Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven\n(Ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.)

GældendeVersion 2002-11-07

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00062@2002-11-07/da

Indhold

Indledning
Bilag 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter "arbejdstiden": "for personer i privat jobtræning og individuel jobtræning".

2. I § 25 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

" Stk. 5 . Ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos den ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden.

Stk. 6. Ægtepar, der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder.

Stk. 7. Kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som er gift med en person, der modtager starthjælp, hjælp efter §§ 27, 27 a og 29, introduktionsydelse efter integrationsloven, førtidspension eller folkepension efter lov om social pension, får alene kontanthjælpen nedsat efter stk. 5 med 500 kr.

Stk. 8. 6 måneders perioden i stk. 5 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned ikke har modtaget kontanthjælp. 6 måneders perioden i stk. 6 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned har modtaget kontanthjælp.

Stk. 9. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5 8 medregnes endvidere:

1) perioder med kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og

2) perioder, hvor personen har deltaget i aktivering m.v. efter kapitel 4, modtaget engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 5.

Stk. 10. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5 8 ses der bort fra:

1) perioder, hvor der er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter § 13, stk. 3, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov,

2) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, samt

3) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt."

Stk. 5 - 8 bliver herefter stk. 11 - 14.

3 . Efter § 31, stk.1, 1. pkt ., indsættes som nye punktummer:

"Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7 - 10, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8 - 10."

4. I § 31 indsættes som stk. 3:

" Stk. 3 . Når en kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af stk.1, 2. pkt., igen modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, beregnes fradraget pr. udført arbejdstime efter stk.1, 1. pkt. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8 - 10."

5. I § 34, stk. 3, nr. 2, § 47, stk. 3, nr. 5, og i § 47, stk. 4 , ændres "stk. 6" til: "stk. 12".

6. I § 35 indsættes som stk. 2, 3 og 4:

" Stk. 2 . Ved ansættelse i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den samlede individuelle hjælp, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Arbejdstiden i det enkelte tilfælde i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver fastsættes under hensyn til lønnen, jf. stk. 2, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle hjælp eller i dagpengesatsen i ansættelsesperioden.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af arbejdstid m.v., herunder om lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 2 og 3, nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.«

7. I § 36, stk. 2, ændres "hjælpen" til: "starthjælpen".

8. I § 38, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »udbetales«: »til personer, der modtager starthjælp«.

9. § 38, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

10. Overskriften efter § 38 udgår og i stedet indsættes:

§ 38 a. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, alene på grund af ledighed, uden rimelig grund ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, alene på grund af ledighed, uden rimelig grund 2 gange inden for de seneste 12 måneder ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbudet efter stk. 1, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13. En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 3, eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed.

Stk. 4. Kommunen bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning."

11. I § 41 indsættes som stk. 3:

" Stk. 3 . For personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, alene på grund af ledighed, ophører hjælpen, hvis ansøgeren eller ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund gentagne gange afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består."

12. I § 79, stk. 3, indsættes efter 1. punktum som nyt punktum:

"For personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst udgøre de nævnte beløb fratrukket 500 kr."

13. I § 91, nr. 1, udgår "eller".

14. I § 91, nr. 2, ændres "lov." til: "lov, eller".

15. I § 91 indsættes som nr. 3:

"3) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v."

I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes efter nr. 2:

" 2 a. I § 27, stk. 1 , som bliver stk. 2, ændres »§ 25, stk. 6-8« til: »§ 25, stk. 12-14«."

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Opgørelsen af perioder efter §§ 25, 31 og 38 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 4 og 10, sker med virkning fra den 1. januar 2003, således at perioder med kontanthjælp eller perioder uden kontanthjælp forud for denne dato ikke indgår i beregningen af perioderne.

Stk. 3. § 35, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, har virkning for personer, der påbegynder eller har fået tilsagn om at påbegynde jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver den 1. januar 2003 eller senere.

Stk. 4. Afskaffelse af beskæftigelsestillægget for kontanthjælpsmodtagere efter § 36, stk. 2, som affattet efter denne lovs § 1, nr. 7, får virkning for personer, der påbegynder individuel jobtræning den 1. januar 2003 eller senere.

Stk. 5. Afskaffelse af den særlige godtgørelse efter den hidtil gældende § 38, stk. 2, jf. § 38, stk. 2, som affattet efter denne lovs § 1, nr. 9, får virkning for personer, der påbegynder et aktiveringsforløb den 1. januar 2003 eller senere.

Stk. 6. § 1, nr. 2 4 og 12 finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Baggrunden for lovforslaget

Forslaget er et led i udmøntningen af den politiske aftale om "Flere i arbejde" mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik.

Der henvises til de generelle bemærkninger om den politiske aftale i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik (individuel kontaktforløb, minimumskrav m.v.).

Det skal kunne betale sig at arbejde

Det bør som hovedregel være sådan, at den eneste beskæftigelse, der giver indkomstfremgang til kontanthjælpsmodtagere, er ordinær beskæftigelse. Formålet med forslaget er at fremme beskæftigelsen, således som det fremgår af aftalen om "Flere i arbejde".

Dette lovforslags indhold

Dette forslag indeholder de dele af aftalen, som vedrører:

1) Nedsættelse af kontanthjælpen med 500 kr. pr. måned pr. person efter 6 sammenhængende måneder med kontanthjælp. Nedsættelsen sker for ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter bestemmelserne for personer over 25 år eller efter bestemmelsen for personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet, eller er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge.

2) Forhøjet beskæftigelsesfradrag til ægtepar efter 6 sammenhængende måneder med kontanthjælp. Forhøjelsen sker for ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter bestemmelserne for personer over 25 år eller efter bestemmelserne for personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet eller er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge.

3) Ændrede rådigheds- og sanktionsregler.

4) Afskaffelse af beskæftigelsestillæg til kontanthjælpsmodtagere samt afskaffelse af særlig godtgørelse ved aktivering til såvel kontanthjælpsmodtagere som starthjælpsmodtagere.

5) Indførelse af fælles loft over lønnen til kontanthjælps- og startshjælpsmodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere svarende til den individuelle hjælp, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge.

6) Tilpasning af regelsættet for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, og som er berettiget til introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp.

De enkelte elementer i lovforslaget

1. Nedsættelse af kontanthjælpen med 500 kr. pr. måned pr. person for ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter bestemmelserne for personer over 25 år eller efter bestemmelsen for personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet eller er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, efter 6 sammenhængende måneder med kontanthjælp

Særligt for gifte kontanthjælpsmodtagere er der væsentlige samspilsproblemer. For mange kan det ikke betale sig at arbejde, og det kan derfor være vanskeligt at motivere denne gruppe til at søge og fastholde arbejde. Det finder regeringen og forligspartierne uacceptabelt både for samfundet og for de kontanthjælpsmodtagere, som derved fastholdes som en marginaliseret gruppe.

Hvis en gift kontanthjælpsmodtager får ustøttet arbejde, betyder de gældende indkomstfradragsregler, at en ægtefælles øgede indkomst fradrages i den anden ægtefælles kontanthjælp. Indkomstfradragsreglerne for gifte kontanthjælpsmodtagere er en af de væsentligste årsager til, at denne gruppe oplever, at det ikke kan betale sig at arbejde. Det skal sikres, at det altid kan betale sig at få et ustøttet arbejde, selv ved at have et begrænset antal timer og lønninger på mindstelønsniveauet.

Det foreslås, at ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter bestemmelserne for personer over 25 år eller efter bestemmelsen for personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet eller er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, får nedsat kontanthjælpen med 500 kr. om måneden pr. person efter 6 sammenhængende måneder med kontanthjælp. Nedsættelsen af kontanthjælpen ophører, når ægteparret ikke har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder.

For kontanthjælpsmodtagere, der er gift med en person, der modtager starthjælp, særlig hjælp til visse persongrupper, introduktionsydelse, førtidspension eller folkepension, udgør nedsættelsen 500 kr. om måneden for kontanthjælpsmodtageren.

Det foreslås, at perioder, hvor en person har modtaget kontanthjælp uden pligt til at stå til rådighed i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption, børnepasningsorlov, pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående, pasning af alvorligt sygt barn og aftjening af værnepligt, ikke indgår i opgørelsen af beregningsperioderne, men er "døde perioder". Perioder med kontanthjælp, herunder perioder på kontanthjælp inden pågældende er omfattet af bestemmelserne i § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, perioder med ydelser og løntilskud under aktivering og forrevalidering samt perioder, hvor pågældende har modtaget kontanthjælp på grund af problemer ud over ledighed, foreslås medregnet i de perioder, der kan medføre nedsat kontanthjælp.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der samtidig foreslås indført et forhøjet beskæftigelsesfradrag i ustøttet arbejde på 28 kr. til kontanthjælpsmodtagere, der modtager nedsat hjælp efter forslagets § 1, nr. 2.

Samtlige beløb vil blive satsreguleret første gang pr. 1. januar 2003.

Lofterne for beregning af den særlige støtte efter § 34 vil blive justeret som følge af nedsættelsen af kontanthjælpen.

2. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for gifte kontanthjælpsmodtagere efter 6 måneder med kontanthjælp

Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere, der modtager nedsat hjælp efter forslagets § 1, nr. 2, får et fradrag på 28 kr. pr. udført arbejdstime, når pågældende har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder. Fradraget gælder alene for beskæftigelse ved ustøttet arbejde.

Forhøjelsen af det fradragsfri beløb vil indebære, at kontanthjælpsmodtageren får forbedret mulighederne for at få kompensation for den nedsatte kontanthjælp med indkomst fra beskæftigelse.

Det foreslås, at retten til det forhøjede fradrag bortfalder, når ægteparret igen har opnået ret til kontanthjælp efter de almindelige regler.

Perioderne beregnes på samme måde som ved beregningen af nedsættelsen af kontanthjælpen.

3. Ændrede rådighedsregler

Samspillet mellem forskellige ydelser kan betyde, at nogle bliver låst fast på passiv forsørgelse i stedet for at komme tilbage til et aktivt arbejdsliv. Der skal derfor stilles øgede krav om, at folk reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Aktiv rådighed i forhold til tilbud om beskæftigelse og aktivering er en nødvendig betingelse for at kunne modtage offentlige forsørgelsesydelser. Alle ledige, der kan påtage sig et arbejde, skal være parate til det og gøre en indsats.

Det er derfor ønskeligt, at staten får direkte mulighed for at føre tilsyn med rådighedsvurderingerne i kommunerne, ligesom den kan over for a-kasserne. I første fase af arbejdsmarkedsreformen vil der blive sat fokus på de allerede kendte værktøjer til opfølgningen af rådighedsvurderingerne i kommunerne, dvs. de sociale nævns og Den Sociale Ankestyrelses praksiskoordinering ligesom erfaringerne fra a-kassernes benchmarking vil blive overført til kommunerne.

Der skal etableres en udvidet kontrol med den kommunale administration af kontanthjælpsmodtageres rådighed. Arbejdsdirektoratets udvidede tilsyn med a-kassernes udbetalinger er omtalt i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og omkostningerne ved kontrollen forbundet med drift og etablering af det udvidede rådighedstilsyn skønnes at udgøre knap 10 mill.kr. i årlig drift og knap 5 mill.kr. i etableringsudgifter. Tilsynet med kommunerne foreslås af regeringen som udgangspunkt at have samme omfang som Arbejdsdirektoratets udvidede tilsyn, dog kun med halvårseffekt i 2003.

Den endelige budgettering af initiativerne vil finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af det afsluttende ændringsforslag til finanslov.

En yderligere styrkelse af tilsynet med kommunernes rådighedsvurderinger efter de principper, der gælder for Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger, forudsætter en analyse af lovgrundlaget herfor. Etablering og udvikling af et rådighedstilsyn m.v. bør derfor ske efter drøftelser med de kommunale parter - KL, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner de sociale nævn og statsamterne samt de øvrige involverede ministerier. Der vil også på denne måde være mulighed for at skabe det bedst mulige grundlag for etableringen af et overvågnings- og informationssystem.

En styrkelse af tilsynet med kommunernes rådighedsvurderinger er ikke en del af dette forslag, men vil blive gennemført på et senere tidspunkt.

I forlængelse af aftalen om "Flere i arbejde" indføres der for kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, en 1. og 2. gangs sanktion ved selvforskyldt ledighed, afslag på tilbud om arbejde og aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Efter de hidtil gældende regler ophører hjælpen, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.

Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser hvad angår afvisninger af tilbud i perioder, hvor der er ydelsesnedsættelser.

Med de ændrede regler reduceres hjælpen til ansøgeren og dennes ægtefælle med 1/3, uanset om der består et tilbud eller ej. I 1. gangs tilfælde nedsættes hjælpen i 3 uger fra tilbuddets startdato henholdsvis arbejdsophørsdato. Anden gang løber sanktionen i 20 uger fra tilbuddets startdato henholdsvis arbejdsophørsdato, med mindre pågældende har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. På det tidspunkt, denne betingelse er opfyldt, modtager de pågældende atter hjælp efter de almindelige regler. Afviser ansøgeren eller ægtefællen herefter atter et tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, vil de pågældende igen være omfattet af en 1. gangs sanktion.

Principperne i nedsættelsen af hjælpen følger de generelle principper i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 39 om fradrag i hjælpen og § 41 om ophør. Det betyder, at nedsættelsen af hjælpen også i § 38 a tager udgangspunkt i, at ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt over for hinanden. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Afvisning af tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning giver som udgangspunkt grund til at tvivle på, om pågældende og ægtefællen står til rådighed. Derfor bør kommunen snarest muligt efter det første afslag genfremsætte tilbuddet og/eller tilbyde aktivering m.v. Er tilbuddet åbent, vil hjælpen efter en konkret vurdering kunne ophøre, hvis pågældende eller ægtefællen afviser det uden rimelig grund, jf. § 41.

§ 39 om fradrag i hjælpen gælder fortsat, idet der skal ske fradrag i hjælpen til personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, og der kan ske fradrag i hjælpen til personer, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, hvis de uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Fradraget skal henholdsvis kan foretages, uanset om fraværet finder sted i 3 eller 20 ugers perioden eller om det finder sted i perioder uden nedsat hjælp.

§ 41 om ophør af hjælpen bibeholdes, men for personer, der er omfattet af § 38 a, foreslås det, at hjælpen ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund gentagne gange afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. De hidtil gældende regler gælder for personer, der ikke er omfattet af § 38 a.

Endvidere foreslås det, at en person, der omfattes af en sanktion i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., alene kan modtage kontanthjælp med tilbagebetalingspligt, så længe sanktionen varer.

4. Afskaffelse af beskæftigelsestillæg og ændring af godtgørelse

De ledige skal have dækket ekstra omkostninger ved aktivering, men egentlig indkomstfremgang bør som hovedregel afvente, at de ledige opnår selvforsørgelse.

I forlængelse af aftalen om "Flere i arbejde" foreslås, at beskæftigelsestillægget til kontanthjælpsmodtagere i individuel jobtræning afskaffes, dog således at det bevares for starthjælpsmodtagere. Samtidig foreslås det, at adgangen til i ganske særlige tilfælde at udbetale aktiveringsgodtgørelse på op til 1.500 kr. pr. måned afskaffes, således at kommunen alene får mulighed for at yde aktiveringsgodtgørelse med op til 1.000 kr. pr. måned til såvel kontanthjælpsmodtagere som starthjælpsmodtagere.

5. Loft over lønnen i offentlig jobtræning svarende til ydelsen, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge

Som led i dels at fremme incitamentet til at tage ordinære job, dels at harmonisere reglerne for kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige foreslås indført nye regler om indkomstloft i offentlig jobtræning svarende til niveauet for den individuelle hjælp, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge.

Det indgår i aftalen om »Flere i arbejde«, at ydelsen til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere fremover skal svare til den individuelle ydelse, dog mindst 82 pct. af dagpengemaksimum. Det vil sige, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal svare til den individuelle ydelse, dog mindst 82 pct. af dagpengemaksimum.

Kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde kan få særlig støtte, således at den samlede kontanthjælp kan overstige 82 pct. af dagpengemaksimum.

I dag sker der ingen timeberegning for kontanthjælpsmodtagere m.v. For at harmonisere reglerne foretages der ligesom for dagpengemodtagere en beregning af antallet af arbejdstimer, således at antallet af timer gange den overenskomstmæssige løn svarer til den individuelle ydelse eller mindst udgør 82 pct. af dagpengemaksimum efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Antallet af arbejdstimer rundes af forenklingshensyn op til nærmeste hele antal timer pr. uge.

Ændringen omfatter også modtagere af introduktionsydelse.

6. Tilpasning af regelsættet for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002

Den gruppe af udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, er berettiget til introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp, jf. § 3 i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

For at sikre at det også kan svare sig at arbejde for denne gruppe, foreslås det, at de bestemmelser om nedsættelse af kontanthjælpssatserne, forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt afskaffelse af beskæftigelsestillægget, der foreslås indført for kontanthjælpsmodtagere, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp.

Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Lov om aktiv socialpolitik

Ydelsesjustering på 500 kr.

Der er ca. 35.000 gifte helårspersoner, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, hvor de selv eller ægtefællen har modtaget kontanthjælp i mere end 6 måneder. En nedsættelse af den månedlige ydelse med 500 kr. pr. person vil isoleret set medføre en besparelse på kontanthjælpsudgifterne på omkring 108 mill. kr. i 2003 og 217 mill. kr. i 2004 og de følgende år. For ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager folke- eller førtidspension, starthjælp eller introduktionsydelse og hjælp til særlige persongrupper, vil kun den ægtefælle, som modtager kontanthjælp, blive berørt af ydelsesjusteringen. For de øvrige ægtepar vil der samlet ske en reduktion på 1.000 kr. pr. måned.

Stigning i beskæftigelsesfradrag fra 11,50 kr. til 28 kr.

Det skønnes, at der er ca. 1.900 gifte helårspersoner, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, som har modtaget kontanthjælp i 6 måneder, og som i dag er omfattet af fradraget på 11,50 kr. pr. time. Med et fradrag på 28 kr. ved ustøttet arbejde i stedet for på 11,50 kr. bliver der en merudgift på 32 mill. i 2003 og 64 mill. kr. i 2004 og frem.

Der skønnes at blive en yderligere merudgift på 17 mill. kr. i 2003 og 33 mill. kr. i 2004 og frem som følge af forbedret kontakt med arbejdsmarkedet på grund af det øgede beskæftigelsesfradrag og ydelsesnedsættelsen. Udgiften til øget beskæftigelsesfradrag modsvares af, at arbejdsindkomsten modregnes i kontanthjælpen, samt af lavere udgift til boligsikring m.v. Det skønnes, at modregningen af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen vil medføre mindreudgifter til kontanthjælp på 55 mill. kr. i 2003 og 110 mill. kr. i 2004 og de følgende år.

Som følge af ydelsesnedsættelsen og stigningen i beskæftigelsesfradraget bliver der merudgifter til boligsikring og nedsat daginstitutionsbetaling. Dette skønnes at medføre øgede udgifter til boligsikring og tilskud til dagpasning på 11 mill. kr. årligt, 4 mill. kr. mere til boligsikring og 7 mill. kr. mere til nedsat daginstitutionsbetaling.

Det bemærkes, at forslagene vedrørende ydelsesjustering og forhøjelse af beskæftigelsesfradraget tidligst har virkning fra 1. juli 2003 og derfor ikke får fuld effekt i 2003.

Den samlede besparelse på kontanthjælp som følge af en stigning i beskæftigelsesfradraget til 28 kr. samt en justering af ydelserne på 500 kr. pr. person bliver således 110 mill. kr. i 2003 og 219 mill. kr. i 2004 og de følgende år.

Samlet offentlig besparelse som følge af stigning i beskæftigelsesfradraget og en reduktion af satserne. Mill. kr. 2003 PL

2003 2004 2005 2006

Øget brug af beskæftigelsesfradrag 17 33 33 33

Mindre udbetaling af kontanthjælp f.s.v.a. øget brug af beskæftigelsesfradrag -55 -110 -110 -110

Benytter allerede beskæftigelsesfradrag 32 64 64 64

Ydelsesjustering 500 kr. -108 -217 -217 -217

Afledte øgede udgifter til · boligsikring · nedsat daginstitutionsbetaling 2 3 4 7 4 7 4 7

Besparelse i alt -110 -219 -219 -219

heraf staten -56 -113 -113 -113

heraf kommunerne -53 -106 -106 -106

Forslaget om øget beskæftigelsesfradrag og ydelsesjustering på 500 kr. vil betyde en besparelse for kommunerne på 57 mill. kr. i 2003 og herefter 115 mill. kr. til kontanthjælp. Dertil kommer en merudgift til boligstøtte og nedsat daginstitutionsbetaling på 4 mill. kr. i 2003 og herefter 9 mill. kr.

Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien.

Ændrede rådighedsregler

Efter de gældende regler ophører hjælpen, hvis en person afslår et arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og tilbuddet står åbent. Genoptager pågældende aktiveringen, udbetales der atter kontanthjælp efter de almindelige regler. Efter de nye regler får en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, alene på grund af ledighed, og som uden rimelig grund ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nedsat hjælpen med 1/3 i 3 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, alene på grund af ledighed, uden rimelig grund 2 gange inden for de seneste 12 måneder ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbudet efter stk. 1, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Dette ville umiddelbart kunne medføre en offentlig merudgift, hvilket imidlertid kan imødegås ved at kommunerne hurtigt efter et afslag fremsætter et åbent tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Afviser pågældende et sådant åbent tilbud, ophører hjælpen. I de tilfælde, hvor den pågældende benytter sig af det åbne tilbud inden for sanktionsperioderne, vil der blive tale om mindreudgifter til kontanthjælp.

Der er således tale om modgående bevægelser, som samlet set skønnes at gå i 0. Der skønnes ikke at blive meraktivering som følge af forslaget.

Afskaffelse af beskæftigelsestillægget til kontanthjælpsmodtagere i individuel jobtræning

Efter de gældende regler får kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i individuel jobtræning udover kontanthjælpen og starthjælpen et beskæftigelsestillæg på 11,50 kr. pr. aktiveringstime. Det foreslås, at beskæftigelsestillægget afskaffes for kontanthjælpsmodtagere, men bibeholdes for starthjælpsmodtagere.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere i individuel jobtræning skønnes at udgøre ca. 17.000 helårspersoner i 2002. Besparelsen som følge af afskaffelsen af selve beskæftigelsestillægget skønnes at udgøre ca. 390 mill. kr.

Som følge af afskaffelsen af beskæftigelsestillægget vil flere kontanthjælpsmodtagere i individuel jobtræning blive berettiget til særlig støtte efter aktivlovens § 34 og til godtgørelse efter aktivlovens § 38. Merudgifterne til særlig støtte skønnes at udgøre ca. 26 mill. kr. og merudgifterne til godtgørelse skønnes at udgøre ca. 74 mill. kr.

Desuden vil afskaffelsen af beskæftigelsestillægget medføre merudgifter til boligsikring og tilskud til betaling for dagtilbud. Merudgifterne til boligsikring skønnes at udgøre omkring 9 mill. kr. og merudgifterne til tilskud til betaling for dagtilbud skønnes at udgøre omkring 8 mill. kr.

Den samlede besparelse som følge af forslaget skønnes således at udgøre ca. 272 mill. kr. fuldt indfaset og ca. 135 mill. kr. i startåret.

Modtagere af starthjælp bevarer beskæftigelsestillægget. Frem til midten af 2005 vil antallet af modtagere af starthjælp være meget begrænset. Fra 2005 vil besparelsen blive gradvist reduceret som følge af et stigende antal starthjælpsmodtagere.

Kommunernes udgifter til beskæftigelsestillæg, særlig støtte og boligsikring refunderes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til godtgørelse refunderes sammen med driftsudgifterne i forbindelse med aktivering m.v. inden for et rådighedsbeløb med 50 pct. af staten.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på staten og kommunerne skønnes at være følgende:

Samlede økonomiske konsekvenser som følge af afskaffelse af beskæftigelsestillægget. Mill. kr. 2003 PL

2003 2004 2005 2006

I alt -135 -272 -271 -268

heraf staten -76 -152 -152 -150

heraf kommunerne -59 -120 -119 -118

Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til beskæftigelsestillæg, særlig støtte og godtgørelse er omfattet af budgetgarantien.

Afskaffelse af godtgørelsen på 1.500 kr.

Efter de gældende regler kan kommunen beslutte at udbetale op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter til transport, arbejdstøj og lignende ved deltagelse i tilbud om aktivering. I ganske særlige tilfælde kan kommunen beslutte at udbetale en højere godtgørelse på op til 1.500 kr. om måneden. Det foreslås, at den særlige godtgørelse på op til 1.500 kr. afskaffes.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter på ca. 1,2 mill. kr. i 2003 og ca. 2,4 mill. kr. i 2004 og de følgende år.

Kommunernes udgifter til godtgørelse refunderes sammen med driftsudgifterne i forbindelse med aktivering m.v. inden for et rådighedsbeløb med 50 pct. af staten. Mindreudgifterne for kommunerne skønnes at udgøre ca. 0,8 mill. kr. i 2003 og ca. 1,6 mill. kr. i 2004 og de følgende år. For staten udgør mindreudgiften ca. 0,4 mill. kr. i 2003 og ca. 0,8 mill. kr. i 2004 og de følgende år.

Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til godtgørelse er omfattet af budgetgarantien.

Individuel ydelse i offentlig jobtræning

Efter de gældende regler får kontanthjælpsmodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere overenskomstmæssig løn, dog højst 96,21 kr. pr. time. Kommunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren på 53,89 kr. pr. arbejdstime.

Det forslås, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere skal svare til den individuelle kontanthjælpsydelse, dog mindst 82 pct. af dagpengenes højeste beløb. Den ugentlige arbejdstid nedsættes, så lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til den individuelle ydelse.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere i jobtræning i 2002 hos offentlige arbejdsgivere skønnes at udgøre ca. 700 helårspersoner. Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter for de offentlige arbejdsgivere på ca. 10 mill. kr. i 2003 og ca. 16 mill. kr. i 2004 og de følgende år.

På grundlag af fordelingen af kontanthjælpsmodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere skønnes mindreudgifterne som følge af forslaget for de kommunale arbejdsgivere at være ca. 8 mill. kr. i 2003 og ca. 13 mill. kr. i 2004 og de følgende år, for de amtskommunale arbejdsgivere at være ca. 1 mill. kr. i 2003 og ca. 2 mill. kr. i 2004 og de følgende år, og for de statslige arbejdsgivere at være på omkring 1 mill. kr. i 2003 og de følgende år.

Kommunernes udgifter til løntilskud til de offentlige arbejdsgivere skønnes som følge af forslaget at blive reduceret med ca. 10 mill. kr. i 2003 og ca. 16 mill. kr. i 2004 og de følgende år. Kommunernes udgifter til løntilskud refunderes af staten med 50 pct. Mindreudgifterne til løntilskud fordeler sig med halvdelen til henholdsvis kommunerne og staten.

For kontanthjælpsmodtagere i offentlig jobtræning, som er gift med en kontanthjælpsmodtager, vil nedsættelsen af lønnen i jobtræning blive modsvaret af en tilsvarende stigning i kontanthjælpen til familien. Merudgiften til kontanthjælp som følge heraf skønnes at udgøre ca. 4 mill. kr.

Nedsættelsen af lønnen til kontanthjælpsmodtagere i offentlig jobtræning vil medføre merudgifter til boligsikring og tilskud til betaling for dagtilbud. Merudgifterne til boligsikring skønnes at udgøre ca. 1 mill. kr. og merudgifterne til tilskud til betaling for dagtilbud skønnes at udgøre ca. 1 mill. kr. Kommunernes udgifter til boligsikring refunderes med 50 pct. af staten.

De samlede mindreudgifter for det offentlige under ét som følge af forslaget skønnes at udgøre ca. 16 mill. kr. i 2003 og ca. 27 mill. kr. i 2004 og de følgende år.

Samlede mindreudgifter for offentlige arbejdsgivere og myndigheder. Mill. kr. 2003 PL

2003 2004 2005 2006

Kommuner -11 -18 -18 -18

Amtskommuner -1 -2 -2 -2

Staten -4 -7 -7 -7

I alt -16 -27 -27 -27

Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til løntilskud og kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien.

Samlede økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Lovforslaget skønnes samlet at medføre besparelser for det offentlige på ca. 263 mill. kr. i 2003, ca. 521 mill. kr. i 2004, ca. 520 mill. kr. i 2005 og ca. 517 mill. kr. i 2006.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på staten, kommunerne og amtskommunerne skønnes at være følgende:

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Lov om aktiv socialpolitik. Mill. kr. 2003 PL

2003 2004 2005 2006

Staten -137 -273 -273 -271

Kommunerne -124 -245 -245 -243

Amtskommunerne -1 -2 -2 -2

I alt -263 -521 -520 -517

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de berørte kommunale parter.

Integrationsloven

Lovforslaget skønnes at medføre en samlet offentlig besparelse på 21,4 mio. kr. i 2003, 19,6 mio. kr. i 2004, 4,3 mio. kr. i 2005 og 3,1 mio. kr. i 2006 for de personer, som er omfattet af integrationsloven.

Besparelsen vedrører ydelse til de udlændinge, som kommunerne har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002. Nedsættelsen af ydelsen til udlændinge under integrationsloven skønnes at medføre meromkostninger til boligsikring og udgifter til dagtilbud.

På det statslige område vil der således ske en besparelse på 22,1 mio. kr. i 2003, 18,9 mio. kr. i 2004, 2,8 mio. kr. i 2005 og 1,5 mio. kr. i 2006.

På det amtskommunale område skønnes en mindreudgift på 0,2 mio. kr. i 2003, 0,3 mio. kr. fra 2004 og fremover i forbindelse med jobtræning, og på det kommunale område skønnes en merudgift på 0,9 mio. kr. i 2003, mens der vil være en mindreudgift på 0,4 mio. kr. i 2004, 1,2 mio. kr. i 2005 og 1,3 mio. kr. i 2006, jf. tabellen nedenfor.

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Integrationsloven. Mio. kr. 2003 PL

2003 2004 2005 2006

Kommuner 0,9 -0,4 -1,2 -1,3

Amtskommuner -0,2 -0,3 -0,3 -0,3

Staten -22,1 -18,9 -2,8 -1,5

I alt -21,4 -19,6 -4,3 -3,1

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de berørte kommunale parter.

Samlede økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven

Forslaget om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven skønnes samlet at medføre mindreudgifter for det offentlige på ca. 284 mill. kr. i 2003, ca. 541 mill. kr. i 2004, ca. 524 mill. kr. i 2005 og ca. 520 mill. kr. i 2006.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på staten, kommunerne og amtskommunerne skønnes at være følgende:

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Mill. kr. 2003 PL

2003 2004 2005 2006

Staten -159 -292 -276 -273

Kommunerne -123 -246 -246 -245

Amtskommunerne -2 -3 -3 -3

I alt -284 -541 -524 -520

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at have ubetydelige administrative konsekvenser for kommunerne og staten.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Justitsministeriet, Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Amtsrådsforeningen, Den Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, Foreningen af Statsamtmænd, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, De Samvirkende Invalideorganisationer.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Samlede økonomiske konsekvenser : 2003: 284 mio. kr. 2004: 541 mio. kr. 2005: 524 mio. kr. 2006: 520 mio. kr. Lovforslaget medfører merudgifter som følge af det forhøjede beskæftigelsesfradrag og medfører afledte merudgifter til særlig støtte, godtgørelse, boligstøtte og tilskud til betaling for dagtilbud. Merudgifterne er indregnet i de samlede økonomiske konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser

Til nr. 1

Efter gældende regler fastsætter kommunen arbejdstiden efter aftale med arbejdsgiveren. Det foreslås, at det fremover alene sker i privat jobtræning og individuel jobtræning. I offentlig jobtræning foreslås det, at arbejdsgiveren fastsætter arbejdstiden. Der henvises til bemærkningerne til nr. 6.

Til nr. 2

Kontanthjælp efter § 25 udbetales i dag, uafhængig af hvor længe en person har modtaget kontanthjælp.

Det foreslås, at kontanthjælpen for ægtepar, hvor en eller begge modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder, får kontanthjælpen nedsat med 500 kr. for hver person.

Der sker alene nedsættelse for gifte personer over 25 år og for gifte personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet, og for kvinder under 25 år, som har passeret 12. svangerskabsuge, da de under 25 årige i øvrigt modtager en ydelse, der ikke medfører incitamentsproblemer i forhold til at påtage sig arbejde. Det samme gælder som udgangspunkt for enlige kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager starthjælp.

Perioden afbrydes, hvis hverken ansøgeren eller ægtefællen i 1 hel måned ikke har fået udbetalt kontanthjælp, dvs. at begge ægtefæller ikke har modtaget kontanthjælp. Perioder med kontanthjælp for mindre end 1 måned afbryder ikke 6 måneders perioden.

Beløbet satsreguleres efter gældende lovs § 109, første gang pr. 1. januar 2003.

Det foreslås, at de igen kan modtage hjælp efter de almindelige regler, når begge ægtefæller ikke har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder. Perioden afbrydes, hvis der i 1 hel måned er udbetalt kontanthjælp til ægteparret. Dette betyder, at perioder med kontanthjælp for mindre end 1 måned ikke bevirker, at der skal ske en fornyet optjening af 6 måneder.

Som en konsekvens af ægtefællers gensidige forsørgelsespligt efter lov om aktiv socialpolitik nedsættes kontanthjælpen med 1.000 kr., selv om kun den ene af ægtefællerne modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og har modtaget kontanthjælp i over 6 måneder. Nedsættelsen ophører alene, når begge ægtefæller ikke har modtaget kontanthjælp i 6 måneder.

Hvis den ene ægtefælle modtager starthjælp, hjælp til visse persongrupper efter §§ 27, 27 a og 29, introduktionsydelse, førtidspension eller folkepension, sker der dog kun nedsættelse med 500 kr. hos den ægtefælle, der har modtaget kontanthjælp i over 6 måneder.

Kontanthjælpen nedsættes som udgangspunkt med 500 kr. hos hver ægtefælle, men hvis den ene ikke modtager kontanthjælp, eller denne er under 500 kr., sker nedsættelsen med restbeløbet hos den anden ægtefælle.

Der sker nedsættelse med hjælpen til ægtepar med 1.000 kr., selv om den ene ægtefælle ikke kan udnytte sin arbejdsevne på grund af særlige forhold, fx sygdom med sygedagpenge, arbejdsløshed med arbejdsløshedsdagpenge, revalidering med revalideringsydelse, eller fordi ægtefællen modtager fleksydelse.

Perioderne beregnes fra det tidspunkt, hvorfra kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til kontanthjælp og står til rådighed. Dette gælder uanset, om hjælpen udbetales bagud eller forud.

Ved beregningen af perioder med kontanthjælp medregnes også perioder med kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, perioder, hvor personen har modtaget engangshjælp efter § 25 a, eller deltaget i aktivering m.v. efter kapitel 4, dvs. både i jobtræning og individuel jobtræning og i forrevalidering. Hjælpen til en kontanthjælpsmodtager har efter de gældende regler samme niveau, hvadenten pågældende f.eks. har en periode med sygdom eller har mulighed for at stå til rådighed. Med forslaget bibeholdes denne neutralitet uanset pågældendes status, således at sygdomsperioder ikke kan medføre en højere ydelse. Beregningen sker på grundlag af hele kalendermåneder.

Ved beregning af perioder med kontanthjælp ses bort fra perioder, hvor der er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter § 13, stk. 3, nr. 4, og børnepasningsorlov. Dette en konsekvens af ligebehandlingsloven. Der ses tillige bort fra perioder, hvor der er udbetalt supplerende kontanthjælp til personer, der har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående handicappet eller alvorligt syg eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, eller hvor den pågældende har aftjent værnepligt.

Til nr. 3 og 4

Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter ved aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregning af kontanthjælpen efter de gældende regler bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime (aktuelt pl. niveau 11,50 kr.).

Det foreslås, at der for ægtepar, hvor den ene eller begge har modtaget hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, i 6 sammenhængende måneder, og modtager nedsat kontanthjælp efter forslagets § 25, stk. 5 eller 7, ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 ses bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime, når der er tale om ustøttet beskæftigelse.

Det vil sige, at der igen ses bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime (aktuelt pl. niveau 11,50 kr.), når en person ikke har modtaget kontanthjælp i en periode på 6 sammenhængende måneder.

Beløbet vil blive satsreguleret efter gældende lovs § 109, dvs. 1. gang pr. 1. januar 2003.

Til nr. 5

Ændringen er redaktionel, som følge af at der i § 25 indføjes 6 nye stykker.

Til nr. 6

Efter de gældende regler får kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere overenskomstmæssig løn. Lønnen pr. arbejdstime kan dog maksimalt udgøre 96,21 kr. i 2002 ekskl. feriegodtgørelse m.v. Arbejdstiden fastsættes af kommunen efter aftale med arbejdsgiveren og kan fx fastsættes til 37 timer pr. uge. Kommunen betaler et løntilskud til den offentlige arbejdsgiver på 53,89 kr. pr. arbejdstime i 2002.

Det foreslås, at der indføres et generelt indkomstloft, som gælder for hele jobtræningsperioden. Med loftet foreslås, at lønnen til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere fremover skal svare til den individuelle ydelse (hjælpen efter § 25 samt særlig støtte efter § 34), dog mindst 82 pct. af dagpengemaksimum. Det vil sige, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal svare til den individuelle ydelse, dog mindst 82 pct. af højeste dagpengesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Visse kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde kan få særlig støtte, således at den samlede kontanthjælp kan overstige 82 pct. af dagpengemaksimum.

I dag sker der ingen timeberegning for kontanthjælpsmodtagere m.fl. For at harmonisere reglerne foretages der ligesom for dagpengemodtagere en beregning af antallet af arbejdstimer, således at antallet af timer gange den overenskomstmæssige løn svarer til den individuelle ydelse, dog mindst 82 pct. af dagpengemaksimum efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Antallet af beregnde arbejdstimer rundes af forenklingshensyn op til nærmeste hele antal timer pr. uge.

I forbindelse med beregningen af antallet af arbejdstimer omregnes den særlige støtte, som er skattefri, til en skattepligtig indkomst.

Samtidig foreslås det, at arbejdstiden fastsættes for hele ansættelsesperioden. Der vil derfor ikke skulle ske løbende reguleringer i arbejdstiden, idet der i beregningen af arbejdstiden skal tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. På baggrund af de kendte reguleringer fastsættes der et gennemsnit af timelønssatserne, hvorefter arbejdstidsberegningen foretages. Timelønssatserne vægtes i forhold til, hvor meget den enkelte periode med en given timelønssats udgør af den samlede ansættelsesperiode. Den gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den samlede hjælp. Det er den offentlige arbejdsgiver, der beregner den enkeltes arbejdstid, herunder på baggrund af kommunens oplysninger om den lediges samlede hjælp.

Kommunen betaler fortsat et løntilskud til den offentlige arbejdsgiver på 53,89 kr. pr. arbejdstime. For kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere vil staten ligesom efter de gældende regler refundere kommunernes udgifter til løntilskud med 50 pct.

Det foreslås, at der gives bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om beregning af arbejdstid m.v.

Til nr. 7

Efter gældende regler yder kommunen efter § 25 hjælp til personer i individuel jobtræning, dvs. både til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere. Herudover yder kommunen et beskæftigelsestillæg pr. aktiveringstime. (11,50 kr. i aktuelt pl. niveau).

Det foreslås, at beskæftigelsestillægget til kontanthjælpsmodtagere afskaffes. Personer, der modtager starthjælp , kan fortsat modtage et beskæftigelsestillæg.

Til nr. 8

Efter gældende regler kan godtgørelse til personer i individuel jobtræning alene udbetales, når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 36, stk. 2.

Som en konsekvens af forslaget om afskaffelse af beskæftigelsestillægget for kontanthjælpsmodtagere foreslås, at denne bestemmelse fremover alene gælder for starthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning.

Til nr. 9

Efter de gældende regler kan kommunen beslutte at udbetale op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbud om aktivering. I ganske særlige tilfælde kan kommunen beslutte at udbetale en højere godtgørelse på op til 1.500 kr. om måneden. Det foreslås, at adgangen til i særlige tilfælde at udbetale 1.500 kr. afskaffes, så kommunen fremover maksimalt vil kunne udbetale op til 1.000 kr. om måneden i godtgørelse under aktivering.

Til nr. 10

Ændringen af overskriften er redaktionel, idet den foreslåede overskrift samler forslaget til § 38 a og de nuværende §§ 39 og 40 under én overskrift.

Personkreds og ydelser

Forslaget om ydelsesnedsættelse omfatter alene personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, ikke har andre problemer end ledighed, og som selvforskyldt bliver ledig, afviser et tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Der er således tale om en ydelsesnedsættelse, som den enkelte nemt kan undgå, hvis pågældende opfylder sine forpligtelser i henhold til loven, der tager udgangspunkt i et selvforsørgelsesprincip. Det er en betingelse, at tilbuddet er rimeligt. Ydelsesnedsættelsen gælder ikke for personer på ungesatserne eller på starthjælp, der ikke udnytter deres arbejdsmuligheder. For disse personer gælder fortsat de nuværende bestemmelser, hvorefter hjælpen ophører ved afvisning, men genoptages på normal sats, når pågældende igen stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

Med de foreslåede regler reduceres hjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, til ansøgeren og ægtefællen med 1/3, uanset om der består et tilbud eller ej. I 1. gangs tilfælde nedsættes hjælpen i en periode på 3 uger efter afvisningen. Dette gælder også særlig støtte og hjælp, der allerede er reduceret som følge af ægtefælleindtægter, fradrag efter § 39, 500 kroners nedsættelsen i § 25 m.v. Nedsættelsen gælder ikke engangshjælp, da betingelsen for at opnå en sådan hjælp er at stå til rådighed.

Sanktionen ved 2. afvisning inden for 12 måneder løber i 20 uger efter afvisningen, eller indtil pågældende har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Herefter modtager de pågældende hjælp efter de almindelige regler. Afviser ansøgeren eller ægtefællen herefter atter et tilbud om arbejde, aktivering eller beskæftigelsesfremmende foranstaltning, vil de pågældende igen være omfattet af 1. gangs sanktionen.

Hvad udløser ydelsesnedsættelsen

Forslaget omfatter kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed. For disse indføres en 1. og 2. gangs sanktion ved selvforskyldt ledighed, afslag på tilbud om arbejde og aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Efter de hidtil gældende regler ophører hjælpen, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. For personer, der ikke er omfattet af de nye sanktionsregler, gælder fortsat de hidtidige regler, således at hjælpen ophører, hvis de pågældende afviser et åbent tilbud, men genoptages med normal sats, når pågældende genoptager aktiveringen eller øvrige beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Selvforskyldt ledighed anvendes i samme betydning som i lov om arbejdsløshedsforsikring § 63, stk. 5, efter hvilken bestemmelse der er udstedt bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Afslag på tilbud om arbejde dækker som udgangspunkt alle former for tilbud om arbejde, fx formidlet arbejde gennem AF, a-kassen eller andre aktører, og arbejde, der måtte blive tilbudt den pågældende på anden måde. Tilbud om aktivering og anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning omfatter de foranstaltninger, der kan tilbydes i medfør af lov om aktiv socialpolitik.

Hvordan sker ydelsesnedsættelsen

Nedsættelsen sker såvel for den, der er omfattet af lovens § 11 om forandringer i sine forhold og modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, som for den pågældendes ægtefælle, således at bestemmelsen er i harmoni med de generelle principper, herunder de gældende fradrags- og ophørsregler i §§ 39 og 41. Dette er en konsekvens af, at begge ægtefæller efter § 13 skal udnytte deres arbejdsmuligheder. Disse principper er ved indførelsen af 2 sanktioner i stedet for 1 uændrede. De generelle principper gælder også ægtepar, hvor den ægtefælle, der hidtil har været hjemmearbejdende, har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 6. Det er begrundet med, at den ægtefælle, der er berettiget til hjælp, skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at få hjælp både til sig selv og sin hjemmearbejdende ægtefælle. Om principperne i lov om aktiv socialpolitik §§ 39 og 41 henvises til bemærkningerne til L 230 1996-97, til §§ 2, 39 og 41, hhv. side 42, 52 og 53.

Ydelsesnedsættelsen, som er midlertidig, sker på ugebasis, således at fx 3 ugers ydelsesnedsættelsen, der begynder på tilbuddets startdato eller arbejdsophørsdatoen, kan løbe over to måneder med udbetaling af kontanthjælp. Omregningen af satser fra måneder til uger sker ved at gange med 12 og dele med 52. Selv om kontanthjælpen på ugebasis er nedsat med 1/3, er der ikke tale om, at der er indført en ny fast kontanthjælpssats på 2/3 af de nugældende satser, hvorfor en opgørelse af ydelsesnedsættelsen på månedsbasis ikke vil give et retvisende billede af størrelsen af den hjælp, der pr. måned udbetales til de pågældende. Til illustration af ydelsesnedsættelsen er der i oversigten nedenfor angivet, med hvilke beløb udvalgte kontanthjælpsægtepar får deres hjælp nedsat ved henholdsvis en 3 og en fuld 20 ugers sanktion.

Ægtepar med kontanthjælp eksempler på virkningen af forslagets § 38a

Situation Samlet hjælp før sanktion Sanktion efter § 38a Mistet kontanthjælp efter sanktion I forhold til det årlige beløb før sanktion

Begge modtager almindelig kontanthjælp. Der er ingen børn og ingen af ægtefællerne har arbejde. 2 * 7.919 kr. = 15.838 kr./md Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger eller 20 uger, svarende til 609 kr./uge for hver person. 3 uger: 3.654 kr. 20 uger: 24.360 kr. 1,9 pct. 12,8 pct.

Begge modtager kontanthjælp efter § 25, stk.5. Der er ingen børn og ingen af ægtefællerne har arbejde. 2*(7.919 500) = 14.838 kr/md. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger eller i 20 uger, svarende til 571 kr./uge for hver person. 3 uger: 3.426 kr. 20 uger: 22.840 kr. 1,9 pct. 12,8 pct.

Hvis den ene ægtefælles afvisning af et tilbud har medført ydelsesnedsættelse i en periode, og den anden ægtefælle afviser et tilbud i denne periode, fortsætter ydelsesnedsættelsen, indtil der er gået henholdsvis 3 eller 20 uger fra tidspunktet for den seneste afvisning af tilbud. Det bemærkes, at 20 ugers perioden også i disse tilfælde kan afbrydes, hvis den, der senest har afvist et tilbud, har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger.

Efter § 2 i lov om aktiv socialpolitik ophører ansvaret for at forsørge en ægtefælle ved separation eller skilsmisse. Det betyder, at en ydelsesnedsættelse, der er resultat af ægtefællens afvisning af et tilbud ophører ved separation eller skilsmisse. Den af ægtefællerne, der har været årsag til ydelsesnedsættelsen, vil fortsat være omfattet heraf ved separation eller skilsmisse indtil ydelsesnedsættelsesperiodens udløb.

Gentagne afslag på et tilbud vil som udgangspunkt være tegn på, at ansøgeren eller ægtefællen ikke opfylder pligten til at udnytte deres arbejdsmuligheder. Derfor bør kommunen straks efter det første afslag genfremsætte tilbuddet og/eller tilbyde aktivering m.v. Er tilbuddet åbent, vil hjælpen derfor kunne ophøre, hvis pågældende eller ægtefællen afviser det uden rimelig grund, jf. § 41.

Nedsættelsen af hjælpen er en følge af, at pågældende afviser et tilbud, og nedsættelsen gælder for hele sanktionsperioden. Det betyder, at der fortsat alene kan ydes nedsat hjælp, selv om pågældende i sanktionsperioden påbegynder et aktiveringstilbud, får andre problemer end ledighed eller bliver omfattet af undtagelserne for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 3.

Reglerne i § 39 om fradrag i hjælpen gælder fortsat, idet der skal ske fradrag i hjælpen til personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, og der kan ske fradrag i hjælpen til personer, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, hvis de uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Fradraget skal henholdsvis kan foretages, uanset om fraværet finder sted i 3 eller 20 ugers perioden, eller om det finder sted i perioder uden nedsat hjælp.

Til nr. 11

Det foreslås i § 41, stk. 3 , at hjælpen for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, alene på grund af ledighed ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund gentagne gange afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.

§ 41, stk. 1, gælder fortsat for personer, der ikke er omfattet af § 41, stk. 3, således at hjælpen her ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. Når pågældende vender tilbage til det åbne tilbud, genoptages udbetalingen med normal sats.

§ 41, stk. 2, gælder fortsat alle, således at gentagne udeblivelser fra et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning kan have et sådant omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbuddet.

Til nr. 12

Efter § 79, stk. 2, er det en betingelse for kommunens indbetaling af ATP-bidrag, at en kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp efter §§ 25 og 26 i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Med den foreslåede nedsættelse af kontanthjælpen efter forslaget til § 25, stk. 5 og 7 , efter en periode på 6 sammenhængende måneder er det ikke tilsigtet, at en ægtefælle, der modtager kontanthjælp, ikke skulle kunne få indbetalt ATP-bidrag efter 6 måneder. Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen i § 79, stk. 3, således at alle kontanthjælpsmodtagere, der opfylder betingelserne for de fulde ydelser efter §§ 25 og 26, men som efter forslaget til § 25, stk. 5 og 7 , får nedsat hjælpen, vil opfylde betingelserne for at få indbetalt ATP-bidrag.

Til nr. 13 og 14

Ændringerne er redaktionelle som følge af, at der indsættes et nyt nr. 3 i § 91 i dette lovforslags § 1, nr. 15.

Til nr. 15

Det foreslås, at en person, der omfattes af en sanktion i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., alene kan modtage kontanthjælp med tilbagebetalingspligt, så længe sanktionen varer.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 2.

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Til stk. 2

Perioder, hvor en person har modtaget kontanthjælp eller været i beskæftigelse inden den 1. januar 2003, indgår ikke ved beregningerne af ydelser, der udbetales den 1. januar 2003 eller senere.

Til stk. 3

Forslaget om ændringer i offentlig jobtræning får virkning for personer, der påbegynder eller får tilsagn om at påbegynde jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver den 1. januar 2003 eller senere.

Til stk. 4

Afskaffelsen af beskæftigelsestillægget får virkning for personer, der påbegynder et aktiveringstilbud den 1. januar 2003 eller senere.

Til stk. 5

Forslaget om afskaffelse af den særlige godtgørelse på op til 1.500 kr. får virkning for personer, der påbegynder et aktiveringstilbud den 1. januar 2003 eller senere.

Til stk. 6

Efter lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven er udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, fra og med den 1. juli 2002 berettiget til introduktionsydelse, der svarer til den starthjælp, der fastsættes i lov om aktiv socialpolitik.

I samme lovs § 3 er det fastsat, at udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, er omfattet af de hidtil gældende regler. Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, er således berettiget til en introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, og som er berettiget til introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af de samme regler, som foreslås indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 4, 7 og 12 for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget indebærer således, at udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse svarende til kontanthjælp, jf. § 3 i lov nr. 361 af 6. juni 2002, kan få reduceret introduktionsydelsen efter de regler om nedsættelse af kontanthjælpssatserne med 500 kr. efter 6 sammenhængende måneder med kontanthjælp, som foreslås indført for gifte kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Forslaget indebærer endvidere, at de regler om forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt afskaffelse af beskæftigelsestillægget, der foreslås indført for kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 12, også vil gælde for udlændinge, der modtager introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lovgivning Lbk. 614 af 26. juni 2001 Lovforslaget

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

§ 18. Arbejdsvilkårene for personer i jobtræning og individuel jobtræning skal svare til de overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Dog fastsætter kommunen arbejdstiden efter aftale med arbejdsgiveren. 1. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter "arbejdstiden": "for personer i privat jobtræning og individuel jobtræning".

§ 25. Hjælpen udgør et månedligt beløb på 1) 10.245 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn, 2) 7.711 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år, 3) 4.969 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og 4) 2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre. Stk. 2. En person under 25 år får 10.245 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet. Stk. 3. En kvinde under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge. Stk. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr. Stk. 5. En person, der alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 10.245 kr. efter stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder forsørgelsespligten. 2. I § 25 indsættes efter stk. 4 som nye stykker: "Stk. 5. Ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos den ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Stk. 6. Ægtepar, der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder. Stk. 7 . Kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som er gift med en person, der modtager starthjælp, hjælp efter §§ 27, 27 a og 29, introduktionsydelse efter integrationsloven, førtidspension eller folkepension efter lov om social pension, får alene kontanthjælpen nedsat efter stk. 5 med 500 kr. Stk. 8. 6 måneders perioden i stk. 5 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned ikke har modtaget kontanthjælp. 6 måneders perioden i stk. 6 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned har modtaget kontanthjælp.

Stk. 9. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5 - 8 medregnes endvidere:

1) perioder med kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og

2) perioder, hvor personen har deltaget i aktivering m.v. efter kapitel 4, modtaget engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 5.

Stk. 10. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5 - 8 ses der bort fra:

1) perioder, hvor der er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter § 13, stk. 3, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov,

3) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt."

Stk. 5 - 8 bliver herefter stk. 11 - 14.

Arbejdsindtægter m.v. § 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af hjælpen efter § 25 eller § 28 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Stk. 2 . - - - 3 . Efter § 31, stk.1, 1. pkt., indsættes som nye punktummer: "Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7 - 10, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8 10."

4. I § 31 indsættes som stk. 3: " Stk. 3. Når en kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af stk.1, 2. pkt., igen modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, beregnes fradraget pr. udført arbejdstime efter stk.1, 1. pkt.. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8 10."

Særlig støtte

§ 34. Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte. 5. I § 34, stk. 3, nr. 2, § 47, stk. 3, nr. 5 , og i § 47, stk. 4 , ændres "stk. 6" til: "stk. 12".

Stk. 2. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte:

1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 6.

2) Personer under 25 år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 6, nr. 3 og 4.

3) Personer, der får hjælp efter § 27.

4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

§ 35. Til personer i jobtræning udbetaler arbejdsgiveren overenskomstmæssig løn. Hvis arbejdet ikke er omfattet af en overenskomst, er lønnen den sædvanlige for tilsvarende arbejde. Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale 85,10 kr. pr. time (1. oktober 1996) eksklusive feriepenge m.v. i løn. 6. I § 35 indsættes som stk. 2, 3 og 4: "Stk. 2. Ved ansættelse i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den samlede individuelle hjælp, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 36. Til personer i individuel jobtræning udbetaler kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25. Hjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr. aktiveringstime. 7. I § 36, stk. 2 , ændres "hjælpen" til: "starthjælpen"

Stk. 2. Kommunen yder ud over hjælpen efter stk. 1 et beskæftigelsestillæg pr. aktiveringstime. Tillægget er på 10,24 kr.

§ 38. Kommunen kan beslutte at udbetale op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om aktivering. Godtgørelse kan dog ikke udbetales til personer i jobtræning. I individuel jobtræning kan godtgørelsen alene udbetales, når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 36, stk. 2. 8. I § 38, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »udbetales«: »til personer, der modtager starthjælp«. 9. § 38, stk. 2 , ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan kommunen beslutte at udbetale en højere godtgørelse, dog højst 1.500 kr. om måneden.

Stk. 3. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

Fradrag i hjælpen 10. Overskriften efter § 38 udgår og i stedet indsættes:

"Nedsættelse af hjælpen m.v.

"§ 38 a. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, alene på grund af ledighed, uden rimelig grund ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Kommunen bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning."

11. I § 41 indsættes som stk. 3:

" For personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, alene på grund af ledighed ophører hjælpen, hvis ansøgeren eller ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund gentagne gange afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består."

§ 41. Hjælpen ophører, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. Stk. 2. Hjælpen ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.

§ 47. - - - Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte: 5. I § 34, stk. 3, nr. 2, § 47, stk. 3, nr. 5, og i § 47, stk. 4, ændres "stk. 6" til: "stk. 12".

1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

2) Helt eller delvis løntilskud efter § 62.

3) Særlig støtte efter §§ 63 og 64.

4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

5) Starthjælp efter § 25, stk.6, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

Stk. 4. For revalidender, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 6, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.

§ 79. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP- bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og § 74 d, stk.2, jf. dog stk. 2 og 3. 12. I § 79, stk. 3, indsættes efter 1. punktum som nyt punktum: "For personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst udgøre de nævnte beløb fratrukket 500 kr."

Stk. 2. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 eller 36, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 7.711 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 13. I § 91, nr. 1, udgår "eller".

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 92, stk. 4, i denne lov eller § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller 14. I § 91, nr. 2, ændres "lov." til: "lov, eller".

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov. 15. I § 91 indsættes som nr. 3: "3) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v."

§ 2

2. I § 27 indsættes før stk. 1 som nyt stykke: »En udlænding, der ønsker at modtage introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan kun ydes introduktionsydelse for den periode i måneden, hvori den pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. § 25.« Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4. I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes efter nr. 2:

" 2 a. I § 27, stk. 1, som bliver stk. 2, ændres »§ 25, stk. 6-8« til: »§ 25, stk. 12-14«."

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2 . Opgørelsen af perioder efter §§ 25, 31 og 38 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 4 og 10, sker med virkning fra den 1. januar 2003, således at perioder med kontanthjælp eller perioder uden kontanthjælp forud for denne dato ikke indgår i beregningen af perioderne.

Stk. 6. § 1, nr. 2 4 og 12, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Versioner

2002-11-07