Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00058@2002-11-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2001, som ændret ved lov nr. 316 af 22. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 6 , og § 8 a, stk. 3, ændres » § 59 a « til: » §§ 59 a-59 b «.

2. I § 8, stk. 7, ændres » § 59 a, stk. 9 « til: » § 59 d «.

3. I § 9, stk. 1, nr. 1, ændres » § 28, stk. 3, nr. 4 « til: » § 28, stk. 2, nr. 4 « .

4. I § 9 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. De systemansvarlige virksomheders omkostninger til pristillæg efter bestemmelserne i §§ 59 a-59 b opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug, jf. dog § 8, stk. 6, og § 8 a, stk. 3. «

5. Efter § 22 indsættes før tekstoverskriften Direkte elforsyningsnet :

§ 22 a. Etablering af nye elforsyningsnet samt væsentlige ændringer i bestående net på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. «

6. § 28, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

7. I § 28, stk. 3, nr. 4 , der bliver stk. 2, nr. 4, ændres » prioriterede « til: » aftagepligtige «.

8. I § 51, stk. 3 , ændres » § 28, stk. 3, nr. 2 og 7 « til: » § 28, stk. 2, nr. 2 og 7 «.

9. Efter § 55 ophæves tekstoverskriften Generel prioritering af miljøvenlig elproduktion.

10. Tekstoverskriften efter § 56 ændres til: » Aftagepligtig elproduktion «

11. § 57, stk. 1, nr. 1, affattes således:

» 1) decentrale, herunder industrielle, kraftvarmeproduktionsanlæg og elektricitet fra elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, og for hvilke der er fastsat afregningspriser eller pristillæg i § 58 eller § 59 eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser, «.

12. Tekstoverskriften efter § 57 ændres til: »Afregningsregler for aftagepligtig elektricitet«

13. § 59 a med tekstoverskrift affattes således:

§ 59 a. Denne bestemmelse gælder for VE-elektricitet produceret på anlæg som nævnt i stk. 3-6, som er opført eller ombygget som følge af pålæg givet i medfør af § 13 i den tidligere gældende elforsyningslov eller efter særlig aftale med økonomi- og erhvervsministeren. Bestemmelsen gælder ikke for

1) anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald, og

2) vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 16, som er tilsluttet til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2000, og som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov.

Stk. 2. Producenter er for anlæg som nævnt i stk. 3-6 alene berettiget til at modtage de pristillæg og VE-beviser, som fremgår af denne bestemmelse, og er ikke berettiget til at modtage tilskud efter lov om elproduktionstilskud.

Stk. 3. For elektricitet produceret på en vindmølle på land eller på søterritoriet m.v., som er nettilsluttet inden den 1. januar 2000, ydes et pristillæg til ejeren eller til den, som ejeren har givet ret til at producere på vindmøllen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59 d fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget kan dog højst udgøre 48 øre pr. kWh som gennemsnit over året.

Stk. 4. For elektricitet produceret på en vindmølle på land, som er nettilsluttet efter den 1. januar 2000, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59 d fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet. Desuden ydes et VE-bevis.

Stk. 5. For elektricitet produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v., som er nettilsluttet efter den 1. januar 2000, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59 d fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit. De nævnte pristillæg ydes for en elproduktion svarende til 42.000 timers produktion med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer). Desuden ydes et VE-bevis.

Stk. 6. For elektricitet produceret på anlæg, som anvendes til afbrænding af biomasse, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59 d fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis.

Stk. 7. Ud over de i stk. 6 nævnte pristillæg og VE-beviser kan økonomi- og erhvervsministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at der skal ydes et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre 30 mio. kr. om året.

Stk. 8. Indtil VE-beviser udstedes, jf. stk. 4-6, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde eller skal erstattes af VE-beviser. «

14. Efter § 59 a indsættes før tekstoverskriften Ve-beviser :

» § 59 b. VE-beviser udstedes til producenter af de i nr. 1-4 nævnte former for elektricitet:

1) Elektricitet, som er produceret på vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, og som ikke længere er berettiget til at blive betalt med afregningspris og pristillæg ifølge regler fastsat i medfør af § 59, stk. 1.

2) Elektricitet, som er produceret på vindmøller nettilsluttet efter den 1. januar 2000, og som ikke længere er berettiget til at blive betalt med pristillæg ifølge § 59 a, stk. 4 og 5.

3) Elektricitet produceret på vindmøller på søterritoriet m.v, som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov som nævnt i § 59 a, stk. 1, nr. 2.

4) Elektricitet produceret på andre vindmøller nettilsluttet efter den 31. december 2002.

Stk. 2. Fra den 1. januar 2003 og indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 3. Udover VE-bevis eller pristillæg, jf. stk. 2, ydes der et ekstra pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet som nævnt i stk. 1, nr. 1, hvis vindmøllen har en kapacitet på højest 200 kW og er nettilsluttet senest den 31. december 1992, jf. dog stk. 7. Det ekstra pristillæg er betinget af, at elproducenten indgiver ansøgning herom senest den 31. december 2003, og at vindmøllens direkte produktionsomkostninger pr. kWh i de seneste 5 regnskabsår i gennemsnit har oversteget 26 øre pr. kWh. Pristillægget ydes for en elproduktion svarende til 35.000 fuldlasttimer efter vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet med fradrag af elproduktion, for hvilken der er betalt afregningspris eller pristillæg ifølge regler fastsat i medfør af § 59, stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om opgørelse, beregning og dokumentation af direkte produktionsomkostninger og om krav til ansøgningen.

Stk. 4. Pristillæg og ekstra pristillæg beregnes og udbetales således, at tillæggene og den efter § 59 d fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh.

Stk. 5. Der udstedes VE-bevis og ydes pristillæg efter stk. 2-3 inden for 20 år fra tidspunktet for vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet.

Stk. 6. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, jf. dog stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tillægget skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 7. Det ekstra pristillæg i medfør af stk. 3 og godtgørelsen i medfør af stk. 6 til elektricitet som nævnt i stk. 1, nr. 1, indeholder statsstøtte og ydes, i det omfang betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, til

1) producenter, der er berettiget til at modtage de minimis-støtte, og

2) producenter, der ikke opfylder betingelserne i nr. 1, i det omfang og fra det tidspunkt, hvor Europa-Kommissionens godkendelse af tillæggene foreligger, jf. stk. 8.

Stk. 8. For så vidt angår producenter som nævnt i stk. 7, nr. 2, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, fra hvilket tidspunkt ansøgning om det i stk. 3 nævnte tillæg kan indgives, herunder forlænge den i stk. 3 nævnte ansøgningsfrist med indtil 6 måneder fra det tidspunkt, hvor Europa-Kommissionens godkendelse af tillægget foreligger.

59 c. Producenter af elektricitet på de i §§ 59 a-59 b nævnte produktionsanlæg er ikke berettigede til den i § 56 nævnte balanceringsydelse, og elproduktionen er ikke omfattet af den i § 57, stk. 1, nr. 1, nævnte aftagepligt.

Stk. 2. Producenter af elektricitet fra de i § 59 b, stk. 1, nr. 1, nævnte vindmøller skal meddele den systemansvarlige virksomhed, at de har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst en måneds varsel til den første dag i den måned, hvor aftagepligten ophører. Hvis aftagepligten ophører senest den 31. januar 2003, skal meddelelsen gives snarest muligt og senest to uger efter ophøret af aftagepligten.

Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed skal varetage balancering af elproduktion på en vindmølle som nævnt i stk. 2 og sælge elektriciteten på den nordiske elbørs Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 2. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som den systemansvarlige virksomhed afholder i forbindelse hermed.

Stk. 4. Indtægter og omkostninger ved den i stk. 3 nævnte opgave skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra den systemansvarlige virksomheds øvrige opgaver.

Stk. 5. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinier om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 3.

§ 59 d. Efter retningslinier fra den systemansvarlige virksomhed indberetter den pågældende virksomhed på timebasis mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg nævnt i § 59 a, stk. 3-6, og § 59 b, stk. 1, nr. 1-3. Herefter fastsætter den systemansvarlige virksomhed på timebasis markedsprisen for elektricitet, der er produceret på disse anlæg, som den opnåede spotpris for elektricitet i pågældende område.

Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter på årsbasis markedsprisen for elektricitet, der er produceret på andre vindmøller nettilsluttet efter den 31. december 2002, jf. § 59 b, stk. 1, nr. 4, som et gennemsnit af den opnåede spotpris for elektricitet i pågældende område.

Stk. 3. Med spotpris for elektricitet menes den af den nordiske elbørs Nordpool angivne timepris pr. kWh for området på spotmarkedet.

Stk. 4. Hvis den fastsatte markedspris overstiger de i § 59 a, stk. 3-6, eller § 59 b, stk. 4, fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner den systemansvarlige virksomhed et fradrag svarende til det overstigende beløb. Fradraget modregnes i udbetalinger af pristillæg til producenten. «

15. Efter § 63 ophæves tekstoverskriften VE-fonden , og i stedet indsættes:

§ 63 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om

1) hvilke oplysninger oprindelsesgarantien skal indeholde,

2) betingelser for udstedelse af oprindelsesgaranti og

3) dokumentation af oplysninger og tilsyn og kontrol med rigtigheden af oplysninger.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende tilsyn og kontrol som nævnt i stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge udstederen at berigtige oplysninger i en oprindelsesgaranti, hvis det påvises, at oplysninger, som skal gives efter regler fastsat i medfør af stk. 1, nr. 1, er urigtige eller vildledende.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af afregningspriser og pristillæg efter §§ 58-59 b eller regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger ved udstedelse af garantibeviser og ved tilsyn og kontrol som nævnt i stk. 1-2 samt nødvendige omkostninger ved gennemførelsen af bestemmelser om fravalg af afregningspriser og pristillæg i medfør af stk. 4. «

16. §§ 64-65 ophæves .

17. Før § 66 indsættes tekstoverskriften: » Overtagelse af vindmøller «.

18. I § 66, stk. 1 , ændres » VE-fonden « til: » Økonomi- og erhvervsministeren « .

19. § 66, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

20. I § 68, stk. 2, ændres » regler fastsat i medfør af stk. 1, § 59 a og § 59, stk. 1, « til: » §§ 59 a-59 b og regler fastsat i medfør af stk. 1, § 59, stk. 1, § 59 a, stk. 9, § 59 b, stk. 3, 6 og 8, og § 63 a, «.

21. I kapitel 12 ændres overskriften til »Oplysningspligt, kontrol, fortrolighed, beredskab«

22. Efter § 84 indsættes:

» § 84 a. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed.

Stk. 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere. «

23. I § 85 a, stk. 1 , ændres », § 59 a, stk. 12« til : » og 3 «.

24. I § 87, nr. 2 , indsættes efter » 21 « : » , 22 a «.

25. I § 87, nr. 6, ændres » at afgive oplysninger. « til: » at afgive oplysninger, «.

26. I § 87 indsættes som nr. 7:

» 7) overtræder § 84, stk. 5, eller § 84 a. «

I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 6. oktober 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 1277 af 20. december 2000 og § 6 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Miljø- og energiministeren« , »miljø- og energiministeren« og »Miljø- og Energiministeriet« til »Økonomi- og erhvervsministeren« , »økonomi- og erhvervsministeren« og »Økonomi- og Erhvervsministeriet«.

2. I § 4 stk. 1 , ændres » § 2 a « til: » §§ 2 a - 2 b «.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

1. Indledende bemærkninger

Hovedelementet i lovforslaget er bestemmelser om vedvarende energi (VE):

Ved lovforslaget fastsættes et midlertidigt pristillæg for elektricitet fra vindmøller, indtil et VE-bevismarked etableres. Tillige indføres der bestemmelser om oprindelsesgarantier for elektricitet m.v. med henblik på at fremme afsætningen af VE-elektricitet.

Endvidere indeholder lovforslaget visse bestemmelser, som supplerer og uddyber bestemmelser i elforsyningsloven, nemlig tilladelse til elforsyningsnet på søterritoriet m.v. og iagttagelse af fortrolighed i kollektive elforsyningsvirksomheder.

Endelig indeholder lovforslaget en lovteknisk præcisering af elproduktionstilskudslovens bestemmelser.

Bilag 1 og 2 er en sammenligning af de gældende bestemmelser og de foreslåede ændringer i disse.

2. Pristillæg til elektricitet fra vindmøller

2.1. Baggrund og formål

Det er et af hovedelementerne i elreformaftalen fra marts 1999, at den hidtidige støtte til elektricitet fra vedvarende energi, især vindmøller, gradvist skal erstattes af et system baseret på et VE-bevismarked. Dette marked baseres på salg af omsættelige VE-beviser, som gives til elproducenterne for den producerede VE-elektricitet, og som elforbrugerne er forpligtede til at købe.

Der kan ikke som tidligere forudsat etableres et velfungerende dansk VE-bevismarked fra den 1. januar 2003, og et fælles VE-marked kan ikke forventes at blive realiseret i en overskuelig fremtid. VE-fonden, som skulle opkøbe VE-beviser, hvis elforbrugernes købsforpligtelse ikke blev opfyldt, er derfor ikke blevet oprettet.

På denne baggrund har partierne bag elreformaftalen den 19. juni 2002 indgået en aftale om bl.a. at udskyde VE-markedet, indtil det bliver muligt at etablere et fælles marked for VE-beviser med et antal EU-lande. Aftalen er optrykt i uddrag som bilag 3 til lovforslaget.

Ifølge aftalen indføres et pristillæg til markedsprisen på 10 øre pr. kWh i stedet for VE-beviser. Et tillæg af denne størrelse vil modsvare CO 2 -afgiften. Der fastsættes tillige et samlet loft på 36 øre pr. kWh for pristillægget og markedsprisen, og tillægget begrænses til i alt 20 år. Endvidere skal der udarbejdes modeller for tilskud til ældre vindmøller med direkte produktionsomkostninger, som er højere end den forventede markedspris plus tillæg.

Endvidere fremgår det af aftalen, at der, for så vidt angår fremtidige vindmøller, herudover skal fastsættes en miljøbonus svarende til, hvad der er nødvendigt for en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks internationale miljøforpligtelser sammenlignet med alternative foranstaltninger til reduktion af drivhusgasser. Den samlede støtte incl. miljøbonus og markedspris skal ikke kunne overstige 36 øre pr. kWh. Ifølge aftalen vil der blive taget stilling til den præcise størrelse af denne miljøbonus, når der foreligger et samlet beslutningsgrundlag.

Regeringen har iværksat en udredning om mulighederne for en øget liberalisering og markedsåbning af elsektoren. Dette arbejde forventes at føre til nye lovinitiativer bl.a. vedrørende miljøvenlig elektricitet i 2003.

2.2. Lovforslagets indhold

Ved lovforslaget indføres et pristillæg til vindmøller, indtil der etableres et VE-bevismarked (§ 59 b).

Pristillægget vil udgøre 10 øre pr. kWh svarende til den hidtidige CO 2 -godtgørelse. Det er hensigten, at pristillægget skal aftrappes ved høje markedspriser for at undgå overkompensation. Pristillægget er derfor fastsat som et maksimum, idet tillægget og markedsprisen tilsammen ikke skal kunne overstige 36 øre/kWh. Det foreslås endvidere, at hvis pristillægget og den fastsatte markedspris overstiger 36 øre/kWh, skal der beregnes et fradrag i pristillægget, svarende til det overstigende beløb. Dette fradrag skal modregnes i udbetalinger af pristillæg.

Pristillægget vil gælde for vindmøller, som skal levere elektricitet på markedsvilkår, og som hidtil har været forudsat at skulle have VE-bevis fra 1. januar 2003. Forslaget vil for det første omfatte elektricitet fra vindmøller, som er nettilsluttet inden udgangen af 2002. For disse vindmøller vil pristillægget få virkning, efterhånden som de nuværende overgangsordninger med aftagepligt og fast afregning i medfør af § 59, stk. 1, ophører. Den nuværende støtte gives for elektricitet produceret i et nærmere fastsat antal fuldlasttimer (en fuldlasttime er en times produktion med vindmøllens installerede effekt). Hvis en vindmølles fuldlasttimer er opbrugt inden den 31. december 2002, vil der i alle tilfælde blive givet en fast afregning og pristillæg på i alt 43 øre pr. kWh indtil dette tidspunkt.

Endvidere vil pristillægget på 10 øre pr. kWh med maksimum på 36 øre pr. kWh for tillæg og markedspris også gælde for nye vindmøller nettilsluttet efter den 1. januar 2003. Som det fremgår af aftalen af 19. juni 2002 (jf. bilag 3), skal der herudover senere fastsættes en miljøbonus for nye vindmøller, dog således at støtte incl. miljøbonus og markedspris ikke skal kunne overstige 36 øre pr. kWh.

Reglerne for vindmøller, som elforsyningsvirksomhederne har opført som følge af pålæg i medfør af den tidligere elforsyningslov (jf. lovens § 59 a), opretholdes som udgangspunkt uændrede. Visse kategorier af disse vindmøller skulle dog efter en periode med faste afregningspriser overgå til VE-bevis. Det følger af forslaget, at disse vindmøller vil overgå til at få det her foreslåede pristillæg, d.v.s. 10 øre pr. kWh med maksimum for pristillæg og markedspris på 36 øre pr. kWh.

Det foreslåede pristillæg gennemfører aftalte reduktioner i betalingen til vindmøller, jf. aftalen af 19. juni 2002 mellem partierne bag elreformaftalen. Pristillægget på max. 10 øre pr. kWh er en reduktion af vindmøllebetalingen i forhold til, at værdien af VE-beviset forventedes at være omkring middelværdien af minimums- og maksimumsværdien på henholdsvis 10 og 27 øre pr. kWh.

Til gennemførelse af målsætningen i aftalen af 19. juni 2002 om at indføre tilskud til elproduktionen på ældre vindmøller med høje driftsomkostninger (jf. bilag 3) foreslås endvidere indført et ekstra pristillæg på 10 øre pr. kWh. Det foreslås, at det ekstra pristillæg gives til vindmøller under 200 kW, som er nettilsluttet senest ved udgangen af 1992, idet vindmøller med forholdsvis høje driftsomkostninger ganske overvejende findes i denne kategori. Tillægget foreslås betinget af, at vindmøllens direkte driftsomkostninger i gennemsnit i de sidste 5 år før ansøgningen har oversteget 26 øre pr. kWh. Også for dette tillæg foreslås et maksimum på 36 øre pr. kWh som nævnt ovenfor.

Tillige foreslås det, at modtagelsen af VE-bevis eller pristillæg til elproduktion, som omfattes af lovforslaget, bliver tidsbegrænset til 20 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet. Tidsbegrænsningen er begrundet i, at finansieringsomkostninger til en vindmølle ud fra driftsøkonomiske erfaringer sædvanligvis må forventes at være fuldt ud afholdt inden for denne periode. Med gældende afregningsregler kan forrentning og afskrivning af anlægsinvesteringen normalt ske på 10-15 år, og det vurderes, at disse omkostninger også under markedsvilkår vil kunne afholdes inden for den foreslåede 20 års periode. Når investeringerne er tilbagebetalt, vil en betaling, som alene baseres på markedsprisdannelsen, sædvanligvis kunne dække de løbende driftsomkostninger i vindmøllens forventede restlevetid.

Lovforslaget indebærer, at forbrugernes pligt til at aftage elektriciteten fra de pågældende vindmøller ophører. Som et led i lovforslaget vil den systemansvarlige virksomhed således ikke være forpligtet til at tilbyde balanceringsydelser og aftage elektriciteten til fastsat afregningspris, jf. lovens §§ 56-57. Den systemansvarlige virksomhed skal dog fortsat give elektricitet fra disse vindmøller en prioriteret adgang til elforsyningsnettet, jf. elforsyningslovens § 27 c, stk. 5.

Der foreslås indført en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh til dækning af balanceringsomkostninger til elektricitet, som ikke længere er omfattet af de hidtidige bestemmelser om afregningspriser og aftagepligt. Det svarer til de skønnede gennemsnitlige omkostninger ved balancering af elproduktionen, som elforbrugerne hidtil har betalt i kraft af, at forbrugerne har været forpligtet til at aftage vindmølleelektricitet.

For at gøre overgangen lettere for individuelle vindmølleejere foreslås det, at de systemansvarlige virksomheder skal varetage balancering og videresælge elproduktionen på elmarkedet for disse elproducenter, hvis de anmoder om det, eller hvis de ikke selv udfører disse opgaver. Elproducenten skal betale den systemansvarlige virksomheds omkostninger herved. Hvis producenterne ikke vil benytte dette tilbud, kan de selv tage sig af opgaven eller entrere med en elhandelsvirksomhed herom.

Endvidere foreslås bestemmelserne om VE-fonden ophævet (jf. omtalen i afsn. 2.1). Der er ikke behov for bestemmelserne efter udskydelsen af VE-bevismarkedet. Endvidere forventes det, at et kommende VE-marked vil kunne organiseres på andre og mere fleksible måder.

3. Oprindelsesgaranti

De foreslåede bestemmelser giver hjemmel til at gennemføre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet, hvorefter medlemsstaterne senest den 27. oktober 2003 skal sikre, at det kan garanteres, at elektricitet fra vedvarende energikilder faktisk er produceret på sådanne energikilder. Bestemmelserne vil tillige kunne tjene til at gennemføre fremtidige fælles bestemmelser om oprindelsesgarantier også for anden elproduktion. Herom henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 16.

Endvidere foreslås bestemmelser, der giver elproducenterne større fleksibilitet til at fravælge støtteordninger for VE-elektricitet.

4. Andre ændringer af elforsyningsloven

Elforsyningsnet på søterritoriet m.v. Forslaget indeholder krav om tilladelse til etablering af elforsyningsnet på søterritoriet m.v. Der er tale om en udbygning af bestående bestemmelser om tilladelser til elforsyningsnet med henblik på at bringe retstilstanden i overensstemmelse med praksis før elforsyningsloven i 1999.

Iagttagelse af fortrolighed m.v . Forslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre, at alle kollektive elforsyningsvirksomheder opfylder de krav om at iagttage fortrolighed og undgå forskelsbehandling, som i medfør af elforsyningsloven hidtil alene har påhvilet de systemansvarlige virksomheder, jf. § 28, stk. 2. Bestemmelsen skal sikre den fuldstændige gennemførelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet, hvorefter systemoperatører skal bevare fortrolighed om følsomme kommercielle oplysninger og ikke må forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere, og navnlig ikke må begunstige egne datterselskaber eller aktionærer.

5. Ændring af lov om tilskud til elproduktion

Der foretages en lovteknisk præcisering af de statslige told- og skattemyndigheders kompetence, som allerede er forudsat i den gældende lov.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner

Lovforslagets bestemmelser forventes ikke at have administrative konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner. Eventuelle forøgede administrative opgaver i Økonomi- og Erhvervsministeriet i forbindelse med bestemmelserne forventes varetaget inden for de bestående rammer. Nedlæggelsen af VE-fonden og udskydelsen af VE-markedet ventes at forenkle de administrative opgaver.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets bestemmelser om vedvarende energi medfører, at der, indtil VE-bevismarkedet etableres, ydes et pristillæg på 10 øre/kWh, dog med et loft for tillægget og markedsprisen på 36 øre/kWh. Elforbrugerne vil derved opnå en reduktion af elpriserne, jf. afsn. 9 om samfundsøkonomiske konsekvenser.

Ophævelsen af bestemmelserne om VE-fonden vil ikke få konsekvenser for statsbudgettet.

Lovforslagets øvrige bestemmelser forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

Lovforslagets bestemmelser om vedvarende energi indebærer en udsættelse af VE-bevismarkedet, som skulle træde i kraft den 1. januar 2003. De opgaver, som ville have påhvilet de systemansvarlige virksomheder og netvirksomhederne i forbindelse med VE-bevismarkedet, ville have været væsentligt mere omfattende end de opgaver, som de pålægges i nærværende lovforslag.

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for erhvervslivet i øvrigt, idet virksomhedernes opgaver ved køb af VE-beviser udsættes.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets bestemmelser om vedvarende energi medfører, at der, indtil VE-bevismarkedet etableres, gives et pristillæg på 10 øre pr. kWh, dog med et loft på 36 øre pr. kWh for tillægget og markedsprisen. Elforbrugerne vil derved opnå en reduktion af elpriserne, jf. afsn. 9 om samfundsøkonomiske konsekvenser.

Virksomheder, som er ejere af vindmøller omfattet af lovforslagets § 59 b, vil få reduceret deres indtægter ved salg af elektricitet svarende til nedsættelsen af afregningen for vindmølleelektricitet ifølge forslaget.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslagets bestemmelser om vedvarende energi : Ved forslaget udskydes VE-bevismarkedet. Ved elreformaftalen var det forudsat, at der fremover skulle udmeldes VE-kvoter, hvorved alle elforbrugere skulle forpligtes til at købe en stigende andel VE-elektricitet. Det følger af aftalen, at denne kvote i første omgang blev fastlagt, så at 20 % af elforbruget dækkes af vedvarende energi ved udløbet af aftaleperioden, dvs. ved udgangen af 2003.

Målsætningen i elreformaftalen om VE-udbygningen ventes at være mere end opfyldt ved udgangen af 2003. En opretholdelse af de hidtil fastsatte niveauer for støtte til vindmøller ville under disse forhold føre til en overopfyldelse i forhold til de miljømæssige målsætninger, som ligger bag aftalen.

Lovforslagets øvrige bestemmelser forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Lovforslagets bestemmelser om vedvarende energi: Forslaget om nedsat betaling for vindmølleelektricitet indebærer lavere udgifter for forbrugerne, som modsvares af mindre indtægter for vindmølleejerne.

Overgangen til markedspris og pristillæg på 10 øre pr. kWh, dog med loft på 36 øre pr. kWh for tillæg og markedspris, anslås at give en samlet besparelse på elpriserne i perioden 2003/08 på ca. 2 mia. kr. Denne besparelse er beregnet i forhold til en forventning om, at VE-beviset alternativt ville have en værdi, som svarer til middelværdien af minimums- og maksimumsværdien af VE-beviset på henholdsvis 10 og 27 øre.

Omkostningerne til godtgørelsen på 2,3 øre pr kWh til balanceringsomkostninger anslås til ca. 150 mio. kr. i perioden 2003/208. Der er ikke tale om meromkostninger, idet omkostningerne skønnes at svare til de gennemsnitlige omkostninger, som de systemansvarlige virksomheder uden den foreslåede ændring ville have opkrævet hos elforbrugerne.

Omkostningerne til ekstra pristillæg på 10 øre pr. kWh til nærmere angivne ældre vindmøller (jf. forslagets § 59 b, stk. 3) anslås til ca. 25 mio. kr. i perioden 2003-12 incl., hvor dette tillæg ydes.

Lovforslagets øvrige bestemmelser forventes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Elforsyningslovens afregningsregler for VE-anlæg opstillet senest i 1999 og for nye VE-baserede anlæg er notificeret for Europa-Kommissionen i henhold til traktatens statsstøtteregler og godkendt af Kommissionen. Det er vurderet ved Kommissionens godkendelser, at pristillægget ikke er statsstøtte, så længe CO 2 -afgiften på elektricitet også er 10 øre pr. kWh. Forslagets bestemmelser om pristillæg på 10 øre pr. kWh (§ 59 b, stk. 2) til vindmølleelektricitet ligger inden for rammerne af disse godkendelser. Desuden ligger godtgørelsen på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til nye vindmøller (forslagets § 59 b, stk. 1, nr. 4) inden for godkendelsen.

Det foreslåede ekstra pristillæg på 10 øre pr. kWh og godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til nærmere angivne elproduktioner (forslagets § 59 b, stk. 3 og 6, jf. stk. 7) kan gives som en de minimis-støtte efter Kommissionens forordning nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte. Da virksomheder indenfor landbrugs-, fiskeri-, akvakultur- og transportsektoren ikke kan modtage de minimis-støtte, skal støtten til virksomheder inden for disse sektorer anmeldes til Europa-Kommissionen i overensstemmelse med reglerne om notifikation af statsstøtte, jf. Rådets forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93. Først når Kommissionens godkendelse foreligger, kan denne bestemmelse sættes i kraft for disse sektorer.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktiv nr. 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet, jf. EF-Tidende 2001, nr. L 283, side 33. Direktivet bygger på principper om nationale målsætninger for VE-udbygningen og på certificering af VE-elektricitet. De foreslåede bestemmelser i § 63 a om oprindelsesgarantier for VE- elektricitet m.v. gennemfører direktivets bestemmelser om, at medlemsstaterne senest den 27. oktober 2003 skal sikre, at det kan garanteres, at elektricitet fra vedvarende energikilder faktisk er produceret på sådanne energikilder.

Regler om oprindelsesgarantier, som fastsættes i medfør af § 63 a, skal anmeldes som udkast efter informationsproceduren (Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 (EF-Tidende 1998, 204, s. 37), som ændret ved Rådets direktiv 98/48/EF, om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter).

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet, hvorefter systemoperatører skal bevare fortrolighed om følsomme kommercielle oplysninger og ikke må forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og navnlig ikke må begunstige egne datterselskaber eller aktionærer, er fuldt gennemført ved lovforslagets § 1, nr. 23. Ifølge denne bestemmelse skal kollektive elforsyningsvirksomheder overholde disse forpligtelser, d.v.s. systemansvarlige virksomheder, transmissionsvirksomheder, netvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder. Forpligtelserne har hidtil kun påhvilet de systemansvarlige virksomheder.

11. Høring

Lovforslaget er sendt i høring til nedennævnte myndigheder og organisationer:

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen, Statsministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Finansministeriet, Fødevareministeriet, Dansk Energi, Elfor, Dansk Industri, Danmarks Vindmølleforening, Energi E2 A/S, Elsam A/S, Eltra, Elkraft System, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Energitilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen for Slutforbrugere af Energi, Reno-Sam, Affaldsteknisk Samarbejde, Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Organisationen for Vedvarende Energi, Vindmølleindustrien, Danske Vindmølleejeres Energiselskab, Håndværksrådet, Indukraft, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Greenpeace i Danmark og Danmarks Naturfredningsforening. Endvidere er der indkommet udtalelse fra DONG A/S.

12. Fokuspanel

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

De efterfølgende bekendtgørelser vil dog blive fremsendt til Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering i forhold til en vurdering i et virksomhedspanel.

Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ændret VE-afregning ventes at føre til lavere forbrugerpriser. -

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner En vis forenkling ved ophævelse af VE-fonden og udsættelse af VE-bevismarkedet -

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ændret VE-afregning ventes at føre til lavere forbrugerpriser. Vindmøller ejet af virksomheder vil få lavere afregning.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet En administrativ forenkling i forhold til indførelse af VE-beviser. -

Miljømæssige konsekvenser - -

Samfundsøkonomiske konsekvenser Ændret VE-afregning i form af pristillæg på 10 øre pr. kWh ventes at føre til en reduktion af elforbrugernes omkostninger på i alt ca. 2 mia. kr. i perioden 2003/08 i forhold til forventet niveau for VE-beviser. Omkostninger til godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh til dækning af balanceringsomkostninger til vindmølleelektricitet ventes i samme periode at udgøre ca. 150 mio. kr. Der er ikke tale om meromkostninger, da omkostningerne skønnes at svare til de hidtidige balanceringsomkostninger i forbindelse med aftagepligten. Omkostninger til ekstra pristillæg til visse ældre vindmøller ventes at udgøre i alt indtil ca. 25 mio. kr. i den periode, hvor tillæg ydes. -

Forholdet til EF-retten Lovforslagets bestemmelser om ekstra pristillæg og godtgørelse for balanceringsomkostninger til visse former for vindmølleelektricitet omfattes af EF-Traktatens bestemmelser om statsstøtte og vil blive notificeret for Europa-Kommissionen. Indtil godkendelsen foreligger, vil denne bestemmelse kun kunne anvendes inden for rammerne af de minimis-reglerne. Lovforslaget gennemfører direktiv om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet. Lovforslaget gennemfører i fuldt omfang bestemmelserne om fortrolighed og ikke-diskrimination i direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet. Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

Til nr. 1

Der gennemføres tekniske konsekvensændringer i § 8, stk. 6, og § 8 a, stk. 3, med baggrund i, at der nu foreslås fastsat pristillæg med hjemmel i § 59 b i stedet for regler fastsat i medfør af § 59, stk. 1.

Ændringen af § 8, stk. 6, indebærer, at pristillæg, som ydes i medfør af § 59 b, opkræves af netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder hos elforbrugerne efter bestemmelserne i § 8, stk. 5. Bestemmelsen er nødvendig for at sikre, at bestemmelserne i § 8, stk. 6, om fritagelse for at betale til de offentlige forpligtelser for elforbrug over 100 GWh ikke bliver begrænset ved gennemførelsen af lovforslaget.

Ændringen af § 8 a, stk. 3 , indebærer, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at egenproducenter af elektricitet kun har pligt til at betale pristillæg, som ydes i medfør af § 59 b i forhold til det elforbrug, som egenproducenten aftager gennem elforsyningsnettet (netto-afregningsprincippet). Bestemmelsen er nødvendig for at sikre, at netto-afregningsprincippet for egenproducenter ikke begrænses ved gennemførelsen af lovforslaget.

Til nr. 2

Ændringen af § 8, stk. 7, er en konsekvens af, at de hidtidige regler i § 59 a, stk. 9, om fastsættelse og beregning af pristillæg er ophævet og erstattet af tilsvarende regler i § 59 d (jf. bemærkningerne til forslagets nr. 13 og 14).

Til nr. 3

Der er tale om en teknisk konsekvensændring som følge af, at § 28, stk. 2, ophæves, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 6.

Til nr. 4

Ifølge § 9, stk. 3, skal de systemansvarlige virksomheders omkostninger til pristillæg efter §§ 59 a-59 b opkræves af de systemansvarlige virksomheder hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til det totale elforbrug. Der sigtes til, at forbrugerne i de to sammenhængende elforsyningssystemer, Jylland-Fyn og Sjællandsområdet, skal betale samme beløb pr. kWh til dækning af disse omkostninger. De nævnte pristillæg ydes for elektricitet, som ikke er omfattet af aftagepligt. Omkostninger til afregningspriser og pristillæg for elektricitet, der er omfattet af aftagepligt, afholdes af alle elforbrugere inden for hvert af de to sammenhængende elforsyningssystemer ifølge § 9, stk. 1, nr. 1.

Opgørelsen skal ske under hensyn til bestemmelserne i § 8, stk. 6, hvorefter der ikke betales til visse offentlige forpligtelser for elforbrug over 100 GWh, og bestemmelserne i § 8 a, stk. 3, om beregning af forbrugerbetalingen ved egenproduktion af elektricitet (netto-afregningsprincippet). Herom henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 1.

For så vidt angår pristillæg efter § 59 a, er der tale om en videreførelse af den hidtidige § 59 a, stk. 12 (jf. bemærkningerne til forslagets nr. 13), idet det i forhold til denne bestemmelse alene præciseres, at opgørelsen også skal ske under hensyn til § 8, stk. 6.

Til nr. 5

Der foreslås indsat en bestemmelse (§ 22 a) om, at etablering af nye samt væsentlige ændringer i bestående elforsyningsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone kun kan finde sted efter forudgående tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren.

Bestemmelsen skal sikre, at der ligesom før den gældende elforsyningslov (lov nr. 375 af 2. juni 1999) kræves tilladelse til etablering af alle elforsyningsnet på søterritoriet m.v.

Tilladelse til etablering af elforsyningsnet på søterritoriet m.v. er indtil den gældende elforsyningslov blevet givet i henhold til statens højhedsret over søterritoriet, som er en prækonstitutionel retssædvane, jf. grundlovens § 25. I 1999 blev der imidlertid med elforsyningslovens § 2, stk. 2, indført en udtrykkelig bestemmelse om, at loven gælder på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Herefter kan statens højhedsret ikke længere anvendes som hjemmel.

Tilladelse til etablering af elforsyningsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone er i den gældende lov dækket dels af § 16, stk. 1, om tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg med tilhørende interne ledningsanlæg, og dels af § 21, stk. 1, om tilladelse til etablering af transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV. Tilladelse til etablering af øvrige elforsyningsnet på søterritoriet m.v., dvs. elforsyningsnet, som er beliggende uden for elproduktionsanlæg på søterritoriet m.v., og elforsyningsnet beregnet for spændinger under 100 kV, er ikke omfattet af loven, selvom det med elforsyningsloven af 1999 ikke var hensigten at ændre praksis med hensyn til tilladelser til elforsyningsnet på søterritoriet m.v.

Hensigten med den nye bestemmelse er således at dække de tilfælde, der ikke direkte er omfattet af de eksisterende hjemler.

Det følger af stk. 2 , at tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår, hvilket er i overensstemmelse med den hidtidige praksis. Som eksempler på vilkår kan nævnes krav til etablering, drift og nedtagning, herunder krav om en vis nedlægningsdybde, forudgående undersøgelser betalt af ansøgeren og sikkerhedsstillelse for nedtagning af net.

Til nr. 6

Ophævelsen af § 28, stk. 2 , er en konsekvens af, at tilsvarende bestemmelser om iagttagelse af fortrolighed er optaget i § 84 a med virkning for alle kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 22.

Til nr. 7

Ændringen i den nuværende § 28, stk. 3, nr. 4 , indebærer, at begrebet » prioriteret produktion « , som skal aftages efter § 57, ændres til » aftagepligtig produktion « . Derved bringes formuleringen i overensstemmelse med den terminologi, som anvendes i loven i øvrigt omkring aftagepligtig og prioriteret elproduktion. Det er således præciseret i nærværende lovforslag (jf. bemærkningerne til forslagets nr. 11), at § 57 omhandler elektricitet, for hvilken der er fastsat bestemmelser om aftagepligt. Endvidere er begrebet prioritering af elektricitet blevet defineret som en fysisk prioritering (fortrinsret) i elforsyningsnettet i elforsyningslovens § 27 c, stk. 5, som ændret ved lov nr. 316 af 22. maj 2002 om ændring af lov om elforsyning og visse andre energilove.

Til nr. 8

Der er tale om en teknisk konsekvensændring som følge af, at § 28, stk. 2, ophæves, jf. bemærkningerne til nr. 6.

Til nr. 9

Siden gennemførelsen af elforsyningsloven i 1999 er der sket en række ændringer i lovens kapitel 9 om miljøvenlig elproduktion. Ved § 59 a, som blev indsat i juni 2001, og nærværende forslags §§ 59 b-59 d er der indført bestemmelser om afsætning af VE-elektricitet, som ikke længere omfattes af aftagepligten i § 57 og de faste afregningspriser og pristillæg ifølge regler fastsat efter §§ 58-59. Endvidere er begrebet prioriteret elektricitet blevet defineret som en fysisk prioritering i elforsyningsnettet ved § 27 c, stk. 5, som er ændret i 2002.

For at gøre reglerne mere overskuelige og læsevenlige ændres flere tekstoverskrifter i kapitel 9. Ved nr. 9 ophæves således tekstoverskriften til § 56, Generel prioritering af miljøvenlig elproduktion , idet bestemmelsen alene omhandler balancering af denne elproduktion. Vedrørende andre tekstoverskrifter i kapitlet henvises til forslagets nr. 10, 12, 13, 15 og 17 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Ved ændringen af tekstoverskriften præciseres, at § 57 omhandler aftagepligtig elproduktion, jf. i øvrigt bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 11

Ved ændringen af § 57, stk. 1, nr. 1, præciseres det, at netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder har aftagepligt for elektricitet fra decentrale, herunder industrielle, kraftvarmeværker og fra anlæg, der producerer VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, og for hvilke der er fastsat afregningspriser eller pristillæg i lovens §§ 58-59 eller regler, som er udstedt i medfør af disse bestemmelser.

Ifølge den hidtidige formulering af § 57, stk. 1, nr. 1, er der aftagepligt for de nævnte former for elektricitet til den betaling, der følger af §§ 58-59.

Ændringen er en konsekvens af, at visse VE-anlæg ikke længere modtager de hidtidige afregningspriser og pristillæg efter §§ 58-59, men overgår til markedsvilkår suppleret med VE-bevis eller tillæg efter §§ 59 a-59 b. Elektricitet fra disse anlæg har fortsat en prioriteret adgang til elforsyningsnettet ifølge lovens § 27 c, stk. 5.

Til nr. 12

Ved ændringen af tekstoverskriften præciseres, at §§ 58-59 omhandler afregningsregler for elektricitet, som omfattes af aftagepligt, jf. § 57.

Til nr. 13

Ændringerne i § 59 a hænger sammen med de nye bestemmelser om VE-bevis og pristillæg i § 59 b, og ændringerne er således af konsekvensmæssig og redaktionel karakter. I den forbindelse indsættes en tekstoverskrift til §§ 59 a-59 d, som præciserer, at disse bestemmelser angår elektricitet uden aftagepligt i medfør af § 57.

I § 59 a, som blev indsat ved lov nr. 478 af 7. juni 2001 om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse, er der fastsat pristillæg af forskellig størrelse for nærmere angivne VE-anlæg, som er opført ifølge pålæg efter § 13 i den tidligere gældende elforsyningslov. Det følger af § 59 a, at visse kategorier af vindmøller under nærmere angivne betingelser overgår til alene at få VE-bevis eller et pristillæg på 10 øre/kWh. Ved de nye bestemmelser i § 59 b (jf. bemærkningerne til forslagets nr. 14) ændres reglerne for dette VE-bevis eller pristillæg. Pristillægget ændres således til 10 øre/kWh med et maksimum for tillæg og markedspris på 36 øre/kWh, og VE-bevis eller pristillæg begrænses til 20 år.

I stk. 1 præciseres, at bestemmelserne i § 59 a gælder for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i stk. 3-6. Bestemmelsen i nr. 2 er ny. Det fremgår af denne bestemmelse, at § 59 a ikke gælder for vindmøller på søterritoriet m.v., som er tilsluttet til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2000, og som er finansieret ved henlæggelser efter den hidtil gældende elforsyningslov. I medfør af den nuværende stk. 6, som ophæves, er der hidtil givet et pristillæg på 10 øre pr. kWh (som erstatning for VE-beviset) til elektricitet fra disse vindmøller. Disse vindmøller vil fra nærværende lovforslags ikrafttræden blive omfattet af de nye bestemmelser i § 59 b, stk. 1, nr. 3.

Den 2. sætning i stk. 2 ophæves og erstattes af tilsvarende bestemmelser i § 59 c, stk. 1 (jf. bemærkningerne til forslagets nr. 14).

I stk. 3-6 ændres henvisningen til den tidligere stk. 9 om beregning af markedsprisen, således at der i stedet henvises til § 59 d.

I stk. 4 og stk. 5 præciseres det, at de heri fastsatte pristillæg er tidsbegrænsede. Disse tidsbegrænsninger fremgår ikke direkte af de nuværende stk. 4 og 5, men af forarbejderne til § 59 a, som er indsat ved lov nr. 478 af 7. juni 2001. Det forudsættes således i bemærkningerne til stk. 4, at det i bestemmelsen nævnte pristillæg til vindmøller på land, som er nettilsluttet efter den 1. januar 2000, ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet. I bemærkningerne til stk. 5 forudsættes det, at det i bestemmelsen nævnte pristillæg til vindmøller på søterritoriet m.v., som er nettilsluttet efter den 1. januar 2000, ydes for en elproduktion svarende til 42.000 timers produktion med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer).

Disse tidsbegrænsninger har kunnet gennemføres ved bekendtgørelse efter den hidtidige stk. 11 (ændret til stk. 9), men det er nu fundet hensigtsmæssigt at præcisere varigheden af pristillæggene i selve loven ved ændringen af stk. 4 og 5. Derved tydeliggøres det, at elektriciteten fra de nævnte vindmøller efter udløbet af disse pristillæg vil blive omfattet af § 59 b.

Tillige præciseres det i stk. 5 , at beløbet på op til 0,7 øre pr. kWh, som ydes under visse betingelser, er et pristillæg, således som det hidtil har været forudsat.

De hidtidige stk. 7-8 og stk. 10-11 ændres til stk. 6-9 som følge af ophævelsen af de hidtidige stk. 6 og 9.

Ifølge stk. 9 (den hidtidige stk. 11) kan der fastsættes regler om, at pristillæg efter § 59 a skal bortfalde. Bestemmelsen har stadig betydning for at kunne fastsætte ophøret af pristillæg efter stk. 3 og 6. Det fremgår endvidere af forarbejderne til den hidtidige stk. 11, at en afkortning af de løbetider for pristillæg, som er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, kan blive relevant, hvis de vedvarende energianlæg over en årrække bliver fuldt konkurrencedygtige med mere traditionelle elproduktionsanlæg.

De hidtidige stk. 9 om beregning af pristillæg og stk. 12 om inddækning af omkostninger ophæves og optages henholdsvis i forslagets § 59 d (jf. bemærkningerne til nr. 14) og § 9, stk. 3 (jf. bemærkningerne til forslagets nr. 4), idet bestemmelserne skal gælde for pristillæg efter § 59 a og forslagets § 59 b.

Til nr. 14

Bestemmelserne i §§ 59 b-59 d er et led i fastsættelsen af betalingen for elektricitet fra vindmøller, som ikke omfattes af de hidtidige faste afregningspriser og pristillæg med hjemmel i § 59.

Der er allerede ved § 59 a, som blev indsat i elforsyningsloven i juni 2001, indført pristillæg til elektricitet fra vindmøller og andre VE-anlæg, som elforsyningsvirksomhederne har opført som følge af pålæg i medfør af § 13 i den tidligere elforsyningslov m.v.

Ved § 59 b fastsættes der pristillæg for elektricitet fra andre kategorier af vindmøller, som ikke omfattes af § 59 a. Tillige indføres der ved §§ 59 c-59 d bestemmelser om balancering og afsætning af elektricitet og om beregning af pristillæg. Disse bestemmelser er tildels fælles for anlæg, som omfattes af §§ 59 a-59 b (jf. i øvrigt bemærkningerne nedenfor).

I stk. 1 fastlægges gyldighedsområdet for de nye bestemmelser i § 59 b om pristillæg til vindmøller. Som udgangspunkt modtager producenter af elektricitet fra de i stk. 1 nævnte vindmøller et VE-bevis som et tillæg til markedsprisen, jf. dog bemærkningerne til stk. 2.

Ifølge nr. 1 gælder bestemmelserne for elektricitet produceret på vindmøller, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, og som ikke længere er berettiget til at blive betalt med afregningspris og pristillæg ifølge regler fastsat i medfør af § 59, stk. 1.

Denne bestemmelse omfatter elektricitet, som er omfattet af de gældende regler fastsat i medfør af § 59, stk. 1, d.v.s. bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. (vindmøllebekendtgørelsen).

I vindmøllebekendtgørelsen er der fastsat afregningspris og pristillæg til vindmøller for nærmere angivne fuldlasttimer (om fuldlasttimer henvises til § 59 a, stk. 5). Hvis disse fuldlasttimer er opbrugt inden den 31. december 2002, gives der i alle tilfælde en fast afregning og pristillæg på i alt 43 øre pr. kWh indtil dette tidspunkt.

Elektricitet fra de her omhandlede vindmøller vil således blive omfattet af bestemmelserne i § 59 b, efterhånden som afregning og pristillæg bortfalder for den enkelte vindmølle i medfør af bestemmelserne i vindmøllebekendtgørelsen.

Nr. 2 omhandler elektricitet, som er produceret på vindmøller, som er tilsluttet til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2000, og som ikke længere er berettiget til at blive betalt med pristillæg ifølge § 59 a, stk. 4 og 5.

Bestemmelsen omfatter elektricitet, som hidtil er omfattet af reglerne i § 59 a, om pristillæg og VE-beviser til vindmøller, som er tilsluttet efter den 1. januar 2000, og som er opført ifølge pålæg i medfør af § 13 i den tidligere gældende elforsyningslov. Størrelsen og varigheden af disse pristillæg fremgår af § 59 a, stk. 4-5. Herom henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 13. Elektricitet fra disse vindmøller vil blive omfattet af bestemmelserne i § 59 b, når pristillæg til den enkelte vindmølle bortfalder efter bestemmelserne i § 59 a.

Ifølge § 59 a, stk. 8 (tidligere stk. 10), modtager disse vindmøller et pristillæg på 10 øre pr. kWh, indtil VE-beviser udstedes. Derimod udgør det pristillæg, som ydes ved overgangen til § 59 b, 10 øre med maksimum for tillæg og markedspris på 36 øre pr. kWh. Endvidere er VE-bevis eller pristillæg efter 59 b tidsbegrænsede, jf. i øvrigt bemærkningerne til stk. 4.

Nr. 3 omfatter elektricitet fra vindmøller på søterritoriet m.v., som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov som nævnt i § 59 a, stk. 1, nr. 2. Disse vindmøller er opført ifølge pålæg i medfør af § 13 i den tidligere gældende elforsyningslov, men adskiller sig fra de øvrige vindmøller i denne kategori ved den særlige finansieringsform. Ifølge den nugældende § 59 a, stk. 6, som ophæves ved lovforslaget, er elektricitet fra disse vindmøller hidtil betalt med VE-bevis eller et pristillæg på 10 øre pr. kWh, indtil VE-beviser udstedes, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 13. Elektricitet fra disse vindmøller vil overgå til at få VE-bevis eller pristillæg på de betingelser, der gælder ifølge § 59 b, fra nærværende lovforslags ikrafttræden.

Ifølge nr. 4 gælder bestemmelserne endelig for elektricitet produceret på andre vindmøller, som er nettilsluttet efter den 31. december 2002. Bestemmelsen omfatter således ikke vindmøller, som er opført ifølge pålæg efter § 13 i den tidligere elforsyningslov, idet disse vindmøller i en nærmere given periode efter nettilslutningen er berettiget til pristillæg og VE-beviser i medfør af § 59 a, stk. 4 og 5, og først derefter overgår til VE-bevis eller pristillæg som nævnt i nr. 2.

Ved stk. 2 indføres fra den 1. januar 2003 et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Dette pristillæg ydes i stedet for VE-bevis, indtil der udstedes VE-beviser. Om beregningen af tillægget henvises til bemærkningerne til stk. 4 nedenfor.

Ved bestemmelserne i stk. 3 fastsættes et ekstra pristillæg på 10 øre pr. kWh til nærmere bestemte ældre vindmøller udover VE-bevis eller pristillæg på 10 øre pr. kWh ifølge stk. 2.

Det ekstra pristillæg ydes til elektricitet som nævnt i stk. 1, nr. 1, d.v.s. at elektriciteten fra vindmøllen ikke længere er berettiget til at blive betalt med afregningspris og pristillæg ifølge regler fastsat i medfør af § 59, stk. 1. Der opstilles dog særlige krav i stk. 3 til vindmøllens kapacitet og tilslutningstidspunkt. Det ekstra pristillæg efter stk. 3 gives således kun til vindmøller, som har en kapacitet på højest 200 kW og er nettilsluttet senest den 31. december 1992.

Endvidere er det ekstra pristillæg betinget af, at elproducenten senest den 31. december 2003 indgiver ansøgning om at få dette tillæg, og at vindmøllens direkte produktionsomkostninger pr. kWh i de seneste 5 regnskabsår i gennemsnit har oversteget 26 øre pr. kWh. Ansøgningen skal indgives til den systemansvarlige virksomhed, som skal varetage administrationen af denne bestemmelse, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 20.

Med direkte produktionsomkostninger menes omkostninger til administration, vedligeholdelse og eftersyn, grundleje og driftsmæssige afskrivninger. Finansieringsomkostninger vil således ikke være omfattet. Beløbet på 26 øre pr. kWh er vurderet som et rimeligt niveau for, hvornår der vil være behov for at give et ekstra pristillæg.

Det ekstra pristillæg ydes kun til en elproduktion, som svarer til 35.000 fuldlasttimer efter vindmøllens nettilslutning med fradrag af elproduktion, for hvilken der er betalt afregningspris eller pristillæg ifølge regler fastsat i medfør af § 59, stk. 1. Der kan således ikke ydes ekstra pristillæg for den del af elproduktionen i de 35.000 fuldlasttimer, som er blevet betalt med afregningspris eller pristillæg for en nærmere angivet fuldlastproduktion i medfør af vindmøllebekendtgørelsen.

Endvidere bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte regler om opgørelse, beregning og dokumentation af direkte produktionsomkostninger og om krav til ansøgningen. Det vil bl.a. kunne præciseres, hvad der forstås ved de direkte produktionsomkostninger, og hvorledes oplysninger i ansøgningen skal dokumenteres, herunder at der skal foreligge revisorpåtegning for rigtigheden af oplysningerne. Endvidere kan der fastsættes regler om, hvilke oplysninger og bilag ansøgningen skal indeholde o.l.

Om forholdet til EF-Traktatens statsstøtteregler henvises til bemærkningerne til stk. 7-8.

Ifølge stk. 4 beregnes og udbetales pristillæg og ekstra pristillæg, jf. stk. 2 og 3, således, at tillægget og den efter § 59 d fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh. Ved pristillægget på 10 øre pr. kWh i medfør af stk. 2 skal der således ske reduktion af tillægget, når markedsprisen overstiger 26 øre pr. kWh. Når der ydes ekstra pristillæg i medfør af stk. 3, således at det samlede pristillæg vil udgøre 20 øre pr. kWh, skal der ske reduktion af dette tillæg, når markedsprisen overstiger 16 øre pr. kWh. Vedrørende fastsættelse af markedsprisen samt eventuelt fradrag i pristillæg henvises til bemærkningerne til § 59 d.

Med stk. 5 fastsættes en tidsbegrænsning for, hvor længe elektricitet fra de vindmøller, som omfattes af § 59 b, kan modtage VE-beviser og pristillæg. Der udstedes således VE-bevis og ydes pristillæg efter stk. 2-3 inden for en periode på 20 år fra tidspunktet for vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet. Da 20 års perioden beregnes fra nettilslutningen, skal det tidsrum, hvor der er blevet givet betaling efter vindmøllebekendtgørelsen eller efter § 59 a, medregnes i 20-årsperioden.

Desuden skal der efter stk. 6 ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kwh til dækning af balanceringsomkostninger til elektricitet som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4. De systemansvarlige virksomheder dækker i dag disse omkostninger. For de vindmøller, som efter udløb af overgangsordningen, jf. stk. 1, nr. 1, og for nye vindmøller opført efter den 1. januar 2003, jf. stk. 1, nr. 4, vil der ikke længere være aftagepligt. Derfor udbetaler de systemansvarlige virksomheder fremover til disse vindmøller en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh, som svarer til den skønnede gennemsnitlige værdi af de hidtidige balanceringsydelser.

Det fremgår af bestemmelsen, at økonomi- og erhvervsministeren efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg kan fastsætte regler om, at godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde. Dette vil være relevant, hvis erfaringerne viser, at beløbet på 2,3 øre pr. kWh fører til overkompensation. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om bortfald efter 20 år fra vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet, jf. i øvrigt bemærkningerne til stk. 5.

Den enkelte elproducent kan få denne godtgørelse fra det tidspunkt, hvor elektriciteten fra vindmøllen ikke længere er omfattet af de hidtidige regler i vindmøllebekendtgørelsen om afregningspris og pristillæg.

Om forholdet til EF-Traktatens statsstøttebestemmelser henvises til bemærkningerne til stk. 7-8 nedenfor.

Stk. 7 vedrører adgangen til at få ekstra pristillæg efter stk. 3 og godtgørelse efter stk. 6 til elektricitet som nævnt i stk. 1, nr. 1, i relation til EF-Traktatens statsstøtteregler. Det følger af nr. 1, at disse ydelser fra lovens ikrafttræden og indtil videre kun vil blive udbetalt til elproducenter, som er berettiget til at modtage de minimis-støtte. Ydelserne vil derfor ikke i medfør af denne bestemmelse kunne udbetales til virksomheder inden for landbrugs-, fiskeri-, akvakultur- og transportsektoren.

Godtgørelsen efter stk. 6 til elektricitet som nævnt i stk. 1, nr. 4, (elektricitet fra vindmøller) er godkendt af Kommissionen.

De modtagere, der er berettiget til at få de minimis-støtte, skal overholde betingelserne for udbetaling af denne støtte, herunder dokumentation af, at modtageren ikke overskrider de fastsatte samlede grænser for støtte. Der vil kunne fastsættes regler om kontrol heraf i medfør af § 85 a, stk. 1.

Det fremgår endvidere af nr. 2, at elproducenter, som ikke er berettigede til at modtage de minimis-støtte (d.v.s. virksomheder inden for landbrugs-, fiskeri-, akvakultur- og transportsektoren), er berettigede til disse ydelser i det omfang og fra det tidspunkt, hvor Europa-Kommissionens godkendelse af ydelserne efter statsstøttereglerne foreligger.

Stk. 8 indeholder bestemmelser af betydning for elproducenter, som ikke er berettigede til at modtage de minimis-støtte, jf. stk. 7, nr. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan således fastsætte regler om, fra hvilket tidspunkt disse elproducenter kan indgive ansøgning om det i stk. 3 nævnte ekstra pristillæg. Herunder kan ministeren forlænge den i stk. 3 nævnte ansøgningsfrist med indtil 6 måneder fra det tidspunkt, hvor Europa-Kommissionens godkendelse af tillæggene foreligger. Det ekstra pristillæg er ifølge stk. 3 er betinget af, at vindmølleejeren ansøger herom senest den 31. december 2003.

Elektricitet fra de elproduktionsanlæg, som omfattes af §§ 59 a-59 b, vil være undergivet markedsvilkår bortset fra, at de får tillagt VE-bevis eller pristillæg. Det fremgår derfor af stk. 1 , at producenter af elektricitet fra disse elproduktionsanlæg ikke er berettiget til balanceringsydelser som nævnt i § 56, og at elproduktionen ikke er omfattet af aftagepligten i § 57, stk. 1. nr. 1. Det følger heraf, at den systemansvarlige virksomhed ikke længere er forpligtet til at udføre disse ydelser for elproducenterne.

Selvom aftagepligten bortfalder, skal elektriciteten fra de omhandlede anlæg stadig have prioriteret adgang til elforsyningsnettet, jf. bestemmelserne herom i § 27 c, stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder for både vindmøller og biobrændselsanlæg som nævnt i §§ 59 a-59 b. For så vidt angår anlæg omfattet af § 59 a, er der tale om en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den hidtidige § 59 a, stk. 2, 2. pkt.

Gennemførelsen af bestemmelsen i stk. 1 vil særligt berøre individuelle vindmølleejere, som omfattes af § 59 b, stk. 1, nr. 1, d.v.s. hvor elektriciteten ikke længere er berettiget til at blive betalt med afregningspris og pristillæg efter vindmøllebekendtgørelsen.

I denne situation er der behov for at sikre, at især individuelle ejere af mindre vindmøller får et tilbud om bistand til balancering og afsætning af elektriciteten, hvis de ikke selv indgår en aftale herom med en kommerciel og kvalificeret aktør på elmarkedet. Der er tillige behov for at skabe overblik over, hvorvidt den enkelte elproducent selv har indgået en sådan aftale. Med henblik herpå er der derfor i stk. 2-5 fastsat regler, som gælder for vindmøller omfattet af § 59 b, stk. 1, nr. 1.

Ifølge stk. 2 skal elproducenter, som ejer vindmøller omfattet af § 59 b, stk. 1, nr. 1, meddele den systemansvarlige virksomhed, at de har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Elproducenten skal give meddelelse til den systemansvarlige virksomhed herom senest med en måneds varsel til den første dag i den måned, hvor aftagepligten ifølge vindmøllebekendtgørelsen ophører. For så vidt angår vindmøller, hvor aftagepligten ophører senest den 31. januar 2003, skal meddelelsen gives snarest muligt og senest to uger efter ophøret af aftagepligten.

Endvidere skal den systemansvarlige virksomhed ifølge stk. 3 under visse betingelser varetage balancering af elproduktion fra en vindmølle som nævnt i stk. 2 og sælge elektriciteten fra vindmøllen på den nordiske elbørs Nordpool. På denne elbørs sælges elektricitet på et spotmarked på timebasis, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 59 d, stk. 3.

Den systemansvarlige virksomhed skal varetage salget og balanceringen af elproduktionen, hvis ejeren af vindmøllen ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 2, d.v.s. hvis ejeren ikke inden for de i stk. 2 nævne frister har givet meddelelse om, at han har indgået aftale om disse ydelser. Den systemansvarlige virksomhed skal tillige varetage salget og balanceringen, hvis vindmølleejeren anmoder virksomheden herom. Vindmølleejeren kan fremsætte sin anmodning i forbindelse med, at aftagepligten ophører, jf. stk. 2, eller på et senere tidspunkt. Der vil kunne fastsættes frister herfor, jf. bemærkningerne til stk. 5.

Det er endvidere en betingelse for varetagelsen af balanceringen og videresalget, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som den systemansvarlige virksomhed afholder i forbindelse hermed. Dette vil foruden balancerings- og salgsomkostninger tillige omfatte omkostninger ved at etablere aftalen m.v.

Der skal ifølge stk. 4 være regnskabsmæssig adskillelse mellem den systemansvarlige virksomheds indtægter og omkostninger ved ydelserne efter stk. 3 og virksomhedens øvrige opgaver. Det indebærer bl.a., at den systemansvarlige virksomhed skal holde håndteringen af elektriciteten regnskabsmæssigt adskilt fra håndteringen af elektricitet, som omfattes af aftagepligt ifølge § 57, stk. 1, nr. 1. Formålet er at sikre, at der ikke påføres elforbrugerne omkostninger ved disse ydelser, og at de systemansvarlige virksomheder ikke tilbyder ydelserne på en måde, som kan være konkurrenceforvridende. Den systemansvarlige virksomhed vil kunne varetage opgaven selv eller udbyde opgaven til en kvalificeret aktør på elmarkedet på virksomhedens vegne.

Økonomi- og erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse m.v. i medfør af elforsyningslovens § 69, stk. 2.

Den systemansvarlige virksomhed fastsætter ifølge stk. 5 retningslinier om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 3. Der kan således bl.a. fastsættes frister for etableringen og ophøret af den i stk. 3 nævnte ydelse og bestemmelser om, hvilke forpligtelser der påhviler parterne. Retningslinierne vil være omfattet af bestemmelserne i lovens kap. 10 om priser og betingelser for elektricitet og kap. 11 om Energitilsynets beføjelser.

Stk. 1 og stk. 2 indeholder bestemmelser om fastsættelsen af den markedspris for elektricitet, som anvendes ved beregningen af pristillæg i medfør af §§ 59 a-59 b.

Bestemmelserne i stk. 1 omhandler beregningen af markedsprisen for elproduktionsanlæg (vindmøller og biobrændselsanlæg) som nævnt i § 59 a, stk. 3-6, og vindmøller som nævnt i § 59 b, stk. 1, nr. 1-3.

Til brug for beregningen skal netvirksomhederne på timebasis indberette elproduktion fra de omhandlede anlæg til den systemansvarlige virksomhed. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinier herfor (herunder om måling eller anden opgørelse, indberetning m.v.).

Den systemansvarlige virksomhed skal fastsætte markedsprisen på timebasis som den opnåede spotpris for elektricitet i pågældende område, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 svarer i princippet til § 59 a, stk. 9, som ophæves ved dette lovforslag, og som specielt omhandlede pristillæg m.v. til elproduktionsanlæg, som var opført ifølge pålæg efter § 13 i den tidligere elforsyningslov. Spotprisen for disse anlæg afspejler således allerede i dag prisdannelsen på Nordpool.

Ved stk. 2 fastsættes en særlig beregning af markedsprisen for elektricitet produceret på andre vindmøller nettilsluttet efter den 31. december 2002, jf. § 59 b, stk. 1, nr. 4. Der er tale om andre vindmøller end de i § 59 b, stk. 1, nr. 1-3, nævnte, som er omfattet af bestemmelserne i stk. 1 om timevis beregning.

Markedsprisen for elektricitet fra de vindmøller, som omfattes af stk. 2, fastsættes således på årsbasis af den systemansvarlige virksomhed som et gennemsnit af den opnåede spotpris for elektricitet i pågældende område. Der skal snarest muligt efter et års udløb fastsættes en gennemsnitlig markedspris for dette år til brug for beregningen af pristillægget. Markedsprisen skal i den forbindelse fastsættes som et ikke vægtet gennemsnit af de opnåede spotpriser.

Beregningen på årsbasis anvendes på elektricitet fra nye vindmøller under hensyn til særlige forhold omkring disse vindmøller. Elektriciteten fra nye vindmøller har således ikke været omfattet af de gældende regler om timevis beregning af markedspris, jf. den hidtidige § 59 a, stk. 9, eller faste afregningspriser og pristillæg i medfør af vindmøllebekendtgørelsen.

Det fremgår af stk. 3 , at der med spotprisen for elektricitet menes den af den nordiske elbørs Nordpool angivne timepris pr. kWh for området på spotmarkedet. Nordpool er en fælles elektricitetsbørs for Danmark, Norge, Sverige og Finland. På spotmarkedet i Nordpool sker der salg på timebasis af elektricitet, som ikke sælges på bilaterale kontrakter, og den spotpris, som dannes på dette marked, vil således være gennemsigtig.

Markedsprisen fastsættes for områder, som svarer til de prisområder, inden for hvilke spotpriserne fastsættes på Nordpool. Jylland-Fyn og Sjælland udgør hver et sådant område.

Det følger af stk. 4 , at hvis den fastsatte markedspris overstiger de samlede beløb for maksimum for markedsprisen og pristillægget, som er fastsat i medfør af § 59 a, stk. 3-6, og § 59 b, stk. 4, skal den systemansvarlige virksomhed beregne et fradrag, som modregnes i udbetalinger af pristillæg til elproducenten.

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i den nu ophævede § 59 a, stk. 9, om negative pristillæg. Der foretages alene fradrag for allerede udbetalte pristillæg. Fradraget foretages i aktuelle og fremtidige udbetalinger af pristillæg, indtil fradraget er modregnet. Hvis der ikke sker udbetalinger af pristillægget, skal der ikke modregnes, og anlægsejeren kan således ikke pålægges at foretage positive betalinger til den systemansvarlige virksomhed.

Om indregningen af pristillæg i forbrugerpriserne henvises til § 9, stk. 3 (jf. bemærkningerne til forslagets nr. 4).

Til nr. 15

Som konsekvens af udsættelsen af VE-bevismarkedet ophæves tekstoverskriften » VE-fonden « .

Bestemmelserne i § 63 a , som ledsages af tekstoverskriften » Oprindelsesgaranti m.v. « , skal ses som led i markedsorienteringen.

Ifølge stk. 1 kan økonomi- og erhvervsministeren således fastsætte regler om udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet. Bestemmelserne gennemfører direktivet om fremme af elektricitet produceret på vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet, jf. afsnit 10 i de almindelige bemærkninger.

Oprindelsesgarantier skal kunne anvendes også ved im- og eksport af elektricitet. Garantier, som er i overensstemmelse med regler herom i en anden EU-medlemsstat, vil således kunne anvendes i Danmark.

Der kan i medfør af nr. 1 fastsættes regler om, hvilke oplysninger oprindelsesgarantien skal indeholde. Oprindelsesgarantier skal medvirke til at fremme salget af miljøvenlig elektricitet, idet forbrugerne derved får gennemsigtige og verificerede oplysninger om oprindelsen af den elektricitet, som udbydes på markedet, således at de derigennem kan prioritere deres køb af elektricitet. Oplysningerne kan bl.a. angive, hvilken energikilde den pågældende mængde elektricitet er produceret fra, hvor og hvornår elektriciteten er produceret, samt andre relevante oplysninger afhængigt af, hvilke oplysninger der er behov for ved forskellige energikilder.

Det er hensigten i første omgang at etablere et system, hvorved VE-producenter efter anmodning skal kunne få udstedt garantier for, at der er tale om elektricitet fra miljøvenlig elproduktion, således som det er forudsat i direktivet. Imidlertid har Europa-Kommissionen fremlagt et udkast til direktiv om kraftvarme, hvori oprindelsesgarantier indgår. Endvidere er det et led i forhandlingerne om revision af direktivet om det indre marked for elektricitet, at der skal kunne indføres generel mærkning af elproduktion med oplysning om CO 2 -indhold. I lyset af kommende fælles regler på dette område vil bestemmelsen i nr. 1 også kunne danne hjemmel for fremtidige krav om mærkning af anden elproduktion end VE-elektricitet.

I medfør af nr. 2 skal der kunne fastsættes regler om betingelser for udstedelse af oprindelsesgaranti. Der skal udpeges virksomheder eller organisationer, som skal udstede oprindelsesgarantier til elproducenterne på et objektivt, ikke-diskriminerende grundlag, og der skal opstilles krav til deres udførelse af opgaven. Udstedelsen vil kunne baseres på bestående frivillige ordninger for udstedelse af garantier. Opgaven ventes varetaget af de systemansvarlige virksomheder, som har de relevante data for elproduktion og produktionsanlæg, jf. § 68, stk. 2, som ændret ved forslagets nr. 20.

Der kan i medfør af nr. 3 fastsættes regler om dokumentation af oplysninger og om tilsyn og kontrol med rigtigheden af oplysninger. Udstedelsen af oprindelsesgarantier skal være betinget af, at der foreligger eller tilvejebringes pålidelig dokumentation for oplysningerne i oprindelsesgarantien om, at elektriciteten stammer fra en nærmere angivet produktion m.v. Tillige vil der kunne fastsættes regler om kontrolprocedurer m.v.

Der er hjemmel i lovens § 84 til at indhente relevante oplysninger fra bl.a. bevillingspligtige virksomheder, andre elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder.

Ifølge direktivet om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder skal medlemsstaterne udpege et eller flere kompetente organer, der er uafhængige af elproduktions- og eldistributionsinteresser, til at overvåge udstedelsen af oprindelsesgarantierne. Det kan være hensigtsmæssigt at henlægge nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn og kontrol med udstedelsen af garantibeviser til en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation, som opfylder direktivets betingelser. Der indføres derfor en hjemmel hertil i stk. 2 . Det er hensigten, at der alene skal kunne uddelegeres opgaver vedrørende tilsyn og kontrol.

Økonomi- og erhvervsministeren kan ifølge stk. 3 pålægge udstederen at berigtige oplysninger i en oprindelsesgaranti, hvis det påvises, at oplysninger, som skal gives efter regler fastsat i medfør af stk. 1, nr. 1, er urigtige eller vildledende. Bestemmelsen skal sikre, at garantiordningens oplysninger er korrekte og troværdige for køberne.

Ifølge § 87, nr. 4 kan den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, straffes med bøde.

Endvidere kan økonomi- og erhvervsministeren ifølge stk. 4 fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af afregningspriser og pristillæg efter §§ 58-59 b eller regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Bestemmelserne skal give mulighed for fleksibilitet ved salg af miljøvenlig elektricitet på markedet, f.eks. i tilfælde, hvor eksport af miljøvenlig elektricitet er betinget af, at elproducenten ikke har modtaget støtte til elproduktionen. Der vil kunne fastsættes regler om, under hvilke betingelser producenten kan fravælge afregningspris og pristillæg og atter vælge at modtage ydelserne, samt tidsfrister for, hvor hurtigt dette med rimelighed kan gennemføres. Bestemmelserne skal sikre elproducenternes valgfrihed og samtidig sikre, at der ikke påføres elforsyningsvirksomhederne og elforbrugerne ekstra omkostninger i denne forbindelse.

Der kan ifølge stk. 5 fastsættes regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger ved udstedelse af garantibeviser og ved tilsyn og kontrol som nævnt i stk. 1-2. Det er hensigten at henlægge en række af disse opgaver til de systemansvarlige virksomheder, jf. bemærkningerne til forslagets nr. 20. Også omkostninger ved, at en virksomhed eller en sagkyndig institution fører tilsyn og kontrol med udstedelsen af garantibeviser i medfør af stk. 2, vil kunne inddækkes efter denne bestemmelse. Endvidere kan der fastsættes regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger ved gennemførelsen af bestemmelser om fravalg af afregningspriser og pristillæg i medfør af stk. 4. Der sigtes til omkostninger, som de kollektive elforsyningsvirksomheder vil have ved at administrere og gennemføre bestemmelser om fravalg af afregningspriser og pristillæg.

Formålet er at sikre, at nødvendige omkostninger, som kan henføres til disse opgaver, bliver pålagt de pågældende elproducenter. Betalingen forudsættes fastsat som standardiserede takster for de relevante producenter. Det er hensigten, at beløbene skal fastlægges på grundlag af forudgående budget med eventuel efterregulering på grundlag af reviderede regnskaber.

Til nr. 16

Som konsekvens af udsættelsen af VE-bevismarkedet foreslås de eksisterende bestemmelser i §§ 64 og 65 om VE-fonden ophævet.

Til nr. 17-19

Som følge af ophævelsen af VE-fonden foretages der enkelte konsekvensændringer i § 66 om overtagelse af nødlidende vindmøller.

Det har oprindelig været hensigten, at VE-fonden skal opkøbe en vindmølle, såfremt ejeren p.g.a. de ændrede afregningsregler ikke er i stand til at betale restgælden i vindmøllen. Bestemmelsen er blevet ændret ved lov nr. 316 af 22. maj 2002 om ændring af lov om elforsyning og visse andre energilove, således at økonomi- og erhvervsministeren indtræder i VE-fondens forpligtelser, indtil fonden bliver oprettet.

Ved nr. 18 ændres » VE-fonden « i stk. 1 til » Økonomi- og erhvervsministeren « . Ved nr. 19 ophæves stk. 3 , ifølge hvilken økonomi- og erhvervsministeren varetager VE-fondens opgaver, indtil denne fond oprettes. Under hensyn til overskueligheden af kap. 9 indsættes tillige ved nr. 17 tekstoverskriften » Overtagelse af vindmøller « .

Til nr. 20

I § 68, stk. 2 , som omhandler delegation af administrative opgaver på vindmølleområdet til kollektive elforsyningsvirksomheder, foretages en konsekvensrettelse og præcisering som følge af nærværende lovforslag, idet økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at delegere opgaver efter §§ 59 a-59 b og regler, udstedt i medfør af § 68, stk. 1, § 59, stk. 1, § 59 a, stk. 9, § 59 b, stk. 3, 6 og 8, og § 63 a.

Det er således hensigten, at den systemansvarlige virksomhed bl.a. skal træffe afgørelse om betaling af ekstra pristillæg i medfør af § 59 b, stk. 3. Hvad angår § 63 a, er det hensigten, at de systemansvarlige virksomheder skal varetage udstedelsen af oprindelsesgarantier og opgaver vedrørende bestemmelsens stk. 4 (fravalg af afregningspriser og pristillæg m.v.).

Hvis der fastsættes regler om delegation af administrative opgaver, vil der i medfør af lovens § 90, nr. 1, blive fastsat regler om adgangen til at påklage afgørelser, som de kollektive elforsyningsvirksomnheder træffer i medfør af delegation.

Til nr. 21

Der er tale om en redaktionel ændring af kapiteloverskriften, således at den dækker indholdet af kapitlet efter tilføjelsen af § 84 a om iagttagelse af fortrolighed i kollektive elforsyningsvirksomheder.

Til nr. 22

Bestemmelsen i den foreslåede § 84 a skal sikre, at kollektive elforsyningsvirksomheder behandler kommercielt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt. Bestemmelsen skal også sikre, at kollektive elforsyningsvirksomheder ikke forskelsbehandler brugere af systemet.

Bestemmelsen træder i stedet for bestemmelsen i den hidtidige § 28, stk. 2, som udelukkende vedrører systemansvarlige virksomheder. Den nye bestemmelse i § 84 a omfatter alle kollektive elforsyningsvirksomheder, det vil sige både net-, transmissions-, forsyningspligtige og systemansvarlige virksomheder.

Formålet med stk. 1 er at sikre, at disse selskaber ikke kan videregive kommercielt følsomme oplysninger til andre med det resultat, at f.eks. et bestemt handelsselskab får konkurrencemæssige fordele i forhold til andre handelsselskaber.

Persondataloven omfatter behandling af personoplysninger foretaget af offentlige myndigheder og af private virksomheder, foreninger og lignende. Persondataloven gælder som hovedregel kun for behandling af oplysninger om fysiske personer. I forhold hertil har bestemmelsen et bredere sigte ved at omfatte kommercielt følsomme oplysninger vedrørende både fysiske og juridiske personer.

Det følger af stk. 2 , at kollektive elforsyningsvirksomheder ikke må forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere. Forbudet mod forskelsbehandling skal sikre en ligelig, objektiv og ikke-diskriminerende behandling af brugere og virksomheder og hindre krydssubsidiering til fordel for bestemte brugere eller egne selskaber eller ejere.

§ 84 a sikrer fuld opfyldelse af kravene om iagttagelse af fortrolighed og ikke-diskrimination ved drift af transmissions- og distributionssystemer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (jf. i øvrigt afsn. 10 i de almindelige bemærkninger).

Til nr. 23

I § 85 a, stk. 1 , foretages en konsekvensrettelse som følge af forslagets nr. 4, idet der indsættes en henvisning til § 9, stk. 3, foruden de eksisterende henvisninger til § 8, stk. 4-6, og § 9, stk. 1.

Henvisningen til § 9, stk. 3, erstatter en henvisning til den nu ophævede § 59 a, stk. 12 (jf. bemærkningerne til forslagets nr. 4 og 13).

Til nr. 24

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets nr. 5 om tilladelse til ledningsnet på søterritoriet m.v.

Til nr. 25 og 26

Bestemmelsen i § 87, nr. 7, vedrører straf for overtrædelse af § 84, stk. 5, hvorefter virksomheder skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages i henhold til samme bestemmelses stk. 1-4, og for overtrædelse af § 84 a (jf. bemærkningerne til forslagets nr. 22). Bestemmelserne foreslås indsat for at sikre lovens overholdelse.

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af, at energiområdet ved regeringsdannelsen i november 2001 er overført fra Miljø- og Energiministeriet til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Til nr. 2

Det fremgår af § 4, stk. 1, i loven om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 6. oktober 1997, at administrationen af udbetaling af elproduktionstilskud efter § 2 a varetages af de statslige told- og skattemyndigheder. Ved den ændring, der skete ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, er elproduktionstilskuddet imidlertid opdelt i §§ 2 a-2 b.

Som konsekvens heraf er henvisningen i § 4 alene til § 2 a ikke fyldestgørende. Bestemmelsen ændres derfor, så den administrative praksis forbliver uforandret, idet der også henvises til § 2 b.

Med konsekvensændringen vil det fortsat være de statslige told- og skattemyndigheder, der forestår administrationen vedrørende udbetaling af tilskud til elproduktion.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2003. Med hensyn til ekstra pristillæg og godtgørelse til vindmølleejere, som ikke er berettiget til de minimis-støtte, henvises til den foreslåede § 59 b, stk. 7-8, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslagets § 1, ændring af lov om elforsyning, sammenholdt med den gældende lov om elforsyning

Gældende formulering Ændringsforslaget

§ 8. Stk. 6. Såfremt der i medfør af § 59 a ydes pristillæg, opkræver netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder omkostningerne til disse hos elforbrugerne efter de i stk. 5 fastsatte principper. 1. I § 8, stk. 6 , ændres » § 59 a « til: », §§ 59 a-59 b «.

Stk. 7. Den afregningspris, som de systemansvarlige virksomheder yder, jf. § 9, stk. 1, til decentrale kraftvarmeanlæg, som ejes af elproduktionsvirksomheder, der råder over en kapacitet på over 150 MW, opkræves indtil den 1. januar 2004 således, at den del af prisen, som overstiger den efter § 59 a, stk. 9, fastsatte markedspris, opkræves hos elforbrugerne efter de principper, som er angivet i stk. 5. For perioden indtil 1. juli 2001 anvendes dog en markedspris på 13 øre pr. kWh. 2. .I § 8, stk. 7 , ændres » § 59 a, stk.9 « , til: » § 59 d «. .

§ 8 a. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, som de forbruger, under nærmere angivne betingelser kun har pligt til at aftage miljøvenlig elektricitet som nævnt i § 8, stk. 1, og til at betale pristillæg som nævnt i § 59 a, i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet. 1. I § 8 a, stk. 3, ændres » § 59 a « til: » §§ 59 a-59 b «.

§ 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem: 1) Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til dækning af opgaver, som denne er pålagt efter bestemmelserne i § 27 a, stk. 1, nr. 2, § 28, stk. 3, nr. 4, § 29, § 30, § 56, § 57, stk. 1, § 58, stk. 3. .. 3. I § 9, stk. 1, nr. 1, ændres » § 28, stk. 3, nr. 4, « til: » § 28, stk. 2, nr. 4, « .

§ 28. Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed skal iagttage fortrolighed om kommercielle oplysninger og må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere. 6. § 28, stk. 2, ophæves. Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

Stk. 3 . Den systemansvarlige virksomhed skal udføre følgende opgaver: .. 4) Sikre, at den prioriterede produktion efter § 57 aftages, og at denne fordeles forholdsmæssigt til forbrugerne. 7. I § 28, stk. 3, nr. 4 , der bliver stk. 2, nr. 4, ændres » prioriterede « til: » aftagepligtige « ..

§ 51. Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 6, § 22, stk. 6, § 28, stk. 3, nr. 2 og 7, og § 29 nævnte aktiviteter. 8. I § 51, stk. 3 , ændres » § 28, stk. 3, nr. 2 og 7 « til: » § 28, stk. 2, nr. 2 og 7 «.

Prioriteret afsætning af miljøvenlig elproduktion 10 . Tekstoverskriften efter § 56 ændres til: » aftagepligtig elproduktion « .

§ 57. Til fremme af miljøvenlig energiproduktion er netvirksomheder og systemansvarlige virksomheder forpligtet til at aftage elektricitet fra decentrale, herunder industrielle, kraftvarmeproduktionsanlæg og elektricitet fra elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, til den betaling, der følger af §§ 58 og 59, 11. § 57, stk. 1, nr. 1, affattes således: » 1) decentrale, herunder industrielle, kraftvarmeproduktionsanlæg og elektricitet fra elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, og for hvilke der er fastsat afregningspriser eller pristillæg i §§ 58 eller 59 eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser. «

Afregningsregler for prioriteret elektricitet 12 . Tekstoverskriften efter § 57 ændres til: » Afregningsregler for aftagepligtig elektricitet « .

§ 59 a. Denne bestemmelse gælder kun for VE-elektricitet produceret på anlæg, der er opført eller ombygget som følge af pålæg givet i medfør af § 13 i den tidligere gældende elforsyningslov eller efter særlig aftale med energiministeren. Bestemmelsen gælder ikke for anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald. 13. § 59 a med tekstoverskrift affattes således: »I kke aftagepligtig elproduktion § 59 a. Denne bestemmelse gælder for VE-elektricitet produceret på anlæg som nævnt i stk. 3-6, som er opført eller ombygget som følge af pålæg givet i medfør af § 13 i den tidligere gældende elforsyningslov eller efter særlig aftale med økonomi- og erhvervsministeren. Bestemmelsen gælder ikke for

1) anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald, og 2) vindmøller på søterritoriet m.v., som er tilsluttet til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2000, og som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov.

Stk. 2. Producenter er for anlæg som nævnt i stk. 1 alene berettiget til at modtage de pristillæg og VE-beviser, som fremgår af denne bestemmelse, og er ikke berettiget til at modtage tilskud efter lov om elproduktionstilskud. Producenterne er ikke berettigede til den i § 56 nævnte balanceringsydelse, og elproduktionen er ikke omfattet af den i § 57 nævnte aftageforpligtelse. Stk. 2. Producenter er for anlæg som nævnt i stk. 3-6 alene berettiget til at modtage de pristillæg og VE-beviser, som fremgår af denne bestemmelse, og er ikke berettiget til at modtage tilskud efter lov om elproduktionstilskud.

Stk. 3. For elektricitet produceret på vindkraftanlæg på land eller på havet, jf. § 16, omfattet af stk. 1, som er nettilsluttet inden den 1. januar 2000, ydes et pristillæg til ejeren eller til den, som ejeren har givet ret til at producere på vindkraftanlægget. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget kan dog højst udgøre 48 øre pr. kWh som gennemsnit over året. Stk. 3. For elektricitet produceret på en vindmølle på land eller på søterritoriet m.v., jf. § 16, som er nettilsluttet inden den 1. januar 2000, ydes et pristillæg til ejeren eller til den, som ejeren har givet ret til at producere på vindmøllen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59 d fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget kan dog højst udgøre 48 øre pr. kWh som gennemsnit over året.

Stk. 4. For elektricitet produceret af et vindkraftanlæg på land omfattet af stk. 1, som er nettilsluttet efter den 1. januar 2000, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis, jf. § 60. Stk. 4. For elektricitet produceret på en vindmølle på land, som er nettilsluttet efter den 1. januar 2000, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59 d fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet. Desuden ydes et VE-bevis.

Stk. 5. For elektricitet omfattet af stk. 1 produceret på vindkraftanlæg på havet og nettilsluttet efter den 1. januar 2000 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis, jf. § 60, samt et beløb på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit, såfremt producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet. Stk. 5. For elektricitet produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v. og nettilsluttet efter den 1. januar 2000, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 59 d fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit. De nævnte pristillæg ydes for en elproduktion svarende til 42.000 timers produktion med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer). Desuden ydes et VE-bevis.

Stk. 6. Såfremt de i stk. 5 nævnte vindkraftanlæg på havet er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov, ydes alene et VE-bevis. Stk. 6. For elektricitet produceret på anlæg, som anvendes til afbrænding af biomasse, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59 d fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis.

Stk. 7. For elektricitet produceret på anlæg, som anvendes til afbrænding af biomasse omfattet af stk. 1 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis. Stk. 7. Ud over de i stk. 6 nævnte pristillæg og VE-beviser kan økonomi- og erhvervsministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at der skal ydes et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre 30 mio. kr. om året.

Stk. 8. Ud over de i stk. 7 nævnte pristillæg og VE-beviser kan økonomi- og erhvervsministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at der skal ydes en producent som nævnt i stk. 7 et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre 30 mio. kr. om året. Stk. 8. Indtil VE-beviser udstedes. jf. stk. 4-6, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 9. Efter retningslinjer fastsat af den systemansvarlige virksomhed indberetter den pågældende netvirksomhed på timebasis mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg nævnt i stk. 3, 4, 5 og 7. Herefter fastsætter den systemansvarlige virksomhed på timebasis den markedspris, som det i produktionstimen var muligt at opnå for en kWh i det område, hvor elektriciteten er produceret, dvs. områdets spotpris. Hvis den fastsatte markedspris overstiger de i stk. 3, 4, 5 og 7 fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregnes et negativt pristillæg, som modregnes i udbetalingerne til elproducenterne. Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde eller skal erstattes af VE-beviser. «

Stk. 10. Indtil VE-beviser udstedes, jf. stk. 4-7, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Stk. 11. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde eller skal erstattes af VE-beviser.

Stk. 12. De systemansvarlige virksomheders omkostninger til pristillæg efter denne bestemmelse opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug, jf. dog § 8 a, stk. 3.

§ 64. Med det formål at opkøbe VE-beviser efter reglerne i § 65 og at overtage vindmøller efter reglerne i § 66 oprettes en fond, der benævnes »VE-fonden«. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at fonden også på anden måde skal fremme VE-elektricitet. Fonden administreres af økonomi- og erhvervsministeren. 16. §§ 64-65 ophæves.

Stk. 2. Til de i stk. 1 nævnte formål yder staten årligt et beløb til VE-fonden på finansloven. Beløb, der ikke anvendes i ét år, overføres til næste år.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om oprettelse af VE-fonden, herunder regler om VE-fondens ledelse og om anvendelse af fondens midler.

Stk. 4. Omkostningerne til VE-fondens administration afholdes af fondens midler.

§ 65. Såfremt det antal VE-beviser, der samlet set skal aftages her i landet efter købsforpligtelsen i § 61, ikke er afsat på et i medfør af § 62, stk. 3, fastsat tidspunkt, opkøber VE-fonden det antal VE-beviser, som er nødvendigt for på landsplan at opfylde købsforpligtelsen. VE-beviserne opkøbes for minimum 10 øre og maksimum 27 øre pr. kWh.

§ 66. VE-fonden overtager efter anmodning fra en vindmølleejer dennes vindmølle og forpligtelsen til betaling af restgælden på lån optaget til finansiering af vindmøllen, hvis .. 17. Før § 66 indsættes tekstoverskriften » Overtagelse af vindmøller « 18. I § 66, stk. 1 , ændres » VE-fonden « til: » Økonomi- og erhvervsministeren « .

Stk. 3. Indtil VE-fonden oprettes, varetager økonomi- og erhvervsministeren fondens opgaver i medfør af stk. 1. 19. § 66, stk. 3, ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

§ 68. . Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder administrerer regler fastsat i medfør af stk. 1, § 59 a og § 59, stk. 1, samt træffer afgørelse i forhold, der er reguleret af regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. 20. I § 68, stk. 2, ændres » regler fastsat i medfør af stk. 1 og § 59 a og § 59, stk. 1, « til: » §§ 59 a-59 b og regler fastsat i medfør af stk. 1, § 59, stk. 1, § 59 a, stk. 9, § 59 b, stk. 3, 6 og 8, og § 63 a. «

Oplysningspligt, kontrol, beredskab 21. I kapitel 12 ændres overskriften til: » Oplysningspligt, kontrol, fortrolighed, beredskab «.

§ 85 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse med aftageforpligtelse for elektricitet efter § 8, stk. 1, og § 8 a og om opkrævning og udbetaling af beløb, der betales af elforbrugerne efter bestemmelserne i § 8, stk. 4-6, § 9, stk. 1, og § 59 a, stk. 12. 23. I § 85 a, stk. 1 , ændres », § 59 a, stk. 12 « til: » og 3 «.

§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der .. 2) undlader at indhente tilladelse til etablering og drift af net eller anlæg efter §§ 11, 13, 16, 21 og 23, .. 24. I § 87, stk. 1, nr. 2 , indsættes efter "21":", § 22 a".

Bilag 2

Bilag 2 Lovforslagets § 2, ændring af lov om tilskud til elproduktion, sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 4. Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud efter § 2 a varetages af de statslige told- og skattemyndigheder. 2. I § 4 stk.1, ændres » § 2 a « til: » §§ 2 a - 2 b «.

Bilag 3

Bilag 3 Uddrag af aftale af 19. juni 2002 mellem parterne bag energireformaftalerne "Aftale mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Parterne bag energireformaftalerne er enige om følgende: Udskydelse af VE-markedet Der kan ikke som tidligere forventet etableres et velfungerende VE-bevismarked fra 1. januar 2003, som kan sikre den aftalte minimumspris på VE-beviset. Indførelsen af det planlagte VE-bevismarked udskydes derfor indtil, det bliver muligt at etablere et fælles marked med et antal EU-lande. Som erstatning for et VE-bevis til vindkraftproduktion, som skulle have haft et VE-bevis, er parterne enige om følgende generelle regler: - Et pristillæg på 10 øre/kWh (modsvarende CO 2 -afgiften) oveni markedsprisen. - Samlet loft for støtte + markedspris på 36 øre/kWh. - Pristillæg tidsbegrænses til i alt 20 år. For ældre vindmøller med direkte produktions-omkostninger, som er højere end den forventede markedspris + pristillæg, udarbejdes modeller for tilskud. Tilsvarende skal der udarbejdes modeller for tilpasning af støtten til private biomasse- og biogasanlæg. Forslag til tilskudsmodeller fremlægges til drøftelse inden 1. september 2002. For nye fremtidige møller, der hovedsagelig vil være havmøller, fastsættes en miljøbonus svarende til, hvad der er nødvendigt for en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks internationale miljøforpligtelser sammenlignet med alternative foranstaltninger til reduktion af drivhusgasser. Den præcise størrelse af denne miljøbonus vil der blive taget stilling til, når der foreligger et samlet beslutningsgrundlag, jf. nedenfor. Den samlede støtte incl. miljøbonus + markedspris kan dog ikke overstige 36 øre/kWh, jf. ovenfor. Det nye system med miljøbonus vil også omfatte biomasse- og biogasanlæg og andre nye vedvarende energiteknologier med en CO 2 -neutral elproduktion. .. Beslutningsgrundlag for opfyldelse af Danmarks internationale klimaforpligtelser Parterne har noteret sig, at regeringen inden 1. december 2002 vil fremlægge et beslutningsgrundlag for en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelser. På baggrund heraf drøftes de fremtidige CO 2 -kvoter for elproduktion i sammenhæng med den langsigtede energispareindsats og rammerne for VE-udbygningen, herunder licitationsvilkårene for havvindmøller, med henblik på den mest omkostningseffektive opnåelse af de internationale miljøforpligtelser. Drøftelserne heraf vil ske under hensyn til afklaringen af EU-drøftelserne om fælles virkemidler, herunder bl.a. vedrørende CO 2 -kvoter og afgifter."

Versioner

1. 2002-11-06