Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00051@2002-11-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

I lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 1. marts 2001, som ændret ved § 74 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 424 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 23, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

2. § 57, stk. 1 og 2, affattes således:

» Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte efter § 56, stk. 1, optager den forhandling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at ejeren selv finansierer en del af ombygningsudgifterne. Hvis ejeren af ejendommen er en almen boligorganisation, optager kommunalbestyrelsen tillige forhandling med Landsbyggefonden.

Stk. 2. Aftale om ejerfinansierede udgifter, jf. stk. 1, skal fremgå af tilsagnet efter § 56. Kommunalbestyrelsen kan betinge tilsagnet af, at ejerfinansierede arbejder i henhold til stk. 1 gennemføres, inden støtte udbetales. «

3. I § 61, stk. 3, 1. pkt. udgår »75 pct. af«.

4. § 90, stk. 1, affattes således:

» Inden for en investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan økonomi- og erhvervsministeren

1) bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om forbedringstilskud og erstatning til udgifter til ombygning og nybyggeri omfattet af en beslutning efter kapitel 3 eller 9,

2) bevilge kommunalbestyrelsen refusion af engangstilskud som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 15,

3) bevilge kommunalbestyrelsen refusion af udgifter som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 1-14 samt 16 indenfor 60 pct. af investeringsrammen i 2003 og 50 pct. i 2004 og i hvert af de følgende år, og

4) bemyndige kommunalbestyrelsen til at stille offentlige midler til rådighed for bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6. «

5. § 91 a, stk. 2, sidste pkt. affattes således:

»Bestemmelsen i 1. punktum finder anvendelse for mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9, hvortil der er opnået bindende tilsagn efter 31. december 2000 samt for supplerende lånetilbud efter kapitel 6, hvortil der er opnået lånetilbud efter 31. december 2000. «

6. § 92, stk. 1, affattes således:

» Økonomi- og erhvervsministeren kan indenfor et beløb, der afsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til oplysning og vejledning samt indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og boliger og til udredning og forsøg indenfor lovens område. «

7. I § 92, stk. 2, indsættes efter »herunder til«: »programudarbejdelse og erfaringsformidling samt til«.

8. § 92, stk. 3, ophæves.

Stk. 4, 5 og 6 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

9. I § 92, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »og 3«.

10. § 94, stk. 1, affattes således:

» Kommunalbestyrelsen kan på økonomi- og erhvervsministerens vegne inden for den investeringsramme, der fastsættes til aftalt boligforbedring på de årlige bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af forbedringsarbejder i private udlejningsejendomme .«

11. I § 94, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

» Før fordeling af investeringsrammen til kommunerne, afsættes en del af rammen til refusion af kommunalbestyrelsens udgifter efter § 95, stk. 2 og 3. Afsatte midler, jf. 3. pkt., der ikke er forbrugt ved udgangen af et finansår, overføres til næste finansårs investeringsramme. «

12. I § 94, stk. 4, ændres »§§ 107 og 119« til: »§ 107«.

13. I § 96, stk. 1, indsættes i nr. 3) efter »beboelse,«: »og«, i nr. 4) ændres », og« til: ».« og nr. 5) ophæves.

14. § 103, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af den rente, som den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af. Renteberegningen foretages på grundlag af renten på tidspunktet for aftalens indgåelse. «

15. § 104, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af den rente, som den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af. Renteberegningen foretages på grundlag af renten på den sidste børsdag, der ligger forud for tidspunktet for meddelelse af tilsagn. «

16. I § 106, stk. 2, ændres to steder »8 år« til: »5 år«, og »6,25 pct.« ændres to steder til: »10 pct.«

17. I § 106, stk. 4, ændres to steder »8 år« til: »5 år«, og »1,25 pct.« ændres to steder til: »2 pct.«

18. §§ 116 - 121 med tilhørende overskrift ophæves.

19. I § 174, stk. 2, indsættes efter nr. 1, som nyt nr.:

» 2) Ejerfinansierede arbejder i henhold til § 57, stk. 2, 1. pkt. «

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

20. I § 177, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ombygningsudgifter«: », herunder ejerfinansiering i henhold til § 57«.

21. I § 177, stk. 2, ændres »§ 174, stk. 2, nr. 2« til: »§ 174, stk. 2, nr. 3«.

22. I § 196 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. «

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Loven har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte, jf. § 91a, stk. 1, efter den 31. december 2002. § 61, stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, har dog ikke virkning for mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9, hvortil der er opnået bindende hovedtilsagn før den 31. december 2002.

Stk. 3. Ansøgninger efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, hvortil der er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud inden den 1. januar 2003, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Der kan dog ikke efter den 31. december 2003 meddeles tilsagn om supplerende reservation og supplerende tilskud til ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om reservation eller tilskud efter lovens §§ 119 og 120.

Stk. 4. § 23, stk. 3, 2. pkt., finder fortsat anvendelse for beslutninger, hvor kommunalbestyrelsen har givet opfordring efter § 23, stk. 1, før den 1. januar 2003.

Baggrund for lovforslaget

Regeringen vil styrke vækst, velfærd og fornyelse. Regeringen har derfor med aftalen af 15. oktober 2002 med S, DF, RV og KRF om flere og bedre boliger igangsat en samlet boligpolitisk indsats, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance på boligmarkedet. Der er enighed om en flerårig indsats for at skaffe flere boliger til unge, flere private udlejningsboliger, flere boliger til handicappede og flere almene boliger, herunder ældreboliger. Det er målet, at der i de kommende 5 år påbegyndes over 20.000 nye boliger årligt.

Med virkning fra 1. januar 2004 gennemføre en gennemgribende forenkling og modernisering af byfornyelsesindsatsen, jf. det boligpolitiske udspil Flere boliger - vækst og fornyelse på boligmarkedet . Målet er at sikre mindre offentlig regulering og støtte, større grad af frivillighed, vægt på de markedsmæssige muligheder samt alternative finansieringsmuligheder.

Regeringen finder det vigtigt for den fremtidige udvikling, at boligerne er tidssvarende og af en god standard. Ligeledes finder regeringen det vigtigt, at byerne er socialt, trafikalt og miljømæssigt velfungerende.

Det er derfor afgørende, at der løbende sker en modernisering af den eksisterende boligmasse, således at den hele tiden lever op til nutidens krav. I dag sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang på privat initiativ, hvorfor en omfattende offentlig indsats har været nødvendig. Regeringen vil arbejde for, at der kommer mere gang i den privat initierede byfornyelse og modernisering.

Byfornyelsesindsatsen har givet gode resultater i form af attraktive byområder. Indsatsen har været kendetegnet ved et meget højt støtteniveau samt begrænset differentiering mellem ejerformer. Konsekvensen er, at der opnås relativt få, men omfattende fornyelser for pengene.

Byfornyelsen skal i fremtiden tilrettelægges, så den offentlige støtte i højere grad end tidligere kommer de højest prioriterede problemområder og de svageste til gavn.

En gennemgribende forenkling og modernisering af den offentlige byfornyelsesindsats skal sikre mindre offentlig regulering og støtte, større grad af frivillighed, vægt på de markedsmæssige muligheder samt alternative finansieringsmuligheder. Regeringen igangsætter et analysearbejde med henblik på en reform efter disse retningslinier.

De centrale elementer i en omlægning af byfornyelsen vil være:

Generel øget målretning af offentlige støttemidler og fondsmidler til reelt problemramte områder, som vurderes at kræve en offentlig indsats, og til bevaringsværdige bygninger.

Samtænkning af indsatsen med øvrige støtteinstrumenter på boligområdet, herunder støtteaktiviteten fra fondene på boligområdet.

Reduktion af den offentlige støtteandel til egentlig bygningsfornyelse, med et forstærket fokus på eget initiativ, frivillighed fra ejers side og inddragelse af privat kapital. Det indebærer, at offentlig støtte og fondsstøtte skal vurderes i forhold til de markedsmæssige muligheder.

Styrket differentiering mellem ejerformer med målretning af den offentlige støtte og fondsstøtte til lejeboligområdet.

Indtænkning af aftalt boligforbedring i den samlede indsats i sammenhæng med aktiviteten i Grundejernes Investeringsfond.

Reformen vil blive gennemført med virkning fra 2004, men allerede med virkning fra 2003 foreslås det, at der gennemføres en målretning af den offentlige støtte, der indebærer en reduktion af det offentliges subsidiering af byfornyelsen. Forslaget udmønter budgetreguleringen på FFL 2003. Hermed frigøres midler til regeringens samlede omprioriteringer på FFL 2003, herunder en forstærket indsats for opførelse af private ungdomsboliger.

Lovforslagets hovedindhold og elementer

Lovforslaget indeholder en række elementer, som samlet set indebærer en målretning af den offentlige støtte til offentlig byfornyelse og aftalt boligforbedring. Samtidig fremmer forslagene inddragelse af privat kapital.

Med de foreslåede ændringer tages det første skridt i realiseringen af de opstillede målsætninger for 2004-reformen, idet der sker en målretning af støtten og en reduktion af subsidieprocenten.

Ændringerne for 2003 bygger på den gældende lovs struktur, ligesom de eksisterende byfornyelsesinstrumenter opretholdes. En ændring af strukturen vil indgå i den kommende 2004-reform.

For den offentlige byfornyelse, reduceres investeringsrammen med 200 mill. kr. fra 1.250 kr. til 1.050 mill. kr. i 2003. Der forventes en aktivitetsnedgang som konsekvens af de mindre årlige investeringsrammer i forhold til 2002. For aftalt boligforbedring sker besparelserne dels ved en reduktion af den offentlige støtteandel og dels ved at reducere den afsatte investeringsramme med 100 mill. kr. til 300 mill. kr.

De foreslåede ændringer indeholder følgende elementer:

1) Styrkelse af kommunernes incitamenter til at sikre øgning af ejers egenbetaling af tabsudgifterne - loft over tabs- og refusionsudgifterne.

2) Fjernelse af barrierer for forhandlet finansiering.

3) Fuld regulering af beboerbetalingen.

4) Andelsboliger udgår af aftalt boligforbedring.

5) Afkortning af støtteforløbet i aftalt boligforbedring.

6) Ændring af rentesatsberegningen i aftalt boligforbedring.

Forslagene 1-3 vedrører den offentlige byfornyelse, mens forslagene 4-6 vedrører aftalt boligforbedring.

Ad. 1. Styrkelse af kommunernes incitamenter til at sikre øgning af ejers egenbetaling af tabsudgifterne - loft over tabs- og refusionsudgifterne

Den gældende byfornyelseslovs decentrale udformning indebærer, at kommunerne indenfor lovens rammer kan beslutte indhold og niveau for anvendelse af den vejledende investeringsramme til bygningsfornyelse. Kommunalbestyrelsen afgør således fordelingen af den tildelte investeringsramme på de forskellige udgiftstyper i bygningsfornyelsesbeslutningen, værdiforøgende, tabsgivende og refusionsberettigede udgifter. Værdiforøgende forbedringsudgifter defineres for udlejningsejendomme og andelsboliger som den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse i henhold til lov om leje. Ombygningstabet defineres, som de resterende ombygningsudgifter. Refusionsberettigede udgifter er kommunalbestyrelsens udgifter til erstatning, genhusning, friarealer m.v. Disse udgiftstyper er forskelligt subsidieret. Den samlede offentlige støtteudgift afhænger derfor af fordelingen af disse udgiftstyper i de konkrete beslutninger samt af omfanget af ejernes egen finansiering. Selv om andelen af ejerfinansierede arbejder i bygningsfornyelsen er stigende, bidrager ejerne samlet set endnu ikke i ønskeligt omfang til finansieringen af bygningsfornyelsesarbejderne.

Tabs- og refusionsudgifter betales i dag fuldt ud af det offentlige. Disse udgifter lægger efter de gældende regler beslag på ca. 70 pct. af den årlige investeringsramme. Udgifternes størrelse udgør således en væsentlig del af forklaringen på det alt for høje offentlige subsidie til bygningsfornyelsen. Med henblik på at give kommunen et stærkere incitament til gennem forhandling at øge den ejerfinansierede del af udgifterne foreslås det at fastlægge et loft på 60 pct. i 2003 og 50 pct. i 2004 og hvert af de følgende år over den andel af kommunens vejledende investeringsramme, der må anvendes til tabsgivende udgifter samt til generelle refusionsberettigede udgifter.

Det foreslåede loft er en generel begrænsning af tabs- og refusionsudgifterne. Kommunalbestyrelsen skal således ikke i den enkelte beslutning og det enkelte projekt begrænse tabs- og refusionsudgifterne til 60 pct. i 2003 og 50 pct. i årene fremover af de samlede udgifter. Kommunalbestyrelsen vil derfor have mulighed for at yde samme støtte som efter gældende regler i en ejendom, hvor man påbyder ejeren at gennemføre bestemte ombygningsarbejder, ligesom der vil være mulighed for at tilgodese fredede og bevaringsværdige ejendomme, hvor ombygningsudgifterne typisk ligger væsentligt over gennemsnittet. Kommunen skal alene sikre, at den samlede investeringsramme samt den samlede ramme til refusionsberettigede udgifter og tab ikke overskrides. Kommunalbestyrelsen bevarer således de eksisterende frihedsgrader i støttetildelingen, for så vidt angår fordelingen på værdiforøgende udgifter, tabs- og refusionsberettigede udgifter samt andelen af ejerbetaling. Det betyder, at kommunen har mulighed for at målrette støtten til ejendomme eller områder, hvor behovet er størst.

Forslaget får ikke betydning for den eksisterende mulighed for kommunalbestyrelsen til at foretage opsparing af investeringsramme over en treårig periode med henblik på gennemførelse af større projekter, der kræver mere end et års ramme. Kommunerne bibeholder endvidere muligheden for at indgå aftale om fælles investeringsramme i et eller flere år. Dette giver især de mindste kommuner muligheder for at gennemføre projekter, som de - trods opsparingsordning - ellers ville have svært ved at spare investeringsramme op til.

Ad.2. Fjernelse af barrierer for forhandlet finansiering

Loven indeholder i dag regler om forhandlet finansiering, der giver kommunerne mulighed for at optage forhandling med ejeren af en byfornyelsesejendom med henblik på at forhandle finansieringen, inden der gives tilsagn om støtte.

Formålet med reglerne om forhandlet finansiering er at få ejerne til at gennemføre så mange arbejder som muligt uden offentlig støtte, således at investeringsrammen til bygningsfornyelse strækkes så langt som muligt, og således at den offentlige støtte kan målrettes til de højest prioriterede opgaver.

Efter de gældende regler skal kommunalbestyrelsen i den opfordring, der sendes til ejeren om at udarbejde projekt, give oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil optage forhandling med ejeren om finansieringen efter lovens regler og i bekræftende fald, hvilke krav kommunalbestyrelsen vil stille i forbindelse hermed. Samtidig skal kommunalbestyrelsen udmelde den maksimale lejeforhøjelse, som vil blive godkendt efter arbejdernes gennemførelse. Kommunalbestyrelsen kan ikke efterfølgende fravige huslejeudmeldingen i opadgående retning eller stille yderligere krav til ejerfinansiering uden, at opfordrings- og høringsprocedurerne skal gå om. Disse regler stiller kommunalbestyrelsen i en ugunstig forhandlingsposition.

Som det fremgår af By og Bygs evaluering af byfornyelsesloven, udgivet i 2002, er konsekvensen af de gældende regler, at andre uregulerede forhandlings- og aftalemodeller anvendes, og derfor gennemføres den forhandlede finansiering i vidt omfang udenfor lovens regler. Arbejderne, som ejeren skal gennemføre, holdes udenfor beslutningen og registreres således ikke i det administrative edb-system BFO&BFU som en del af beslutningen.

For at sikre at kommunalbestyrelsen under alle omstændigheder afdækker ejerens mulighed for at finansiere en del af ombygningsudgifterne foreslås, at kommunalbestyrelsen bliver forpligtet til at optage forhandling med ejeren om muligheden for, at denne selv finansierer en del af arbejderne.

Med henblik på at forbedre kommunalbestyrelsens position ved forhandlinger med ejeren om, at pågældende selv finansierer en del af ombygningsudgifterne, samt med henblik på at egenfinansierede arbejder registreres som en del af bygningsfornyelsesbeslutningen, foreslås det at fjerne barriererne herfor. For det første foreslås, at kommunalbestyrelsens udmelding af det maksimale lejeniveau alene skal være vejledende. For det andet foreslås at ophæve bestemmelsen om, at ejeren senest i forbindelse med opfordringen skal have oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil optage forhandling om støtteafkald og i bekræftende fald, hvilke krav kommunalbestyrelsen vil stille i forbindelse hermed. For det tredje foreslås præciseret, at kommunalbestyrelsen kan betinge tilsagnet af, at ejerfinansierede arbejder skal gennemføres, inden støtte udbetales. Det bemærkes, at det er en fordel for ejeren at lade de egenfinansierede arbejder omfatte af beslutningen, idet disse som følge heraf vil være omfattet af dækningsområdet for Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse.

Ad. 3. Fuld regulering af beboerbetalingen

Efter de gældende regler forhøjes beboerbetalingen efter gennemførelse af byfornyelse med 5 pct. af de værdiforøgende ombygningsudgifter for udlejningsboliger og 6 pct. for andelsboliger. Herefter reguleres huslejen med ¾ af prisudviklingen eller lønudviklingen, hvis denne er mindre - den såkaldte valsetaktregulering. Over tid indebærer valsetaktreguleringen en udhuling af lejeforhøjelsens reale værdi, idet reguleringen ikke fuldt ud svarer til pris- og lønudviklingen.

Ordningen er i sin tid indført for at beskytte beboerne i byfornyede ejendomme mod huslejestigninger, der ikke stod mål med beboernes almindelige indkomststigninger. Dette argument har ikke længere samme berettigelse, da både inflation og rente ligger relativt stabilt på et lavt niveau.

Primært med henblik på at imødegå udhulingen af lejeforhøjelsernes reale værdi foreslås det, at den nuværende valsetaktregulering af beboerbetalingen erstattes af en fuld regulering, således at beboerbetalingen hvert år forhøjes med den laveste af pris- eller lønudviklingen.

Forslaget indebærer ikke ændringer i det endelige lejeniveau som følge af byfornyelse, men alene at beboerbetalingen vil nå det endelige niveau i løbet af en kortere årrække end hidtil. Det ventes, at lejerne som følge heraf i højere grad vil være tilskyndet til at prioritere forbedringsarbejderne i den enkelte ejendom.

Ad. 4. Andelsboliger udgår af aftalt boligforbedring

Efter de gældende regler fordeles investeringsrammen til aftalt boligforbedring til private udlejningsboliger og andelsboliger i forholdet ¾ og ¼.

Det vurderes, at der i forbindelse med støtte til andelsboliger er en særlig risiko for støttespild, idet støtten i en række tilfælde udbetales til projekter, som sandsynligvis ville være blevet gennemført uden offentlig støtte.

Med henblik på at målrette den offentlige støtte så støtten gives, hvor behovet er størst, foreslås det, at der ikke skal kunne opnås støtte til andelsboliger efter aftalt boligforbedring.

Forslaget indebærer, at den offentlige støtte til aftalt boligforbedring forbeholdes til private udlejningsboliger. Forslaget indebærer endvidere, at den samlede årlige investeringsramme til aftalt boligforbedring reduceres med 100 mill. kr. fra 400 mill. kr. til 300 mill. kr.

Forslaget vil endvidere medføre en væsentlig reduktion af risikoen for støttespild i forbindelse med aftalt boligforbedring. Hertil kommer, at en afskaffelse af støtten til andelsboliger administrativt vil betyde en væsentlig forenkling, idet ordningen for fremtiden kun vil omfatte én ejendomstype, de private udlejningsejendomme.

Ad. 5. Afkortning af støtteforløbet i aftalt boligforbedring

Efter de gældende regler for aftalt boligforbedring er støtteperioden maksimalt 15 år, idet der udbetales fuld støtte i de første 8 år efterfulgt af en aftrapningsperiode på op til 8 år.

Som et led i den generelle prioritering og målretning af den offentlige støtte samt for at nedbringe støtteintensiteten i aftalt boligforbedring uden samtidig at gøre ordningen væsentligt mindre attraktiv foreslås det at forkorte støtteperioden, således at der i fremtiden udbetales fuld støtte i 5 år, efterfulgt af en aftrapningsperiode på op til 5 år.

Forslaget indebærer for lejere i private udlejningsejendomme, at støtten nedtrappes og at den endelige lejeforhøjelse nås efter 9 år mod nu 15 år.

Erfaringsmæssigt overstiger investeringsønskerne væsentligt den årlige investeringsramme. Det forventes derfor, at rammen fortsat vil blive udnyttet fuldt ud, selvom støtteperioden reduceres.

Ad. 6. Ændring af rentesatsberegningen i aftalt boligforbedring

Efter de gældende regler beregnes den lejeforhøjelse, som udlejer maksimalt kan opkræve som følge af gennemførelsen af de arbejder, der er omfattet af aftalt boligforbedring, på grundlag af ydelsen på et 30-årigt annuitetslån. Renten på lånet skal svare til den gennemsnitlige effektive rente, der beregnes af Københavns Fondsbørs for restløbetid 25-35 år for åbne fastforrentede krone-obligationer. Provenuet af lånet skal svare til de aftalte og dokumenterede udgifter.

Med henblik på at opnå en administrativ forenkling foreslås det at erstatte den nuværende rentesats med den rentesats, som benyttes til beregning af forbedringstilskud til værdiforøgende udgifter indenfor bygningsfornyelsen.

Da rentesatsen indenfor bygningsfornyelsen erfaringsmæssigt ligger på et lidt lavere niveau end den nuværende rentesats indenfor aftalt boligforbedring, indebærer forslaget desuden for ejere og lejere i private udlejningsejendomme en beskeden reduktion af den permanente lejeforhøjelse og tilsvarende en beskeden reduktion af støtten.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget omfatter seks delforslag, der dels vedrører den offentlig støttede byfornyelse og dels aftalt boligforbedring.

Følgende forslag vedrører den offentligt støttede bygningsfornyelse:

1) Styrkelse af kommunernes incitament til at sikre øgning af ejers egenbetaling - loft over tabs- og refusionsudgifterne,

2) fjernelse af barrierer for forhandlet finansiering og

3) fuld regulering af beboerbetalingen.

Den årlige investeringsramme til offentlig byfornyelse udgør 1.050 mill. kr. i 2003. Det er beregningsmæssigt forudsat, at investeringsrammen udgør 1.150 mill. kr. årligt i 2004 og hvert af de følgende år. Forslagene forventes samlet at medføre en betydelig styrkelse af såvel kommunernes, ejernes, andelshavernes som lejernes tilskyndelse til en omkostningsbevidst adfærd. Forslagene forventes derfor at medføre, at der gennemføres mere byfornyelse pr. afsat støttekrone. Forslagene vil i begrænset omfang medføre offentlige merudgifter til individuel boligstøtte, idet huslejetilskuddet aftrappes hurtigere end hidtil. Det bemærkes, at slutlejeniveauet som følge af bygningsfornyelse ikke ændres med forslaget. Samlet forventes forslagene vedr. den offentlige byfornyelse at medføre offentlige mindreudgifter som vist i tabel 1 . Udgiften er opgjort som nutidsværdiudgiften pr. tilsagnsår.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige af de foreslåede ændringer vedr. den offentlige byfornyelse (mill. kr.)

2003 2004 2005 2006

I alt -203 -220 -220 -220

heraf staten -106 -104 -104 -104

heraf kommunerne -97 -116 -116 -116

Note. En negativ værdi angiver en besparelse.

Følgende forslag vedrører aftalt boligforbedring:

4) Andelsboliger udgår af aftalt boligforbedring,

5) afkortning af støtteforløbet i aftalt boligforbedring og

6) ændring af rentesatsberegningen i aftalt boligforbedring.

Den årlige investeringsramme til aftalt boligforbedring reduceres efter forslag 4 fra 400 til 300 mill. kr., idet tilskuddet til andelsboliger falder bort. Forslagene vil samlet medføre, at den offentlige støtte til aftalt boligforbedring koncentreres om private udlejningsboliger, hvor behovet vurderes at være størst. Samtidig indebærer den foreslåede afkortning af støtteperioden, at der opnås mere aftalt boligforbedring pr. afsat støttekrone. Den statslige nettostøtte til aftalt boligforbedring i private udlejningsejendomme falder således fra ca. 23 pct. til ca. 16 pct. af den samlede nutidsværdibetaling af finansieringsudgifterne.

Forslagene skønnes at medføre begrænsede offentlige merudgifter til individuel boligstøtte, idet lejestigningerne som følge af aftalt boligforbedring indfases hurtigere end hidtil. Det bemærkes, at aftalt boligforbedring beror på frivillige aftaler mellem ejer og lejere.

Samlet forventes forslagene vedr. aftalt boligforbedring at medføre offentlige mindreudgifter som vist i tabel 2 . Udgiften er opgjort som nutidsværdiudgiften pr. tilsagnsår.

Tabel 2. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige af de foreslåede ændringer vedr. aftalt boligforbedring (mill. kr.)

2003 2004 2005 2006

I alt -47 -47 -47 -47

heraf staten -47 -47 -47 -47

heraf kommunerne 0 0 0 0

Note. En negativ værdi angiver en besparelse.

Lovforslagenes samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige er angivet i tabel 3 . Udgiften er opgjort som nutidsværdiudgiften pr. tilsagnsårgang.

Tabel 3. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige af de foreslåede ændringer vedrørende den offentlige byfornyelse og aftalt boligforbedring (mill. kr.)

2003 2004 2005 2006

I alt -250 -267 -267 -267

Heraf staten -153 -151 -151 -151

Heraf kommunerne -97 -116 -116 -116

Note: En negativ værdi angiver en mindreudgift.

Samlet forventes forslaget at medføre offentlige mindreudgifter på 250 mill. kr. i 2003, hvoraf kommunernes andel udgør 97 mill. kr. I 2004 og de følgende år forventes forslaget at medføre offentlige mindreudgifter på 267 mill. kr., heraf udgør kommunernes andel 116 mill. kr.

Hertil kommer begrænsede merudgifter til individuel boligstøtte, der vil vise sig i takt med færdiggørelsen af forbedringsarbejderne. I 2003 og 2004 vil der ikke være ændringer i boligstøtten, men i 2005 og 2006 vil de offentlige merudgifter udgøre henholdsvis 0,2 mill. kr. og 2,6 mill. kr.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Ejerfinansiering, herunder den forhandlede finansiering som indgår som en del af selve bygningsfornyelsesbeslutningen, anvendes allerede i dag af en stor del af de byfornyende kommuner. For disse kommuner vil forslaget om at begrænse tabsgivende udgifter og refusionsberettigede udgifter gennem øget ejerfinansiering derfor ikke medføre nye opgaver. De administrative konsekvenser af forhandlingerne i kommunerne forventes følgelig at være begrænsede.

Bortfald af støtte til aftalt boligforbedring i andelsboliger indebærer en mindre administrativ lettelse for kommunerne, idet reglerne om aftalt boligforbedring herefter alene omfatter private udlejningsboliger.

Ændringer i støtteregler nødvendiggør ændringer i Erhvervs- og Boligstyrelsens administrative styringssystemer, BOSSINF (BFO/BFU) og ABF. Administrationen af støtteudbetalingen mv. foretages af Finansstyrelsen. Udover nødvendige ændringer af edb-systemer vil de foreslåede regler om ændringer i støtten i en overgangsfase indebære en begrænset meradministration i Erhvervs- og Boligstyrelsen og i Finansstyrelsen. De samlede udgifter til de nødvendige systemændringer i Erhvervs- og Boligstyrelsen samt i Finansstyrelsen udgør 1 mill. kr. i 2003. Merudgiften afholdes af Erhvervs- og Boligstyrelsens driftsbevilling.

Samlet vurderes lovforslaget ikke på sigt at have væsentlige administrative konsekvenser for staten og kommunerne.

Investeringsrammen for offentlig byfornyelse udgør 1.050 mill. kr. i 2003. Det er beregningsmæssigt forudsat, at investeringsrammen udgør 1.150 mill. kr. årligt i 2004 og hvert af de følgende år. Den offentligt støttede byfornyelsesaktivitet vil som følge heraf blive påvirket i nedadgående retning i forhold til niveauet på 1.250 mill. kr. i 2002.

Forslagene om aftalt boligforbedring indebærer for det første, at støtten til private udlejningsboliger nedtrappes hurtigere. På grundlag af de hidtidige erfaringer med en væsentlig overefterspørgsel efter investeringsrammen til aftalt boligforbedring forventes det, at forslaget ikke har aktivitetsmæssige konsekvenser. For det andet udgår andelsboliger af aftalt boligforbedring, hvormed det støttede aktivitetsomfang reduceres med 100 mill. kr. Det skønnes imidlertid, at den faktiske reduktion i aktiviteten kun udgør en mindre del heraf, idet baggrunden for forslaget netop er, at forbedringsarbejderne i andelsboliger også i vid udstrækning vil blive gennemført uden støtte.

Lovforslaget har vært forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Forslaget er sendt til høring hos følgende parter:

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Byfornyelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation, Danmarks Lejerforeninger, Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelse, Landsbyggefonden, Ejendomsforeningen Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Jydske Grundejerforeninger, Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, BYG, Danske Entreprenører, Håndværksrådet, Advokatsamfundet, Realkreditrådet, By og Bolig, Byfornyelseskonsulenterne A/S, Byfornyelseskonsulent Troels Jorn, Byggesocietetets Byfornyelsesudvalg, Bygherreforeningen Danmark, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet Skatteministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Kulturarvstyrelsen, Miljøministeriet og Statsministeriet.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Mindreudgifter for staten og kommunerne på netto 250 mill. kr. pr. tilsagnsårgang Begrænsede merudgifter for staten og kommunerne på sigt til individuel boligstøtte

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen En vis administrativ merbelastning for staten og kommunerne i en overgangsfase

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen administrative konsekvenser. Aktivitetsnedgang som følge af en rammereduktion på off. byfornyelse.

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Til nr. 1

Forslaget om ophævelse af § 23, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, indebærer en forenkling af kravene til kommunalbestyrelsens opfordring til ejeren om at udarbejde projekt.

Efter den gældende bestemmelse i § 23, stk. 3, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsens opfordring til ejeren om at udarbejde projekt indeholde oplysning om den maksimale størrelse af den lejeforhøjelse, som kommunalbestyrelsen forventer at godkende som følge af foranstaltningernes gennemførelse. Efter bestemmelsens 2. punktum, kan ændringer, der medfører en større lejeforhøjelse end meddelt eller en reduktion af projektet uden en tilsvarende lejenedsættelse, kun foretages efter fornyet opfordring.

Det foreslås som en forenkling at ophæve bestemmelsens 2. punktum, hvilket indebærer, at kommunalbestyrelsens udmelding om den forventede maksimale lejestigning kun er vejledende i forhold til ejeren og lejerne.

Baggrunden herfor er, at det i praksis har vist sig, at kommunalbestyrelsen har vanskeligt ved at foretage en helt præcis lejeudmelding for det konkrete projekt på så tidligt et tidspunkt i planlægningsfasen. Dertil kommer, at bestemmelsen modvirker en hensigtsmæssig forhandlingsprocedure med ejeren om dennes finansiering Den gældende bestemmelse er fra kommunal side blevet kritiseret, idet bestemmelsen forudsætter, at kommunalbestyrelsen tilvejebringer et fuldstændigt overblik over ejendommens økonomi og lejens sammensætning allerede på det tidspunkt, hvor ejeren opfordres til at udarbejde et projekt. På dette tidspunkt kender kommunalbestyrelsen ikke det endelige omfang af arbejderne, lejerne har ikke taget stilling til projektet og aftale om forhandlet finansiering er ikke gennemført. Hertil kommer, at tidsrummet fra opfordringen til regnskabets godkendelse, hvor lejen endelig kan fastsættes, kan strække sig over så lang tid, at lejeniveauet kan have ændret sig. Disse forhold kan medføre, at kommunalbestyrelsen vil være tilbøjelig til at udmelde en lejeforhøjelse, der ligger i overkanten af den forventede med henblik på at undgå, at processen skal gå om med øgede omkostninger til følge.

Det bemærkes, at selvom kommunalbestyrelsens udmelding fremover vil være vejledende, forringer det ikke lejernes beskyttelse efter loven, idet lejen fortsat ikke kan overstige den beregnede forbedringsforhøjelse og lejeloftet i form af sammenligningslejen.

Efter gældende bestemmelse i § 23, stk. 4, skal ejeren senest i forbindelse med opfordringen have oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil optage forhandling om støtteafkald efter reglerne i § 57 om forhandlet finansiering og i bekræftende fald, hvilke krav kommunalbestyrelsen vil stille i forbindelse hermed.

Bestemmelsen vanskeliggør forhandlingerne mellem kommune og ejer, idet kommunalbestyrelsen bliver bundet af de udmeldte krav på et tidspunkt, hvor kendskabet til ejendommen og ejerens økonomi ikke er tilstrækkelig afdækket. Konsekvensen er, at kommunalbestyrelsen ikke har mulighed for at sikre, at ejeren kommer til at bidrage til finansieringen i det omfang, denne reelt har økonomisk mulighed for. Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen stilles i en så ugunstig forhandlingsposition, at denne er tilskyndet til at vælge andre uregulerede forhandlingsmodeller i stedet samt indgå aftaler om ejerfinansiering udenfor lovens regler.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2, om forhandlet finansiering.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring i § 57, stk. 1 og 2, der vedrører kommunalbestyrelsens forhandling med ejeren om, at denne selv finansierer en del af ombygningsudgifterne, afløser den gældende § 57.

Efter den gældende bestemmelse i § 57, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, inden den giver tilsagn om støtte efter § 56, stk. 1, optage forhandling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at ejeren giver afkald på støtte til en del af ombygningsudgifterne. Ejes ejendommen af en almen boligorganisation, kan kommunalbestyrelsen optage forhandlinger med boligorganisationen og Landsbyggefonden om disses finansiering af en del af ombygningsudgifterne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 1, får kommunalbestyrelsen, inden den giver tilsagn om støtte til ombygningsudgiftene, pligt til at optage forhandling med ejeren med henblik på at indgå aftale med ejeren om, at denne selv finansierer en del af ombygningsudgifterne. Hvis ejendommen ejes af en almen boligorganisation, får kommunalbestyrelsen pligt til både at optage forhandling med boligorganisationen og med Landsbyggefonden med henblik på at aftale, at boligorganisationen og fonden finansierer en del af ombygningsudgifterne.

Det hidtil gældende princip om, at den del af udgifterne, som ejeren afholder, ikke skal belaste investeringsrammen, fastholdes.

Efter den gældende bestemmelse i § 57, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen ikke ved forhandlingen stille større krav til ejeren, end denne er oplyst om i forbindelse med opfordringen, jf. § 23.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 1, hvorefter § 23, stk. 4, ophæves.

Det foreslås som noget nyt i § 57, stk. 2, 1. pkt., at en aftale om egenfinansiering efter stk. 1, skal fremgå af det tilsagn om støtte, som kommunalbestyrelsen meddeler efter § 56, stk. 1.

Efter de gældende regler om forhandlet finansiering, sker der en registrering af den investering, som ejeren påtager sig efter § 57, men ikke af den investering, som ejeren påtager sig ved aftale udenfor lovens regler. Konsekvensen heraf er, at der ikke kan tilvejebringes oplysninger om det samlede investeringsomfang, hvorved en succesrig egenfinansiering ikke får effekt på den gennemsnitlige subsidieprocent. Ved at stille krav om, at aftale om egenfinansiereing skal fremgå af støttetilsagnet, åbnes der mulighed for registrering af disse investeringer. Der vil ved revision af bekendtgørelse nr. 936 af 25.oktober 2001 om vejledende investeringsrammer til bygningsfornyelse m.v. og kommunernes brug af BFO&BFU-systemet blive fastsat nærmere regler om indberetning af disse investeringer, således at disse fremover medregnes som en del den samlede investering vedrørende beslutningen.

Med henblik på at sikre at aftaler indgået efter stk. 1 opfyldes, foreslås det endvidere som noget nyt i § 57, stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen får mulighed for at betinge støttetilsagnet af, at de aftalte arbejder gennemføres, før støtte til de øvrige arbejder udbetales.

Til nr. 3

Ændringsforslaget i § 61, stk. 3, 1. pkt., vedrører regulering af beboerbetalingen.

Efter gældende regler i §§ 49 og 55 forhøjes beboerbetalingen ved forbedringer af ejendommen i forbindelse med bygningsfornyelse det første år med 5 pct. af forbedringsudgiften i udlejningsejendomme og 6 pct. i andelsboliger. Herefter forhøjes beboerbetalingen efter gældende bestemmelse i § 61, stk. 3, 1. pkt., hvert år med ¾ af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre - den såkaldte valsetaktregulering.

Det foreslås i § 61, stk. 3, 1. pkt., at grundydelsen på henholdsvis 5 og 6 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter reguleres fuldt ud. Forslaget indebærer, at beboerbetalingen hvert år forhøjes med stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. For beboerne vil forslaget indebære, at beboerbetalingen i løbet af en kortere årrække end hidtil vil nå det endelige niveau, men den endelige stigning i beboerbetalingen vil - isoleret set - være den samme som efter de gældende regler.

Til nr. 4

Ændringsforslaget i § 90, stk. 1, vedrører investeringsrammen til bygningsfornyelse.

Efter den gældende regel kan kommunalbestyrelsen indenfor lovens rammer beslutte, hvor stor en del af investeringsrammen, der skal anvendes til henholdsvis værdiforøgende, tabsgivende og refusionsberettigede udgifter.

Det foreslås at fastlægge et loft på 60 pct. i 2003 og 50 pct. i 2004 og i hvert af de følgende år over den andel af kommunens vejledende investeringsramme, der må anvendes til støtte til tabsgivende udgifter samt til generelle refusionsberettigede udgifter. Loftet beregnes på baggrund af kommunens udmeldte investeringsramme. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lade andelen af tabs- og refusions- og ombygningsudgifter udgøre mindre end 60 pct. af ombygningsudgiften i de enkelte sager, hvorved der bliver mulighed for at gennemføre flere ombygningsprojekter indenfor kommunens investeringsramme.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i den enkelte beslutning og i det enkelte projekt bevarer de eksisterende frihedsgrader i støttetildelingen. Det betyder, at andelen af udgifter til ombygningstab og værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. gældende lovs § 59, refusion, jf. gældende lovs § 87, og ejerbetaling, jf. forslagets §1, nr. 2, i de enkelte projekter kan vægtes efter en konkret vurdering. Kommunalbestyrelsen skal alene sikre, at den samlede investeringsramme samt den samlede ramme til refusionsberettigede udgifter og tab ikke overskrides.

Til nr. 5

Ændringsforslaget i § 91 a, stk. 2, 2. punktum vedrører ophævelse af mertilsagnsbegrænsningen på 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for beslutninger, hvortil der er opnået bindende tilsagnsramme før 1. januar 2001.

Efter den gældende regel omfatter mertilsagnsbegrænsningen alle mertilsagn.

Det foreslås, at mertilsagnsbegrænsningen på 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme ophæves, for så vidt angår mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9, hvortil der er opnået bindende tilsagnsramme før den 1. januar 2001 samt for supplerende lånetilbud, hvortil der er meddelt lånetilbud før den 1. januar 2001. Forslaget indebærer, at kommunerne kan anvende deres investeringsramme til færdiggørelse af gamle sager, før der træffes beslutning om at påbegynde nye sager, såfremt kommunen har behov herfor.

Til nr. 6-9

Ændringsforslagene i § 92, der vedrører forsøgs- og informationsvirksomhed på byfornyelsesområdet, er af teknisk karakter og indebærer således ingen realitetsændringer. Ændringerne er en følge af en aftale med Rigsrevisionen i forbindelse med revisionens gennemgang af By- og Boligministeriets administration af byfornyelsesloven og har alene til formål at bringe finanslovens og byfornyelseslovens tekst i overensstemmelse med hinanden. Forslaget om ophævelse af stk. 3 er en konsekvens af denne tilretning.

Til nr.10, 12 og 13

De foreslåede ændringer til § 94, stk. 1, og stk. 4, og § 96, stk. 1, er konsekvensrettelser som følge af forslagets § 1, nr. 16 om at ophæve støtten til andelsboliger.

Til nr. 11

Ændringsforslaget i § 94, stk. 2, vedrører afsætning af midler til afholdelse af lovbundne udgifter til information, konsulentbistand og tilvejebringelse af erstatningsboliger mv., jf. gældende lovs § 95, stk. 2 og 3, i forbindelse med aftalt boligforbedring.

Efter den hidtidige praksis er der hvert år - før fordeling af investeringsrammen til de ansøgende kommuner - afsat 20 mill. kr. svarende til 5 pct. af investeringsrammen til afholdelse af de nævnte udgifter. Afsatte midler, som ikke i finansåret er anvendt til refusion af kommunalbestyrelsens udgifter efter lovens § 95, stk. 2 og 3, er blevet overført til næste års investeringsramme til aftalt boligforbedring til fordeling efter objektive kriterier.

I forbindelse med Rigsrevisionens gennemgang af By- og Boligministeriets administration af byfornyelsesloven har Rigsrevisionen ønsket, at hjemlen til at afsætte midler til afholdelse af de lovbundne udgifter som nævnt i § 95, stk. 2 og 3, præciseres i loven.

Det foreslås derfor i ændringsforslaget til § 94, stk. 2, at det præciseres, at der før fordeling af investeringsrammen til kommunerne efter objektive kriterier, afsættes en del af rammen til refusion af kommunalbestyrelsens udgifter efter § 95, stk. 2 og 3. Det foreslås endvidere præciseret, at afsatte midler, der ikke er forbrugt ved udgangen af et finansår, overføres til næste finansårs investeringsramme.

Der vil også fremover blive afsat en mindre del af rammen til formålet.

Til nr. 14 og 15

Det foreslås i ændringsforslagene til § 103, stk. 2, og § 104, stk. 2, at give økonomi- og erhvervsministeren en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for beregningen af ydelsen i bestemmelsernes stk. 1.

Bemyndigelsen forudsættes udmøntet således, at den nuværende rentesats, der ligger til grund for støtteberegningen, og som beregnes af Københavns Fondsbørs A/S som den gennemsnitlige effektive rente for åbne fastforrentede kroneobligationer med restløbetid 25-35 år, erstattes med den samme rentesats, som benyttes til beregning af forbedringstilskud til værdiforøgende udgifter indenfor bygningsfornyelsen.

Sidstnævnte rentesats beregnes som den gennemsnitlige rente for 30-årige fastforrentede åbne realkreditobligationsserier med kvartårlige terminer og den laveste effektive kreditorrente. Renten beregnes som et simpelt gennemsnit for de obligationsserier, for hvilke der er sket notering den pågældende børsdag. For børsdage, hvor der ikke er sket notering for nogen af de nævnte obligationsserier, anvendes samme rentegennemsnit som for den foregående børsdag.

Renten beregnes herefter dagligt som et simpelt gennemsnit af de beregnede rentegennemsnit for henholdsvis den børsdag, der svarer til datoen for aftalens indgåelse, for så vidt angår beboede udlejningsboliger og den sidste børsdag, der ligger forud for tidspunktet for meddelelse af tilsagn, for så vidt angår øvrige lejemål omfattet af aftalt boligforbedring.

Til nr. 16 og 17

Ifølge § 106, stk. 2, i den gældende lov er den periode, i hvilken der kan opnås fuld støtte efter aftalt boligforbedring, 8 år, hvorefter der i de følgende 8 år sker en gradvis aftrapning af støtten til 0 kr. Efter forslaget nedsættes perioden med fuld støtte til 5 år og aftrapningsperioden tilsvarende til 5 år.

Den foreslåede forhøjelse af aftrapningsprocenten for tilskuddets størrelse i § 106, stk. 2, fra 6,25 til 10 pct. er en konsekvens af den foreslåede nedsættelse af aftrapningsperioden.

Tilsvarende er ændringsforslaget til § 106, stk. 4, en konsekvens af den foreslåede nedsættelse af støtteperioden. Ifølge forslaget nedsættes refusionen fra Grundejernes Investeringsfond til staten fra de nuværende 2 gange 8 år til 2 gange 5 år, ligesom refusionsbeløbets årlige nedsættelse i aftrapningsperioden forhøjes fra 1,25 pct. til 2 pct.

Til nr. 18

§§ 116-121 med tilhørende overskrift, som foreslås ophævet, omhandler støtte til andelsboliger efter reglerne om aftalt boligforbedring. Ændringen er en konsekvens af, at støtten til private andelsboliger efter reglerne om aftalt boligforbedring foreslås afskaffet.

Til nr. 19

Den foreslåede bestemmelse i § 174, stk. 2, er en præcisering af gældende retstilstand, hvorefter arbejder, der er omfattet af forhandlet finansiering efter § 57, er omfattet af dækningsområdet for Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse.

Til nr. 20

Den foreslåede ændring i § 177, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 19, der er en ændring af § 174, stk. 2, vedrørende præcisering af dækningsområdet for Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse.

Til nr. 21

Den foreslåede ændring i § 177, stk. 2, er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 19, der er en ændring af § 174, stk. 2, vedrørende præcisering af dækningsområdet for Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse.

Til nr. 22

Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at alle afgørelser, der træffes af Erhvervs- og Boligstyrelsen i henhold til byfornyelsesloven og i medfør heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Baggrunden herfor er, at i det omfang Erhvervs- og Boligstyrelsen træffer afgørelse efter byfornyelsesloven, vil der være tale om en faglig vurdering. Ekspertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Forslaget skal desuden ses på baggrund af, at By- og Boligministeriet blev nedlagt ved kongelig resolution af 27. november 2001, og hovedparten af det tidligere ministeriums opgaver, herunder administrationen af byfornyelsesloven, blev henlagt til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Hensigten med denne ressortomlægning var ikke at tilvejebringe en yderligere klageadgang til Økonomi- og Erhvervsministeriets departement.

Afskæringen af klageadgangen svarer desuden til retstilstanden, da administrationen af byfornyelsesloven var henlagt til den daværende Bygge- og Boligstyrelse.

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Til stk. 2

Ændringen har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager såvel bindende hovedtilsagn som mertilsagn om offentlig støtte, jf. § 91 a, stk. 1, efter den 31. december 2002. Bestemmelsen i § 61, stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, der vedrører regulering af beboerbetalingen, har dog ikke virkning for mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og kapitel 9, hvortil der er opnået bindende hovedtilsagn før 31. december 2002.

Til stk. 3

Det foreslås, at ansøgninger om støtte efter reglerne om aftalt boligforbedring, som har modtaget reservation eller tilsagn om tilskud inden den 1. januar 2003, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Specielt i relation til forslaget om, at andelsboliger ikke længere skal kunne opnå støtte efter reglerne om aftalt boligforbedring, foreslås dog, at der i en overgangsperiode på 1 år, det vil sige indtil udgangen af 2003, skal kunne meddeles supplerende mertilsagn om reservation eller tilskud til disse boliger.

Sådanne supplerende tilsagn kan kommunalbestyrelsen ifølge de gældende bestemmelser meddele på tre betingelser: Der skal være tale om nøjagtigt de samme arbejder, der tidligere er givet tilsagn til, arbejdet skal opfylde kommunens kriterier for prioriteringer af ansøgninger, og der skal være plads på kommunens investeringsramme, hvilket vil være tilfældet, hvis der er uforbrugte midler på kommunens opsparingskonto eller tilbagefaldne midler. Tilbagefaldsmidler forekommer, hvis meddelte reservationer eller tilsagn ikke udnyttes eller ikke udnyttes fuldt ud.

Forslaget skal ses i lyset af ønsket om i en rimelig periode fremover at give ansøgere, der allerede har fået tilsagn om reservation eller tilskud til andelsboliger, mulighed for på de ovenfor nævnte betingelser at få et eventuelt mertilsagn, men samtidig - i lyset af at støtten til andelsboliger bortfalder - at sikre, at muligheden for et sådant mertilsagn til disse boliger ligeledes indenfor en rimelig tidshorisont afvikles.

Forslaget om bortfald af støtte til andelsboliger betyder i øvrigt, at hvis en ejendom med private udlejningsboliger efter den 1. januar 2003 overtages af en andelsboligforening, uden at der forinden er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud til boligerne i ejendommen, så vil heller ikke boliger i ejendommen, der forbliver private udlejningsboliger, kunne få støtte.

Til stk. 4

Efter de gældende regler i § 23, stk. 3, 2. pkt., kan ændringer, der medfører en større lejeforhøjelse end kommunalbestyrelsen har meddelt i opfordringen, eller der er sket en reduktion af projektet uden tilsvarende lejenedsættelse, kun ske efter fornyet opfordring. Det foreslås, at de tilfælde, hvor ejere og lejerne inden lovens ikrafttræden har modtaget meddelelse efter de hidtil gældende regler, fortsat skal være omfattet af de hidtidig gældende procedureregler. Det betyder, at ændringer, der medfører en større lejeforhøjelse, end kommunalbestyrelsen har meddelt i opfordringen, eller der sker en reduktion af projektet uden en tilsvarende lejenedsættelse, kun kan foretages efter fornyet opfordring til ejeren fra kommunalbestyrelsen. Såvel ejeren som lejeren får således lejlighed til at tage stilling til det ændrede projekt eller den større lejeforhøjelse igen.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

Lov om ændring af lov om byfornyelse (Styrkelse af kommunernes incitamenter til udgiftsbegrænsning)

§ 1

I lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 1. marts 2001, som ændret ved § 74 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 424 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens opfordring skal endvidere indeholde oplysning om den maksimale størrelse af den lejeforhøjelse, som kommunalbestyrelsen forventer at kunne godkende som følge af foranstaltningernes gennemførelse, jf. § 50, stk. 8. Ændringer, der medfører en større lejeforhøjelse end meddelt efter 1. pkt. eller reduktion af projektet uden en tilsvarende lejenedsættelse, kan kun foretages efter fornyet opfordring, jf. stk. 1. 1. § 23, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4 , ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 4. Senest i forbindelse med opfordringen skal ejeren have oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil optage forhandling om støtteafkald i medfør af § 57 og i bekræftende fald, hvilke krav kommunalbestyrelsen vil stille i forbindelse hermed.

Stk. 5. Lejerne i de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne.

§ 57. Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte efter § 56, stk. 1, kan den optage forhandling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at ejeren giver afkald på støtte til en del af ombygningsudgifterne. Hvis ejeren af ejendommen er en almen boligorganisation, kan kommunalbestyrelsen tillige optage forhandling med Landsbyggefonden. 2. § 57, stk. 1 og 2, affattes således: » Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte efter § 56, stk. 1, optager den forhandling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at ejeren selv finansierer en del af ombygningsudgifterne. Hvis ejeren af ejendommen er en almen boligorganisation, optager kommunalbestyrelsen tillige forhandling med Landsbyggefonden.

Stk. 2. Ved forhandling efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen ikke stille større krav til ejeren, end denne er oplyst om i forbindelse med opfordringen, jf. § 23. Stk. 2. Aftale om ejerfinansierede udgifter, jf. stk. 1, skal fremgå af tilsagnet efter § 56. Kommunalbestyrelsen kan betinge tilsagnet af, at ejerfinansierede arbejder i henhold til stk. 1 gennemføres, inden støtte udbetales. «

Stk. 3. Grundydelsen reguleres med virkning fra støttedatoen, jf. stk. 5, en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen foretages første gang den 1. januar, der følger mindst et halvt år efter de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset, nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke. 3. I § 61, stk. 3, 1. pkt. udgår » 75 pct. af «.

§ 90. Inden for en investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan by- og boligministeren 4. § 90, stk. 1, affattes således: » Inden for en investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan økonomi- og erhvervsministeren

1) bevilge kommunalbestyrelsen refusion af udgifter til byfornyelsesformål, jf. § 88, stk. 2, 1) bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om forbedringstilskud og erstatning til udgifter til ombygning og nybyggeri omfattet af en beslutning efter kapitel 3 eller 9,

2) bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om forbedringstilskud og erstatning til udgifter til ombygning og nybyggeri omfattet af en beslutning efter kapitel 3 eller 9 samt 2) bevilge kommunalbestyrelsen refusion af engangstilskud som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 15,

3) bemyndige kommunalbestyrelsen til at stille offentlige midler til rådighed for bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6. 3) bevilge kommunalbestyrelsen refusion af udgifter som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 1-14 samt 16 indenfor 60 pct. af investeringsrammen i 2003 og 50 pct. i 2004 og i hvert af de følgende år, og

4) bemyndige kommunalbestyrelsen til at stille offentlige midler til rådighed for bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6. «

Stk. 2. En kommune kan inden for et enkelt år maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud, som sammenlagt svarer til 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for det pågældende år. For årene 2001 og 2002 kan en kommune dog maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud, som sammenlagt svarer til henholdsvis 20 og 15 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for hvert af de pågældende år. 5. § 91 a, stk. 2, 2. pkt. ophæves og i stedet indsættes: » Bestemmelse i 1. punktum finder anvendelse for mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9, hvortil der er opnået bindende tilsagn efter 31. december 2000 samt for supplerende lånetilbud efter kapitel 6, hvortil der er opnået lånetilbud efter 31. december 2000. «

§ 92. By- og boligministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til oplysning, forskning, rådgivning og planlægning inden for lovens område. 6. § 92, stk. 1, affattes således: » Økonomi- og erhvervsministeren kan indenfor et beløb, der afsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til oplysning og vejledning samt indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og boliger og til udredning og forsøg indenfor lovens område. «

Stk. 2. By- og boligministeren kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe beslutning om bygningsfornyelsesforsøg og yde særlig støtte hertil, herunder til foranstaltninger, der ikke i øvrigt ydes støtte til. 7 . I § 92 , stk. 2 , indsættes efter »herunder til«: »programudarbejdelse og erfaringsformidling samt til«.

Stk. 3. By- og boligministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde støtte til programudarbejdelse vedrørende forsøg efter stk. 2 samt erfaringsformidling inden for lovens område. 8. § 92, stk. 3, ophæves. Stk. 4, 5 og 6 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

Stk. 4. By- og boligministeren kan for forsøg efter stk. 2 yde forskudsvis refusion af statens andel af udgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter til kommunerne, inden arbejderne iværksættes.

Stk. 5. By- og boligministeren kan for forsøg efter stk. 2 og 3 forhøje refusionen efter § 88, stk. 2, fra 50 pct. og indtil 100 pct., for så vidt angår de særlige forsøgsudgifter.

Stk. 6. Efter by- og boligministerens nærmere bestemmelse kan der ydes støtte til bygningsfornyelsesforsøg omfattende udgifter, hvortil der ikke kan ydes refusion efter § 88, stk. 2.

Stk. 5. By- og boligministeren kan for forsøg efter stk. 2 og 3 forhøje refusionen efter § 88, stk. 2, fra 50 pct. og indtil 100 pct., for så vidt angår de særlige forsøgsudgifter. 9 . I § 92, stk. 5 , der bliver stk. 4, udgår »og 3«.

§ 94. Kommunalbestyrelsen kan på by- og boligministerens vegne inden for den investeringsramme, der fastsættes til aftalt boligforbedring på de årlige bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af forbedringsarbejder i 1) private udlejningsejendomme, og i 2) ejendomme ejet af private andelsboligforeninger, som ikke har modtaget støtte til opførelsen efter lov om boligbyggeri eller lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. 10. §94, stk. 1, affattes således: » Kommunalbestyrelsen kan på økonomi- og erhvervsministerens vegne inden for den investeringsramme, der fastsættes til aftalt boligforbedring på de årlige bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af forbedringsarbejder i private udlejningsejendomme .«

Stk. 2. By- og boligministeren fordeler den i stk. 1 nævnte investeringsramme til de kommuner, der senest den 15. maj har ansøgt om del i årets investeringsramme. Ansøgningen skal indgives til et centralt edb-system. Fordelingen af investeringsrammen til de ansøgende kommuner sker efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. Hver kommune tildeles mindst 0,5 mio. kr. pr. år, dog højst det beløb, kommunen har ansøgt om. 11. I § 94, stk. 2 , indsættes efter 2. pkt.: » Før fordeling af investeringsrammen til kommunerne, afsættes en del af rammen til refusion af kommunalbestyrelsens udgifter efter § 95, stk. 2 og 3. Afsatte midler, jf. 3. pkt., der ikke er forbrugt ved udgangen af et finansår, overføres til næste finansårs investeringsramme. «

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterier for prioriteringen af ansøgninger, herunder til hvilke typer arbejder eller i hvilke nærmere angivne områder der kan ydes støtte. Kriterierne kan fastsættes på grundlag af det lokale byfornyelsesbehov, den planlagte byfornyelsesindsats samt ud fra det tidspunkt, ansøgningerne er modtaget i kommunen. Kriterierne for prioriteringen kan kombineres. Kriterierne skal bekendtgøres senest den 15. januar i det år, for hvilket de skal gælde. Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om tilskud, jf. stk. 1, eller meddeler reservation, jf. §§ 107 og 119, på grundlag af den foretagne prioritering inden for den investeringsramme kommunalbestyrelsen har fået tildelt efter stk. 2. 12. I § 94, stk. 4, ændres » §§ 107 og 119 « til: » § 107 « .

§ 96. Med henblik på at gennemføre boligforbedring kan 13. I § 96, stk. 1 , indsættes i nr. 3) efter » beboelse, « : » og « , i nr. 4) ændres » , og « til: » . « og nr. 5) ophæves.

1) ejere og lejere i private udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, hvor et eller flere lejemål helt eller delvis er udlejet til beboelse, indgå aftale om gennemførelse af forbedringsarbejder i ejendommen,

2) ejere af private udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, hvor samtlige beboelseslejemål er ubeboede og uudlejede, gennemføre forbedringsarbejder i ejendommen,

3) ejere af private udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, gennemføre forbedringsarbejder i et uudlejet lejemål, der udelukkende har været anvendt til erhvervsformål, med henblik på omdannelse til beboelse,

4) ejere af private udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, gennemføre forbedringsarbejder i den del af et ubeboet og uudlejet lejemål, der har været anvendt til erhvervsformål, med henblik på omdannelse til beboelse, og

5) private andelsboligforeninger, jf. § 94, stk. 1, nr. 2, træffe beslutning om gennemførelse af forbedringsarbejder i beboelsesejendommen.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af en rente svarende til den gennemsnitlige effektive rente, der beregnes af Københavns Fondsbørs A/S for restløbetid 25-35 år for åbne fastforrentede kroneobligationer på tidspunktet for aftalens indgåelse. 14. § 103, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af den rente, som den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af. Renteberegningen foretages på grundlag af renten på tidspunktet for aftalens indgåelse. «

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af en rente svarende til den gennemsnitlige effektive rente, der beregnes af Københavns Fondsbørs A/S for restløbetid 25-35 år for åbne fastforrentede kroneobligationer på den sidste børsdag, der ligger forud for tidspunktet for meddelelse af tilsagn. 15. § 104, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af den rente, som den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af. Renteberegningen foretages på grundlag af renten på den sidste børsdag, der ligger forud for tidspunktet for meddelelse af tilsagn. «

Stk. 2. Tilskuddet udgør i 8 år 50 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud for de gennemførte forbedringsarbejder. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de efterfølgende 8 år med 6,25 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. 16. I § 106, stk. 2, ændres to steder »8 år« til: »5 år«, og »6,25 pct.« ændres to steder til: »10 pct.«

Stk. 4. De udgifter, staten har afholdt efter stk. 2, kan staten i 8 år forlange refunderet af Grundejernes Investeringsfond med 10 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. I hvert af de efterfølgende 8 år nedsættes refusionsbeløbet med 1,25 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. Staten kan højst forlange refusion af udgifter, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud inden for den investeringsramme til aftalt boligforbedring vedrørende private udlejningsejendomme, der fastsættes på de årlige finanslove, eller hvortil der er meddelt reservation, jf. § 107, stk. 2, eller supplerende reservation, jf. § 107, stk. 5, senest den 31. december 2003. 17 . I § 106, stk. 4 , ændres to steder »8 år« til: »5 år«, og »1,25 pct.« ændres to steder til: »2 pct.«

Private andelsboligforeninger § 116. Beslutning om gennemførelse af forbedringsarbejder i en privat andelsboligforening sker i overensstemmelse med foreningens vedtægter. 18 . §§ 116 - 121 med tilhørende overskrift ophæves.

§ 117. Tilskuddet til gennemførelse af forbedringsarbejder i ejendomme ejet af private andelsboligforeninger udgør i 8 år 40 pct. af ydelsen på et 30-årigt annuitetslån med et kontant provenu svarende til de afholdte og dokumenterede udgifter. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de efterfølgende 8 år med 5 pct. af den i 1. pkt. nævnte ydelse.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af en rente svarende til den gennemsnitlige effektive rente, der beregnes af Københavns Fondsbørs A/S for restløbetid 25-35 år for åbne fastforrentede kroneobligationer på den sidste børsdag, der ligger forud for tidspunktet for meddelelse af tilsagn.

Stk. 3. Såfremt der til gennemførelsen af forbedringsarbejderne ydes støtte efter anden lovgivning, kan den del af udgiften, som herved dækkes, ikke medregnes ved beregning af ydelsen efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Tilskuddet kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end 250 kr. pr. tilsagn pr. betalingstermin, udbetales ikke.

§ 118. Hvis der i en ejendom ejet af en privat andelsboligforening gennemføres forbedringsarbejder i udlejede andelsboliger, der bebos af lejere, der i forbindelse med oprettelsen af andelsboligforeningen ikke ønskede at blive andelshavere, skal gennemførelse af forbedringsarbejder for disse lejere ske i overensstemmelse med reglerne for private udlejningsejendomme.

§ 119. Inden der i andelsboligforeningen træffes beslutning om gennemførelse af forbedringsarbejderne, kan der ansøges om reservation af investeringsramme til et planlagt projekt.

Stk. 2. Ansøgning om reservation af investeringsramme skal ske på et af By- og Boligministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen kan tidligst indsendes efter kommunens bekendtgørelse af kriterier, jf. § 94, stk. 4, 4. pkt., for det år, reservationen ønskes. Ansøgningen skal indsendes inden den 1. maj i det år, reservationen ønskes.

Stk. 3. En reservation bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud ikke er indsendt senest 9 måneder efter, at reservationen er meddelt af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Efter at kommunalbestyrelsen har meddelt reservation af investeringsramme, kan der ansøges om supplerende reservation af investeringsramme. Ansøgning om supplerende reservation af investeringsramme skal ske på et af By- og Boligministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen. En supplerende reservation kan ikke forlænge fristen efter stk. 3.

§ 120. Ansøgning om tilsagn om tilskud skal ske på et af By- og Boligministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen kan tidligst indsendes efter kommunens bekendtgørelse af kriterier, jf. § 94, stk. 4, 4. pkt., for det år, tilsagnet ønskes. Hvis der ikke forinden er meddelt reservation, skal ansøgningen om tilsagn indsendes inden den 1. maj i det år, tilsagnet ønskes.

Stk. 2. Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er igangsat, inden tilsagn om tilskud meddeles.

Stk. 3. Et tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgning om udbetaling af tilskud ikke er indsendt senest 2 år efter, at tilsagnet om tilskud er meddelt. Det bortfaldne tilsagnsbeløb tilskrives kommunens investeringsramme.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra den i stk. 3 angivne frist, hvis arbejdet er igangsat, og hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at arbejdet kan færdiggøres inden for 1 år.

Stk. 5. Efter at kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn om tilskud, kan der senest i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud ansøges om supplerende tilsagn om tilskud, uanset at betingelsen i stk. 2 ikke er opfyldt. Det er en forudsætning for meddelelse af supplerende tilsagn om tilskud, at der er tale om nøjagtig de samme forbedringsarbejder, som er omfattet af det tidligere meddelte tilsagn, og at de afholdte forbedringsudgifter overstiger det tidligere meddelte tilsagn. Ansøgning om supplerende tilsagn om tilskud skal ske på et af By- og Boligministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen.

§ 121. Efter forbedringsarbejdernes gennemførelse indsendes ansøgning om udbetaling af tilskud til kommunalbestyrelsen på et af By- og Boligministeriet udfærdiget skema.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om de dokumenterede udgifter og om fordelingen af tilskuddet på de enkelte andelsboliger samt vedlægges et byggeregnskab attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal påse, at forbedringsarbejderne er gennemført, og at de gennemførte forbedringsarbejder er omfattet af det meddelte tilsagn om tilskud, samt at tilskuddet til den enkelte bolig højst udgør kr. 10.000 pr. bolig pr. år.

Stk. 4. Tilskuddet ydes med virkning fra forbedringsarbejdernes færdiggørelse. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud til andelsboligforeningen på grundlag af de i stk. 1 og 2 afgivne oplysninger.

Stk. 2. Fondens dækningsområde omfatter: 19. I § 174, stk. 2 , indsættes efter nr. 1, som nyt nr.:

1) Ombygningsarbejder efter kapitel 3 gennemført med offentlig støtte i henhold til reglerne i kapitel 4.

» 2) Ejerfinansierede arbejder i henhold til § 57, stk. 2, 1. pkt. «

2) Nybyggeri efter kapitel 3 opført med støtte i henhold til reglerne i kapitel 4. Dog er nybyggeri opført af almene boligorganisationer eller som private andelsboliger omfattet af Byggeskadefonden for støttet nybyggeri, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

3) Udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i dette kapitel.

§ 177. Bidrag til fonden udgør 1,5 pct. af de godkendte ombygningsudgifter, dog 1 pct. af de godkendte udgifter ved nybyggeri. Bidraget indbetales af kommunalbestyrelsen til fonden, når regnskabet for ombygningen eller nybyggeriet er godkendt. 20. I § 177, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »ombygningsudgifter«::»,herunder ejerfinansiering i henhold til § 57«.

Stk. 2. Der betales ikke bidrag for arbejder udført med støtte fra fonden, jf. § 174, stk. 2, nr. 2. 21. I § 177, stk. 2, ændres »§ 174, stk. 2, nr. 2« til: »§ 174, stk. 2, nr. 3«.

Stk. 2. By- og boligministeren kan fra kommuner og godkendte byfornyelsesselskaber indkalde oplysninger om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført efter reglerne i denne lov. By- og boligministeren kan i forbindelse hermed fastsætte nærmere regler for disse oplysningers anvendelse. 22. I § 196 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: » Stk. 2. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. « Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Loven har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2002. § 61, stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, har dog ikke virkning for mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9, hvortil der er opnået bindende hovedtilsagn før 31. december 2002.

Stk. 3. Ansøgninger efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, hvortil der er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud inden den 1. januar 2003, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Der kan dog ikke efter den 31. december 2003 meddeles tilsagn om supplerende reservation og supplerende tilskud til ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om reservation eller tilskud efter lovens §§ 119 og 120.

Stk. 4. § 23, stk. 3, 2. pkt., finder fortsat anvendelse for beslutninger, hvor kommunalbestyrelsen har givet opfordring efter § 23, stk. 1, før den 1. januar 2003.

Bilag 2

Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om byfornyelse Folketingsåret 1996-97. S. 5292, 7992 og 8292. A 4291, 4198, B 1314, C 658. Loven stadfæstet 10. juni 1997. (Lovtidende nr. 381) Folketingsåret 1998-99. S. 3970, 5827 og 5973 A 3876, 3853, B 491, C 490. Loven stadfæstet 12. maj 1999. (Lovtidende nr. 279) Folketingsåret 1997-98. S. 1060, 2018 og 2228. A 1197, 1150, B 51, 76, 106, C 74. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 970) Folketinget 1999-00. S. 2077, 2559 og 2798. A 3384, 3361, B 209, 316, C 297. Loven stadfæstet 29. december 1999. (Lovtidende nr. 1086) Folketingsåret 1997-98. S. 1299, 2014 og 2092. A 1864, 1853, B 216, C 355. Loven stadfæstet 26. juni 1998. (Lovtidende nr. 398) Folketinget 1999-00. S. 5107, 7988 og 8730. A 5897, 5858, B 1340, C 928 Loven stadfæstet 31. maj 2000 (Lovtidende nr. 404) Folketingsåret 1998-99. S. 222, 1825 og 2049. A 129, 120, B 28, 107, C 46. Loven stadfæstet 16. december 1998. (Lovtidende nr. 899) Folketingsåret 1999-00. S. 6053, 8478 og 8730. A 6335, 6248, B 1349, 1398, C 946. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 406) Folketingsåret 1998-99. S. 3970, 5827 og 5973 A 3876, 3853, B 491, C 490. Loven stadfæstet 12. maj 1999. (Lovtidende nr. 279 Folketingsåret 2000-2001. 1661, 1603, 419; C 288 Lov stadfæstet 20.12.2000 (Lovtidende nr. 1255) Folketingsåret 1998-99. S. 3970, 5827 og 5973 A 3876, 3853, B 491, C 490. Loven stadfæstet 12. maj 1999. (Lovtidende nr. 279) Folketingsåret 2001-2002 4168, 4160, B 762, C 445 Lov stadfæstet 6. juni 2002 (Lovtidende nr. 424)

Versioner

1. 2002-11-06