Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og andre skatte- og afgiftslove\n(Forenkling)

GældendeVersion 2002-11-06

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00065@2002-11-06/da

Indhold

Indledning
Bilag 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som ændret ved § 12 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 7 i lov nr. 403 af 6. juni 2002 og § 6 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 H indsættes:

» § 7 J. Enhver, der som led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de statslige told- og skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og den periode, den pågældende har været ansat.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 5 og 7, finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 8 P indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for indberetningen af renter på studielån, herunder særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

3. I § 9 A, stk. 1, indsættes efter »§ 7 G,«: »§ 7 J,«.

4. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7 H,«: »§ 7 J,«.

5. § 21, 2. pkt., ophæves.

6. I § 21 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Hvis en person ikke kan anerkende et krav om tillægsskat efter stk. 1, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former.«

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til Afsnit VII udgår: »tillægsskat,«.

2. § 86 samt overskriften »Tillægsskat« ophæves.

3. I § 88, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 88, stk. 2, og i § 88, stk. 3, ændres »§§ 86 og 87« til: »§ 87«.

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lov nr. 169 af 15. marts 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, § 47 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, § 33 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og § 4 i lov nr. 1299 af 20. december 2000, foretages følgende ændring:

1. § 11 a, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre registreringsforhold. Sikkerhedsstillelsen kan dog frigives på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18 måneders perioden, hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet kan dokumentere at have en formue på mindst 125.000 kr., og hvis virksomheden hidtil har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre registreringsforhold.«

I lov nr. 437 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige energiafgiftslove. (Afgiftsforhøjelser og afgift af varme produceret ved affaldsforbrænding m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

1. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed indtil 31. december 2006.«

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. § 1, nr. 5 og § 2, har virkning for:

1) boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere,

2) beskatningen af efterlevende ægtefæller efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere, samt

3) skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2003 eller senere.

Det er regeringens ønske, at den offentlige sektor skal gøres enklere, mere åben og mere lydhør over for borgere og virksomheder. Derfor har regeringen med handlingsplanen for regelforenkling og administrative lettelser fra august i år taget fat på en omfattende forenkling af den offentlige sektor. Handlingsplanen er begyndelsen på en løbende proces, hvor fokus er på administrative lettelser til gavn for borgere og virksomheder, og en mere effektiv offentlig sektor. Det er ikke færre regler, der er målet i sig selv. Målet er reelle forenklinger, der opleves som en lettelse i hverdagen.

I tråd med regeringens overordnede målsætning er formålet med dette lovforslag at tage fat på en række forenklingsforslag på skatte- og afgiftsområdet, som umiddelbart kan gennemføres, og som letter de administrative byrder for borgere og virksomheder såvel som for skatte- og afgiftsmyndighederne. Da hensigten med lovforslaget bl.a. er at forenkle skatte- og afgiftsmyndighedernes administration internt, vil de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget være omfattet af DUT-reglerne.

Således indebærer et par af forenklingsforslagene, at der til gavn for såvel skattemyndigheder som skatteydere kan fortrykkes befordringsfradrag og fradragsberettigede renter af studielån (SU-lån) på selvangivelsen vedrørende indkomståret 2003 og fremover.

Alle skattepligtige er i kontakt med skattemyndighederne mindst en gang om året, når der skal selvangives. I de senere år er det blevet meget nemmere at selvangive, fordi flere og flere oplysninger er fortrykt på selvangivelsesblanketten. Skatteydere, der ikke har rettelser til de fortrykte beløb, eller tilføjelser til selvangivelsen i øvrigt, kan undlade at indsende selvangivelsen, idet den pågældende dermed anses for at have selvangivet som fortrykt. En stor del af de skatteydere, der får tilsendt den fortrykte selvangivelse, får samtidig med selvangivelsen tilsendt en årsopgørelse. Det sker som udgangspunkt, hvis de pågældende i det forrige indkomstår ikke har haft indtægter eller fradrag ud over, hvad der er indberettet til skattemyndighederne af arbejdsgivere, pengeinstitutter m.v. Dette indebærer en væsentlig forenkling af arbejdet med selvangivelsen for såvel skatteydere som skattemyndigheder.

Befordringsfradraget er den væsentligste hindring for, at flere skatteydere kan få en årsopgørelse sammen med den fortrykte selvangivelse. Der foreslås derfor en ændring af skattekontrolloven, som gør det muligt at fortrykke befordringsfradraget på selvangivelsesblanketten for visse skatteydere. Det betyder, at flere skatteydere end i dag kan modtage en årsopgørelse sammen med selvangivelsen, således at de kun behøver at indsende selvangivelsen, hvis de har rettelser til de fortrykte beløb, eller hvis de har tilføjelser i øvrigt. Det forventes således, at der i ToldSkat kan spares udgifter til separat udsendelse af årsopgørelsen til en del af de skatteydere, der får fortrykt befordringsfradrag.

Når befordringsfradraget fortrykkes på selvangivelsesblanketten, vil det medføre en administrativ lettelse i forbindelse med selvangivelsesproceduren for skatteyderne, ligesom de kommunale skattemyndigheders kontrol med befordringsfradraget vil blive lettet, hvilket dog i et vist omfang modsvares af et merarbejde i staten til øget arbejdsgiverkontrol.

Regeringen ønsker, at denne administrative lettelse i den årlige kontakt med skattemyndighederne skal komme så mange som muligt til gode. Med de gældende materielle regler om befordringsfradrag vil det dog ikke uden omfattende nye indberetningspligter for arbejdsgiverne være muligt at fortrykke befordringsfradraget på selvangivelsesblanketten til samtlige skatteydere, der er berettiget til befordringsfradrag. Det skyldes bl.a., at befordringsfradraget er knyttet til nogle individuelle forhold, som ikke vil være skattemyndighederne bekendt.

Regeringen lægger stor vægt på, at der ikke pålægges arbejdsgiverne unødige administrative byrder. Der lægges derfor op til en ordning i flere faser. I første fase fortrykkes befordringsfradraget således uden at det kræver væsentligt andre indberetninger fra arbejdsgiverne, end dem de allerede i dag indberetter på den årlige oplysningsseddel vedrørende den enkelte ansatte. Det betyder, at der i første fase kun kan fortrykkes befordringsfradrag for skatteydere, der ikke har haft flere samtidige arbejdsgivere, og som har arbejdet hos en arbejdsgiver, der kun har én arbejdsplads.

Derfor vil det ikke være samtlige skatteydere, der i dag selvangiver befordringsfradrag, der vil kunne få fortrykt fradraget på selvangivelsesblanketten allerede for indkomståret 2003. Desuagtet ønsker regeringen at iværksætte de tiltag, der skal gøre det muligt at fortrykke befordringsfradraget. Det forhold, at ikke alle berettigede vil opleve en forenkling med det samme, skal ikke være begrundelse for at undlade at gennemføre en forenkling til fordel for en del af de berettigede. Målet er imidlertid, at så mange som muligt af de berettigede på sigt kan få fortrykt deres befordringsfradrag på selvangivelsen og dermed få gavn af dette forenklingstiltag.

Skatteministeriet vil derfor gennemføre et analysearbejde med henblik på, at ordningen i næste fase kan udvides til en større kreds af skatteydere, herunder til skatteydere, der arbejder hos en arbejdsgiver, der har mere end én arbejdsplads. Det skal bl.a. analyseres, hvordan LetLøn og Det Centrale Virksomhedsregisters produktionsenhedsnumre kan være en hjælp hertil.

Selv om befordringsfradraget bliver fortrykt på selvangivelsen, gælder selvangivelsespligten uændret. Det vil sige, at hvis det fortrykte beløb ikke er korrekt, skal skatteyderen skrive det rette beløb på selvangivelsen og indsende den til skattemyndighederne.

I tråd med ønsket om en forenkling af selvangivelsen stilles der også forslag om en ændring af skattekontrolloven, som skal gøre det muligt at fortrykke fradragsberettigede renter af studielån (SU-lån) på selvangivelsen for indkomståret 2003 og senere. Forslaget indebærer, at Finansstyrelsen skal indberette de oplysninger, der er nødvendige herfor.

De øvrige forenklingstiltag, der umiddelbart kan gennemføres på skatte- og afgiftsområdet, er som nævnt i Regeringens handlingsplan for forenklinger og administrative lettelser et forslag om ophævelse af tillægsskat ved død og et forslag om lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed. Hertil kommer et forslag om forlængelse af afgiftsfritagelsen for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling, som dog ikke er nævnt i regeringens handlingsplan, da der er tale om en allerede eksisterende ordning, der indebærer administrative lettelser for såvel elselskaber som private husstande, og som regeringen derfor ønsker forlænget.

1. Fortrykt befordringsfradrag

1.1. Gældende regler

De materielle regler om befordringsfradrag fremgår af ligningslovens § 9 C. Herefter kan der foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej i bil efter en kilometertakst, der fastsættes af Ligningsrådet, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Der kan ikke foretages fradrag for de første 24 km pr. arbejdsdag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2. For daglig befordring mellem 25 og 100 km beregnes fradraget med den kilometertakst, Ligningsrådet fastsætter efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. For befordring herudover beregnes fradraget med halvdelen af den af Ligningsrådet fastsatte kilometertakst, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3. Der kan alene foretages fradrag for det faktiske antal dage, der er kørt til arbejdspladsen.

Alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den skattepligtiges bopæl, er omfattet af begrebet arbejdsplads i ligningslovens § 9 C. Således er - ud over almindelige faste arbejdspladser - f.eks. også steder for kundebesøg, konferencer, afhentning af post eller materialer omfattet af arbejdspladsbegrebet. Som arbejdsplads betragtes også steder, hvor den skattepligtige modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet.

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1. Selvangivelsespligten medfører, at skatteyderen har ansvaret for, at indkomst og fradrag er korrekt påført på selvangivelsen. Er der således beløb, der er fortrykt forkert, eller mangler der beløb, skal skatteyderen korrigere selvangivelsen og indsende den til skattemyndighederne.

Som udgangspunkt får ikke-erhvervsdrivende skatteydere tilsendt en selvangivelsesblanket, der er påført de oplysninger om indkomst og fradrag for det forgangne indkomstår, som skattemyndighederne på forhånd er bekendt med. Disse oplysninger modtager skattemyndighederne som udgangspunkt fra tredjemand, f.eks. arbejdsgivere, pengeinstitutter, pensionsinstitutter, fagforeninger m.fl. på baggrund af indberetningspligter, der følger af skattekontrolloven.

Skatteydere, der ikke har rettelser til de beløb, der er fortrykt på selvangivelsen, eller tilføjelser til selvangivelsen i øvrigt, kan undlade at indsende selvangivelsen, idet de pågældende dermed anses for at have selvangivet som fortrykt. En stor del af de skatteydere, der får tilsendt den fortrykte selvangivelse, får samtidig med selvangivelsen tilsendt en årsopgørelse. Det sker som udgangspunkt, hvis de pågældende i det forrige indkomstår ikke har haft indtægter eller fradrag ud over, hvad der er indberettet til de statslige told- og skattemyndigheder af arbejdsgivere, pengeinstitutter m.v.

Befordringsfradraget er ikke fortrykt på selvangivelsen. I overensstemmelse med selvangivelsespligten skal den enkelte skatteyder derfor selv skrive sit befordringsfradrag på selvangivelsen og indsende den til skattemyndighederne.

I forbindelse med den årlige indberetning vedrørende den enkelte ansatte indberetter arbejdsgiverne i dag oplysninger, som gør det muligt at identificere den ansattes arbejdsplads. Indberetningen sker på den såkaldte oplysningsseddel, og arbejdspladsen kan identificeres via virksomhedens CVR-/SE-nummer og en fire-cifret arbejdsstedskode. Det er alene arbejdsgivere med flere arbejdspladser, der indberetter arbejdsstedskode, som i øvrigt er tildelt arbejdsgiveren af Danmarks Statistik. Arbejdsstedskoden anvendes alene af Danmarks Statistik til statistiske formål.

På oplysningssedlen påfører arbejdsgiveren også oplysning om, hvorvidt den ansatte har været ansat hele året, i en sammenhængende periode, eller i flere perioder. I sidstnævnte tilfælde skal der kun oplyses, om den ansatte var ansat pr. den sidste almindelige arbejdsdag i november. Disse oplysninger anvendes alene af Danmarks Statistik til statistiske formål.

1.2. Lovforslaget

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i skattekontrolloven, hvorved skatteministeren bemyndiges til at bestemme, hvordan der skal foretages indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og om ansættelsesperioden.

Bemyndigelsen til skatteministeren skal sikre, at de statslige told- og skattemyndigheder kan bruge de oplysninger, arbejdsgiverne indberetter i dag, til at identificere den ansattes arbejdsplads og ansættelsesperiode med henblik på at fortrykke et befordringsfradrag på den pågældendes selvangivelse.

Det er tanken at udmønte bemyndigelsen i en bekendtgørelse således, at indberetning om adressen på den ansattes arbejdssted skal ske ved angivelse af den indberetningspligtiges CVR-/SE-nummer, som er det nummer, arbejdspladsen er registreret med i ToldSkats Erhvervssystem. Det er ligeledes tanken at udmønte bemyndigelsen i en bekendtgørelse således, at indberetning om ansættelsesperioden skal ske i overensstemmelse med rubriceringen på oplysningssedlen. Det vil sige, at det skal angives, om den ansatte har været ansat hele året, i en sammenhængende periode (dato til dato angivelse) eller i flere perioder. I sidstnævnte tilfælde skal det blot angives, om den ansatte var ansat pr. den sidste almindelige arbejdsdag i november.

Dette svarer til, hvad en arbejdsgiver allerede i dag skal indberette til de statslige told- og skattemyndigheder på den årlige oplysningsseddel vedrørende den enkelte ansatte.

Efter forslaget skal der alene indberettes om A-indkomstmodtagere.

Efter forslaget skal den indberetningspligtige give den om hvem, der er foretaget indberetning, oplysninger om det, der er indberettet til skattemyndighederne.

Det er tanken, at bemyndigelsen til skatteministeren skal udnyttes således, at befordringsfradraget kan fortrykkes første gang på selvangivelsen vedrørende indkomståret 2003. Indberetning til brug herfor vil således skulle ske første gang på oplysningssedlen vedrørende indkomståret 2003.

Forslaget vedrørende det fortrykte befordringsfradrag er underkastet særlig lovovervågning. Skatteministeren vil derfor inden udgangen af 2004 give Folketingets Skatteudvalg en redegørelse for erfaringerne med at fortrykke befordringsfradraget på selvangivelsen vedrørende indkomståret 2003.

Arbejdspladsens adresse

Hensigten med forslaget er, at den årlige indberetning, som en arbejdsgiver i dag foretager om den ansatte, skal foregå som den gør i dag, hvor arbejdsgiveren påfører oplysningssedlen sit CVR-/SE-nummer og eventuelt en arbejdsstedskode. Det er alene arbejdsgivere med flere arbejdspladser, der indberetter arbejdsstedskode. Arbejdsstedskoden er tildelt af og anvendes alene af Danmarks Statistik til statistiske formål.

Ved hjælp af det indberettede CVR-/SE-nummer kan de statslige told- og skattemyndigheder identificere arbejdspladsens adresse. Hensigten med forslaget om, at skatteministeren kan bestemme, at der skal indberettes om adressen på den ansattes arbejdsplads, er således blot at sikre, at de statslige told- og skattemyndigheder kan bruge de indberettede oplysninger til at beregne afstanden mellem den ansattes bopæl og arbejdsplads med henblik på at fortrykke et befordringsfradrag for den pågældende skatteyder.

Da skattemyndighederne på forhånd kender skatteyderens adresse via det såkaldte CSR-P register, er det således muligt ved hjælp af den digitale registrering af landets geografi at beregne afstanden mellem skatteyderens sædvanlige bopæl og arbejdsplads, som den kan tilbagelægges ad den normale transportvej i bil, med henblik på at fortrykke den pågældendes befordringsfradrag på selvangivelsesblanketten.

Dette er dog kun muligt, for så vidt angår de skatteydere, der arbejder hos en arbejdsgiver, der kun har én arbejdsplads. Det er således alene disse skatteydere, der i første fase vil få fortrykt befordringsfradraget på selvangivelsen.

For skatteydere, der arbejder hos en arbejdsgiver, som har flere arbejdspladser, ved ToldSkat ikke umiddelbart, på hvilken af arbejdsgiverens arbejdspladser, den ansatte er beskæftiget. Det er derfor ikke muligt at beregne en afstand til den pågældendes arbejdsplads og dermed ej heller muligt at fortrykke et befordringsfradrag for den pågældende. ToldSkat kan ved hjælp af Det Centrale Virksomhedsregister se, om der er knyttet flere arbejdspladser til det CVR-/SE-nummer, der er indberettet på den ansattes oplysningsseddel. På den måde kan ToldSkat frasortere skatteydere, der arbejder for en arbejdsgiver, der har flere arbejdspladser, således at der ikke fortrykkes befordringsfradrag for disse skatteydere.

Selv hvis arbejdsgiveren kun har én arbejdsplads, er det ikke sikkert, at den ansatte udfører sit arbejde dér, og det er derfor ikke sikkert, at det er afstanden til arbejdsgiverens arbejdsplads, der skal danne grundlag for beregningen af den ansattes befordringsfradrag. For skatteydere, der således udfører deres arbejde et andet sted end på arbejdsgiverens arbejdsplads, kan ToldSkat ikke identificere arbejdspladsens adresse via arbejdsgiverens CVR-/SE-nummer. I første fase kan der derfor heller ikke fortrykkes befordringsfradrag for disse skatteydere.

Den foreslåede bemyndigelse til skatteministeren vil derfor blive udmøntet i en bekendtgørelse således, at adressen på den ansattes arbejdsplads skal indberettes dels ved angivelse af den indberetningspligtiges CVR-/SE-nummer og dels ved en krydsmarkering, når den ansatte udfører arbejdet på et andet sted end på arbejdsgiverens arbejdsplads. Det vil blive bestemt, at det alene er indberetningspligtige, der ikke skal indberette om arbejdssteder til Danmarks Statistik (og dermed kun indberetningspligtige, der kun har én arbejdsplads), der skal foretage denne krydsmarkering.

En krydsmarkering som den beskrevne skal ikke foretages i dag, men arbejdsgivernes merarbejde med at lave krydsmarkeringen skønnes at være af forholdsvist begrænset omfang.

Indberetning om arbejdspladsens adresse - herunder den omtalte krydsmarkering - skal alene foretages om A-indkomstmodtagere.

Ansættelsesperiode

Det foreslås endvidere, at skatteministeren bemyndiges til at bestemme, at der skal indberettes om den ansattes ansættelsesperiode. Det gør arbejdsgiveren allerede i dag på den årlige oplysningsseddel vedrørende den enkelte ansatte. Angivelsen af ansættelsesperioden sker dog alene af hensyn til Danmarks Statistik og til statistiske formål. De statslige told- og skattemyndigheder har ikke mulighed for at bruge oplysningerne.

Forslaget skal sikre, at ToldSkat på baggrund af oplysningerne om ansættelsesperiode kan fortrykke et befordringsfradrag på den ansattes selvangivelse.

Ligesom i dag vil periodeoplysningerne også fremover blive videregivet til Danmarks Statistik til statistiske formål.

Angivelse af ansættelsesperioden skal gøre det muligt at fortrykke et befordringsfradrag for skatteydere, der har skiftet arbejdsgiver og dermed også arbejdsplads i løbet af året, dog under forudsætning af, at de pågældende ikke har haft flere samtidige arbejdsgivere, og at det i overensstemmelse med det ovenfor anførte om arbejdspladsens adresse, er muligt at identificere denne adresse.

Periodeangivelsen vil svare til, hvad der i dag skal indberettes af hensyn til Danmarks Statistik. I overensstemmelse med rubriceringen på oplysningssedlen skal det således angives, om den ansatte har været ansat hele året, i en sammenhængende periode (dato til dato angivelse) eller i flere perioder. I sidstnævnte tilfælde skal det kun oplyses, om den ansatte var ansat den sidste almindelige arbejdsdag i november. Har den ansatte været ansat i flere perioder, skal der således ikke oplyses om varigheden af disse perioder. Der vil derfor ikke kunne fortrykkes et befordringsfradrag for skatteydere, om hvem det oplyses, at de har været ansat i flere perioder, idet de statslige told- og skattemyndigheder ikke er bekendt med, hvor længe skatteyderen har været ansat.

Periodeangivelsen indebærer ikke, at arbejdsgiveren skal indberette det eksakte antal arbejdsdage, den ansatte har været på arbejdspladsen. Da befordringsfradraget imidlertid skal beregnes ud fra et antal arbejdsdage, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1, vil de statslige told- og skattemyndigheder ved beregningen af det befordringsfradrag, der skal fortrykkes på selvangivelsen, tage udgangspunkt i, at der i et år er 216 arbejdsdage, det vil sige 18 hele arbejdsdage pr. måned, som efter omstændighederne kan fordeles forholdsmæssigt.

De 216 arbejdsdage er kun et teoretisk antal, på baggrund af hvilket ToldSkat beregner og fortrykker et befordringsfradrag for den enkelte. Hvis det faktiske antal dage med transport til og fra arbejdspladsen afviger herfra, skal skatteyderen i overensstemmelse med selvangivelsespligten rette det fortrykte beløb og indsende selvangivelsen. Det vil fremgå af selvangivelsen, hvilke faktorer, der er benyttet ved den skematiske beregning af det fortrykte fradrag, herunder med angivelse af hvilke adresser der er taget udgangspunkt i, og hvilket antal arbejdsdage fradraget er beregnet for. Skatteyderen har dermed nem adgang til at kontrollere, om den afstand og det antal arbejdsdage, der er benyttet ved beregningen af det fortrykte befordringsfradrag, er korrekt.

Arbejdsgiverkontrol

Forslaget indebærer, at arbejdsgiverens indberetninger om arbejdspladsens adresse og ansættelsesperiode undergives den almindelige arbejdsgiverkontrol, der varetages af de statslige told- og skattemyndigheder.

2. Fortrykte studielånsrenter

2.1. Gældende regler

Efter ligningslovens § 5, stk. 1, gives der fradrag for renter på forfaldstidspunktet, uanset om de betales på dette tidspunkt.

For et pengeinstitutlån er der typisk sammenfald mellem på den ene side betalte renter og på den anden side forfaldne/tilskrevne renter = de fradragsberettigede renter, hvilket gør det nemt for pengeinstituttet at beregne og dermed indberette det fradragsberettigede rentebeløb, som således kan fortrykkes på selvangivelsesblanketten.

Dette er ikke tilfældet for studielåns vedkommende. For studielånenes vedkommende udbetales låneprovenuet løbende over studietiden, mens der er givet henstand med tilbagebetalingen af lånet/lånene, herunder de renter, der løber på under studietiden, indtil efter studiets afslutning.

For studielånenes vedkommende dækker ydelserne først de renter, der er løbet på i studietiden, og herefter anvendes ydelserne til, i nævnte rækkefølge, at betale de i afdragsperioden påløbne renter og hovedstolen.

Til betaling af studielån knytter sig en særlig praksis. Forfaldstidspunktet og dermed fradragstidspunktet for de i studietiden påløbne renter er det tidspunkt, hvor de i henhold til tilbagebetalingsaftalen skal betales, det vil sige, at der er sammenfald mellem betalings- og fradragstidspunktet. De renter, der i løbet af afdragsperioden tilskrives for det enkelte indkomstår, fradrages imidlertid efter den almindelige regel i ligningslovens § 5, stk. 1.

For studielånene vil der således, for det/de første afviklingsår, være fradrag for såvel de betalte renter, det vil sige, renter der er påløbet i studietiden, som de i året forfaldne (det vil sige de i året tilskrevne) renter. Senere, når samtlige de fra studietiden »ophobede« renter er betalt, vil der alene være fradrag for de i året forfaldne/tilskrevne renter.

Således vil der ofte i det/de første afviklingsår kunne fratrækkes et større rentebeløb end det, der er tilskrevet og forfaldent i det pågældende indkomstår, ligesom der kan fratrækkes et højere beløb end de faktisk betalte renter, idet såvel de betalte renter (= betalte renter fra studietiden) som de i året tilskrevne/forfaldne renter kan fratrækkes.

Efter skattekontrollovens § 8 P skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, årligt foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de enkelte udlån. Som led i denne indberetningsordning skal Finansstyrelsen og pengeinstitutterne indberette oplysninger om restgæld og renter m.v. på studielån.

Grundlæggende kan der sondres mellem SU-lån, der ydes af SU-styrelsen, og statsgaranterede studielån ydet af pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutterne ophørte ved udgangen af juli 1993, og alle studielån ydes således i dag direkte af SU-styrelsen.

Finansstyrelsen indberetter for de SU-lån, der er under afvikling. Pengeinstitutterne indberetter for de gamle statsgaranterede studielån. Låntagerne har mulighed for at lade Finansstyrelsen overtage afviklingen af de gamle statsgaranterede studielån. Således eksisterede der ved udgangen af 2001 i alt ca. 10.000 af denne type lån, hvoraf Finansstyrelsen har overtaget tilbagebetalingen af ca. 7.000 lån. Tilskrevne renter m.v. indberettes således i altovervejende grad af Finansstyrelsen.

De indberettede oplysninger fremgår imidlertid ikke af den fortrykte selvangivelse, men alene af den årsopgørelse, som låntagerne modtager fra Finansstyrelsen. Når myndighederne ikke automatisk foretager en opgørelse af, og dermed heller ikke på selvangivelsen fortrykker, hvilke renter, der kan fradrages for det enkelte indkomstår, skyldes dette grundlæggende, at afviklingsprofilen på studielån adskiller sig betydeligt fra andre låntyper.

Som følge af de beskrevne særlige karakteristika for fradragsberettigede renter af studielån fremgår det om studielånsrenter blot af selvangivelsen, at skatteyder skal være opmærksom på, at der er indberettet oplysninger om studielån, og at skatteyder selv skal påføre selvangivelsen eventuelle fradragsberettigede renter af studielån.

Låntagerne kan dog ikke af årsopgørelsen fra Finansstyrelsen se, hvilken del af de indberettede renter, der er fradrag for i det pågældende indkomstår. Låntagerne skal selv beregne hvilke renter, der er fradragsberettigede i et givet indkomstår.

Den manglende oplysning om studielånsrenter på selvangivelsen skyldes dels det ovenfor anførte, men også at der udover de dominerende SU-lån fortsat eksisterer en del af de gamle statsgaranterede studielån ydet af pengeinstitutterne. Disse lån adskiller sig fra SU-lånene blandt andet ved, at låntagerne kunne vælge mellem forskellige afdrags- og dermed fradragsprofiler.

2.2. Lovforslaget

Den gældende indberetningsordning vedrørende studielån er af en sådan karakter, at de indberettede oplysninger ikke umiddelbart kan lægges til grund for ligningen og dermed fortrykkes på selvangivelsen.

På denne baggrund foreslås indført en selvstændig bemyndigelse for skatteministeren til ved en bekendtgørelse at fastsætte særligt detaljerede regler for indberetningen af studielånsrenter.

Sådanne regler skal give mulighed for, at der kan ske indberetning af andre renter end de aktuelt tilskrevne og forfaldne renter, idet muligheden for at trykke de fradragsberettigede studielånsrenter på selvangivelsen vil forudsætte, at der også sker indberetning af den del af de betalte renter, der er påløbet i studietiden. Indberetning af disse renter er ikke i fornødent omfang mulig indenfor rammerne af de gældende regler i skattekontrollovens § 8 P.

Udover, at låntagerne lettes ved, at de ikke længere selv skal opgøre de fradragsberettigede studielånsrenter, lettes også skattemyndighedernes kontrol af de oplysninger, der selvangives, samt myndighedernes vejledning om disse fradrag.

Langt størstedelen af de studielån, der er under afvikling, og alle nye studielån, der ydes i dag, ydes af SU-styrelsen, det vil sige den danske stat.

Under afvikling er imidlertid også et mindre antal statsgaranterede studielån ydet af pengeinstitutter. Indberetningspligten vil ikke omfatte denne forholdsvis lille, og i øvrigt »uddøende«, andel af den samlede mængde studielån, der udgøres af statsgaranterede studielån ydet af pengeinstitutter. Muligheden for at få denne type lån ophørte i juli 1993. Fra 2000 til 2001 faldt antallet af denne type lån med ca. 2.500, således at der med udgangen af 2001 er ca. 10.000 personer, der betaler af på denne type lån. Til sammenligning er der i alt ca. 177.000 personer, der betaler af på studielån.

Baggrunden for, at indberetning af renter på denne type lån vil blive udeladt, er navnlig, at lånene i afbetalings- og dermed i fradragsprofil adskiller sig fra den store mængde lån ydet af SU-styrelsen, idet der for pengeinstitutlånene kunne vælges individuelle afdragsordninger. Indberetning af fradragsberettigede renter på disse lån vil således kun kunne ske, hvis der sker en ressourcekrævende, individuel håndtering af lånene.

Endvidere er der lagt vægt på, at denne type lån som nævnt ikke længere ydes.

Udgangspunktet er således, at samtlige studielån ydet af den danske stat, det vil i praksis sige SU-styrelsen, skal være omfattet af indberetningsordningen. Af tekniske og ressourcemæssige årsager kan det dog blive nødvendigt også at udeholde en mindre andel af disse lån fra ordningen.

Det er hensigten, at studielånsrenter første gang skal fortrykkes på selvangivelsen for indkomståret 2003.

Særligt om ikke-misligholdte lån

For over 75 pct. af låntagerne anses lånene af Finansstyrelsen for uproblematiske i relation til indberetning af de fradragsberettigede renter. For den resterende andels vedkommende vil der formentlig være en række indberetningsproblemer, som der skal tages hensyn til ved udfærdigelsen af den bekendtgørelse, som lovforslaget giver skatteministeren hjemmel til at udstede. Således vil der antagelig være en vis restgruppe, hvor alene de renter, der er tilskrevet i året kan indberettes og anføres på selvangivelsen som fradragsberettigede. Her kan løsningen være at anføre en markering på selvangivelsen, der gør låntager opmærksom på, at der kan være yderligere betalte renter, der er fradragsberettigede, og som låntager selv må påføre selvangivelsen.

Der vil dog alene være tale om en overgangsperiode, inden samtlige ikke-misligholdte lån fuldt ud vil kunne omfattes af ordningen.

Særligt om misligholdte lån

For misligholdte låns vedkommende kan Finansstyrelsen formentlig alene indberette oplysning om de betalte renter, der er tilskrevet efter lånets registrering som misligholdt. Også her kan løsningen være, at det på selvangivelsen markeres, at der kan være yderligere fradragsberettigede renter, det vil sige »gamle« renter fra studietiden, der er betalt, men som skatteyder selv skal opgøre.

For så vidt angår lån under afvikling, hvor der fremtidigt sker misligholdelse, vil Finansstyrelsen være i stand til at foretage den fornødne adskillelse af »gamle« renter fra studietiden og renter, der er tilskrevet under afbetalingsperioden, således at man bliver i stand til at opgøre og indberette samtlige fradragsberettigede renter.

Der vil således også for misligholdte lån alene være tale om en overgangsperiode, inden samtlige misligholdte lån vil være omfattet af indberetningsordningen.

Det kan ikke udelukkes, at der også kan være andre situationer, der afviger fra det normale betalingsforløb, og som dermed vanskeliggør opgørelsen og indberetningen af de fradragsberettigede renter. Dette vil blive afklaret, inden de nærmere regler og anvisninger vedrørende indberetningen bliver fastsat i en bekendtgørelse.

I praksis har det hidtil været et krav for fradrag for både »gamle« og nye renter, at den indgåede tilbagebetalingsaftale overholdes. Derved undgår man, at en SU-låntager ved misligholdelse af afdragsordningen kan fradrage alle de »gamle« renter i det år, SU-lånet misligholdes.

Hjemlen til denne praksis er imidlertid fundet tvivlsom. En praksis, der stiller SU-låntagere dårligere end andre låntagere, bør have en klar hjemmel i lovgivningen.

Det har været overvejet at lovfæste den nævnte praksis. Dette er imidlertid afvist, da en lovfæstelse af praksis vil have skærpende karakter, hvilket vil være i strid med det skattestop, regeringen indførte ved sin tiltræden i november 2001.

Den ovennævnte praksis vil derfor ikke fremover kunne opretholdes. Praksisændringen betyder, at alle, der misligholder den fastsatte afdragsordning, vil få fradrag i misligholdelsesåret for alle renter, der er påløbet i studietiden og perioden efter studietidens afslutning, og disse beløb skal indberettes til ToldSkat. Reglerne for fradrag af renter af SU-lån forenkles hermed, idet det fremover alene er forfaldsprincippet, der er afgørende for fradragsret for renter af disse lån.

Ændringen indebærer, at fradragsretten for renteudgifterne fremrykkes. Hvis renteudgifterne ikke kan indeholdes i den skattepligtige indkomst, kan de fremføres til fradrag i senere års skattepligtige indkomst.

3. Ophævelse af tillægsskat ved død

3.1. Gældende regler

Efter dødsboskattelovens § 86 skal der i tilfælde, hvor en afdød har overtrådt straffelovens § 289 eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 (forskellige former for skattesvig m.v.), udover eventuel restskat betales en tillægsskat, når der ikke før dødsfaldet er fastsat en straf for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser. Det er enten boet eller en efterlevende ægtefælle eller begge, der hæfter for betalingen af tillægsskatten, jf. dødsboskattelovens § 88. Det afhænger bl.a. af, om og hvordan boet efter afdøde skiftes.

Tillægsskatten svarer til skatten af den udeholdte indkomst, men kan dog ikke overstige størrelsen af den eventuelle bøde, som afdøde selv kunne være idømt for det strafbare forhold, hvis dødsfaldet ikke var indtrådt. I tilfælde, hvor der før dødsfaldet er fastsat en straf, som ikke er fuldbyrdet, skal der i stedet for straffen fastsættes en tillægsskat på tilsvarende måde. Reglerne indeholder en mulighed for, at skatteministeren kan bestemme, at der ikke skal stilles krav om tillægsskat.

Har en person overtrådt straffelovens § 289 eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 (forskellige former for skattesvig m.v.), men er strafansvaret herfor forældet, påhviler det vedkommende betale en tillægsskat, svarende til skatten af den udeholdte indkomst, medmindre overtrædelsen alene består i medvirken til en andens skatteunddragelse, jf. skattekontrollovens § 21. I den situation finder dødsboskattelovens § 86, stk. 4 og 6, § 87, stk. 5 og § 88 tilsvarende anvendelse.

3.2. Lovforslaget

De gældende regler indebærer, at f.eks. en efterlevende ægtefælle efter omstændighederne kan blive pålagt en surrogatstraf for et forhold, som den afdøde ægtefælle har begået uden den efterlevende ægtefælles vidende. Dette forekommer ikke rimeligt. Derfor foreslås det bl.a. ud fra en rimelighedsbetragtning at ophæve reglen om tillægsskat i dødsboskatteloven, således at tillægsskatter fremover alene kan pålægges personer, der selv har begået det strafbare forhold. Ophævelsen af reglen om tillægsskat ved død indebærer, at der ikke længere kan opkræves en tillægsskat hos et dødsbo eller en efterlevende ægtefælle, hvorimod restskatten som følge af overtrædelserne fortsat opkræves og forrentes som anden restskat ved død.

Ophævelsen af reglen om tillægsskat ved død indebærer endvidere, at den hertil knyttede administration hos, på den ene side de kommunale og statslige skattemyndigheder, skifteretterne m.fl. og på den anden side dødsboet eller den efterlevende ægtefælle, bortfalder. Forslaget medfører med andre ord en administrativ lettelse hos såvel myndigheder som borgere.

Det foreslås tillige at præcisere, at såfremt en person ikke kan anerkende et krav om tillægsskat efter den nuværende bestemmelse i skattekontrollovens § 21, 1. pkt., afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former.

4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed

4.1. Gældende regler

I opkrævningslovens § 11 a stilles der krav om sikkerhedsstillelse for ToldSkats tilgodehavender vedrørende visse skatter og afgifter, medmindre virksomhedens formue på registreringstidspunktet udgør mindst 125.000 kr. Formålet med disse regler er at begrænse ToldSkats kreditrisiko i forhold til skatter og afgifter i virksomheder med et spinkelt kapitalgrundlag. Kravet om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre registreringsforhold.

Dette krav betyder i praksis, at visse virksomheder ser sig nødsaget til at lade sig afmelde fra registrering inden for 18 måneders perioden, såfremt de på et tidligere tidspunkt opnår en formue på mindst 125.000 kr. Virksomhederne lader sig kort efter registrere igen, idet de herved kan undgå at skulle stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11 a, stk. 4, og dermed sparer omkostninger til sikkerhedsstillelse. Denne praksis har medført øget administration for ToldSkat.

4.2. Lovforslaget

Efter de nugældende regler kan en sikkerhedsstillelse ikke frigives inden udløbet af 18 måneders perioden, selv om virksomhedens formue overstiger 125.000 kr., og virksomheden hidtil har betalt rettidigt og ikke er i restance.

Det foreslås at lempe opkrævningslovens § 11 a, stk. 4, således, at sikkerhedsstillelsen kan frigives på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18 måneders perioden, hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet kan dokumentere at have en formue på mindst 125.000 kr., og hvis virksomheden hidtil har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre registreringsforhold.

Lempelsen medfører, at systemet gøres mere smidigt til gavn for de virksomheder, som inden udløbet af 18 måneders perioden opfylder kravet om en formue på 125.000 kr., der dokumenteres som beskrevet i opkrævningsbekendtgørelsens § 9. Virksomhederne vil dermed opleve en lettelse, fordi sikkerhedsstillelsen kan frigives på et tidligere tidspunkt end efter de gældende regler, således at virksomhederne vil kunne nøjes med at afholde udgifter til sikkerhedsstillelse i en kortere periode end 18 måneder.

Hertil kommer, at forslaget indebærer en administrativ lettelse for ToldSkat, fordi kravet om sikkerhedsstillelse ikke længere vil tilskynde virksomheder, der kan opfylde kravet om en formue på mindst 125.000 kr. inden udløbet af 18 måneders perioden, til at lade sig afmelde fra registrering for kort tid efter at lade sig registrere på ny.

5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling

5.1. Gældende regler

Med henblik på i en begrænset forsøgsperiode at støtte anvendelsen af mindre solcelle-anlæg indførtes med lov nr. 437 af 26. juni 1998 mulighed for i en 4-årig periode at opgøre betalingen af elafgift netto, som forskellen mellem elektricitet modtaget fra nettet og elektricitet leveret fra solceller til nettet. Effekten er, at der i en periode på 4 år har været afgiftsfrihed for visse former for el, som fremstilles ved solenergi.

Den periode, hvori der har været afgiftsfrihed, udløber pr. 31. december 2002.

Ordningen er den internationalt mest udbredte for afregning af solcelle-el, og i perioden, hvor ordningen har eksisteret i Danmark, har den fungeret upåklageligt.

5.2. Lovforslaget

Regeringen foreslår, at afgiftsfritagelsen videreføres i endnu en periode på 4 år, således at afgiftsfriheden udløber med udgangen af 2006.

Hensigten med fritagelsen er at fremme udbredelsen og anvendelsen af solcelleanlæg til elfremstilling. Ordningen har da indtil nu også medvirket til øget udbredelse af solcelleteknologien. Selv om dette har medført en vis tilpasning til konkurrencesituationen, er solcelleteknologien imidlertid endnu ikke så rentabel, at der vil være opnået en acceptabel brugerøkonomi for de rundt regnet 300 eksisterende solcelleanlæg og de ca. 600-700 solcelleanlæg, som i de kommende 4 år forventes etableret.

1. Fortrykt befordringsfradrag

Med forslaget om fortrykt befordringsfradrag foretages ikke ændringer af de materielle regler. Som udgangspunkt har forslaget derfor ikke provenumæssige konsekvenser.

Imidlertid kan der være afvigelser mellem antallet af arbejdsdage med transport, der ved gældende regler opgøres af skatteyderen, og de 216 dage der lægges til grund ved den skematiske beregning af det befordringsfradrag, der fortrykkes på selvangivelsen. Endvidere kan der være forskelle mellem antallet af kilometer opgjort af skatteyderen og af skattemyndighederne, idet der kan lægges forskellige ruter til grund. Det kan derfor ikke udelukkes, at størrelsen af de samlede befordringsfradrag og derigennem skatteprovenuet påvirkes af lovforslaget.

Der kan ikke foretages et underbygget skøn over eventuelle provenumæssige konsekvenser af forslaget, da der ikke foreligger tilstrækkeligt præcise statistiske oplysninger om de forhold, der ligger til grund ved den enkelte skatteyders opgørelse af befordringsfradraget.

I 2002 er skatteværdien af de samlede befordringsfradrag på ca. 3 mia. kr. For de ca. 750.000 skatteydere, der foretager fradraget, udgør skatteværdien i gennemsnit ca. 4.000 kr., men med stor spredning afhængig af afstand mellem hjem og arbejdsplads samt antal dage med transport.

Mange fuldtidsbeskæftigede beregner i dag befordringsfradrag for typisk mellem 200 og 220 arbejdsdage med transport årligt. Et antal arbejdsdage i denne størrelsesorden er i overensstemmelse med almindelig fuldtidsbeskæftigelse. For år 2003 er der således 221 arbejdsdage (ved 30 feriedage). Derfra skal fratrækkes dage med sygdom, barsel, hjemmearbejdsdage, afspadsering m.v. Det gennemsnitlige sygefravær var i år 2001 på ca. 4,1 pct. af den mulige arbejdstid, hvilket svarer til ca. 9 dage for en fuldtidsbeskæftiget.

Tages eksempelvis udgangspunkt i fuldtidsbeskæftigede personer med et gennemsnitligt sygefravær, vil det korrekt opgjorte antal arbejdsdage med transport være på 212 dage (ekskl. afspadsering, hjemmearbejdsdage m.v.). Såfremt der ved gældende regler rent faktisk opgøres 212 dage, vil disse skatteydere få et større befordringsfradrag ved det skematisk beregnede befordringsfradrag på 216 dage, hvis de overser, at der skal foretages en rettelse af det fortrykte fradrag. Herved opstår et provenutab.

Modsat vil de skatteydere, der i dag ikke foretager en korrektion for fraværsdage m.v. ved selvangivelsen, og måske baserer befordringsfradraget på 220 arbejdsdage med transport, få et mindre befordringsfradrag ved det skematisk beregnede befordringsfradrag, hvis de ikke foretager en korrektion. Hermed opstår et merprovenu.

Det kan formodes, at skatteydere der ved gældende regler baserer befordringsfradraget på mere end 216 dage, og som faktisk har haft færre arbejdsdage med transport, vil tøve med at foretage en opjustering af det fortrykte fradrag til et niveau, man ved nærmere eftertanke kan se, ikke er helt korrekt. Dette vil i sig selv medføre et merprovenu.

Modsat kan det formodes, at der vil være en systematisk asymmetri i skatteyderens tilbøjelighed til at rette i det fortrykte beløb, afhængig af om den pågældende har fordel heraf eller ej, og det kan derfor ikke udelukkes, at der vil opstå et provenutab, uden at dette dog kan kvantificeres.

Der er ingen finansårsvirkning for år 2003 af eventuelle provenumæssige konsekvenser, da det skematisk beregnede befordringsfradrag første gang fremgår af selvangivelsen for år 2003, der udsendes i foråret 2004.

2. Fortrykte studielånsrenter

Det skønnes, at der på grund af reglernes kompleksitet i dag forekommer såvel låntagere, der ikke får de fradrag vedrørende studielån, som de er berettigede til, som låntagere, der får for store fradrag. På denne baggrund skønnes denne del af lovforslaget ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

3. Ophævelse af tillægsskat ved død

Antallet af dødsboer med tillægsskat er ganske få og svinger en del fra år til år. I de seneste år har omfanget i gennemsnit været 10-15 sager, og provenuet herfra har i gennemsnit udgjort omkring 3 mill. kr. årligt.

Forslaget om ophævelse af tillægsskat for dødsboer medfører således et årligt provenutab på ca. 3 mill. kr. Heraf vedrører ca. 2 mill. kr. de kommunale skatter.

For finansåret 2003 skønnes provenutabet at udgøre ca. 3 mill. kr.

4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed

Den foreslåede smidiggørelse af reglerne om sikkerhedsstillelse skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser, da virksomhederne i forvejen ved afmelding og efterfølgende tilmelding kan opnå samme virkning, som lovforslaget giver mulighed for.

5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling

Der er i øjeblikket installeret godt 1 MW solceller i Danmark, der producerer 900 MWh pr. år. Af denne produktion sendes cirka halvdelen imidlertid ind på det almindelige net for derefter senere at blive hentet tilbage og brugt. Nærværende forslag vedrører kun den del af strømmen, der midlertidigt »parkeres« på nettet. Med de førnævnte mængder vil en forlængelse af afgiftsfriheden for midlertidigt parkeret strøm medføre et årligt provenutab på ca. 500.000 kr.

I 2005 er projektet SOL 1000 gennemført. Dette projekt indebærer installationen af 600-700 solcelleanlæg, hvor hovedparten er enfamiliehuse, og hvor gennemsnitsstørrelsen er 1½ kW. SOL 1000 skønnes derfor at øge mængden af de installerede solcelleanlæg fra 1 til 2 MW. I årene 2005 og 2006 forventes statens provenutab at udgøre cirka 1 mill. kr. årligt.

1. Fortrykt befordringsfradrag

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldSkat på omtrent 11 mill. kr. til edb-tilretninger og information. Hertil kommer et løbende årligt forbrug til arbejdsgiverkontrol, der skønnes til 4-5 årsværk. Forslaget skønnes at lette de kommunale skattemyndigheders kontrol med befordringsfradrag.

2. Fortrykte studielånsrenter

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldSkat på ca. 2 mill. kr. til edb-tilretninger og information.

Endvidere skønnes forslaget at medføre engangsudgifter i Finansstyrelsen på ca. 1,1 mill. kr. til edb-udviklingsomkostninger. Det er lagt til grund, at det efter indberetningsordningens gennemførelse alene er skattemyndighederne, der varetager opgaven med at vejlede studielånstagerne om rentefradragsmulighederne.

Lovforslaget skønnes at lette de kommunale skattemyndigheders kontrol og vejledning i forbindelse med selvangivelse af studielånsrenter betydeligt.

3. Ophævelse af tillægsskat ved død

Lovforslaget skønnes at medføre en engangsudgift for ToldSkat på 100.000 kr. til information.

Forslaget medfører en mindre administrativ lettelse hos de kommunale skattemyndigheder, idet ophævelse af tillægsskatten indebærer, at den hertil knyttede administration bortfalder.

4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed

Forslaget medfører en administrativ lettelse for ToldSkat, idet kravet om sikkerhedsstillelse ikke længere vil tilskynde virksomheder, der kan opfylde kravet om en formue på mindst 125.000 kr. inden udløbet af 18 måneders perioden, til at lade sig afmelde fra registrering for kort tid efter at lade sig registrere på ny.

5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for staten udover engangsomkostninger til orientering om, at ordningen fortsætter.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af det samlede lovforslag skal forhandles med de kommunale parter.

1. Fortrykt befordringsfradrag

Som udgangspunkt skal der efter forslaget ikke indberettes andet og mere på oplysningssedlen, end der skal i dag. Nogle indberetningspligtige skal dog efter forslaget fremover også foretage en krydsmarkering om visse ansatte. Dette skønnes at medføre et merarbejde af forholdsvist begrænset omfang, men det kan efter omstændighederne blive nødvendigt for de berørte at ændre i deres lønsystemer.

2. Fortrykte studielånsrenter

Forslaget medfører ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

3. Ophævelse af tillægsskat ved død

Forslaget medfører ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4. Lempelse af regler om sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed

Forslaget medfører, at reglerne om sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed gøres smidigere til gavn for nystartede virksomheder. Dermed medfører forslaget positive økonomiske og administrative konsekvenser for de virksomheder, der efter forslaget kan få frigivet sikkerhedsstillelsen på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af den nugældende 18 måneders periode.

5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling

Den eksisterende ordning har den fordel for elselskaberne, at de ikke skal dobbeltregistrere køb og midlertidigt salg af el.

Elselskaberne har indvilget i fortsat at afstå fra at opkræve rådighedsbetaling for solcellestrøm, der midlertidigt parkeres på nettet. Det kan dog ikke garanteres, at dette forhold vil vedblive for hele den næste periode på 4 år.

I det omfang elselskaberne afstår fra at opkræve rådighedsbetaling, vil de erhvervsøkonomiske omkostninger have en ganske beskeden negativ erhvervsmæssig effekt, som dog ikke adskiller sig fra den effekt, som den hidtidige ordning har indebåret. Den manglende rådighedsbetaling skønnes at udgøre under 50.000 kr. om året.

1. Fortrykt befordringsfradrag

Forslaget skal gøre det muligt at fortrykke befordringsfradraget på selvangivelsen. Dermed gøres arbejdet med selvangivelsen nemmere for de skatteyderne, der efter forslaget vil få fortrykt befordringsfradrag. Det gælder særligt de skatteydere, der hidtil alene har selvangivet af hensyn til befordringsfradraget. Fremover vil de kunne undlade at indsende selvangivelsen, hvis befordringsfradraget er fortrykt korrekt.

2. Fortrykte studielånsrenter

Forslaget tilsigter, at fradragsberettigede renter af studielån skal fortrykkes på selvangivelsen i lighed med andre fradragsberettigede renter. Dette vil dels fritage låntagerne for selv at skulle beregne og påføre selvangivelsen det fradragsberettigede rentebeløb, og dels vil det sikre, at låntagerne får fradrag for de studielånsrenter, som de har krav på.

3. Ophævelse af tillægsskat ved død

Forslaget medfører en administrativ lettelse, idet ophævelse af tillægsskatten indebærer, at den hertil knyttede administration hos dødsboet og den efterlevende ægtefælle bortfalder.

4. Lempelse af reglerne om sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

5. Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling

Forslaget går ud på at forlænge en allerede eksisterende afgiftsfritagelse, hvorfor det ikke medfører nye administrative konsekvenser for borgerne.

Afgiftsfritagelse for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling

Man har generelt iagttaget en reduktion i el-forbruget i de berørte husstande på mellem 10 og 15 pct., hvilket giver et mindre, men positivt miljøbidrag.

I sparet CO 2 -udslip skønnes miljøbidraget at være på ca. 750 ton om året i hver af årene 2003 og 2004 og ca. 1.500 ton om året i 2005 og 2006. Den samlede CO 2 -reduktion skønnes dermed at udgøre 4.500 ton i den 4-årsperiode, som forslaget vedrører.

Det må forventes, at en væsentlig del af denne besparelse vil forsvinde, såfremt fritagelsen ophæves, idet solcelleudbredelsen derved reduceres.

Herudover skønnes nærværende lovforslag ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Særligt vedrørende forslaget om at forlænge afgiftsfritagelsen for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling bemærkes, at det af forarbejderne til lov nr. 437 af 26. juni 1998, som i sin tid iværksatte fritagelsen for solcellestrøm, fremgår, at ordningen ville blive anmeldt til Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne.

I forbindelse med denne anmeldelse blev det imidlertid klart, at statsstøttereglerne ikke finder anvendelse på støtte til ikke-erhvervsmæssige aktiviteter. Da fritagelsen efter sin ordlyd vedrører installationer i boliger og ikke-erhvervsmæssig bebyggelse, blev anmeldelsen trukket tilbage, og bestemmelsen sat i kraft.

Forslaget om at forlænge afgiftsfritagelsen for mindre solcelleanlæg til el-fremstilling har derfor heller ikke i denne omgang EU-retlige konsekvenser.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske Sælgere, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk Familielandbrug, Dansk Funktionærforbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Entreprenører, De Danske Landboforeninger, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske Skatteborgerforening, Den Kristelige Fagbevægelse, DJØF, Forbrugerrådet, Forbundet af Offentligt Ansatte, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK Danmark, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Forslaget har endvidere været sendt i høring hos Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Erhvervsministeriets Testpanel, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Justitsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet

Høringssvarene og kommentarerne hertil vil blive fremlagt under folketingsbehandlingen af lovforslaget.

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Fortrykt befordringsfradrag Med forslaget foretages der ikke ændringer af de materielle regler. Der er derfor som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser.

Hvis skatteyderne ikke konsekvent korrigerer de fortrykte befordringsfradrag til det niveau, skatteyderen ville have opgjort ved gældende regler, kan det imidlertid have provenumæssige konsekvenser, uden at dette dog kan kvantificeres.

Eventuelle provenumæssige konsekvenser vedrører alene de kommunale skatter.

For finansåret 2003 vil der ikke være provenumæssige konsekvenser.

Øvrige forslag Samlet provenutab på ca. 3,5 mill. kr. årligt for år 2003 og 2004, og ca. 4 mill. kr. årligt for år 2005 og 2006, hvoraf ca. 2 mill. kr. skønnes at vedrøre de kommunale skatter for år 2003.

Finansårsvirkning år 2003: Provenutab på ca. 3,5 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Fortrykt befordringsfradrag Forslaget skønnes at kunne lette de kommunale ligningsmyndigheders kontrol med befordringsfradrag. Fortrykt befordringsfradrag Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldSkat på omtrent 11 mill. kr. til edb-tilretninger og information. Hertil kommer et løbende årligt forbrug til arbejdsgiverkontrol, der skønnes til 4-5 årsværk.

Fortrykte studielånsrenter Lovforslaget skønnes at lette de kommunale skattemyndigheders kontrol og vejledning i forbindelse med selvangivelse af studielånsrenter betydeligt. Fortrykte studielånsrenter Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldSkat på ca. 2 mill. kr. til edb-tilretninger og information. Endvidere skønnes forslaget at medføre engangsudgifter i Finansstyrelsen på ca. 1,1 mill. kr. til edb-udvikling.

Ophævelse af tillægsskat ved død Lovforslaget medfører en mindre administrativ lettelse hos de kommunale skattemyndigheder.

Sikkerhedsstillelse Forslaget medfører en administrativ lettelse for ToldSkat.

Afgiftsfritagelse Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Sikkerhedsstillelse Forslaget smidiggør reglerne om sikkerhedsstillelse ved registrering til gavn for nystartede virksomheder. Fortrykt befordringsfradrag Nogle indberetningspligtige skal efter forslaget fremover foretage en krydsmarkering på oplysningssedlen om visse ansatte. Dette skønnes at medføre et merarbejde af forholdsvist begrænset omfang, men det kan efter omstændighederne blive nødvendigt for de berørte at ændre i deres lønsystemer.

Øvrige forslag Ingen Øvrige forslag Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Fortrykt befordringsfradrag Forslaget vil gøre arbejdet med selvangivelsen nemmere for borgerne. Ingen

Fortrykte studielånsrenter Forslaget vil gøre arbejdet med selvangivelsen nemmere for borgerne.

Ophævelse af tillægsskat ved død Ophævelsen af tillægsskatten indebærer, at den hertil knyttede administration hos dødsboet eller den efterlevende ægtefælle bortfalder.

Sikkerhedsstillelse Ingen

Afgiftsfritagelse Ingen nye.

Miljømæssige konsekvenser Afgiftsfritagelse Forslaget giver et mindre, positivt miljøbidrag. Ingen

Øvrige forslag Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at skatteministeren bemyndiges til at bestemme, hvordan der skal foretages indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om adressen på A-indkomstmodtageres arbejdsplads og om de pågældendes ansættelsesperiode.

Bemyndigelsen skal udnyttes til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om, at indberetning om ansættelsesperiode skal ske i overensstemmelse med rubriceringen på oplysningssedlen.

Bemyndigelsen skal tillige udnyttes til at fastsætte regler om, at indberetning om arbejdspladsens adresse skal ske ved angivelse af den indberetningspligtiges CVR-/SE-nummer. Bemyndigelsen vil herunder blive udnyttet til at bestemme, at indberetningspligtige, der har én og kun én arbejdsplads, ved en krydsmarkering på oplysningssedlen skal indberette om ansatte, der udfører arbejdet på en anden adresse end der, hvor den indberetningspligtige har sin arbejdsplads. Det vil således blive bestemt, at indberetningspligtige, der ikke skal indberette om arbejdssteder til Danmarks Statistik, skal indberette om ansatte, der udfører arbejdet på en adresse, der ikke er sammenfaldende med den adresse, som den indberetningspligtiges virksomhed m.v. er registreret med i ToldSkats Erhvervssystem. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger om arbejdspladsens adresse.

Den indberetningspligtige skal give den, om hvem der er foretaget indberetning, oplysning om det, der er indberettet til skattemyndighederne.

Til nr. 2

Der foreslås indført en selvstændig bemyndigelse for skatteministeren til ved en bekendtgørelse at fastsætte særligt detaljerede regler for indberetningen af studielånsrenter, herunder særligt de renter, der er påløbet i tiden indtil afdragsordningen påbegyndes. Dette skal gøre det muligt at fortrykke fradragsberettigede studielånsrenter på selvangivelsen.

De gamle statsgaranterede studielån vil blive udeholdt fra indberetningsordningen. Herved spares pengeinstitutterne for en yderligere indberetningspligt, og Finansstyrelsen undgår en nødvendig individuel og formentligt ressourcekrævende håndtering af disse lån.

Låntagere, der betaler af på gamle statsgaranterede studielån, vil således fortsat selv skulle opgøre og selvangive, hvilke renter der er fradragsberettigede i det enkelte indkomstår.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i nr. 1.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 2. Det betyder, at et dødsbo m.v., jf. dødsboskattelovens § 88, ikke hæfter for en tillægsskat efter skattekontrollovens § 21, som det på tidspunktet for dødsfaldet påhvilede den afdøde at betale, men som ikke var betalt.

Til nr. 6

Eftersom tillægsskat efter skattekontrollovens § 21 har karakter af en surrogatstraf, foreslås det præciseret, at i tilfælde, hvor den pågældende skatteyder ikke kan anerkende et krav om tillægsskat, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at reglerne om tillægsskat ved død ophæves. Det indebærer, at der i tilfælde, hvor afdøde har overtrådt straffelovens § 289 eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, og hvor en straf ikke er fastsat eller delvis fuldbyrdet inden dødsfaldet, ikke længere kan opkræves en tillægsskat. Se tillige bemærkningerne til § 1, nr. 5. Forslaget ændrer ikke på, at restskatten som følge af overtrædelserne opkræves og forrentes som anden restskat vedrørende en afdød.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i nr. 2.

Det foreslås at lempe reglen i opkrævningslovens § 11 a, stk. 4, således, at sikkerhedsstillelsen kan frigives på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18 måneders perioden, hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet kan dokumentere at have en formue på mindst 125.000 kr., og hvis virksomheden hidtil har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre registreringsforhold.

Forslaget indebærer en forlængelse af afgiftsfritagelsen for mindre solcelle-anlæg med en maksimal effekt på 6 kW pr. husstand (dvs. en-familiehus eller lejlighed), som er tilsluttet el-installationen i ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Dette drejer sig således først og fremmest om private husstande, men også om anden ikke erhvervsmæssig bebyggelse.

Ved anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse forstås i det foreliggende tilfælde børneinstitutioner, skoler og lignende. For så vidt angår institutioner, skoler og lignende sidestilles 100 m 2 bebygget institutionsareal med 1 husstand.

Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at elselskaberne afregner udgående og indgående elektricitet fra og til elinstallationen til samme pris pr. kWh. Det er endvidere en forudsætning for afgiftsfriheden, at der alene er tilsluttet et solcelle-anlæg til elinstallationen, dvs. hvis der er koblet anden elproduktion på elinstallationen, omfattes elinstallationen ikke af afgiftsfritagelsen.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 5, og § 2, får virkning for 1) boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere, 2) for beskatningen af efterlevende ægtefæller efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere, samt 3) for skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2003 eller senere.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

1. Efter § 7 H indsættes: » § 7 J. Enhver, der som led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de statslige told- og skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og den periode, den pågældende har været ansat. Stk. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 5 og 7, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 8 P. Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, skal til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter § 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner eller kommuner. 2. I § 8 P indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: » Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for indberetningen af renter på studielån, herunder særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses

1) lånetype, 2) tilskrevne eller forfaldne renter, 3) markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning, 4) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i § 5, stk. 8, i ligningsloven er sket i det år, hvorom indberetning i øvrigt foretages, eller i tidligere år, 5) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og b), 6) reservefonds- og administrationsbidrag, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 5, 7) størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret, 8) dato for rentetilskrivning, 9) gæld pr. 31. december, 10) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 3, 11) vedrørende kontantlån, om der er foretaget skattepligtig ekstraordinær indfrielse som nævnt i § 22, stk. 3, 1. pkt., i kursgevinstloven, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person, 12) fradragsberettigede beløb efter § 6 i ligningsloven, som hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget inden den 19. maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der giver ret til kurstabsfradrag som nævnt i § 6 i ligningsloven, er indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, og 13) identifikation ved ejendommens nummer i Boligministeriets Bygnings- og Boligregister (BBR-nr.) af den faste ejendom, hvori lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om indberetning for lån til låntagere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Hvis betalingerne vedrørende udlån forvaltes af en oplysningspligtig efter § 8 Q, gælder indberetningspligten efter stk. 1 ikke.

Stk. 5. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om lånet.

§ 9 A. Indberetning til skattemyndighederne efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Stk. 2. - - - 3. I § 9 A, stk. 1 , indsættes efter »§ 7 G,«: »§ 7 J,«.

§ 14. Med samme straf som anført i § 13 straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen. 4. I § 14, stk. 2 , indsættes efter »§ 7 H,«: »§ 7 J,«.

Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 E, § 7 G, § 7 H, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11, straffes med bøde.

§ 21. Har en person overtrådt §§ 13, 15, 16 eller 18, jf. § 13 eller § 16, eller straffelovens § 289, og er strafansvaret forældet efter reglerne i sidstnævnte lovs §§ 93 og 94, påhviler det ham at betale en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt, medmindre overtrædelsen alene består i medvirken til en andens skatteunddragelse. § 86, stk. 4 og 6, § 87, stk. 5, og § 88 i dødsboskatteloven finder tilsvarende anvendelse. 5. § 21, 2. pkt., ophæves. 6. I § 21 indsættes som stk. 2 : »Stk. 2 . Hvis en person ikke kan anerkende et krav om tillægsskat efter stk. 1, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former.«

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages følgende ændringer:

Afsnit VII 1. I overskriften til Afsnit VII udgår: »tillægsskat,«.

Selvangivelse, tillægsskat, hæftelse og proklama

- - -

Kapitel 17 Tillægsskat

§ 86. Har afdøde overtrådt straffelovens § 289 eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, og er der ikke før dødsfaldet fastsat nogen straf for forholdet, skal der efter reglerne i § 88 ud over eventuel restskat betales en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indkomst. Tillægsskatten kan dog ikke overstige størrelsen af en eventuel bøde for det strafbare forhold. 2. § 86 samt overskriften »Tillægsskat« ophæves.

Stk. 2. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 1, fastsat, men ikke fuldbyrdet ved den pågældendes død, fastsættes der i stedet for straffen en tillægsskat efter reglerne i stk. 1. Er der alene tale om bødestraf, kan tillægsskatten ikke overstige det fastsatte bødebeløb.

Stk. 3. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 1, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død, nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale om bødestraf, må tillægsskatten sammenlagt med det af afdøde betalte bødebeløb ikke overstige hverken skatten af den udeholdte indtægt eller den fastsatte bøde.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at der ikke skal stilles krav om tillægsskat efter stk. 1-3.

Stk. 5. Stilles der krav om tillægsskat, finder § 20 i skattekontrolloven tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte en frist for anerkendelse af kravet.

Stk. 6. Hvis den, der efter § 88 hæfter for en eventuel restskat, ikke kan anerkende et krav om tillægsskat efter stk. 1, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former. Hvis et krav om tillægsskat efter stk. 2 eller 3 ikke kan anerkendes, afgør skifteretten spørgsmålet.

Stk. 7. Fristen i § 87, stk. 2, jf. stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på fremsættelse af krav om tillægsskat.

§ 88. Betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt skat som nævnt i §§ 86 og 87 påhviler i de i § 2 nævnte tilfælde boet, jf. dog stk. 4 og 5 samt kildeskattelovens § 70. Hvis afdøde var gift, og afdødes andel af fællesboet skiftes adskilt fra afdødes særbo, hæfter de to boer solidarisk. Er boet udleveret til privat skifte, herunder til forenklet privat skifte i medfør af § 33 i lov om skifte af dødsboer, finder § 27 i lov om skifte af dødsboer tilsvarende anvendelse. 3. I § 88, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 88, stk. 2, og i § 88, stk. 3, ændres »§§ 86 og 87« til: »§ 87«.

Stk. 2. I de i § 58, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde påhviler betalingen af skat som nævnt i §§ 86 og 87 den efterlevende ægtefælle, jf. dog stk. 4 og 5. Hvis afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., hæfter ægtefællen og særboet solidarisk for skat som nævnt i §§ 86 og 87, mens særboet alene hæfter for dødsboskat eller mellemperiodeskat efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, jf. § 71, stk. 3, hæfter boet, jf. dog stk. 1, 3. pkt., og den efterlevende ægtefælle solidarisk for betalingen af dødsboskatten og for eventuelle skattekrav mod den førstafdøde ægtefælle efter §§ 86 og 87. Stk. 4. - - -

§ 3

§ 11 a. - - - 1. § 11 a, stk. 4, affattes således:

Stk. 4. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre registreringsforhold. » Stk. 4. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr., og virksomheden i de seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre registreringsforhold. Sikkerhedsstillelsen kan dog frigives på et tidligere tidspunkt end efter udløbet af 18 måneders perioden, hvis virksomheden på frigivelsestidspunktet kan dokumentere at have en formue på mindst 125.000 kr., og hvis virksomheden hidtil har indbetalt moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift rettidigt og ikke er i restance hermed eller vedrørende andre registreringsforhold.«

§ 4

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2-20. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunkterne for § 3 og § 4, nr. 1 og 2. Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet. 1. § 8, stk. 2, 2. pkt. , affattes således: »Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed indtil 31. december 2006.«

Versioner

2002-11-06