Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.\n(Aktivering af Landsbyggefondens midler)

GældendeVersion 2002-11-06

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00053@2002-11-06/da

Indhold

Indledning
Bilag 1
Bilag 2

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 8. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 4, og i § 5, stk. 1, nr. 7, ændres » § 91, stk. 2, « til: » § 91, stk. 1, « .

2. I § 20, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 91, stk. 2,« to steder til: »§ 91, stk. 1,«.

3. § 20, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af tab ved boligorganisationens eller dens afdelingers drift, for boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, i særlige tilfælde til nedsættelse af lejen i boligorganisationens afdelinger, til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i boligorganisationens afdelinger, til tilskud til styrkelse af det sociale liv og netværk i boligorganisationens afdelinger, jf. § 37 og § 92, stk. 2, til frikøb af tilbagekøbsklausuler og i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene garantiorganisationer. «

4. I § 41 ændres » § 91, stk. 2-6, « til: » § 91, stk. 1, «.

5. I § 78 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. I de år, hvor fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter efter § 91, stk. 1, § 92, stk. 2, og § 92 a, kan fonden inden for en samlet låneramme på 475 mill. kr. med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse optage lån til udligning af forskellen. Økonomi- og erhvervsministeren kan forhøje lånerammen efter forhandling med finansministeren. Fondens lån skal afvikles hurtigst muligt.

Stk. 5. Staten kan yde garanti for lån som nævnt i stk. 4. Statens udgifter som følge af garantien dækkes af fonden.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

6. I § 84, stk. 2, ændres » den fælles moderniseringsfond og landsdispositionsfonden, jf. §§ 89 og 90 « til: »landsdispositionsfonden, jf. § 89«.

7. § 88, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

» I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra landsdispositionsfonden. «

8. §§ 89 og 89 a affattes således:

» § 89. Beløb, der ikke anvendes i henhold til § 87, overføres til en landsdispositionsfond i Landsbyggefonden.

Stk. 2. Halvdelen af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til landsdispositionsfonden.

Stk. 3. Beløb, der efter §§ 80 b, d og e indbetales til Landsbyggefonden, overføres til landsdispositionsfonden.

Stk. 4. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til § 88, §§ 90-94, § 96 d og § 98 a, stk. 5, samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden.

Stk. 5. Landsdispositionsfonden tilskrives renter svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

§ 89 a. Halvdelen af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.

Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80 c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden. «

9. § 90 affattes således:

» § 90. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 87, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder. «

10. § 91 affattes således:

» § 91. Landsbyggefonden kan i årene 2003-2008 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, og inden for en samlet årlig investeringsramme på 1.500 mill. kr., give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Mindst 50 mill. kr. af den i 1. pkt. nævnte investeringsramme skal anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for handicappede. De i 1. og 2. pkt. nævnte beløb reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang 1. januar 2004. Det skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med henblik på at begrænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet.

Stk. 2. Arbejder efter stk. 1 finansieres i videst muligt omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning for støtte efter stk. 1, at boligorganisationen efter aftale med Landsbyggefonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens egenkapital, jf. §§ 19-20, eller med boligorganisationens midler i henhold til § 87 i det omfang, det er økonomisk muligt og forsvarligt.

Stk. 3. Ydelsesstøtte til realkreditlån, jf. stk. 1, ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk. 1 og 2. Låntagers betaling fastsættes af Landsbyggefonden og skal mindst udgøre 3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. dog stk. 4. Låntagers betaling reguleres, indtil den svarer til de samlede ydelser på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

Stk. 4. Landsbyggefonden kan til investeringer, der anvendes til forbedring af tilgængelighed, lejlighedssammenlægninger og miljøforbedrende foranstaltninger, yde ydelsesstøtte til en større del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i stk. 3, herunder i særlige tilfælde yde støtte til den fulde ydelse på realkreditlånet. Ved finansiering som led i forhandlet finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes svarende til den fulde ydelse på realkreditlånet. Herudover kan Landsbyggefonden i særlige tilfælde yde støtte til en større del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i stk. 3. Låntagernes gennemsnitlige betaling på realkreditlån efter stk. 1 skal for hver tilsagnsårgang det første år mindst udgøre 3,4 pct. p.a.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt i stk. 1 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.

Stk. 6. Det er en forudsætning for støtte efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

Stk. 7. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden.

Stk. 8. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.

Stk. 9. Landsbyggefonden orienterer løbende økonomi- og erhvervsministeren om størrelsen og den regionale fordeling af tilsagn efter stk. 1. Landsbyggefonden udarbejder endvidere hvert år en redegørelse om den forventede udvikling af den samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af investeringsrammen, jf. stk. 1. Redegørelsen indsendes til økonomi- og erhvervsministeren. Landsbyggefonden sørger endvidere for, at der inden udgangen af 2008 er foretaget en evaluering af de gennemførte arbejders effekt i forhold til den almene sektor. Evalueringen indsendes til økonomi- og erhvervsministeren. «

11. § 92, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Landsbyggefonden kan i perioden 2003-2008 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden og inden for en årlig ramme på 12,5 mill. kr., yde tilskud til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere afdelinger. Landsbyggefondens tilskud kan udgøre indtil 50 pct. af udgiften til de nævnte foranstaltninger. Den resterende udgift afholdes af kommunalbestyrelsen og boligorganisationen. Den i 1. pkt. nævnte ramme reguleres hvert år med udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks, første gang den 1. januar 2004. «

12. Efter § 92 indsættes:

» § 92 a. Af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden staten en andel af statens udgifter til ydelsesstøtte til almene boliger med tilsagn i perioden 2002 til 2004 efter bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 2. Landsbyggefonden refunderer staten et beløb, der svarer til statens udgifter til ydelsesstøtte som følge af forøgelsen af realkreditbelåningen fra 84 til 91 pct., jf. § 118 a, af en samlet anskaffelsessum på 5.532 mill. kr. i 2002, 5.472 mill. kr. i 2003 og 5.408 mill. kr. i 2004.

Stk. 3. Herudover refunderer Landsbyggefonden staten et beløb, der svarer til statens samlede udgifter til ydelsesstøtte til den del af den samlede anskaffelsessum, som i 2002 overstiger 5.532 mill. kr., i 2003 overstiger 5.472 mill. kr. og i 2004 overstiger 5.408 mill. kr.

Stk. 4. Landsbyggefondens refusion for hver tilsagnsperiode opgøres umiddelbart efter henholdsvis udgangen af 2002, 2003 og 2004 på baggrund af et beregnet forløb for ydelsesstøtten til de faktisk meddelte tilsagn. Den andel af den beregnede ydelsesstøtte, der skal refunderes af Landsbyggefonden, opgøres som nutidsværdi på grundlag af de beregnede ydelsesstøtteforløb i henhold til stk. 2 og 3.

Stk. 5. Landsbyggefonden påbegynder for hver tilsagnsperiode betalingen af refusion på det tidspunkt, hvor nutidsværdien af den resterende beregnede ydelsesstøtte, jf. stk. 4, svarer til fondens samlede refusion. «

13. I § 94, stk. 1, nr. 1, indsættes efter » der er nævnt i « : » § 90, «.

14. I § 95, stk. 1, ændres »§§ 91-94« til: »§§ 90-92 og §§ 93 og 94«.

15. § 95, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

16. I § 95, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »§§ 80 a-d« til: »§§ 80 a-e«, og »og moderniseringsfondens« udgår.

17. Efter § 97 indsættes:

» § 97 a. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til dækning af udgifter til foranstaltninger som nævnt i § 37, stk. 2, til afdelinger som nævnt i § 92, stk. 2. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens tilskud, at Landsbyggefonden og boligorganisationen tillige medvirker ved dækningen af udgifterne. «

18. I § 98 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 91, stk. 4« til: »§ 91, stk. 5«.

19. I § 100, stk. 1, ændres »§ 91, stk. 2-6.« til: »§ 91, stk. 1.«

20. I § 102 ændres »efter § 89 b, ydelse af tilskud efter §§ 91-96,« til: »og tilskud efter §§ 89 b-92 og §§ 93-96«, og efter »§ 96 d,« indsættes: »beregning og opgørelse af refusion efter § 92 a, orientering m.v. af økonomi- og erhvervsministeren efter § 91, stk. 9,«.

21. I § 102 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge fonden helt eller delvist at undlade at anvende fondens midler med undtagelse af boligorganisationernes midler efter § 87 til andre formål end de i § 92 a, stk. 1, nævnte, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre, at fonden overholder sine forpligtelser. «

22. I § 118 a ændres » 14. juni « til: » 31. december «.

23. I § 179, stk. 2, 5 og 6, ændres »§ 91, stk. 2,« til: »§ 91, stk. 1,«.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Midler i moderniseringsfonden, jf. den gældende § 89 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 8. august 2002, overføres til landsdispositionsfonden, jf. § 89 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.

Indledning

I regeringens boligpolitiske udspil ’Flere boliger Vækst og fornyelse på boligmarkedet’ er opstillet 27 initiativer, som tilsammen skal skabe en bedre balance på boligmarkedet. På trods af en stor stigning i boligmassen de sidste 30 år er der fortsat en meget stor efterspørgsel efter lejeboliger, herunder ikke mindst en stor efterspørgsel efter ungdomsboliger. En række af initiativerne tager derfor sigte på en direkte forøgelse af incitamenterne til at forøge nybyggeriet af især lejeboliger. Det er endvidere en målsætning at skabe en bedre balance mellem privat og alment nybyggeri.

Regeringen fremlægger således samtidig med dette forslag to forslag, som sikrer et større privat udlejningsbyggeri. Det drejer sig om forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og etablering af tagboliger (L xx; Folketingsåret 2002-03) og forslag til lov om støttede private ungdomsboliger (L yy, Folketingsåret 2002-0).

På det almene område har regeringen allerede taget initiativ til, at der bliver igangsat mere byggeri. I foråret 2002 gennemførte regeringen en nedsættelse af den kommunale grundkapital i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004 i forbindelse med alment byggeri, jf. lov nr. 75 af 12. februar 2002. Den kommunale grundkapital blev nedsat fra 14 pct. til 7 pct. af anskaffelsessummen. Nedsættelsen medfører statslige merudgifter, idet staten overtager halvdelen af den hidtidige kommunale støtte. De statslige merudgifter vil vokse yderligere i perioden som følge af øget byggeaktivitet.

Ud over flere boliger er der i det eksisterende almene byggeri behov for at opbygge en konkurrencedygtig boligkvalitet. En række afdelinger er præget af utidssvarende boliger med en uhensigtsmæssig indretning, som ikke appellerer til boligefterspørgerne, og som det vil kræve store investeringer for at ændre. En stor del af disse investeringer skal finansieres af lejerne selv, men der vil være en række boligafdelinger, hvor det ikke vil være muligt at opkræve en større leje, og hvor det således vil være nødvendigt med støtte udefra.

Endelig er der behov for at fortsætte den positive sociale integrationsproces i de udsatte almene boligområder ved at etablere mulighed for fortsat at kunne ansætte beboerrådgivere. Ved lov nr. 314 af 22. maj 2002 blev det statslige tilskud til beboerrådgiverordningen ophævet, og det blev i den forbindelse tilkendegivet, at regeringen ville give Landsbyggefonden mulighed for at videreføre beboerrådgiverordningen uden statslig støtte, men således at andre interessenter, herunder først og fremmest kommuner og boligorganisationerne, blev inddraget i finansieringen af ordningen.

I forbindelse med finansieringen af de ovennævnte foranstaltninger har regeringen fundet det naturligt at aktivere den almene sektors egne midler, herunder især at aktivere midlerne i Landsbyggefonden.

Baggrunden herfor er, at der over de kommende år vil blive opsamlet betydelige midler i fonden. Pr. 1. januar 1999 blev der gennemført en finansieringsreform af det almene byggeri (lov nr. 1001 af 23. december 1998). Et af hovedelementerne i reformen var en ændret fordeling af de likvide midler, der fremkommer efterhånden, som de oprindelige prioritetslån i det almene byggeri udløber. For byggerier med tilsagn om støtte meddelt før den 1. januar 1999 skal halvdelen af de likvide midler således indbetales til Landsbyggefonden, mens den anden halvdel forbliver i de lokale dispositionsfonde. For byggerier med tilsagn om støtte meddelt efter 31. december 1998 er fordelingen 1/3 til de lokale dispositionsfonde, 1/3 til Landsbyggefonden og 1/3 til en nyoprettet nybyggerifond, som gradvist skal overtage den statslige ydelsesstøtte til nybyggeriet.

Formålet med reformen var at sikre en aktivering af midlerne i den almene sektor med henblik på at øge den almene sektors selvfinansiering, herunder at sikre en omfordeling, således at midlerne mere målrettet kan anvendes i forbindelse med opretning af problemramte almene boligområder.

Der er gennemført en budgetanalyse af den almene sektor, som nærmere har belyst mulighederne for en aktivering af de almene fondsmidler som led i en større grad af selvfinansiering. På den baggrund kan det konstateres, at de årlige indbetalinger i de kommende 20 år både til de lokale dispositionsfonde og centralt til Landsbyggefonden vil stige kraftigt.

Regeringen har gennemført forhandlinger med Boligselskabernes Landsforening med henblik på at opnå en aftale om aktivering af Landsbyggefondens midler. Udgangspunktet for aftalen var, at Landsbyggefonden skal overtage statens merudgifter til det almene byggeri som følge af nedsættelsen af den kommunale grundkapital, at Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til renovering og forbedring i nedslidte almene afdelinger inden for en årlig ramme på 1 mia. kr. i perioden 2003-2008 samt at Landsbyggefonden får mulighed for at yde tilskud til ansættelse af beboerrådgivere i udsatte almene boligafdelinger. Boligselskabernes Landsforening ønskede ikke at indgå en aftale på disse vilkår.

Regeringen har den 15. oktober 2002 indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om flere og bedre boliger, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance på boligmarkedet. Der er enighed om en flerårig indsats for at skaffe flere boliger til unge, flere boliger til handicappede, flere private udlejningsboliger og flere almene boliger, herunder ældreboliger. Det er målet, at der i de kommende 5 år påbegyndes over 20.000 nye boliger årligt. Aftalen omfatter tillige en aktivering af Landsbyggefondens midler, som indebærer:

at Landsbyggefonden overtager den statslige merudgift til det almene byggeri i perioden 2002-2004. Statens mindreudgifter som følge af forslaget i 2002 skønnes til godt 1,3 mia. kr. og 674 mill. kr. i 2003 samt 653 mill. kr. i 2004 (i alt godt 2,6 mia.)

at Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til renovering og forbedring i nedslidte almene afdelinger inden for en ramme på 1,45 mia. kr. årligt i perioden 2003-2008 (i alt 8,7 mia. kr., heraf 5,7 mia. nye midler)

at Landsbyggefonden får mulighed for inden for en årlig ramme på 12,5 mill. kr. at yde tilskud til dækning af udgifter til beboerrådgivere i afdelinger med økonomiske eller andre problemer

samt at Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til forbedring rettet mod handicappede og tilgængelighed i almene boliger inden for en ramme på 50 mill. kr. årligt i perioden 2003-2008 (i alt 300 mill. kr.).

Nærværende lovforslag udmønter denne aftale.

Landsbyggefondens indtægter og udgifter

Landsbyggefonden finansieres via indbetalinger fra de almene boligafdelinger i form af såkaldt pligtmæssige bidrag fra afdelinger ibrugtaget før 1970 samt indbetalinger af likvide midler fra udamortiserede prioritetslån.

De pligtmæssige bidrag udgør samlet 698 mill. kr. årligt (2002-niveau). Den overvejende del af bidragene reguleres efter reguleringsindekset for boligbyggeri.

Indbetalinger fra udamortiserede lån: Det er et centralt princip i den almene sektor, at lejebetalingen til dækning af prioritetsydelser ikke bortfalder, når lånene bortfalder. Efter lånenes bortfald skal lejebetalingen indbetales til de enkelte boligorganisationers dispositionsfonde. Halvdelen af disse midler overføres fra år 2000 til Landsbyggefondens landsdispositionsfond. For byggeri med tilsagn efter 1998 er andelen dog kun 1/3, idet yderligere 1/3 skal overføres til en nybyggerifond.

De samlede indbetalinger fra udamortiserede lån stiger fra 58 mill. kr. i 2000, til 298 mill. kr. i 2005, til 1,5 mia. kr. i 2010 og til 3,8 mia. kr. i 2020. Halvdelen heraf indbetales til Landsbyggefonden, svarende til 29 mill. kr. i 2000, 149 mill. kr. i 2005, 750 mill. kr. i 2010 og 1,9 mia. kr. i 2020.

Landsbyggefondens indtægter i form af pligtmæssige bidrag fordeles på tre principielt adskilte ’kasser’, der har hvert sit dækningsområde: trækningsretten, moderniseringsfonden og landsdispositionsfonden.

Trækningsretten er en opsparingskonto, hvortil 60 pct. af de pligtmæssige bidrag overføres til brug for forbedrings- og opretningsarbejder i den indbetalende boligorganisations afdelinger. Lovforslaget berører ikke boligorganisationernes trækningsret.

Moderniseringsfonden dækker udgifterne til løbende ydelsesstøtte til lån til finansiering af byggeskaderenovering m.v. 27½ pct. af de pligtmæssige bidrag overføres hertil. Siden Landsbyggefondens overtagelse af byggeskadestøtten fra staten i 1991 er der ydet støtte til et årligt investeringsomfang på knap 1 mia. kr.

Landsdispositionsfonden anvendes til driftsstøtte til problemramt byggeri, dels som kapitaltilførsel, dels som løbende driftsstøtte i form af bl.a. huslejesikring og huslejebidrag. 12½ pct. af de pligtmæssige bidrag samt alle indbetalinger fra udamortiserede lån overføres hertil.

Landsbyggefondens indtægter er kun svagt stigende over de nærmeste år samtidig med, at Landsbyggefonden i perioden 2001-2007 forudsættes at yde støtte til investeringer på i alt 5 mia. kr. Udgifterne hertil dækkes via fondens renteindtægter og ved afvikling af moderniseringsfondens saldo. Under disse forudsætninger vil fonden - når der bortses fra trækningsretten, hvor udgifterne forudsættes at svare til indtægterne - først fra 2009 få et overskud (råderum), der kan anvendes til nye initiativer.

Opsummerende fremgår Landsbyggefondens årlige overskud af nedenstående figur, idet der er indregnet fondens forpligtelser i forhold til tilsagn på 5 mia. kr. i perioden 2001-2007.

Figur 1: Landsbyggefondens årlige overskud ved nuværende udgiftsforpligtelser 2002-2020, mill. kr., løbende priser.

Som det fremgår, vil fonden frem til 2008 ikke have noget årligt overskud. I 2009 vil det årlige overskud udgøre i størrelsesordenen godt 150 mill. kr., stigende til ca. 300 mill. kr. i 2010, ca. 1,5 mia. kr. i 2015 og ca. 2,1 mia. kr. i 2020. Det samlede råderum ved udgangen af år 2020 vil andrage i alt ca. 14,5 mia.kr. Væksten i råderummet efter 2010 skyldes, at indtægterne vokser, mens de aktuelle udgiftsforpligtelser naturligt klinger af, idet der ikke er indregnet nye udgiftsforpligtelser for Landsbyggefonden.

Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås, at de øgede midler aktiveres til både finansiering af nybyggeriet, gennemførelsen af forbedringer og renovering samt mulighed for at yde tilskud til ansættelse af beboerrådgivere.

Det foreslås, at Landsbyggefondens mulighed for at yde støtte udvides, således at der ud over udbedring af byggeskader m.v. tillige bliver mulighed for at støtte forbedringer i bredere forstand, herunder lejlighedssammenlægninger, forbedret tilgængelighed m.v.

Det foreslås samtidig, at Landsbyggefonden kan yde ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af sådanne forbedringer inden for en samlet investeringsramme på årligt 1.500 mill. kr. (2003-niveau), hvoraf mindst 50 mill. kr. skal anvendes til at gøre eksisterende almene boliger mere egnede for handicappede.

Det forudsættes, at Landsbyggefonden inden for investeringsrammen tilrettelægger tilsagnsgivningen under hensyn til påvirkningen af aktiviteten i bygge- og anlægssektoren, herunder den regionale fordeling. Hvis der som følge af store lønstigninger eller kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren enten i hele økonomien eller lokalt er behov for at bremse byggeaktiviteten, vil renoveringsaktivitet med støtte fra Landsbyggefonden på linje med andet byggeri kunne indgå i overvejelserne herom. Det skal fremgå af tilsagnet fra Landsbyggefonden, at der tages forbehold med henblik på en udskydelse af påbegyndelsen af arbejderne.

Udgangspunktet for Landsbyggefondens støtte er, at investeringerne finansieres af lejeforhøjelser i videst muligt omfang. Det gælder især egentlige forbedringer i ældre afdelinger, som må modsvares af en højere beboerbetaling. En stor del af investeringerne har imidlertid karakter af renoveringer og vil dermed være vanskelige at udmønte fuldt ud i lejestigninger, ligesom der er grænser for betalingsevnen i bebyggelser, der hovedsagelig bebos af personer med beskedne indkomster. Endelig er der en række arbejder, som har en særlig samfundsmæssig nytte, eksempelvis elevatorer og miljømæssige investeringer, og arbejder så som lejlighedssammenlægninger, der skyldes ændret boligefterspørgsel.

I det omfang arbejderne ikke kan finansieres ved lejestigninger, dækkes udgifterne i videst muligt omfang ved anvendelse af midler fra boligorganisationens trækningsret, dispositionsfond og arbejdskapital. Endvidere forudsættes afdelingens egne henlagte midler anvendt i størst muligt omfang. Da de decentrale midler ikke vurderes at være tilstrækkelige og endvidere er spredt og uden nødvendigvis at have sammenhæng med de lokale behov, vil der være et behov for støtte fra Landsbyggefonden.

Det foreslås videre, at Landsbyggefonden i vidt omfang kan afpasse støtten efter den enkelte afdelings forhold. Som udgangspunkt skal beboerbetalingen det første år mindst udgøre 3,4 pct. af de støtteberettigede investeringer. Fonden kan således fastsætte en højere betaling afhængig af forholdene. Fonden kan herudover i særlige tilfælde fastsætte en lavere beboerbetaling end mindstebetalingen på 3,4 pct.

Det foreslås, at Landsbyggefonden til investeringer, der medgår til forbedring af tilgængeligheden, f.eks. i form af installation af elevatorer, til lejlighedssammenlægninger og til miljøforbedrende foranstaltninger, kan yde støtte til en større del af ydelsen på lånet, herunder i særlige tilfælde yde støtte svarende til den fulde ydelse på lånet. Baggrunden herfor er, at der er tale om foranstaltninger, der i mindst lige så høj grad tilgodeser samfundsmæssige interesser som beboernes interesser.

Landsbyggefonden kan endvidere efter en konkret vurdering i særlige tilfælde yde støtte til en større del af ydelsen end forskellen fra de 3,4 pct. Der vil være tale om afdelinger, som ud fra en samlet helhedsvurdering ikke skønnes i stand til i noget stort omfang at bære yderligere lejebetaling.

Det er en forudsætning, at den gennemsnitlige beboerbetaling for den samlede investeringsramme for hver tilsagnsårgang ikke bringes ned under 3,4 pct.

Som nævnt ovenfor vil Landsbyggefonden først fra 2009 have overskud, og der vil således i en årrække ikke være mulighed for at dække udgifterne ved den foreslåede forøgelse af investeringerne. Da det er hensigtsmæssigt, at der allerede nu kan ydes støtte til forbedringer mv. i den almene sektor, foreslås det, at fonden får mulighed for at optage lån med statsgaranti til dækning af Landsbyggefondens udgifter hertil. Fondens lånebehov afhænger af udviklingen i renteniveauet og inflationen samt antallet af tilsagn til almene boliger og de gennemsnitlige anskaffelsessummer 2002-04. Det foreslås, at der fastsættes en samlet låneramme på 475 mill. kr. samt at lånet skal afvikles hurtigst muligt. Det foreslås endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren kan forhøje lånerammen efter aftale med finansministeren.

Som nævnt ovenfor vil Landsbyggefondens råderum om 10 til 15 år være af en betydelig størrelse. Det foreslås derfor, at fonden på sigt deltager i finansieringen af det almene byggeri. Det foreslås, at Landsbyggefonden refunderer staten et beløb, der svarer til statens samlede merudgifter som følge af nedsættelsen af grundkapitalen fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen i perioden 2002 til 2004. I merudgiften er indeholdt dels den direkte merudgift som følge af nedsættelsen i forhold til den indbudgetterede aktivitet dels hele merudgiften som følge af den øgede byggeaktivitet og de stigende priser. Der henvises i øvrigt til bemærkninger neden for til § 1, nr. 12.

Det bemærkes, at den periode hvor grundkapitalen er nedsat til 7 pct. af anskaffelsessummen foreslås forlænget fra 14. juni 2004 til 31. december 2004 af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af tilsagnsgivningen i 2004. Tilsagnsomfanget forventes ikke påvirket heraf, idet den samlede tilsagnsmængde vil blive fordelt over hele 2004 i stedet for en ophobning i første halvår.

Det indgår i aftalen af 15 oktober 2002, at regeringen senest i 2004 vil indbyde aftalepartierne til forhandlinger om den fremtidige anvendelse af Landsbyggefondens midler til nybyggeri, renovering og forbedring af nedslidte almene afdelinger og anden støtte til almene afdelinger med økonomiske eller andre problemer.

Endelig foreslås det, at Landsbyggefonden får mulighed for inden for de midler, der er overført til landsdispositionsfonden og inden for en årlig ramme på 12,5 mill. kr., at yde tilskud til dækning af udgifter til beboerrådgivere. Som hidtil er tilskuddet forbeholdt afdelinger med økonomiske eller andre problemer, ligesom der fortsat vil være mulighed for at yde tilskud til beboerrådgivere, der er fælles for flere afdelinger. Det foreslås, at rammen reguleres med udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks.

Med henblik på at inddrage kommuner og boligorganisationer i løsningen af problemerne i de belastede boligområder, foreslås det, at Landsbyggefondens tilskud maksimalt kan udgøre 50 pct. af udgifterne til den enkelte beboerrådgiver. De resterende 50 pct. afholdes af kommunen og boligorganisationen. Fordelingen heraf afgøres efter forhandling parterne imellem.

Herudover foreslås ændringer i Landsbyggefondens opbygning, således at landsdispositionsfonden og moderniseringsfonden slås sammen og videreføres under navnet landsdispositionsfonden.

Lovforslaget indebærer mindreudgifter for staten som følge af, at Landsbyggefonden refunderer staten et beløb svarende til merudgifterne til ydelsesstøtte som følge af nedsættelsen af den kommunale grundkapital 2002-04.

Som følge af reglerne om tilsagnsbudgettering, hvorefter nutidsværdien af den tilbagediskonterede løbende støtte konteres i tilsagnsåret, vil Landsbyggefondens senere overtagelse af støtten til tilsagn i 2002-2004 slå igennem på de statslige udgifter i 2002-2004.

Den statslige mindreudgift opgjort til nutidsværdi skønnes at udgøre 1.302 mill. kr. i 2002, 674 mill. kr. i 2003 og 653 mill. kr. i 2004. Det er ved opgørelsen forudsat, at der meddeles tilsagn til i alt 8.350 almene boliger i 2002 og til 6.600 almene boliger i 2003 og 2004. Den endelige mindreudgift kan først opgøres ved udgangen af de enkelte tilsagnsår.

Den statslige garanti for Landsbyggefondens låneoptagelse er under de aktuelle forudsætninger vedrørende rente, inflation, tilsagnsomfang og gennemsnitlige anskaffelsessummer beregnet til ca. 475 mill. kr. Det skønnes, at lånet vil kunne afvikles inden udgangen af 2012.

Det er efter lovforslaget en forudsætning for gennemførelse af investeringer med støtte fra Landsbyggefonden, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af realkreditlånet, der har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Halvdelen af kommunernes eventuelle tab på disse garantier godtgøres af Landsbyggefonden. En udløsning af garantiforpligtelsen vil imidlertid forudsætte, at en boligafdeling går konkurs, og denne risiko er aktuelt begrænset og vil yderligere blive begrænset som følge af den forøgede støtteindsats med deraf følgende reduceret kommunal tabsrisiko, herunder for eksisterende kommunale garantier. Lovforslaget vurderes derfor samlet ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Forlængelsen af den periode, hvor grundkapitalen er nedsat til 7 pct. af anskaffelsessummen, fra 14. juni 2004 til 31. december 2004 skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser, idet tilsagnsomfanget i 2004 ikke forventes at blive påvirket af forlængelsen. Forlængelsen vil medføre, at den samlede tilsagnsmængde vil blive fordelt over hele 2004 i stedet for en ophobning i første halvår.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser opgjort til nutidsværdi fremgår af nedenstående tabel 1:

Tabel 1 : Samlede økonomiske konsekvenser opgjort i nutidsværdi

(mill. kr. 2003-prisniveau) 2002 2003 2004 2005 2006

Refusion af ydelsesstøtte - 1.302 -674 -653 - -

I alt - heraf staten - heraf kommunerne - 1.302 -1.302 0 -674 -674 0 -653 -653 0 - - - - - -

Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift.

Lovforslaget indebærer dermed for årene 2002-2004 en samlet offentlig mindreudgift på godt 2,6 mia. kr. opgjort til nutidsværdi. Hele mindreudgiften vedrører staten.

Lovforslaget indebærer, at kommunerne kan indgå aftaler med Landsbyggefonden om at yde tilskud til ansættelse af beboerrådgivere. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil indgå sådanne aftaler. Der er ikke hermed tilsigtet nogen merudgifter for kommunerne.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Den foreslåede udvidelse af Landsbyggefondens mulighed for at yde støtte til forbedringer mv. vil øge aktiviteten i bygge- og anlægssektoren. Da der går nogen tid med planlægning og projektering af investeringerne, forventes der dog ikke at være nogen nævneværdig påvirkning af aktiviteten før 2004. Forslaget, som skal ses i sammenhæng med investeringseffekten af regeringens øvrige initiativer for at øge boligbyggeriet, vurderes derfor under de aktuelle forventninger til aktivitetsniveauet ikke at føre til inflationsskabende flaskehalse i bygge- og anlægssektoren.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser, idet en del af den foreslåede investeringsramme kan anvendes til miljøforbedrende foranstaltninger.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Forslaget har været sendt i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Lejernes Landsorganisation, Ejendomsforeningen Danmarks Administratorsektion, Danmarks Lejerforening, Advokatrådet, Realkreditrådet, Finansstyrelsen, Justitsministeriet, Finansministeriet og Statsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Statslige mindreudgifter på 1.302 mill. kr. i 2002, 674 mill. kr. i 2003 og 653 mill. kr. i 2004 Øgede garantiforpligtelser for kommunerne. Statslig garantiforpligtelse frem til 2012 på akkumuleret op til 475 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Investeringer i miljøforbedrende foranstaltninger Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1-2, 4, 19 og 23

Der tale om konsekvensændringer som følge af, at bestemmelser vedr. fondens muligheder for at yde ydelsesstøtte foreslås fastsat i § 91, stk. 1.

Til nr. 3

Som følge af, at det foreslås, at dispositionsfonden skal medvirke til at finansiere den nødvendige renoverings- og forbedringsindsats samt yde tilskud til ansættelse af beboerrådgivere, foreslås dispositionsfondens anvendelsesområde udvidet tilsvarende.

Til nr. 5

I § 91, stk. 1, foreslås, at fonden inden for en årlig investeringsramme på 1.500 mill. kr. kan yde ydelsesstøtte til finansiering af en række arbejder i det eksisterende almene byggeri. I § 92, stk. 2, foreslås, at fonden kan yde tilskud til beboerrådgivere, og i § 92 a foreslås, at fonden refunderer en del af statens ydelsesstøtteudgifter til nybyggeriet. Da fondens økonomiske råderum, jf. omtalen heraf under de almindelige bemærkninger, først efter en årrække forventes at være af en sådan størrelse, at fonden kan afholde disse udgifter, foreslås det, at fonden med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse kan optage lån med statsgaranti til dækning af udgifterne. Det foreslås, at der kan optages lån inden for en samlet ramme på 475 mill. kr., samt at lånet afvikles hurtigst muligt. Det foreslås endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren, såfremt de økonomiske vilkår ændres, kan forhøje lånerammen efter aftale med finansministeren.

Til nr. 6-8, 15 og 16

Landsbyggefonden er efter gældende regler delt i en moderniseringsfond, en landsdispositionsfond og en nybyggerifond. Da moderniseringsfonden og landsdispositionsfonden begge yder støtte til det eksisterende byggeri, modsat nybyggerifonden, er det fundet hensigtsmæssigt af overskuelighedshensyn at slå fondene sammen og videreføre dem under navnet landsdispositionsfonden. Der er tale om en ren teknisk ændring. De aktiviteter, der hidtil har kunnet ydes støtte til via moderniseringsfonden, vil der fortsat kunne ydes støtte til. § 1, nr. 6, 7, 15 og 16 er konsekvensændringer heraf.

I § 89, jf. forslagets § 1, nr. 8, foreslås bestemmelserne vedr. landsdispositionsfondens indtægter samlet. Stk. 1 omfatter den del af de pligtmæssige bidrag, der ikke indgår i trækningsretten. Stk. 2 omfatter indbetalinger af likvide midler fra udamortiserede prioriteter for byggerier med tilsagn efter 31. december 1998, og svarer delvist til gældende lovs § 89 a, stk. 1. Stk. 3 omfatter indbetalinger af likvide midler fra byggerier med tilsagn før den 1. januar 1999, og svarer til gældende lovs § 89 a, stk. 3 og 4. Stk. 4 svarer til gældende lovs § 90, stk. 3.

Ved lov nr. 1086 af 29. december 1999 blev der åbnet adgang til at finansiere udbedring af byggeskader med rentetilpasningslån med støtte fra Landsbyggefonden samt til at konvertere tidligere fastforrentede lån til dette formål til rentetilpasningslån. Det blev samtidig fastsat, jf. almenboliglovens § 80 e, at eventuelle likvide midler, der måtte opstå i låneforløbet, skal indbetales til Landsbyggefonden. Ved den lejlighed blev almenboliglovens § 95, stk. 3, ikke konsekvensrettet. Det foreslås derfor i § 1, nr. 16, at § 80 e omfattes af § 95, stk.3, således at økonomi- og erhvervsministeren kan forlange disse midler anvendt inden for landsdispositionsfondens formål.

I § 89 a foreslås bestemmelserne vedr. nybyggerifondens indtægter samlet.

Til nr. 9

Den såkaldte trækningsret til en del af de indbetalte pligtmæssige bidrag fremgår af den gældende lovs § 91, stk. 1. Det foreslås, at bestemmelserne herom udskilles i en selvstændig paragraf. Det skal understreges, at bestemmelserne vedr. trækningsretten i øvrigt er uforandrede.

Til nr. 10

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vurderes der i en række tilfælde at være behov for støtte til gennemførelse af forbedringer og moderniseringer i den almene sektor. I den foreslåede § 91 fastsættes de nærmere betingelser for Landsbyggefondens ydelse af denne støtte.

Efter de gældende regler kan Landsbyggefonden i henhold til almenboliglovens § 91, stk. 2, yde ydelsesstøtte til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almene boligorganisationers byggeri. Det foreslås i stk. 1, at Landsbyggefonden kan yde ydelsesstøtte til en bredere vifte af foranstaltninger. Efter forslaget kan fonden yde støtte til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.

Det foreslås endvidere, at fonden årligt kan yde støtte til samlede investeringer på 1.500 mill. kr., hvoraf mindst 50 mill. kr. skal anvendes til at gøre almene boliger mere egnede for handicappede. Investeringsrammerne reguleres med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2004.

Det foreslås, at fondens tilsagn om støtte gøres betingede, således at fonden kan udskyde påbegyndelsen af arbejderne med henblik på at medvirke til en begrænsning af den samlede bygge- og anlægsaktivitet. Herefter vil økonomi- og erhvervsministeren efter § 103 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. af hensyn til den samlede aktivitet kunne pålægge fonden at udskyde påbegyndelsen af arbejder omfattet af allerede meddelte tilsagn.

Som udgangspunkt skal investeringerne i størst muligt omfang finansieres gennem lejeforhøjelser. I stk. 2 foreslås, at boligorganisationen herudover efter aftale med Landsbyggefonden i det omfang, der er midler hertil, og i det omfang, det er forsvarligt, skal finansiere investeringerne med midler fra trækningsretten eller med midler fra egenkapitalen, dvs. dispositionsfonden og arbejdskapitalen.

I stk. 3 er fastsat betingelser for Landsbyggefondens ydelsesstøtte. Beboerbetalingen fastsættes af Landsbyggefonden og skal for hver tilsagnsårgang det første år mindst udgøre 3,4 pct. af de optagne realkreditlån. Beboerbetalingen reguleres herefter på samme måde, som er gældende for nyt alment byggeri.

Med henblik på at give fonden mulighed for at tilpasse støtten til de konkrete forhold foreslås der i stk. 4 to muligheder for at yde en større støtte. Det foreslås, at fonden til investeringer, der medgår til finansiering af forbedret tilgængelighed, lejlighedssammenlægninger og miljøforbedrende foranstaltninger, kan yde en højere støtte end normalt.

Herudover foreslås, at fonden efter en konkret vurdering i særlige tilfælde kan fastsætte en mindre beboerbetaling.

Det bemærkes, at der i forbindelse med forhandlet finansiering som led i offentlig støttet byfornyelse som hidtil vil være mulighed for at yde støtte svarende til den fulde ydelse på lånet.

Stk. 5-7 om lånetype og garanti svarer til gældende lovs § 91, stk. 4-6.

I stk. 8 foreslås, at fonden ligeledes kan yde støtte til et forbedringer og renoveringer af almene ældreboliger, der ejes af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.

I stk. 9 foreslås, at Landsbyggefonden udarbejder en årlig redegørelse om den forventede udvikling af den samlede ordning, den forventede anvendelse af investeringsrammen og om den stedfundne anvendelse af investeringsrammen. Redegørelsen skal indeholde en opgørelse af de støttede investeringer fordelt efter investeringernes art og de støttede afdelinger fordelt efter beliggenhed og opførelsesår m.v. Der skal endvidere gøres rede for, i hvilket omfang der er anvendt lokale midler, samt for lejeniveauet i de berørte afdelinger før og efter investeringernes gennemførelse. Redegørelsen indsendes til Økonomi- og erhvervsministeriet. Landsbyggefonden sørger endvidere for, at der foretages en mere dybtgående evaluering af de gennemførte forbedringers og renoveringers effekt i den almene sektor. Evalueringen indsendes til økonomi- og erhvervsministeren.

Til nr. 11

Etableringen af en beboerrådgiverordning i udsatte almene boligområder blev forsøgsvis igangsat i 1993 som et af initiativerne fra den daværende regerings byudvalg. Ordningen løb i første omgang frem til 1997/98, men blev forlænget frem til udgangen af 2002. Beboerrådgiverne skal lave forebyggende og opsøgende arbejde, danne netværk og formidle kontakt til lokale myndigheder, ligesom hensigten med ordningen er at koordinere lokale, boligsociale aktiviteter i de pågældende boligområder. Der har i perioden 1998-2002 været ansat 73 beboerrådgivere.

Beboerrådgiverordningen er hidtil blevet drevet inden for en samlet udgiftsramme på 25 mill. kr. årligt, hvoraf staten har bidraget med 15 mill. kr. og Landsbyggefonden med 10 mill. kr.

Erfaringerne med den hidtidige beboerrådgiverordning må vurderes som overvejende positive. Denne vurdering understøttes af en evaluering af ordningens første periode 1994-1998 (SBI-rapport 319 og 320). Evalueringen viser, at den overvejende del af beboere og andre involverede mener, at erfaringerne med beboerrådgivere er gode. Ifølge evalueringen har beboerrådgiverne generelt haft en positiv virkning på de enkelte boligområder, blandt andet i form af øget beboeraktivitet, mindre hærværk og færre problemer i relation til børn og unge. I forhold til integration af fremmedkulturelle beboere, tyder evalueringen på, at der ikke har været en positiv effekt i alle, men dog i nogle områder med beboerrådgivere.

Den hidtidige beboerrådgiverordning har været administreret af Landsbyggefonden, som blandt andet har udarbejdet vejledende ansættelseskontrakter, besluttet, hvem der skulle have tilskud, gennemført efteruddannelse mv.

Det foreslås, at Landsbyggefonden får mulighed for inden for de midler, der er overført til landsdispositionsfonden og inden for en årlig ramme på 12,5 mill. kr., at yde tilskud til dækning af udgifter til beboerrådgivere. Som hidtil er tilskuddet forbeholdt afdelinger med økonomiske eller andre problemer, ligesom der fortsat vil være mulighed for at yde tilskud til beboerrådgivere, der er fælles for flere afdelinger. Det foreslås, at rammen reguleres med udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks. Med henblik på at inddrage kommuner og boligorganisationer i løsningen af problemerne i de belastede boligområder, foreslås det, at Landsbyggefondens tilskud maksimalt kan udgøre halvdelen af udgifterne til den enkelte beboerrådgiver, mens den anden halvdel afholdes af kommunen og boligorganisationen.

Til nr. 12

Det foreslås, at Landsbyggefonden refunderer staten en andel af statens udgifter til ydelsesstøtte til almene boliger med tilsagn i perioden 2002 til 2004.

Grundlaget for beregningen af refusionen er et årligt tilsagnsomfang på i alt 6.000 almene boliger, fordelt på 2.500 familieboliger, 3.000 ældreboliger og 500 ungdomsboliger, svarende til det budgetterede tilsagnsomfang før nedsættelsen af den kommunale grundkapital. Den budgetterede samlede anskaffelsessum for disse boliger udgør 5.532 mill. kr. i 2002, 5.472 mill. kr. i 2003 og 5.408 mill. kr. i 2004.

Det foreslås i stk. 2, at Landsbyggefonden refunderer staten den direkte merudgift til ydelsesstøtte som følge af den øgede realkreditbelåning til den budgetterede samlede anskaffelsessum.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at Landsbyggefonden yderligere refunderer staten den samlede merudgift til ydelsesstøtte som følge af et forøget antal tilsagn samt eventuelt forøgede gennemsnitlige anskaffelsessummer i forhold til den budgetterede samlede anskaffelsessum.

Det foreslås i stk. 4, at Landsbyggefondens refusion opgøres på grundlag af et beregnet ydelsesstøtteforløb for de faktiske meddelte tilsagn. Den andel af den beregnede ydelsesstøtte, der skal refunderes af Landsbyggefonden, opgøres ved en nutidsberegning. Opgørelsen af refusionen sker umiddelbart efter udgangen af de enkelte tilsagnsår på grundlag af de på dette tidspunkt kendte forhold. Når refusionen er opgjort, sker der ikke regulering af refusionen som følge af senere ændringer i rente og inflation.

I stk. 5 foreslås, at Landsbyggefonden først påbegynder betalingen af refusion på det tidspunkt, hvor nutidsværdien af den resterende beregnede ydelsesstøtte svarer til fondens samlede refusion. Princippet er således, at staten betaler hele ydelsesstøtten i de første år. Fra det tidspunkt, hvor Landsbyggefonden har påbegyndt betalingen af refusion, udgør fondens refusion den samlede beregnede ydelsesstøtte. Under de aktuelle forudsætninger skønnes det, at fondens betaling af refusion vil blive påbegyndt efter ca. 9 år for tilsagnsåret 2002 og efter ca. 13 år for tilsagnsårene 2003 og 2004.

Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for Landsbyggefondens refusion. Det er hensigten herunder at fastsætte regler for opgørelsen af refusionen, herunder at det er tilsagnsbeløbet på tilsagnstidspunktet (skema-A), der skal anvendes ved opgørelsen. Det fastsættes endvidere, at der skal foretages regulering for tilsagn, som ikke udnyttes.

Til nr. 13 og 20

Der er tale om en konsekvensændring som følge af udskillelsen af bestemmelserne om trækningsretten, jf. § 1, nr. 9.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Landsbyggefonden ikke skal fastsætte omfang og vilkår for ydelsesstøtten til nybyggeriet efter § 92 a, jf. § 1, nr. 12.

Til nr. 17

Med forslaget etableres hjemmel for kommunerne til at yde tilskud til ansættelse af beboerrådgivere efter § 92, stk. 2, jf. bemærkninger til § 1, nr. 11.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ændrede opbygning af § 91, jf. § 1, nr. 10, hvorefter den hidtidige § 91, stk. 4, nu er ændret til § 91, stk. 5.

Til nr. 21

I henhold til den foreslåede § 92 a, jf. § 1, nr. 12, skal staten - modsat tidligere - have indbetalt en del af Landsbyggefondens midler. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at staten kan sikre sig, at fonden overholder sine forpligtelser hertil. Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren får mulighed for direkte at gribe ind over for fonden, hvis fonden ikke overholder sine forpligtelser om at betale en del af ydelsesstøtten efter den foreslåede § 92 a til nybyggeriet i perioden 2002 til 2004.

Til nr. 22

Det foreslås, at den periode, hvori den kommunale grundkapital er nedsat til 7 pct. af anskaffelsessummen, forlænges fra den 14. juni 2004 til den 31. december 2004. Baggrunden herfor er et ønske om at fordele tilsagnsgivningen mere jævnt over hele året og herved undgå en uhensigtsmæssig ophobning af tilsagn i første halvår af 2004. Det vurderes ikke, at det samlede tilsagnsomfang i 2004 vil blive påvirket af denne forlængelse.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Det foreslås, at de midler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden indestår i moderniseringsfonden, overføres til landsdispositionsfonden.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 8. august 2002, foretages følgende ændringer:

Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene familieboliger. 7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene ældreboliger. 1. I § 3, stk. 1, nr. 4, og i § 5, stk. 1, nr. 7, ændres » § 91, stk. 2, « til: » § 91, stk. 1, « .

8) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på realkreditlån som nævnt i § 91, stk. 2, samt på lån efter § 91, stk. 2, der efter en konvertering reguleres efter § 179, stk. 5. 2. I § 20, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 91, stk. 2,« to steder til: »§ 91, stk. 1,«.

S tk. 2. Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af tab ved boligorganisationens eller dets afdelingers drift, for boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, i særlige tilfælde til nedsættelse af lejen i boligorganisationens afdelinger, til modernisering af boligorganisationens afdelinger, til frikøb af tilbagekøbsklausuler og i særlige tilfælde til finansiering af edbudstyr og administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene garantiorganisationer. 3. § 20, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af tab ved boligorganisationens eller dens afdelingers drift, for boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, i særlige tilfælde til nedsættelse af lejen i boligorganisationens afdelinger, til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i boligorganisationens afdelinger, til tilskud til styrkelse af det sociale liv og netværk i boligorganisationens afdelinger, jf. § 37 og § 92, stk. 2, til frikøb af tilbagekøbsklausuler og i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene garantiorganisationer. «

§ 41. Hvis kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom, kan boligorganisationens bestyrelse uden samtykke fra afdelingsbestyrelse og afdelingsmøde iværksætte vedligeholdelsesarbejder og fornyelser, rimelige moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter § 91, stk. 2-6. 4. I § 41 ændres » § 91, stk. 2-6, « til: » § 91, stk. 1, «.

5. I § 78 indsættes efter stk. 3 som nye stykker: » Stk. 4. I de år, hvor fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter efter § 91, stk. 1, § 92, stk. 2, og § 92 a, kan fonden inden for en samlet låneramme på 475 mill. kr. med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse optage lån til udligning af forskellen. Økonomi- og erhvervsministeren kan forhøje lånerammen efter forhandling med finansministeren. Fondens lån skal afvikles hurtigst muligt. Stk. 5. Staten kan yde garanti for lån som nævnt i stk. 4. Statens udgifter som følge af garantien dækkes af fonden.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

Stk. 2. Boligorganisationens tilgodehavende nedskrives med et beløb svarende til de beløb, som fonden har ydet til boligorganisationen i medfør af § 87, samt med beløb, der overføres til den fælles moderniseringsfond og til landsdispositionsfonden, jf. §§ 89 og 90. 6. I § 84, stk. 2, ændres » den fælles moderniseringsfond og landsdispositionsfonden, jf. §§ 89 og 90 « til: »landsdispositionsfonden, jf. § 89«.

§ 88. Landsbyggefonden indestår efter regler, der med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingsmidler, som forvaltes af almene boligorganisationer. I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond og, i det omfang dennes midler er utilstrækkelige, tillige fra landsdispositionsfonden. 7. § 88, stk. 1, 2. pkt. , affattes således: » I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra landsdispositionsfonden. «

§ 89. Beløb, der ikke anvendes i henhold til § 87, overføres til Landsbyggefonden til en fælles moderniseringsfond, jf. dog § 90. 8. §§ 89 og 89 a affattes således: » § 89. Beløb, der ikke anvendes i henhold til § 87, overføres til en landsdispositionsfond i Landsbyggefonden. Stk. 2. Halvdelen af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til landsdispositionsfonden. Stk. 3. Beløb, der efter §§ 80 b, d og e indbetales til Landsbyggefonden, overføres til landsdispositionsfonden. Stk. 4. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til § 88, §§ 90-94, § 96 d og § 98 a, stk. 5, samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden. Stk. 5. Landsdispositionsfonden tilskrives renter svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

§ 89 a. Af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres 1/2 til landsdispositionsfonden og 1/2 til nybyggerifonden. Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80 c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden. Stk. 3. Beløb, der efter § 80 b og § 80 d indbetales til Landsbyggefonden, overføres til landsdispositionsfonden. Stk. 4. Beløb, der efter § 80 e indbetales til Landsbyggefonden, overføres til den fælles moderniseringsfond. § 89 a. Halvdelen af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden. Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80 c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden. «

§ 90. Mindst 12 1/2 pct. af indbetalingerne i henhold til § 89 til den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en landsdispositionsfond. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto. Stk. 2. Udviser landsdispositionsfonden en negativ saldo, forøges overførelsen af midler i henhold til § 89 fra den fælles moderniseringsfond til landsdispositionsfonden med indtil 50 pct. Stk. 3. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til §§ 91-94 og § 88 samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden. 9. § 90 affattes således: » § 90. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 87, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder. «

10. § 91 affattes således:

§ 91. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 87 og § 89, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder. » § 91. Landsbyggefonden kan i årene 2003-2008 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, og inden for en samlet årlig investeringsramme på 1.500 mill. kr., give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Mindst 50 mill. kr. af den i 1. pkt. nævnte investeringsramme skal anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for handicappede. De i 1. og 2. pkt. nævnte beløb reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang 1. januar 2004. Det skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med henblik på at begrænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 89, give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån, jf. stk. 4, til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almene boligorganisationers byggeri. Stk. 2. Arbejder efter stk. 1 finansieres i videst muligt omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning for støtte efter stk. 1, at boligorganisationen efter aftale med Landsbyggefonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens egenkapital, jf. §§ 19-20, eller med boligorganisationens midler i henhold til § 87 i det omfang, det er økonomisk muligt og forsvarligt.

Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk. 1 og 2. Dog sker der en regulering af låntagers betaling, indtil den svarer til de samlede ydelser på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Ved finansiering som led i forhandlet finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes svarende til den fulde ydelse på realkreditlånet. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør. Stk. 3. Ydelsesstøtte til realkreditlån, jf. stk. 1, ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk. 1 og 2. Låntagers betaling fastsættes af Landsbyggefonden og skal mindst udgøre 3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. dog stk. 4. Låntagers betaling reguleres, indtil den svarer til de samlede ydelser på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt i stk. 2 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år. Stk. 4. Landsbyggefonden kan til investeringer, der anvendes til forbedring af tilgængelighed, lejlighedssammenlægninger og miljøforbedring, yde ydelsesstøtte til en større del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i stk. 3, herunder i særlige tilfælde yde støtte til den fulde ydelse på realkreditlånet. Ved finansiering som led i forhandlet finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes svarende til den fulde ydelse på realkreditlånet. Herudover kan Landsbyggefonden i særlige tilfælde yde støtte til en større del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i stk. 3. Låntagernes gennemsnitlige betaling på realkreditlån efter stk. 1 skal for hver tilsagnsårgang det første år mindst udgøre 3,4 pct. p.a.

Stk. 5. Det er en forudsætning for støtte efter stk. 2, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt. Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministe-ren fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt i stk. 1 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.

Stk. 6. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 5 at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i den fælles moderniseringsfond med tillæg af mulige overførsler til moderniseringsfonden, jf. § 87 og § 95, stk. 2. Stk. 6. Det er en forudsætning for støtte efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

Stk. 8. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.

11. § 92, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. I 5-års-perioden 1998-2002 kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. » Stk. 2. Landsbyggefonden kan i perioden 2003-2008 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden og inden for en årlig ramme på 12,5 mill. kr., yde tilskud til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere afdelinger. Landsbyggefondens tilskud kan udgøre indtil 50 pct. af udgiften til de nævnte foranstaltninger. Den resterende udgift afholdes af kommunalbestyrelsen og boligorganisationen. Den i 1. pkt. nævnte ramme reguleres hvert år med udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks, første gang den 1. januar 2004. «

12. Efter § 92 indsættes: » § 92 a. Af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden staten en andel af statens udgifter til ydelsesstøtte til almene boliger med tilsagn i perioden 2002 til 2004 efter bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 4. Landsbyggefondens refusion for hver tilsagnsperiode opgøres umiddelbart efter henholdsvis udgangen af 2002, 2003 og 2004 på baggrund af et beregnet forløb for ydelsesstøtten til de faktisk meddelte tilsagn. Den andel af den beregnede ydelsesstøtte, der skal refunderes af Landsbyggefonden,opgøres som nutidsværdi på grundlag af de beregnede ydelsesstøtteforløb i henhold til stk. 2 og 3.

1) Lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i § 91, stk. 1, og § 92, stk. 1, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring. 13. I § 94, stk. 1, nr. 1, indsættes efter » der er nævnt i « : » § 90, «.

§ 95. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til §§ 91-94. Reglerne godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. 14. I § 95, stk. 1, ændres »§§ 91-94« til: »§§ 90-92 og §§ 93 og 94«.

Stk. 2. Med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse kan en andel af de midler, der efter § 89 a, stk. 1 og 3, overføres til landsdispositionsfonden, i stedet overføres til moderniseringsfonden. 15. § 95, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan forlange, at midler, der er indbetalt til Landsbyggefonden efter §§ 80 a-d, anvendes til bestemte formål inden for landsdispositionsfondens og moderniseringsfondens formål. 16. I § 95, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »§§ 80 a-d« til: »§§ 80 a-e«, og »og moderniseringsfondens« udgår.

17. Efter § 97 indsættes: » § 97 a. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til dækning af udgifter til foranstaltninger som nævnt i § 37, stk. 2, til afdelinger som nævnt i § 92, stk. 2. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens tilskud, at Landsbyggefonden og boligorganisationen tillige medvirker ved dækningen af udgifterne. «

Stk. 4. Afdelingen kan optage realkreditlån med en maksimal løbetid på 35 år til finansiering af den del af frikøbssummen, som ikke dækkes af de i stk. 3 nævnte midler. § 91, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan garantere for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. 18. I § 98 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 91, stk. 4« til: »§ 91, stk. 5«.

§ 100. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, som har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri eller er godkendt efter § 2, stk. 2. Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 91, stk. 2-6. 19. I § 100, stk. 1, ændres »§ 91, stk. 2-6.« til: »§ 91, stk. 1.«

§ 102. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for Landsbyggefondens tildeling af ydelsesstøtte efter § 89 b, ydelse af tilskud efter §§ 91-96, og § 96 d, aftrapning af midlertidige støtteordninger og kommunal indberetning af støtteberettigede boliger efter § 99, samt for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. efter § 100. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om omprioritering efter §§ 96 b, 96 c og 96 e. 21. I § 102 indsættes som stk. 2: » Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge fonden helt eller delvist at undlade at anvende fondens midler med undtagelse af boligorganisationernes midler efter § 87 til andre formål end de i § 92 a, stk. 1, nævnte, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre, at fonden overholder sine forpligtelser. «

§ 118 a. For tilsagn efter § 115, stk. 1-4, der meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004, forhøjes de i § 118, stk. 1 og 2, nævnte realkreditlån til 91 pct., samtidig med at den i § 118, stk. 1, nævnte kommunale grundkapital nedsættes til 7 pct. og den i § 118, stk. 2, nævnte amtskommunale grundkapital nedsættes til 7 pct. 22. I § 118 a ændres » 14. juni « til: » 31. december «.

Stk. 2. Konvertering af nominallån med støtte efter § 91, stk. 2, og § 98 a, stk. 5, foretages efter forhandling med Landsbyggefonden. 23. § 179, stk. 2, 5 og 6, ændres »§ 91, stk. 2,« til: »§ 91, stk. 1,«.

Stk. 5. For fastforrentede lån, hvortil der ydes rentesikring eller ydelsessikring, samt for nominallån efter § 91, stk. 2, og § 100, stk. 2, hvortil der ydes ydelsesstøtte, der konverteres til nominallån med rentetilpasning, reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den laveste af enten ydelsen på det indfriede lån eller den ydelse, der på konverteringstidspunktet kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Stk. 6. Efter en konvertering videreføres den løbende støtte efter de gældende regler, således at støtten udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem låntagers betaling og ydelsen på det lån, der optages, jf. dog stk. 5. Likvide midler, der indtil lånets udamortisering fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på lån som nævnt i stk. 5, indbetales til Finansstyrelsen med undtagelse af lån efter § 91, stk. 2, jf. § 20, stk. 1, nr. 8.

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003. Stk. 2. Midler i moderniseringsfonden, jf. den gældende § 89 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 8. august 2002, overføres til landsdispositionsfonden, jf. § 89 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.

Bilag 2

Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Folketingsåret 1995-96 : (L 158) FF 2909, 3182, 6156, 6450. Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608. Loven stadfæstet 22. maj 1996. (Lovtidende nr. 374) FF 1939, 2447, 2650. (L109) Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1004)

Folketingsåret 1996-97 : (L 42) FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298. Loven stadfæstet 2. april 1997. (Lovtidende nr. 229) Folketingsåret 1999-2000 : (L 34) FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121. Loven stadfæstet 20. december 1999. (Lovtidende nr. 935)

Folketingsåret 1996-97 : (L 186) FF 5285, 6868, 7450. Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C 463. Loven stadfæstet 10. juni 1997. (Lovtidende nr. 380) F olketingsåret 1999-2000 : (L 124) FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C 297. Loven stadfæstet 29. december 1999. (Lovtidende nr. 1086)

Folketingsåret 1997-98 : (L 48 A) FF 2227. Till. C 73. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 969) Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48) Folketingsåret 1999-2000 : (L 211) FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 404)

Folketingsåret 1997-98 : (L 48 B) FF 2228. Till. B 106, till. C 74. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 970) Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48) Folketingsåret 1999-2000 : (L 286) FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 407)

Folketingsåret 1998-99 : (L 46) FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C 129. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1001) Folketingsåret 2000-2001 : (L 82) FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346. Loven stadfæstet 20. december 2000. (Lovtidende nr. 1256)

Folketingsåret 2001-2002 : (L 29) FF 651. Till. A 640, 631. Loven stadfæstet 7. februar 2002. (Lovtidende nr. 75) FF 4757, 6148,6392 (L 170) Till. A 4434, 4404, till. C 409. Loven stadfæstet 6. juni 2002. (Lovtidende nr. 402)

FF 903, 2550, 2692 (L 41) Till. A 1068, 1052, till. B 154, till. C 29. Loven stadfæstet 20. marts 2002 (Lovtidende nr. 137) FF 4031, 6150, 6528 (L 119) Till. A 3520, 3486, till. C 431. Loven stadfæstet 6. juni 2002. (Lovtidende nr. 423.

Folketingsåret 2001-2002 (L120) FF 3374, 6151, 6531. Till. A 3130, 3117, till. C 436. Loven stadfæstet 22. maj 2002. (Lovtidende nr. 314)

Versioner

2002-11-06