Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.\n(Aftrapning af den direkte støtte til andelsboliger)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00052@2002-11-06/da
Indhold
I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 8. august 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 160 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter » Kommunalbestyrelsen kan «:» i 2003 og 2004 «.
2. § 160 c, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Det statslige tilskud gives som et kontant beløb, der udgør 10 pct. af anskaffelsessummen, dog højst 900 kr. pr. m² i 2003 og 600 kr. pr. m² i 2004. Tilskuddet beregnes på baggrund af den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. «
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Indledning
Andelsboligen er et vigtigt element i et varieret boligmarked og udgør et positivt alternativ til de øvrige boligformer. Der sker en fortsat tilgang af andelsboliger dels ved omdannelse af eksisterende boliger dels ved nybyggeri med offentlig støtte eller med offentlig garanti. Ved lov nr. 137 af 20. marts 2002 gennemførtes en reduktion af den offentlige støtte til nybyggede andelsboliger fra 17 til 10 pct. af anskaffelsessummen med henblik på en gradvis større markedsorientering, således at nybyggede andelsboliger i stigende grad vil blive etableret efter de mere enkle regler for ustøttede andelsboliger.
Regeringen har den 15. oktober 2002 indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om flere og bedre boliger, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance på boligmarkedet. Der er enighed om en flerårig indsats for at skaffe flere boliger til unge, flere boliger til handicappede, flere private udlejningsboliger og flere almene boliger, herunder ældreboliger. Det er målet, at der i de kommende 5 år påbegyndes over 20.000 nye boliger årligt.
Nærværende lovforslag er omfattet af aftalen. Det foreslås, at den offentlige støtte til andelsboliger aftrappes, så støtten er fuldt aftrappet ved udgangen af 2004. Der vil herefter alene kunne ydes kommunal garanti for realkreditlån til nyt andelsboligbyggeri.
Baggrund for lovforslaget
Tilvæksten i andelsboligbestanden sker ad tre veje:
Som nybyggeri af støttede andelsboliger.
Som nybyggeri af ustøttede andelsboliger, evt. med kommunal garanti.
Som omdannelse af eksisterende private udlejningsejendomme til andelsboliger uden støtte.
Den direkte støtte til opførelse af andelsboliger er pr. 1. april 2002 omlagt fra ydelsesstøtte til et engangstilskud og reduceret fra ca. 17 pct. til 10 pct. af anskaffelsessummen, suppleret med et loft over støtten til den enkelte andelsbolig. Samtidig er den årlige kvote hævet fra 1.000 boliger i 2001 til 1.800 boliger i 2002. Ved de hidtil gældende anskaffelsesudgifter med m²-priser på mere end 12.000 kr. er den effektive støtteprocent lavere end 10 pct.
I den sidste del af 1990´erne er der blevet opført et mindre antal andelsboliger uden direkte offentlig støtte. Boligafgiften er typisk højere end i tilsvarende støttede andelsboliger, men forskellen svarer normalt ikke til den offentlige støtte, idet boligafgiften i de ustøttede andelsboliger er reduceret gennem anvendelse af et frit mix af andre lånetyper end fastforrentede lån.
Fra 1. januar 2000 har kommunerne fået mulighed for at yde garanti for den yderste del af realkreditbelåningen til ustøttede andelsboliger. Dette har medført, at det årlige nybyggeri af ustøttede andelsboliger har været stigende. Processen i forbindelse med opførelsen af ustøttede andelsboliger med kommunal garanti er administrativt lettere for kommunerne, da der ikke skal afventes kvotetildeling, ligesom regelsættet vedrørende byggeprocessen og byggeriets udformning er langt mindre omfattende.
På den baggrund foreslås det, at den direkte støtte aftrappes, således at den er fuldt aftrappet ved udgangen af 2004. Det foreslås, at støtten, som maksimalt kan andrage 1.200 kr. pr. m 2 i 2002, nedsættes til 900 kr. pr. m² i 2003 og 600 kr. pr. m 2 i 2004. Kvoten foreslås fortsat at udgøre 1.800 boliger om året i 2003 og 2004. Muligheden for kommunal garanti forudsættes opretholdt uændret. Efter 2004 vil det således fortsat være muligt at opføre andelsboliger med offentlig støtte i form af kommunal garanti.
Det forventes ikke, at aftrapningen af støtten vil reducere det samlede byggeri af private andelsboliger nævneværdigt hverken på kort sigt eller på lidt længere sigt, fordi byggeriet af ustøttede andelsboliger forventes at erstatte byggeriet af støttede andelsboliger.
Den foreslåede aftrapning af støtten medfører mindreudgifter for det offentlige, jf. tabel 1.
Ved beregningen af de økonomiske konsekvenser forudsættes det, at 1) alle boliger har en anskaffelsessum på mindst 12.000 kr. pr. m², således at støtteloftet er effektivt, at 2) kvoten under gældende regler ville være blevet udnyttet fuldt ud svarende til 1.800 boliger, og at 3) kvoten under de nye støtteregler vil blive udnyttet fuldt ud i 2003 og 2004.
Mindreudgiften fordeles med 67 pct. til staten og 33 pct. til kommunerne, da kommunerne refunderer 33 pct. af det statslige tilskud.
Tabel 1 : Samlede økonomiske konsekvenser
(mio. kr., 2003-prisniveau) 2003 2004 2005 2006
Andelsboligtilskud -52 -103 -207 -207
heraf staten kommunerne -35 -17 -69 -34 -139 -68 -139 -68
Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift
Derudover vil der være statslige merudgifter på 0,1 mio. kr. i 2003 i forbindelse med tilretninger i Erhvervs- og Boligstyrelsens informationssystem for det støttede byggeri (BOSSINF). Merudgiften i 2003 afholdes af Erhvervs- og Boligstyrelsens driftsbevilling.
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige i 2003 og 2004, mens støtten aftrappes. Efter 2004 skønnes forslaget at medføre en administrativ lettelse for kommunerne, når kvoten er faldet bort. For staten vil der fra 2005, hvor støtten er fuldt aftrappet, være en administrativ lettelse i Erhvervs- og Boligstyrelsen som følge af, at kvotefordelingen falder bort. Styrelsens driftsramme reduceres derfor i 2005 med 1,3 mill. kr., heraf 0,8 mill. kr. lønsum, svarende til 2 årsværk.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da andelsboligbyggeriet forventes at være det samme og derfor ikke vil medføre en indskrænkning af markedet for byggeriets aktører. Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Forslaget har været i høring hos følgende parter: Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening, Byggeskadefonden, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Lejernes Landsorganisation, Administratorforeningen, Danmarks Lejerforening, Advokatrådet, Realkreditrådet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Landsforeningen Ældresagen, Ældremobiliseringen, Omsorgsorganisationerne Samråd, Ældreboligrådet, Ungdomsboligrådet, BOSAM, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet og Statsministeriet.
Samlet vurdering af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Kommunal mindreudgift pr. årgang i 2003-2004 på hhv. 17 og 34 mio. kr. og 68 mio. kr. pr. årgang i 2005-2006. Statslig mindreudgift pr. årgang i 2003-2004 på hhv. 35 og 69 mio. kr. og 139 mio. kr. pr. årgang i 2005-2006. Engangsudgift på 0,1 mio. kr. til tilretning af edb-system(BOSSINF).
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Lettelse for staten og kommunerne efter 2004. Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Til nr. 1
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens mulighed for på statens vegne at give tilsagn om engangstilskud til opførelse af støttede private andelsboliger alene vil være gældende i 2003 og 2004. Herudover sker der ingen ændringer i forhold til gældende ret, for så vidt angår etableringen af nye andelsboliger eller afgrænsningen af bygherrekredsen.
Til nr. 2
Det foreslås, at støtten i 2003 og 2004 reduceres fra de 1.200 kr. pr. m², som gælder for tilsagn i 2002, til henholdsvis 900 kr. pr. m² i 2003 og 600 kr. pr. m² i 2004. Efter forslaget bortfalder støtten fra og med udgangen af 2004.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2003.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 8. august 2002, foretages følgende ændringer: § 160 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om tilskud til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 5 og 6. Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om tilskud til etablering af disse boliger ved 1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse, og 2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat at der sker en tilvækst af boenheder. 1. I § 160 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter » Kommunalbestyrelsen kan «:» i 2003 og 2004 «. Stk. 2. Det statslige tilskud gives som et kontant beløb, der udgør 10 pct. af anskaffelsessummen, dog højst 1.200 kr. pr. m 2 . Tilskuddet beregnes på baggrund af den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. 2. § 160 c, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Det statslige tilskud gives som et kontant beløb, der udgør 10 pct. af anskaffelsessummen, dog højst 900 kr. pr. m² i 2003 og 600 kr. pr. m² i 2004. Tilskuddet beregnes på baggrund af den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. « § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Bilag 2
Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Folketingsåret 1995-96 : (L 158) FF 2909, 3182, 6156, 6450. Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608. Loven stadfæstet 22. maj 1996. (Lovtidende nr. 374) FF 1939, 2447, 2650. (L109) Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1004)
Folketingsåret 1996-97 : (L 42) FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298. Loven stadfæstet 2. april 1997. (Lovtidende nr. 229) Folketingsåret 1999-2000 : (L 34) FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121. Loven stadfæstet 20. december 1999. (Lovtidende nr. 935)
Folketingsåret 1996-97 : (L 186) FF 5285, 6868, 7450. Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C 463. Loven stadfæstet 10. juni 1997. (Lovtidende nr. 380) F olketingsåret 1999-2000 : (L 124) FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C 297. Loven stadfæstet 29. december 1999. (Lovtidende nr. 1086)
Folketingsåret 1997-98 : (L 48 A) FF 2227. Till. C 73. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 969) Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48) Folketingsåret 1999-2000 : (L 211) FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 404)
Folketingsåret 1997-98 : (L 48 B) FF 2228. Till. B 106, till. C 74. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 970) Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48) Folketingsåret 1999-2000 : (L 286) FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 407)
Folketingsåret 1998-99 : (L 46) FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C 129. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1001) Folketingsåret 2000-2001 : (L 82) FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346. Loven stadfæstet 20. december 2000. (Lovtidende nr. 1256)
Folketingsåret 2001-2002 : (L 29) FF 651. Till. A 640, 631. Loven stadfæstet 7. februar 2002. (Lovtidende nr. 75) FF 4757, 6148,6392 (L 170) Till. A 4434, 4404, till. C 409. Loven stadfæstet 6. juni 2002. (Lovtidende nr. 402)
FF 903, 2550, 2692 (L 41) Till. A 1068, 1052, till. B 154, till. C 29. Loven stadfæstet 20. marts 2002 (Lovtidende nr. 137) FF 4031, 6150, 6528 (L 119) Till. A 3520, 3486, till. C 431. Loven stadfæstet 6. juni 2002. (Lovtidende nr. 423)
Folketingsåret 2001-2002 (L120) FF 3374, 6151, 6531. Till. A 3130, 3117, till. C 436. Loven stadfæstet 22. maj 2002. (Lovtidende nr. 314)