Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om kommunal indkomstskat og lov om beskatning ved dødsfald\n(Udskydelse af tidspunktet for efterregulering af skat og udligning mv. til kommuner og amtskommuner og ændring vedrørende den kommunale budgetgarantiordning)

GældendeVersion 2002-11-06

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00048@2002-11-06/da

Indhold

Indledning
Bilag 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 13. juli 2001, som ændret ved § 8 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 254 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, nr. 5, udgår »ungdomsydelse,«.

2. I § 10, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »kommunal aktivering«: »udgifter til ledighedsydelse,«

3. I § 33, stk. 11, ændres »to år efter tilskudsåret« til: »tre år efter tilskudsåret«.

4. I § 33 a, stk. 1, ændres »året tre år efter tilskudsåret« til: »året fire år efter tilskudsåret«.

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 13. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 1097 af 29. december 1999, § 1 i lov nr. 289 af 28. april 2000, § 5 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, lov nr. 1086 af 19. december 2001 og § 4 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 2, ændres »i året 2 år efter dette kalenderår« til: »i året tre år efter dette kalenderår«.

2. I § 16, stk. 2, ændres »månederne oktober, november og december« til: »månederne januar, februar og marts«.

3. I § 16, stk. 3, ændres »i året 2 år efter det pågældende kalenderår« til: »i året tre år efter det pågældende kalenderår«.

4. I § 16, stk. 3, ændres »månederne oktober, november og december« til: »månederne januar, februar og marts«.

5. I § 16 a, stk. 2, ændres »året 2 år efter kalenderåret« til: »året tre år efter kalenderåret«.

6. I § 16 a, stk. 2, ændres »månederne oktober, november og december« til: »månederne januar, februar og marts«.

7. I § 16 b, stk. 2, ændres »månederne oktober, november og december« til: »månederne januar, februar og marts i det følgende år«.

8. I § 16 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »afregnes i dette år« til: »afregnes i det fjerde år efter det indkomstår, skatterne vedrører«.

9. I § 16 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »månederne oktober, november og december« til: månederne januar, februar og marts«.

10. I § 16 b, stk. 3, 7. og 10. pkt., ændres »månederne oktober, november og december« til: »månederne januar, februar og marts i det følgende år«.

11. I § 16 b, stk. 6, ændres »13 år« til: »14 år«.

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 92, stk. 4, 2. pkt. ændres »den 1. i månederne oktober, november og december i det pågældende kalenderår.» til: »den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår.«

2. I § 92, stk. 4, 4. pkt. ændres »månederne oktober, november og december i det pågældende kalenderår.« til: »månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår.«

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens aftaler af 14. juni 2002 med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Lovforslaget indeholder to elementer, hvoraf den første del vedrørende den kommunale budgetgaranti indgik i aftalen med Kommunernes Landsforening, mens den anden del vedrørende udskydelsen af tidspunktet for efterregulering af skat og udligning indgik i begge aftaler.

For det første indebærer lovforslaget en ændring af dækningsområdet for den kommunale budgetgaranti, således at kommunale nettoudgifter til ledighedsydelse omfattes af ordningen fra og med 2004. Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af en række ministerier og KL, der har analyseret behovet for at ændre budgetgarantiens dækningsområde. En enig arbejdsgruppe anbefalede, at nettoudgifter til ledighedsydelse skulle omfattes af budgetgarantien. Baggrunden herfor var gennemførelsen af førtidspensionsreformen i 2001, der bl.a. indebar, at personer, der venter på et fleksjob eller er mellem to fleksjob vil kunne modtage ledighedsydelse i de såkaldte vente- og mellemperioder. Det er budgetgarantiens formål at sikre, at de kommunale budgetter ikke påvirkes af ændringer i de kommunale udgifter på områder, hvor udviklingen er nært forbundet med den almindelige konjunkturudvikling. I en lavkonjunktur forventes det at være sværere at skaffe et fleksjob, og der vil derfor være flere personer på ledighedsydelse. Derfor foreslås det, at ledighedsydelse omfattes af budgetgarantien.

For det andet indebærer lovforslaget, at tidspunktet for afregning mellem staten og kommunerne af efterregulering af skatteindtægter, skatterestancer, den kommunale andel af dødsboskat og mellemperiodeskat, udligning og generelle tilskud mv. udskydes ét kvartal - fra fjerde kvartal i året to år efter indkomståret til første kvartal i året tre år efter indkomståret. Formålet er dels at skabe større budgetsikkerhed for kommuner og amtskommuner og dels at skabe større sikkerhed omkring det kommunale indtægtsgrundlag i forbindelse med regeringens årlige økonomiaftaler med de kommunale parter.

Forslaget vil indebære større budgetsikkerhed i kommuner og amtskommuner, idet en udskydelse af afregningen af efterreguleringerne betyder, at de herefter vil være kendt forud for budgetlægningen for det år, hvori de afregnes. Tilsvarende vil de efterreguleringer, der afregnes i det kommende år, være kendt på det tidspunkt, hvor regeringen og de kommunale organisationer forhandler om vilkårene for kommunernes og amtskommunernes økonomi for det kommende år.

2. Gældende regler

2.1. Budgetgaranti

Af de gældende regler fremgår det, at ungdomsydelsen er omfattet af budgetgarantien. Fra og med tilskudsåret 1998 udgik ungdomsydelsen imidlertid reelt af budgetgarantien, idet ordningen ophørte med at eksistere. Det fremgår af bekendtgørelse samt vejledning om opgørelse af budgetgarantien.

Efter de gældende regler er ledighedsydelse ikke omfattet af budgetgarantien.

2.2. Efterregulering af skat og udligning mv.

I henhold til de gældende regler udbetaler staten hvert år et forskudsbeløb for kommunal indkomstskat til kommuner og amtskommuner. Forskudsbeløbet svarer til det beløb, som kommunen eller amtskommunen har budgetteret med som indtægt ved indkomstskat for det pågældende år.

I året to år efter indkomståret foretages der en endelig opgørelse af kommunal og amtskommunal indkomstskat for hver enkelt kommune og amtskommune. Denne opgørelse foretages på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr 1. maj i året to år efter indkomståret. Der foretages herefter en efterregulering af det udbetalte forskudsbeløb. Efterreguleringen svarer til forskellen mellem forskudsbeløbet og den endeligt opgjorte indkomstskat for indkomståret. Efterreguleringen afregnes efter de gældende regler med kommuner og amtskommuner med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december i året to år efter indkomståret. Den kommunale andel af dødsboskatten og mellemperiodeskatten afregnes på samme tidspunkt.

For de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, omfatter efterreguleringen både skat af selvangiven og lignet indkomst, jf. § 16 i lov om kommunal indkomstskat. For de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, omfatter efterreguleringen alene ligningsprovenuet, jf. § 16 a i lov om kommunal indkomstskat.

I henhold til § 16 b foretages der hvert år indtil 13 år efter indkomståret en regulering af de kommunale indkomstskatter vedr. tidligere år, samt afregning af ikke inddrevne restancer i det tredje år efter indkomståret. Disse reguleringer foretages hvert år på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr 1. maj i det pågældende år, og afregnes herefter med kommunerne og amtskommunerne med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december i det pågældende år.

I det kommunale tilskuds- og udligningssystem afregnes en række beløb i forhold til kommunernes beskatningsgrundlag. Det drejer sig blandt andet om statstilskuddet til kommuner og amtskommuner, udligning af beskatningsgrundlag, bidrag til den kommunale momsudligningsordning samt en række andre bidrag til tilskuds- og udligningsordninger. Afregningen af disse beløb sker samtidig med afregningen af indkomstskat, dvs. med en foreløbig afregning i budgetåret og en efterregulering på baggrund af det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag i året to år efter budgetåret. Efterreguleringen afregnes med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december i året to år efter budgetåret samtidig med de tilsvarende efterreguleringer af de kommunale indkomstskatter.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Budgetgaranti

Lovforslaget indebærer, at udgifter til ledighedsydelse fremover omfattes af budgetgarantien.

Lovforslaget indebærer tillige, at ungdomsydelse fjernes fra listen over områder, der er omfattet af budgetgarantien. Ungdomsydelsen ophørte med at eksistere fra og med tilskudsåret 1998.

I forbindelse med aftalen med KL om kommunernes økonomi i 2003 blev der herudover opnået enighed om en mere enkel metode til opgørelse af budgetgarantien end den hidtil anvendte. Ændring af opgørelsesmetoden kræver ikke lovændring, men omtales i det følgende til almindelig oplysning.

Hidtil har budgetgarantien omfattet tre dele: en endelig bagudrettet regulering, en midtvejsregulering for regelændringer samt en foreløbig fremadrettet opgørelse. Alle reguleringer er blevet lagt ind i BO-årene. Efterreguleringen har ofte medført store reguleringer af bloktilskuddet, og dermed stor budgetusikkerhed for såvel kommuner som staten. Det skyldes bl.a., at bloktilskuddet det kommende tilskudsår er blevet reguleret med i alt tre gange forskelsbeløbet mellem den endeligt opgjorte udgiftsudvikling og det allerede udbetalte i fremadrettet budgetgaranti og midtvejsregulering (to gange for de to tilskudsår, hvor der har været reguleret på baggrund af foreløbige skøn samt en gang her både i det pågældende tilskudsår og årene frem - for permanent at lægge niveauet rigtigt).

Den nye metode indebærer, at der alene foretages en fremadrettet regulering på baggrund af skønnet for det aktuelle år og den senest kendte endelige opgørelse. Endvidere foretages en efterregulering på baggrund af den endelige opgørelse sammenlignet med skønnet. Metoden indebærer, at reguleringer ikke skal lægges ind i BO-årene. Den nye metode ændrer ikke på de samlede korrektioner af bloktilskuddet som følge af budgetgarantien. Der vil dog ske nogle likviditetsmæssige forskydninger over årene mellem staten og kommunerne i forhold til den nuværende metode. Den nye metode for opgørelse af budgetgarantien vil fremgå af Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om opgørelse af budgetgarantien.

3.2. Efterregulering af skat og udligning mv.

Lovforslaget indebærer, at tidspunktet for afregningen mellem staten og kommunerne henholdsvis amtskommunerne af efterregulering af indkomstskat, skatterestancer, den kommunale andel af dødsboskat og mellemperiodeskat, tilskuds- og udligningsbeløb mv. flyttes tre måneder fra de sidste tre måneder i året to år efter indkomståret til de første tre måneder i året tre år efter indkomståret.

Efterreguleringerne vil som hidtil blive opgjort på grundlag af de oplysninger om kommunal indkomstskat mv., der foreligger pr. 1. maj i året to år efter indkomståret. Men udskydelsen af afregningen vil betyde, at de ikke længere vil blive afregnet samme år som de opgøres, men først i det følgende budgetår.

Hidtil har kommuner og amtskommune således ikke haft kendskab til størrelsen af disse efterreguleringer på det tidspunkt, hvor de skulle lægge budget for det år, hvor efterreguleringerne skulle afregnes. Efterreguleringerne har således betydet en vis usikkerhed i den kommunale budgetlægning.

Den foreslåede udskydelse af efterreguleringerne vil betyde, at kommuner og amtskommuner vil kende størrelsen af efterreguleringerne, når de lægger budget for det år, hvori efterreguleringerne vil blive foretaget. Forslaget vil således indebære en større budgetsikkerhed i kommuner og amtskommuner.

Tilsvarende har de hidtidige efterreguleringer betydet en usikkerhed i det grundlag, der hvert år har dannet baggrund for regeringens aftaler med de kommunale organisationer om det kommende års økonomi. Den foreslåede udskydelse vil her betyde større sikkerhed omkring det kommunale indtægtsgrundlag på aftaletidspunktet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

Som følge af førtidspensionsreformen vil kommunernes udgifter til ledighedsydelse stige i en årrække frem. Kommunernes stigende udgifter vil blive kompenseret over budgetgarantien. DUT-aftalen om lov nr. 284 af 25. april 2001 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love indebar, at førtidspensionsreformen også skulle medtages på de følgende års aktstykker, fordi det permanente udgiftsniveau først nås efter BO-periodens udløb. Når et område omfattes af budgetgarantien skal der ikke længere ske DUT-kompensation. De økonomiske konsekvenser af at lade ledighedsydelse omfatte af budgetgarantien vil således afhænge af, i hvilket omfang kommunernes faktiske udgifter til ledighedsydelse afviger fra de udgifter, der ville have været forudsat på aktstykket.

Efterregulering af skat, tilskud og udligning mv. vil indebære visse mindre likviditetsmæssige forskydninger mellem staten, kommunerne og amtskommunerne. Der er dog alene tale om, at afregningstidspunktet for disse afregninger flyttes med tre måneder.

Efterregulering af dødsboskat og mellemperiodeskat vil indebære engangsudgifter i Told- og Skattestyrelsen på 60-80.000 kr. til edb-tilretning.

5. Miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Høring

Lovforslaget har været i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner - Efterregulering af dødsboskat og mellemperiodeskat vil indebære engangsudgifter i Told- og Skattestyrelsen på 60-80.000 kr. til edb-tilretning.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Udskydelsen af efterreguleringen af skat og udligning mv. vil give større budgetsikkerhed i kommuner og amtskommuner og større sikkerhed omkring forudsætningerne for de økonomiske aftaler mellem regeringen og de kommunale organisationer. -

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet - -

Administrative konsekvenser for erhvervslivet - -

Miljømæssige konsekvenser - -

Administrative konsekvenser for borgere - -

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Til nr. 1

Fra og med tilskudsåret 1998 udgik ungdomsydelsen af budgetgarantien, idet ordningen ophørte med at eksistere. Det fremgår af bekendtgørelse samt vejledning om opgørelse af budgetgarantien. Der er dog ikke før nu sket en tilretning af lovteksten.

Til nr. 2

Lovforslaget indebærer, at udgifter til ledighedsydelse fremover omfattes af budgetgarantien. Følgende udgifter vil blive medregnet her:

Udgifter til ledighedsydelse til personer, der er visiteret til et fleksjob og som venter på et fleksjob, og til personer, som bliver ledige efter at have været ansat i fleksjob, herunder under sygdom og barsel, jf. § 74 a, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik.

Udgifter til ledighedsydelse til personer, der er overgået fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet beskæftigelse, og som ved efterfølgende ledighed har ret til ledighedsydelse, jf. § 74, herunder under sygdom og barsel, jf. § 74 f, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik.

Udgifter til ledighedsydelse under ferie, jf. §§ 74 e og 74 h, i lov om aktiv socialpolitik.

Udgifter til særlig ydelse til personer, der venter på et fleksjob og som ved visitationen til fleksjob ikke har ret til ledighedsydelse, jf. § 74 i, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 3

Bestemmelsen i § 33, stk. 11, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner omhandler efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløb efter denne lov. Det fremgår her, at efterreguleringen sker i året to år efter tilskudsåret. Forslaget indebærer, at efterreguleringen udskydes fra to år efter tilskudsåret til tre år efter tilskudsåret. Efterreguleringen omfatter de tilskuds- og udligningsbeløb, der fastsættes på baggrund af det kommunale beskatningsgrundlag.

Det mere præcise tidspunkt for afregningen er fastsat i en bekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 524 af 27. juni 2002 om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, at afregningen foretages med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december. Når lovforslaget er trådt i kraft, vil bekendtgørelsen blive tilpasset, således at det vil fremgå, at efterreguleringen foretages i månederne januar, februar og marts i året tre år efter tilskudsåret.

Det skal endvidere bemærkes, at efterreguleringen af kommunernes og amtskommunernes bidrag til momsudligningsordningen, jf. § 3, stk. 4, i lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, sker efter reglerne i § 33 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Lovforslaget indebærer således, at også efterreguleringen af kommunernes og amtskommunernes bidrag til momsudligningsordningen udskydes i tre måneder. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til momsudligningsordningen fastsættes ligesom en række andre tilskuds- og udligningsbeløb på grundlag af det kommunale beskatningsgrundlag, og efterreguleringen heraf bør derfor ske i samme takt som for de øvrige tilskuds- og udligningsbeløb.

Til nr. 4

Bestemmelsen i § 33 a indebærer, at der ud over den efterregulering, der fremgår af § 33 ovenfor, skal foretages en yderligere efterregulering af udligningen som følge af ændringer i afregningen af skattebeløb mellem staten og kommunerne vedrørende tidligere år. Afregningen af disse skattebeløb mellem staten og kommunerne sker i henhold til bestemmelserne i § 16 b i lov om kommunal indkomstskat. Afregningen af disse skattebeløb foreslås, jf. forslagets § 2, udskudt med tre måneder. Med henblik på fortsat at sikre parallelitet mellem afregning af skattebeløb og afregning af tilskuds- og udligningsvirkningen heraf, indebærer lovforslaget, at afregningen af udligningsbeløb i henhold til § 33 a ligeledes udskydes med tre måneder.

Det skal bemærkes, at efterreguleringen i henhold til § 33 a er indført i medfør af lov nr. 254 af 8. maj 2002 og indfases gradvis fra og med 2003.

Til nr. 1, 2, 3 og 4

Bestemmelsen i § 16 i lov om kommunal indkomstskat vedrører efterregulering af det udbetalte forskudsbeløb for kommunal indkomstskat mv. for de kommuner og amtskommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget. I henhold til denne bestemmelse opgøres efterreguleringen på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året to år efter indkomståret og afregnes i de sidste tre måneder af året, dvs. med et tredjedel i hver af månederne oktober, november og december.

Forslaget indebærer, at afregningen af efterreguleringen udskydes med tre måneder, således at afregningen foretages i månederne januar, februar og marts i året tre år efter indkomståret.

Til nr. 5 og 6

Bestemmelsen i § 16 a i lov om kommunal indkomstskat vedrører efterregulering af det udbetalte forskudsbeløb for de kommuner og amtskommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. For disse kommuner og amtskommuner vedrører efterreguleringen alene en efterregulering af det udbetalte forskudsbeløb vedrørende ligningsprovenuet, idet statsgarantien omfatter de selvangivne indkomster.

Forslaget indebærer, at afregningen af efterreguleringen udskydes med tre måneder, således at afregningen foretages i månederne januar, februar og marts i året tre år efter indkomståret.

Til nr. 7

Bestemmelserne i § 16 b om regulering og afregning af kommunale skatter er gældende for alle kommuner, uanset om de har valgt selvbudgettering eller statsgaranti i de enkelte indkomstår.

I henhold til bestemmelserne i § 16 b, stk. 2, foretages der hvert år pr. 1. maj en fornyet opgørelse af kommunale indkomstskatter mv. Denne opgørelse foretages første gang i året tre år efter indkomståret. Ændringerne i de kommunale skatter i forhold til den tilsvarende opgørelse pr. 1. maj året før afregnes efter de gældende regler med kommunerne og amtskommunerne i de sidste tre måneder af året.

Forslaget indebærer, at denne afregning udskydes med tre måneder, således at afregningen foretages i månederne januar, februar og marts i det følgende år.

Til nr. 8, 9 og 10

Bestemmelsen i § 16 b, stk. 3, indebærer, at kommunale skatterestancer, der endnu ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det år, skatterne vedrører, afregnes med staten.

I henhold til de gældende regler foretages denne afregning i de sidste tre måneder af året. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om, at der i visse nærmere angivne tilfælde ikke foretages afregning i dette år, men først i et af de følgende år. Men også i disse tilfælde vil afregningen finde sted i de sidste tre måneder af året.

Forslaget indebærer, at afregningen af skatterestancer udskydes med tre måneder, således at afregningen foretages i månederne januar, februar og marts i det fjerde år efter det indkomstår, skatterne vedrører. For de afregninger, der efter reglerne foretages i de følgende år, indebærer forslaget parallelt hermed en udskydelse på tre måneder.

Til nr. 11

Bestemmelsen i § 16 b, stk. 6, indebærer, at afregning af kommunale indkomstskatter mv. vedrørende tidligere år foretages sidste gang i det år, der ligger 13 år efter indkomståret. De ovennævnte forslag i § 2, nr. 7-10 indebærer, at disse afregninger udskydes fra de sidste tre måneder af et år til de første tre måneder af det følgende år. Som konsekvens heraf foreslås tidspunktet for den sidste afregning ændret, således at den afregning, der efter de gældende regler ville finde sted i de sidste tre måneder af det år, der ligger 13 år efter indkomståret, i stedet vil finde sted i de første tre måneder af det år, der ligger 14 år efter indkomståret.

Til nr. 1

Dødsboskattelovens § 92, stk. 4, indeholder regler vedrørende efterregulering af dødsboskat og mellemperiodeskat mellem stat, amtskommuner og kommuner. I henhold til reglerne opgøres efterreguleringen på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året to år efter dødsåret og afregnes i de sidste tre måneder af året, dvs. med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december i det pågældende kalenderår.

Forslaget indebærer, at afregningen af efterreguleringen udskydes med tre måneder, således at afregningen foretages i månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår. Afregningen finder således sted på samme tidspunkt som reguleringerne efter lov om kommunal indkomstskat.

Til nr. 2

I henhold til reglerne i dødsboskattelovens § 92, stk. 4, foretages der hvert år pr. 1. maj en fornyet opgørelse af dødsboskatten og mellemperiodeskatten. Denne opgørelse foretages første gang i året tre år efter dødsåret. Ændringerne i dødsboskatten og mellemperiodeskatten i forhold til den tilsvarende opgørelse pr. 1. maj året før afregnes efter de gældende regler med kommunerne og amtskommunerne i de sidste tre måneder af kalenderåret.

Forslaget indebærer, at denne afregning udskydes med tre måneder, således at afregningen foretages i månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår. Afregningen finder således sted på samme tidspunkt som reguleringerne efter lov om kommunal indkomstskat.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Det indebærer, at loven første gang får virkning for den opgørelse af den kommunale budgetgaranti, der finder sted i juni 2003 vedrørende tilskudsåret 2004.

Udskydelsen af afregningen af efterreguleringen af kommunale indkomstskatter, skatterestancer, tilskuds- og udligningsbeløb mv. sker første gang for de afregninger, der efter de gældende regler skulle have fundet sted i de sidste tre måneder af 2003. Disse afregninger vil efter forslaget i stedet blive foretaget i de første tre måneder af 2004.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

§ 10 Stk. 2 . Tilskuddet fastsættes som summen af 1) - - -

5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, ungdomsydelse, kommunal aktivering, kommunale udgifter til danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret. 1. I § 10, stk. 2, nr. 5, udgår »ungdomsydelse«. 2. I § 10, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »kommunal aktivering«: »udgifter til ledighedsydelse«

§ 33

Stk. 11. Udgør de endeligt beregnede tilskud og tilsvar efter denne lov et større eller mindre beløb end de beløb, der efter stk. 1-9 er afregnet med kommunen eller amtskommunen i tilskudsåret, afregnes forskelsbeløbet mellem staten og kommunerne henholdsvis amtskommunerne i året to år efter tilskudsåret, jf. dog stk. 13. 2. I § 33, stk. 11, ændres »to år efter tilskudsåret« til: »tre år efter tilskudsåret«.

§ 33 a. I året 3 år efter tilskudsåret foretages der en efterregulering af tilskud og tilsvar efter §§ 2, 10-12, 17 og 18, tilsvar efter §§ 20 og 21 samt foreløbige bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond. 3. I § 33 a, stk. 1, ændres »året tre år efter tilskudsåret« til: »året fire år efter tilskudsåret«.

Stk. 2 . Efterreguleringen i henhold til stk. 1 omfatter forskellen mellem

1) de beregnede tilskud og tilsvar på grundlag af kommunens eller amtskommunens beskatningsgrundlag opgjort pr. 1. maj i året 2 år efter tilskudsåret og

2) de beregnede tilskud og tilsvar på grundlag af kommunens eller amtskommunens beskatningsgrundlag opgjort pr. 1. maj i året 2 år efter tilskudsåret korrigeret for de afregninger i henhold til § 16 b, stk. 2-5, i lov om kommunal indkomstskat, der foretages i året 3 år efter tilskudsåret vedrørende de selvangivne indkomster for indkomstår fra og med 2000.«

§ 2

§ 16. For kommuner, der selv har skønnet over udskrivningsgrundlaget og kommunal ejendomsværdiskat, foretages regulering efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udgør de kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen forskelsbeløbet til kommunen i året 2 år efter dette kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for kalenderåret. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg udbetales med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. 1. I § 16, stk. 2, ændres »i året 2 år efter dette kalenderår« til: »i året tre år efter dette kalenderår«. 2. I § 16, stk. 2, ændres »månederne oktober, november og december« til: »månederne januar, februar og marts«.

Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang, et mindre beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, modregnes forskelsbeløbet over for kommunen i året 2 år efter det pågældende kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i året forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. En kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt. 3. I § 16, stk. 3, ændres »i året 2 år efter det pågældende kalenderår« til: »i året tre år efter det pågældende kalenderår«. 4. I § 16, stk. 3, ændres »månederne oktober, november og december« til: »månederne januar, februar og marts«.

§ 16 a. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat, jf. § 7, foretages regulering efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. I året 2 år efter kalenderåret afregnes et beløb, der udgør forskellen mellem den kommunale indkomstskat og de kirkelige afgifter, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb, der følger af ændringer i skatteansættelser, og den beregnede skat af de selvangivne indkomster, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., for kalenderåret, fratrukket eventuelle forskudsbeløb efter stk. 3. Dette forskelsbeløb tillægges eller fratrækkes beløb, der er registreret vedrørende bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller beløb, der af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang. Beløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Beløbet tillægges henholdsvis modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. 5. I § 16 a, stk. 2, ændres »året 2 år efter kalenderåret« til: »året tre år efter kalenderåret«. 6. I § 16 a, stk. 2, ændres »månederne oktober, november og december« til: »månederne januar, februar og marts«.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan forlange i kalenderåret at få udbetalt et beløb til foreløbig dækning af ligningsprovenuet, jf. stk. 2. Beløbet udbetales sammen med beløb efter § 15, men medgår ikke i beregningen af udskrivningsprocenten, jf. § 6. Beløbet kan højst udgøre 1 procent af beløb efter § 15.

§ 16 b. Efter reglerne i stk. 2-6 foretages der regulering og afregning for alle kommuner.

Stk. 2. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj sker der igen afregning af kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter, ligeledes beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1. maj i det år, hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v., efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven, at der foreligger udækkede beløb af en sådan restskat m.v., bærer den eller de kommuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en forholdsmæssig anpart af tabet. 7. I § 16 b, stk. 2, ændres »månederne oktober, november og december« til: »månederne januar, februar og marts i det følgende år«.

Stk. 3. Kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter, der endnu ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1. maj efter reglerne i §§ 73 B og C i kildeskatteloven er bevilget henstand på grund af skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E i kildeskatteloven er bevilget henstand i forbindelse med klage over skatteansættelser, eller når de kommunale inddrivelsesmyndigheder har bevilget henstand af længere varighed. Endvidere finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget under konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under offentligt skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse i det omfang skyldnerens restance for indkomståret overstiger er grundbeløb på 22.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr. førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er udløbet eller bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt, beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende, samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. 8. I § 16 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »afregnes i dette år« til: »afregnes i det fjerde år efter det indkomstår, skatterne vedrører«. 9. I § 16 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »månederne oktober, november og december« til: månederne januar, februar og marts«. 10. I § 16 b, stk. 3, 7. og 10. pkt., ændres »månederne oktober, november og december« til: »månederne januar, februar og marts i det følgende år«.

Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Dette gælder, uanset at virksomhedsskatteprocenten er lavere end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter. 1. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b.

Stk. 5. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og 16 a over for kommunerne en andel af skat af aktieindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af den del af aktieindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 6. Afregning efter stk. 2-5 for et givet kalenderår foretages sidste gang i det år, der ligger 13 år efter kalenderåret. 11. I § 16 b, stk. 6, ændres »13 år« til: »14 år«.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages følgende ændringer:

Stk. 4. Kommunens andel af indkomstskatter for mellemperioden som nævnt i §§ 12 og 14 samt af dødsboskat som nævnt i § 30, henholdsvis amtskommunens andel af indkomstskat for mellemperioden som nævnt i § 14 samt af dødsboskat som nævnt i § 30 afregnes af staten over for kommunen og amtskommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december i det pågældende kalenderår. Den 1. maj hvert år sker der desuden en opgørelse af kommunernes og amtskommunernes andele af de beløb af dødsboskatten og mellemperiodeskatten, der som følge af ændringer i skatteansættelser m.v. er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning. De opgjorte beløb afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december i det pågældende kalenderår. 1. I § 92, stk. 4, 2. pkt. ændres »den 1. i månederne oktober, november og december i det pågældende kalenderår.« til: »den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår.« 2. I § 92, stk. 4, 4. pkt. ændres »månederne oktober, november og december i det pågældende kalenderår.« til: »månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår.«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Versioner

2002-11-06