Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00043@2002-11-05/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 21. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 b indsættes som ny paragraf:

»§ 2 c. Personer, der følger en lærlingeuddannelse eller en uddannelse, der giver ret til at modtage statens uddannelsesstøtte, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Disse personer betegnes i denne lov uddannelsessøgende.«

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »pensionister«: »eller uddannelsessøgende«.

3. I § 4, stk. 1, indsættes efter »pensionister«: »og uddannelsessøgende«.

4. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Boligstøtte i form af boligydelse kan endvidere ydes til enkeltværelser, der har adgang til fælleskøkken.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 3 fra folketingsåret 2001-02, 1. samling, se Folketingstidende 2001-02, 1. samling, forhandlingerne side 614 og tillæg A side 11 og 12.

Lovforslaget indebærer, at der også gives boligstøtte til enkeltværelser (på kollegier og i ungdomsboliger), hvor der er adgang til fælleskøkken.

Baggrunden for lovforslaget er lærlinges og studerendes stadig dårligere økonomi. At få et overenskomstmæssigt løft til lærlingelønnen eller forøgelse af midlerne fra Statens Uddannelsesstøtte vil givetvis kræve langstrakte, besværlige forhandlinger, hvorfor det foreslås at indføre en egentlig målrettet boligydelse til unge på kollegier og i ungdomsboliger.

En sådan boligstøtte til de unge vil have en positiv indflydelse på uddannelsesforløbet. Det vil betyde et anseligt løft i den enkeltes meget kummerlige og skrøbelige økonomi, og det sociale aspekt i forslaget hjælper nogle af de svageste grupper.

Administrativt vil forslaget ikke være vanskeligt at gennemføre, idet både kommuner og stat kan forvalte disse regler efter samme principper, som gælder for eksempelvis boligstøtte til pensionister.

Keld Albrechtsen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte. (Boligydelse til uddannelsessøgende i kollegier og ungdomsboliger).

(Lovforslag nr. L 43).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 285 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager Folkepension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Retten omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk alderspension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på.

Stk. 2. Personer, som modtager de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.

Stk. 3. Personer, som modtager de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.

»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager førtidspension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager førtidspension, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.

Stk. 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er stærkt bevægelseshæmmede, og hvis bolig er egnet herfor, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der er stærkt bevægelseshæmmede, der har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, og som bor i en bolig, der er egnet for stærkt bevægelseshæmmede.

Stk. 3. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.

Stk. 4. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.

Stk. 5. Andelshavere, der bor i kollektivt bofællesskab i en støttet privat andelsboligforening, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.«

§ 2 b. Retten til boligstøtte efter denne lovs regler for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 med senere ændringer finder anvendelse på.

1. Efter § 2 b indsættes som ny paragraf: »§ 2 c. Personer, der følger en lærlingeuddannelse eller en uddannelse, der giver ret til at modtage statens uddannelsesstøtte, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Disse personer betegnes i denne lov uddannelsessøgende.«

§ 3. Boligstøtte til ansøgere, der ikke er pensionister, betegnes i loven boligsikring. 2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »pensionister«: »eller uddannelsessøgende«.

Stk. 2. Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes.

Stk. 3. Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligydelse, jf. § 4.

§ 4. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse, jf. dog § 3, stk. 2. 3. I § 4, stk. 1, indsættes efter »pensionister«: »og uddannelsessøgende«.

Stk. 2. Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligsikring, jf. § 3.

Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der ikke samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget, medmindre lånet er indfriet.

§ 9. Boligstøtte kan kun ydes, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand (lejlighed), jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Boligstøtte kan ydes til boliger uden selvstændigt køkken etableret i medfør af § 4 i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 110, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. samt til deltagere i kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 4 a.

4. I § 9, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Boligstøtte i form af boligydelse kan endvidere ydes til enkeltværelser, der har adgang til fælleskøkken.«

Stk. 3. Støtte til betaling af beboerindskud m.v. kan ydes til boliger uden selvstændigt køkken i de i kapitel 10 og 11 nævnte tilfælde. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 4. Ved fremleje, fremlån eller udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes, såfremt den del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder betingelserne i stk. 1.

§ 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Versioner

1. 2002-11-05