Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00056@2002-11-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

§ 1. Lovens formål er at fremme etablering af private ungdomsboliger til udlejning til unge uddannelsessøgende, herunder til udenlandske udvekslingsstuderende, i områder med stor koncentration af større uddannelsesinstitutioner.

§ 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan give tilsagn om tilskud til bygherrer til etablering af støttede private ungdomsboliger ved:

1) nybyggeri eller

2) ombygning af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse.

Stk. 2. Der kan ikke ydes tilskud efter denne lov til etablering af boliger, hvortil der søges om støtte efter anden lovgivning.

Stk. 3. Der kan kun opnås tilsagn, hvis det enkelte byggeri indeholder mindst 20 boligenheder.

Stk. 4. Tilsagn om tilskud kan kun gives, hvis de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt på tilsagnstidspunktet.

Stk. 5. Tilsagnet kan ikke overdrages.

Stk. 6. Tilskud efter stk. 1 kan ydes inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Uudnyttet bevillingsramme ved udgangen at et finansår kan videreføres til det følgende finansår inden for perioden 2004-08.

§ 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, at ungdomsboligbyggerier i visse geografiske områder har fortrinsret frem for andre ved fordeling af støtten, under hensyntagen til ungdomsboligbehovet i områderne, jf. § 1.

§ 4. Tilsagn om tilskud efter § 2, stk. 1, meddeles de bygherrer, der ved en ansøgningsrunde godtgør at kunne etablere boliger til det lavest mulige tilskud pr. boligenhed under hensyntagen til bl.a. boligernes kvalitet, beliggenhed og huslejeniveau. Det er en forudsætning for tilsagn, at bygherren dokumenterer sin økonomiske soliditet.

Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til halvdelen af den gennemsnitlige anskaffelsesudgift for en almen ungdomsbolig.

Stk. 3. Tilskud ydes som et engangsbeløb og udbetales, når kommunalbestyrelsen har godkendt byggeriet, jf. § 22, stk. 2.

Stk. 4 . Tilsagnet bortfalder, hvis byggeriet ikke er påbegyndt senest 9 måneder efter tilsagnsdatoen, eller hvis der ikke foreligger ibrugtagningstilladelse af byggeriet senest 4 år efter påbegyndelsen. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at fristen på 9 måneder overskrides.

§ 5. Tilsagnsmodtageren skal lade tinglyse deklaration på ejendommen, om at boligerne er omfattet af denne lov. Påtaleberettiget efter deklarationen er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen ligger.

§ 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i § 2 og § 4 nævnte forhold.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler for byggeriets udformning og boligernes størrelse. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at tilskuddet i ganske særlige tilfælde kan forhøjes.

§ 7. Udlejeren skal udleje ledige boliger til unge uddannelsessøgende.

Stk. 2. Udvekslingsstudenter har fortrinsret til 10 pct. af de ledige boliger pr. år. Økonomi- og erhvervsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at udvekslingsstudenter har fortrinsret til mere end 10 pct. af boligerne.

Stk. 3. Husstande med mere end 1 person har fortrinsret til 2-rums boliger.

Stk. 4. Udlejeren skal indgå aftale om, at der skal ske fælles anvisning af lejere til mindst 80 pct. af de ledige boliger pr. år. Der skal herunder indgås aftale om fælles anvisning af udvekslingsstudenter efter stk. 2. Boliger efter denne lov kan omfattes af den fælles anvisning, uanset om denne administreres af almene boligorganisationer eller af private.

Stk. 5. Har udlejer ikke fået anvist en lejer senest 3 uger efter, at den fælles anvisning har modtaget meddelelse om en ledig bolig, kan udlejeren leje ud til andre personer, der tilhører den berettigede personkreds, jf. stk. 1. Kan en bolig ikke udlejes til personer, der tilhører den berettigede personkreds, kan udlejer leje ud til andre boligsøgende. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for, hvornår udlejer kan leje ud til andre boligsøgende.

Stk. 6. Ved permanente udlejningsvanskeligheder kan økonomi- og erhvervsministeren efter kommunalbestyrelsens indstilling i særlige tilfælde godkende, at dele af eller hele ejendommen ikke længere er omfattet af denne lov.

§ 8. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i § 7, stk. 4, nævnte forhold herunder om, hvordan anvisning skal ske, hvis boligerne etableres i et område uden fælles anvisning.

§ 9. Økonomi- og erhvervsministeren godkender i tilsagnet en leje, der svarer til lejeniveauet for tilsvarende støttede almene ungdomsboliger under hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstilstand.

Stk. 2. Den efter stk. 1 fastsatte leje kan reguleres en gang årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Lejeforhøjelsen kan ske alene ved meddelelse herom til lejeren.

§ 10. Lejen efter § 9 kan forhøjes som følge af forbedringer efter § 58 i lov om leje. Forhøjelsen kan ikke reguleres efter § 9, stk. 2. Lejeforhøjelsen kan opkræves uanset størrelsen af den samlede leje efter forbedring. Lejeforhøjelsen kan ikke opkræves de første 10 år efter byggeriets ibrugtagning, medmindre lejen forhøjes som følge af forbedringer, der er påbudt efter anden lov, der er trådt i kraft efter ibrugtagningen.

§ 11. Bestemmelserne i § 9 og § 10, stk. 1, 1. og 2. pkt., gælder for lejeaftaler indgået i de første 20 år efter byggeriets ibrugtagning. Ved genudlejning herefter fastsættes og reguleres lejen efter den på dette tidspunkt gældende lejelovgivning.

§ 12. De i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene nedsatte huslejenævn, jf. nævnte lovs kapitel VI, træffer afgørelse i tvister om lejefastsættelse og lejeregulering efter §§ 9 og 10. Huslejenævnet træffer i øvrigt afgørelse i tvister, hvor nævnet har kompetencen efter § 106 i lov om leje.

§ 13. Udlejeren skal sikre, at boligerne til stadighed bebos af studieaktive uddannelsessøgende, jf. dog § 7, stk. 5 og 6.

Stk. 2. Såfremt lejeren har afsluttet sin uddannelse, skal udlejer opsige lejeaftalen. Opsigelse efter afsluttet uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes. Udlejeren kan herudover opsige en lejeaftale, hvis lejeren ikke har fremsendt nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at udlejer har fremsendt skriftlig anmodning herom. Ved beregning af fristen ses bort fra juli og august måned.

§ 14. Ved fremleje efter reglerne i lov om leje kan udlejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen, stille krav om, at den pågældende bolig skal bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til boligerne efter § 7, stk. 1.

§ 15. Ved bytte efter reglerne i lov om leje kan lejeren kun bytte med personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til boligerne efter § 7, stk. 1.

§ 16. Reglerne om beboerrepræsentation i kapitel XI i lov om leje gælder tilsvarende for lejere af enkeltværelser etableret efter denne lov.

§ 17. Reglerne om tilbudspligt i kapitel XVI i lov om leje finder ikke anvendelse for boliger etableret efter denne lov.

§ 18. Ved lejeaftalens indgåelse skal udlejer skriftligt oplyse lejeren om, at lejeforholdet er omfattet af denne lov.

§ 19. Reglerne i §§ 9-18 kan ikke fraviges ved aftale.

§ 20. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i § 13 nævnte forhold.

§ 21. Det er en forudsætning for meddelelse af tilsagn om tilskud, at kommunalbestyrelsen har påset, at det projekt, som der søges tilskud til, vil kunne godkendes i henhold til byggelovgivningen og planlovgivningen.

§ 22. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet indtil byggeriets ibrugtagning og påser herunder, at udbud sker i den form, der kræves efter gældende regler.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender det færdige byggeri, herunder at byggeriet er etableret i overensstemmelse med det i støttetilsagnet angivne. Ved godkendelsen påser kommunalbestyrelsen, at der på ejendommen er tinglyst den i § 5 nævnte deklaration. Kommunalbestyrelsen påser desuden, at udlejer har indgået en aftale om fælles anvisning, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 3. Bygherren skal stille ønskede oplysninger om byggeriet til rådighed for kommunalbestyrelsen.

§ 23. Efter boligernes ibrugtagning påser kommunalbestyrelsen:

1) at udlejer til stadighed har en aftale om fælles anvisning af boligerne, jf. § 7, stk. 4,

2) at boligerne udlejes til og til stadighed bebos af den berettigede personkreds, jf. § 7, stk. 1-3, § 13 og § 15, og

3) ved udlejning til andre end den berettigede personkreds påser kommunalbestyrelsen, at betingelserne efter § 7, stk. 5 og 6, er opfyldt.

Stk. 2. Udlejer skal stille ønskede oplysninger om de i stk. 1 nævnte forhold til rådighed for kommunalbestyrelsen.

§ 24. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 21-23 nævnte forhold.

§ 25. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter denne lov til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klager over afgørelser om tilsagn om tilskud i henhold til § 2, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, som indebærer afslag, kan påklages til Klagenævnet for Udbud, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for domstolene før Klagenævnets afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klage efter stk. 2 kan indgives af bygherrer, der søger om tilskud, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 4. Klager over afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, har ikke opsættende virkning.

Stk. 5. Klage til Klagenævnet for Udbud kan indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan Klagenævnet for Udbud se bort fra overskridelsen af klagefristen.

Stk. 6. Klagenævnet for Udbuds afgørelser kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finder indbringelse ikke sted indenfor tidsfristen, er Klagenævnets afgørelse endelig.

§ 26. Med bøde straffes den udlejer, som:

1) udlejer boligerne i strid med reglerne i § 7,

2) afkræver en lejer en højere leje end tilladt efter reglerne i §§ 9 og 10,

3) i strid med § 13, stk. 2, undlader at opsige en lejer, eller

4) i strid med § 15 undlader at modsætte sig bytte.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 27. Tilsidesætter tilskudsmodtagerne vilkårene for tilsagnet eller reglerne i denne lov eller i administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, kan økonomi- og erhvervsministeren kræve tilskuddet helt eller delvist tilbagebetalt.

§ 28. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Der kan ikke opnås tilsagn om tilskud til byggerier, hvortil der er givet byggetilladelse før den 1. januar 2003.

§ 29. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 V indsættes:

» § 7 X. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om støttede private ungdomsboliger.

Stk. 2. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet. «

§ 30. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001, som ændret senest ved lov nr. 373 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 68, stk. 2 , ændres »lov om boligbyggeri og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om støttede private ungdomsboliger«.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lovforslagets baggrund

Generelt har det danske boligmarked i mange år været præget af ubalancer. Dette viser sig især ved, at det private udlejningsbyggeri har ligget og fortsat ligger på et lavt niveau. Hertil kommer, at selvom boligdækningen aldrig har været højere, er der fortsat i visse dele af landet, især i hovedstadsområdet, en meget stor boligefterspørgsel.

Regeringen har med sit udspil til den fremtidige boligpolitik ’Vækst og fornyelse på boligmarkedet’ lagt op til, at der for alvor sættes kræfter ind på at skabe en bedre balance på boligmarkedet.

Det gælder boligmarkedet som sådant, og det gælder især på ungdomsboligområdet. Hvert år ved studiestart bliver det synligt, at der mangler boliger til de unge uddannelsessøgende. I mange år har der været et stort behov for at få etableret flere boliger til unge under uddannelse. Manglen på ungdomsboliger skyldes, at der ikke er bygget tilstrækkeligt mange nye boliger til unge i løbet af de seneste år, samtidig med at tilgangen af unge uddannelsessøgende har været stigende. Det gælder især i hovedstadsområdet, men gør sig også gældende i andre dele af landet.

Regeringen har den 15. oktober 2002 indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om flere og bedre boliger, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance på boligmarkedet. Der er enighed om en flerårig indsats for at skaffe flere boliger til unge, flere boliger til handicappede, flere private udlejningsboliger og flere almene boliger, herunder ældreboliger. Det er målet, at der i de kommende 5 år påbegyndes over 20.000 nye boliger årligt. Nærværende lovforslag er omfattet af aftalen. Det er forligsparternes opfattelse, at der skal tages initiativ til at rette op på situationen på boligmarkedet og dermed sikre en mere holdbar ungdomsboligsituation.

Behovet vil ikke aftage i de kommende år selvom antallet af unge studerende primært som følge af små ungdomsårgange - ser ud til at stagnere frem til 2006, hvorefter det vil stige igen.

Hertil kommer, at en lang række danske uddannelsessøgende tager en del af deres uddannelse som udvekslingsstuderende i udlandet. Til gengæld skal Danmark tage imod et antal udvekslingsstudenter, som svarer til det antal, vi selv sender ud. Jo flere udvekslingsstudenter, vi kan tage imod, jo flere kan vi sende ud. Lovforslaget bidrager til, at flere danske unge kan få en international uddannelse, og er dermed med til at skabe en del af grundlaget for den kompetenceudvikling, der er en vigtig forudsætning for væksten i Danmark de kommende år.

Det er derfor vigtigt, at der allerede nu igangsættes nye initiativer, der kan imødegå såvel den aktuelle markante overefterspørgsel efter boliger til unge studerende og samtidig medvirke til at sikre en holdbar boligsituation for studerende på længere sigt.

Med henblik på at sikre ejeren et rimeligt afkast foreslås det, at tilskuddet er skattefritaget på de det tidspunkt, hvor tilskuddet ydes, og at ved den senere opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.

Regeringen gennemførte i sidste folketingssamling en nedsættelse af den kommunale grundkapital i forbindelse med alment boligbyggeri. Det giver allerede resultater i år, idet det forventes, at der i 2002 vil blive givet tilsagn til omkring 750 ungdomsboliger, hvilket er en stigning på ca. 325 boliger i forhold til 2001. Regeringen lempede endvidere i foråret beskatningen ved privat værelsesudlejning for at gøre det mere attraktivt for private udlejere at leje værelser ud. Disse initiativer medvirker til at afhjælpe manglen på ungdomsboliger, men tilvæksten af ungdomsboliger skal yderligere øges. I forlængelse heraf foreslås det, at der over de næste 5 år afsættes 1 mia. kr. til etablering af boliger til unge under uddannelse. Midlerne fordeles med 100 mill. kr. i 2003 og 225 mill. kr. i hvert af de følgende 4 år.

Gældende regler

Efter gældende regler i almenboligloven ydes støtte til etablering af ungdomsboliger i form af almene ungdomsboliger, opført af almene boligorganisationer. Private bygherrer kan efter gældende regler ikke modtage støtte til etablering af ungdomsboliger.

Efter gældende almindelige skatteregler vil statstilskud til støttede ungdomsboliger være skattepligtig indkomst for samtlige modtagere. Dette følger af statsskattelovens § 4, hvorefter de samlede årsindtægter er skattepligtig indkomst.

Livsforsikringsselskaber er omfattet af reglerne i statsskatteloven og reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven. Pensionskasser og pensionsfonde, der er skattepligtige efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, er alene skattepligtige af visse former for formueafkast, jf. nærmere reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Statstilskud til opførelse af støttede private ungdomsboliger vil dermed ikke skulle medregnes i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Der kan i øvrigt efter de gældende regler hverken for selskaber eller for selvstændige erhversdrivende ske afskrivning på en bygning, der bliver benyttet til beboelse eller hertil knyttede formål, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4.

Lovforslagets indhold

De overordnede principper for etablering af de nye ungdomsboliger er følgende:

De på finansloven afsatte midler på 1 mia. kr. skal gå til etablering af boliger i områder med stor koncentration af større uddannelsesinstitutioner, herunder i særlig grad i hovedstadsområdet.

Målgruppen er unge uddannelsessøgende, herunder udvekslingsstuderende.

Initiativet skal aktivere en ny kreds bestående af private bygherrer. Initiativet er således et supplement til kommunale tilsagn til etablering af almene ungdomsboliger.

Udmøntningen af ordningen skal rumme et væsentligt element af konkurrence for at opnå flest mulig boliger pr. tilskudskrone.

Boligerne etableres med et rent statsligt tilskud, dvs. uden kommunal medfinansiering.

Følgende hovedelementer indgår i udmøntningen af puljen:

Fordeling af puljen valg af bygherre

Finansiering og støtte

Lejefastsættelse

Incitamenter til at bygge

Udlejningsregler

Udbudsregler

Kommunernes rolle

Tilskuddet er skattefrit

ad 1. Fordeling af puljen valg af bygherre

Det er hensigten med den afsatte pulje på 1 mia. kr. til ungdomsboliger, at der i privat regi skabes øget konkurrence i forbindelse med fordeling af tilskuddet, således at der etableres flest mulig boliger pr. tilskudskrone. Konkurrencen og muligheden for privat medfinansiering skal føre til flere boliger for pengene.

Det foreslås derfor, at puljen fordeles centralt af staten til det enkelte projekt efter ansøgning, samt at ansøgningerne sammenlignes med henblik på at udvælge de projekter, som lever op til de stillede krav, og som - under hensyntagen til kvalitet, beliggenhed og huslejeniveau kan bygge til laveste støtte pr. boligenhed.

Det foreslås, at visse geografiske områder får fortrinsret frem for andre. Hermed sikres, at hovedstadsområdet kan få den største andel af puljen, mens den resterende del af puljen deles ud til bl.a. Århus, Aalborg, Odense og evt. Esbjerg, Kolding og Sønderborg, efter en vurdering af behovet i de enkelte områder. Det er hensigten, at denne vurdering skal ske på grundlag af en opgørelse af det aktuelle antal af videregående uddannelsespladser i det enkelte område, suppleret med oplysninger om den forventede udvikling heri i de nærmeste år. Dette sammenholdes med en opgørelse af antallet af ungdomsboliger, incl. kollegier, i området. I den forbindelse vil der blive taget hensyn til den samlede boligmasses sammensætning i området.

Muligheden for at ansøge om del i puljen offentliggøres landsdækkende og internationalt i fagblade og dagspressen. Af annoncen fremgår ansøgningskrav, vilkår og tildelingskriterier, samt de forpligtelser, der følger med, f.eks. til at leje ud til en bestemt personkreds. Samtidig orienteres kommunerne om ordningen, og om deres rolle i anlægs- og driftfase.

Alle former for private bygherrer kan søge om del i puljen, herunder private investorer, fonde, selvejende (ikke-almene) institutioner m.m. Af hensyn til EU’s ligebehandlingsprincipper kan bygherrer fra alle EU lande søge om tilskud. Almene boligorganisationer opfører dog ungdomsboliger efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og kan som følge heraf ikke også modtage støtte efter denne lov.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter normer for kvalitetsniveau, indretning, boligstørrelse m.m. Ansøgningerne skal indeholde en beskrivelse af projektet på niveau med dispositionsforslag, en kvalitetsbeskrivelse, oplysninger om lejeniveau, samt oplysninger om bygherrens økonomiske soliditet.

Ansøgere, som kan bygge i geografiske områder med fortrinsret i den krævede kvalitet til den krævede husleje for det lavest mulige tilskud, får tilsagn. Ved sammenligningen tages der dog højde for forskelle i kvalitet indenfor normen, for geografiske forskelle i grundudgifter og for udsving i huslejen indenfor det skøn, som loven tillader. Dette vil ske efter et standardiseret pointsystem, der sikrer ligebehandling af ansøgerne.

Sikring af kvaliteten er et væsentligt led i forslaget. Sikringen af et passende kvalitetsniveau sker i første række ved udvælgelsesproceduren, hvor der stilles nærmere bestemte normkrav til byggeriets kvalitet, herunder rumstørrelse, indretning m.v. De indsendte ansøgninger skal indeholde en beskrivelse af byggeriet, der gør det muligt at vurdere den planlagte kvalitet.

Der vil ikke blive fastsat detaljerede krav til boligernes/ejendommens udformning. Det bliver således op til bygherren på baggrund af en vurdering af efterspørgslen på markedet at vurdere, om der i det pågældende område f.eks. er behov for enkeltværelser, 1- eller 2-rums boliger med køkken, og om ejendommen f.eks. skal udformes som et kollegium eller som selvstændige ungdomsboliger.

Kommunens indledende behandling af ansøgningen, før den sendes til økonomi- og erhvervsministeren, kan medføre, at kommunen som planmyndighed eller evt. som grundsælger stiller særlige krav eller vilkår til det pågældende projekt. Sådanne krav kan også vedrøre projektets kvalitet.

Efter tildelingen af det statslige støttetilsagn overgår sagen på ny til kommunen. Kommunen påser, at byggeriet er projekteret i overensstemmelse med de fastsatte normkrav og de vilkår, som tilsagnet er givet under. Disse vilkår fremgår blandt andet af projektansøgningens dispositionsforlsag og kvalitetsbeskrivelse.

Endelig skal kommunen sikre, at det færdige byggeri opfylder de forudsætninger, som tilsagnet er givet under, inden tilskuddet udbetales.

ad 2. Finansiering og støtte

Der stilles ikke særlige krav til finansieringen af de støttede private ungdomsboliger. Der er alene op til ejeren at sammensætte finansieringen. Såfremt der optages realkreditlån til byggeriet, sker det efter realkreditlovens regler gældende for private udlejningsboliger.

Tilskuddet er tilpasset det enkelte projekt og vil variere fra projekt til projekt. Støtten til en almen ungdomsbolig udgør i gennemsnit ca. 55 pct. af anskaffelsessummen. Da sigtet med ordningen er at få etableret flere boliger pr. tilskudskrone end efter gældende almene regler, foreslås det, at der fastsættes et maksimum for støtten pr. ungdomsboligenhed svarende til halvdelen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for en almen ungdomsbolig, dvs. for tiden ca. 275.000 kr.

Tilskuddet udbetales, når kommunalbestyrelsen har godkendt det færdige byggeri.

Tildelt tilskud kan kun i ganske særlige tilfælde forhøjes.

ad 3. Lejefastsættelse

Da der er tale om private udlejningsboliger, omfattes de støttede private ungdomsboliger af den private lejelov. For at sikre et rimeligt lejeniveau for unge uddannelsessøgende, og for at sikre, at boligerne i videst mulig omfang til stadighed udlejes til unge uddannelsessøgende, foreslås dog enkelte særlige lejeretlige regler, der gælder i stedet for eller som supplement til lejeloven.

Udgangspunktet for lejefastsættelsen er, at lejen skal fastsættes på niveau med lejen i tilsvarende almene ungdomsboliger i den pågældende kommune.

Startlejen vil blive angivet i tilsagnet og vil være bindende for projektet. Det foreslås, at huslejen herefter vil kunne reguleres med nettoprisindekset, svarende til reglen i den gældende lejelov, der finder anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder (modsat enkeltværelser) i såkaldt nybyggeri (taget i brug efter 1991). I forbindelse med genudlejning, kan udlejer ikke opkræve en leje, der overstiger den regulerede leje, jf. dog neden for.

Udlejer skal afholde alle driftsudgifter forbundet med byggeriet. Det gælder udgifter til administration, renholdelse og vedligeholdelse, men også mere udefra bestemte udgifter som f.eks. skatter og afgifter. Udlejers udgifter til forbedringer vil ligeledes kunne indregnes i lejen udover ovennævnte regulering svarende til lejelovens regler herfor. For at sikre, at der ikke spekuleres i forbedringsforhøjelser, foreslås en karenstid for sådanne forhøjelser på 10 år efter ibrugtagningstidspunktet, medmindre der er tale om forbedringer, der er påbudt efter anden lov, som er trådt i kraft efter ibrugtagningstidspunktet.

En fast regulering af lejen vil alt andet lige øge udlejers risiko ved investeringen. For ungdomsboliger er denne risiko antagelig større end for andre boligtyper på grund af større slitage. Usikkerheden i forbindelse med inddækningen af fremtidige stigende driftsudgifter vil enten kunne afholde private investorer fra helt at gå ind i sådanne projekter, eller kunne friste dem til at spare på vedligeholdelsen. Det foreslås derfor, at den ovennævnte lejeregulering tidsbegrænses til 20 år, således at lejen ved første genudlejning efter 20 år fastsættes efter den til den tid gældende lejelovgivning. Efter gældende regler indebærer det, at lejen i beboelseslejligheder kan fastsættes til markedslejen. Dette vil give udlejer mulighed for at opnå et højere afkast på langt sigt og af hensyn hertil samtidig tilskynde udlejer til at sikre en god vedligeholdelsesstand. For enkeltværelser fastsættes lejen efter gældende regler i regulerede kommuner til den omkostningsbestemte leje efter boligreguleringsloven og i uregulerede kommuner til det lejedes værdi efter lejeloven.

ad. 4 Incitamenter til at bygge

Interessen fra potentielle bygherrers side for at få del i puljen på 1 mia. kr. vil være afgørende påvirket af, om bygherre forventer at kunne opnå et afkast efter skat, der er konkurrencedygtigt med alternative placeringsmuligheder, herunder især en langsigtet obligationsinvestering.

Afkastet (før skat) af bygherres investering (anskaffelsessummen) udgøres dels af det kapitalafkast, som der er "plads" til i den godkendte husleje, dels af engangstilskuddet.

Ved godkendelsen af huslejen er udgangspunktet den tilsvarende husleje i almene ungdomsboliger. For en almen ungdomsbolig med gennemsnitlig anskaffelsessum udgør de kapitaludgifter, der kan indregnes i huslejen, dvs. beboerbetalingen vedrørende realkreditlånet, ca. 2,6 pct. af anskaffelsessummen på årsbasis og ca. 2,7 pct. for en bolig med forholdsvis høj anskaffelsessum, idet procentsatsen kan variere som følge af den måde, som det særlige ungdomsboligbidrag beregnes på.

Dette indebærer, at hvis bygherre/udlejer kan opnå mere effektiv ejendomsdrift og dermed lavere løbende driftsudgifter, bliver afkastet højere. Det forhold, at huslejen reguleres uafhængigt af de faktiske driftsudgifter, vil i øvrigt tilskynde udlejer til at sikre en effektiv ejendomsdrift.

Afkastforventningerne vurderes at blive påvirket positivt af muligheden for at opnå markedsleje (efter gældende regler for beboelseslejligheder) ved genudlejning 20 år efter ibrugtagelsen. Dermed vil der blive opnået en større effekt pr. tilskudskrone.

Ved en sammenligning med en obligationsinvestering skal der endvidere tages højde for, at de potentielle investorer vil opfatte en investering i ungdomsboliger som mere risikabel end en obligationsinvestering.

Aktuelt ligger den effektive rente før skat af en fastforrentet realkreditobligation på omkring 6 pct. Det er imidlertid det forventede afkast efter skat, der vil være afgørende for potentielle bygherrers beslutning om at opføre private ungdomsboliger. For en pensionsafkastskattepligtig investor (skattesats = 15 pct.) udgør den gennemsnitlige effektive obligationsrente efter skat dermed godt 5 pct. p.a. og godt 4 pct. p.a. for en selskabsskattepligtig (skattesats = 30 pct.). For investering i ungdomsboliger gælder, at det løbende kapitalafkast i huslejen vil være skattepligtigt.

Samlet er det vurderingen, at der vil være et tilstrækkeligt stort antal bygherrer, der vil finde investering i private ungdomsboliger attraktivt ved en støtteandel, der ligger lavere end den gældende støtteprocent for almene ungdomsboliger.

ad 5. Udlejningsregler

Boligerne skal udlejes til uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser, herunder elever på erhvervsuddannelser med løn. Husstande med mere end én person har fortrinsret til 2-rumsboliger.

I en række regioner er der etableret fælles anvisning til ungdomsboliger i form af indstillingsudvalg. Det foreslås, at der skal ske fælles anvisning af mindst 80 pct. af de ledige støttede private ungdomsboliger pr. år. Det vil typisk kunne ske gennem de regionale indstillingsudvalg. Dermed skal de studerende kun henvende sig ét sted, for at være skrevet op til en stor del af alle ungdomsboligerne i regionen, ligesom det sikres at boligerne er til rådighed for en bred kreds af studerende. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan anvisning skal ske i de situationer, hvor boligerne etableres i et område uden eksisterende fælles anvisning. I dette tilfælde vil anvisning ske efter retningslinier, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

De resterende 20 pct. pr. år af de ledige boliger kan af udlejeren lejes ud til andre uddannelsessøgende uden om den fælles anvisning. Udlejer kan således forbeholde en del af boligerne til særlige grupper af uddannelsessøgende, eksempelvis studerende ved en bestemt uddannelsesinstitution eller et bestemt fag. Pensionskasser kan f.eks. leje ud til studerende medlemmer eller til medlemmernes studerende børn. Lejeren skal dog under alle omstændigheder opfylde uddannelseskravet.

Det er vigtigt for Danmarks fremtidige vækstmuligheder, at de unge får gode kompetencegivende uddannelser. Det er i den forbindelse af stor betydning, at de unge har adgang til egnede boliger, for derved bedre at kunne gennemføre uddannelsen. Det er endvidere vigtigt at etablere flere boliger til unge studerende, således at Danmark er i stand til at modtage udvekslingsstuderende. Kun således kan det sikres, at der er de nødvendige studiepladser til rådighed for danske studerende i udlandet. Med henblik på at kunne imødekomme behovet, foreslås det derfor, at 10 pct. af de ledige boliger pr. år forbeholdes udvekslingsstuderende. Disse 10 pct. indgår i de 80 pct., som skal udlejes gennem fælles anvisning. Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren får mulighed for i særlige tilfælde at godkende, at udvekslingsstuderende har fortrinsret til mere end 10 pct. af boligerne.

I almene ungdomsboliger og i selvejende ungdomsboliger efter boligbyggeriloven er der krav om, at den studerende skal opsiges, når vedkommende ikke længere er studieaktiv. Dermed sikres det, at boligerne er til rådighed for målgruppen.

Dette skal gælde tilsvarende for de støttede private ungdomsboliger og det foreslås derfor, at den private udlejer pålægges pligt til at sikre, at boligerne til stadighed er udlejet til målgruppen. Det foreslås samtidig, at kommunen pålægges en tilsynsforpligtelse i relation hertil.

ad 6. Udbudsregler

Når bygherren indgår aftale med entreprenører o.l., skal det ske efter gældende regler i tilbudsloven. Er den samlede byggeopgave i det enkelte projekt over EU-tærskelværdien på ca. 46 mio. kr., og er bygherren et offentligretligt organ, sker udbuddet efter EU-reglerne. I det omfang byggeopgaverne udføres i bygherrens eget regi, er der efter gældende regler ikke krav om udbud.

Rådgiverydelser udbydes efter gældende EU-regler, når ydelserne overstiger tærskelværdien på 1,8 mio. kr., og bygherren er et offentligretligt organ.

Risikoen for afvigelser i anskaffelsessummen efter udbud, for det projekt, der er givet tilsagn til, påhviler bygherren. Når støttetilsagnet, er givet, sker der derfor ikke en regulering af støtten, hvis anskaffelsessummen viser sig at være højere (eller lavere) end oprindeligt anslået af bygherren.

ad 7. Kommunernes rolle

Som det fremgår oven for, er der tale om et statsligt tilskud, som ikke forudsætter en kommunal medfinansiering. Det er imidlertid vigtigt, at kommunerne, for at få processen til at forløbe rationelt, inddrages tidligt i beslutningen om at bygge. Inden ansøgningen sendes til økonomi- og erhvervsministeren, indsendes ansøgningen til kommunen, der skal påse, at det projekt, der søges om tilskud til, vil kunne godkendes efter byggelovgivningen og planlovgivningen. Kommunens overordnede ønsker af byplanmæssig og bypolitisk karakter i forbindelse med byggeriets udformning og beliggenhed skal derfor være afklaret på dette tidspunkt.

Det foreslås i den forbindelse, at kommunerne får adgang til at sælge fast ejendom til opførelse af støttede private ungdomsboliger uden forudgående offentligt udbud. Dette vil give kommunen mulighed for at gå aktivt ind i et samarbejde med bygherren, f.eks. ved at tilbyde bygherren at købe en bestemt grund med optimal beliggenhed for unge uddannelsessøgende, f.eks. i nærheden af større uddannelsesinstitutioner eller offentlige transportmidler.

Efter økonomi- og erhvervsministerens støttetilsagn overgår sagen til kommunen. Kommunalbestyrelsen godkender det færdige projekt inden påbegyndelsen. I den forbindelse påser kommunen, at byggeriet er udbudt i den form, der kræves efter gældende regler, og at byggeriet er projekteret i overensstemmelse med de normkrav til byggeriets udformning, som økonomi- og erhvervsministeren har fastsat efter lovens § 6, og i overensstemmelse med vilkårene i tilsagnet, fastsat bl.a. på baggrund af den kvalitetsbeskrivelse, som er en del af bygherrens ansøgning.

Inden tilskuddet kan udbetales, påser kommunen, at det færdige byggeri ligeledes er i overensstemmelse med tilsagnet og de fastsatte krav.

I driftfasen skal kommunen påse, at boligerne udlejes til den berettigede personkreds, og at udlejer har en aftale om fælles anvisning.

Kommunens samlede tilsyn vil således ligge på et væsentligt lavere niveau, end tilfældet er i forbindelse med alment byggeri.

Da kommunerne ikke har samme beføjelser overfor private bygherrer, som overfor f.eks. almene bygherrer, foreslås det, at der mulighed for bødestraf for overtrædelse af reglerne vedr. huslejefastsættelse og udlejning. Der vil desuden blive mulighed for at kræve tilskuddet helt eller delvist tilbagebetalt ved overtrædelse af regler eller vilkår for støtte.

ad 8. Tilskuddet er skattefrit

For at sikre ejeren et rimeligt afkast foreslås det, at tilskuddet efter denne lov ikke er skattepligtigt på det tidspunkt, hvor tilskuddet ydes, og at ved den senere opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.

Engangstilskud til opførelse af private ungdomsboliger ydes over de næste 5 år af en pulje på 1 mia. kr. Puljen fordeles med 100 mio. kr. i 2003 og 225 mio. kr. om året i 2004-2007, jf. tabel 1. Uudnyttet bevillingsramme ved udgangen af et finansår kan videreføres til det følgende finansår inden for perioden 2004-2008.

Tabel 1 : Ændrede offentlige udgifter som følge af lov om støttede private ungdomsboliger

(mio. kr., 2003-prisniveau) 2003 2004 2005 2006 2007

Engangstilskud m.v. 100 225 225 225 225

Forslaget om skattefritagelse for tilskudsbeløb har ingen skatteprovenumæssige konsekvenser, idet tilskudsbeløbet på 1 mia. kr., heraf 100 mio. kr. i 2003, er udmålt under forudsætning af skattefrihed.

Forslaget har mærkbare administrative konsekvenser for staten. I forbindelse med den centrale fordeling af puljen vil der i Erhvervs- og Boligstyrelsen skulle foregå en forholdsvis omfattende behandling af de indkomne ansøgninger som led i udvælgelsen af de projekter, der kan opnå støtte. Hertil kommer den løbende administration af puljeforbruget. hvor der både kan ske bortfald og være overefterspørgsel. Til administration af ordningen vil Erhvervs- og Boligstyrelsens driftsbevilling i hvert af årene 2003-2007 skulle forøges med i alt 1,3 mill. kr., heraf 0,8 mill. kr. lønsum, svarende til 2 årsværk.

I forbindelse med vurderingen af ansøgningerne og evaluering af ordningen påregnes der anvendt sagkyndig bistand, navnlig med henblik på vurderingen af den forudsatte kvalitet i projekterne. Udgiftene hertil skønnes at udgøre 3 mill. kr. i hvert af årene 2003-2007. Hertil kommer statslige merudgifter på 2,5 mio. kr. i 2003 i forbindelse med tilretninger i Erhvervs- og Boligstyrelsens informations- og forvaltningssystem for det støttede byggeri (BOSSINF), så det også kommer til at omfatte støttede private ungdomsboliger.

Merudgifterne på i alt 4,3 mio. kr. til administration og sagkyndig bistand i perioden 2003-2007 samt merudgifter på 1,9 mio. kr. i 2003 i forbindelse med tilretninger i BOSSINF vil kunne afholdes af den på finanslovforslaget afsatte bevilling til private ungdomsboliger. Det samlede beløb overføres til Erhvervs- og Boligstyrelsens driftsbevilling.

For kommunerne vil den rolle, de er tiltænkt i ordningen, herunder tilsynsopgaver i såvel bygge- som driftsfasen, medføre en administrativ merbelastning. Kompensation af kommunerne herfor vil blive afholdt af den på finanslovforslaget afsatte bevilling til private ungdomsboliger.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Aktivitetsvirkninger

Med de foreslåede incitamenter til at opføre støttede private ungdomsboliger forventes den afsatte pulje på i alt 1 mia. kr. i årene 2003-2007 udnyttet fuldt ud. Med nogen usikkerhed skønnes der at blive opført i alt godt 3.500 private ungdomsboliger i den 5-årige periode. Der forventes givet tilsagn til ca. 350 boliger i 2003 og derefter ca. 800 boliger om året i de næste fire år.

Den forventede forøgelse af investeringerne i byggeriet vurderes under de aktuelle forventninger til aktivitetsniveauet ikke at føre til inflationsskabende flaskehalse i bygge- og anlægssektoren.

Med forslaget forventes investeringer i støttede private ungdomsboliger at blive et attraktivt forretningsområde for private investorer. Samtidig sker der en forøgelse af efterspørgslen efter ydelser fra udførende, rådgivende og finansielle virksomheder.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Forslaget har været sendt i høring hos: Statsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Undervisningsministeriet, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes Landsforening, Danmarks Lejerforening, Praktiserende Arkitekters Råd, Lejernes Landsorganisation, Ejendomsforeningen Danmark, Jydske Grundejerforeninger, InvesteringsForeningsRådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, BYG, Håndværksrådet, Advokatrådet, Danske Entreprenører, Finansstyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Byggesocietetet, Dansk Industri, Sekretariatet for Foreningen af Firmapensionskasser, Husleje- og beboerklagenævnsforeningen, Forsikring og Pension, Ungdomsboligrådet og DIS.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Statslige merudgifter til engangstilskud m.v. på 100 mio. kr. i 2003, 225 mio. kr. om året i 2004-2006.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Merbelastning for staten og kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nyt marked for private bygherrer og øget omsætning i byggebranchen. Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Lovens formål er at fremme etablering af private ungdomsboliger. Boligerne skal lejes ud til unge uddannelsessøgende dvs. til uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, herunder elever på erhvervsuddannelser med løn (bl.a. de tidligere lærlingeuddannelser) - og skal placeres i områder, hvor der er stor koncentration af større uddannelsesinstitutioner, efter en vurdering af behovet. Det vil sige, at boligerne hovedsagelig skal placeres i de store universitetsområder, herunder især hovedstadsområdet, idet behovet for ungdomsboliger her er størst. Med unge uddannelsessøgende forstås unge optaget på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Det foreslås i stk. 1, at økonomi- og erhvervsministeren kan meddele tilsagn om tilskud til private bygherrer til etablering af ungdomsboliger ved nybyggeri, eller ved ombygning af ejendomme, der ikke indeholder boliger. Det foreslås i stk. 6, at tilskud ydes inden for en bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Udnyttes rammen ikke fuldt ud i det enkelte finansår kan uudnyttet ramme overføres til det følgende finansår i perioden 2004-08.

Alle private bygherrer, herunder bygherrer fra andre EU-lande kan søge om tilskud. Almene boligorganisationer opfører som hidtil ungdomsboliger efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og kan som følge deraf ikke også søge om støtte efter denne lov, jf. stk. 2. For at undgå støttespild foreslås det i stk. 2, at der ikke ydes tilskud efter loven, hvis der søges om støtte efter anden lovgivning, idet det ikke skal være muligt at kombinere flere støtteordninger i samme byggeri.

Af hensyn til at sikre en effektiv udnyttelse af bevillingsrammen foreslås det i stk. 3, at det enkelte byggeri mindst skal indeholde 20 boligenheder.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at der kun kan gives tilsagn om tilskud, hvis byggeriet ikke er påbegyndt, for undgå støttespild, dvs. at der udbetales støtte til byggeri, der under alle omstændigheder ville være blevet gennemført. Det foreslås i stk. 5, at tilsagnet ikke kan overdrages.

Det er et grundlæggende element i lovforslaget, at der skal etableres flest ungdomsboliger i de områder, hvor behovet er størst. Det forventes, at bygherrerne især vil bygge ungdomsboliger i områder, hvor der er størst efterspørgsel, for at sikre deres kapitalafkast. For at understøtte denne tendens, foreslås det i § 3, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om fortrinsret for visse geografiske områder ved fordeling af den samlede pulje. Det er hensigten hermed at fastsætte en regional fordelingsnøgle, der baseres på en vurdering af ungdomsboligbehovet i de enkelte områder. Hovedstadsområdet vil pga. dette områdes meget pressede ungdomsboligsituation få fortrinsret til en større del af puljen, mens den resterende del af puljen deles ud til en række af de øvrige større universitetsbyer, herunder Århus, Aalborg og Odense og evt. Esbjerg, Kolding og Sønderborg.

I § 4 foreslås, at tilsagn om tilskud meddeles ansøgere, som i konkurrence med andre ansøgere i en ansøgningsrunde godtgør, at de kan etablere boliger til det laveste tilskud under hensyntagen til bl.a. boligernes kvalitet, beliggenhed og lejeniveau. For at få flest mulig bygherrer i konkurrence med hinanden gennemføres én årlig ansøgningsrunde, hvor alle bygherrer inviteres til at søge om tilskud. Af hensyn til EU’s ligebehandlingsprincipper har bygherrer fra alle EU-lande adgang til at søge om støtte til etablering af ungdomsboliger i Danmark.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter normer for kvalitet, indretning, boligstørrelse m.m. Ansøgningerne skal indeholde en beskrivelse af projektet på niveau med dispositionsforslag, en kvalitetsbeskrivelse, oplysninger om lejeniveau, samt oplysninger om bygherrens økonomiske soliditet.

Ansøgere, som kan bygge i geografiske områder med fortrinsret i den krævede kvalitet til den krævede husleje for det lavest mulige tilskud pr. boligenhed, får tilsagn. Ved sammenligningen tages der dog højde for forskelle i kvalitet indenfor normen, for geografiske forskelle i grundudgifter og for udsving i huslejen indenfor det skøn, som loven tillader.

Dette vil ske efter et standardiseret pointsystem, som sikrer ligebehandling af ansøgerne, efter de nærmere regler, økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter § 6.

Hensigten med ordningen er at etablere flest mulig boliger for den afsatte pulje. Med henblik på at sikre dette foreslås det, at der indsættes et maksimum for tilskuddets størrelse pr. boligenhed, svarende til halvdelen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for almene ungdomsboliger, dvs. for tiden ca. 275.000 kr. Der vil blive fastsat nærmere regler om beregningen af støttemaksimum, jf. bemærkningerne til § 6.

Med henblik på at minimere administrationen af ordningen foreslås det, at tilskuddet udbetales som et éngangsbeløb. Beløbet udbetales, når kommunen har godkendt det færdige byggeri efter § 22, stk. 2, jf. bemærkningerne hertil.

Med henblik på at sikre, at puljen hurtigst muligt omsættes til nye boliger, foreslås det, at tilsagnet bortfalder, såfremt byggeriet ikke er påbegyndt inden 9 måneder efter tilsagnsdatoen, eller såfremt der ikke foreligger ibrugtagningstilladelse af byggeriet senest 4 år efter påbegyndelsen. Det foreslås samtidig, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan tillade, at 9 måneders-fristen kan overskrides.

I § 5 foreslås, at det pålægges tilsagnsmodtageren at tinglyse en deklaration på ejendommen om, at ejendommen er omfattet af denne lov. Dermed sikres det, at enhver køber af en ejendom, etableret efter denne lov, er vidende om, at denne er forpligtet til at at overholde lovens regler om bl.a. udlejning til personkredsen og om lejefastsættelse og regulering. Påtaleberettiget efter tinglysningslovens § 10, stk. 6, er kommunalbestyrelsen i byggeriets beliggenhedskommune.

Det foreslås i stk. 1, at økonomi- og erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om meddelelse af tilsagn om tilskud efter § 2, om fordeling af tilskud på baggrund af en ansøgningsrunde samt om udbetaling af tilskud efter § 4.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om standardiserede kriterier for fordeling af tilskuddet på baggrund af bygherrernes dokumentation for, at boligernes kvalitet ligger indenfor de normer, der er fastsat af økonomi- og erhvervsministeren efter stk. 2, at boligerne er beliggende i de geografiske områder, der kan støttes efter denne lov, og at huslejeniveauet er fastsat efter reglerne i § 9. Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler om proceduren for udbetaling af tilskud. Herudover vil der blive stillet sædvanlige vilkår vedr. bl.a. anvendelse af AB 92 mv. Det er desuden hensigten at fastsætte nærmere regler om tilsagnets indhold samt om krav om dokumentation for bygherrens økonomiske soliditet.

Endelig vil der blive fastsat nærmere regler om beregning af støttemaksimum, baseret på den gennemsnitlige anskaffelsessum i almene ungdomsboliger.

Det er væsentligt, at boligernes kvalitet er på niveau med øvrige støttede ungdomsboliger. For at sikre, at de bygherrer, der søger om de laveste tilskud, ikke begrænser byggeomkostningerne ved at presse kvaliteten i bund, foreslås det i stk. 2, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler for byggeriets udformning. Det er hensigten hermed at fastsætte minimumsstandarder for byggeriets indretning og kvalitet. Herudover er det hensigten at fastsætte krav om, at boligens bruttoareal ikke må overstige 50 m². Der vil blive tale om normer for indretning og kvalitetsniveau der vil derimod ikke blive tale om, at der fastsættes regler om den præcise udformning eller materialevalg.

Det foreslås endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilskuddet i ganske særlige tilfælde kan forhøjes, i forhold til det tilskud, der er givet tilsagn om. Det er hensigten at fastsætte regler om, at tilskuddet f.eks. kan forhøjes i situationer, hvor bygherren pålægges væsentlige uforudsete omkostninger ved anden lovgivning, eller hvor der under projekteringen viser sig mulighed for at bygge flere boliger end oprindelig forudsat. Tilskuddet forhøjes i så fald efter objektivt fastsatte kriterier. Det er derimod ikke hensigten, at tilskuddet skal forhøjes, alene fordi byggeriet bliver dyrere end forventet.

I § 7, stk. 1, er fastsat regler om den berettigede personkreds. Som hovedregel skal boligerne udlejes til unge uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser, herunder elever på erhvervsuddannelser med løn. Der er ikke en aldersgrænse for retten til at leje en støttet privat ungdomsbolig.

Danske unge studerer i stort tal på uddannelsesinstitutioner i udlandet som udvekslingsstuderende. Baggrunden herfor er aftaler om udveksling indgået mellem Danmark og en række andre lande, som bl.a. indebærer, at der skal stilles en bolig til rådighed for udvekslingsstuderende. Skal Danmark fortsat kunne overholde sine aftaler, er det nødvendigt, at der stilles et antal boliger til rådighed for disse formål. Det foreslås derfor i stk. 2, at udvekslingsstuderende har fortrinsret til 10 pct. af de ledige støttede private ungdomsboliger pr. år. Økonomi- og erhvervsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at udvekslingsstudenter har fortrinsret til mere end 10 pct. af boligerne.

For at opnå optimal udnyttelse af boligmassen foreslås det i stk. 3, at husstande med mere end 1 person har fortrinsret til 2-rums boliger.

Det foreslås i stk. 4, at udlejer for mindst 80 pct. af de ledige boliger pr. år skal indgå aftale om fælles anvisning, jf. også almenboliglovens § 52, stk. 2.

Der er i en række af de større uddannelsesbyer etableret fælles anvisning til ungdomsboliger. Fælles anvisning medfører, at indstilling/anvisning til flere kollegie-/ungdomsboligafdelinger i en eller flere kommuner samordnes, således at de boligsøgende kun skal henvende sig et sted, for at være opnoteret til en række boliger. Udlejning sker efter retningslinier, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Som eksempel på fælles anvisning kan nævnes Det Centrale Indstillingsudvalg i Hovedstadsområdet eller Det Regionale Indstillingsudvalg i Århus (som administreres af Kollegiekontoret). Herudover eksisterer der bl.a. fælles anvisning i Aalborg, Odense, Roskilde, Esbjerg, Kolding og Sønderborg. Der eksisterer desuden fælles anvisning i kommunalt regi i en række andre kommuner. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om fælles anvisning, herunder om, hvordan fælles anvisning skal ske i de situationer, hvor det ikke er muligt at knytte anvisningen an til en eksisterende fælles anvisning, jf. bemærkningerne til § 8. Boliger efter denne lov kan omfattes af den eksisterende fælles anvisning, uanset om denne administreres af almene boligorganisationer eller af private.

Den fælles anvisning omfatter anvisning af udvekslingsstudenter, der har fortrinsret efter stk. 2. De 10 pct. af boligerne, som udvekslingsstudenter har fortrinsret til, er således indeholdt i de 80 pct. af boligerne, som skal udlejes gennem fælles anvisning. De resterende 20 pct. kan udlejes direkte af udlejer til personer fra den berettigede personkreds efter stk. 1.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke har nogen anvisningsret til boligerne.

Har udlejer ikke fået anvist en lejer gennem den fælles anvisning inden 3 uger efter, at den fælles anvisning har modtaget meddelelse om en ledig bolig, foreslås det i stk. 5, at udlejer kan udleje boligen til andre personer fra den berettigede personkreds. For at undgå at påføre udlejeren store tab ved lejeledighed foreslås det, at udlejer kan leje ud til andre boligsøgende, hvis det ikke er muligt at leje en bolig ud til en person fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen fastsætter på baggrund af sit kendskab til lokale forhold nærmere retningslinier for, hvornår udlejer kan leje ud til andre end den berettigede personkreds. Ved genudlejning skal boligen igen søges udlejet til personkredsen.

Viser der sig, f.eks. på grund af væsentlige ændringer i efterspørgselsmønsteret, store ændringer i antallet af uddannelsespladser i området eller væsentlige ændringer i befolkningssammensætningen i området, permanente udlejningsvanskeligheder, foreslås det i stk. 6, at økonomi- og erhvervsministeren efter kommunalbestyrelsens indstilling i særlige tilfælde kan godkende, at hele eller dele af ejendommen ikke længere er omfattet af denne lov. Dette vil bl.a. indebære, at lejen ikke længere fastsættes efter denne lov, men efter lov om leje eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene, ligesom der ikke længere vil være pligt til at leje ud til en bestemt personkreds.

Det foreslås i § 8, at økonomi- og erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvordan fælles anvisning skal tilrettelægges, såfremt det ikke er muligt at knytte anvisningen op på eksisterende fælles anvisning. Dette vil i så fald skulle ske efter retningslinier, fastsat af kommunalbestyrelsen.

Boligerne er omfattet af reglerne i lov om leje. Reglerne i kap. II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder i de første 20 år ikke anvendelse for boliger, etableret efter denne lov, idet reglerne om huslejefastsættelse og regulering for støttede private ungdomsboliger udtømmende er fastsat ved denne lov. For at sikre et rimeligt lejeniveau for unge uddannelsessøgende, og for at sikre, at boligerne i videst mulig omfang til stadighed udlejes til unge uddannelsessøgende, foreslås der enkelte særlige lejeretlige regler, der gælder i stedet for eller som supplement til lejelovens og boligreguleringslovens regler, jf. nedenfor.

Det foreslås i § 9 at økonomi- og erhvervsministeren i støttetilsagnet godkender en leje, der svarer til lejen for tilsvarende støttede almene ungdomsboliger. Ved fastsættelsen af lejen tages der hensyn til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdstilstand. Dermed sikres et lejeniveau, som er rimeligt for unge uddannelsessøgende.

Lejen kan reguleres en gang årligt regnet fra tilsagnstidspunktet - med nettoprisindekset, dvs. svarende til inflationen. Regulering af lejen kræver ikke varsling, men kan ske alene ved meddelelse til lejeren.

Lejelovens almindelige regler om opgørelse af forbedringsforhøjelser, herunder sondringen mellem vedligeholdelse og forbedringer, er gældende. Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at forbedringsforhøjelser ikke skal kunne reduceres pga. en vurdering af den samlede leje efter forbedringen i forhold til det lejedes værdi. Forbedringsforhøjelsen kan ikke reguleres med nettoprisindekset.

For at sikre, at der ikke spekuleres i lejeforhøjelser som følge af forbedringer, foreslås der indført en karenstid på 10 år for sådanne lejeforhøjelser. Dette indebærer, at lejen ikke kan forhøjes som følge af forbedringer i de første 10 år efter boligernes ibrugtagning, medmindre der er tale om lejeforhøjelser som følge af forbedringer, der er påbudt ved anden lov, der er trådt i kraft efter ibrugtagningen

Det foreslås, at denne lovs regler for huslejeberegning kun gælder for lejeaftaler, indgået i de første 20 år efter ibrugtagning. Herefter gælder de til den tid værende lejeretlige regler. Efter gældende regler vil det medføre, at lejen i beboelseslejligheder kan fastsættes efter lejelovens såkaldte "nybyggeriregler", dvs. til markedslejen. For enkeltværelser fastsættes lejen efter gældende regler i regulerede kommuner til den omkostningsbestemte leje efter boligreguleringsloven og i uregulerede kommuner til det lejedes værdi. Dermed gælder de i § 9 og § 10, stk. 1, og 2. pkt., foreslåede regler om lejefastsættelse og lejeregulering ikke længere. Baggrunden herfor er, at en fast regulering af lejen alt andet lige vil øge udlejers risiko ved investeringen.

Boligernes drift er kun i begrænset omfang underlagt kommunal tilsyn, og tilsynet omfatter ikke lejefastsættelse og regulering. Af hensyn til sikring af lejernes retsstilling foreslås det, at huslejenævnet kan tage stilling til tvister om lejefastsættelse og lejeregulering efter § 9 og 10. Herudover træffer huslejenævnet afgørelse i tvister, hvor nævnet har kompetencen efter § 106 i lov om leje.

Det er regeringens hensigt, at boligerne til stadighed skal bebos af studieaktive uddannelsessøgende. Det bemærkes, at udlejer ikke alene har en ret, men også en pligt til at opsige lejere, når betingelserne for at bebo boligen ikke længere er til stede. Udlejer kan desuden opsige lejeaftalen, hvis lejeren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at udlejer har fremsendt skriftlig anmodning herom. Ved beregning af fristen ses der bort fra juli og august måned.

Opsigelsesreglen gælder ikke for personer uden for den berettigede personkreds, som udlejer har lejet ud til efter reglen i § 7, stk. 5 eller 6. Opsigelsesreglen gælder heller ikke for personer, der har overtaget brugsretten efter §§ 75-78 i lov om leje.

Forslaget svarer til gældende regler for almene ungdomsboliger, jf. § 85, stk. 2, i lov om leje af almene boliger.

Det foreslås, at udlejer ved fremleje efter § 70 i lov om leje kan stille krav om, at der skal fremlejes til personer, der tilhører den berettigede personkreds hvis det skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen. Ved fremleje overgår brugsretten til fremlejetageren i en begrænset periode, der som udgangspunkt højst kan udgøre 2 år.

Forslaget skal ses på baggrund af det store behov for ungdomsboliger. Det skønnes hensigtsmæssigt, at boligerne også ved fremleje kan forbeholdes personkredsen. Dette vil desuden give udlejer mulighed for at opretholde det særlige studiemiljø i ejendommen. Reglen svarer til gældende regler for almene ungdomsboliger, jf. § 65, stk. 4, i lov om leje af almene boliger.

Det foreslås, at lejeren kun kan bytte efter § 73 i lov om leje med personer, som tilhører den berettigede personkreds. Ved bytte overgår brugsretten permanent til den nye lejer. Forslaget skal ses på baggrund af det store behov for ungdomsboliger. Det skønnes hensigtsmæssigt, at boligerne ved bytte forbeholdes personkredsen. Dette vil desuden give udlejer mulighed for at opretholde det særlige studiemiljø i ejendommen. Reglen svarer til gældende regler for almene ungdomsboliger, jf. § 69, stk. 5, i lov om leje af almene boliger.

Efter lov om leje gælder reglerne om beboerrepræsentation ikke for lejere af enkeltværelser. Da det forventes, at en del af boligerne efter denne lov etableres som enkeltværelser, dvs. uden køkken, og da der er mulighed for at etablere ejendomme/kollegier, hvor enkeltværelser og lejligheder med køkken blandes, foreslås det, at beboere af enkeltværelser omfattes af reglerne om beboerrepræsentation på lige fod med beboere i lejligheder, således at lejere af enkeltværelser og lejere af lejligheder får samme indflydelse på driften gennem en fælles beboerrepræsentation.

Lejelovens reglerne om tilbudspligt indebærer, at udlejeren skal tilbyde lejerne af ejendommen at overtage ejendommen på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden side. Da hensigten med loven er at styrke lejeboligmarkedet for unge uddannelsessøgende, ville det være uhensigtsmæssigt, hvis ejendommene i kraft af tilbudspligten omdannes til andelsboliger. Det bemærkes i den forbindelse, at salgsprisen for ejendommene pga. den lave husleje, vurderes at være forholdsvis lav, hvorfor det ville være attraktivt for lejerne at købe ejendommene på andelsbasis. På den baggrund foreslås det, at ejendomme etableret efter denne lov undtages fra lejelovens regler om tilbudspligt.

Da der efter denne lov både er særlige rettigheder og begrænsede rettigheder for lejeren i forhold til lejeloven, foreslås det, at udlejeren skriftligt ved lejeaftalens indgåelse skal oplyse lejeren om, at lejemålet er omfattet af denne lov. Indgåelse af lejeaftaler følger i øvrigt lejelovens system, og der er således ikke i øvrigt krav om skriftlighed.

Det foreslås i lighed med bestemmelserne i lejeloven, at reglerne i §§ 9-18 ikke kan fraviges ved aftale.

Det foreslås i § 20, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om aktivitetskontrol og opsigelse svarende til de regler, der gælder for almene ungdomsboliger. Det er hensigten at fastsætte reglerne svarende til de regler om aktivitetskontrol og opsigelse, der for almene ungdomsboliger er fastsat ved bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger.

Opførelsen af et større byggeri i en kommune vil som oftest rejse spørgsmål af byplanmæssig, bypolitisk og infrastrukturel karakter. Desuden vil der ofte blive krævet en ændring i kommunens lokalplaner, når byggeriet skal etableres, ligesom en kommune ofte vil kunne være en bygherre behjælpelig med at udpege egnede byggegrunde indenfor kommunens grænser.

Derfor foreslås det i § 21 at inddrage kommunen på et tidligt tidspunkt, før selve byggeprocessen er gået i gang. Det foreslås, at kommunen inden bygherrens indsendelse af ansøgningen skal påse, at det projekt, der søges om tilskud til, vil kunne godkendes i henhold til byggelovgivningen og planlovgivningen. Når kommunen allerede på dette tidspunkt inddrages i projektet, bliver det muligt for kommunen og bygherren sammen at forholde sig til og løse eventuelle problemer i forbindelse med byggeriets udformning og beliggenhed, inden ansøgningen indsendes. Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med forslaget i § 30, hvorefter kommunen har mulighed for at sælge en grund til bygherren uden udbud. Kommunen kan dermed aktivt hjælpe med en byplanmæssig optimal placering af byggeriet.

Det foreslås i stk. 1, at det er kommunalbestyrelsens opgave at føre tilsyn med byggeriet i anlægsfasen. Tilsynet indebærer, at byggeriets igangsættelse er betinget af kommunalbestyrelsens godkendelse af, at der er overensstemmelse mellem kravene i støttetilsagnet og de færdige tegninger og kvalitetsbeskrivelser og øvrigt projektmateriale, som der bygges efter. Tilsynet indebærer desuden, at kommunen inden påbegyndelsen skal påse, at udbud er sket i den form, der kræves efter gældende regler i tilbudsloven eller i EU-regi. I stk. 2 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal godkende det færdige byggeri. Det er væsentligt at sikre at det færdige byggeri har en kvalitet, der svarer til de normer, der er fastsat af økonomi- og erhvervsministeren efter § 6, stk. 2, og til de vilkår, der er fastsat i støttetilsagnet. Derfor kan tilskuddet efter § 4, stk. 3, først udbetales, når kommunalbestyrelsen har godkendt byggeriet. Ved godkendelsen af det færdige byggeri skal kommunalbestyrelsen særligt være opmærksom på, om byggeriet er etableret i overensstemmelse med tilsagnet, om der på ejendommen er tinglyst deklaration om, at boligerne er omfattet af denne lov, og om bygherren har indgået en aftale om fælles anvisning.

Det foreslås i stk. 3, at bygherren skal stille de oplysninger om byggeriet, som kommunalbestyrelsen har brug for ved udøvelse af sit tilsyn, til rådighed for kommunalbestyrelsen. Dette indebærer, at bygherren skal give kommunalbestyrelsen adgang til tegninger, projektmateriale m.m.

Eftersom det er et overordnet sigte med ordningen at skaffe flere boliger til unge uddannelsessøgende, er det af væsentlig betydning, at boligerne faktisk også bebos af denne gruppe. Det foreslås derfor i stk. 1, at det er kommunalbestyrelsens ansvar efter boligernes ibrugtagning at påse, at boligerne bebos af unge uddannelsessøgende, samt at udlejeren til stadighed får anvist mindst 80 pct. af lejerne via fælles anvisning. Udlejer udlejeren boligerne til andre end personer fra den berettigede personkreds, påser kommunen desuden, at betingelserne i § 7, stk. 5 og 6, er overholdt. Overtræder udlejer disse regler, kan kommunalbestyrelsen indgive politianmeldelse med henblik på afsigelse af dom om bødestraf efter § 26.

Det forslås i stk. 2, at udlejer skal stille de oplysninger om anvisningsaftaler og udlejning, som kommunalbestyrelsen har brug for ved udøvelse af sit tilsyn, til rådighed for kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i § 24, at økonomi- og erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens påsyn af, at projektet er i overensstemmelse med lokalplan og andet plangrundlag, godkendelse af projektet inden påbegyndelsen og af det færdige byggeri, herunder om bygherrens indsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen. Der vil desuden blive fastsat nærmere regler om procedurer ved kommunens påsyn af den krævede fælles anvisning og beboelse af den berettigede personkreds, jf. bemærkningerne til §§ 21-23, herunder om udlejers indsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen.

Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af Erhvervs- og Boligstyrelsen i henhold til denne lov og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås dog, at bygherren kan påklage styrelsens afgørelse om tilsagn om tilskud efter § 2, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, til Klagenævnet for Udbud. Klagen har ikke opsættende virkning. Dette indebærer, at bygherrer, der får medhold i klage over afslag på tilsagn om tilskud, tildeles tilskud fra det kommende års pulje. Dermed undgås det, at alle byggerier skal afvente klagers afgørelse.

Det foreslås i § 26, at ejeren af en ejendom skal kunne straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, såfremt ejeren udlejer boligerne i strid med reglerne i § 7, såfremt ejeren afkræver en højere leje end tilladt efter reglerne i §§ 9 og 10, såfremt ejeren i strid med reglerne i § 13, stk. 2, undlader at opsige studieinaktive lejere, eller såfremt ejeren i strid med reglerne i § 15 undlader at modsætte sig bytte.

Kravet om, at boligerne skal udlejes til berettigede personkreds og til stadighed skal bebos af personkredsen, har til formål at sikre, at boligerne til stadighed står til rådighed for unge uddannelsessøgende, således at formålet med denne lov opfyldes.

Det er formålet med strafbestemmelsen at kunne sanktionere tilsidesættelsen af kravet om at boligerne til stadighed udlejes til personkredsen, idet udlejningen er modydelsen for det skattefri tilskud, staten har betalt. Såfremt ejeren undlader at udleje boligerne til personkredsen, undlader at opsige studieinaktive lejere eller undlader at modsætte sig bytte med en person udenfor personkredsen, kan den, der bliver opmærksom på dette forhold herunder kommunen, der fører tilsyn med disse forhold - anmelde forholdet til politiet, der herefter vil skulle stå for efterforskningen. Forholdet skal således ikke afklares ved et civilt søgsmål.

Det er ligeledes nødvendigt at kunne sanktionere en tilsidesættelse af forbuddet mod at opkræve lejeforhøjelser for forbedringer af ejendommen i en periode på 10 år efter ibrugtagning.

For yderligere at give incitament til at overholde lovens regler og vilkårene for tilsagnet, foreslås det i § 27, at økonomi- og erhversministeren kan kræve tilskuddet helt eller delvist tilbagebetalt, hvis der sker overtrædelse af lovens regler eller tilsagnets vilkår.

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. januar 2003. Det foreslås tillige, at der ikke kan meddeles tilsagn til byggerier, der har fået meddelt byggetilladelse inden den 1. januar 2003.

Det foreslås, at der efter ligningslovens § 7 V indsættes en ny § 7 X. Efter bestemmelsen i stk. 2 medregnes tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om støttede private ungdomsboliger, ikke til den skattepligtige indkomst.

Tilskuddet bliver således med forslaget skattefrit for den private bygherre, der modtager tilsagn om tilskud til etablering af støttede private ungdomsboliger. Ved bestemmelsen ændres der ikke ved de almindelige regler, hvorefter indtægter fra fast ejendom er skattepligtige.

Det foreslås, at ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.

Anskaffelsessummen anvendes ved avanceopgørelsen, hvor fortjenesten opgøres efter de almindelige regler herom som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Efter bestemmelsen vil en næringsdrivende med salg af fast ejendom ved et efterfølgende salg af ejendommen få nedsat den nominelle anskaffelsessummen med tilskuddet. Ved en avanceopgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven vil det efter bestemmelsen være den kontantomregnede anskaffelsessum, der reguleres med værdien af tilskuddet.

Bestemmelsen foreslås indsat for at imødegå den situation, at en skattepligtig både får et tilskud til etablering af private støttede ungdomsboliger og senere, når ejendommen sælges, kan få et tab, som kan anvendes til modregning eller fremførsel efter de almindelige regler herom. Konstaterer den skattepligtige et tab, kan tabet modregnes i anden tilsvarende gevinst efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. De skattepligtige, der er næringsdrivende, kan fremføre et eventuelt underskud til senere indkomstår efter de almindelige regler herom.

Det foreslås i § 30, at kommunerne får adgang til at sælge fast ejendom med henblik på opførelse af støttede private ungdomsboliger uden forudgående offentligt udbud efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Baggrunden herfor er, at opførelsen af et større ungdomsboligbyggeri i en kommune som oftest vil have væsentlig byplanmæssig, bypolitisk og infrastrukturel karakter. Det er derfor af stor betydning, at kommunen har mulighed for at gå aktivt ind i et samarbejde med bygherren om placering af byggeriet, f.eks. ved at tilbyde bygherren at købe en bestemt grund med optimal beliggenhed for unge uddannelsessøgende, f.eks. i nærheden af større uddannelsesinstitutioner eller offentlige transportmidler. Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med forslaget i § 21, hvorefter kommunen skal påse, at det ansøgte projekt er i overensstemmelse med lokalplan og andet plangrundlag, inden indsendelse til økonomi- og erhvervsministeren, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Da der ikke længere bygges boliger efter den tidligere boligbyggerilov, foretages der samtidig en konsekvensændring heraf.

Det foreslås i § 31, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget Kapitel 7 Ikrafttræden § 28. Loven træder i kraft den 1. januar 2003. Stk. 2. Der kan ikke opnås tilsagn om tilskud til byggerier, hvortil der er givet byggetilladelse før den 1. januar 2003. § 29. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændring: 1. Efter § 7 V indsættes: » § 7 X. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om støttede private ungdomsboliger. Stk. 2. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet. « § 30. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001, som ændret senest ved lov nr. 373 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring: § 68. Salg af kommunens faste ejendomme må ikke ske uden forudgående offentligt udbud. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved offentligt udbud samt regler om, at visse salg kan ske uden offentligt udbud. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke ved salg af fast ejendom til gennemførelse af offentligt støttet byggeri i henhold til lov om boligbyggeri og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. 1. I § 68, stk. 2 , ændres »lov om boligbyggeri og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om støttede private ungdomsboliger«. § 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 2

Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om kommuners styrelse Folketingsåret 1990-91 /(102) Sp. 1117, 1509, 6831, 7464. A 2341, B 1215, 1715. C 959. Loven stadfæstet 6. juni 1991. (Lovtidende nr. 385)

Versioner

1. 2002-11-06