Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00055@2002-11-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3

Fremsat den 6. november 2002 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

(Ommærkning til almene ungdomsboliger og udvidelse af selvejende ungdomsboliginstitutioner m.v.)

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 8. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som nr. 8 :

»8) Almene familieboliger, hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m 2 , og som kommunalbestyrelsen efter aftale med boligorganisationen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. «

2. I § 58 c, 1. pkt. ændres », hvor boligerne er beliggende, « til: », der har truffet afgørelsen, « .

3. § 58 d ophæves og i stedet indsættes :

»§ 58 d. Reglerne i §§ 58 a-58 c finder tilsvarende anvendelse på ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Det er en forudsætning for retten til frit valg til en ustøttet privat plejebolig, der ejes og udlejes af en kommune eller amtskommune, at betingelserne efter § 57 for at få anvist en bolig er opfyldt. Det er en forudsætning for retten til frit valg til en selvejende ustøttet privat plejebolig, at betingelserne efter § 54 for at få anvist en bolig er opfyldt.

§ 58 e. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§ 58 a-58 c. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte regler om venteliste, gebyr for administration af venteliste og udarbejdelse af informationsmateriale. «

4. I § 96 c, stk. 3, indsættes som 3. pkt. :

»Der skal dog ikke ske indbetaling efter 2. pkt., hvis beløbet pr. kvartal er mindre end 250 kr.«

5. Efter § 115 indsættes:

»§ 117. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en selvejende ungdomsboliginstitution, som har modtaget tilsagn om støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri, til etablering af selvejende ungdomsboliger ved på- eller tilbygning til den selvejende ungdomsboliginstitutions ejendom.

Stk. 2. Reglerne i denne lovs § 104, stk. 1, §§ 106-108, § 109, stk. 3, § 115, stk. 7, §§ 118-118 a, § 121, §§ 127-130, §§ 132-139, § 144 og § 178, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for selvejende ungdomsboliger med tilsagn om støtte efter stk. 1.

Stk. 3. Til og med det 35. år efter optagelsen af prioritetslån indbetaler den selvejende ungdomsboliginstitution de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelser på lånet, til Landsbyggefonden, som overfører midlerne til nybyggerifonden, jf. § 89 b. Fra og med det 36. år efter optagelsen af prioritetslån indbetaler den selvejende ungdomsboliginstitution med tilsagn efter stk. 1, 1/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, jf. § 129, til Landsbyggefonden, som overfører midlerne til nybyggerifonden. 2/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter, anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.

Stk. 4. Selvejende ungdomsboliger med tilsagn efter stk. 1 er herudover omfattet af de regler i lov om boligbyggeri, samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, som, jf. § 187, stk. 1, er gældende for eller, jf. § 187, stk. 3, finder anvendelse for selvejende ungdomsboliginstitutioner. «

6. I § 143, stk. 3, indsættes efter »§§ 115, « : »117, «.

7. I § 151, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter »§ 115,: « § 117, «

8. I § 151, stk. 2 , ændres »§ 115, stk. 1-4, og « til: »§ 115, stk. 1-4, § 117, «

9. I § 179, stk. 6, indsættes som 3. pkt. :

»Der skal dog ikke ske indbetaling efter 2. pkt., hvis beløbet pr. kvartal er mindre end 250 kr.«

10. Efter § 184 indsættes:

»§ 184 a. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. «

§ 2

I lov nr. 282 af 27. april 1994 om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 4, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Ydelsessikring efter 2. og 3. pkt. kommer dog ikke til udbetaling, hvis beløbet pr. kvartal er mindre end 250 kr. «

§ 3

I lov nr. 402 af 6. juni 2002 om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om individuel boligstøtte, lov om social service og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., foretages følgende ændringer:

1. I § 1, nr. 2, ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

2. I § 4, nr. 1 , ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

3. I § 4, nr. 4 , ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

4. I § 4, nr. 5 , ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

5. I § 4, nr. 10 , ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

6. I § 4, nr. 11, ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

7. I § 5, nr. 1, ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

8. I § 5, nr. 2, ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

9. § 6, nr. 1, affattes således:

»1. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 13 :

»13) Tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, som omdannes til ustøttede almene plejeboliger efter § 143 i. ««

10. § 6, nr. 2, affattes således:

»2. Efter § 143 h indsættes:

§ 143 i. Ustøttede almene plejeboliger er tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, der den 31. december 2002 var omfattet af § 140 i lov om social service, som ejes og udlejes af en kommune eller en amtskommune, og som kommunalbestyrelsen har omdannet til ustøttede almene plejeboliger.

§ 143 j. Lovens regler for kommunale almene ældreboliger gælder tilsvarende for ustøttede almene plejeboliger, jf. dog §§ 143 k-143 p.

§ 143 k. Ved omdannelse til ustøttede almene plejeboliger fastsætter kommunalbestyrelsen en sammenligningsleje, der svarer til lejen for tilsvarende ældreboliger, herunder plejeboliger, i kommunen under hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejen skal dog mindst svare til de udgifter, der er forbundet med driften, ekskl. kapitaludgifter.

§ 143 l. Ved omdannelse til ustøttede almene plejeboliger fastsætter kommunen et udligningsbeløb, der svarer til forskellen mellem sammenligningslejen og de udgifter, der er forbundet med driften.

Stk. 2. Et positivt udligningsbeløb tilgår kommunen og indgår i driftsregnskabet for boligerne som en udgift. Beløbet reguleres ikke.

Stk. 3. Et negativt udligningsbeløb dækkes af kommunen og indgår i driftsregnskabet for boligerne som en indtægt.

Stk. 4. Balancelejen, jf. § 45, stk. 1, svarer til de udgifter, der er forbundet med driften, efter henholdsvis tillæg af et positivt udligningsbeløb og fradrag af et negativt udligningsbeløb.

§ 143 m. Ved omdannelse til ustøttede almene plejeboliger skal udlejer have skøde på ejendommen.

§ 143 n. Reglen i § 92, stk. 3, om støtte fra Landsbyggefonden finder ikke anvendelse på ustøttede almene plejeboliger.

§ 143 o. Kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til ustøttede almene plejeboliger.

§ 143 p. Ustøttede almene plejeboliger kan ikke ombygges med støtte efter denne lov.

Ustøttede private plejeboliger

§ 143 q. Reglerne i §§ 143 r og 143 s gælder for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.

§ 143 r. Reglerne i § 55, stk. 5, § 56, § 57, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3, § 58 c og § 64, stk. 1, om udlejning og anvisning af kommunale almene ældreboliger gælder tilsvarende for ustøttede private plejeboliger, der ejes og udlejes af en kommune eller en amtskommune.

Stk. 2. Reglerne i § 54, jf. dog stk. 3, § 55, stk. 1-4, 6 og 8, § 56, § 58 c og § 64, stk. 1, om udlejning og anvisning af selvejende almene ældreboliger gælder tilsvarende for selvejende ustøttede private plejeboliger.

Stk. 3. Anvisningsretten til de i § 54, stk. 2, og § 57, stk. 2, nævnte boliger udøves af kommunalbestyrelsen.

§ 143 s. Ustøttede private plejeboliger kan ikke ombygges med støtte efter denne lov.

§ 143 t. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 143 k og 143 l nævnte forhold.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler om de betingelser, der skal være opfyldt for at omdanne tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger, herunder regler om indberetning af beslutning om omdannelse, fastsættelse af skæringsdato for omdannelse, varsling af beboerne ved omdannelse og fastsættelse af minimumskrav til indholdet af aftalen mellem kommunen og udlejeren. ««

11. I § 7, stk. 2, ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

12. I § 8, stk. 1 og 3 , ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

§ 4

Stk. 1. §§ 1 og 2 træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. § 3 træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget indeholder to initiativer på ungdomsboligområdet, som er en udmøntning af regeringens boligudspil: Vækst og fornyelse på boligmarkedet. Det drejer sig om ommærkning af mindre almene familieboliger til almene ungdomsboliger og mulighed for udvidelse af selvejende ungdomsboliginstitutioner.

Der har i en årrække været et stort behov for at få tilvejebragt flere boliger til unge under uddannelse. Også på længere sigt vurderes dette behov at være stigende, blandt andet som følge af, at ungdomsårgangene efter mange års fald begynder at stige igen efter 2006.

Forslagene udgør - sammen med forslaget om støttede private ungdomsboliger - regeringens nye initiativer på ungdomsboligområdet. Forslagene vil medvirke til øget fleksibilitet på ungdomsboligområdet og forventes samlet at medvirke til et øget udbud af ungdomsboliger.

Lovforslaget indeholder desuden en række mindre ændringer, herunder af teknisk art.

Ommærkning af mindre almene familieboliger til ungdomsboliger

Det foreslås, at der etableres bedre mulighed for ommærkning af mindre almene familieboliger til almene ungdomsboliger.

Ved etableringen af almene boliger mærker kommunalbestyrelsen i dag boligerne som almene ungdoms-, familie- eller ældreboliger. Boligerne er dermed forbeholdt en bestemt beboerkreds. Kommunalbestyrelsen har efterfølgende mulighed for at foretage visse ommærkninger, blandt andet ommærkning af almene ældreboliger til almene ungdomsboliger m.v. Almene familieboliger kan dog ikke ommærkes til almene ungdomsboliger, med mindre det sker i forbindelse med en ombygning, der medfører udvidelse af antallet af boliger. Med forslaget gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen efter aftale med den pågældende boligorganisation kan beslutte, at almene familieboliger, hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m 2 , kan ommærkes til almene ungdomsboliger. Ommærkning vil skulle ske i takt med, at de almene familieboliger bliver ledige.

Forslaget vil medføre, at de pågældende boliger efter ommærkningen skal udlejes efter samme regler som andre almene ungdomsboliger. Huslejen vil ikke blive ændret som følge af ommærkningen.

Forslaget forventes at medføre et større udbud af almene ungdomsboliger i visse kommuner med mange, små almene familieboliger. Det gælder blandt andet Københavns Kommune, der har udtrykt interesse for at ommærke små almene familieboliger til ungdomsboliger.

Mulighed for udvidelse af selvejende ungdomsboliginstitutioner

Det foreslås, at selvejende ungdomsboliginstitutioner får mulighed for at udvide eksisterende bebyggelser med offentlig støtte efter almenboligloven. Selvejende ungdomsboliginstitutioner har frem til 31.12.1996 kunnet etablere ungdomsboliger med offentlig støtte. Derefter har det ikke været muligt at etablere udvidelser eller nybyggeri af denne boligtype. En selvejende ungdomsboliginstitution, der har ønsket at udvide, har derfor været henvist til omdannelse til en almen boligorganisation.

Med forslaget vil det være muligt at etablere selvejende ungdomsboliger som udvidelse af eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner. Sådanne boliger vil som hovedprincip være reguleret efter samme regler som øvrige boliger tilhørende selvejende ungdomsboliginstitutioner. Det gælder således blandt andet, at kommunen vil have social anvisningsret til en del af de nye boliger, hvis kommunen i forvejen har social anvisningsret til en del af den pågældende selvejende ungdomsboliginstitutions boliger. Kommunens sociale anvisningsret omfatter de af de selvejende ungdomsboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om støtte efter 31.12.1977. Det gælder endvidere, at principperne for bestyrelsessammensætning afviger fra almene boliger, idet der blandt andet udpeges repræsentanter fra uddannelsesstedernes ledelse. På visse punkter vil boliger, som er etableret efter ordningen, være reguleret efter almenboligloven. Det gælder først og fremmest forhold vedrørende boligernes finansiering og støtte.

Øvrige ændringer

Herudover indeholder forslaget visse mindre ændringer hovedsageligt af teknisk karakter. Det foreslås således, at det frie valg af ældreboliger m.v. opretholdes i forbindelse med overførsel af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen. Ligeledes foreslås, at der etableres adgang til at fastsætte administrative regler om, at afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af Erhvervs- og Boligstyrelsen i henhold til almenboligloven og i medfør heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om ommærkning af almene familieboliger til almene ungdomsboliger skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat og kommuner.

Efter forslaget om udvidelse af selvejende ungdomsboliginstitutioner gælder, at ligesom for almene ungdomsboliger er det beliggenhedskommunen, der ved en udvidelse af en selvejende ungdomsboliginstitution giver tilsagn om offentlig støtte i form af kommunal grundkapital, statslig ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag. Tilsagnet vil dermed være baseret på kommunens vurdering af behovet for ungdomsboligbyggeri i kommunen. På den baggrund vurderes der ikke at ske nogen nævneværdig ændring i det samlede antal ungdomsboliger, der får tilsagn efter almenboligloven i perioden 2003-2006. Der skønnes dermed ikke at ske nogen ændring af de offentlige udgifter til finansieringsstøtte som følge af forslaget.

Der vil være statslige merudgifter på 0,1 mio. kr. i 2003 i forbindelse med tilretninger i Erhvervs- og Boligstyrelsens administrative styringssystem for det støttede byggeri (BOSSINF). Merudgiften i 2003 afholdes af Erhvervs- og Boligstyrelsens driftsbevilling. Herudover skønnes forslaget ikke at have administrative konsekvenser for staten.

Forslaget om udvidelse af selvejende ungdomsboliginstitutioner skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.

Forslaget om at indføre en minimumsgrænse for udbetaling af ydelsessikring, således at ydelsessikring, der udgør mindre end 250 kr. pr. kvartal pr. lån, ikke udbetales, skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for staten. Forslaget skønnes på længere sigt at medføre en begrænset administrativ lettelse for Finansstyrelsen.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Høring

Følgende høres over lovforslaget: Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening, Byggeskadefonden, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation, Danmarks Lejerforeninger, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kollegiekontorerne i Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd, De erhvervsfaglige uddannelser v/Landsorganisationen i Danmark, De uddannelsessøgendes organisationer v/Det Sociale Kollegiebyggeselskab, Uddannelsesinstitutionernes Ledelse v/Kunstakademiets Arkitektskole, Ejendomsforeningen Danmark, Advokatsamfundet, Realkreditrådet, Ungdomsboligrådet, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Socialministeriet, Statsministeriet og Undervisningsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Statslig engangsudgift i 2003 på 0,1 mio. kr. til tilretning af edb-styringssystem.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at almene familieboliger med et bruttoetageareal, der ikke overstiger 50 m 2 , kan ommærkes til almene ungdomsboliger, hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning herom. En sådan kommunalbestyrelsesbeslutning forudsætter, at der er indgået aftale med den pågældende boligorganisation om ommærkningen. Ommærkning vil skulle ske i takt med, at de almene familieboliger bliver ledige. Ved ledighed forstås dog ikke, at en lejer overtager en lejlighed som følge af tidligere lejers ret til at bytte.

Boligerne vil efter ommærkningen være omfattet af samme regler, herunder udlejningsregler, som andre almene ungdomsboliger. Det følger heraf, at boligerne skal anvises til unge uddannelsessøgende eller andre unge med et særligt behov derfor. Boligerne vil dog ikke være berettiget til at modtage ungdomsboligbidrag, som normalt ydes til nyetablerede ungdomsboliger med henblik på at nedbringe huslejen.

Til nr. 2

Hvis en person efter den gældende § 58 a ønsker at benytte sig af det frie valg til at flytte til en anden kommune, skal både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen vurdere, om den pågældende opfylder betingelserne for at få anvist en bolig. Hvis tilflytningskommunen vurderer, at betingelserne er opfyldt, og fraflytningskommunen vurderer, at dette ikke er tilfældet, vil en eventuel klage over fraflytningskommunens afgørelse skulle ske til det sociale nævn, som tilflytningskommunen hører under. Af praktiske grunde foreslås det derfor, at en klage i givet fald altid skal indbringes for det sociale nævn, som den kommune, der har truffet afgørelsen, hører under.

Til nr. 3

Forslagene er en konsekvens af det ved lov nr. 423 af 6. juni 2002 indførte frie valg af ældreboliger m.v. og den ved lov nr. 402 af 6. juni 2002 indførte overførsel af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen. Lov nr. 423 trådte i kraft den 1. juli 2002, mens lov nr. 402 træder i kraft den 1. januar 2003.

Det frie valg af ældreboliger m.v. efter lov nr. 423 indebærer bl.a. frit valg af institutionspladser i plejehjem samt beskyttede boliger omfattet af servicelovens § 140.

Overførslen af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen indebærer bl.a., at institutionspladser i plejehjem samt beskyttede boliger, der indtil den 31. december 2002 var omfattet af servicelovens § 140, kan omdannes til ustøttede private plejeboliger. Efter omdannelsen vil de pågældende boliger ikke længere være omfattet af servicelovens § 140 men derimod af lejelovens § 1, stk. 5, der definerer, hvad der forstås ved en ustøttet privat plejebolig.

De pågældende institutionspladser/boliger er indtil omdannelsen omfattet af den eksisterende adgang til frit valg efter almenboliglovens § 58 a, idet denne bestemmelse ligeledes omfatter institutionspladser i plejehjem samt beskyttede boliger omfattet af servicelovens § 140.

Lovforslaget om frit valg af ældreboliger m.v. (L 119) og lovforslaget om overførsel af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen (L 170) blev behandlet sideløbende i Folketinget. Det var derfor ikke muligt i L 119 at indsætte en bestemmelse om, at det frie valg af ældreboliger m.v. ligeledes skulle omfatte ustøttede private plejeboliger.

Forslagene sikrer derfor, at institutionspladserne/boligerne efter omdannelsen til ustøttede private plejeboliger fortsat vil være omfattet af det frie valg af ældreboliger m.v.

Det foreslås endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren efter § 58 d, som bliver § 58 e, kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i den foreslåede § 58 d, herunder om venteliste, gebyr for venteliste og udarbejdelse af informationsmateriale.

Til nr. 4 og 9

Hvis der sker omprioritering af indestående realkreditlån til et rentetilpasningslån eller konvertering af nominallån, hvortil der ydes støtte i form af rentesikring, ydelsessikring eller ydelsesstøtte, skal likvide midler, der indtil lånets udamortisering fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på lånet, indbetales til Finansstyrelsen. Det foreslås af administrative grunde, at der fastsættes en minimumsgrænse for Finansstyrelsens opkrævning af denne ”negative støtte”, således at beløb, der er mindre end 250 kr. pr. kvartal pr. lån, ikke opkræves.

Til nr. 5-8

Det foreslås i nr. 5, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til en selvejende ungdomsboliginstitution, som har modtaget tilsagn om støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen – eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri – til etablering af selvejende ungdomsboliger ved på- eller tilbygning til den selvejende institutions ejendom.

Forslaget muliggør udvidelse af eksisterende ungdomsboliginstitutioner uden krav om omdannelse til en almen boligorganisation eller en afdeling heraf. Udvidelsen kan ske som på- og tilbygning til eksisterende bygninger eller som selvstændig bygning på eksisterende grund, men kan som udgangspunkt ikke finde sted ved tilkøb af nabogrund. Der vil dog blive åbnet for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, således at tilkøb af nabogrund kan tillades, hvis dette er nødvendigt af hensyn til den samlede bebyggelsesprocent.

Selvejende ungdomsboliginstitutioner er omfattet af reglerne i boligbyggeriloven. Institutionernes udvidede ejendom vil derfor tilsvarende blive omfattet af reglerne i boligbyggeriloven.

Dog vil almenboliglovens regler finde anvendelse for meddelelse af tilsagn, finansiering og støtte. Det gælder de almindelige bestemmelser for nybyggeri i § 104, stk. 1 og §§ 106-108, reglen i § 109, stk. 3, om, at bruttoetagearealet ikke må overstige 50 m², reglen i § 115, stk. 7, om, at kommunalbestyrelsen ikke kan give tilsagn, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul på ejendommen, finansieringsreglerne i §§ 118 og 118 a, reglen i § 121 om kommunens indbetaling af grundkapital, reglerne §§ 127 og 128 om kommunale garantier, §§ 129 og 130 samt §§ 132-134 om beboerbetaling og ydelsesstøtte og reglerne om ungdomsboligbidrag i §§ 132-139. Endvidere kan økonomi- og erhvervsministeren fravige førnævnte regler ved forsøg efter § 144, og endelig gælder reglen i § 178, stk. 5, om at kommunalbestyrelsen hvert år skal indberette de kommende års forventede antal tilsagn.

I selvejende ungdomsboliginstitutioner anvendes likvide midler, der fremkommer som følge af udamortiserede prioriteter til de formål, der følger af reglerne om dispositionsfonde. Efter oprettelsen af nybyggerifonden i 1999 bidrager alt støttet nybyggeri, med tilsagn efter 31. december 1998 - herunder også selvejende ældreboliginstitutioner - med 1/3 af de likvide midler til nybyggerifonden samt eventuelle likvide midler i låneforløbet. Det foreslås derfor i stk. 3, at 1/3 af de likvide midler i forhold til de nye boliger i ungdomsboliginstitutionen på samme måde overføres til nybyggerifonden, samt eventuelle likvide midler i låneforløbet. Resten - 2/3 - anvendes efter reglerne om dispositionsfonden. Da de nye boliger økonomisk og byggeteknisk vil indgå som en integreret del af den oprindelige institution, er det ikke fundet hensigtsmæssigt, at de tillige bidrager til Landsbyggefonden.

Det indebærer, at institutionen til og med det 35. år efter optagelsen af prioritetslån indbetaler de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelser på lånet, til Landsbyggefonden, som overfører midlerne til nybyggerifonden. Fra og med det 36. år efter optagelsen af prioritetslån indbetaler den selvejende institution 1/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, til Landsbyggefonden, som overfører midlerne til nybyggerifonden. Dermed bidrager den selvejende ungdomsboliginstitution til nybyggerifonden i samme omfang som øvrige byggerier med støtte efter almenboligloven. Herudover omfattes den tilbyggede ejendom af samme regler som den eksisterende selvejende institution, således at de resterende 2/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter, anvendes efter de retningslinier, der gælder for anvendelse af almene boligorganisationers dispositionsfonde.

Tilsvarende gælder de administrative forskrifter, hvor der med hjemmel i almenboligloven er fastsat nærmere retningslinier om ovennævnte bestemmelser – dvs. primært bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

I nr. 6 foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de forhold, der skal gælde for de selvejende ungdomsboliger, der får tilsagn efter almenboligloven.

I nr. 7 og 8 foreslås det, at boligerne omfattes af Byggeskadefondens dækning og bestemmelsen om, at der skal foretages en bygningsgennemgang og udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn om på- eller tilbygning.

Til nr. 10

Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af Erhvervs- og Boligstyrelsen i henhold til almenboligloven og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det kan f.eks. være afgørelser om fordeling af andelsboligkvote, fordeling af støtte til boliger til særligt udsatte grupper eller iværksættelse af forsøg.

Baggrunden herfor er navnlig, at i det omfang Erhvervs- og Boligstyrelsen træffer afgørelse efter almenboligloven, vil der typisk være tale om en faglig vurdering. Ekspertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Forslaget skal desuden ses på baggrund af, at By- og Boligministeriet blev nedlagt ved kongelig resolution af 27. november 2001, og hovedparten af det tidligere ministeriums opgaver, herunder administrationen af almenboligloven, blev henlagt til Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Afskæringen af klageadgangen svarer i øvrigt til retstilstanden, da administrationen af almenboligloven, den tidligere boligbyggerilov og den tidligere ældreboliglov var henlagt til den daværende Bygge- og Boligstyrelse.

Til § 2

§ 5, stk. 3-4, i lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. omhandler udbetaling af ydelssessikring til omprioriteringslån. Modsat udbetaling af huslejesikring efter samme lov, er der ikke en minimumsgrænse for udbetaling af ydelsessikring. Der foreslås derfor af administrative grunde fastsat en sådan minimumsgrænse, således at ydelsessikring, der udgør mindre end 250 kr. pr. kvartal pr. lån, ikke udbetales.

Til § 3

Forslagene er en konsekvens af det ved lov nr. 423 af 6. juni 2002 indførte frie valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og den ved lov nr. 402 af 6. juni 2002 indførte overførsel af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen. Begge love indeholder samme kapitelbetegnelse og da sidstnævnte lov først træder i kraft den 1. januar 2003, foreslås denne lov ændret, så kapitel 9 a ændres til kapitel 9 b og paragrafbetegnelserne og henvisningerne ændres tilsvarende.

Til § 4

Det foreslås, at §§ 1 og 2 træder i kraft den 1. januar 2003. Da § 3 ændrer i en lov, der først træder i kraft den 1. januar 2003, foreslås det, at § 3 træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 8. august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 4. Almene ungdomsboliger er: 1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ungdomsboliger. 2) Ungdomsboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab. 3) Ungdomsboliger, der omdannes til almene ungdomsboliger i medfør af § 2, stk. 1. 4) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5, mærkes som almene ungdomsboliger. 5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ungdomsboliger. 6) Almene ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. 7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene ungdomsboliger. 1. I § 4 indsættes som nr. 8 : »8) Almene familieboliger, hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m 2 , og som kommunalbestyrelsen efter aftale med boligorganisationen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. «

§ 58 c. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b kan indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 57 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse. 2. I § 58 c, 1. pkt. ændres », hvor boligerne er beliggende, « til: », der har truffet afgørelsen, « .

§ 58 d. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§ 58 a-58 c. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte regler om venteliste, gebyr for administration af venteliste og udarbejdelse af informationsmateriale. 3. § 58 d ophæves og i stedet indsættes : »§ 58 d. Reglerne i §§ 58 a-58 c finder tilsvarende anvendelse på ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Det er en forudsætning for retten til frit valg til en ustøttet privat plejebolig, der ejes og udlejes af en kommune eller amtskommune, at betingelserne efter § 57 for at få anvist en bolig er opfyldt. Det er en forudsætning for retten til frit valg til en selvejende ustøttet privat plejebolig, at betingelserne efter § 54 for at få anvist en bolig er opfyldt. § 58 e . Øko Økonomi- og erhvervsministe-ren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§ 58 a-58 c. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte regler om venteliste, gebyr for administration af venteliste og udarbejdelse af informationsmateriale. «

Stk. 3. Efter omprioritering videreføres den løbende støtte, således at støtten udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem låntagers betaling og ydelsen på det lån, der optages, jf. dog stk. 2. Likvide midler, der indtil lånets udamortisering fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på lån som nævnt i stk. 2, indbetales til Finansstyrelsen. 4. I § 96 c, stk. 3, indsættes som 3. pkt. : »Der skal dog ikke ske indbetaling efter 2. pkt., hvis beløbet pr. kvartal er mindre end 250 kr.«

5. Efter § 115 indsættes: »§ 117. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en selvejende ungdomsboliginstitution, som har modtaget tilsagn om støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri, til etablering af selvejende ungdomsboliger ved på- eller tilbygning til den selvejende ungdomsboliginstitutions ejendom. Stk. 2. Reglerne i denne lovs § 104, stk. 1, §§ 106-108, § 109, stk. 3, § 115, stk. 7, §§ 118-118 a, § 121, §§ 127-130, §§ 132-139, § 144 og § 178, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for selvejende ungdomsboliger med tilsagn om støtte efter stk. 1. Stk. 3. Til og med det 35. år efter optagelsen af prioritetslån indbetaler den selvejende ungdomsboliginstitution de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelser på lånet, til Landsbyggefonden, som overfører midlerne til nybyggerifonden, jf. § 89 b. Fra og med det 36. år efter optagelsen af prioritetslån indbetaler den selvejende ungdomsboliginstitution med tilsagn efter stk. 1, 1/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, jf. § 129, til Landsbyggefonden, som overfører midlerne til nybyggerifonden. 2/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter, anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32. Stk. 4. Selvejende ungdomsboliger med tilsagn efter stk. 1 er herudover omfattet af de regler i lov om boligbyggeri, samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, som, jf. § 187, stk. 1, er gældende for eller, jf. § 187, stk. 3, finder anvendelse for selvejende ungdomsboliginstitutioner. «

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministe-ren fastsætter nærmere regler om de i §§ 115, 130, stk. 2, 131, § 134 a, 136, 137, 140, 142 og § 142 a nævnte forhold. 6. I § 143, stk. 3, indsættes efter »§§ 115, « : »117, «.

§ 151. Fonden omfatter: 1) Nybyggeri og ombygning efter § 115, §§ 143 a-143 d og § 160 b. 7. I § 151, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter »§ 115,: « § 117, «

Stk. 2. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der foretages en bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn efter § 115, stk. 1-4, og §§ 143 c, 143 d og § 160 b. 8. I § 151, stk. 2 , ændres »§ 115, stk. 1-4, og « til: »§ 115, stk. 1-4, § 117, «

Stk. 6. Efter en konvertering videreføres den løbende støtte efter de gældende regler, således at støtten udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem låntagers betaling og ydelsen på det lån, der optages, jf. dog stk. 5. Likvide midler, der indtil lånets udamortisering fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på lån som nævnt i stk. 5, indbetales til Finansstyrelsen med undtagelse af lån efter § 91, stk. 2, jf. § 20, stk. 1, nr. 8. 9. I § 179, stk. 6, indsættes som 3. pkt. : »Der skal dog ikke ske indbetaling efter 2. pkt., hvis beløbet pr. kvartal er mindre end 250 kr.«

10. Efter § 184 indsættes: »§ 184 a. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. «

§ 2 I lov nr. 282 af 27. april 1994 om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., foretages følgende ændring:

Stk. 4. Ydelsessikring ydes med virkning fra nominallånets optagelse eller for lån efter stk. 2 fra tilsagnstidspunktet og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetaling af ydelsessikring efter § 5, stk. 1, sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Ydelsessikring efter § 5, stk. 2, beregnes af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, og udbetaling sker direkte til en af låntager anvist konto i et pengeinstitut. 1. I § 5, stk. 4, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum: »Ydelsessikring efter 2. og 3. pkt. kommer dog ikke til udbetaling, hvis beløbet pr. kvartal er mindre end 250 kr. «

§ 3 I lov nr. 402 af 6. juni 2002 om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om individuel boligstøtte, lov om social service og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., foretages følgende ændringer:

2. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 4: 4) Ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. 1. I § 1, nr. 2, ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

1. I § 9, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.: Det samme gælder for boligstøtte til lejere i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og for boligstøtte til lejere i ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. 2. I § 4, nr. 1 , ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

4. I § 12 indsættes som stk. 6: Stk. 6. For ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje, og ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., nedsættes boligudgiften ikke efter stk. 2-4. 3. I § 4, nr. 4 , ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

5. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således: 2) at samlivet ophører ved a) ægtefællens optagelse i en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, b) ægtefællens optagelse i en plejebolig efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., c) ægtefællens optagelse i en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje, d) ægtefællens optagelse på plejehjem, e) ægtefællens optagelse i boformer efter § 92 i lov om social service eller f) bestemmelse om ægtefællens optagelse i de nævnte plejeboliger eller boformer eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus. 4. I § 4, nr. 5 , ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

10. § 39, stk. 3, nr. 4, affattes således: 4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af låntagerens ægtefælle eller af et husstandsmedlem i forbindelse med låntagerens optagelse a) i en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, b) i en plejebolig efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., c) i en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., d) i en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje, e) på plejehjem eller f) i boformer efter § 92 i lov om social service, eller . 5. I § 4, nr. 10 , ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

11. Efter § 64 d indsættes: Kapitel 10 b Støtte til betaling af depositum i ustøttede plejeboliger § 64 e. Efter bestemmelserne i § 55 og § 56, stk. 1 og 2, ydes efter ansøgning lån til betaling af depositum i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger 3 måneders leje. § 64 f. Til personer, der ikke er omfattet af § 64 e, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af depositum som nævnt i § 64 e. § 64 g. For lån ydet i medfør af § 64 e finder § 58 tilsvarende anvendelse. Stk. 2. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse. 6. I § 4, nr. 11, ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

1. § 129, stk. 3, nr. 15 , affattes således: 15) Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1, ophold i ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 4, i lov om leje, og ophold i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. 7. I § 5, nr. 1, ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

2. § 131 a, stk. 1, nr. 8 , affattes således: 8) 282.000 kr. for ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1, ophold i ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 4, i lov om leje, og ophold i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. 8. I § 5, nr. 2, ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

1. I § 5, stk.1 , indsættes som nr. 12: 12) Tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, som omdannes til ustøttede almene plejeboliger efter § 143 a. 9. § 6, nr. 1, affattes således: »1. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 13 : »13) Tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, som omdannes til ustøttede almene plejeboliger efter § 143 i. ««

10. § 6, nr. 2, affattes således: »2. Efter § 143 h indsættes: »Kapitel 9 b

Ustøttede almene plejeboliger § 143 i. Ustøttede almene plejeboliger er tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, der den 31. december 2002 var omfattet af § 140 i lov om social service, som ejes og udlejes af en kommune eller en amtskommune, og som kommunalbestyrelsen har omdannet til ustøttede almene plejeboliger.

. § 143 j. Lovens regler for kommunale almene ældreboliger gælder tilsvarende for ustøttede almene plejeboliger, jf. dog §§ 143 k-143 p.

§ 143 k. Ved omdannelse til ustøttede almene plejeboliger fastsætter kommunalbestyrelsen en sammenligningsleje, der svarer til lejen for tilsvarende ældreboliger, herunder plejeboliger, i kommunen under hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejen skal dog mindst svare til de udgifter, der er forbundet med driften, ekskl. kapitaludgifter.

§ 143 l. Ved omdannelse til ustøttede almene plejeboliger fastsætter kommunen et udligningsbeløb, der svarer til forskellen mellem sammenligningslejen og de udgifter, der er forbundet med driften. Stk. 2. Et positivt udligningsbeløb tilgår kommunen og indgår i driftsregnskabet for boligerne som en udgift. Beløbet reguleres ikke. Stk. 3. Et negativt udligningsbeløb dækkes af kommunen og indgår i driftsregnskabet for boligerne som en indtægt. Stk. 4. Balancelejen, jf. § 45, stk. 1, svarer til de udgifter, der er forbundet med driften, efter henholdsvis tillæg af et positivt udligningsbeløb og fradrag af et negativt udligningsbeløb.

§ 143 m. Ved omdannelse til ustøttede almene plejeboliger skal udlejer have skøde på ejendommen.

§ 143 n. Reglen i § 92, stk. 3, om støtte fra Landsbyggefonden finder ikke anvendelse på ustøttede almene plejeboliger.

§ 143 o. Kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til ustøttede almene plejeboliger.

§ 143 p. Ustøttede almene plejeboliger kan ikke ombygges med støtte efter denne lov.

Ustøttede private plejeboliger § 143 q. Reglerne i §§ 143 r og 143 s gælder for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.

§ 143 r. Reglerne i § 55, stk. 5, § 56, § 57, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3, § 58 c og § 64, stk. 1, om udlejning og anvisning af kommunale almene ældreboliger gælder tilsvarende for ustøttede private plejeboliger, der ejes og udlejes af en kommune eller en amtskommune. Stk. 2. Reglerne i § 54, jf. dog stk. 3, § 55, stk. 1-4, 6 og 8, § 56, § 58 c og § 64, stk. 1, om udlejning og anvisning af selvejende almene ældreboliger gælder tilsvarende for selvejende ustøttede private plejeboliger. Stk. 3. Anvisningsretten til de i § 54, stk. 2, og § 57, stk. 2, nævnte boliger udøves af kommunalbestyrelsen.

§ 143 s. Ustøttede private plejeboliger kan ikke ombygges med støtte efter denne lov.

§ 143 t. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 143 k og 143 l nævnte forhold. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler om de betingelser, der skal være opfyldt for at omdanne tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger, herunder regler om indberetning af beslutning om omdannelse, fastsættelse af skæringsdato for omdannelse, varsling af beboerne ved omdannelse og fastsættelse af minimumskrav til indholdet af aftalen mellem kommunen og udlejeren. ««

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2004 træffe beslutning om, at tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger i kommunen omdannes til ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde træffe beslutning som nævnt i 1. pkt. efter udløbet af fristen. 11. I § 7, stk. 2, ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

Stk. 1. Til personer, der på omdannelsestidspunktet bor i en bolig, der omdannes til en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og hvis nettoboligudgift efter fradrag af individuel boligstøtte forøges ved omdannelsen, udbetales en supplerende kompensation. Kompensationen beregnes som differencen mellem den hidtidige nettoboligudgift i måneden umiddelbart forud for omdannelsen og boligudgiften efter fradrag af individuel boligstøtte beregnet og udbetalt efter lov om individuel boligstøtte umiddelbart efter omdannelsen. Kompensationen udbetales månedligt, så længe den pågældende bebor den pågældende bolig. Kommunen udbetaler kompensationsbeløbet og afholder udgifterne hertil. Staten refunderer kommunens udgifter til kompensation efter § 75 i lov om individuel boligstøtte med 75 pct. for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, og med 50 pct. for andre. 12. I § 8, stk. 1 og 3 , ændres »§ 143 a « til: »§ 143 i «.

Stk. 3. Personer, der på omdannelsestidspunktet bor i en bolig, der omdannes til en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, kan umiddelbart efter omdannelsen til ustøttede plejeboliger beslutte, om de vil blive boende på de hidtil gældende vilkår. Kommunen kan leje disse boliger og stille dem til rådighed for den i 1. pkt. nævnte personkreds. Kommunen betaler et beløb, som svarer til lejen for de pågældende boliger. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse.

§ 4 Stk. 1. §§ 1 og 2 træder i kraft den 1. januar 2003. Stk. 2. § 3 træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Bilag 2

Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Folketingsåret 1995-96 : (L 158) FF 2909, 3182, 6156, 6450. Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608. Loven stadfæstet 22. maj 1996. (Lovtidende nr. 374) FF 1939, 2447, 2650. (L109) Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1004)

Folketingsåret 1996-97 : (L 42) FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298. Loven stadfæstet 2. april 1997. (Lovtidende nr. 229) Folketingsåret 1999-2000 : (L 34) FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121. Loven stadfæstet 20. december 1999. (Lovtidende nr. 935)

Folketingsåret 1996-97 : (L 186) FF 5285, 6868, 7450. Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C 463. Loven stadfæstet 10. juni 1997. (Lovtidende nr. 380) F olketingsåret 1999-2000 : (L 124) FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C 297. Loven stadfæstet 29. december 1999. (Lovtidende nr. 1086)

Folketingsåret 1997-98 : (L 48 A) FF 2227. Till. C 73. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 969) Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48) Folketingsåret 1999-2000 : (L 211) FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 404)

Folketingsåret 1997-98 : (L 48 B) FF 2228. Till. B 106, till. C 74. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 970) Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48) Folketingsåret 1999-2000 : (L 286) FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 407)

Folketingsåret 1998-99 : (L 46) FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C 129. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1001) Folketingsåret 2000-2001 : (L 82) FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346. Loven stadfæstet 20. december 2000. (Lovtidende nr. 1256)

Folketingsåret 2001-2002 : (L 29) FF 651. Till. A 640, 631. Loven stadfæstet 7. februar 2002. (Lovtidende nr. 75) FF 4757, 6148,6392 (L 170) Till. A 4434, 4404, till. C 409. Loven stadfæstet 6. juni 2002. (Lovtidende nr. 402)

FF 903, 2550, 2692 (L 41) Till. A 1068, 1052, till. B 154, till. C 29. Loven stadfæstet 20. marts 2002 (Lovtidende nr. 137) FF 4031, 6150, 6528 (L 119) Till. A 3520, 3486, till. C 431. Loven stadfæstet 6. juni 2002. (Lovtidende nr. 423.

Folketingsåret 2001-2002 (L120) FF 3374, 6151, 6531. Till. A 3130, 3117, till. C 436. Loven stadfæstet 22. maj 2002. (Lovtidende nr. 314)

Bilag 3

Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. Folketingsåret 1993-1994 (L206) FF 6688, 7455, 8956, 9425. Till. A 7141, till. B 817, till. C 741. Loven stadfæstet 27. april 1994. (Lovtidende nr. 282)

Versioner

1. 2002-11-06