fremgår det af flere af høringssvarerne, at vanskelighederne ved opgørelsen af afgiften ofte er ganske store sammenholdt med den afgift, som skal indbetales.

Problemet kan opstå for en registreret virksomhed, der kun producerer en ganske lille mængde varer til hjemmemarkedet og eksporterer resten, eller en virksomhed, der anvender en mindre mængde importerede afgiftspligtige varer.

Det foreslås derfor, at der indføres en bagatelgrænse på 2.500 kr. Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr., kan undlade at lade sig registrere og indbetale afgiften. Dette gælder både for oplagshavere og varemodtagere.

En arbejdsgruppe under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har vurderet, at indførsel af en bagatelgrænse på 200 kr. om måneden vil reducere antallet af registrerede virksomheder med ca. 130 og medføre et provenutab på maksimalt 240.000 kr. på årsbasis.

Det vurderes af administrative årsager at være nemmere at gennemføre en årlig bagatelgrænse end en månedlig, og det foreslås derfor, at der indføres en årlig bagatelgrænse. Det er op til virksomheden at vælge, hvorvidt bagatelgrænsen skal følge kalenderåret eller regnskabsåret.

Nedenstående tabel viser, hvor mange virksomheder, der anslås at kunne undlade at lade sig registrere og indbetale afgift, samt provenutab ved en bagatelgrænse på 2.500 kr. pr. år.

Provenutab Reduktion i antal registrerede virksomheder Mængde

Oplags- havere Vare- modtagere Total Oplags- havere Vare- modtagere Total

Kr. Kr. Kr. Ton

26.000 59.000 85.000 25 62 87 28

Det vil være en nødvendighed, at virksomhederne kan dokumentere, hvorvidt bagatelgrænsen er overskredet eller ej.

Den administrative lettelse vil være størst for virksomheder, som ligger langt under bagatelgrænsen, f.eks. ved en enkelt import af afgiftspligtige varer.

3.2 Ændringer af affaldsafgiften

Olie- og kemikalieforurenet strandsand

Efter den gældende affaldsafgiftslov er der hjemmel til, at miljøministeren kan yde kompensation til kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af affaldsafgiften ved aflevering af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning. I praksis har Miljøstyrelsen ydet hel kompensation til dækning af affaldsafgiften. Det foreslås, at loven ændres, så der ikke først skal svares afgift og derefter søges om kompensation for afgiften. Herved opnås en administrativ lettelse.

Papirslam

Papirslam stammer fra papirproduktion og indeholder hovedsagelig vand (40 pct.) og kridt (60 pct.). Affaldet blev tidligere deponeret. Det uorganiske materiale kan med fordel udnyttes ved industriel produktion ved at indgå som komponent i det færdige produkt. Papirslammet kan bl.a. anvendes ved produktion af cement, hvor kridtet vil erstatte jomfrueligt kridt. Ved anden forbrænding indgår kridtet i restprodukterne, som deponeres formentligt som farligt affald, og kridtet bliver ikke udnyttet.

Der foreslås derfor en afgiftsfritagelse for papirslam, når papirslammet bortskaffes ved industriel produktion.

Midlertidig oplagring (mellemdeponering)

Miljø- og energiministeren og Kommunernes Landsforening indgik i 1994 en aftale om blandt andet at begrænse mængden af affald, der skal bortskaffes ved deponering. Pr. 1. januar 1997 blev der indført et stop for deponering af forbrændingsegnet affald. Miljøstyrelsen kan dog i konkrete tilfælde ved kapacitetsproblemer på forbrændingsanlæggene give dispensation til midlertidigt at oplagre forbrændingsegnet affald mere end 1 år, jf. § 37, stk. 4, i bekendtgørelse om affald (bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000).

Det foreslås, at der ved midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald efter dispensation fra Miljøstyrelsen gøres op med afgiftsbetalingen til forbrændingssatsen på 330 kr. pr. ton, ved tilførsel af affaldet til deponeringsanlægget. Der vil ikke efterfølgende kunne opnås fradrag ved fraførsel, og der skal ikke svares yderligere afgift ved tilførsel til forbrænding. Dette er også gældende for affald, som inden denne lovs ikrafttrædelse er midlertidigt deponeret til forbrændingssatsen.

Ovenstående stemmer overens med det eksisterende princip om betaling af afgift ved midlertidig oplagring af affald. Dog er den foreslåede model lettere at administrere end de i dag gældende regler for afgiftsbetaling ved midlertidig oplagring.

I dag skal der også svares afgift til forbrændingssats ved tilførsel af affald til midlertidig oplagring. Når det midlertidigt oplagrede affald fraføres deponeringsanlægget og føres til forbrænding refunderes afgiften. Dette sker ved modregning i mængderne af affald, der senere tilføres deponeringsanlægget. Der skal svares afgift ved tilførslen til forbrændingsanlæggene.

Fortsættelse af denne fremgangsmåde vil kræve en hjemmel i afgiftsloven til udbetaling af affaldsafgiften, når der ikke længere modtages affald til midlertidig oplagring, og der stadig fraføres. Generelt stiller godtgørelse af betalt afgift større krav til kontrol og administration.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Ved den nuværende udformning af affaldsafgiften skal den afgiftspligtige mængde opgøres ved hjælp af en vægt. Imidlertid kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at veje affaldet, og den afgiftspligtige vægt kan nemmere opgøres ved hjælp af måling af affaldets energiindhold ved forbrænding og kendskab til affaldets energiindhold. Dette kan være tilfældet i træforarbejdningsvirksomheder, hvor træaffaldet suges op og transporteres som støv i et lukket system direkte ind i et forbrændingsanlæg.

Det foreslås derfor, at det gøres muligt at opgøre den afgiftspligtige vægt ved måling af affaldets energiindhold i de tilfælde, hvor det er teknisk vanskeligt at anvende en vægt.

Daglig afdækning og interimsveje på deponier

Lettere forurenet jord og affald i form af sten, tegl og brokker kan bortskaffes og nyttiggøres uden afgift ved henholdsvis deponering på specialdeponi eller ved genanvendelse i anlægsarbejder uden for registrerede anlæg. Begge fraktioner kan ydermere erstatte de jomfruelige materialer, der i dag anvendes til daglig afdækning eller interimsveje på deponier. Ved den gældende udformning af affaldsafgiftsloven kan ingen af fraktionerne tilføres et registreret anlæg uden afgift. Det foreslås, at en vis mængde lettere forurenet jord og bygge- og anlægsaffald årligt kan anvendes til daglig afdækning og interimsveje på deponier uden afgift.

3.3 Ændringer af emballageafgiften

Præcisering som følge af smøreolieafgiftens ophævelse

Med virkning fra den 1. december 2001 blev opkrævningen af afgiften af smøreolier, hydraulikolier og lign. berostillet, da der blev rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt opkrævningen af afgiften var i overensstemmelse med EU-retten. Ved lov nr. 395 af 6. juni 2002 blev smøreolieafgiften med virkning fra berostillelsestidspunktet (1. december 2001) ophævet.

I emballageafgiftsloven anvendes en afgrænsning af emballageafgiftspligtige varer ved hjælp af en henvisning til mineralolieafgiftsloven. Henvisningen blev indsat i emballageafgiftsloven ved lov nr. 422 af 26. juni 1998 og havde virkning fra den 1. januar 1999. Ophævelsen af smøreolieafgiften med virkning fra den 1. december 2001 medførte, at dele af ovennævnte henvisning blev indholdsløs.

Ophævelsen af smøreolieafgiften havde således den utilsigtede virkning, at emballager indeholdende visse smøreolier m.v. faldt uden for emballageafgiftslovens anvendelsesområde. Som følge af en fejl ved ophævelsen af smøreolieafgiften blev der ikke allerede på dette tidspunkt taget højde for konsekvenserne for emballageafgiften.

Emballager til visse smøreolier m.v. faldt derfor med virkning fra den 1. december 2001 uden for emballageafgiftslovens anvendelsesområde, medens den altovervejende del af emballager til smøremidler forblev emballageafgiftspligtige.

Det foreslås derfor, at der genindføres afgiftspligt af de resterende smøremidler, hvorved en unødig konkurrenceforvridning imødegås. Endvidere genskabes symmetrien i afgiften, hvorefter ensartede produkter afgiftspålægges ensartet.

Det foreslås således, at afgiftspligten af emballager til smøreolier, hydraulikolier og lign. genetableres, dvs. at emballager indeholdende olier henhørende under toldtariffens position 2710 og 3819 igen omfattes af afgiftspligten i medfør af emballageafgiftsloven, dog således at den hidtidige administrative praksis vedrørende afgrænsningen af afgiftspligtige olier efter mineralolieafgiftsloven bibeholdes.

Opdatering af henvisning til bekendtgørelse om klassificering m.v.

Det foreslås, at der fortages en opdatering af henvisningen til Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter fra bekendtgørelse nr. 734 af 31. juli 2000 til nr. 329 af 16. maj 2002, der trådte i kraft den 30. juli 2002.

Præcisering af farlighedsklassifikation

Afgrænsningen af de afgiftspligtige emballager til kemiske stoffer og produkter sker i den gældende lov ved hjælp af en henvisning til Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Det foreslås, at det præciseres, at udelukkende emballager til kemiske stoffer og produkter, som er klassificeret som farlige i medfør af den nævnte bekendtgørelse eller som opfylder farlighedskriterierne i bekendtgørelsen, omfattes af afgiftspligten. Med farlig menes hér varer, som skal mærkes med farebetegnelser og faresymboler eller R-sætninger og S-sætninger. Tilsynet med overholdelse af klassificeringsbestemmelserne i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse henhører under Miljøstyrelsen.

Forslaget vil bringe lovgivningen i overensstemmelse med den administrative praksis på området.

Præcisering vedrørende trykbeholdere

Udgangspunktet for emballageafgiften er, at afgiften skal medvirke til at nedbringe affaldsmængderne og skabe incitament til at bruge mindre emballage. Endvidere har den vægtbaserede afgift til hensigt at fremme anvendelsen af mere miljøvenlig emballage.

Myndighedskravene til beholdere under tryk hindrer anvendelse af mindre emballagemængder samt anvendelse af andre mere miljøvenlige materialer.

Emballageafgift pålægges salgsemballager med et rumindhold på under 20 liter ved førstegangsanvendelsen. Påfyldes emballagen første gang en vare, som er afgiftsfritaget efter emballageafgiftsloven, betales der således ikke emballageafgift, uanset en senere anden anvendelse af emballagen.

Førstegangspåfyldningen af trykbeholdere har vist sig for visse typer af trykbeholdere i altovervejende grad at være medicinske gasser, da kravene til trykbeholdere indeholdende disse gasser er mere restriktive. Medicinske gasser er ikke omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, nr. 1 (den tidligere § 2, stk. 4, nr. 1), og emballagen er dermed ikke omfattet af emballageafgiftslovens anvendelsesområde.

Velfungerende retursystemer inden for brancherne er medvirkende til, at levetiderne af trykbeholdere anslås at være mellem 10 til 15 år henholdsvis over 50 år afhængig af formålet.

Med forslagets præcisering vedrørende trykbeholdere ønskes en mere præcis afgrænsning af emballageafgiftslovens anvendelsesområde.

Med forslaget foreslås genpåfyldelige trykbeholdere afgiftsfritaget, uanset førstegangspåfyldningen. Engangstrykbeholdere er ikke omfattet af denne afgiftsfritagelse.

Opdatering som følge af ophævelsen af dåseforbuddet

Det foreslås, at henvisningen til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballager til øl og læskedrikke, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, udgår.

Bekendtgørelsen blev ved bekendtgørelse nr. 14 af 14. januar 2002 ophævet. Ophævelsen af bekendtgørelsen er en konsekvens af ophævelsen af det danske forbud mod engangsemballage til drikkevarer. Fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 23. januar 2002 har det været lovligt at forhandle øl og læskedrikke i engangsemballage.

Det foreslås, at emballage til spiritus, vin, frugtvin, øl og kulsyreholdigt mineralvand m.v. fortsat vil være omfattet af den volumenbaserede afgift. Den nuværende afgrænsning mellem den volumenbaserede og den vægtbaserede afgift opretholdes dermed.

3.4 Ændring af chokoladeafgiften

Gennem de senere år har chokoladebranchen over for Skatteministeriet i stigende omfang rejst kritik af chokoladeafgiftslovens bestemmelser om bl.a. afgiftsfritagelse for returvarer, som man har fundet ikke at være i overensstemmelse med udviklingen i handelsmønsteret inden for chokoladebranchen.

Hensigten med den foreslåede ændring er at indføre en mere fleksibel ordning for returnering af chokoladevarer, hvorved chokoladebranchens administration af reglerne forenkles samtidig med, at virksomhederne får en rimelig og hensigtsmæssig mulighed for afgiftsgodtgørelse for varer til destruktion også i den situation, hvor tilbageleveringen sker direkte til producenten eller importøren og ikke via grossisten.

Efter den gældende afgiftslovgivning er det en betingelse for afgiftsgodtgørelse for varer, der tages tilbage eller returneres fra køberen, at sælgeren af varen udsteder en kreditnota eller en faktura på en gratis erstatningsleverance, som omfatter det fulde beløb inkl. afgift af de tilbagetagne varer.

Problemet for branchen opstår i den situation, hvor det er grossisten, der har afgiftsberigtiget varerne, og hvor varerne som følge af ødelæggelse eller datooverskridelse returneres til producenten/importøren med henblik på destruktion. Efter den gældende lovgivning vil der i denne situation ikke være mulighed for refusion af afgiften.

Branchen har over for Skatteministeriet givet udtryk for, at de gældende regler for ombytning af ødelagte eller datooverskredne chokoladevarer i butikkerne indebærer en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomhederne.

Ved den foreslåede ændring udvides adgangen til at få fradrag for returvarer fra kun at omfatte den virksomhed, der oprindelig har afregnet afgiften, til også at omfatte varer, der returneres til en producent eller importør uden om den grossist, der oprindelig har afgiftsberigtiget varerne. Det er den fremstillende eller importerende virksomhed, der er berettiget til afgiftsrefusionen, og grundlaget for fradraget er stadig betinget af, at køberen godtgøres varens fulde pris, dvs. varens pris inkl. afgift, og at der i det hele taget er betalt afgift.

Det samlede forslag skønnes med betydelig usikkerhed at være tilnærmelsesvis provenuneutralt.

4.1 Pvc

Ændring af afgiftsgrundlaget

Den nuværende udformning af afgiften medfører, at der i nogle tilfælde vil blive svaret pvc- og ftalatafgift af dele af en vare, som ikke indeholder pvc- og ftalater. Det er meget vanskeligt at skønne over hvor stort et provenutab, der vil opstå som følge af ændringen. Det vurderes derfor med betydelig usikkerhed at dreje sig om mindre end 0,1 mill. kr.

Ændring i registreringen af varemodtagere

De berørte virksomheder som kan vælge at ændre deres registrering fra varemodtager til oplagshaver indbetaler årligt knap 0,7 mill. kr. i afgift. Vælger alle disse virksomheder at lade sig registrere som oplagshavere, og det antages, at varerne i gennemsnit ligger et halvt år på lager, vil den foreslåede ændring betyde et engangsprovenutab på maksimalt op imod 0,4 mill. kr. i 2003, da der vil mistes et halvt års indtægter fra disse virksomheder. Dertil kommer rentetabet af disse mistede indtægter, som kan opgøres til mindre end 0,1 mill. kr.

Bagatelgrænse

Indførslen af en bagatelgrænse på 2.500 kr. årligt vil medføre et provenutab på mindre end 0,1 mill. kr. årligt.

4.2 Affaldsafgiften

Afgiftsfritagelse for olie- og kemikalieforurenet strandsand

I praksis har Miljøstyrelsen ydet fuld kompensation for dækning af affaldsafgiften, og en omlægning fra godtgørelse til fritagelse for afgiften vil være provenuneutral.

Afgiftsfritagelse for papirslam

Da bortskaffelse af papirslam i dag klassificeres som genanvendelse på industrielle anlæg og dermed er afgiftsfritaget, er forslaget provenuneutralt.

Midlertidig oplag af forbrændingsegnet affald

Såfremt forbrændingssatsen ikke ændres, har forslaget ingen provenumæssige virkninger.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter energiindhold

Forslaget skønnes at være provenuneutral.

Daglig afdækning og bygning af interimsveje på deponier

Ændringen forventes at være stort set provenuneutral, da det forventes, at affald i form af sten, tegl og brokker i dag bliver genanvendt uden afgift udenfor registreringspligtige anlæg, og den forurenede jord kan tilføres specialdepoter afgiftsfrit.

4.3 Emballage

Præcisering som følge af smøreolieafgiftens ophævelse

Genindførelse af afgiftspligt på emballager til visse smøreolier m.v. fra den 1. januar 2003 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 1 mill. kr.

Opdatering af henvisning til bekendtgørelse om klassificering m.v.

Den nye henvisning skønnes ikke, at medføre materielle ændringer af emballageafgiften, og vurderes dermed ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Præcisering af farlighedsklassifikation

Forslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser, idet der allerede administreres i overensstemmelse hermed.

Præcisering vedrørende trykbeholdere

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et provenutab på ca. 0,2 mill. kr. En stor del af bestanden af trykbeholdere vurderes enten at være førstegangspåfyldt med en ikke-emballageafgiftspligtig varegruppe, eksempelvis medicinske gasser, bestå af ikke-emballageafgiftspligtigt materiale, eksempelvis komposit, have et rumindhold på over 20 liter eller endelig at trykbeholderen tidligere har været påfyldt og dermed er en brugt emballage, som der ikke svares afgift af. Emballageafgift svares kun ved førstegangsanvendelsen af en emballage.

Opdatering som følge af ophævelsen af dåseforbuddet

Forslaget skønnes ikke, at have provenumæssige konsekvenser, idet den eksisterende afgrænsning mellem den volumenbaserede afgift og den vægtbaserede afgift bibeholdes.

4.4 Chokolade

Udvidelse af muligheden for godtgørelse

Den foreslåede ændring vurderes at være provenuneutral, da virksomheder i dag kan få godtgjort afgiften, men der er tale om en administrativ besværlig procedure.

Forslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at indebære engangsudgifter i størrelsesordenen 155.000 kr. i 2002.

7.1 Pvc

Forslagene til regelforenkling af pvc-afgiften forventes at medføre en mindsket afgiftsbetaling i 2003 på ca. 0,7 mill. kr., hvoraf halvdelen er en engangsbesparelse.

7.2 Affald

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7.3 Emballage

Regelforenklingen af emballageafgiften skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en øget afgiftsbetaling på ca. 0,8 mill. kr.

7.4 Chokoladeafgiften

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har være forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Det har ikke været fundet hensigtsmæssigt, at forelægge forslaget for et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler med henblik på at vurdere de administrative konsekvenser af forslaget. Det skyldes to forhold. Forslaget indeholder fire del-forslag, som hver især indeholder en række ændringer. Hver ændring berører et mindre antal virksomheder. For det andet vil det ikke være hensigtsmæssigt at forelægge forslaget for et virksomhedspanel, da væsentlige dele af forslaget realiserer nogle administrative lettelser, som er blevet anbefalet af de omfattede brancher.

I samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, har Skatteministeriet derfor foretaget en kvantificering af forslagets administrative konsekvenser. Kvantificering er baseret på resultater fra tidligere undersøgelser, oplysninger fra omfattede virksomheder, samt skøn.

8.1 Pvc-afgiften

Den del af forslaget, som vedrører ændringer af pvc-afgiften, skønnes samlet set at omfatte omkring 190 virksomheder. Forslaget skønnes at medføre omstillingsbyrder på mellem 25 og 120 timer for de omfattede virksomheder samt løbende administrative lettelser på mellem 3000 og 6000 timer om året for de omfattede virksomheder.

8.2 Affaldsafgiften

Den del af forslaget, som vedrører ændringer af affaldsafgiften, skønnes samlet set at omfatte omkring 60 virksomheder. Forslaget skønnes at medføre løbende administrative lettelser på mellem 480 og 720 timer om året for de omfattede virksomheder.

8.3 Emballageafgiften

Den del af forslaget, som vedrører ændringer af emballageafgiften, skønnes samlet set at omfatte omkring 10 virksomheder. Forslaget skønnes at medføre løbende administrative lettelser på mellem 190 og 380 timer om året for de omfattede virksomheder.

8.4 Chokoladeafgiften

Lempelsen af chokoladeafgiften skønnes samlet set at omfatte 30 virksomheder og medføre administrative lettelser på mellem 1100 og 2200 timer om året for disse virksomheder.

8.5 Samlet

Samlet set, kan man derfor forvente, at forslaget vil medføre nogle meget små omstillingsbyrder på mellem 25 og 120 timer, og nogle små administrative lettelser på mellem 4800 og 9300 timer om året. Det er dog vigtigt at understrege, at selvom det administrative lettelser er små ud fra et samfundsmæssigt helhedssynspunkt, så er der tale om væsentlige administrative lettelser for nogle af de omfattede virksomheder.

Skatteministeriet vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med EU-retten.

Positive konsekvenser/ mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Emballage Regelforenklingen af emballageafgiften skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 0,8 mill. kr. Pvc Forslagene til regelforenkling af pvc-afgiften forventes at medføre et provenutab i 2003 på op imod 0,7 mill. kr., hvoraf halvdelen er et engangstab.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Gennemførelse af lovforslaget skønnes at indebære engangsudgifter i størrelsesordenen 155.000 kr. i 2002.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Pvc Forslagene til regelforenkling af pvc-afgiften forventes at medføre en mindsket afgiftsbetaling i 2003 på op imod 0,7 mill. kr., hvoraf halvdelen er en engangsbesparelse. Emballage Forslagene til regelforenkling af emballageafgiften skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en øget afgiftsbetaling på ca. 0,8 mill. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Samlet set, forventes forslaget at medføre administrative lettelser på mellem 4800 og 9300 timer om året. Samlet set, forventes forslaget at medføre omstillingsbyrder på mellem 25 og 120 timer

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Skatteministeriet vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med EU-retten.

Til nr. 1

Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater navngivet »pvc-afgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til den kortere version af lovnavnet.

Til nr. 2-4

I dag er afgiftsgrundlaget som udgangspunkt varens nettovægt. Dette har medført, at der i nogle tilfælde er svaret pvc-afgift af dele, som ikke indeholder pvc.

Det foreslås, at afgiftsgrundlaget ændres, således at afgiftsgrundlaget bliver vægten af de dele af en vare, som indeholder pvc og evt. ftalater. Det kan f.eks. være at foret i en regnfrakke ikke skal medregnes, eller at limen på klæbende folier ikke medregnes. Vægten af pvc skal dokumenteres gennem en leverandørerklæring eller fabrikanterklæring.

Det er valgfrit for den afgiftspligtige, hvorvidt afgiftsgrundlaget er vægten af pvc eller varens nettovægt. Det er en fordel at svare efter varens nettovægt, hvis der ikke umiddelbart er kendskab til vægten af pvc, og vægten ikke umiddelbart kan bestemmes, og omkostningerne til opgørelse overstiger den øgede afgiftsbetaling.

Det bliver således op til den afgiftspligtige at anvende den mest fordelagtige opgørelsesmetode.

For visse gulv- og vægbelægninger, korkfliser og tagrender og nedløbsrør er det ved beregning af afgiftssatsen taget højde for, at den afgiftspligtige vare indeholder dele, som ikke er af pvc. For disse varer vil den afgiftspligtige vægt fortsat være varens nettovægt.

Til nr. 5

Til stk. 2

Det foreslås, at alle virksomheder, der importerer varer omfattet af bilag 1 til loven med henblik på videresalg dvs. grossister og mellemhandlere, gives mulighed for at lade sig registrere som oplagshavere. Udnyttes denne mulighed ikke, skal virksomheden efter de gældende regler registreres som varemodtager.

Til stk. 3 og 4

Det foreslås, at der indføres en bagatelgrænse på 2.500 kr. årligt, for hvornår virksomheder skal lade sig registrere som oplagshavere og indbetale afgiften. Dvs. virksomheder, som inden for en 12 måneders periode har aktiviteter for mindre end 2.500 kr. i afgift, skal ikke lade sig registrere. Virksomhederne skal stadig føre regnskab over den afgiftspligtige mængde for at kunne godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er overskredet.

Hvis en virksomhed ligger over bagatelgrænsen, skal virksomheden registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder og registreringen er gældende for minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig virksomhed.

Til nr. 6

Det foreslås, at der indføres en bagatelgrænse på 2.500 kr. årligt, for hvornår virksomheder skal lade sig registrere som varemodtagere og indbetale afgiften. Dvs. virksomheder, som inden for en 12 måneders periode har aktiviteter for mindre end 2.500 kr. i afgift, skal ikke lade sig registrere. Virksomhederne skal stadig føre regnskab over den afgiftspligtige mængde for at kunne godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er overskredet.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 1

Efter § 12 a i den gældende affaldsafgiftslov er der hjemmel til, at miljøministeren kan yde kompensation til kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af affaldsafgiften ved aflevering af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning.

Det foreslås, at sandet i stedet direkte fritages for affaldsafgiften.

Det foreslås, at papirslam fritages for affaldsafgiften, når papirslam bortskaffes i forbindelse med industriel produktion.

Til nr. 2

Bygge- og anlægsaffald i form af sten, tegl og brokker, der tilføres et registreringspligtigt anlæg, skal opfylde de kvalitets- og funktionskrav, der er til genanvendelse også uden for registreringspligtige anlæg. Der kan anvendes sten, tegl og brokker, hvor alt andet end mørtel og evt. armeringsjern er fjernet og sorteret fra. De nævnte fraktioner må således ikke indeholde forurenede stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand: For eksempel træ og andet organisk materiale, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak.

Lettere forurenet jord, som skal anvendes til daglig afdækning, skal opfylde de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr. 7, 2000, »Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder«. Vejledningen indeholder afskæringskriterier for et antal stoffer, som erfaringsmæssigt kan forekomme i større diffust forurenede byområder. Afskæringskriterierne anvendes på arealer med meget følsom arealanvendelse og angiver det niveau af jordforurening, hvor der bør ske en total afskæring af al kontakt med jorden, f.eks. oprensning eller afgravning.

Afskæringskriterierne omfatter jord, der er forurenet med arsen, bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel, zink, PAHer, benzo(a)pyren, dibenz(a,h)antracen. De konkrete grænseværdier findes i ovenfor nævnte vejledning. Der findes således ikke afskæringskriterier, der er anvendelige på alle typer af forureninger, f.eks. er der ikke fastsat kriterier for benzinforurenet jord.

Afskæringskriterierne er ikke fastsat med henblik på anvendelse af forurenet jord til daglig afdækning og bygning af interimsveje på deponeringsanlæg. Afskæringskriterierne er valgt, fordi de på nuværende tidspunkt er det eneste egnede sæt af landsdækkende kriterier, som forventes at kunne anvendes på stort set alle deponeringsanlæg, med et minimum af administration.

De stoffer, der er fastsat afskæringskriterier for, er kendetegnet ved primært at være immobile forureninger. Brugen af lettere forurenet jord, der overholder afskæringskriterierne, forudsætter, at jorden som driftsmiddel er omfattet af anlæggets miljøgodkendelse.

Forslaget vil dels tage højde for kritikpunkterne, og det vil samtidig begrænse de affaldsmængder, der afgiftsfrit kan tilføres anlægget. Herunder begrænses muligheden dels for unødvendigt store anlægsprojekter og dels for en daglig afdækning, som er mere omfangsrig end nødvendigt på selve deponeringsanlæggene. Ændringen forventes at være stort set provenuneutral, da det forventes, at bygge- og anlægsaffaldet i dag bliver genanvendt uden afgift uden for registreringspligtige anlæg, og den forurenede jord kan tilføres specialdepoter afgiftsfrit. Endelig vil forslaget i et vist omfang substituere de jomfruelige materialer med affald ved bl.a. bygning af interimsveje og til daglig afdækning på registreringspligtige anlæg.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Stk. 4 og 5

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke affald, som bliver midlertidigt oplagret efter dispensation fra kommunalbestyrelsen som følge af sæsonvariationer i efterspørgslen af varme fra forbrændingsanlæg.

Det foreslås, at der ved midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald efter dispensation fra Miljøstyrelsen svares afgift til forbrændingssatsen på 330 kr. pr. ton ved tilførsel af affaldet til et deponi. Der vil ikke efterfølgende kunne opnås fradrag ved fraførsel, og der skal ikke svares yderligere afgift ved tilførsel til forbrænding.

Det er en betingelse for midlertidig oplagring til forbrændingssatsen, at affaldet opbevares fysisk adskilt fra andet affald, og at deponeringsanlægget fører et regnskab for det midlertidige oplagrede affald. Ved fysisk adskillelse forstås så vidt muligt geografisk adskillelse mellem andet affald og midlertidigt deponeret affald. Hvis dette ikke er muligt, kræves fysisk adskillelse i form af indhegning og særskilt tilkørsel.

Ved betaling af afgift ved tilførsel af affaldet til midlertidig oplagring er der en gang for alle betalt afgift af dette affald. Der er således ikke mulighed for fradrag i tilførte mængder ved fraførsel fra deponeringsanlægget, og der skal ikke svares affaldsafgift ved tilførsel til forbrænding.

Stk. 6 og 7

Den afgiftspligtige mængde skal som hovedregel opgøres ved hjælp af en vægt.

I nogle tilfælde kan det imidlertid være teknisk vanskeligt at foretage en vejning, og den afgiftspligtige mængde kan med fordel opgøres ved kendskab til affaldets energiindhold.

Det foreslås, at den afgiftspligtige mængde kan opgøres ved måling af affaldets energiindhold.

Efter måling af energiindholdet kan beregningen af den afgiftspligtige vægt enten ske ved kendskab til affaldets nøjagtige energiindhold korrigeret for tab eller ved benyttelse af en fast sats på 0,1 ton/GJ for træaffald, eller 0,15 ton/GJ for andet affald. Satserne er beregnet på basis af energiindholdet for træaffald og andet affald efter kulafgiftsloven og en varmevirkningsgrad på ca. 75 pct.

Det foreslås, at Told- og Skattestyrelsen fastsætter de nærmere regler for vægte og energimålere. Vægte, som er typegodkendte, og som er verificerede, kan godkendes.

Stk. 8

Hvis affald, som er midlertidigt oplagret, ikke er fraført inden for den tidsfrist, som Miljøstyrelsen har givet i forbindelse med dispensationen, og tidsfristen ikke er blevet forlænget af Miljøstyrelsen, betragtes affaldet som deponeret, og der skal svares afgift til deponeringssatsen.

Til nr. 5

Det er ikke muligt at opnå fradrag efter forslaget i tilførte mængder for fraført affald, hvor affaldet er mellemdeponeret til forbrændingssatsen. Dette er efter forslaget også gældende for affald, som er tilført før ikrafttrædelsen af denne lov, hvor der er svaret forbrændingssats ved mellemdeponeringen, jf. § 5 i dette forslag.

Til nr. 6

De gældende bestemmelser om godtgørelse af affaldsafgiften for olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning ophæves.

Til nr. 7

Hvis affaldet fortsat er deponeret til forbrændingssats, og dispensationen er udløbet og ikke forlænget, bliver virksomheden efter forslaget omfattet af strafbestemmelserne.

Til nr. 8

Konsekvensrettelse som følge af, at den afgiftspligtige vægt også kan opgøres ved hjælp af en energimåler.

Til nr. 1

Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier navngivet »emballageafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til den kortere version af lovnavnet.

Til nr. 2

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger foreslås det at genindføre emballageafgiften af emballager til smøreolier, hydraulikolier og lign. henhørende under toldtariffens position 2710 og 3819, der ved en fejl faldt uden for emballageafgiftslovens anvendelsesområde, da smøreolieafgiften blev ophævet.

Ophævelsen af smøreolieafgiften havde konsekvenser for emballageafgiftens anvendelsesområde, da der i emballageafgiftslovens § 1, nr. 8, henvises til varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter (mineralolieafgiftsloven).

Ved ændringen af mineralolieafgiftsloven ved lov nr. 395 af 6. juni 2002 ophævedes afgiften i medfør af § 1, stk. 1, nr. 16, som omfattede smøreolier, hydraulikolier og lign. under toldtariffens position 2710, 3403.19 og 99, samt hydraulikolier under position 3819.

Emballager til smøreolier m.v. henhørende under position 2710 og 3918 var efter ophævelsen af smøreolieafgiften, som havde virkning fra den 1. december 2001, ikke længere afgiftspligtige efter emballageafgiftslovens § 1, nr. 8, og heller ikke efter andre bestemmelser i emballageafgiftsloven.

Det foreslås, at det i emballageafgiftslovens § 1, nr. 8, indføjes, at emballager til smøreolier, hydraulikolier og lign. henhørende under position 3819 og 2710, dog bortset fra procesolier, transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier og fedter, igen omfattes af emballageafgiftspligten.

De ovennævnte afgiftsfritagelser af procesolier m.v., som er eksemplificeret nedenfor, medtages for at der kan foretages en genetablering af den administrative praksis på området, som blev fulgt ved administrationen af smøreolieafgiften indtil december 2001.

Under forudsætning af, at olierne ikke umiddelbart kan anvendes som erstatning for afgiftspligtige varer, opretholdes afgiftsfritagelsen af følgende olier:

Procesolier, som er olier, der anvendes som komponenter i kemiske/tekniske produkter eller som proceshjælpemiddel ved fremstilling af kemiske/tekniske produkter, og som indgår i de fremstillede produkter, f.eks.:

olier til fremstilling af farmaceutiske, veterinære og kosmetiske produkter (hvide olier),

olier til fremstilling af trykfarver, træbehandlingsmidler, møbelpolish, gulvpolish, skocreme, plantebeskyttelsespræparater, slipmidler og additivkoncentrater,

olier til imprægnering af kabler, wirer, tovværk og emballagematerialer,

olier til imprægnering af mineraluld til isolering,

olier til blødgøring af gummi og polymerblanding, asfalt, vejmarkeringsmaterialer og fugemasser,

olier til brug som støvdæmpnings- og antiklumpemidler for granulater, som skumdæmpningsmidler i den kemiske industri og i lim- og klæbestoffer,

såfremt olierne ikke henhører under position 3403.

Transformatorolie (isoleringsolier), der anvendes som køle- og isoleringsmiddel i elektrisk udstyr, især transformatorer, reaktorer og elektriske afbrydere, såfremt olierne ikke henhører under position 3403.

Formolier, der anvendes i lervare-, bygge- og metalindustrien til påføring af forme for at hindre, at emnerne binder til formene og for at forbedre emnernes overfladekvalitet, såfremt olierne ikke henhører under position 3403.

Rustbeskyttende olier, der bl.a. anvendes til behandling af biler, såfremt olierne ikke henhører under position 3403.

Fedter (smørefedt), såfremt fedteren ikke henhører under position 3403.

Til nr. 3

Opdatering af henvisning til bekendtgørelse om klassificering m.v.

Henvisningen til Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter foreslås opdateret til den nugældende bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002.

Præcisering af farlighedsklassifikation

Endvidere foreslås det, at det eksplicit kommer til at fremgå af lovteksten, at afgiftspligten kun omfatter emballager til kemiske stoffer og produkter, såfremt de af producenten eller importøren er klassificeret som farlige efter reglerne i bekendtgørelsen eller som opfylder farlighedskriterierne i bekendtgørelsen.

I langt de fleste tilfælde vil klassificeringen afspejles i, at emballagen er mærket med faresymbol og/eller R- og S-sætninger, f.eks. »Irriterer åndedrætsorganerne« eller »Opbevares utilgængeligt for børn«, men det er fareklassificeringen og ikke mærkningen, som er afgørende.

Dette betyder, at afgiften ikke omfatter emballager til kemiske stoffer og produkter, som, selv om de indeholder en vis mængde farligt stof, dog ikke indeholder en tilstrækkelig mængde til, at varen klassificeres som farlig. Disse emballager falder dermed uden for emballageafgiftslovens anvendelsesområde.

En tilsvarende præcisering fremgik af bemærkningerne til lovforslag nr. L 59 fremsat den 25. oktober 2000, men blev dog ikke indføjet i lovteksten på daværende tidspunkt.

Præcisering vedrørende trykbeholdere

Med forslaget foreslås trykbeholdere, som er omfattet af § 2, nr. 1, litra a, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr, og som genpåfyldes, fritaget for emballageafgift.

Bekendtgørelsens § 2, nr. 1, litra a, omfatter trykbærende beholdere og tanke, der anvendes til transport af stoffer i klasse 2 efter ADR/RID-konventionerne. Klasse 2-gasserne er karakteriseret ved at blive transporteret under tryk i gas- og/eller væskefasen. ADR/RID-konventionerne er implementeret i EU-retten, og efterfølgende i den nationale lovgivning.

Beholdere, som kan henføres til § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse, og som genpåfyldes, foreslås afgiftsfritaget af hensyn til konkurrenceforvridningen. Bekendtgørelsens § 2, nr. 4, omfatter bærbare ildslukkere og flasker til indåndingsapparater.

Det foreslås dog, at engangstrykbeholdere ikke afgiftsfritages, og dette selv om beholderne er omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Ved import af tomme brugte trykbeholdere, som genpåfyldes, sker der ligeledes afgiftsfritagelse, såfremt trykbeholderne er omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr.

Til nr. 4

Det foreslås, at henvisningen til Miljøministeriets bekendtgørelse om emballager til øl og læskedrikke udgår, da denne er ophævet.

Det foreslås, at følgende emballager fortsat omfattes af den volumenbaserede afgift:

1) emballager, som er beregnet til at blive påfyldt drikkevarer omfattet af § 1, nr. 1, dvs. spiritus, vin og frugtvin samt øl, og

2) emballager, som er beregnet til at blive påfyldt drikkevarer omfattet af § 1, nr. 2, dvs. mineralvand, limonade og andre varer, som er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Satserne for den volumenbaserede afgift foreslås ikke ændret, og opdelingen mellem karton/laminater og andre materialer opretholdes, jf. oversigtstabellen nedenfor.

Oversigtstabel: Den volumenbaserede emballageafgift 1)

Materialer Karton eller laminat Andre materialer, f.eks. glas, plast eller metal

Rumindhold (cl) 3) : kr. pr. stk. kr. pr. stk.

< 10 0,15 0,25

10 £ x £ 40 0,30 0,50

40 < x £ 60 0,50 0,80

60 < x £ 110 1,00 1,60

110 < x £ 160 1,50 2,40

> 160 2,00 3,20

1) Emballager til følgende drikkevarer: Spiritus, vin, frugtvin, øl, kulsyreholdigt mineralvand m.v. er omfattet af den volumenbaserede afgift.

Til nr. 5

Der er tale om en redaktionel rettelse.

Ved lovforslag nr. L 59 fremsat den 25. oktober 2000 blev afgiften af engangsservice og pvc-folier til levnedsmidler foreslået overført til emballageafgiften. Som en konsekvens heraf blev de tilhørende bestemmelser for registrerede virksomheder ligeledes foreslået overført. Der blev dog ved en fejl henvist til §§ 2 a-c, i stedet for §§ 2 a, 2 c og 2 d.

§ 2 d omfatter afgiften af pvc-folier til levnedsmidler, som hermed foreslås omfattet af bestemmelserne for registrerede virksomheder, hvilket også var hensigten med lovændringen i 2000, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 59 fremsat den 25. oktober 2000.

Virksomheder, som er registrerede for afgiften af pvc-folier til levnedsmidler efter emballageafgiftsloven, er berettigede til at modtage disse afgiftspligtige varer fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder, uden at afgiften berigtiges, i henhold til kapitel II i loven. Afgiften svares først ved udlevering fra virksomheden til en ikke-registreret virksomhed.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af forslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 1

Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. navngivet »chokoladeafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til den kortere version af lovnavnet.

Til nr. 2

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 7, således at adgangen til godtgørelse af afgift i forbindelse med tilbagetagelse/returnering af chokoladevarer udvides til ikke alene at omfatte den virksomhed, som har afregnet afgiften oprindeligt, men tillige giver mulighed for afgiftsgodtgørelse i den situation, hvor tilbagetagelsen/returneringen sker uden om den, der har betalt afgiften oprindeligt. Dette vil indebære, at afgiften også kan godtgøres, hvis returvaren tilbageleveres af køberen til producenten eller importøren uden om den grossist, som har berigtiget afgiften.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Affald, som er midlertidigt deponeret inden 1. januar 2003, omfattes af de foreslåede regler for mellemdeponering af affald. For affald, der således er midlertidigt deponeret inden den 1. januar 2003 og der er svaret afgift efter forbrændingssatsen, kan der ikke ske fradrag for i senere tilførte mængder, og der skal ikke svares yderligere afgift ved tilførsel til forbrænding.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

1. Lovens titel affattes således:

Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (Pvc og visse blødgøringsmidler) »Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (Pvc-afgiftsloven)«

§ 1. - - - 2. § 1, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og varens nettovægt, jf. dog stk. 3, 4 og 5. Det er en betingelse for at betale afgiften på grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgore, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater. »Stk. 2. Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og evt. ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for at betale afgiften på grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at den afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.«

3. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

Stk. 3-4. - - - »Stk. 3. Det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre vægten af pvc og evt. ftalater i varen, jf. stk. 2. Kan vægten af pvc og evt. ftalater ikke godtgøres, betales afgift af varens nettovægt.«

Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.

4. § 1, stk. 5, som bliver stk. 6, affattes således:

Stk. 5. For varer nævnt i bilag 1, nr. 9, betales afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af plastindholdet i varen. Det er en betingelse, at den afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgore vægten af plast i varen. Kan vægten af plast ikke godtgores, betales afgift af hele varens vægt. »Stk. 6. For gulv- og vægbelægninger henhørende under position 3918.10.10 i EU’s kombinerede nomenklatur, korkfliser henhørende under position 4505 i EU’s kombinerede nomenklatur og tagrender og nedløbsrør henhørende under position 7216 i EU’s kombinerede nomenklatur er den afgiftspligtige vægt varens nettovægt.«

§ 3. - - - 5. I § 3 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet indsættes:

Stk. 2. Andre virksomheder, som fra udlandet modtager varer med henblik på videresalg, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, hvis de årligt importerer varer nævnt i bilag 1, hvoraf afgiften overstiger 25.000 kr. Stk. 3. Der udstedes et bevis for registrering til de registrerede virksomheder. »Stk. 2. Andre virksomheder, som fra udlandet modtager varer, som er nævnt i bilag 1, med henblik på videresalg, kan anmelde virksomheden til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2, som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.

Stk. 4. Der udstedes et bevis for registrering til de registrerede virksomheder. En registrering gælder for minimum 2 år, med mindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig virksomhed.«

6. I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

§ 17. I andre tilfælde end de i § 16 nævnte svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år. »Stk. 4. Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr. årligt, skal ikke anmeldes efter stk. 1 hos de statslige told- og skattemyndigheder, afgive anmeldelse eller indbetale afgiften. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.«

Stk. 2-3. - - - Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.

Stk. 4-5. - - -

§ 30. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 7. I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 17, stk. 4, 1. pkt.« til: »§ 17, stk. 5, 1. pkt.«

1)-3) - - -

4) undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 17, stk. 4, 1. pkt.,

5)-6) - - -

Stk. 2-4. - - -

§ 2

§ 9. Der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed. 1. I § 9, stk. 3, indsættes som nr. 8 og 9:

Stk. 2. - - - »8) Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele selvstændige læs.

Stk. 3. Fritaget for afgift er: 9) Papirslam, som anvendes ved industriel produktion.«

1)-7) - - -

Stk. 4. - - -

2. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 10. Afgiften udgør 375 kr. pr. t affald, der afleveres til deponering. Afgiften udgør 330 kr. pr. t affald, der afleveres til forbrænding. Den afgiftspligtige vægt er affaldets bruttovægt, jf. dog stk. 2 og 3. 3. I § 10, stk. 1, sidste pkt ., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.

Stk. 2-3. - - -

4. § 10, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 4. Den afgiftspligtige vægt skal fastsættes ved hjælp af en vægt, jf. dog stk. 3, der kan godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder. »Stk. 4. Afgiften udgør 330 kr. pr. t affald, der efter Miljøministeriets bekendtgørelse om affald skal forbrændes, og som efter dispensation fra Miljøstyrelsen tilføres i hele selvstændige læs og deponeres med henblik på senere forbrænding. Det er en betingelse, at affaldet opbevares fysisk adskilt fra andet affald til deponering.

Stk. 5. Der skal ikke svares afgift ved forbrænding af affald, hvor der er svaret afgift efter stk. 4. Det skal dokumenteres, at der er svaret afgift efter stk. 4.

Stk. 6. Den afgiftspligtige mængde skal opgøres ved hjælp af en vægt, jf. dog stk. 3 og 7. Told- og Skattestyrelsen fastsætter nærmere regler for krav til vægten.

5. § 12, stk. 1, affattes således:

§ 12. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført virksomheden i perioden. Hvis vægten af det fraførte affald er større end vægten af det tilførte affald i perioden, overføres den overskydende vægt til fradrag i følgende afgiftsperioder. »Registrerede virksomheder, jf. § 11, skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført virksomheden i perioden, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis vægten af det fraførte affald er større end vægten af det tilførte affald i perioden, overføres den overskydende vægt til fradrag i følgende afgiftsperioder. Affald, som er deponeret efter § 10, stk. 4, kan ved fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde.«

Stk. 2-3. - - -

§ 12 a. Miljøministeren kan yde kompensation til kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af de udgifter, kommunalbestyrelsen påføres ved affaldsafgiften ved aflevering af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning på registreringspligtigt anlæg til forbrænding eller deponering, jf. § 11. 6. § 12 a ophæves.

Stk. 2. Kompensation ydes på grundlag af kommunalbestyrelsens opgørelse af mængden af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning samt den af kommunalbestyrelsen afholdte affaldsafgift.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens administration.

Stk. 4. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i medfør af denne bestemmelse er tillagt ministeren.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 4, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 33. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt 7. I § 33, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

1)-3) - - - 5) - - - »4) undlader at svare afgift, som om affaldet var deponeret, hvis tilladelsen efter § 10, stk. 4 er udløbet og ikke forlænget, jf. § 10, stk. 8,«.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.

8. § 33, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes således:

6) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af §§ 6 og 7, 7)-8) - - - »7) undlader at benytte en vægt eller en energimåler, som overholder de af Told- og Skattestyrelsen fastsatte regler, jf. § 10, stk. 6 og 7.«

Stk. 2-4 . - - -

§ 3

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier »Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (Emballageafgiftsloven)«

§ 1. - - - 2. § 1, nr. 8, affattes således:

1)-7) - - - 8) Smøremidler og andre varer henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter. 9)-12) - - - »8) Smøreolier, hydraulikolier og lign. varer henhørende under position 2710 og 3819, smøremidler og andre varer henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Procesolier, transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier og fedter henhørende under position 2710 omfattes dog ikke af afgiftspligten.«

3. § 1, nr. 13, affattes således:

13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 31. juli 2000 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. »13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, og som af producenten eller importøren er klassificeret som farlige efter reglerne i bekendtgørelsen eller som opfylder farlighedskriterierne i bekendtgørelsen, dog bortset fra genpåfyldelige trykbeholdere omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr.«

14)-16) - - -

4. § 2, stk. 1 og 2 , ophæves, og i stedet indsættes:

§ 2. For beholdere af karton eller af laminater af forskellige materialer, som er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 og 2, eller er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl og læskedrikke, som er ændret senest ved bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 3 og 4, eller er omfattet af § 3 i bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl og læskedrikke, som er ændret senest ved bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 3 eller 4, med et anprist indhold af kulsyre udgør afgiften »Beholdere af karton eller af laminater af forskellige materialer er omfattet af afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2.

pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl 0,15 kr.

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,30 kr.

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,50 kr.

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,00 kr.

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 1,50 kr.

6) med et rumindhold over 160 cl 2,00 kr.

Stk. 2. For beholdere af andre materialer end de i stk. 1 nævnte, som er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 og 2, eller er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl og læskedrikke, som er ændret senest ved bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 3 og 4, eller er omfattet af § 3 i bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl og læskedrikke, som er ændret senest ved bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 3 eller 4, med et anprist indhold af kulsyre udgør afgiften Stk. 2. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør: pr. stk. 1) med et rumindhold under 10 cl 0,15 kr. 2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,30 kr. 3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,50 kr. 4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,00 kr. 5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 1,50 kr. 6) med et rumindhold over 160 cl 2,00 kr.

pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl 0,25 kr.

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,50 kr.

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,80 kr.

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,60 kr.

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 2,40 kr.

6) med et rumindhold over 160 cl 3,20 kr.

Stk. 3-7. - - - Stk. 3. Beholdere af andre materialer end de, der er nævnt i stk. 1, er omfattet af afgiften efter stk. 4, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2.

Stk. 4. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør:

pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl 0,25 kr.

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,50 kr.

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,80 kr.

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,60 kr.

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 2,40 kr.

6) med et rumindhold over 160 cl 3,20 kr.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

§ 3 a. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage ubrugte afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1-4, og afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 5-17, § 2 a, § 2 b eller § 2 c. 5. I § 3 a ændres »§ 2 a, § 2 b eller § 2c« til: »§§ 2 a, 2 c eller 2 d«.

§ 21 b. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af: 6. I § 21 b, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 5-9«.

1) - - -

2) Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter § 2, stk. 3-7.

3)-4) - - -

Stk. 2. - - -

§ 4

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som senest ændret ved lov nr. 1029 af 29. november 2000, foretages følgende ændring:

1. Lovens titel affattes således:

Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. »Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (Chokoladeafgiftsloven)«

2. § 8, stk. 1, nr. 7, affattes således:

§ 8. I den afgiftspligtige vægt, opgjort efter § 6 og § 7, fradrages: 1-6. - - - 7) Varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. 8-9. - - - Stk. 2-3. - - - »7) Varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. Alene den virksomhed, der tager varen retur, har fradragsret. Fradragsretten gælder alene for varer, der er produceret eller forhandlet af virksomheden, men er ikke betinget af, at det er virksomheden, der oprindeligt har afgiftsberigtiget varerne.«

Versioner

2002-10-31