Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00061@2002-11-07/da

Indhold

1. Indledning

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr. 249 af 8. maj 2002 og § 3 i lov nr. 434 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. Over alt i loven ændres »arbejdsministeren« til: »beskæftigelsesministeren« og »Arbejdsministeriet« til: »Beskæftigelsesministeriet«.

2. Overskriften til Kapitel 2 affattes således:

3 . Efter § 3 indsættes i Kapitel 2 :

» § 3 a. Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal på den første ledighedsdag tilmelde sig arbejdsformidlingen.

Stk. 3. Kontanthjælpsmodtagere, der efter kommunens vurdering modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal tilmelde sig arbejdsformidlingen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilmelding på og afmelding fra arbejdsformidlingen.«

4. § 8 affattes således:

» § 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om formidling af arbejde, herunder om formidling til tilbud efter kapitel 3-10, om særlige formidlingsaktiviteter, og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.«

5. Efter § 10 indsættes:

§ 10 a. Ledige, der er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. § 3 a, stk. 2 og 3, skal give arbejdsformidlingen fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde.

Stk. 2. Oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (C.V.’er) indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank).

Stk. 3. Den ledige skal hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding indlægge oplysninger, som nævnt i stk. 1, i Job- og CV-banken. Den ledige skal løbende ajourføre formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken.

Stk.4. Arbejdsformidlingen og kommunerne skal yde bistand til ledige i forbindelse med indlæggelse af oplysninger i Job- og CV-banken, hvis den ledige anmoder herom. Samme forpligtelse har arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.

§ 10 b. Der skal senest en måned efter den lediges tilmelding, jf. § 3 a, stk. 2 og 3, afholdes en samtale med den ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som den ledige indlægger i Job- og CV-banken, er fyldestgørende. I samtalen skal det aftales, hvordan den lediges jobsøgning kan understøttes.

§ 10 c. Arbejdsformidlingen skal sikre, at der under hensyn til den lediges ønsker og arbejdsmarkedets behov tilrettelægges et individuelt og fleksibelt kontaktforløb for ledige dagpengemodtagere med henblik på, at den ledige hurtigst og bedst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Stk. 2. Der skal afholdes en individuel samtale med ledige dagpengemodtagere, senest hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 3-10 i sammenlagt 3 måneder. Første samtale skal afholdes senest, når den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter tilmelding. Har den ledige kvalifikationer inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er der tvivl om den lediges rådighed, eller er der risiko for, at den ledige ikke selv kan finde beskæftigelse, skal kontakten ske hyppigere.

Stk. 3. Samtalen afholdes med henblik på at følge op på den lediges jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud den ledige skal have, samt at fastlægge, hvilket kontaktforløb der skal være for den ledige.

Stk. 4. I kontaktforløbet kan bl.a. indgå følgende aktiviteter:

1) afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder,

2) støtte til udformning af ansøgninger,

3) formidling til job,

4) kurser i jobsøgning,

5) besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker,

6) vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber, eller

7) samtale om individuel handlingsplan, jf. kapitel 4.

Stk. 5. I kontaktforløbet med den ledige skal det løbende påses, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i Job- og CV-banken, er fyldestgørende, ligesom der skal foretages en vurdering efter stk. 3.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser, og om hvordan disse opgøres.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, og om hvordan vurderingen efter stk. 3 skal foretages.«

6. I § 11, stk. 3, indsættes efter »arbejdsformidlingen«: »eller en anden, der varetager indsatsen over for den ledige, jf. stk. 5«.

7. I § 11, stk. 4, ændres »kapitlerne 5-11, § 32 b, § 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5« til: »§ 9, stk. 2, kapitlerne 5-10, § 32 b, § 32 c og kapitel 12, jf. dog stk. 6«.

8. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. En individuel handlingsplan kan udarbejdes af arbejdsformidlingen eller af en anden, der varetager indsatsen over for den ledige. Hvis en handlingsplan udarbejdes af en anden end arbejdsformidlingen, skal handlingsplanen godkendes af arbejdsformidlingen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

9. § 13 affattes således:

» § 13. Ved ansættelse i jobtræning skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 2. Tilbud om ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere kan gives til ledige dagpengemodtagere, som vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder.

Stk. 3. Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højest udgøre 81 kr. pr. time ekskl. feriepenge m.v., jf. dog stk. 5. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Stk. 4. Ved ansættelse af dagpengemodtagere hos en offentlig arbejdsgiver skal lønnen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle dagpenge, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.

Stk. 6. Ved ansættelse i jobtræning skal arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 7. Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 4 og 5, nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nødvendige undtagelse fra stk. 7.«

10. § 14, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige med mere end sammenlagt 12 måneders ledighed kan støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6 måneder.«

11. § 15 ophæves.

12. Efter § 16 indsættes:

» § 16 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år kan inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Stk. 4. Tilbud om uddannelse, som består af danskundervisning, jf. § 18, kan uanset stk. 1-3 gives i mere end 6 uger.«

13. § 19 a ophæves.

14. § 20, stk. 4, sidste pkt. affattes således:

»Forsøget skal sigte mod integration af ledige med sammenlagt mere end 12 måneders ledighed, eller som vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed.«

15. § 23, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Arbejdstiden i individuel jobtræning fastsættes således, at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 9, er på niveau med den lediges individuelle dagpenge, dog mindst udgør 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.«

16. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Ved fastsættelse af arbejdstiden, jf. stk. 3, rundes antallet af arbejdstimer op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ydelsen og arbejdstiden, jf. stk. 3 og 4, nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

17. Kapitel 9 a ophæves.

18. § 27, stk. 2, 2. pkt. affattes således:

»Beskæftigelsesministeren kan iværksætte forsøg, der kan bidrage til at fremme et sammenhængende arbejdsmarkedssystem.«

19. I § 27, stk. 3, ændres » i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i aktivperioden eller deltager i intensiv jobsøgningsindsats, en særlig formidlingsindsats eller i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan« til: »eller i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver .«

20. § 27, stk. 5, ophæves.

21. § 27 b affattes således:

» § 27 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om lediges rettigheder efter kapitel 11 a og 12 samt om opgørelse af sammenlagt ledighed.«

22. Overskriften til Afsnit III affattes således:

23. Overskriften til Kapitel 11 affattes således:

24. I § 28, stk. 1, udgår: »der er i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og«.

25. § 29 ophæves.

26. § 30 affattes således:

» § 30. Ledige har pligt til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud efter stk. 1 for ledige på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.«

27. Overskriften til Kapitel 11 a affattes således:

28. I § 32 a, stk. 1, ændres »har i aktivperioden ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til et tilbud om uddannelse i sammenlagt 18 måneder.«

29. I § 32 b ændres »ret og pligt til tilbud« til: »ret til tilbud«.

30. I § 32 c ændres »har i aktivperioden, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til et tilbud« til: »har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til et tilbud.«

31. Efter § 32 d indsættes i kapitel 11a:

» § 32 e. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32 c har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 10 c, stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32 c har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.«

32. Overskriften til Kapitel 12 affattes således:

33. § 33, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves.

34. § 33, stk. 2-6, affattes således:

» Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år har ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter sammenlagt 12 måneders ledighed.

Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år har ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter sammenlagt 6 måneders ledighed.

Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har fra periodens påbegyndelse ret til at modtage et tilbud.

Stk. 5. Efter afslutning af et tilbud efter stk. 2-4 har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 10 c, stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter stk. 2-4, har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.«

35. § 34, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

36. I § 34, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår »herunder regler, der sikrer, at ledige kan påbegynde et tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse.«

37. Kapitel 12 a ophæves.

38. § 35 affattes således:

Ȥ 35. Arbejdsformidlingen skal underrette

1) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den ledige afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale efter kapitel 2,

2) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den ledige udebliver fra eller ikke vil medvirke til aktiviteter efter kapitel 3 og 3 a, og

3) den lediges arbejdsløshedskasse, hvis den ledige ikke vil medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, eller hvis den ledige afslår, udebliver fra eller ophører i et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan.

Stk. 2. Hvis den ledige er kontanthjælpsmodtager og samtidig medlem af en arbejdsløshedskasse, skal underretning efter stk. 1, nr. 1 og 2, ske til såvel arbejdsløshedskassen som til kommunen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om arbejdsformidlingens underretningspligt.«

39. § 35 a affattes således:

» § 35 a. Ledige, som deltager i tilbud, skal være aktivt arbejdssøgende samt stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen kan fravige kravet i første pkt.«

40. § 36 a ophæves.

41. Overskriften til Kapitel 15 affattes således:

42. § 38, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan vælge selv at gennemføre kontaktforløbet, formidlingsindsatsen og aktiveringsindsatsen, som de har ansvaret for, eller helt eller delvist at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for arbejdsmarkedsindsatsen.«

43. I § 39 a ændres »grundregistrering, indsatsen i dagpengeperioden« til: »det individuelle kontaktforløb«.

44. Efter § 39 a indsættes i Kapitel 15 :

»§ 39 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvorledes arbejdsmarkedsindsatsen over for ledige kan varetages af andre, herunder hvorledes ledige skal have mulighed for at vælge imellem flere aktører.«

§ 39 c. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra direktørerne for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at varetage arbejdsmarkedsindsatsen efter denne lov.

§ 39 d. Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som en anden aktør kommer i besiddelse af i forbindelse med, at den anden aktør inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen.«

45. I § 40, stk. 1, ændres » i en intensiv jobsøgningsindsats, i en særlig formidlingsindsats eller er i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden« til: »eller i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver .«

46. § 43 affattes således:

» § 43. Til brug for vejledningen af ledige, udarbejdelsen af en individuel handlingsplan, den koordinerede indsats over for den ledige, opdateringen af Beskæftigelsesministeriets IT-systemer samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan der under iagttagelse af reglerne for behandling af personoplysninger efter lov om behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem følgende: Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet, SU-styrelsen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om bl.a. indholdet af den individuelle handlingsplan.«

47. Efter § 43 indsættes:

» § 43 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i § 43 nævnte dataudveksling, herunder om hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens IT-systemer.«

48. § 48 affattes således:

» § 48. Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive IT-systemer til behandling af personoplysninger vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Dette skal ske under iagttagelse af lov om behandling af personoplysninger.

Stk. 2. IT-systemerne kan indgå i et sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes til at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at løse opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesadministration m.v.

Stk. 3. Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan sammenkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan endvidere samkøres med data i kommunernes og arbejdsløshedskassernes IT-systemer, i det omfang det tjener et administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Samkøring af data kan endelig omfatte sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 4. Fra borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og andre samarbejdspartnere kan der etableres direkte adgang til Beskæftigelsesministeriets IT-systemer f.eks. via Internettet under iagttagelse af lov om behandling af personoplysninger.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for IT-systemerne.«

49. § 57, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . På finansloven afsættes bevillinger til arbejdsmarkedsindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.«

50. § 62 affattes således:

»§ 62. Klage over arbejdsformidlingens afgørelse om tilbud efter kapitel 3-10, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter § 14 a og § 35 a.

Stk. 2. Ved klage over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud efter kapitel 3-10 træffer Arbejdsmarkedsrådet inden 4 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Stk. 3. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunens afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24, stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

51. Efter § 63 indsættes i Kapitel 24 :

» § 63 a. Klage over den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 13, stk. 5, kan inden 4 uger indbringes for arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen vedrører.«

52. I § 64, stk. 1, 1. pkt. ændres »efter kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt arbejdsløshedskassernes afgørelse« til: »efter kapitel 13 og 16«.

53. I § 64, stk. 1, 1. og 2. pkt., samt i § 64, stk. 2, ændres »Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsdirektoratet«.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 1. Ledige, som har fået tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud inden lovens ikrafttræden, kan påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. § 10 a, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for personer, der bliver ledige efter lovens ikrafttræden. For medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er ledige ved lovens ikrafttræden, beslutter arbejdsformidlingen i forbindelse med den første samtale i kontaktforløbet, hvornår den ledige skal indlægge sit C.V. i Job- og CV-banken.

Stk. 3. I opgørelsen af sammenlagt ledighed efter § 1, nr. 9, 10, 12, 14, 28, 30 og 34 medregnes ledighed forud for lovens ikrafttræden. Opgørelse af ledighed før lovens ikrafttræden opgøres i henhold til § 5, stk. 3, i lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 4. I opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser efter § 1, nr. 31 og 34 medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 5. I opgørelsen af perioder med offentlig forsørgelsesydelser efter § 10 c, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, medregnes alene perioder efter lovens ikrafttræden. For personer, der er ledige ved lovens ikrafttræden, skal det individuelle kontaktforløb efter § 10 c, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, være fastsat senest den 1. juli 2003.

Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001. Loven er ændret ved § 1 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr. 249 af 8. maj 2002 og § 3 i lov nr. 434 af 10. juni 2002.

Der er den 3.oktober 2002 fremsat L 28 om ændring af Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lov om Lønmodtagernes Garantifond m.fl. love, herunder lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik m.v. Lovforslaget har ingen betydning for nærværende lovforslag.

I. Indledning

I maj 2002 fremlagde regeringen debatoplægget »Flere i Arbejde«. Regeringen fremlagde derefter i september 2002 en handlingsplan for »Flere i arbejde«, der har været grundlag for politiske forhandlinger.

Med lovforslaget sker der en udmøntning af den politiske aftale, der herefter er indgået mellem VK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik.

Det er målet, at beskæftigelsen skal øges med 87.000 personer i perioden frem til 2010. De 20.000 skal komme fra et fald i ledigheden. Resten skal komme ved, at arbejdsstyrken øges.

Der er en betydelig arbejdskraftreserve blandt de ledige, som skal anvendes. Det er i samfundets og arbejdsmarkedets interesse, og det er i den enkeltes interesse. Der er i mange tilfælde tale om mennesker, som kun har ledighed som problem. Nogle mangler kvalifikationer og erfaring. Andre har opgivet at få et job og indstillet sig på tidlig tilbagetrækning eller en tilværelse på passiv forsørgelse.

Et bærende element i »Flere i arbejde« er, at den enkelte skal i centrum. Indsatsen skal være bestemt af, hvilket behov den ledige har, snarere end af, om den ledige er forsikret eller ej. Systemet skal tilpasses den enkelte og ikke omvendt. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet skal være den kortest mulige.

Der skal også gøres en ekstra indsats for at få de svageste ledige bedre integreret på arbejdsmarkedet. Det skal sikres, at det kan betale sig at arbejde, samtidig med at der er de rigtige tilbud og den rette service til den enkelte ledige.

For at indfri målsætningen om, at flere skal i arbejde, må der stilles krav til ledelsen, medarbejderne på virksomheder, de ledige samt til arbejdsformidlingen og kommunerne.

Det er også væsentligt for at få flere i arbejde inden 2010, at kvalifikationerne hos ledige forbedres, hvorfor en målrettet indsats gennem uddannelse også er et bærende element i »Flere i arbejde«. Store dele af arbejdsstyrken har brug for nye kvalifikationer, såfremt de skal kunne komme hurtigere i arbejde.

En anden væsentlig opgave for at nå 2010 målsætningen er, at overvågningen af arbejdsmarkedet og flaskehalsindsatsen styrkes, også udover det bidrag, som en mere effektiv indsats for den enkelte ledige vil skaffe. Den årlige landsdækkende flaskehalsredegørelse »Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked« , der udarbejdes af Arbejdsmarkedsstyrelsen, skal kunne følges op af konkrete aktivitetsmuligheder, som kan forbedre den mellem- og langsigtede matching på arbejdsmarkedet.

Der er med det foreliggende lovforslag ikke tænkt en ændring af den kompetence, som er tillagt det regionale arbejdsmarkedsråd, herunder i relation til udpegning af målgruppen af ledige, der har særlig risiko for langvarig ledighed.

Temaerne i den fremtidige beskæftigelsespolitik er

Et enstrenget arbejdsmarkedssytem

Hurtigere og direkte i arbejde

En ny og moderne Job- og CV-bank - »Jobnet.dk«

Andre aktører skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen

Enkle og aktive tilbud - forenkling uden forringelse

- Tre redskaber for hele beskæftigelsesindsatsen

- Minimumskrav til aktivering

- Særlig indsats for personer, der er sagt op, men ikke fratrådt

- Ordinær uddannelse i revalideringsindsatsen

- Ungeforslag

- Ledige over 50 år

- Integration af flygtninge og indvandrere

- Ny økonomistyringmodel i arbejdsformidlingen

Det skal kunne betale sig at arbejde

- loft over kontanthjælp

- forsørgertillæg til ægtefælle

- afvikling af tillæg ved aktivering

Forenkling, afbureaukratisering og harmonisering

Et nyt Beskæftigelsesråd

Der er tale om et kursskifte i indsatsen for at få de ledige i beskæftigelse indenfor såvel AF-systemet som det kommunale system.

Med fornyelsen af beskæftigelsespolitikken skal det sikres, at incitamentet for at få den ledige direkte i job styrkes. Fokus skal rettes imod aktiv jobsøgning og jobformidling.

Princippet om ret og pligt til aktivering opretholdes, men aktiveringen skal være langt mere fleksibel. Det afgørende er ikke hvor meget, og hvor længe de ledige er i aktivering. Det afgørende er, at aktiveringen bringer den ledige tættere på et job.

De to hovedmål med en ændring af beskæftigelsespolitikken er en bedre og mere værdig indsats for de ledige med udgangspunkt i den enkeltes situation og en indsats, der retter sig mod den hurtigste og mest direkte vej til job i virksomhederne samt at indfri målet for flere i beskæftigelse, som samtidig vil være en væsentlig forudsætning for, at regeringens samlede økonomisk-politiske strategi frem mod 2010 kan realiseres.

I dag er indsatsen for de ledige afhængig af, om den ledige er forsikret eller på kontanthjælp. Initiativer til løsning af den enkeltes ledighedsproblem foregår derfor enten i regi af arbejdsformidlingen eller i kommunen, uanset hvilke behov den enkelte ledige har.

Aftalen betyder en mere målrettet beskæftigelsespolitik med en gennemgribende harmonisering af regelsættet for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagerne.

Både når det gælder visitation, kontaktforløb, formidling, aktivering, rettigheder og pligter samt rådigheds- og sanktionsregler.

Der er hermed taget første skridt frem mod et mere sammentænkt arbejdsmarkedssystem.

Et forenklet beskæftigelsessystem vil føre til væsentlige kvalitets- og effektivitetsforbedringer. En sammentænkt indsats - og på sigt et sammentænkt system - for alle ledige er væsentligt for at opfylde målsætningen om et effektivt arbejdsmarked med stigende beskæftigelse.

Der afsættes 30 mio. kr. under arbejdsformidlingens ramme til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system samt 30 mio. kr. i 2003 og 30 mio. kr. i 2004 til uddannelsesinitiativer og kompetenceudvikling af medarbejdere i arbejdsformidlingen og kommunerne.

Udgangspunktet i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen er altid den enkelte lediges ressourcer, kompetencer og ønsker. Den mest effektive drivkraft til at få den enkelte tilbage på arbejdsmarkedet er altid den lediges egen motivation og orientering mod arbejdsmarkedet.

Forligspartierne er enige om hurtigst muligt at iværksætte initiativer, der understøtter det nødvendige fokusskifte fra aktivering til det styrkede, individuelle kontaktforløb samt initiativer, der bidrager til arbejdsstyrkemålsætningen.

Det er aftalt, at ændringerne gennemføres i 2 faser med fremsættelse af dette lovforslag med ikrafttræden den 1. januar 2003 og ved fremsættelse af et lovforslag i begyndelsen af 2003 med ikrafttræden den 1. juli 2003. Ved lovforslaget, der skal træde i kraft den 1. juli 2003, vil der dels ske en harmonisering af redskabsviften, der kan anvendes af kommunerne og arbejdsformidlingen, dels en forenkling af redskabsviften fra de nuværende mange ordninger til 3 ordninger. Derudover vil forslaget bl.a. indeholde nye regler om aktivering af unge under 30 år.

Dette lovforslag indeholder i § 1 følgende elementer:

1. Ledige dagpengemodtagere omfattes af et individuelt tilpasset kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet med personlig kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned. Kravet om aktivering i 75 % af aktivperioden ophæves og erstattes af det nye kontaktforløb og et langt mere fleksibelt aktiveringskrav. Målet for det intensive kontaktforløb det første ydelsesår er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på jobsøgning og jobformidling. Der skal være en bedre og mere individuel service over for virksomheder og ledige, idet data om nye job og oplysninger om de ledige kvalifikationer skal være let tilgængelige for alle på jobformidlingsmarkedet.

2. Andre aktører inddrages i hele arbejdsformidlingens beskæftigelsespolitiske indsats, både for så vidt angår kontaktforløbet, formidlingsindsats som gennemførelsen af aktive tilbud. Andre aktører vil kunne inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud, kontaktforløb og formidling integreres, ligesom andre aktører kan bidrage med leverance af enkeltstående aktiveringstilbud, kontaktforløb eller formidling.

3. Den hidtidige redskabsvifte vil fortsat finde anvendelse. Dog afskaffes intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats, der erstattes af henholdsvis det personlige kontaktforløb og generelle bestemmelser om anvendelse af andre aktører. Tilbud om uddannelse som led i en handlingsplan kan for ledige over 25 og under 60 år inden for de første 12 måneder af ledighedsforløbet og for ledige under 25 år og over 60 år inden for de første 6 måneder alene have en varighed på 6 uger.

4. For dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere eller i individuel jobtræning skal lønnen være på niveau med individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af højeste dagpenge. Der sker en forenkling af beregningen af arbejdstiden.

5. Ny økonomistyringsmodel i Arbejdsformidlingen.

Loven er omfattet af lovovervågning.

Forslaget indebærer følgende ændringer:

1. Ledige dagpengemodtagere omfattes af et individuelt tilpasset kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet med personlig kontakt som minimum hver 3. ydelsesmåned. Kravet om aktivering i 75 % af aktivperioden ophæves og erstattes af det nye kontaktforløb og et langt mere fleksibelt aktiveringskrav. Målet for kontaktforløbet i det første ydelsesår er at øge jobsøgningen og jobformidlingen.

Der skal sikres en bedre og mere individuel service over for virksomheder og ledige, idet data om nye job og oplysninger om de lediges kvalifikationer skal være let tilgængelige for alle på jobformidlingsmarkedet.

Alle dagpengemodtagere bliver omfattet af et individuelt tilpasset kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet med personlig kontakt, som minimum hver gang den ledige har modtaget offentlige ydelser i sammenlagt 3 måneder.

Det nye fleksible aktiveringskrav indebærer, at den ledige har ret til tilbud efter 12 måneders sammenlagt ledighed (for unge under 25 år og ledige over 60 år efter sammenlagt 6 måneders ledighed). Herefter har den ledige ret til tilbud, hver gang den ledige har modtage offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder.

Det nye styrkede kontaktforløb, der i højere grad muliggør en individualisering af indsatsen, skal sammen med det nye fleksible aktiveringskrav afløse det stive 75 % krav om aktivering. Fokus skal rettes imod aktiv jobsøgning og jobformidling.

Kontaktforløbet skal tilrettelægges fleksibelt under hensyn til den enkelte lediges behov og kvalifikationer. Målet med kontaktforløbet er at afkorte søgeperioden og få den ledige hurtigere og direkte i arbejde. Det intensive kontakt- og formidlingsforløb vil kræve ekstra ressourcer, der kan flyttes fra det hidtidige arbejde med aktivering.

Kontakten skal være hyppigere end hver 3. ydelsesmåned, hvis der er risiko for, at den ledige ikke selv kan finde tilbage i beskæftigelse, eller hvis der er tale om ledige inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Kontakten fortsætter gennem hele ledighedsforløbet, indtil den ledige er kommet i arbejde. Kontaktforløbet tilrettelægges fleksibelt efter den enkeltes behov og kan fx bestå af et eller flere af følgende elementer: afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder, støtte til udformning af ansøgninger, formidling til job, kurser i jobsøgning, besøg på forskellige arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker, vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber m.v.

Der åbnes mulighed for, at andre aktører kan inddrages i kontakt - og jobformidlingsarbejdet.

Der etableres et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og andre aktører, der sikrer vidensdeling mellem myndighederne og vil bidrage til større overblik og bedre koordination af indsatsen. Med den nye Job- og CV-Bank »Jobnet.dk« vil der blive tale om et redskab til en bedre og mere individuel service over for virksomheder og over for ledige. Job- og CV-banken skaber således gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende og dermed en afdækning af eventuelle flaskehalsområder. Alle ledige skal inden for den første måned lægge relevante oplysninger om uddannelse, kvalifikationer og tidligere joberfaringer ind. »Jobnet.dk« skal bidrage til målrettet formidling af særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet, herunder etniske grupper, handicappede m.v.

Alle, herunder private formidlingsaktører, vil få gratis adgang til »Jobnet.dk«, således at data om nye job og om de lediges kvalifikationer er let tilgængelige for alle, der arbejder med jobformidling. Alle job lægges efter aftale med virksomhederne ind i »Jobnet.dk«.

2. Andre aktører inddrages i hele arbejdsformidlingens beskæftigelsespolitiske indsats, både for så vidt angår kontaktforløbet, formidlingsindsatsen som gennemførelsen af aktive tilbud. Andre aktører vil kunne inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud, kontaktforløb og formidling integreres, ligesom andre aktører kan bidrage med leverance af enkeltstående aktiveringstilbud, kontaktforløb eller formidling.

Det danske arbejdsmarked er meget varieret med mange forskellige job og mange faggrupper med forskellige kvalifikationer og uddannelsesniveauer. En individuel og fleksibel indsats for alle ledige kræver derfor en bred indsigt i de enkelte brancher og faggruppers særlige forhold.

Arbejdsformidlingen vil aldrig alene kunne sikre fuld indsigt i hele arbejdsmarkedet. Arbejdsformidlingen har således ikke tilstrækkelig andel af alle typer ledige job på arbejdsmarkedet og kendskab til alle målgrupper til alene at kunne foretage en effektiv matchning af ledige og ubesatte stillinger. Der er således en række andre væsentlige rekrutteringskanaler, som varetages af andre aktører end arbejdsformidlingen. De skal derfor fremover inddrages målrettet i kontakt- og formidlingsindsatsen.

Andre aktører såvel små som store - med speciale i de rigtige tilbud til særlige målgrupper skal fremover i langt større omfang inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen: I kontaktforløbet, formidlingsarbejdet og gennemførelsen af arbejdsmarkedsrettede tilbud. Andre aktører kan fx være private virksomheder, vikarbureauer, konsulentfirmaer, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, faglige organisationer og foreninger.

Andre aktører kan inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud, kontaktforløb og formidling integreres. Derudover kan andre aktører bidrage med leverance af enkeltstående aktive tilbud, kontaktforløb eller formidling. Som udgangspunkt lægges der ikke nogen begrænsninger på de aktiviteter, som andre aktører kan varetage f.eks. rammer for varighed, indhold og pris ved inddragelse af andre aktører. Det afgørende er, at indsatsen er tilpasset den enkeltes ressourcer og behov, og at der er et klart og målrettet jobsigte.

Inddragelse af andre aktører vil ske i overensstemmelse med de almindelige udbudsregler.

Der sker ikke myndighedsoverdragelse til anden aktør, herunder for visitationsopgaver og sanktionsvurderinger.

Når flere aktører (offentlige eller private) med samme effektivitet kan forventes at bringe den ledige i beskæftigelse, skal den ledige selv have mulighed for at vælge.

Der sigtes mod en bred og fleksibel brug af andre aktører på forskellige måder. Andre aktører kan inddrages såvel ved generelle samarbejdsaftaler/partnerskaber uden betalingsrelationer som ved udbud og køb af enkeltydelser eller større sammenhængende forløb.

De ydelser, som købes hos andre aktører, skal så vidt muligt omfatte aktiviteter, der er målrettet ordinært eller støttet job.

Med henblik på at sikre kvalitet via specialisering gives der mulighed for i langt højere grad at gennemføre udbud på tværs af regioner, herunder via landsdækkende rammeaftaler og samarbejdsaftaler.

Målet er, at der ved inddragelse af andre aktører som hovedregel bliver tale om resultatafhængig betaling. Betalingen kan differentieres alt afhængig af, hvilke tilbud der er behov for for at få den ledige i beskæftigelse. Formålet er at skabe større fokus på effekter og resultater end på volumen i indsatsen. Betingelsen for udbetaling af resultatafhængig aflønning er som udgangspunkt, at den ledige er i et varigt ordinært job i en periode efter forløbets afslutning.

For at sikre en betydelig inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen opstilles mål for, i hvor stor en del af indsatsen arbejdsformidlingen skal inddrage andre aktører. Der vil i forbindelse med kontraktprocessen for arbejdsformidlingen blive fastlagt måltal for inddragelse af andre aktører, og i den forbindelse vil det regionale arbejdsmarkedsråd blive inddraget i en nærmere drøftelse af den overordnede udmøntning af resultatkontraktens mål.

Der afsættes ikke en selvstændig økonomisk ramme til betaling af andre aktører. Arbejdsformidlingen indarbejder forløb købt hos andre aktører indenfor arbejdsformidlingens ramme til drift af aktivering m.v.

Arbejdsformidlingen fremlægger informationer om egne enhedsomkostninger på hjemmesider mv., således at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.

3. Den hidtidige redskabsvifte vil fortsat finde anvendelse. Intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats afskaffes og erstattes af det intensiverede kontaktforløb og generelle bestemmelser om anvendelse af andre aktører.

Tilbud om uddannelse som led i en handlingsplan kan for ledige over 25 og under 60 år inden for de første 12 måneder af ledighedsforløbet og for ledige under 25 og over 60 år inden for de første 6 måneder alene have en varighed på 6 uger.

Aftalen medfører en væsentlig forenkling af redskabsviften, således at antallet af redskaber fra de nugældende mange ordninger reduceres til 3 generelle ordninger. Da der er tale om væsentlige ændringer i såvel det kommunale som AF-systemet vil disse først kunne gennemføres i såvel arbejdsformidlingen som kommunerne med virkning fra 1. juli 2003.

I dette lovforslag vil der dog allerede nu blive foretaget de ændringer, der uden de store vanskeligheder vil kunne gennemføres i AF-systemet. Det foreslås således, at redskaberne intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats ophæves som en følge af, at det intensive kontaktforløb og brugen af andre aktører gennemføres med virkning fra 1. januar 2003.

Det nye i lovforslaget er, at der er frit redskabsvalg i hele ydelsesperioden. Dog vil det alene være muligt at give tilbud om uddannelse som led i en handlingsplan i op til 6 uger indenfor de første 12 måneders ledighed. Til unge under 25 år og ledige over 60 år vil der indenfor de første 6 måneders ledighed kunne gives tilbud om uddannelse i 6 uger. Der gives således mulighed for kortvarig opkvalificering med henblik på, at en ledig kan påtage sig ordinært arbejde.

Der kan altid iværksættes danskundervisning, og der vil fortsat være mulighed for at iværksætte voksenlærlingeforløb for ledige m.v., herunder voksenlærlingeforløb på social- og sundhedsområdet, gennem hele ledighedsforløbet.

Den gældende adgang til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fastholdes.

4. For dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere eller i individuel jobtræning skal lønnen være på niveau med individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af højeste dagpenge.

Efter gældende regler modtager ledige i aktivering forskellige ydelser afhængig af, hvilken aktivering de deltager i. Udgangspunktet er således en ydelse svarende til den lediges individuelle dagpenge. Undtagelser herfra er under aktivering i offentlig jobtræning og i individuel jobtræning, hvor den aktiverede efter gældende regler har været berettiget til en ydelse svarende til maksimale dagpenge, samt under aktivering i privat jobtræning, hvor den ledige modtager den overenskomstmæssig løn.

Det indgår i aftalen, at der skal ske en harmonisering af ydelserne, således at ydelsen, uanset om den ledige er i aktivering eller ej, vil være individuelle dagpenge eller en ydelse der med visse beregningstekniske forskelle svarer hertil, dog mindst 82 % af maksimale dagpenge. Unge under 25 år, der er under uddannelse, vil dog fortsat alene være berettiget til uddannelsesgodtgørelse svarende til 50 % af maksimale dagpenge.

Beregningen af arbejdstiden i offentlig jobtræning har givet anledning til store problemer, og de gældende bestemmelser har pålagt arbejdsgiveren at justere arbejdstiden flere gange ved aktiveringsforløb af mere end få måneders varighed. Det foreslås derfor, at der fastsættes bestemmelser om beregning af en fast arbejdstid under hele jobtræningsforløbet under hensyn til timelønnen og kendte reguleringer heraf under forløbet.

5. Ny økonomistyringsmodel af arbejdsmarkedsindsatsen for forsikrede ledige.

De nuværende principper for økonomistyringen bygger dels på en opdeling i en bevilling til dagpengeperioden og en bevilling til aktivperioden og dels på gennemsnitspriser for tilbud. Disse principper har betydet en begrænset fleksibilitet i anvendelsen af de samlede midler til beskæftigelsesindsatsen i arbejdsformidlingen. Det skyldes blandt andet, at økonomistyringen har været tilrettelagt med udgangspunkt i styringen af indsatsen i aktivperioden (de sidste 3 år af den samlede dagpengeperiode), herunder en samlet gennemsnitspris omfattende udgifter til både drift og forsørgelse, samt til kravet om aktivering af ledige i 75 % af aktivperioden.

Med de foreslåede ændringer i beskæftigelsespolitikken er der derfor behov for at justere økonomistyringen, således at den understøtter det generelle kursskifte i retning af større fokus på jobsøgning og formidling og samtidig mere fleksibilitet og kvalitet i aktiveringsindsatsen. De økonomiske midler i arbejdsmarkedsindsatsen for forsikrede ledige skal derfor kunne anvendes mere fleksibelt.

Der foreslås derfor, at driftsudgifterne til aktivering m.v. styres som en fast ramme, der fordeles mellem regionerne. Driftsmidlerne kan anvendes frit til køb af uddannelse, køb af kontakt- og vejledningsforløb hos andre aktører osv. Der styres ikke længere på en gennemsnitspris for tilbud.

Udgifterne til forsørgelse for dagpengemodtagere under aktivering opføres - i lighed med det kommunale område - på en særskilt ramme, hvor der vil være mulighed for at optage merudgifter i løbet af året, hvis udgifterne overstiger det forudsatte .

Den nuværende sondring mellem bevilling til dagpengeperioden og en bevilling til aktivperioden i AF-systemet afskaffes.

Med udskillelse af forsørgelsesudgifter under aktivering fra driftsrammen til aktivering opnås, at styringen fokuserer på de udgifter (køb af uddannelse, kontaktforløb, vejledning mv.) der reelt er styrbare. En særskilt ramme til driftsmidlerne bidrager endvidere til at synliggøre de reelle statslige udgifter til aktivering. Dette hænger sammen med, at forsørgelsesudgifter til de ledige er en offentlig udgift uafhængig af, om den ledige er i aktivering eller på passiv forsørgelse.

Ændringerne i økonomistyringen vil skabe større fleksibilitet i den regionale bevillingsanvendelse, herunder til prioritering af en regional flaskehalsindsats, og vil give adgang til mere frit at bruge andre aktører til at gennemføre formidling, kontaktforløb og aktiveringsforløb på resultatafhængige vilkår. Samtidig vil udskillelsen af driftsudgifterne fra forsørgelse under aktivering udgøre en administrativ lettelse i arbejdsformidlingen og være mere i tråd med styringen af den kommunale indsats, hvor driftsudgifterne er opført på en selvstændig konto. Samtidig overgår ansvaret for det regnskabsmæssige tilsyn med de ydelser, arbejdsløshedskasserne udbetaler til Arbejdsdirektoratet. Arbejdsdirektoratet varetager i forvejen det administrative tilsyn til arbejdsløshedskassernes udbetaling af uddannelsesgodtgørelse m.v. Udbetalingen af løntilskud til (amts)kommunerne til jobtræning og individuel jobtræning overgår fra Arbejdsformidlingen til Socialministeriet, der herefter varetager udbetalingsadministration m.v. i forhold til jobtræning og individuel jobtræning i (amts)kommunerne. Socialministeriet varetager herefter med udgangspunkt i revisorpåtegnede årsopgørelser fra (amts)kommunerne den regnskabsmæssige kontrol med (amts)kommunernes anmodninger om udbetalinger af tilskud til jobtræning og individuel jobtræning.

Samlet ventes lovændringerne at medføre grundlæggende omlægninger af den beskæftigelsespolitiske indsats. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser af tiltagene er derfor behæftet med usikkerhed.

Med ændringerne lægges der op til at skifte fokus fra aktivering over i retning af øget formidling, et mere intensivt kontaktforløb og øget kontakt mellem ledige og virksomheder. Der er tale om en reorganisering af indsatsen, som indebærer dybtgående ændringer af arbejdsgange i arbejdsformidlingen. Umiddelbart ventes tiltagene at medføre væsentlige forenklinger samt kvalitets- og effektivitetsforbedringer i forhold til den eksisterende beskæftigelsesindsats.

Samlet vurderes dette at medføre mindreudgifter til den aktive beskæftigelsesindsats i år 2003 på 210 mio. kr., 214 mio. kr. i 2004 og 244 mio. kr. i 2005 og de efterfølgende år. Disse udgifter skal ses i sammenhæng med de øvrige forslag, der udmønter »Flere i arbejde«. Hertil kommer, de mindskede forsørgelsesudgifter, som følge af, at flere, som før var på forsørgelse, vil komme i beskæftigelse.

Nedenfor gennemgås de mulige økonomiske konsekvenser af de enkelte forslag.

Fokus på jobsøgning og formidling, mere fleksibilitet i aktiveringsindsatsen og afbureaukratisering af økonomistyringen

Fremover kan opkvalificering igangsættes fleksibelt i hele ledighedsperioden, idet sondringen mellem dagpenge- og aktivperioden ophæves. Det giver sammen med ophævelsen af 75 pct. kravet mulighed for en mere fleksibel og individuelt målrettet anvendelse af aktiveringsmidlerne. Ændringerne giver samtidig adgang til mere frit at bruge andre aktører i hele indsatsen.

Det ny minimumskrav til aktivering

Det ny minimumskrav til aktivering vurderes at medføre, at relativt flere personer vil få beskæftigelsesrettede tilbud samtidig med, at den gennemsnitlige varighed af forløbene fremover vil forventes afkortet. Dette skal endvidere ses i lyset af den større vægt, der lægges på målrettede formidlings- og opkvalificeringsforløb.

Den mere effektive visitering i retning af mere målrettede tilbud forventes at ændre den nuværende redskabssammensætning i aktiveringsindsatsen. Indsatsen vil i højere grad omfatte tilbud, der bringer ledige og virksomheder tættere sammen, f.eks. arbejdspraktik og jobtræning. På den baggrund skønnes ophævelsen af 75 procents kravet og målretningen af indsatsen at medføre en mindreudgift i 2003 og de efterfølgende år på ca. 160 mio. kr. Besparelsen fremkommer dels ved færre udgifter til køb af uddannelse dels ved mindre udgifter til forsørgelse som følge af billigere redskabssammensætning ved uændret aktivitetsniveau.

Forslag om op til 6 ugers uddannelse inden for første ledighedsår

Den primære fokus på jobsøgning og formidling medfører, at der ikke kan igangsættes længerevarende uddannelsesaktiviteter over 6 uger før efter 12 måneders ledighed. For unge under 25 år og ledige over 60 år gælder særlige regler. Det skønnes at medføre en samlet mindreudgift i 2003 og de efterfølgende år på 125 mio. kr. Heraf udgør besparelsen på udgifter til forsørgelse 50 mio. kr. som følge af en ændret redskabsfordeling.

Det intensive kontaktforløb

Det skønnes, at forslaget om et individuelt tilpasset kontaktforløb hver 3. ydelsesmåned vil medføre merudgifter i størrelsesorden 50 mill. kr. i 2003, idet det forventes, at der skal gennemføres mindst 80.000 flere personlige kontakter med forsikrede ledige. Det er forudsat, at hovedparten af disse kontaktforløb vil skulle gennemføres via andre aktører.

Individuel sats ved offentlig jobtræning

Efter de gældende regler må lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag til dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere ikke overstige dagpengenes højeste beløb. Lovforslaget indebærer, at lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med dagpengemodtagerens individuelt beregnede dagpenge, dog mindst 82 pct. af dagpengenes højeste beløb. Den ugentlige arbejdstid nedsættes så lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med de individuelle dagpenge.

Antallet af dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere skønnes i 2002 at udgøre ca. 11.600 helårspersoner. Med udgangspunkt i hidtidig udbetalte beløb skønnes forslaget at medføre en mindreudgift for de offentlige arbejdsgivere til løn til dagpengemodtagere i jobtræning på ca. 5 mill. kr. i 2003 og ca. 9 mill. kr. i 2004 og de følgende år.

Løntilskuddet til de offentlige arbejdsgivere fra arbejdsformidlingen vil blive reduceret tilsvarende som følge af nedsættelsen af arbejdstiden. For de offentlige arbejdsgivere vil forslaget således ikke have økonomiske konsekvenser.

Forslaget vil samlet betyde mindreudgifter for arbejdsformidlingen til løntilskud til dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere på ca. 5 mill. kr. i 2003 og ca. 9 mill. kr. i 2004 og de følgende år.

Intensiv jobsøgningsindsats

Aktiveringsredskabet »Intensiv jobsøgningsindsats« udgår som aktiveringsredskab i 2003 som følge af »Flere i arbejde«. Personerne vil fremover modtage dagpenge, hvorfor udgiften til forsørgelse flyttes rent teknisk fra forsørgelseskontoen under aktivrammen til dagpengekontoen. Der var på FFL 2003 budgetteret med ca. 2.000 helårspersoner på ordningen. Den samlede aktivitet på forsørgelseskontoen under den aktive arbejdsmarkedspolitik justeres på den baggrund tilsvarende.

Samarbejdsaktiviteter og kompetenceudvikling af medarbejdere

Der afsættes 30 mio. kr. under arbejdsformidlingens ramme til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system. Beløbet finansieres ved omprioritering inden for rammen til aktiv arbejdsmarkedspolitik.

For at understøtte implementeringen af handlingsplanen »Flere i arbejde« skal medarbejderne i arbejdsformidlingen og kommunerne have tilbud om kompetenceudvikling. Der afsættes 30 mio. kr. i 2003 og 30 mio. kr. i 2004 til uddannelsesinitiativer og kompetenceudvikling af medarbejdere i arbejdsformidlingen og kommunerne.

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Lovforslaget skønnes samlet at medføre mindreudgifter til den aktive beskæftigelsesindsats i år 2003 på 210 mio. kr., 214 mio. kr. i 2004 og 244 mio. kr. i 2005 og de efterfølgende år.

Samlet offentlig besparelse som følge af lovforslaget. Mill. kr.

2003 2004 2005 2006

Minimumskrav til aktivering -160 -160 -160 -160

6 ugers varighedsbegrænsning på uddannelse inden for første ledighedsår -125 -125 -125 -125

Individuelt kontaktforløb 50 50 50 50

Individuel sats ved offentlig jobtræning -5 -9 -9 -9

Kompetenceudvikling af medarbejdere 30 30 - -

Besparelse i alt -210 -214 -244 -244

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men tiltag som jobnet.dk, de intensive kontaktforløb målrettet job og inddragelse af andre aktører i indsatsen vurderes at medføre positive strukturvirkninger m.v., som vil gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Kontatkforløbet medfører øget personlig kontakt med Arbejdsformidlingen/andre aktører gennem hele ledighedsforløbet. Det indebærer en mere individuel og målrettet indsats til gavn for den enkelte. Ibrugtagningen af det nye værktøj Job- og CV-banken »jobnet.dk« betyder, at alle ledige tilmeldt arbejdsformidlingen fremover skal lægge deres CV i banken. Dette forventes, at synliggøre den enkeltes kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet og dermed øge den enkeltes jobmuligheder.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige aspekter.

Forholdet til EU-retten

De tidligere indførte tilskudsordninger vedrørende jobtræning og individuel jobtræning hos private arbejdsgivere samt jobrotation, der indeholder statsstøtte, og som derfor har været anmeldt til Europa-Kommissionen, der har godkendt ordningerne, berøres ikke af de foreslåede ændringer af loven. Lovforslaget indeholder heller ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

Høringer

Lovforslaget har været sendt til høring i:

- Landsarbejdsrådet

- Kommunernes Landsforening

- Amtsrådsforeningen

- Finansministeriet

- Økonomi- og Erhvervsministeriet

- Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

- Undervisningsministeriet

- Socialministeriet

- Københavns kommune

- Frederiksberg kommune

- Datatilsynet

- AF-regionerne

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner I 2003: 290 mill. kr. I 2004-2006: 294 mill. kr. I 2003-2004: 80 mill. kr. I 2005-2006: 50 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Administrative forenklinger, herunder digitalisering af forretningsgange. Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Færre omkostninger ved rekruttering af arbejdskraft Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative forenklinger ved rekruttering af arbejdskraft. Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Forenkling og digitalisering af forretningsgange letter borgernes adgang til arbejdsmarkedssystemet Ingen

Forholdet til EU-retten De tidligere indførte tilskudsordninger vedrørende jobtræning og individuel jobtræning hos private arbejdsgivere samt jobrotation, der indeholder statsstøtte, og som derfor har været anmeldt til Europa-Kommissionen, der har godkendt ordningerne, berøres ikke af de foreslåede ændringer af loven. Lovforslaget indeholder heller ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

Til nr. 1

Forslaget er af redaktionel karakter og er en følge af den kongelig resolution om ressortomlægning.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at det i loven præciseres, at arbejdsmarkedsparate ledige, det vil sige ledige dagpengemodtagere og ledige kontanthjælpsmodtagere, som modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal tilmeldes arbejdsformidlingen. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan til- og afmelding skal ske, herunder at tilmelding kan ske digitalt, det vil sige via Internettet.

Til nr. 4

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse foreslås tilrettet således, at den alene vedrører formidling, særlige formidlingsaktiviteter samt fleksibilitetsfremmende ydelse. Hjemlen til at fastsætte regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen er medtaget i forslaget til affattelse af § 10 c, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Hjemlen til at fastsætte regler om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med job (fleksibilitetsfremmende ydelse) har hidtil været indfortolket i »særlige formidlingsaktiviteter«, men præciseres med den foreslåede formulering.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. blive udmøntet således, at arbejdsformidlingen kan pålægge den ledige at søge konkrete job, som er slået op i Job- og CV-banken. Der vil endvidere blive fastsat regler om procedurer for formidling af arbejde, herunder når en anden aktør varetager formidlingsindsatsen.

Til nr. 5

I det nye kapitel 3 a foreslås fastsat regler om den lediges pligt til at give formidlingsrelevante oplysninger, om Job- og CV-banken, og om et individuelt kontaktforløb med den ledige.

For at forbedre de lediges mulighed for at komme i arbejde og samtidig forbedre arbejdsformidlingens, kommunernes, arbejdsløshedskassernes og andre aktørers mulighed for at understøtte de lediges jobsøgning, etableres en Job- og CV-bank, »jobnet.dk«. Med Job- og CV-banken skabes et større overblik og gennemsigtighed i udbudet af job og arbejdssøgende og herigennem et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Den lediges forpligtelse til efter forslagets stk. 1 at give formidlingsrelevante oplysninger vil som udgangspunkt kunne opfyldes ved afgivelse af oplysninger i Job- og CV-banken.

Det foreslås i stk. 3, at ledige der er tilmeldt arbejdsformidlingen d.v.s. dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og forslaget til affattelse af § 3 a, stk. 3 - hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding skal indlægge formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken. Dette kan evt. ske ved at »genaktivere« et tidligere udarbejdet C.V.

Hvis den ledige ikke selv kan lægge sit C.V. ind i Job- og CV-banken, foreslås det i stk. 4, at den ledige kan få hjælp hertil af arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsløshedskassen.

Arbejdsformidlingen skal i forbindelse med kontaktforløbet løbende påse, at oplysningerne i den lediges C.V. er fyldestgørende.

Det foreslås, at der senest en måned efter tilmelding skal afholdes en samtale med den ledige, hvor der sættes fokus på, hvordan den ledige aktivt kan søge job. Det skal under samtalen sikres, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i Job- og CV-banken er tilstrækkelige til, at de kan danne grundlag for formidling af arbejde. Samtalen kan afholdes af arbejdsformidlingen, kommunen eller en anden aktør.

Som noget nyt foreslås det i stk. 1 , at alle ledige dagpengemodtagere bliver omfattet af et individuelt tilpasset kontaktforløb, der skal tilrettelægges fleksibelt under hensyn til den enkelte lediges behov og kvalifikationer. Målet med kontaktforløbet i den første periode er jobsøgning og formidling. Kontaktforløbet fortsætter gennem hele ledighedsforløbet, indtil den ledige er kommet i beskæftigelse.

Det foreslås i stk. 2 , at der gennem hele ledighedsforløbet som minimum skal være kontakt med den ledige, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3 måneder. Første samtale, der normalt forudsættes afholdt af arbejdsformidlingen, skal afholdes senest, når den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter tilmelding.

Kontakten, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3 måneder, er et minimumskrav. Kontakten skal være hyppigere, hvis der er risiko for, at den ledige ikke selv kan opnå ordinær beskæftigelse, hvis der er tvivl om den lediges rådighed, eller hvis der er tale om ledige inden for (særlige) flaskehalsområder.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte generelle retningslinier for tilrettelæggelsen af kontaktforløbet, herunder hvilke grupper af ledige, der skal tilbydes et særligt intensivt kontaktforløb. Som eksempel kan nævnes, at rådet udpeger, hvilke erhvervsområder, der særligt er flaskehalsområder. På baggrund af Arbejdsmarkedsrådets retningslinier afgør arbejdsformidlingen konkret, hvilket forløb den enkelte ledige skal tilbydes.

Kontakten med den ledige skal ske i form af personligt fremmøde, dog kan kontakten foregå digitalt, telefonisk eller på anden måde, når den ledige deltager i tilbud, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

Det foreslås i stk. 3 , at samtalen skal sætte fokus på, hvordan den ledige kan søge job, herunder afdække, hvilke af de støttemuligheder der indgår i kontaktforløbet, der kan være relevante for den pågældende. Et tema kan også være en vurdering af, om den ledige f.eks. på grund af risiko for langvarig ledighed skal have et tilbud efter kapitel 3-10. I samtalen skal det videre kontaktforløb fastsættes, og der skal tages stilling til visitation til en anden aktør.

Det foreslås i stk. 4 en oplistning af, hvilke aktiviteter der kan indgå i kontaktforløbet. Oplistningen er ikke udtømmende.

Det foreslås i stk. 5 , at arbejdsformidlingen (eller en anden aktør) gennem kontaktforløbet foretager en løbende vurdering af den enkelte ledige.

Det foreslås i stk. 6 , at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke perioder der medregnes i opgørelsen af offentlige forsørgelsesydelser. Det foreslås, at perioder med dagpenge, orlovsydelse, sygedagpenge, barseldagpenge, kontanthjælp og dagpenge under ferie medregnes, og at dette skal ske via udtræk fra et fælles registersystem. Offentlige forsørgelsesydelser opgøres på uge-niveau. Det forhold, at perioder med orlovsydelse, dagpenge under ferie, barselsdagpenge og sygedagpenge skal medregnes i opgørelsen, indebærer dog ikke, at personer, der modtager disse ydelser skal møde op, før end de igen er ledige. Hvis der måtte vise sig at være tekniske vanskeligheder ved at samle alle oplysninger i det fælles registersystem straks fra lovens ikrafttræden, vil perioder med barsels- og sygedagpenge eventuelt ikke kunne medregnes fra starten.

Det foreslås i stk. 7 , at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, herunder om de nærmere procedurer for kontaktforløbet, samt om, hvordan vurderingen skal foretages, herunder visitationsmetoder i kontaktforløbet.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at andre kan inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at kapitel 12 a foreslås ophævet samt at kapitel 11 foreslås ændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23 og 37. Endvidere er forslaget en præcisering af, at der skal udarbejdes en handlingsplan forud for afgivelse af tilbud om vejledningsforløb, hvorunder den ledige modtager uddannelsesgodtgørelse.

Til nr. 8

Det foreslås, at den individuelle handlingsplan kan udarbejdes af såvel arbejdsformidlingen som en anden, der varetager indsatsen over for den ledige. Handlingsplanen skal som hidtil tage udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, uanset hvem der udarbejder handlingsplanen. Det foreslås endvidere, at arbejdsformidlingen skal godkende handlingsplanen, hvis handlingsplanen udarbejdes af en anden end arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen skal ved godkendelsen vurdere, hvorvidt beskæftigelsesmålet og aktiviteterne umiddelbart er rimelige og ligger inden for rammerne af aftalen mellem arbejdsformidlingen og den anden aktør.

Baggrunden for, at arbejdsformidlingen skal godkende handlingsplanen, er, at handlingsplanen ud over beskæftigelsesmål og aktiviteterne for den ledige indeholder tilsagn om konkrete aktiviteter. Tilsagnene danner grundlaget for bevillinger m.v. og danner samtidig rammerne for den lediges rådighedsforpligtelse i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Af hensyn til såvel økonomistyringen som den lediges retssikkerhed vurderes det, at den del af handlingsplanen, der omhandler tilsagnene, ikke umiddelbart kan overlades til andre, uden at arbejdsformidlingen godkender handlingsplanen.

Når handlingsplanen er godkendt af arbejdsformidlingen, skal den anden aktør ikke underrette arbejdsformidlingen, hver gang den ledige tilbydes en aktivitet, der ligger inden for handlingsplanens rammer.

Den ledige har mulighed for at klage til det regionale arbejdsmarkedsråd over handlingsplanen og de aktiviteter, som aktøren igangsætter set i forhold til handlingsplanen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger vedrørende inddragelse af andre aktører.

Til nr. 9

Tilskudsordningen med jobtræning hos private arbejdsgivere indeholder statsstøtte og har derfor været anmeldt til Europa-Kommissionen, der har godkendt ordningen under forudsætning af, at ordningen er forbeholdt ledige, der ikke umiddelbart kan opnå ordinær beskæftigelse, det vil sige ledige, der er omfattet af målgruppen for den tidlige forebyggende indsats samt ledige med mindst 12 måneders sammenlagt ledighed.

Forslaget i § 13, stk. 2, er en præcisering heraf.

For så vidt angår opgørelse af sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.

Efter de hidtil gældende regler kan ledige i aktivperioden, der ansættes i offentlig jobtræning højest modtage en løn, der udgør dagpengenes højeste beløb. Som noget nyt foreslås det i § 13, stk. 4, at der indføres et generelt indkomstloft, som gælder for hele ledighedsperioden, og som skal være på niveau med den lediges individuelle dagpengesats, dog mindst udgøre 82% af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, i hele perioden.

Som noget nyt foreslås endvidere i § 13, stk. 5, at antallet af beregnede arbejdstimer oprundes til nærmeste hele antal timer. Oprundingen sker på ugebasis og indebærer, at den ugentlige løn til den ledige kan overstige den individuelle dagpengesats. Samtidig foreslås det, at arbejdstiden fastsættes for hele ansættelsesperioden. Der vil således ikke længere skulle ske løbende reguleringer i arbejdstiden, idet der i beregningen af arbejdstiden skal tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. På baggrund af de kendte reguleringer fastsættes der et gennemsnit af timelønssatserne, hvorefter arbejdstidsberegningen foretages. Timelønssatserne vægtes i forhold til, hvor meget den enkelte periode med en given timelønssats udgør af den samlede ansættelsesperiode. Den gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden. Det er den offentlige arbejdsgiver, der beregner arbejdstiden, herunder på baggrund af arbejdsformidlingens oplysninger om den lediges individuelle dagpengesats. Forslaget om, at 2. pkt. i § 13, stk. 6, ophæves, er en konsekvens af forslaget om fastsættelse af arbejdstid for kontanthjælpsmodtagere i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 13, stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.

Til nr. 10

Forslaget er en konsekvens af, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem dagpenge- og aktivperioden, og at der i stedet fastsættes en ny opgørelse af sammenlagt ledighed. Som hidtil kan private arbejdsgivere, der ansætter ledige, der har særlig risiko for langvarig ledighed, modtage tilskud i mere end 6 måneder. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen af sammenlagt ledighed vil blive foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.

Til nr. 11

Efter den hidtidige bestemmelse i § 15 kan ministeren fastsætte nærmere regler om, at ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme jobtræningsstilling, skal have ret og pligt til vejledning om, hvordan mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse kan forbedres. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som følge af, at vejledning nu sker som led i det foreslåede individuelle kontaktforløb.

Til nr. 12

Målet med kontaktforløbet inden for den første periode, indtil den ledige skal have et tilbud, er primært jobsøgning og formidling, og derfor foreslås det, at tilbud om uddannelse som noget nyt underlægges en varighedsbegrænsning på 6 uger.

For ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år foreslås det i § 16 a, stk. 2 , at begrænsningen gælder inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed.

For ledige under 25 år samt ledige mellem 60 og 65 år foreslås det i § 16 a, stk. 1 og 3 , at begrænsningen gælder i de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Begrænsningen gælder dog ikke danskundervisning herunder specialundervisning for ledige med ordblindevanskeligheder der altid kan iværksættes.

Der vil endvidere fortsat være mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Herunder vil tilbud om uddannelse i henhold til en handlingsplan kunne kombineres med selvvalgt uddannelse, der dog som efter de gældende regler ikke kan indgå i en handlingsplan. For så vidt angår opgørelse af sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.

Til nr. 13

Som følge af, at muligheden for at anvende uddannelsestilbud inden for de første 12 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed foreslås begrænses, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at bestemmelsen om at kunne deltage i en erhvervsrettet uddannelse uden handlingsplan ophæves.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem dagpenge- og aktivperioden, og at der i stedet fastsættes en ny opgørelse af ledighed. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen af sammenlagt ledighed vil blive foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.

Til nr. 15 og 16

Det gældende indkomstloft på dagpengenes højeste beløb ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere i individuel jobtræning foreslås i § 23, stk. 3, ændret til et beløb, der er på niveau med den lediges individuelle dagpengesats, dog mindst udgøre 82% af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, i hele perioden.

Som noget nyt fastsættes endvidere, at antallet af beregnede arbejdstimer oprundes til nærmeste hele antal timer, hvilket indebærer, at den samlede løn til den ledige vil kunne overstige et beløb, der svarer til den lediges individuelle dagpengesats. Oprundingen sker på ugebasis.

Det foreslås i § 23, stk. 4, at arbejdstiden fastsættes for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i den individuelle dagpengesats.

Det foreslås i § 23, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ydelsen og arbejdstiden i individuel jobtræning nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.

Til nr. 17

Forslaget om ophævelse af muligheden for at få tilbud om intensiv jobsøgning skal ses i sammenhæng med forslaget om, at der indføres et individuelt kontaktforløb for den ledige i hele ledighedsforløbet. Der henvises til bemærkningen til lovforslagets § 1, nr. 5.

Forslaget om ophævelse af muligheden for at få tilbud om særlig formidlingsindsats skal ses i sammenhæng med forslaget om, at andre aktører generelt kan inddrages fleksibelt i hele arbejdsmarkedsindsatsen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 18

Det foreslås, at der afsættes 30 mio. kroner under arbejdsformidlingens ramme til at iværksætte samarbejdsaktiviteter mellem arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system.

Midlerne kan anvendes til bl.a. etablering og drift af fælles lokaliteter, aflønning af projektledere eller andet personale, der skal bidrage til løsning af særlige forsøgsaktiviteter samt til resultataflønning af personale, der indgår i forsøget. Midlerne forudsættes anvendt til aktiviteter, der supplerer den generelle indsats og den eksisterende organisering. Bevillingen kan anvendes til evaluering af de enkelte forsøg.

Til nr. 19

Ændringen en konsekvens af forslaget om, at muligheden for at få tilbud om intensiv jobsøgning, særlig formidlingsindsats samt uddannelse uden handlingsplan foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13 og 17. Samtidig foreslås det, at muligheden for at få befordringsgodtgørelse ved deltagelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere gælder i hele ledighedsperioden

Til nr. 20

Som følge af ressortomlægning, hvorefter beskæftigelsesministeren tillige har det ressortmæssige ansvar for reglerne om tilbud til kontanthjælpsmodtagere, er den gældende § 27, stk. 5, uden selvstændigt indhold og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 21

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at kapitel 12 a foreslås ophævet, samt at kapitel 11 foreslås ændret. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23 og 37.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at opgørelsen af sammenlagt ledighed foretages efter samme principper som opgørelsen af forbrug af ydelsesperioder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog således at der vil blive taget hensyn til den lediges faktiske tilknytning til arbejdsmarkedet, f.eks. ved at ledige med periodevis deltidsbeskæftigelse ikke opnår retten til tilbud på samme tidspunkt som ledige, der i hele perioden er fuldt ledige. I opgørelsen vil følgende perioder herefter kunne medregnes:

- perioder, hvor den ledige modtager dagpenge,

- perioder, hvor den ledige deltager i tilbud efter kapitel 3 og 5-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

- perioder, hvor den ledige deltager i tilbud efter kapitel 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelser under uddannelsen,

- perioder, hvor den ledige ikke deltager i tilbud, og hvor den ledige får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,

- perioder på op til 6 uger, hvor den ledige under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

- uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og

- uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Opgørelsen af de 12 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed foretages på ny, hvis den ledige har genoptjent dagpengeretten i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette svarer til hidtidige opgørelsesprincipper i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Opgørelsen af sammenlagt ledighed skal anvendes i relation til lovforslagets § 1, nr. 9, 10, 12, 14, 28, 30 og 34.

Til nr. 22

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem dagpenge- og aktivperiode.

Til nr. 23

Det foreslås, at kapitel 11 fastsætter de bestemmelser om ret og pligt til tilbud, der gælder for alle ledige dagpengemodtagere. I kapitel 11 a og 12 er fastsat de rettigheder, der gælder for ledige på under henholdsvis over 25 år. Samtidig samles pligtbestemmelserne i dette kapitel. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i den lediges pligt til at tage imod tilbud.

Til nr. 24

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem dagpenge- og aktivperiode.

Til nr. 25

Forslaget er en konsekvens af, at § 19 ophæves. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 26

Det foreslås i § 30, stk. 1 , at der fastsættes en bestemmelse, der generelt regulerer den lediges pligt til at tage imod tilbud. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den lediges pligt til at tage imod tilbud efter de gældende regler.

De 58-59-årige er omfattet af forslagene om det individuelle kontaktforløb hver 3. ydelsesmåned og om minimumskravet til tilbud, idet det for denne gruppe er særligt afgørende, at der fremover er en tidlig og individuel kontakt, der er målrettet ordinære job.

Det foreslås dog i § 30, stk. 2 , at den hidtidige mulighed for at fritage 58-59 årige fra pligten til tilbud opretholdes og udvides til at gælde i hele ledighedsforløbet. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud efter stk. 1 for ledige på 58 og 59 år.

Arbejdsmarkedsrådene skal dog i forbindelse med førstkommende kontraktforhandlinger prioritere, hvilke initiativer der skal tages for at sikre den mest effektive tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de ældre.

For at understøtte, at ledige over 50 år får job hurtigst muligt, tages samtidig en række initiativer til at opdyrke netværk og jobklubber samt målrettet brug af Beskæftigelsesministeriets seniorpulje.

Til nr. 27

Forslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 28

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem dagpenge- og aktivperiode. I stedet foreslås det fastsat, at ret til tilbud om uddannelse indtræder efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Det er arbejdsformidlingen, der skal sikre, at den ledige får opfyldt sin ret til tilbud. For så vidt angår pligten for den ledige til at tage imod tilbud, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

For så vidt angår opgørelse af sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.

Til nr. 29

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at pligten til tilbud generelt reguleres i kapitel 11, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 30

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem dagpenge- og aktivperiode. I stedet foreslås det fastsat, at ret til tilbud indtræder efter sammenlagt 6 måneders ledighed. For så vidt angår pligten for den ledige til at tage imod tilbud, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

For så vidt angår opgørelse af sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.

Til nr. 31

Som en del af det nye minimumskrav, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det i § 32 e, stk. 1, at der efter ophør af det første tilbud i henhold til §§ 32 a-32 c skal gives tilbud, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder.

Det er arbejdsformidlingen, der skal sikre, at den ledige får opfyldt sin ret til tilbud. For så vidt angår pligten for den ledige til at tage imod tilbud, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

I opgørelsen af offentlige forsørgelsesydelser medregnes perioder med dagpenge, orlovsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp og feriedagpenge. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, til § 10 c.

Udover de rettigheder, der er fastsat i §§ 32 a, 32 b, 32 c, 32 d, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, 29, 30 og 31, og som arbejdsformidlingen har en forpligtelse til at tage initiativ til, foreslås det, at den ledige har ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom. Retten indebærer ikke, at den ledige har ret til et nærmere bestemt tilbud. Arbejdsformidlingen skal således fortsat vurdere, hvorvidt det ønskede tilbud vil være i overensstemmelse med såvel den lediges ønsker og forudsætninger som arbejdsmarkedets behov.

Til nr. 32

Forslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 33

Forslaget er en konsekvens af, at muligheden for at få tilbud om intensiv jobsøgning samt særlig formidlingsindsats, foreslås ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 34

Efter de hidtil gældende regler har ledige i aktivperioden ret og pligt til tilbud i hele perioden. Det er administrativt fastsat, at arbejdsformidlingen skal påse, at den samlede aktivering for den enkelte ledige udgør mindst 75 pct. af aktivperioden.

Det foreslås, at principperne om ret og pligt til tilbud opretholdes, men at 75 pct.-kravet ophæves og erstattes af et nyt minimumskrav.

Minimumskravet indebærer, at ledige dagpengemodtagere på mellem 25 og 60 år efter § 33, stk. 2, har ret til at modtage tilbud efter 12 måneders sammenlagt ledighed, og at ledige på mellem 60 og 65 år efter § 33, stk. 3, har ret til at modtage tilbud efter 6 måneders sammenlagt ledighed.

For så vidt angår opgørelse af sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet. Ret til tilbud indtræder således på nogenlunde samme tidspunkt som efter de hidtidige regler om ret og pligt i aktivperioden. Det er arbejdsformidlingen, der skal sikre, at den ledige får opfyldt sin ret til tilbud. For så vidt angår pligten for den ledige til at tage imod tilbud, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

Minimumskravet gælder efter § 33, stk. 4, tillige for ledige, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 2, (tidligere § 55, stk. 4) i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., idet disse ledige også hidtil har været omfattet af reglerne om ret og pligt til tilbud i hele perioden.

Minimumskravet indebærer efter § 33, stk. 5, tillige, at den ledige efter afslutning af et tilbud efter § 33, stk. 2-4, har ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder.

I opgørelsen af offentlige forsørgelsesydelser medregnes perioder med dagpenge, orlovsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp og feriedagpenge. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, til § 10 c.

Udover de rettigheder, der er fastsat i §§ 33, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, og som arbejdsformidlingen har en forpligtelse til at tage initiativ til, foreslås det, at den ledige har ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom. Retten indebærer ikke, at den ledige har ret til et nærmere bestemt tilbud. Arbejdsformidlingen skal således fortsat vurdere, hvorvidt det ønskede tilbud vil være i overensstemmelse med såvel den lediges ønsker og forudsætninger som arbejdsmarkedets behov.

Til nr. 35

Som konsekvens af forslaget om, at indkomstloftet ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere i individuel jobtræning og offentlig jobtræning foreslås at gælde i hele ledighedsforløbet, er bestemmelserne herom fastsat i kapitel 5 og 9. Bestemmelsen i § 34, stk. 1, foreslås derfor ophævet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9 og 16.

Samtidig foreslås det, at den hidtil gældende bestemmelse i § 34, stk. 2, om indkomstgaranti ophæves.

Til nr. 36

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem dagpenge- og aktivperiode, samt forslaget om at der fastsættes et nyt minimumskrav, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34.

Til nr. 37

Det foreslås, at de hidtil gældende regler om ret og pligt til tilbud for denne gruppe ledige ophæves og erstattes af det nye minimumskrav. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34.

Til nr. 38 og 40

Forslaget er en præcisering af, i hvilke situationer arbejdsformidlingen skal underrette arbejdsløshedskassen henholdsvis kommunen. Samtidig foreslås bestemmelsen tilrettet, således at de såkaldte negative hændelser i forbindelse med det individuelle kontaktforløb bliver omfattet af underretningspligten. Med den bredere formulering i den nye § 35 bliver den hidtidige bestemmelse i § 36 a uden selvstændig betydning. Bestemmelsen i § 36 a foreslås derfor ophævet.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen blandt andet kan anvendes til at fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis arbejdsformidlingen pålægger en ledig at søge konkrete job, som er slået op i job-banken.

Til nr. 39

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at ledige, som deltager i tilbud, ikke alene står til rådighed for formidlet arbejde, men tillige skal være aktivt jobsøgende. Det foreslås samtidig, at bemyndigelsen til at fravige rådighedsforpligtelsen for den ledige under tilbud, udvides til også at omfatte fravigelse af jobsøgningsaktiviteten, når den ledige deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb.

Til nr. 43

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem dagpenge- og aktivperiode. Endvidere foreslås det, at den hidtidige indsats i dagpengeperioden hovedsageligt afløses af et individuelt kontaktforløb, hvor der primært fokuseres på jobsøgning og formidling.

Til nr. 41, 42 og 44

Bemyndigelsen i § 39 b foreslås anvendt til at fastsætte regler om andre aktørers inddragelse i arbejdsmarkedsindsatsen over for den ledige.

I de almindelige bemærkninger er der redegjort for, at andre aktører i vidt omfang skal kunne varetage indsatsen for de ledige, idet der dog ikke sker myndighedsoverdragelse. Inddragelse af andre aktører skal ske så administrativt enkelt som muligt, samtidig med at den lediges retssikkerhed, f.eks. til at klage over tilbud, ikke forringes.

For at sikre så frie rammer som muligt i forhold til inddragelse af andre aktører er det udgangspunktet, at der ikke skal fastsættes centrale regler om inddragelse af andre aktører. Beskæftigelsesministeren skal dog kunne fastsætte regler, der giver ledige mulighed for at vælge, hvem der skal varetage indsatsen over for den ledige, forudsat at aktørernes effektivitet i forhold til at bringe den ledige i ordinær beskæftigelse, skønnes at være næsten den samme. Det forhold, at den ledige får mulighed for at vælge mellem flere aktører, vil samtidig understøtte intensionen om øget inddragelse af andre aktører i arbejdsmarkedsindsatsen. Ministeren kan endvidere med udgangspunkt i erfaringerne med gennemførelsen og brugen af andre aktører fastsætte regler, der f.eks. sikrer enkle forretningsgange eller retssikkerheden for den enkelte.

Forvaltningslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger finder ikke umiddelbart anvendelse i forbindelse med, at andre aktører inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen. Det foreslås derfor, at der fastsættes nærmere regler herom.

Den foreslåede bemyndigelse i § 39 c tænkes anvendt til at angive de nærmere betingelser for arbejdsløshedskassernes løsning af opgaver i samarbejde med arbejdsformidlingen i forhold til såvel egne medlemmer som medlemmer af andre arbejdsløshedskasser. Der kan tages hensyn til arbejdsløshedskassernes status som private foreninger og behovet for at imødegå økonomiske risici. Endvidere kan der gennem reglerne sikres en opdeling mellem de opgaver, arbejdsløshedskassen udfører efter lovgivningen for forsikrede medlemmer, og opgaver som anden aktør.

Til nr. 45

Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at muligheden for at få tilbud om intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17. Samtidig foreslås det, at muligheden for at få befordringsgodtgørelse ved deltagelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere gælder i hele ledighedsperioden.

Til nr. 46

Den nuværende § 43, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver allerede hjemmel til udveksling af data.

Det foreslås, at der nu arbejdes mod et mere sammentænkt arbejdsmarkedssystem, hvor der etableres et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og andre aktører.

Et fælles digitalt datagrundlag for alle aktører i beskæftigelsesindsatsen er nødvendigt for at gennemføre en større sammenhæng i beskæftigelsesindsatsen, herunder på længere sigt

koordinering af aktiverings- og formidlingsindsatsen, herunder visitations- og handlingsplanarbejdet

intensivering af kontaktforløb for ledige, der har modtaget offentlig forsørgelsesydelse gennem længere tid.

Til nr. 47

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om den i § 43 nævnte dataudveksling, herunder om hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens IT-systemer.

Den foreslåede regel supplerer reglerne i §§ 82-84 om pligt til at give oplysninger i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede § 43 a skal gøre det muligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante IT-baserede oplysninger fra kommunerne på en måde, så de kan anvendes i Beskæftigelsesministeriets forskellige IT-systemer.

Beskæftigelsesministeren kan derfor bl.a. fastsætte regler for grænsefladerne mellem Beskæftigelsesministeriets/arbejdsformidlingens edb-systemer og kommunernes og andre edb-systemer, herunder regler for dataindhold og formater.

Der kan endvidere bl.a. fastsættes regler for datakommunikation og programmellet hertil. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler for, hvorledes udgifterne i forbindelse med datakommunikationen m.m. skal fordeles.

Der kan også fastsættes regler for, hvilke oplysninger kommunerne i denne forbindelse skal være i stand til at modtage.

Til nr. 48

Bestemmelsen findes i næsten samme udformning i den nugældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 48. De mindre justeringer, der foreslås, er primært begrundet i ressortændringerne mellem Social- og Beskæftigelsesministeriet. Som noget nyt, er det i § 48, stk. 4 , foreslået, at samkøring af oplysninger kan ske i kontroløjemed.

Til nr. 49

Med forslaget til den ændrede affattelse af § 57, stk. 2, præciseres det, at bevillinger til drift af arbejdsformidlingen og til at gennemføre arbejdsmarkedsindsatsen fastlægges på de årlige finanslove, således at det vil fremgå af anmærkningerne til finansloven, hvorledes bevillingerne kan anvendes.

Baggrunden for forslaget er, at den gældende affattelse af § 57, stk. 2, indeholder en vis begrænset normativ regulering af bevillingsanvendelsen samtidig med, at hovedparten af rammerne for, til hvilke formål en given bevilling kan benyttes, bestemmes i anmærkninger til de konti, der er opført på finansloven. Dette har i praksis vist sig at være uhensigtsmæssigt, og derfor foreslås det, at det er i finanslovens anmærkninger, at rammerne fastsættes, således at det vil være lettere at få et samlet overblik over bevillingsanvendelsen.

Det vil af anmærkningerne i finansloven f.eks. fremgå, hvilke hovedkonti til beskæftigelsesindsatsen der kan anvendes til afholdelse af udgifterne til løntilskud ved jobtræning hos private og offentlige arbejdsgivere, uddannelses- og vejledningstilbud, m.v. Et andet eksempel er, at det i anmærkningerne vil blive angivet, hvor følgeomkostninger i tilknytning til aktivering kan afholdes.

Til nr. 50

Som følge af, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem dagpenge- og aktivperiode, samt at de hidtidige bestemmelser om ret og pligt i hele aktivperioden ophæves, foreslås det i § 62, stk. 1, at klageadgangen til Arbejdsmarkedsrådet forenkles, således at klagefristen altid er 4 uger mod 4 henholdsvis 2 uger efter de gældende regler. Baggrunden for den hidtidige klagefrist var, at den ledige havde ret og pligt til tilbud i hele aktivperioden, og at afgørelser i klagesager over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud derfor skulle afgøres meget hurtigt. Da der ikke længere er ret og pligt til kontinuerlig aktivering (75 pct. kravet), er der ikke længere behov for en 2 ugers frist. Af hensyn til den lediges mulighed for at få prøvet arbejdsformidlingens afgivelse af et tilbud inden for en rimelig tid er der dog fortsat behov for, at der fastsættes en frist for Arbejdsmarkedsrådets behandling af klagen. Det foreslås derfor i § 62, stk. 2 , at arbejdsmarkedsrådet skal træffe afgørelsen inden for 4 uger.

For så vidt angår klage over konkurrenceforvridning, er der efter § 62, stk.3, fortsat ikke fastsat en klagefrist.

Til nr. 51

Det foreslås, at klage over den offentlige arbejdsgivers beregninger af den gennemsnitlige timeløn m.v. i jobtræning kan indbringes for arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingens afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til nr. 52

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af kapitel 11. Der henvises til bemærkningen til lovforslagets § 1, nr. 23-26.

Til nr. 53

Forslagene er af redaktionel karakter.

Det foreslås, at loven som første led i udmøntning af aftalen om »Flere i arbejde« træder i kraft den 1. januar 2003.

Det foreslås i stk. 1 , at der fastsættes en overgangsordning, hvorefter ledige, der har fået tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud inden lovens ikrafttræden, kan påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende regler. Denne overgangsbestemmelse har størst betydning for ledige, der har fået tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud om individuel jobtræning eller offentlig jobtræning, hvor der indføres et generelt indkomstloft svarende til den lediges individuelle dagpengesats samt tilbud om intensiv jobsøgning, der ophæves.

Det foreslås i stk. 2 , at bestemmelsen om, at ledige, der tilmeldt arbejdsformidlingen, skal indlægge formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken, alene har virkning for personer, der bliver ledige efter lovens ikrafttræden. Baggrunden herfor er, at bestemmelsen fastsætter en ny pligt for de ledige, og at denne pligt indtræder tidligt i ledighedsforløbet. Det foreslås dog samtidig, at arbejdsformidlingen i forbindelse med kontaktforløbet skal pålægge andre ledige at indlægge formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken.

Der foreslås i stk. 3 og 4 fastsat en hovedregel om, at sammenlagt ledighed og perioder med forsørgelsesydelser, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal medregnes i opgørelsen af ledighed henholdsvis perioder med forsørgelsesydelser. Dermed sikres en vis kontinuitet mellem dels de hidtidige og nye regler om rettigheder og pligter dels dagpenge- og aktivperiode og den nye ledighedsopgørelse.

Opgørelse af sammenlagt ledighed, der ligger forud for lovens ikrafttræden, opgøres efter § 5, stk. 3, i lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Det foreslås i stk. 5 , at alle ledige bliver omfattet af det nye kontaktforløb, men således at alene perioder med offentlige forsørgelsesydelser efter lovens ikrafttræden medregnes. Det vil betyde, at hele bestanden af ledige omkring 1. april 2003 vil blive omfattet af minimumkravet til kontakt. Selv om arbejdsformidlingen løbende vil kunne begynde at tage kontakt til bestanden af ledige før dette tidspunkt, vil der være tale om en meget stor opgave med bestanden. Det foreslås derfor, at der fastsættes en indfasning, således at arbejdsformidlingen senest den 1. juli 2003 skal have fastsat et individuelt kontaktforløb for alle ledige.

Gældende formulering Lovforslaget

1. Over alt i loven ændres »arbejdsministeren« til: »beskæftigelsesministeren« og »Arbejdsministeriet« til: »Beskæftigelsesministeriet«.

Kapitel 2 Formidling af arbejde 2. Overskriften til Kapitel 2 affattes således: »Tilmelding og formidling«

3. Efter § 3 indsættes i Kapitel 2 : » § 3 a. Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal på den første ledighedsdag tilmelde sig arbejdsformidlingen.

Stk. 3. Kontanthjælpsmodtagere, der efter kommunens vurdering modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal tilmelde sig arbejdsformidlingen.

S tk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilmelding på og afmelding fra arbejdsformidlingen.«

§ 8. Arbejdsministeren fastsætter regler om lediges kontakt med arbejdsformidlingen og om formidling af arbejde samt om særlige formidlingsaktiviteter, der kan omfatte alle arbejdssøgende og job. 4. § 8 affattes således: » § 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om formidling af arbejde, herunder om formidling til tilbud efter kapitel 3-10, om særlige formidlingsaktiviteter, og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.«

5. Efter § 10 indsættes: »Kapitel 3 a Kontaktforløbet Formidlingsrelevante oplysninger (C.V.) § 10 a. Ledige, der er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. § 3 a, stk. 2 og 3,skal give arbejdsformidlingen fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde.

Stk. 2. Oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (C.V.’er) indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank).

Stk. 3. Den ledige skal hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding indlægge oplysninger, som nævnt i stk. 1, i Job- og CV-banken. Den ledige skal løbende ajourføre formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken.

Stk.4. Arbejdsformidlingen og kommunerne skal yde bistand til ledige i forbindelse med indlæggelse af oplysninger i Job- og CV-banken, hvis den ledige anmoder herom. Samme forpligtelse har arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.

§ 10 b. Der skal senest en måned efter den lediges tilmelding, jf. § 3 a, stk. 2 og 3, afholdes en samtale med den ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som den ledige indlægger i Job- og CV-banken, er fyldestgørende. I samtalen skal det aftales, hvordan den lediges jobsøgning kan understøttes.

Individuelt kontaktforløb § 10 c. Arbejdsformidlingen skal sikre, at der under hensyn til den lediges ønsker og arbejdsmarkedets behov tilrettelægges et individuelt og fleksibelt kontaktforløb for ledige dagpengemodtagere med henblik på, at den ledige hurtigst og bedst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Stk. 2. Der skal afholdes en individuel samtale med ledige dagpengemodtagere, senest hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 3-10 i sammenlagt 3 måneder. Første samtale skal afholdes senest, når den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter tilmelding. Har den ledige kvalifikationer inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er der tvivl om den lediges rådighed, eller er der risiko for, at den ledige ikke selv kan finde beskæftigelse, skal kontakten ske hyppigere.

Stk. 3. Samtalen afholdes med henblik på at følge op på den lediges jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud den ledige skal have, samt at fastlægge, hvilket kontaktforløb der skal være for den ledige.

Stk. 4. I kontaktforløbet kan bl.a. indgå følgende aktiviteter: 1) afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder, 2) støtte til udformning af ansøgninger, 3) formidling til job, 4) kurser i jobsøgning, 5) besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker, 6) vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber, eller 7) samtale om individuel handlingsplan, jf. kapitel 4.

Stk. 5. I kontaktforløbet med den ledige skal det løbende påses, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i Job- og CV-banken, er fyldestgørende, ligesom der skal foretages en vurdering efter stk. 3.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser, og om hvordan disse opgøres.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, og om hvordan vurderingen efter stk. 3 skal foretages.«

§ 11 Stk. 3. Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. 6. I § 11, stk. 3, indsættes efter »arbejdsformidlingen«: »eller en anden, der varetager indsatsen over for den ledige, jf. stk. 5«.

§ 11 .. Stk. 4. En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b, § 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5. 7. I § 11, stk. 4, ændres »kapitlerne 5-11, § 32 b, § 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5« til: »§ 9, stk. 2, kapitlerne 5-10, § 32 b, § 32 c og kapitel 12, jf. dog stk. 6«.

§ 11. Ledige kan få udarbejdet en individuel handlingsplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked forbedres. Stk. 2. I handlingsplanen, der revideres løbende, beskrives den lediges beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet. Stk. 3. Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Stk. 4. En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b, § 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen i særlige situationer kan afgive tilbud om uddannelse uden forudgående udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan 8. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: » Stk. 5. En individuel handlingsplan kan udarbejdes af arbejdsformidlingen eller af en anden, der varetager indsatsen over for den ledige. Hvis en handlingsplan udarbejdes af en anden end arbejdsformidlingen, skal handlingsplanen godkendes af arbejdsformidlingen.« Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 13. Ved ansættelse i jobtræning skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. 9. § 13 affattes således: » § 13. Ved ansættelse i jobtræning skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 2. Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time ekskl. Feriepenge m.v. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Stk. 2. Tilbud om ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere kan gives til ledige dagpengemodtagere, som vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder.

Stk. 3. Ved ansættelse i jobtræning skal arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. For kontanthjælpsmodtagere kan arbejdstiden dog fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren. Stk. 3. Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højest udgøre 81 kr. pr. time ekskl. feriepenge m.v., jf. dog stk. 5. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Stk. 4. Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Stk. 4. Ved ansættelse af dagpengemodtagere hos en offentlig arbejdsgiver skal lønnen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle dagpenge, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 4. Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.

Stk. 6. Ved ansættelse i jobtræning skal arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 7. Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 4 og 5, nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nødvendige undtagelse fra stk. 7.«

§ 14 Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige i aktivperioden, jf. § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6 måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan støtteperioden omfatte hele aktivperioden. 10. § 14, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige med mere end sammenlagt 12 måneders ledighed kan støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6 måneder.«

§ 15. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme jobtræningsstilling, skal have ret og pligt til vejledning om, hvordan mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse kan forbedres. 11. § 15 ophæves.

12. Efter § 16 indsættes: » § 16 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere på mellem 25 og 60 år kan inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere på mellem 60 og 65 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Stk.4. Tilbud om uddannelse, som består af sprogundervisning, jf. § 18, kan uanset stk. 1-3 gives i mere end 6 uger.«

§ 19 a. Arbejdsmarkedsrådene kan indgå aftaler med uddannelsesinstitutioner om erhvervsrettede uddannelsesforløb, som ledige i dagpengeperioden kan tilmelde sig uden forudgående udarbejdelse af en individuel handlingsplan. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere rammer for anvendelse af stk. 1. 13. § 19 a ophæves

§ 20 Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger. Forsøget skal være målrettet mod områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller skal sigte mod integration af ledige, der er i aktivperioden eller er omfattet af målgruppen for en tidlig forebyggende indsats. 14. § 20, stk. 4, sidste pkt. affattes således: »Forsøget skal sigte mod integration af ledige med sammenlagt mere end 12 måneders ledighed, eller som vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed«.

§ 23 Stk. 3. Arbejdstiden i individuel jobtræning fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren, dog således at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 7, maksimalt svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede og til 82 pct. af højeste dagpenge, for ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 15. § 23, stk. 3 , affattes således: »Stk. 3. Arbejdstiden i individuel jobtræning fastsættes for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede således, at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 9, er på niveau med den lediges individuelle dagpenge, dog mindst udgør 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.«

16. I § 23 indsættes efter stk. 3, som nye stykker: » Stk. 4. Ved fastsættelse af arbejdstiden, jf. stk. 3, rundes antallet af arbejdstimer op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ydelsen og arbejdstiden, jf. stk. 3 og 4, nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.« Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

Kapitel 9 a Intensiv jobsøgningsindsats og særlig formidlingsindsats § 24 a. Dagpengeberettigede ledige i aktivperioden kan få tilbud om en intensiv jobsøgningsindsats. 17. Kapitel 9 a ophæves.

Stk. 2. Indsatsen har en varighed på op til 8 uger, hvor den ledige har særlig tæt kontakt med arbejdsformidlingen. Indsatsen består af en jobsøgningssamtale hos arbejdsformidlingen, og efter arbejdsformidlingens vurdering af et kortvarigt jobsøgningskursus.

Stk. 3. Under deltagelsen i den intensive jobsøgningsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 4. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Befordringsgodtgørelse kan ydes ved deltagelse i et kortvarigt jobsøgningskursus som led i den intensive jobsøgningsindsats, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den intensive jobsøgningsindsats.

§ 24 b. Dagpengeberettigede ledige kan få tilbud om en særlig formidlingsindsats.

Stk. 2. Arbejsformidlingen tilvejebringer tilbud om en særlig formidlingsindsats ved udbud i overensstemmelse med de gældende regler for udbudsforretninger.

Stk. 3. Indsatsen har en varighed på op til 10 uger og kan bestå af virksomhedskontakt, jobformidling og vejledningsforløb målrettet mod at forbedre jobsøgningen. Den, der gennemfører tilbudet, kan som led i indsatsen tilvejebringe arbejdspraktikforløb, jf. § 21.

Stk. 4. Indsatsen sker primært med henblik på, at de ledige ansættes i ordinær beskæftigelse, alternativt i privat jobtræning. Den, der gennemfører indsatsen aflønnes efter indsatsens effekt.

Stk. 5. Under deltagelsen i den særlige formidlingsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 6. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med den særlige formidlingsindsats, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den særlige formidlingsindsats.

§ 27 Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer. Arbejdsministeren kan endvidere iværksætte forsøg i enkelte regioner med fravigelse af bestemmelserne om ret og pligt til tilbud i hele perioden efter kapitel 12 og 12 a og fravigelse af de centralt fastsatte mål- og resultatkrav efter kapitel 22. 18. § 27, stk. 2, 2. pkt. affattes således: »Beskæftigelsesministeren kan iværksætte forsøg, der kan bidrage til at fremme et sammenhængende arbejdsmarkedssystem.«

§ 27 Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om mulighed for gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og individuel jobtræning samt om befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i en uddannelse i henhold til en handlings- eller uddannelsesplan, i arbejdspraktik, i individuel jobtræning, i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i aktivperioden eller deltager i en intensiv jobsøgningsindsats, en særlig formidlingsindsats eller i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan. 19. I § 27, stk. 3, ændres »i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i aktivperioden eller deltager i intensiv jobsøgningsindsats, en særlig formidlingsindsats eller i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan« til: »eller i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver.«

§ 27 Stk. 5. I det omfang reglerne tillige vedrører kontanthjælpsmodtagere, sker fastsættelsen efter forhandling med socialministeren. 20. § 27, stk. 5, ophæves.

§ 27 b. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om lediges rettigheder efter kapitel 11, 11 a, 12 og 12 a, herunder om opgørelse af ledighed. 21. § 27 b affattes således: » § 27 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om lediges rettigheder efter kapitel 11 a og 12 samt om opgørelse af sammenlagt ledighed.«

Rettigheder, tilbud og pligter i dagpenge- og aktivperioden 22. Overskriften til Afsnit III affattes således: »Rettigheder, tilbud og pligter for ledige dagpengemodtagere«

Kapitel 11 Rettigheder og pligter i dagpengeperioden 23. Overskriften til Kapitel 11 affattes således: »Ret og pligt til tilbud for ledige dagpengemodtagere«

§ 28. Ledige dagpengemodtagere, der er i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som selv fremsætter ønske herom, har, når de har opbrugt deres adgang til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger, jf. § 11, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller deres adgang til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, ret til at få udarbejdet en handlingsplan, jf. § 11, med henblik på yderligere uddannelse. 24. I § 28, stk. 1, udgår: »der er i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Stk. 2. I handlingsplanen beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Arbejdsformidlingen har pligt til med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger at vurdere den lediges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud efter dette kapitel.

§ 29. Ledige dagpengemodtagere, har i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til, uden at der er udarbejdet en handlingsplan, at søge optagelse på de erhvervsrettede uddannelsesforløb, der er oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutioner, jf. § 19 a. 25. § 29 ophæves.

26. § 30 affattes således:

§ 30. Ledige har pligt til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud om aktivering. » § 30. Ledige har pligt til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2 . De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud efter stk. 1 for ledige på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.«

Kapitel 11 a Rettigheder og tilbud til unge ledige under25 år 27. Overskriften til Kapitel 11 a affattes således: »Ret til tilbud for ledige under 25 år«

§ 32 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har i aktivperioden ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 28. I § 32 a, stk. 1, ændres »har i aktivperioden ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« ændres til: »har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til et tilbud om uddannelse i sammenlagt 18 måneder.«

§ 32 b. Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, og til ledige deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret og pligt til tilbud efter § 32 a, stk. 1, kan der i stedet for uddannelse gives tilbud efter kapitlerne 3 og 5-10. 29. I § 32 b ændres »ret og pligt til tilbud« til: »ret til tilbud«.

§ 32 c. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har i aktivperioden, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til et tilbud på op til fuld tid efter kapitlerne 3 og 5-10. 30. I § 32 c ændres »har i aktivperioden, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til et tilbud» til: »har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til et tilbud«

31. Efter § 32 d indsættes i Kapitel 11a : » § 32 e. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32 c har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 10 c, stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32 c har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.«

Rettigheder og pligter i aktivperioden 32. Overskriften til Kapitel 12 affattes således: »Ret til tilbud for ledige på mellem 25 og 65 år«

§ 33. Med det formål, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende tilbud: 33. § 33, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves.

1) Information og vejledning, 2) uddannelse, 3) jobtræning hos offentlige arbejdsgivere, 4) jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder, 5) individuel jobtræning, 6) arbejdspraktik, 7) intensiv jobsøgningsindsats, 8) særlig formidlingsindsats.

§ 33 34. § 33 , stk. 2-6, affattes således:

Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere har i hele aktivperioden, jf. § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til at modtage tilbud op til fuld tid. Den ledige har ret og pligt til at modtage tilbud, som afgives i dagpengeperioden med henblik på påbegyndelse i aktivperioden. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at retten og pligten til tilbud nedsættes eller bortfalder, når ledige selv finder ordinær beskæftigelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, samt regler om en tidsbegrænsning af en kombination af støttet og ordinær beskæftigelse. » Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år har ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter sammenlagt 12 måneders ledighed.

Stk. 3. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 2, og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges. Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år har ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter sammenlagt 6 måneders ledighed.

Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere har i hele perioden ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse. Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har fra periodens påbegyndelse ret til at modtage et tilbud.

Stk. 5. Ledige med mere end 2 års ledighed i aktivperioden skal have tilbud om en revision af den individuelle handlingsplan med henblik på, at der kan iværksættes særlige initiativer senest 26 uger, før ydelsesperioden ophører. Der skal gives tilbud om mindst 6 måneders jobtræning inden for de sidste 8 måneder i aktivperioden, medmindre arbejdsformidlingen efter en konkret vurdering finder, at et andet tilbud i højere grad vil kunne forbedre den lediges muligheder for at opnå beskæftigelse. Stk. 5. Efter afslutning af et tilbud efter stk. 2-4 har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 10 c, stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter stk. 2-4, har den ledige har tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.«

§ 34. Ved deltagelse i tilbud bortset fra jobtræning hos private arbejdsgivere, må ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Til ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., må ydelsen ikke overstige 82 pct. af højeste dagpenge. Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 6, 8, 9, 9 a og 12 i forbindelse med jobtræning hos offentlige arbejdsgivere. 35. § 34, stk.1 og 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud bortset fra tilbud efter kapitel 6, 8 og 9 a har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløsheds forsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør beløbet 82 pct. af højeste dagpenge. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1 medregnes ikke i indtægten.

§ 34. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud efter dette kapitel, herunder regler, der sikrer, at ledige kan påbegynde et tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse. 36. I § 34, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår »herunder regler, der sikrer, at ledige kan påbegynde et tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse.«

Kapitel 12 a Rettigheder og pligter for særlige g rupper af ledige 37. Kapitel 12 a ophæves

§ 34 a. (Ophævet).

§ 34 b. Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret og pligt til at modtage tilbud om aktivering i op til fuld tid. Retten og pligten til tilbud gælder for hele perioden. Bestemmelserne i kapitel 12 om rettigheder og pligter i aktivperioden finder tilsvarende anvendelse. En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af tilbud.

Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 1, og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1.

38. § 35 affattes således:

§ 35. Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en individuel handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke følger handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4 og 11 a, skal den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbudet, underrette den lediges arbejdsløshedskasse. »§ 35. Arbejdsformidlingen skal underrette 4) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den ledige afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale efter kapitel 2, 5) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den ledige udebliver fra eller ikke vil medvirke til aktiviteter efter kapitel 3 og 3 a, og 6) den lediges arbejdsløshedskasse, hvis den ledige ikke vil medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, eller hvis den ledige afslår, udebliver fra eller ophører i et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen træffer på baggrund af meddelelsen efter stk. 1 afgørelse om de dagpengemæssige konsekvenser, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 63, stk. 1, nr. 4. Stk. 2. Hvis den ledige er kontanthjælpsmodtager og samtidig medlem af en arbejdsløshedskasse, skal underretning efter stk. 1, nr. 1 og 2, ske til såvel arbejdsløshedskassen som til kommunen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om arbejdsformidlingens underretningspligt.»

39. § 35 a affattes således:

§ 35 a. Ledige, som deltager i tilbud, står til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om at arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed. § 35 a. Ledige, som deltager i tilbud, skal være aktivt arbejdssøgende samt stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen kan fravige kravet i første punktum.«

§ 36 a. Hvis en kontanthjælpsmodtager, der er tilmeldt arbejdsformidlingen i henhold til § 38, stk. 3, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, skal arbejdsformidlingen underrette den pågældendes kommune, som herefter skal foretage en rådighedsvurdering. 40. § 36 a ophæves.

41. Overskriften til Kapitel 15 affattes således: »Gennemførelse af tilbud og inddragelse af andre i arbejdsmarkedsindsatsen«

42. § 38, stk. 2 , affattes således: » Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan vælge selv at gennemføre kontaktforløbet, formidlingsindsatsen og aktiveringsindsatsen, som de har ansvaret for, eller helt eller delvist at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for arbejdsmarkedsindsatsen.«

§ 39 a. Arbejdsministeren kan iværksætte forsøg med og kan fastsætte nærmere regler for, hvorledes andre kan medvirke i og samarbejde med arbejdsformidlingen om tilmelding, grundregistrering, indsatsen i dagpengeperioden, jobsøgningsaktiviteter og vejledning m.v. i forbindelse med den aktive arbejdsmarkedsindsats. 43. I § 39 a ændres »grundregistrering, indsatsen i dagpengeperioden« til: »det individuelle kontaktforløb«.

44. Efter § 39 a indsættes i Kapitel 15:

»§ 39 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvorledes arbejdsmarkedsindsatsen over for ledige kan varetages af andre, herunder hvorledes ledige skal have mulighed for at vælge imellem flere aktører.

§ 39 c. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra direktørerne for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at varetage arbejdsmarkedsindsatsen efter denne lov.

§ 39 d. Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som en anden aktør kommer i besiddelse af i forbindelse med, at den anden aktør inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen.«

§ 40. Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse til ledige dagpengemodtagere samt befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i uddannelse, i arbejdspraktik, individuel jobtræning, i en intensiv jobsøgningsindsats, i en særlig formidlingsindsats eller er i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden. 45. I § 40, stk. 1, ændres »i en intensiv jobsøgningsindsats, i en særlig formidlingsindsats eller er i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden» til: »eller i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver.«

46. § 43 affattes således:

§ 43. Til brug for vejledningen af ledige, herunder udarbejdelse af en individuel handlingsplan, og med henblik på at sikre sammenhængende vejledning kan der inden for rammerne af lov om behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne. » § 43. Til brug for vejledningen af ledige, udarbejdelsen af en individuel handlingsplan, den koordinerede indsats over for den ledige, opdateringen af Beskæftigelsesministeriets IT-systemer samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan der under iagttagelse af reglerne for behandling af personoplysninger efter lov om behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem følgende: Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet, SU-styrelsen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om indholdet af den individuelle handlingsplan, jf. kapitel 4. Til brug for opdateringen af Arbejdsministeriets registre over arbejdssøgende og arbejdsgivere kan der inden for rammerne af lov om behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem Arbejdsministeriets enheder, offentlige og private virksomhedsregistre samt det centrale personregister. Stk. 2. Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om bl.a. indholdet af den individuelle handlingsplan.«

47. Efter § 43 indsættes: » § 43 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætter nærmere regler om den i § 43 nævnte dataudveksling, herunder om hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om en aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens IT-systemer.«

48. § 48 affattes således:

§ 48. Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, vedrørende arbejdsmarkedsindsatsen, jf. lov om behandling af personoplysninger. » § 48. Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive IT-systemer til behandling af personoplysninger vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Dette skal ske under iagttagelse af lov om behandling af personoplysninger.

Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre, som blandt andet skal danne grundlag for udarbejdelsen af en arbejdsmarkedsstatistik, det tilsyn, staten skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, formidling af arbejdskraft og uddannelsesadministration. Stk. 2. IT-systemerne kan indgå i et sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes til at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at løse opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesadministration m.v.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registrene. Stk.3 . Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan sammenkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan endvidere samkøres med data i kommunernes og arbejdsløshedskassernes IT-systemer, i det omfang det tjener et administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Samkøring af data kan endelig omfatte sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 4. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt formål i Arbejdsministeriet. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre. Stk. 4. Fra borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og andre samarbejdspartnere kan der etableres direkte adgang til Beskæftigelsesministeriets IT-systemer f.eks. via Internettet under iagttagelse af lov om behandling af personoplysninger.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for IT-systemerne.«

§ 57 49. § 57, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Der afsættes på finansloven dels en bevilling til arbejdsmarkedsindsatsen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til arbejdsmarkedsrådene, dels en bevilling til driften af arbejdsformidlingen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til regionscheferne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig. » Stk. 2 . På finansloven afsættes bevillinger til arbejdsmarkedsindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.«

50. § 62 affattes således:

§ 62. Klage over arbejdsformidlingens afgivelse af eller afslag på at give tilbud efter kapitel 3-11 samt arbejdsformidlingens afslag på at give tilbud efter kapitel 11 a, 12 og 12 a, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter § 14 a, § 33, stk. 3, § 34 b, stk. 2, og § 35 a. »§ 62. Klage over arbejdsformidlingens afgørelse om tilbud efter kapitel 3-10, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter § 14 a og § 35 a.

Stk. 2. Klage over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud efter kapitel 11 a, 12 og 12 a, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 2 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen. Stk. 2. Ved klage over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud efter kapitel 3-10 træffer Arbejdsmarkedsrådet inden 4 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24, stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Stk. 3. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunens afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24, stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

51. Efter § 63 indsættes i Kapitel 24: » § 63 a. Klage over den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 13, stk. 5, kan inden 4 uger indbringes for arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen vedrører.»

§ 64. Arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 13 og 16 kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Klagen indgives til arbejdsløshedskassen, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. 52. I § 64, stk. 1, 1. pkt. ændres »efter kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt arbejdsløshedskassernes afgørelse« til: »efter kapitel 13 og 16«.

§ 64. Stk. 2. Afgørelser truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 53. I § 64, stk. 1,1. og 2. pkt. samt i § 64, stk. 2, ændres »Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsdirektoratet«.

Versioner

1. 2002-11-07